I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.

Transkript

1 Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H I brev af 22. februar 2016 har I på vegne af S ejerlav og Y Grundejerforening klaget over Thisted Kommunes afslag af 27. januar 2016 på at træffe afgørelse om vedligeholdelse af de private fællesveje, Blåmejsevej m.fl. I har til støtte for klagen oplyst, at kommunen har undladt at træffe en egentlig afgørelse efter privatvejslovens bestemmelser på trods af, at man har stillet jeres klient i udsigt, at en afgørelse ville blive truffet og som skulle kunne danne grundlag for fordeling af udgifterne til renovering af vejnettet i grundejerforeningen. Vores afgørelse Kommunens afgørelse (afslag) er lovlig. Baggrund Blåmejsevej m.fl. er private fællesveje, der ligger i sommerhusområde og bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (om private fællesveje i byer og bymæssige områder), jf. privatvejslovens 1 3, stk. 1. Der har siden 2013 været en dialog mellem grundejerforeningen og kommunen omkring udgifterne til vejenes vedligeholdelse, idet ikke alle grundejere er medlemmer af grundejerforeningen. Og da grundejerforeningen ikke ser sig i stand til at afholde udgifterne for ikke-medlemmerne, har grundejerforeningen ønsket, at kommunen foretager en fastlæggelse af udgiftsfordelingen. Kommunen har i brev af 31. oktober 2014 som er et referat af møde af 3. oktober 2014 oplyst om proceduren ved vejsyn, og hvordan et sådant kan gennemføres på alle veje. I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje. 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje (med senere ændringer). Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Efter en yderligere dialog med grundejerforeningen omkring behovet for fastsættelse af en egentlig udgiftsfordeling har kommunen i brev af 27. januar 2016 meddelt, at der ikke er behov for en sådan, da vejene er i en god og forsvarlig stand. Under klagesagen har kommunen oplyst, at vejsyn ikke skal forstås som et vejsyn i privatvejslovens forstand, men som en teknisk/administrativ gennemgang af vejene 2. Der har ifølge kommunen således ikke været afholdt et formelt vejsyn på vejene, jf. privatvejslovens 48, og kommunen har heller ikke truffet afgørelse om vedligeholdelse af vejene, herunder med en udgiftsfordeling. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Vi kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, hvorfor vi ikke kan tage stilling til, om det er rimeligt, at en privat fællesvej bør vedligeholdes og med hvilke materialer. I samme forbindelse kan vi således heller ikke tage stilling til rimeligheden af kommunens afgørelse om, at en vej ikke skal vedligeholdes, herunder afholdes vejsyn på denne, hvis vejen er vurderet til at være i en god og forsvarlig stand. Hvorvidt en vej derfor bør have en bestemt standard og hvilken og om det er rimeligt, at der ikke bliver truffet afgørelse herom fra kommunens side, er således ikke et spørgsmål, som vi som klagemyndighed kan tage stilling til, ligesom vi derfor heller ikke kan pålægge en kommune at foranledige en privat fællesvej vedligeholdt til en bestemt stand mv. I forbindelse med retlige spørgsmål kan vi udover vejlovgivningens 3 bestemmelser tage stilling til, om kommunen har iagttaget forvaltningslovens 4 bestemmelser samt forvaltningsretlige principper. Men vi kan ikke tage stilling til spørgsmålet om god forvaltningsskik, ligesom vi heller ikke kan tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning eller til privatretlige spørgsmål, ex. aftaleretlige forhold, herunder fortolkning af aftaler. I forbindelse med vores stillingtagen til en sags retlige spørgsmål kan vi dermed kun tage stilling til de konkrete forhold, som der er truffet afgørelse om, i dette tilfælde afslag på at træffe afgørelse om vedligeholdelse af vejene i sommerhusområdet. Ny eller gammel lovgivning Der er med virkning fra 1. juli 2015 trådt en ny vejlov 5 i kraft, og i den forbindelse er der trådt en række ændringer i kraft i privatvejsloven 6. 2 Dette er gentaget i kommunens seneste brev af 13. juni 2016, der er vedlagt i kopi. 3 Vejloven og privatvejsloven. 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 2

3 Da kommunens afgørelse af 27. januar 2016 er truffet med hjemmel i privatvejslovens regler fra før 1. juli 2015, er det dermed disse regler, der finder anvendelse i den konkrete sag, jf. bestemmelsen herom i den nye vejlovs 140, stk Privatvejslovens bestemmelser om vedligeholdelse Reglerne om vedligeholdelse af private fællesveje i byområder fremgår af privatvejslovens kapitel 9, Det er grundejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens 44, 1. pkt. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 1, 1. pkt. Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal istandsættes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 2. Vores vurdering Pligt til at vedligeholde en privat fællesvej Bestemmelserne i privatvejslovens kapitel 9, 44-55, fastlægger først og fremmest, hvem der har pligt til at vedligeholde en privat fællesvej, og kommunens ret til at kræve vejen vedligeholdt eller istandsat og ret til at bestemme, hvem der skal udføre arbejdet eller at fastlægge en udgiftsfordeling for arbejdet. Reglerne i ovennævnte indebærer ikke, at en vej skal vedligeholdes, idet kommunen som vejmyndighed også har mulighed for at vurdere, at en vej netop er i en god og forsvarlig stand, hvorfor den ikke skal vedligeholdes yderligere, herunder afholdes vejsyn på denne. Bestemmelserne i kapitel 9 indeholder ingen pligt for kommunen til at afholde et vejsyn i forbindelse med en privat fællesvejs vedligeholdelse. Kommunen kan derfor også vælge at afvise, at der skal ske (dvs. træffes afgørelse om) vedligeholdelse af en privat fællesvej, jf. 45, stk. 1, idet kommunens stillingtagen efter 1. og 2. pkt. i 45, stk. 1, netop ikke kun er begrænset til at beslutte, at vejen skal vedligeholdes. Afviser kommunen, at en vej skal vedligeholdes idet den har vurderet, at vejen er i en god og forsvarlig stand finder bestemmelsen i privatvejslovens 48 heller ikke anvendelse, idet denne bestemmelse alene skal iagttages i de tilfælde, hvor en kommune agter at træffe afgørelse om vedligeholde af en vej som et samlet arbejde. 6 Lovbekendtgørelse nr af 4. november 2015 om private fællesveje. 7 Efter denne bestemmelse skal sager, der verserer ved Vejdirektoratet på ikrafttrædelsestidspunktet, afgøres efter de hidtidige regler. Dette gælder også reglerne på privatvejslovens område. 3

4 Behovet for vejsyn og vedligeholdelse i den konkrete sag En kommune kan alene kan træffe afgørelse om vedligeholdelse af en privat fællesvej i by og bymæssigt område (dvs. områder, der er reguleret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III), når der er et aktuelt behov for vedligeholdelse af vejen. Kommunen kan således ikke lovligt udarbejde en udgiftsfordeling og fordele denne til de til en vej tilgrænsende ejendomme alene med henblik på fremtidige arbejder. Det er kommunen, der vurderer (skønner), om et aktuelt vedligeholdelsesbehov er til stede, og den kan dermed med hjemmel i privatvejslovens 45, stk. 1 meddele afslag på at træffe afgørelse om vedligeholdelse af en privat fællesvej. Dette har kommunen gennem besigtigelser af vejene foretaget i den konkrete sag. I den forbindelse har kommunen vurderet, at vejene er i en god og forsvarlig stand, og at kommunen derfor ikke har grundlag for at kræve dem istandsat. Kommunen har derfor heller ikke kunnet udarbejde en retligt bindende udgiftsfordeling. Det skøn, som kommunen har udøvet i den forbindelse, kan vi som klagemyndighed ikke tage stilling til, jf. privatvejslovens 87, stk. 2. Vores vurdering af de retlige spørgsmål Vi finder således ikke grundlag for at mene, at kommunen har tilsidesat bestemmelserne i privatvejslovens 44-55, ligesom kommunen heller ikke ses at have tilsidesat det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip 8. Det gælder også forvaltningslovens bestemmelser, herunder bestemmelsen i 19, idet kommunens afgørelse (afslag) af 27. januar 2016 netop ikke pålægger byrder eller forpligtigelser for de vedligeholdelsesforpligtede grundejere, hvorfor der ikke er behov for en partshøring. Vi finder det dog uheldigt, at kommunen ikke klart og tydeligt har tilkendegivet, at et vejsyn i den konkrete sag alene betyder en administrativ og teknisk gennemgang af vejene og således ikke er et vejsyn efter bestemmelsen i privatvejslovens 49, stk. 1. Kommunen burde ligeledes have oplyst, at kommunens bud på, hvordan en fordelingsnøgle kunne se ud, jf. kommunens brev af 24. november 2014, alene var et forslag til, hvordan grundejerne kan fordele udgifterne på privatretligt grundlag, og at der således ikke var tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Disse forhold ændrer dog ikke på afgørelsens lovlighed. 8 Omkring undersøgelsesprincippet skal vi bemærke, at det er forvaltningsmyndigheden her kommunen der selv vurderer, hvilke undersøgelser der skal foretages og udstrækningen af disse. Der er således ingen bindende regler om, hvor langt en myndighed skal udstrække sin undersøgelse. 4

5 Vores afgørelse Kommunens afgørelse (afslag) er lovlig. Forhold efter anden lovgivning og privatretlige spørgsmål Som nævnt ovenfor kan vi hverken tage stilling til forhold efter anden lovgivning eller til privatretlige spørgsmål. Spørgsmål om, hvorvidt kommunen med sin behandling af anmodningen om en udgiftsfordeling mv. på et aftaleretligt grundlag har forpligtet sig, er et privatretligt spørgsmål mellem parterne, og som ved fortsat uenighed må indbringes for domstolene. Erstatning Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, hvorfor vi ikke kan tage stilling til erstatningsretlige spørgsmål. Hvorvidt kommunen i den konkrete sag har handlet ansvarspådragende ved ikke at have afholdt vejsyn og forlangt vejen vedligeholdt, er et erstatningsretligt spørgsmål, som må rettes mod kommunen. Vi kan ikke tage stilling til spørgsmål herom. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis jeres klient ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 5