Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende

Transkript

1 Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf

2 Forskningsspørgsmål og overblik Hvordan skal vi forstå forholdet mellem teknologi, skriftkultur og skriveridentitet? Disposition Formål, tese og relevans En literacytilgang Præsentation af tre projekter: Faglighed og Skriftlighed (FoS), M-læring i gymnasiet og Visuel hf + analysestrategi Teori og analysebegreber i FoS Analyser af M-læring i gymnasiet og Visuel hf Konklusion og implikationer 2

3 Formål, tese og relevans Formål Tese Problematisering af den it-boostende samfundsdiskurs Forskningen gør nok bedst i, som udgangspunkt, at interessere sig for hvordan undervisningens sociale praksis med dens iboende veletablerede skriftpraktikker og skriftkultur skaber teknologien. På den anden side må man også være skeptisk overfor en naivistisk socialdeterminisme hvor man tror at undervisningen som den har været praktiseret hidtil, hersker over de nye teknologier og måden den bruges på. Relevans Behov for at udvikle forskningen interdisciplinært: Hvordan kan skrivepædagogikken befrugte it/medie-pædagogikken og omvendt? 3

4 En literacytilgang New Literacy Studies sociokulturel og semiotisk forståelse af literacy fokus på handlende forandring gennem sprogbrug børn skaber betydning gennem en overflod af semiotiske ressourcer (Kress 1997) sprogbrug må forstås som et aspekt af betydningsskabende praksis i mere generel forstand mennesker oversætter konstant mellem modaliteter i deres interesse for at skabe mening i verden som vi også bør være kritiske overfor, in casu Literacy in the new media age (Kress 2003) 4

5 Tre projekter og en analysestrategi Igangværende projekt Faglighed og Skriftlighed (FoS) Afsluttede projekter M-læring i gymnasiet Visuel hf Analysestrategi: en hermeneutisk spiral, hvor afsluttede projekter analyseres i lyset af det igangværende 5

6 Faglighed og Skriftlighed (FoS) Folkeskoleundersøgelse af skriftkulturer i tre 9. klasser Større projekt støttet af Det Frie Forskningsråd (FKK) Tværfaglig og tværinstitutionel forskergruppe Eksplorativt, etnografisk design Læs mere på og i Hobel og Krogh 2012 To typer studier Longitudinale studier af elevers skriverbaner i de gymnasiale uddannelser Tematiske studier af skrivning i fag Mål: at undersøge hvordan elever lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag udvikler skrivekompetencer og skriveridentiteter gennem deres gymnasieuddannelse

7 M-læring i gymnasiet Baggrund: Interesse, vilje og økonomi på lokalt gymnasium (videregående skole) Forsøgs- og Udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet Forskningsprojekt Mellem intervention og etnodidaktik (Beck & Paulsen 2011) Et studie af en kritisk case (Flyvbjerg 2010) Hvilke muligheder og umuligheder ser lærerne for mobillæringen i gymnasiesammenhæng i det enkeltfag de underviser i, på tværs af fag og mere bredt i forhold til gymnasieundervisningen? Forskningsrapport: Mobilens (u)muligheder (Elf 2011, online)

8 Visuel hf i Viborg Baggrund: Samarbejde om ny uddannelse mellem Viborg Gymnasium og HF og The Animation Workshop i Viborg Mål: Integration af det visuelle i undervisningen Følgeforskning: Hvad menes med integration af det visuelle? (Ebbensgaard et al., 2010; Ebbensgaard & Elf 2012; online) Design: Intervention og etnodidaktik; kritisk case

9 Teori og analysebegreber I / III udledt af Faglighed og Skriftlighed-projektet Tre perspektiver 1. Skrivning 2. Skriftkultur 3. Skriveridentitet 1. Skrivning som teknologi, dvs. skrivning som medierende redskab (Vygotsky 1978, 1986) social praksis (Street 1984; Barton 1994) semiotisk multimodal praksis (Kress 1997, 2003, 2010; Jewitt 2011) 9

10 Teori og analysebegreber II / III 2. Skriftkultur Begreb for normer og grundlæggende antagelser for literacies som formes lokalt og situeret (Barton & Hamilton 2000) Kan udledes gennem analyser af skrifthændelser, skrivehændelser og skriftpraktikker Tre typer skriftkultur i skolens kontekst Lokal skoleskriftkultur Lærerfaglig skriftkultur Elevskriftkultur 10

11 11 Modellering af genstandsfelt i FoS

12 Teori og analysebegreber III / III 3. Skriveridentitet Skrivning, læring og identificering hænger uløseligt sammen (Ivanič 2006) Wrighting skriveridentitet i multimodalt perspektiv Identificering som socialt mulige selvheder (Ivanič, 1998) Selvbiografisk skriverselv Diskursivt selv Autoritativt forfatterselv (self-as-author)

13 Fund fra M-læring i gymnasiet Flertydig og tvetydig opfattelse blandt lærerne af hvilken betydning mobilteknologien havde for den lærerfaglige skriftkultur Megen spekulativ tale, lidt systematisk gøren og refleksion Generelt opfattedes mobilskrivning som et instrumentelt supplement til lærerfaglig skriftkultur, ikke en komplementær og potentielt nyskabende skriveteknologi Positionering af eleverne relaterede sig til skrivningens funktion, indhold og form, bl.a. elever som mobilt lærende og potentielt mere deltagende multimodale skrivere

14 Flashcard-eksperimentet Matematik: Matematik for oven. Flashcard brugt til kollaborativ udvikling af formelsamling i klassen Engelsk: Business Communication med Podcasts, Flashcard og Updates. Samfundsfag: Velfærdsstaten. Flashcard brugt til begrebstræning kombineret med lærerproducerede diskussionsskabende podcasts og produktkrav: video lavet på iphone

15 Fund fra Visuel hf Lokale skoleskriftkulturer I udgangspunktet store forskelle på skoleskriftpraktikker på de to skoler, fx ved projektarbejde To forskellige sprog (Ebbensgaard 2011) som forvirrede lærere og elever Lærerfaglige skriftkulturer Indledende kritiske spørgsmål til visuel integration blandt gymnasielærere Nye skrifthændelser i fag begyndte efterhånden at blive iværksat med et ændret syn på faglige skriftpraktikker og skriftkulturer til følge: fra verbalisering til visualisering og multimodalisering

16 Læreres refleksion over Visuel hfundervisningen efter 3. år KS/Samfundsfagslærers refleksion Der er jo ingen tvivl om at det rykker. De kan jo faktisk med Didaktisering en tegning vise fordomme over på en måde du næsten ikke kan forklare. ( ) Det bliver et meget mere universelt det redskab verbale i virkeligheden. og det Jeg er faktisk begrænset af det sprog jeg har. visuelles forskellige ( ) Jeg har nogen faglige gange bedt muligheder dem tegne en karikaturtegning af den politiske situation lige nu. For det kan man og faktisk over få meget faglige analyse med i. Det der så er monsterspændende skrivehandlinger det er så at i de et skal beskrive den tegning bagefter. ( ) En forklaring på tegningen; så kommer multimodalt analyserne helt automatisk. Det kunne være i politik for eksempel, der opererer vi med mange faktorer perspektiv der kan forklare et politisk partis adfærd. Og de faktorer kan faktisk tegnes. KS/Religionslærers refleksion Jamen jeg har jo prøvet; jeg skal være så kreativ her. Så jeg har virkelig fundet på og gjort ved: Så skal I tegne Didaktisering den her lignelse, eller over noget andet, det kan man jo godt; og så kan det jo godt komme nede faglige fra krogen: skrivehandlinger i et Altså Bente, nu skal vi jo ikke gøre det bare fordi du synes vi skal lave en tegning. Den kan godt komme, ikke. Men i visse tilfælde så multimodalt er de jo virkelig Sådan en eller anden meget kompliceret artikel om det senmodernes perspektiv samfund, der er og de jo over gode, så tegner de en eller anden fantastisk tegning og kan få det evalueringsregimers hele med. Så prøvede vi i kultur/samfundsfag til magt et af de projekter de skulle lave, at de godt måtte tegne konklusionen. Det var der ét hold der gjorde. Og de andre havde verdens bedste forklaring: Det må vi jo ikke til eksamen.

17 Fund fra Visuel hf Elevskriftkultur og elevskriveridentitet Indledende elevmodstande mod visuel integration i gymnasiefag Nye multimodalt transformerende og reflekterende skrivehændelser med mulige konsekvenser for faglig skriftkultur Eksemplet med elevskriveren Toivo

18 Hvordan tænker Toivo? Toivo tænker visuelt eller rettere multimodalt transformerende i og med sin skrivning.

19 Konklusion Hvordan forstå forholdet mellem teknologi, skriftkultur og skriveridentitet i uddannelsespraksis? Understøttelse af tesen I udgangspunktet må man nok interessere sig for hvordan undervisningens sociale praksis knyttet til iboende skriftpraktikker og skriftkulturer skaber teknologien Omvendt må man være skeptisk overfor den forestilling at den eksisterende norm for undervisningen skulle herske entydigt over de nye teknologier og måden den bruges på Skriveteknologier i bred semiotisk forstand rummer et uforudsigeligt og ukontrollabelt overskud af nye muligheder og umuligheder for at skabe viden og lære som elever og lærere realiserer 19

20 Implikationer Kvalitativ forskning med et literacyudgangspunkt og med brug af etnografiske og/eller interventionsorienterede forskningsdesign kan være nyttig til at få et dybdegående indblik i den komplekse dynamik der finder sted i praksis imellem teknologi, skriftkultur og skriveridentitet. Dynamikken hviler på alt andet end den teknodeterministiske logik man finder i den it-boostende diskurs Noget tilsvarende kan forventes i analyser af FoS-empiri 20

21 21 Tak!

22 Referencer Barton, D. (1994). Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford: Blackwell. Barton, D., & Hamilton, M. (2000 ). Literacy practices. In D. Barton, M. Hamilton & R. Ivanič (Eds.), Situated Literacies: Reading and writing in context. London: Routledge. Buckingham, D. (2007). Beyond Technology: Children's Learning in the Age of Digital Culture. Cambridge: Polity. Ebbensgaard, A. H. B. (2011). Elever og læringssyn på de to skoleformer. In A. H. B. Ebbensgaard, N. F. Elf & S. Søndergaard (Eds.), At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg (Vol. 81). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Ebbensgaard, A. H. B., Elf, N. F., & Søndergaard, S. (Eds.). (2011). At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg (Vol. 81). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Elf, N. F. (2011). Mobilens (u)muligheder. Forskningsafrapportering af forsøgs- og udviklingsprojektet M-læring i gymnasiet ved IBC Kolding. Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Elf, N. F., & Ebbensgaard, A. H. B. (Eds.). (2012). Visuel hf vision og virkelighed. Viborg: Systime. Elf, N. F., & Paulsen, M. (under udgivelse). Brug af it i gymnasiet - muligheder og umuligheder. In P. Kaspersen, G. H. Ingerslev, J. Dolin & E. Damberg (Eds.), Gymnasiepædagogik (2 ed.). København: Hans Reitzel. Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder en grundbog (pp ). København: Hans Reitzel. Hobel, P., & Krogh, E. (2012). Skriveridentifikationer i religionsfaget. Et delstudie forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed. In S. Matre & A. Skaftun (Eds.), Skriv! Les! 1. Trondheim: Akademika forlag. Ivanic, R. (2006). Language, learning and identification. In R. Kiely, P. Rea-Dickens, H. Woodfield & G. Clibbon (Eds.), Language, Culture and Identity in Applied Linguistics (pp. 7-29): Equinox. Ivanič, R. (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Jewitt, C. (2006). Technology, Literacy, Learning: A Multimodal Approach. London: Routledge. Jewitt, C. (2008). The visual in learning and creativity: a review of the literature. London: Arts Council England. Jewitt, C. (2011a). An introduction to multimodality. In C. Jewitt (Ed.), The Routledge Handbook of Multimodal Analysis. London: Routledge. Jewitt, C. (Ed.). (2011b). The Routledge Handbook of Multimodal Analysis. London: Routledge. Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge. Kress, G., & Selander, S. (2010). Design för lärande - et multimodalt perspektiv: Norstedts. Kronholm-Cederberg, A. (2009). Skolans responskultur som skriftpraktik: Gymnasisters berättelser om lärarens skriftliga respons på uppsatsen. Åbo: Åbo Akademis Förlag. Vygotsky, L. (1978). Tool and Symbol in Child Development. In M. Cole & S. Scribner (Eds.), Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Vygotsky, L. (1986). Thought and Language Cambridge, MA.: MIT Press. 22