En kammerat med autisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kammerat med autisme"

Transkript

1 En kammerat med autisme Autisme er et handicap. Et handicap er ikke en sygdom. Men man kan have en sygdom, sammen med sit handicap, ligesom alle andre mennesker. Sygdom, betyder at man kan blive rask igen. Det er en meget nedgørende talemåde, når andre kalder et handicap, en sygdom. Fordi når vi taler om et usynligt handicap, nedgør man personen ved, at kalde det en sygdom, fordi man derved udviser at, det er noget man: Vil af med. Det er ikke godt. Det skal kureres. Det skal helbredes. Gøres rask igen. Osv. Det er i øvrigt også meget sjældent, at en der har autisme, kun har autisme. Oftest har de andre og mange gange flere andre lidelser, samtidig med autismen, hvilket gør det endnu sværere. Handicap ordet nedstammer oprindeligt, af et gammel engelsk begreb, der hed Cap in hand. Cap in hand, blev brugt i spilleverdenen. Eks. til hestevæddeløb. Havde man her en hest, der var meget hurtigere end alle de andre, skulle man styre hesten med kun en hånd, og den anden skulle man holde på kasketten. I golf bruger man også begrebet handicap. Desto bedre man er i golf, jo mindre et handicap tal har man og færre hensyn. Det er for at ligestille spillerne, tage hensyn til hinanden og gøre det retfærdigt. I blandt handicappede er begrebet handicap, desværre ofte følt som et skældsord, hvilket er ærgerligt, fordi det egentlig, er til hensigt, at være et næstekærligt hensyn. Men handicappede er ofte en gruppe der er udenfor og mennesker uden handicap, kan faktisk ofte ikke lide nogen der er anderledes. Det er ikke fordi de vil være onde, selvom det føles sådan, men fordi de føler, det der er anderledes, er ubehageligt. Men ordet handicap, forbindes ofte med ubehagelige ting, pga. den måde mennesker uden handicap, reagerer på og opføre sig på. Alle kan se og forstå, hvorfor en person, der ikke kan gå, har brug for en kørestol. Alle kan se og forstå, hvorfor en person, der er blind, har brug for en ledsager, førerhund eller midler til, at kunne læse en bog. Men det er ikke alle handicap, man kan se. Derfor er hjælpen måske slet ikke så indlysende for de mennesker, der ikke lever med et usynligt handicap. I mange lande er der lavet en kontrakt, dvs. en aftale om regler, for hvordan man skal behandle handicappede. Reglerne er vedtaget ved lov. Loven hedder FN konventionen. I Danmark har man underskrevet denne aftale. 1

2 I aftalen er et handicap, når et menneske, har en livsvarig funktionsnedsættelse, som gør at man ikke kan deltage i hverdagens mange gøremål, på lige fod med alle andre. I Danmark er det en lov, at handicappede har samme rettigheder og pligter, som andre mennesker. Det betyder at de har ret til at gå i skole, få en uddannelse, have et arbejde, blive gift, få børn mv. og de skal have den nødvendige hjælp, for at kunne dette. Husk at der aldrig er facitlister, for nogen mennesker, så det der står her kan heller ikke være en facitliste, for mennesker med handicap. Det er derfor blot, en grundlæggende viden. Alle mennesker kan pludselig blive handicappede Det kan være ved en ulykke eller ved et medfødt handicap. Man kan også blive født med handicap. F.eks. Hvis et lille barn, ikke får nok ilt under fødslen, kan det gå ud over barnets hjerne. Det kan betyde barnet får en hjerneskade. Det kan også være et medfødt handicap, ligesom autisme er, hvor hjerne skaden gør, at barnets hjerne fungerer helt anderledes. Skade er markeret, fordi det kan være svært at definere om, det er en skade eller en svær anderledeshed. Mange gange når en hjerne er skadet i nogle dele af hjernen, bliver hjernen, bedre i andre dele. Det kalder man at hjernen kompenserer for sine egne skader. Nogle mennesker der er født med en sådan hjerne skade eller anderledeshed, har været og er faktisk meget vigtige mennesker for udviklingen, af nye opfindelser og opdagelser. Eks. menes der at Einstein, Mozart, H.C. Andersen m.fl. har haft en form for autisme. Nogle mennesker med hjerne skade / anderledeshed, har Savant syndrom. I gamle dage kaldtes det blandt andet, Vidende idiot og andre nedgørende betegnelser. Mennesker med Savant syndrom har det tilfælles at de har en usædvanlig super hukommelse, indenfor særlige interesse områder. Det kan være at se et landkort eller et billede og bagefter, kunne tegne det fuldstændigt præcist med alle detaljer. De er meget dygtige til nogle specielle ting og har ofte en helt utrolig viden om nogle bestemte emner. Det kan være matematik, musik, psykologi, kreative evner osv. Alle mennesker, kan pludselig komme ud for en ulykke og få et svært handicap. Det kan både være kroppen der bliver handicappet eller hjernen. Forestil dig en klassekammerat, der altid har været helt vildt god til sport og alle fagene i skolen. En dag kom denne kammerat ud for en ulykke. Efter ulykken lignede kammeraten sig selv, men kammeraten havde faktisk fået et usynligt handicap. Selvom det var usynligt, kunne man, når man kendte kammeraten og så rigtig godt efter, godt mærke, at noget var helt anderledes. Det kunne eksempelvis være at kammeraten var blevet dårligere til: At lære nye ting. At huske. At kammeraten pludselig ikke var, den bedste i klassen, men kom bagud. Når i spillede fodbold, håndbold eller lavede andet sport, kunne kammeraten ikke løbe så stærkt længere. At kammeraten var blevet mere klodset og havde flere uheld. 2

3 At det virkede som om kammeraten ikke længere kunne styre sine ben, arme eller andre dele af eller hele sin krop. At kammeraten ikke sagde så meget længere. At det virkede som om kammeraten, ikke gad være sammen med andre. At kammeraten ofte virkede trist eller ked af det. At kammeraten sagde nogle mærkelige, dumme eller endda grimme ting. Grimme ting er mærket, fordi det helt sikkert ikke er, kammeratens mening, at sige grimme ting. Det der lyder almindeligt i kammeratens øre, kan virke grimt eller forkert i andres øre. Handicaps Nogle handicap kan man sagtens se og andre er ikke nemme at se. Handicap man f.eks. kan se er: Downs syndrom; f.eks. fordi de ser ud på en bestemt måde. Gigt: f.eks. fordi kroppens ser anderledes ud. Blinde; F.eks. fordi de går med blindestok, førerhund. Allergi: F.eks. fordi de nyser hele tiden, har meget røde eller hævede øjne, eller eksem. Stamme: F.eks. fordi du kan høre de nogle gange sidder fast i ord og har svært ved at komme videre med at fortælle. Døve: F.eks. fordi de har et høreapparat på ørene. Handicap der kræver kørestol: Fordi de sidder i kørestol. 3

4 Handicap man f.eks. ikke kan se: Autisme: Autisme er en helt anderledes hjerne. Man fødes med autisme, enten fordi man har arvet det af en forælder, en skade under graviditet eller fødslen. Der er flere former for autisme og stor forskel. ADHD: Hjernen fungerer anderledes. Man fødes med ADHD, enten fordi man har arvet det af en forælder, en skade under graviditet eller fødslen. Man kan have ADHD, hvor man har meget energi og tænker og/ eller laver noget hele tiden. Man kan også have det modsat, hvor der slet ingen energi er og hvor hjernen ikke kan få kroppen til at lave noget. Ordblindhed: Ordblindhed er medfødt. Det betyder f.eks. at man kan have svært ved at læse. Tourettes syndrom: Tourettes syndrom er medfødt. Der sker nogle ting i de stoffer der er naturligt i hjernen. Der er flere former for Tourettes. Det kan f.eks. være at personen siger nogle ting(grimme ord), uden at ville det, fordi hjerne styre talen. Det kan også være underlige bevægelser. Sindslidelse: Det er f.eks. når et menneske ikke har det godt indeni, er meget ked af det eller bange. Mange mennesker med autisme får en sindslidelse oveni, fordi det er så svært at leve med autisme. Hjerneskade: Det er f.eks. en hjerne der fungere anderledes og tænker anderledes. Det betyder ofte, at mennesket med den anderledes hjerne opføre sig anderledes, ikke kan gøre nogen ting, bliver bange for ting eller er bedre til nogle ting. Epilepsi: Epilepsi er en lidelse, som opstår på grund af elektriske forstyrrelser i en større eller mindre gruppe nerveceller i hjernen. Det kan f.eks. give anfald der kan ses, men også anfald der ikke kan ses, hvor det kan virke som om personen dagdrømmer eller ikke har været opmærksom. Mange mennesker har fordomme overfor noget der er anderledes, som for eksempel, som mennesker med autisme er anderledes. En fordom er f.eks. alle blondiner er dumme, alle svigermødre er skrækkelige, alle rige mennesker er snobbede, alle dem fra B-klassen er dumme osv. Her er 10 ting om autisme, som du kan prøve at svare på og bagefter kan du se svaret i svarboksen, til sidst. Så kan du se hvor mange rigtige svar du fik og hvor mange fordomme du havde: 1. Mennesker med højtfungerende autisme, har det meget nemmere end dem der virkelig har rigtig autisme. 2. Aspergers syndrom er jo ikke alvorlig autisme. 3. De ser jo normale ud, så de kan ikke have et handicap. 4. Man kan få autisme ved; sygdom, forkert kost mad eller dårlige forældre. 5. Autisme kan stoppes, hvis de får medicin, healing, spiser andet kost osv. 6. Man kan vokse fra sygdommen. 7. Har man autisme, kan man være meget mere dygtig til nogle bestemte ting. Bedre end normale. 8. Jeg hørt de voksne sige, at alle bare kan få diagnoser, nu om dage, bare man er lidt anderledes! 9. Nogle gange er det bare undskyldninger, for ikke at gide gøre noget. 4

5 10. Man har ikke autisme, hvis man er pæn, smart klædt, køn, sød, social, har følelser og sådan noget. 1. Forkert. Det er faktisk sværere at have højtfungerende autisme. 2. Forkert. Ofte er det faktisk den værste form for autisme. 3. Forkert. Mange med højtfungerende autisme, ser normale ud. Det er netop derfor det er sværere at leve med. 4. Forkert. Autisme er kun på grund af 3 muligheder: Graviditet, fødsel eller arvet. 5. Forkert. Man fødes med autisme og har autisme hele livet. 6. Forkert. Autisme er et handicap, ikke en sygdom. Man kan ikke gro nye ben, arme eller en ny hjerne. 7. Rigtigt. De er ofte bedre til bestemte ting. 8. Forkert. Man skal have mange problemer, for at man bliver undersøgt for autisme og derefter skal man igennem mange test og undersøgelser. Det er ligesom et puslespil med 100 brikker. Man skal have alle 100 før man får at vide, man har autisme. Har man 50 brikker(tegn/ vanskeligheder) har man ikke autisme. Men man kan have nogle ting der ligner noget af autismen. Det er IKKE sjovt at have autisme og ingen forældre ønsker, at deres børn har autisme. 9. Forkert. Ingen mennesker har det godt med at være helt anderledes, og ikke føle man hører sammen med alle de andre. 10. Forkert. Mennesker med autisme er også forskellige. Mange med autisme er faktisk rigtig kønne. Der har været fotomodeller, der har autisme. Hvordan er et handicap Nogle tænker at sådan er det bare og det ikke kan ændres. Nogle er meget ulykkelige over at være anderledes. Nogen kan vi aldrig vide, hvordan de har det med deres handicap, fordi de ikke kan tale, bevæge sig eller på nogen måder fortælle, hvordan de har det indeni. Nogle er både kede af deres handicap, men tilfredse, med at være dem de er. De kunne ikke tænke sig at være normal, for det er jo ikke dem og hvad er normal i øvrigt? Der er mange forskellige følelser, forbundet med, at have et handicap og ikke 2 mennesker er helt ens. Heller ikke mennesker med handicap. Hvis man sidder i en kørestol, er det vigtigt, at der steder hvor personen kommer, er plads til kørestolen og man kan komme rundt overalt, f.eks. op af trappeområder, med en elevator. Det er helt anderledes med et usynligt handicap. Ofte handler det om, at det er vigtigt, hvordan andre mennesker er overfor dig, behandler dig, taler til dig eller hvad de gør overfor dig. Mange gange er det omgivelserne der, er det værste for mennesker med handicap, pga. måden personer i omgivelserne opfører sig på. Mennesker opfatter ikke andre mennesker som handicappede, så længe de ligner dem selv og derfor sker der mange misforståelser, når det er et usynligt handicap. Det er bla. fordi andre ikke kan se handicappet og dermed ikke forstår eller de glemmer handicappet er der. Autisme Autisme er et handicap, der gør alt og hele livet anderledes. Det er et meget svært handicap for den der har autisme, men også dem rundt omkring. Asperges syndrom er en meget kendt form for autisme. Det er ikke en mild form for autisme, selvom du flere steder, desværre kan læse det. Det er fordi de steder har en gammel viden. I dag ved man, at Aspergers syndrom i dag kaldet højt fungerende autisme, faktisk oftest er langt sværere at leve med end andre former for autisme. 5

6 Autisme kan blandt andet betyde at: Tankerne i hjernen er en masse billeder. Derfor har de ofte brug for at have skemaer og forklaringer i billeder. De er ofte meget rationelle. Rationel betyder bla. at man tænker og taler mere udefra ting der er bevist rigtigt, videnskab bag og fakta oplysninger. Rationelle mennesker tror eller synes ikke, så meget som normale mennesker. Rationelle mennesker kan godt lide forklaringer på hvorfor og er ofte meget nysgerrige hele livet. De tænker konkret. Dvs. at siger du f.eks. efter at have set en dvd på fjernsynet og du siger; Er du ikke sød at slukke fjernsynet? Mange vil så mene at det er helt normalt at andre mennesker så ved, at de også skal slukke dvd en men det sagde du jo ikke. I sådanne situationer ville et menneske med autisme ofte, bare gøre det du konkret beder om eller spørge om du også vil have dvd en slukket for det sagde du jo ikke noget om. For de fleste normale mennesker, vil det være en selvfølge. De er ofte rigtig gode til, at koncentrere sig om noget de har interesse for og er ofte rigtig gode til nogle bestemte ting. Når du synes det hele er godt, kan et menneske med autisme, sagtens synes det hele var dumt, fordi der var 1 detalje 1 ting, der var dumt og så kan det hele ikke være godt. Det er ofte meget svært for normale mennesker at forstå. Normale mennesker ligger med alderen mere og mere mærke til andres udtryk og ansigter. De ligger ikke mærke til stolefarve, fordi det er ligegyldig viden for dem, og derfor tænker de ikke mere på det. Sådan er det ikke, hvis man har autisme. Så ligger man ofte mærke til alt og alle detaljerne, hvilket gør hjernen meget træt og hurtigere stresset. De er ofte rigtig gode til at finde fejl i billeder og situationer. Der er ofte lyde, lys, lugte osv. der enten genere helt vildt eller de rigtig godt kan lide. I sådanne situationer, kan de ikke bare ignorere en forstyrrende lyd og de har brug for at du hjælper dem, med at fjerne lyden, lugten, lyset mv. for du kan ikke ændre hjernen. Hvis det ikke giver mening og er logisk, at gøre noget, vil de ofte ikke gøre det. De går oftest deres helt egne veje. F.eks. hvis alle i klassen valgte at tage i biografen og se en film, ville kammeraten med autisme ikke bare tage med, hvis filmen ikke var interessant for ham/ hende. De gør ikke noget, bare for at være sammen med nogen. De er ofte meget loyale og interessere sig ikke for sladder. Mange normale børn og unge, går f.eks. hovedsaligt i skole, hvor i tænker på alt det sociale med jeres kammerater og ikke for fagene eller selve skoledelen. Det er ofte omvendt for en med autisme og frikvartererne er ofte noget de frygter, ikke kan lide eller hader. De kan tænke, hvor skal man gå hen og være alene, når man er i skole? Eller, hvorfor gå i skole, for at blive drillet? Der er mange flere kendetegn, svære ting og gode ting ved autisme, men fælles for alle med autisme, er at det oftest, hele livet er rigtig svært at være så anderledes, som når man har autisme. 6

7 Fritid & venner Alle mennesker har brug for og lyst til, oplevelser og lave ting, når de har fri. Det har mennesker med handicap også, men der er ofte mange ting de ikke kan, fordi der ikke er taget hensyn til deres handicap. Det kan også være helt umuligt for dem at komme væk hjemmefra. Det kan være ting som, at gå i biografen, gå på cafe, i svømmehallen, i legeland, i forlystelsesparker, overnatte hos venner, gå til fodbold, svømning, skydning, ridning eller andre ting. I sommerferier, vinterferier, påskeferier osv. er der altid, en del tilbuds arrangementer for normale børn. Mange gange vil fysisk eller synligt handicappede også godt kunne deltage, fordi det er tydeligt, at de har brug for, at der tages hensyn. For en med autisme, er der ikke ret mange steder, der tager hensyn. Der er ikke mange steder, man kan være, når man lever med autisme. Slet ikke når det ikke kan ses. Det kan f.eks. være at ham/ hende med autisme, har brug for at sidde ved samme bord på en cafe/ restaurant, men stedet vil ikke reservere pladsen(bordet) når man ringer, fordi de siger reglerne skal være ens for alle. De vælger, at de ikke vil tage hensyn. Det er rigtig tit, at forældre til normale børn, der eks. besøger en forlystelsespark, er meget uvenlige overfor de mennesker der har handicap, som ikke kan ses. f.eks. er det meget svært og ofte helt umuligt for mennesker med autisme, at stå i kø. I bliver ikke pludselig bange, når i står i køen og jeres hjerne og krop, gør ikke ondt pga. lyde, lugte eller mennesker der står for tæt. På en eller flere måder, er der altid en sans eller andet, der gør det umuligt for et menneske med autisme at stå i en kø. Tiden er også svær, for det er vigtigt for en med autisme, om der går 5 min. eller 23 min. Det skal være helt nøjagtigt og det er ikke muligt, at være nøjagtig med tiden, i en kø. Det ved mange forlystelsesparker og de vil derfor gerne vise hensyn og hjælpe familier med autisme og andre handicaps, til at, de også, kan opleve noget der er sjovt. Derfor får handicappede lov til, at komme ind en anden vej og de får mange steder dobbelt tur, fordi dem der ejer parken, godt ved, at selvom dem med autisme, ikke skulle stå i kø, har det været meget hårdt, for den med autisme og dem der er med, at nå så langt. De ved også at det er meget mere sjældent, at de oplever sjove ting. Tænk på, hvor sjovt du kan have det, med at løbe rundt med dine kammerater og løbe ind ud og ind, til den samme forlystelse igen og igen. Mange gange vælger dem med autisme, oplevelser og ting fra, fordi det er alt for hårdt. Dem med autisme oplever slet ikke alle de gode ting du gør. Ting som du ikke engang tænker på, fordi det bare er noget du gør. Desværre er det bare, rigtig tit, at andre voksne med normale børn, bliver vrede og ubehagelige, når handicappede kommer foran dem. Særligt hvis det er et usynligt handicap, fordi det ikke er tydeligt, at de har et nødvendigt behov for hjælp og andres venlighed. Dem der bliver sure, glemmer at tænke sig om og de burde vide, at der er en grund. Oftest har de med handicap et skilt på deres overdels beklædning, hvor der står Vis hensyn. 7

8 Man kan ikke få et Vis hensyn skilt, medmindre man har et ledsagerkort. Et ledsagerkort søger man om at få, hos en stor handicaporganisation. I ansøgningen om et ledsagerkort, skal man have en lægeerklæring, hvor dit handicap er beskrevet og hvorfor det er nødvendigt, for personen at have et ledsagerkort. Hvis ens ansøgning godkendes, skal man betale for lægeerklæringen og kortet. Det er ikke et kort man får nemt, men KUN, hvis man virkelig har brug for det. Reglerne for ledsagerkort skal desværre være lidt skrappe, for ellers er der mange normale mennesker, der snyder. En del forlystelsesparker er faktisk meget venlige overfor mennesker med autisme. Det bedste sted vi har besøgt, af sådanne steder, er Fårup sommerland. Alt er svært når man har autisme og alt er sværere eller anderledes, når man er sammen med en med autisme. Hvis man ikke er sammen med, den der har autisme og familien så ofte, er det måske ikke altid, man lægger mærke til det. I starten, når man kender en med autisme og deres familie, lægger man måske ikke mærke til alle de mange små ting, men når der er gået længere tid, opdager man det. Derfor er det ofte, at mennesker med autisme, mister venner, fordi vennerne synes det er for besværligt eller de generes, provokeres eller det irriterer dem, at vennen med autisme, ikke bare kan gøre som alle andre. Men en kammerat med autisme kan blive, den aller bedste ven, du nogensinde kan få, fordi de oftest er meget; Retfærdige. Loyale. De siger sandheden giver deres ærlige mening. De tænker ikke på, hvad der sker med dem selv, hvis de holder med dig eller forsvare dig. Hvad kan du gøre for en kammerat med autisme: Hjælp med at forklare en vikar, at der er en kammerat med autisme. Lad være med at synes det er uretfærdigt, hvis kammeraten ikke skal ud i frikvarteret. Det er fordi det er nødvendigt. Stå i kø for din kammerat med autisme. Forsvar ham/ hende overfor andre på skolen, der vil mobbe din kammerat med autisme. Bliver din kammerat med autisme, ked af det en dag og skal hjem, spørg om du må følge hjem. Bed læren om den hjælp, din kammerat med autisme, måske ikke kan bede om. Følg din kammerat med autisme, over til skoletandlægen o. lign., da det ofte er her, mobbere er efter dem eller måske er din kammerat med autisme, bange for gåturen. Hjælp med at finde hjælpemidler frem, f.eks. høretelefoner, hvis der er meget larm. I gruppe samarbejde, lad din kammerat med autisme, finde svar og fakta oplysninger på nettet. Træk på alt det din kammerat med autisme ved og kan. 8

9 Hjælp kammeraten hvis han/ hun bliver mobbet. Kammerater med autisme er meget ofte udsatte for dem der mobber og det er ofte farligt for børn med autisme. Hjælp med at forklare andre, hvorfor din kammerat med autisme måske pludselig bliver rasende. Hent en voksen, din kammerat med autisme godt kan lide. Hjælp din kammerat med autisme, med et stille og roligt sted, efter et raseri anfald eller ked af det. Din kammerat med autisme, har meget mere brug for tid til at tænke og reperarer sig selv indeni. Hjælp din kammerat med autisme, med at stoppe andre. Overfor drillerier, vil din kammerat med autisme, ofte reagerer med, at sige hold op(stop) 2-3 gange og når de så ikke kan klare mere, kan de blive meget vrede over det samlede drilleri. Efter drillerier, hjælp din kammerat med autisme, med at forklare de voksne, hvad der er sket og hvorfor. De er nemlig, ofte ikke ret gode til at forsvare sig selv, gå til en voksen, eller får ikke forklaret det hele, når de bliver anklaget og bliver uretfærdigt behandlet. Det er fordi de voksne ofte ikke forstår, at mobberne her terroriseret din kammerat med autisme meget længe. Hjælp din kammerat med autisme, med at forberede noget der laves om eller er anderledes end det plejer. Ting der kan gøre din kammerat med autisme vred og ked af det: Når nogen siger; Nej! Vent og ikke giver forklaringer. Ændring i det der plejer at ske. For mange eller ubehagelig lyde. F.eks. kan normale mennesker få kuldegysning af en tavle, hvor nogen kradser med neglene ned af den. Sådan har din kammerat med autisme, det hele tiden! Ubehagelig lugt. Det kan godt være lærerens parfume el.lign. som for andre er ok eller god. Stærk lys. Berøring. Nye ting og forvirrende situationer. Måden du ser andre mennesker på: Måden du ser på andre mennesker, fortæller rigtig meget om dig selv og den person du er. Du viser f.eks. hvem du er, på hvad du gør, hvordan du gør tingene, hvordan du taler til andre på, om du hjælper andre, ikke gider hjælpe andre eller ser den anden vej når nogen bliver mobbet. Det mennesker siger, fortæller også rigtig om dem selv og deres syn på andre mennesker. F.eks. udtalelser som: Vi har alle ret til at være her. Hvis du ikke har samme meninger som os, må du ikke være med. Du er alt for mærkelige, så vi vil ikke være sammen med dig. Du går i noget grim tøj. Det er kun tabere der ser sådan ud. Det er spændende at møde mennesker der er anderledes. Jeg får det rigtig godt, af at hjælpe min kammerat. 9

10 Det er rart at føle, der er nogen der virkelig har brug for min hjælp. F.eks. tanker som: Du skal ikke tro du er noget..eller, det er meget spændende, at du er så anderledes. Du er ikke en lige så god som os..eller, vi er lige gode og sammen er vi bedst, fordi vi er så forskellige. Du skal ikke tro du er så klog..eller, wauv, hvor er min kammerat med autisme klog til lige netop det. Du tror bare, at du er bedre..eller, du er meget bedre til, men så kan jeg noget du ikke kan og vi kan måske hjælpe hinanden? Du skal ikke tro jeg har brug for, at lære noget af sådan en som dig..eller, hvordan kan vi bruge alt det vores kammerat med autisme, er så god til? Her er en opgave(kræver flere pers.), hvor man kan få rigtig meget, at tænke over: Lav en planche med vand, himmel og jord. Tegn hver et træ. Hvilken som helst træ. Sæt det op på planchen, så der bliver en skov. I skal så, tage det antal træer væk, som i ikke synes, passer ind i skoven, fordi det er mærkeligt eller tosset. I skal tage det antal træer væk, som i ikke synes, skal være i skoven og fortæl hvorfor. Nu skal i fælde nogle af træerne, ved at klippe kartontræet ned til stammen på træet. Fortæl hvorfor det lige skulle være de træer. Hvis et af træerne er særligt pænt, skal i tage det så væk. Forestil jer, at der er minimum 2 træer der irriterer jer eller ikke passer til de andre træer, og tag dem så væk. Forestil jer så at vandet fjernes fordi det er så vådt, jorden fordi den er beskidt og himlen, fordi lyset derfra, generer jeres øjne Forestil dig at skoven, himlen, vand og jord var mennesker. Når man har fjernet alt det der er, mærkeligt, tosset, grimt, ikke passer ind eller er anderledes på en irriterende måde, så er der ikke længere ret meget skov tilbage. Den skov der står tilbage, vil dø med tiden, fordi den ikke kan leve uden alt det, de andre træer, vandet, himlen og jorden giver. Ligesådan er det med mennesker. Havde man f.eks. ingen mennesker med autisme, ville nogle af historiens vigtige opfindelser faktisk mangle. Mange specifikke ting er udtænkt og opfundet af mennesker, der menes at have haft autisme. Det har været autismens særlige anderledes hjerne, der ofte betyder en evne til at udholde og vedholde en intens nysgerrighed i et emne. Vrede eller glæde der vandrer Det er vigtigt at tænke på, ens egen måde at være på og tænke på, da det har stor betydning for andre mennesker og dig selv. 10

11 Vrede, surhed og glæde smitter. En historie om vandrende vrede Prøv at forestille dig, at du vågner en morgen. Du er i vildt dårligt humør og snerrer af din bror. Din bror er nu blevet irriteret og på vejen i skole, falder han og slår hul på hans helt nye bukser. Derfor vender han om og går hjem for at skifte bukser, da i bor tæt på skolen. Da han kommer hjem, tager jeres mor imod din bror og hun bliver irriteret over, at bukserne er gået i stykker, fordi de er helt nye og det var dyre bukser. Din bror er allerede kommet for sent i skole, så jeres mor ham over i skolen, så hun kan fortælle læreren, hvorfor han kommer for sent. Da de kommer ind i klassen, afbryder de timen og forstyrre et vigtigt samtaleemne. Læreren bliver irriteret over at de kommer for sent og forstyrre. Da mor er kørt er læreren irriteret, vred og skælder ud over små ting, som læreren ellers ikke plejer at skælde ud over. Da timen er ovre går læreren. Ude på gangen møder læreren en anden lærer, som taber alle sine bøger, fordi bunden af tasken går i stykker. Din brors lærer brokker sig over rodet og de begynder at diskutere. Det var det man kan kalde, en vandrende vrede. Du startede med at være i dårligt humør, så blev din bror irriteret og havde et uheld. Så blev mor irriteret, så læreren og til sidst, lærerens kollega. En historie om vandrende glæde Prøv at forestille dig, at du vågner en morgen. Du har sovet godt og er i vildt godt humør, så du springer ud af sengen. Du får lyst til, at overraske dine forældre og din bror, ved at gøre morgenmaden klar og sætte kaffe over. Din bror vågner for sent og har derfor travlt, så han bliver helt vildt glad for, at du har gjort morgenmaden klar og siger; du er bare den bedste. Din bror skynder sig, at blive færdig og tager af sted. På vej til skole føler din bror sig i rigtig godt humør, han er lidt uopmærksom og falder på vejen. Der er gået hul på hans bukser, så han kommer tilbage for, at skifte. Mor synes det er ærgerligt, fordi bukserne er helt nye, men hun er i så godt humør og har siddet og nydt morgenkaffen, du havde lavet, så denne morgen har hun ikke så travlt som hun plejer. Din bror er allerede sent på den, så jeres mor ham over i skolen, så hun kan fortælle læreren, hvorfor han kommer for sent. Da de kommer ind i klassen, afbryder de timen og forstyrre et vigtigt samtaleemne. Mor smiler til læreren, undskylder og siger, at hun er ked af, de kommer for sent. Da mor er kørt snakker de lidt i din brors klasse om, hvad der er sket og griner lidt af situationen. Læreren griner også og siger det var godt der ikke skete mere. Da timen er ovre går læreren. Ude på gangen møder læreren en anden lærer, som taber alle sine bøger, da bunden af tasken går i stykker. Din brors lærer griner og siger, at det vist er uheldets morgen, hvorefter de begge begynder at grine. Deres latter er så smittende, at flere kommer til at grine. Denne gang, var det en vandrende glæde. Du startede med at være i vildt godt humør og ville glæde din familie. Din bror var kommet for sent op, men blev alligevel glad, fordi din overraskelse, glædede ham og hjalp ham. Glæden gjorde, at han ikke, blev nær så træt af det med bukserne og mor, der ikke havde haft travlt denne morgen og glædede sig over din overraskelse, sagde bare, at det var ærgerligt. Mors glade ansigt gør læreren glad og glæden gives videre til klassen lærerens kollega. 11

12 Der er et ordsprog der siger; Hvad går rundt, kommer rundt. Det betyder at jeres måde, at møde andre på, har stor betydning for andre mennesker. Jeres væremåde, kommer i sidste ende tilbage til jer selv, fordi humøret vandrer videre. 12

En kammerat med autisme

En kammerat med autisme En kammerat med autisme Autisme er et handicap. Et handicap er ikke en sygdom. Men man kan have en sygdom, sammen med sit handicap, ligesom alle andre mennesker. Sygdom, betyder at man kan blive rask igen.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 3.a, 3.b, 3.c, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 5.x, 5.y, 6.a, 6.b, 6.c, 7.a, 7.c, 8.a, 8.b, 8.c, 9.d M, K Ikke viste hold: 6.d, 7.b, 9.d Resultater

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 42 / 81% 8 / 15% 2 / 4% Ja Nogenlunde rigtigt Er du

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja

Læs mere

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54 Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 207 / 75% 64 / 23% 5 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 217 / 79% 52 / 19% 7 / 3% Ja

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Side 1 af 6 Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 35 / 56% 25 / 40% 3 / 5% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 35 / 56% 26 / 41% 2 / 3% Ja Nogenlunde

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse.

Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse. Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse. Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 6 / 75% 2 / 25% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.a., 0.b., 0.c., 1.a., 1.b., 1.c., 2.a., 2.b., 2.c., 3.a., 3.b., 3.c. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Forlad arkivet Tilbage Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 126

Læs mere

Side 1 af :27:51

Side 1 af :27:51 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 106 / 28% 236 / 62% 31 / 8% 7 / 2% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej,

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Side 1 af 12 Generel tilfredshed Ja, glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 30 / 45% 33 / 50% 3 / 5% 0 / 0% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej, ingen af dem Er du glad

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec.

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: År: Måned: dec. Generel tilfredshed Er du glad for at gå i skole? 9 Hvordan har du det med dine lærere Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse du går i? Hvordan

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: 4.klasse 4.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har du det med dine lærere? Godt Ikke

Læs mere

Skole: Årgang: 1. Måned: Hanstholm skole. År: dec.

Skole: Årgang: 1. Måned: Hanstholm skole. År: dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: 1 År: 7 Måned: dec. Generel tilfredshed 3 Er du glad for at gå i skole? 1 1 3 Hvordan har du det med dine lærere 3 7 1 1 Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 20082 1. klasse, 2.klasse, 3. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 45 /

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0a, 0b, 0c, 1a, 1b, 1c, 2a, 2b, 2c, 3e, 3f, 4e, 4f, 4g M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 16 / 80% 4 / %, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 13 / 59.09% 9 / 40.91%, ikke

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 indskoling, indskoling, indskoling, indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå

Læs mere

Stor gruppe Undervisningsmiljø undersøgelse.

Stor gruppe Undervisningsmiljø undersøgelse. Stor gruppe. 2007 Undervisningsmiljø undersøgelse. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 2 / 15% 10 / 77% 1 / 8% 0 / 0% Ja, dem alle

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0. A, 0. B, 1. A, 1. B, 2. A, 2. B, 3. A, 3. B, 4. A, 4. B, Toften Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0, 1a+b, 2a+b, 3a+b, 4a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 190 / 83.33%

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

Side 1 af 13 Generel tilfredshed Ja, glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 55 / 26% 131 / 62% 20 / 10% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Er du glad for dine lærere? 47 /

Læs mere

Distribution: Ny 9-10 klasse

Distribution: Ny 9-10 klasse Distribution: Ny 9-10 klasse Wednesday, January 26, 2011 Page 1 of 61 Operre af Michaelskolen Oprettet d. 1/26/2011 Workcyclus Page 2 of 61 GENEREL TILFREDSHED 1.1 Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Østre skole (Termometeret ) for alle elever i klasse Oktober 2007

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Østre skole (Termometeret ) for alle elever i klasse Oktober 2007 1 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Østre skole (Termometeret ) for alle elever i 4.-9. klasse Oktober 2007 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Ikke viste hold: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 Modtageklassen M, K GP Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke

Læs mere

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.a, 0.b, 1.a, 1.b, 2.a, 2.b, 3.a, 3.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.a, 0.b, 1.a, 1.b, 2.a, 2.b, 3.a, 3.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2B M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 31 / 83.78%, ikke rigtigt Hvordan

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0a, 1a, 2a, 3a, 4a M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 88 / 78.57% 20 / 17.86%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2010 Hold: 5. klasse 2010, 6. klasse 2010 Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 Indskoling, Indskoling, Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% nogle enkelte 31 / 28% 63 / 57% 16 / 15% 0 / 0% meste 14 / 13% 61 / 55% 29 / 26% 6 / 5%

23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% nogle enkelte 31 / 28% 63 / 57% 16 / 15% 0 / 0% meste 14 / 13% 61 / 55% 29 / 26% 6 / 5% Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet 23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8%

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8% Generel tilfredshed glad for Er du glad for din skole? 39 / 20% 115 / 59% Ikke så tit slet 31 / 16% 10 / 5% dem alle sammen de fleste en nogle enkelte ingen af dem Er du glad for dine lærere? 28 / 14%

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling (0.-3. årgang)' 2009 3Å M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 32 / 82.05% 7 / 17.95%,

Læs mere

Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre?

Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? Navn: Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? Dato: Kapitel 8: Øvelsesark 1 Side 1 af 3 Når du opfører dig som en Mig mig mig-person, gør du det, du selv vil, uden at tænke

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Ikke viste hold: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' på Østervangskolen 2009 4a, 4b, 5a, 5b, 6a, 6b, 7a, 7b, 8a, 8b, 8c, 9a M, K 9b Resultater i antal og procent Generel

Læs mere

Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen

Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen 2013 2014 Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen Termometertal fra skoleåret 2013-2014 Termometeret 1 INDHOLD Termometertal fra skoleåret 2013-2014 0. 3. klasse n Trivsel 5 n Fagligt læringsmiljø

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin (4. - 8. årgang)' 2009 4Å, 5Å, 6Å, 7Å, 8Å M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole?

Læs mere

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 4 4 Er du en dreng eller en pige? 41 3 3 2 1 Dreng Pige Børnemiljø Vurdering 218 7 Hvor gammel er du? 66 6 4 3 2 13 16 2 1 2 år

Læs mere

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING Katrine rækker hånden op i dansktimen og får ordet. De andre i klassen vender øjne til hinanden og sukker højlydt. Nu igen er der en der siger, de andre griner. Katrine går tit rundt for sig selv i frikvartererne.

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Emnet Generel tilfredshed indeholder følgende spørgsmål. Emnet Klassen og kammeraterne indeholder følgende spørgsmål Spørgsmål Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål Er du glad for din skole? Er du glad for dine lærere? Hvor tit... - glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit... - glæder du dig til

Læs mere

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 TA, TB, GA, GB, OA, OB M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 34 / 87.18%, ikke

Læs mere

mhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\...

mhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\... Page 1 of 11 Generel tilfredshed glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 65 / 28% 149 / 64% 16 / 7% 3 / 1% dem alle sammen de fleste en nogle enkelte Nej, ingen af dem Er du glad for dine lærere? 59

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for klassetrin

Undervisningsmiljøundersøgelse for klassetrin Undervisningsmiljøundersøgelse for 3. 6. klassetrin Vadehavsskolen maj 2010. 1. Simple tabeller Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder

Læs mere

Min matematiklærer hader mig. * Hvis de roser mig * Hvis de siger, hvad de godt kan li * Hvis han ikke er sur på mig

Min matematiklærer hader mig. * Hvis de roser mig * Hvis de siger, hvad de godt kan li * Hvis han ikke er sur på mig Jeg har ikke lyst til at komme i skole kan godt betyde: Jeg har ikke lyst til matematik Når jeg bliver ked af noget eller irriteret over noget, så kan det vare hele dagen. Jeg hader matematik Jeg har lyst

Læs mere

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu? Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere