Overvågningsvandkalve /Mogens Holmen, MC-ROS, Fotos Mogens Holmen, hvor andet ikke er nævnt.

Transkript

1 Overvågningsvandkalve /Mogens Holmen, MC-ROS, 2010 Fotos Mogens Holmen, hvor andet ikke er nævnt.

2 Kræene..

3 Lys skivevandkalv, larve - hovedføde/specialisering: masser af små dafnier Kalve 2010

4 Lys skivevandkalv, voksen og puppe Den fløj sandelig Selvom der tidligere kun var undersøgt Kalve 2010 individer med degenereret flyvemuskulatur

5 Bred vandkalv, larve - hovedføde/specialisering: mængder af husbyggende vårfluelarver om sommeren Kalve 2010

6 Bred vandkalv, voksen og puppe Kalve 2010

7 Status..

8 Lys skivevandkalv, DK Fund i 10x10 kvkm UTM-felter (UTM32+33) Cirkel: før 1950 Plet: Grøn: (NOVANA-perioden) bem: i NØ-Sjælland 2 grønne pga UTM-zone32+33 (begge for fund i området Vaserne). Undersøgelsesindsatsen for danske vandkalve generelt er øget meget væsentligt efter 1950

9 Lys skivevandkalv, Seneste status i EUlande/biozoner Stiplet: ca udbredelsesgrænse gennem tiden videre til vestlige Sibirien. I de hvide dele af EU (nationale biozoner) vurderes det, at der ikke har været forekomst efter habitatdirektivets iværksættelse (desuden er ikke-eu lande hvide). I dag er arten klart hyppigere øst for Danmark og Tyskland og fortsat nærmest almindelig i det sydlige Sveriges skovdominerede egne.

10 Bred vandkalv, DK Fund i 10x10 kvkm UTM-felter (UTM32+33) Cirkel: før 1950 Plet: Grøn: (NOVANA-perioden)

11 Bred vandkalv, Seneste status i EUlande/biozoner Stiplet: ca kendt udbredelsesgrænse gennem tiden videre til vestlige Sibirien. I de hvide dele af EU (nationale biozoner) vurderes det, at der ikke har været forekomst efter habitatdirektivets iværksættelse (desuden er ikke-eu lande hvide). I dag er arten klart hyppigere øst for Danmark og Tyskland og fortsat udbredt i Sveriges skovdominerede egne.

12 Levesteder..

13 Levesteder, Bred vandkalv og Lys skivevandkalv Skärvsjön, SE, Sm, - flere kvkm stor, flot sø med meget veludviklet lobeliesøvegetation og stedvis kantet af især næb-star mv Kalve 2010 Långelidtjärn, SE, Dlsl, - Let brunvandet skovsø med lobelie, vandaksarter, Næb- og Trådstar, bæver mv. Ca kvm.

14 Levesteder, Bred vandkalv og Lys skivevandkalv Bastemose i Almindingen - Ret klarvandet kransnålalgesø med i øvrigt artsrig flora. Siden ca med kraftig vækst af Krebseklo. Mange gedder. Udgravet nordbugt, 2005 Nyudgravet nordbugt, 1977

15 Levesteder, Bred vandkalv og Lys skivevandkalv Iglemose (syd) i Almindingen Ret klarvandet skovsø med fin Næb-star-zone, Hvid Åkande mv. Havde i en periode uklart vand og mange Karudser mv., men synes at have bedret sig igen. Horreby Lyng, tørvegrave N for den tidl. losseplads Engang en større mosaik af mere eller mindre sammenhængende, let brunvandede tørvegrave, hvor vandkalvene ynglede. I dag (foto) dog helt lukket til med hængesæk og i øvrigt pæn botanik.

16 Levesteder, Bred vandkalv Mossø i Rold Skov Tidligere let brunvandet, næringsfattig, hængesækkantet skovsø, der havde udbredt bunddække af Drepanocladus -mosser (siden seneste fund af Bred vandkalv dog meget mere brunvandet og uden bundvegetation) Holmegårds Mose, omr. 51 Lille, dyb, klar tørvegrav kantet af hængesæk (siden fund/foto helt vokset til). Arten er undertiden fundet til tider endda ynglende på den slags små steder. Sådanne, gerne ustabile forekomster hænger dog nok ofte sammen med et større levested et andet sted i nærheden.

17 Levesteder, Lys skivevandkalv?, SE, Sm, Let brunvandet halvstor skovsø med lune vige med Næb-star, Bukkeblad mv. Typisk findested i SE. Iglemose (N) i Almindingen, Skovsø med let brunt vand. Delvist tilgroet, men dengang en lille åben vig med bl.a. Næb-star, Top-star, Hvid åkande og flere Vandaksarter.

18 Levesteder, Lys skivevandkalv Vaserne, Olsens Sø, Stor (godt 3 hektar), moderat næringsrig tørvegrav kantet af Kær-star, Næb-star mfl. og lokalt nogen undervandsvegetation inkl. kransnålalger. Vaserne, SØ for Brillerne, Lille, ca. 600 kvm, moderat næringsrig tørvegrav med rig undervandsvegetation (især Kranstusindblad), starer og Stor kærguldsmed. Søerne i Vaserne hører kvalitetsmæssig til den dårligste ende af levestedsspektret. De har evt. kun periodevis - et noget højere næringsindhold end på de fleste findesteder for arterne (jf floravurderinger og for flere af vandkalvesøerne desuden kendte kemimålinger).

19 Hænger søer/småsøers naturmæssige tilstand sammen med deres betydning som levesteder for de to kalve? -Det tror jeg ikke, der er tvivl om, men det kunne være sjovt at få det nærmere undersøgt i forhold til eksempelvis de parametre og værdier, der indgår i søbedømmelse. - Der er normalt ikke særligt væsentlige paddeinteresser knyttet til disse vandkalves levesteder, men de mere spændende paddesteder knytter sig nok også mest til mindre og ret anderledes vandhuller. Plantearter, hvoraf flere i reglen ses på findesteder for vandkalvene Artsscore mhp artstilstand af HD-småsøtyper, jf DMU HDsøtyper Næb-star Tråd-star alle 5 Bukkeblad alle 4 Kragefod alle 4 Vandnavle alle 4 Dusk-fredløs Mose-pors Ingen pt - Dynd-padderok alle 3 Tagrør alle 2 Sø-kogleaks alle 3 Dunhammer generelt alle 2 Tørvemosser Ingen pt - Bladmosser (f.eks. Warnstorfia (jf Drepanocladus-søer ) Ingen pt - Chara/Nitella indet. alle 5 Hvid nøkkerose alle 2 Svømmende vandaks alle 2 Slank/Alm. Blærerod alle 5 Artsscore Vandaks (ej Svømm.) indet. alle Varierer 2-7 Tvepibet lobelie alle 7

20 Plantearter I øvrigt bem. af MH på vandkalvesteder Artsscore mhp artstilstand af HD-småsøtyper, jf DMU Top-star Liden siv alle 5 Knippe-star Kær-star Spæd pindsvineknop alle 6 Alm. sumpstrå alle 4 Sideskærm alle 3 Gul iris Rød-el Pil indet. Ingen pt - Liden andemad alle 2 Kors-andemad alle 4 Frøbid alle 4 Vand-pileurt alle 2 Krebseklo alle 5 Gul Åkande alle 4 Artsscore Plantearter I øvrigt bem. af MH på vandkalvesteder Vandrøllike Vandpest generelt Hestehale Hår-tusindblad Krans-tusindblad Alm. kildemos Rust-vandaks Græsbladet vandaks Butbladet vandaks Kortsporet blærerod Chara globularis Sortgrøn brasenføde Artsscore mhp artstilstand af HD-småsøtyper, jf DMU HDsøtyper HDsøtyper alle alle alle alle alle alle alle alle alle alle alle alle Artsscore

21 Gedde: Vandkalvepredator i ny og næ, men en god geddebetand er også en forsikring mod tætte fredfiskebestande og de værre problemer, det kan skabe Vandmider: Visse arter er plageånder for de to vandkalve. Den meget store Hydrachna geographica er kendt som parasit på Bred vandkalv, og på vandkalvens levesteder er der nogle steder nærmest en påfaldende forekomst af de store vandmider i vandet.

22 At finde dem..

23 Spotning - f.eks. også nat med lygte - og ketsjning (Bastemose) Kalve 2010

24 Fældemetoden, (Bastemose (BrK foto)) Kalve 2010

25 Fund af Lys skivevandkalv (LS) og Bred vandkalv (BV) på deres findesteder i NOVANA-perioden (ad = voksen bille; larv = larve) Fundlokalitet ( ) Fundperiode Almindingen, Bastemose LS: BV: Alminding., Iglemose S 1) LS: BV: 2008 NOVANAeftersøgn., år Flaskefælder (år) LS ad ( ) BV ad ( ) Fundmetode og resultat Ketsjning (tilfældig el. målrettet) LS ad BV ad+larv - BV ad (2008) LS ad Almindingen, Baremose BV: BV ad (2008) 0 Spotning LS ad BV ad+larv Smoltfælde Alminding., Gammelmose LS: (2008) LS ad Almind., Stakkelemose 2) LS: (2008) LS ad Paradisbakk., Skottedam LS: (2007) LS ad Læså nær Boderne 3) BV: BV ad Vaserne, Brillerne LS: (2009) LS ad Vaserne, Olsens Sø LS: LS ad ( ) LS ad+larv Vaserne, SE f. Brillerne LS: LS ad (2009) LS ad Holmegårds Mose, sk. 36 LS: LS ad Holmegårds Mose, sk. 39 LS: LS ad (2007) 0 Skærsø (inkl. Skærsø N) LS: LS ad (2004) LS ad LS ad 1): Vandet blev uklart og mange fredfisk i periode i 1980erne, hvor ingen af arterne blev fundet. 2): Egentlig sø først etableret i vistnok 1990erne gennem vandstandshævning. Tidligere nærmest en mudderflade omgivet af rigkær/kalkrig hængesæk. 3): Måske ligefrem en spredningsstrategi for arten at lade sig føre med strømmen fra søafløb om foråret??

26 Bred vandkalv Æg Larve Puppe (på land) Voksen, ny gener. Voksen, gl. gener. Måned Jan Feb Mar Apr <- Forskydelig æ-l-p -> Sep Okt Nov Dec Voksne, kejstning OK færre færre Voksne, fælder OK færre En del voksendødelighed i forsommeren, men nogle kan leve flere år. Fundet i vandet året rundt, men flest voksne omkring maj sandsynligvis søger de voksne mere bort fra brednære steder i resten af året. Har foreløbigt aldrig selv fundet arten i fælder midt på sommeren (og ikke forsøgt i vinterhalvåret). Gennemsnitligt synes fældefangst i maj noget bedre til påvisning end ketsjning. Ketsjning forudsætter i alle tilfælde godt grej og en vis erfaring. På ynglesteder er larverne især de små - gerne lettere at finde (ketsje) end de voksne, men det kan være svært at ramme optimalt tidspunkt for blot ét besøg.

27 Æg Larve Puppe (på land) Voksen, ny gener. Voksen, gl. gener. Lys skivevandkalv Måned Jan Feb Mar Apr Maj <- Forskydelig æ-l-p -> Okt Nov Dec Voksne, kejstn. *) + OK OK OK Voksne, fælder OK + OK *) ved ketsjning husk hensyn til æg i opragende plantestængler med. maj prim. aug. Opholdsstedet for de voksne i ca. okt-marts er ikke påvist (ingen fund) muligvis inaktive dybt inde i kantvegetation som visse beslægtede arter. Der er en vis nedgang i voksenbestand om sommeren indtil den nye generation kommer frem. Nogle af de voksne kan leve i omkring 2 år eller måske mere. Fældefangst synes mest virkningsfuld i dele af maj og august-september, men til tider har dyrene ikke eller kun i meget begrænset omfang søgt til fælder i deres nærhed (nok især om sommeren). De voksne er ofte nemmere at finde ved ketsjning end ved fældefangst og opholder sig i sommerhalvåret ret stabilt i brednære områder. Ketsjning forudsætter godt grej og en vis erfaring. På ynglesteder er larverne ofte lettere at finde (ketsje) end de voksne, men det er problematisk at artsbestemme dem, og det kan være svært at ramme optimalt tidspunkt for blot ét besøg.

28 Tak for opmærksomheden