Revision i en krisetid

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfattere: Eks. nr. Cand.merc.aud Nicolaj Birch Skiffard Erhvervsøkonomisk institut Jonas Bødker Vejleder: Henrik Brorsbøl Jakobsen Revision i en krisetid Bør revisor ændre sin tilgangsvinkel til revisioner udført i en krisetid og i så fald i hvilket omfang? 2. august 2010 Handelshøjskolen i Århus Århus Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Problemstilling Afgrænsning Disponering af opgaven Metode- og modelanvendelse Definitioner og forkortelser Hovedspørgsmål Hvorvidt påvirkes revisionsrisikoen af den finansielle krise? Teoretisk gennemgang af revisionsrisikomodellen Iboende risiko Kontrolrisikoen Opdagelsesrisikoen Den finansielle krises påvirkning Omsætning Indtjening Påvirkning af balance poster Påvirkning af den iboende risiko Påvirkning af kontrolrisiko Påvirkning af opdagelsesrisikoen Delkonklusion Hovedspørgsmål Generelle forhold Iboende risiko Forhold der påvirker den iboende risiko Rutine kontra ikke rutine transaktioner Regnskabsmæssige skøn Fundne fejl ved tidligere års revisioner Kompleksiteten af regnskabspraksis Delkonklusion Kontrolrisikoen Generelle revisionshandlinger ifølge revisionsstandarderne Generelle krav til revisionen Regnskabsmæssige skøn Handlinger vedrørende vurderede risici Grundlæggende bestemmelser vedrørende indregning og måling Materielle anlægsaktiver Analyse af den iboende risiko Rutine kontra ikke rutine transaktioner Kompleksiteten af regnskabspraksis...31

3 Regnskabsmæssige skøn Revisionstilgangsvinkel udenfor krisetid Tilstedeværelse Værdiansættelse Vurdering af krisens effekt Revisionsstandardernes handlinger i relation til en revision udført i krisetid Praktiske revisionshandlinger til imødegåelse af den forhøjede risiko Delkonklusion Immaterielle anlægsaktiver Analyse af den iboende risiko Rutine kontra ikke rutine transaktioner Kompleks regnskabspraksis Regnskabsmæssige skøn Revisionstilgangsvinkel uden for krisetid Vurdering af krisens effekt Revisionsstandardernes handlinger i relation til en revision udført i krisetid Værdiansættelse Tilstedeværelse Delkonklusion Varebeholdninger Analyse af den iboende risiko Rutine kontra ikke rutinemæssige transaktioner Kompleksiteten af regnskabspraksis Regnskabsmæssige skøn Revisionstilgangsvinkel uden for krisetid Fuldstændighed Tilstedeværelse Værdiansættelse Vurdering af krisens effekt Revisionsstandardernes handlinger i relation til en revision udført i krisetid Fuldstændighed Tilstedeværelse Værdiansættelse Delkonklusion Debitorer Analyse af den iboende risiko Rutine kontra ikke rutinemæssige transaktioner Kompleksiteten af regnskabspraksis Regnskabsmæssige skøn Revisionstilgangsvinkel uden for krisetid Tilstedeværelse...76

4 Værdiansættelse Vurdering af krisens effekt Revisionsstandardernes handlinger i relation til en revision udført i krisetid Tilstedeværelse Værdiansættelse Delkonklusion Debt govenants Overholdelse af lånebetingelser Analyse af iboende risiko Revisionstilgangsvinkel uden for krisetid Vurdering af krisens effekt Revisionsstandardernes handlinger i relation til en revision udført i krisetid Delkonklusion Efterfølgende begivenheder Revisionsstandarder Delkonklusion Konklusion Summary Litteratur fortegnelse Kildekritik... 99

5 1 Indledning Den finansielle krise er over Danmark samt resten af verden og har været det i en længere periode. Krisen giver genlyd i alle samfundslag; lige fra kendte succesfulde forretningsfolk og deres virksomheder til genboen overfor. Den finansielle krise har blandt andet vist sig i form dens påvirkning på markedets efterspørgsel af varer og tjenesteydelser. Dette har medført, at mange virksomheder har oplevet væsentlige tab på debitorer, store nedskrivninger på anlægsaktiver, og manglende likviditet grundet den store ustabilitet på de finansielle markeder siden krisens begyndelse. Disse forhold har endvidere resulteret i et øget antal af konkurser 1 og betalingsstandsninger blandt danske virksomheder, og dette har tydeligvis præget stemningen på markedet. Figur 1.1. Konkurser i perioden 2000 til 2010 *NB er omregnet ud fra det konstaterede antal i perioden januar til april 2010 og omregnet ukritisk til helårstal. Disse forhold indikerer, at der er en øget risiko for revisors hverv med at påtegne årsregnskaber, idet revisor fungerer som offentlighedens tillidsrepræsentant ved sin påtegning af virksomhedernes aflagte årsregnskaber. I flere tilfælde har vi set, at der 1 Kilde: Hjemmesiden Danmarks statistik udtræk over konkursramte virksomheder i perioden 2000 til

6 bliver stillet spørgsmålstegn ved revisors vurderinger og handlinger, herunder revisors eksistensberettigelse, som følge af adskillige virksomheders fald. Spørgsmålet om hvorvidt revisor burde have udført yderligere handlinger for at sikre et bedre grundlag for sin konklusion står åbent. Ligeledes kan der stilles spørgsmålstegn ved, om revisor burde have set indikationerne på markedet og forudset den finansielle krise og dens påvirkninger. De danske revisionsstandarder er med til at definere, hvilke handlinger der kræves af revisor med henblik på at overholde god revisionsskik. Disse standarder bør derfor definere, hvilke handlinger revisor forventes at inddrage i sin revision som reaktion på ændringer i markedsforholdene. Ud fra dette mener vi, at der kan udledes flere spørgsmål vedrørende eksempelvis revisors planlægning, udførelse af revisionshandlinger, rapportering samt revisors ansvar i relation til regnskabslæser. Vi ønsker i denne afhandling at sætte fokus på de krav, som de danske revisionsstandarder opstiller. Disse er krav til revisors reaktion på de risici, der er opstået i forbindelse med den finansielle krise. Vi finder det derfor relevant at analysere, hvorvidt standardernes krav til revisors reaktioner stemmer overens med den vurderede risiko. Ligeledes finder vi det væsentligt at vurdere, om standarderne kan anses for tilstrækkelige i forhold til de krav, som disse stiller til revisors arbejde i forbindelse med en revision af en virksomhed, der er påvirket af den finansielle krise. Spørgsmålet er: Bør revisor ændre sin tilgangsvinkel til revisioner udført i en krisetid og i så fald i hvilket omfang? 2

7 2 Problemformulering Ud fra vores indledende overvejelser omkring den finansielle krise og dennes påvirkning af revisors handlinger, har vi opstillet følgende problemstilling: 2.1 Problemstilling Bør revisor ændre sin tilgangsvinkel til revisioner udført i en krisetid og i så fald i hvilket omfang? Vi vil finde frem til, hvorvidt standardernes krav til revisors reaktioner stemmer overens med den vurderede risiko. Endvidere vil vi analysere, hvorvidt standarderne kan anses for tilstrækkelige i forhold til de krav, som disse stiller til revisors arbejde i forbindelse med en revision af en virksomhed påvirket af den finansielle krise. For at opnå en struktureret proces i forbindelse med besvarelsen af problemstillingen, har vi opdelt denne i to hovedspørgsmål: Hovedspørgsmål 1: Hvorvidt påvirkes revisionsrisikoen af den finansielle krise? Hovedspørgsmål 2: I hvilket omfang bør revisor, som følge af den finansielle krise, ændre sin overordnede revisionsstrategi på udvalgte revisionsområder? 2.2 Afgrænsning Vi har i opgaven valgt at fokusere på de regnskabsposter, som vi vurderer vil have den største effekt på revisors revisionshandlinger, som følge af den finansielle krises indvirkning. Disse er følgende: - Materielle anlægsaktiver - Immaterielle anlægsaktiver - Varebeholdninger - Debitorer - Debt governance/overholdelse af lånebetingelser 3

8 - Efterfølgende begivenheder Vi vil i løbet af opgaven analysere krisens påvirkninger af ovenstående poster. I vores analyse og forslag til yderligere revisionshandlinger vil vi lægge størst vægt på substantive revisionshandlinger. Grundlaget for dette valg er, at det er vores vurdering, at virksomhedernes interne kontroller som udgangspunkt ikke bliver påvirket af den finansielle krise. Dette vil vi redegøre for senere i opgaven. De enkelte regnskabsområder vil blive analyseret ud fra de revisionsmål, som vi vurderer er de væsentligste for regnskabsposten. Revisionsmålene vil blive vurderet ud fra deres relevans for indregning og måling af saldobalanceposter. Dette medfører, at revisionsmålene for resultatopgørelsen og præsentationen i regnskabet som udgangspunkt ikke vil blive behandlet, med mindre det har en særlig relevans. I vores analyse tager vi kun udgangspunkt i de danske revisionsstandarder, idet det defineres i RS 200, afsnit 6, at; Revisor skal udføre en revision i overensstemmelse med RS. Vi tager som hovedregel udgangspunkt i den danske årsregnskabslov. Enkelte regnskabsmæssige forhold vil dog blive behandlet med udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder, når der er særlige forhold, som taler herfor. Det forudsættes igennem hele opgaven, at der er tale om en revision af et selskab, som aflægger årsrapport på grundlag af forudsætningen om going concern. Det vil sige, at opgaven ikke omhandler revision af en virksomhed, hvis aktiver skal opgøres til realisationsværdier. Opgaven afgrænses hermed for yderligere handlinger for revisor i relation til going concern. Det præciseres, at opgaven kun vil behandle revision af virksomheders årsrapporter og ikke øvrige revisionsopgaver. De behandlede virksomheder afgrænses til kun at være virksomheder omfattet af revisionspligt, og opgavens indhold afgrænses dermed fra at omhandle klasse A- virksomheder samt mindre klasse B-selskaber. Der afgrænses endvidere fra behandlingen af revisors planlægning af revisionen, revisors rapportering i form af påtegning, protokollat eller lignende, samt revisors 4

9 ansvar ved afgivelse af forkert påtegning eller utilstrækkelige handlinger i forhold til god revisionsskik. Der afgrænses for ændringer i de danske revisionsstandarder fra maj Ligeledes fra anden dansk lovgivning i relation til revisorer efter opgavens begyndelse den 1. marts Herudover afgrænses der fra anden relevant litteratur og lignende efter opgavens begyndelse den 1. marts Disponering af opgaven Indledning og problemformulering Opgavens opbygning tager udgangspunkt i indledning og problemformulering, som indeholder problemstilling, afgrænsning, disponering af opgaven, samt metode og modelanvendelse. Disse vil føre læseren til vores hovedspørgsmål 1 og 2. Hovedspørgsmålene vil danne grundlag for den videre opbygning af opgaven. Hovedspørgsmål 1 vil bestå af en teoretisk gennemgang af revisionsrisikomodellen og de komponenter, som indgår i modellen. Derudover vil sammenhængen mellem den finansielle krise og revisionsrisikomodellen blive analyseret for at vurdere krisens eventuelle påvirkning af revisionsrisikomodellens komponenter. Hovedspørgsmål 2 vil, for hvert af de angivne områder, bestå af følgende: Analyse af den iboende risiko for regnskabsposten Udgangspunktet for at vurdere hvilke risici der er ved den enkelte regnskabspost identificeres ved at analysere den iboende risiko. På denne måde kan de væsentligste revisionsmål udledes. Revisionstilgangsvinkel uden for krisetid I dette afsnit vil det først blive analyseret hvorledes revisionsstandarderne foreskriver, at revisor skal revidere det enkelte område, hvorefter det vil blive vurderet, om standarderne er tilstrækkelige. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil det blive analyseret, hvilke yderligere handlinger revisor kan foretage for at afdække den identificerede risiko. 5

10 Vurdering af krisens effekt på den pågældende regnskabspost For at vurdere om revisor skal udføre yderligere revisionshandlinger i en krisetid, er det først nødvendigt at klarlægge, om der muligvis er nye risici eller forøgede risici for den pågældende regnskabspost i en krisetid. Derfor denne analyse. Revisionsstandardernes handlinger i relation til en revision udført i krisetid Efter foretaget analyse af den pågældende regnskabsposts eventuelle nye/forøgede risici, vil disse blive analyseret. Det vil blive vurderet, hvorvidt standarden opstiller tilstrækkelige handlinger/krav til revisor til at afdække disse risici. Såfremt det kan konkluderes, at revisionsstandarderne ikke er dækkende, vil en videre analyse vurdere, hvilke revisionshandlinger revisor kan udføre for at afdække disse risici. Delkonklusion Afsnittet vil indeholde de konklusioner vi er kommet frem til i de foregående afsnit. Fremgangsmåden vil være en generel beskrivelse af revisors revisionstilgangsvinkel ved en revision udført i en tid uden påvirkning fra en finansiel krise for den enkelte regnskabspost. Derefter en gennemgang af revisionsstandardernes vejledende handlinger i relation til en revision udført i en krisetid. Disse handlinger vil blive underlagt en analyse af, hvorvidt disse handlinger vurderes dækkende i forhold til den forøgede revisionsrisiko. I denne forbindelse vil vi ligeledes forsøge at komme frem til en række praktiske revisionshandlinger med henblik på at imødegå den forøgede revisionsrisiko for de enkelte områder. Konklusion afslutningsvis vil vi udarbejde en samlet konklusion for de behandlede områder, hvori det vurderes, om de danske revisionsvejledninger er dækkende i forhold til den finansielle krises påvirkning på de enkelte områder. Endvidere vil det også blive vurderet, om revisor bør ændre sin revisionstilgangsvinkel på udvalgte revisionsområder. 6

11 2.4 Metode- og modelanvendelse I det følgende afsnit vil vi gennemgå hvilke metoder og modeller vi vil anvende igennem opgaven. Opbygning Den del af opgaven som omhandler teorien omkring revisionsrisiko-modellen, gennemgangen af revisionsstandarderne, og gennemgangen af anvendte revisionshandlinger på baggrund af revisionsstandarderne, vil fortrinsvis være beskrivende. Den beskrivende del af opgaven vil ligge umiddelbart før eller i sammenhæng med den analyserende del for at bibeholde den røde tråd i opgaven. Formålet med dette er at indføre læseren i teorien, så denne vil kunne følge vores teoretiske analyse. Det er vores mål at kunne forklare og estimere sammenhængen mellem den finansielle krise og de nødvendige tiltag, som revisor formentlig må igangsætte netop på baggrund af den finansielle krise. Anvendelse af litteratur For at sikre et højt fagligt niveau vil der blive inddraget faglige artikler udgivet af magasinerne Inspi og Revision & Regnskabsvæsen. Der vil blive henvist til artiklerne i takt med, at indholdet herfra anvendes. Endvidere vil de danske revisionsstandarter af maj 2010 blive anvendt til brug for analyse af hvilke handlinger der må anses som værende udtryk for god skik fra revisors side. Anvendelse af modeller Opgaven vil tage udgangspunkt i revisionsrisikomodellen allerede i hovedspørgsmål 1. Revisionsrisikoens sammenhæng med den finansielle krise vil blive analyseret og søgt besvaret gennem en teoretisk gennemgang af modellen. For en introduktion af modellen henvises der til det indledende afsnit i hovedspørgsmål 1. Opgavens indhold og behandling af de enkelte områder vil løbende blive sammenholdt med materiale fra Danmarks Statistik samt materiale fra relevante hovedaktører på det danske revisionsmarked. Dette for at underbygge analyserne i opgaven. 7

12 2.5 Definitioner og forkortelser Følgende definitioner og forkortelser anvendes løbende i opgaven: Årl. Lovbekendtgørelse nr. 395 (Årsregnskabsloven) RS De danske revisionsstandarder, maj 2010 Den løbende anvendelse af revisionsmål tager udgangspunkt i RS 500, afsnit 17 og følger dennes definitioner. 8

13 3 Hovedspørgsmål Hvorvidt påvirkes revisionsrisikoen af den finansielle krise? Revisionsrisikoen er risikoen for, at revisor afgiver en forkert revisionskonklusion, når regnskabet er væsentligt fejlbehæftet. Det vil sige, at revisionsrisikoen er risikoen for, at der er væsentlige fejl i den aflagte årsrapport, som revisor ikke har opdaget ved udførelsen af sin revision. Dette medfører, at revisionsrisikoen er meget essentiel, idet en forkert bedømmelse af denne medfører, at der kan forekomme væsentlige fejl i revisors erklæring. I forbindelse med, at Danmark på nuværende tidspunkt befinder sig i en finansiel krise, er det interessant at undersøge om den finansielle krise påvirker revisionsrisikoen. Umiddelbart burde risikoen for væsentlige fejl i regnskabet ikke ændre sig som følge af konjunkturændringer, da det må antages, at revisors accepterede risiko er uændret. For at analysere dette nærmere er det nødvendigt at analysere revisionsrisikoen og elementerne i beregningen af denne Teoretisk gennemgang af revisionsrisikomodellen Som omtalt ovenfor er revisionsrisikoen risikoen for, at der er væsentlige fejl i regnskabet, som ikke opdages. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at to forhold er opfyldt. Først, at der er en væsentlig fejl i klientens regnskabsmateriale og dernæst, at revisor ikke opdager fejlen i forbindelse med sin revision. Dette medfører, at risikoen for fejl kan opdeles i to. Risikoen for fejl hos klienten (klientrisikoen) og risikoen for fejl i revisionen, det vil sige, at revisor ikke opdager fejlen (opdagelsesrisikoen). Klientrisikoen kan opdeles yderligere i iboende risiko og kontrolrisiko. Indledningsvis er det vigtigt at bemærke, at det kun er opdagelsesrisikoen, som revisor kan påvirke ved sin revision. Derimod er den iboende risiko og kontrolrisikoen uafhængige af revisor og revisors revision. Den iboende risiko og kontrolrisikoen er med andre ord klientens miljø, mens opdagelsesrisikoen kan sidestilles med revisors revision. De enkelte elementer i revisionsrisikomodellen vil blive gennemgået nærmere i de følgende afsnit. 9

14 Iboende risiko Den iboende risiko er defineret i Revisionsstandard 200 afsnit 29, hvoraf det fremgår: Iboende risiko er hvor sårbar et revisionsmål er for væsentlig fejlinformation, som enten individuelt eller sammen med andre fejlinformationer kan være væsentlig Den iboende risiko er derfor hvor sårbar et revisionsmål er for væsentlig fejlinformation. I praksis betyder dette, at den iboende risiko er hvor sårbar et revisionsmål er på regnskabspostniveau, idet revisor adresserer de relevante revisionsmål på hver regnskabspost. Implicit betyder dette, at den iboende risiko er risikoen for, at der er væsentlige fejl på den enkelte regnskabspost, som medfører, at der er væsentlige fejl på et revisionsmål. Den iboende risiko er altså risikoen for fejl. Der er mange forhold, der påvirker risikoen for, at der er fejl i den enkelte regnskabspost. I nedenstående er der oplistet nogle af de forhold, der påvirker størrelsen af den iboende risiko: - Kompleks regnskabspraksis - Regnskabsmæssige skøn - Rutine kontra ikke rutine transaktioner - Forretningsrisici Regnskabsmæssige skøn har eksempelvis en betydning for den iboende risiko, idet der eksempelvis er en større iboende risiko for, at der er fejl i beregningen af en hensættelse til tab på debitorer end i afstemningen af likvide midler. Dette skyldes, at der ved beregningen af hensættelse til tab på debitorer er foretaget et skøn, imens afstemningen af likvide midler kan foretages til ekstern dokumentation fra banken. Forretningsrisikoen har ligeledes en effekt på fejlrisikoen, idet branchen som virksomheden opererer i, har en effekt på den reviderede regnskabspost. Eksempelvis vil der være en højere iboende risiko ved revisionen af et varelager i en virksomhed, der opererer i en branche, hvor produkterne er mere afhængige af den teknologiske udvikling end i en virksomhed, hvor produkterne ikke er. Dette kan 10

15 eksempelvis illustreres ved betydningen for henholdsvis en forhandler af mobiltelefoner og en forhandler af klaverer. Forældelsesfaktorens påvirkning på vurderingen af ukurans på varelageret af mobiltelefoner er væsentligt mere kompliceret at vurdere end ved virksomheden, der sælger klaverer. Grunde til dette er, at klaverer sædvanligvis ikke undergår samme værdiforringelse som mobiletelefoner, idet disse bliver forældet hurtigt grundet den teknologiske udvikling. Den iboende risiko og specifikke forhold der påvirker denne vil blive gennemgået nærmere under delspørgsmål 2 i afsnittet Forhold der påvirker den iboende risiko Kontrolrisikoen Kontrolrisikoen er defineret i Revisionsstandard 200 afsnit 29, hvoraf det fremgår: Kontrolrisiko er risikoen for, at en fejlinformation, som kan opstå for et revisionsmål, og som enten individuelt eller sammen med andre fejlinformationer kan være væsentlig, ikke vil blive forebygget eller opdaget og rettet rettidigt af virksomhedens interne kontrol Kontrolrisikoen er altså risikoen for, at klientens kontroller ikke opdager eller forbygger væsentlige fejl i regnskabet. Kontrolrisikoen fastlægges af revisor ud fra revisors vurdering af klientens kontrolmiljø. Det er essentielt, at revisor forholder sig til effektiviteten af virksomhedens interne kontroller. Grunden til dette er, at det er en nødvendighed for revisor at vurdere risikoen for fejl i dataene, der modtages fra klienten, for at vurdere den samlede klientrisiko. Det fremgår ligeledes flere steder i revisionsstandarderne, at revisor skal forholde sig til virksomhedens kontrolmiljø jf. RS 300, afsnit 2: Revisor skal planlægge revisionen således, at opgaven udføres effektivt og revisor vil ikke være i stand til at vurdere den mest effektive plan at udføre revisionen på, såfremt revisor ikke vurderer om det er mest hensigtsmæssigt at teste virksomhedens kontroller suppleret med analytisk revision eller ved ren detail revision af den enkelte regnskabspost. Ligeledes fremgår det af RS 315, afsnit 2: Revisor skal opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol, der er tilstrækkelig til at identificere og vurdere risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om de skyldes 11

16 besvigelser eller fejl, og tilstrækkelig til at planlægge og udføre yderligere revisionshandlinger Det er vigtigt at understrege, at revisor ikke kan påvirke kontrolrisikoen, idet kontrolrisikoen udelukkende vedrører virksomhedens egne kontroller. Revisor vil dog indirekte kunne påvirke klientens kontrolmiljø på sigt, da en revisor i et længerevarende klientforhold vil kunne give anbefalinger til design og indførsel af kontroller. Dog vil revisor ikke kunne påvirke klintens kontrolmiljø direkte, da revisor ikke har indflydelse på klientens faktiske handlinger Opdagelsesrisikoen Opdagelsesrisikoen er defineret i Revisionsstandard 200, afsnit 29, hvoraf det fremgår: Opdagelsesrisiko er risikoen for, at revisor ikke opdager en fejlinformation, der vedrører et revisionsmål, og som enten individuelt eller sammen med andre fejlinformationer kan være væsentlig Heraf kan det udledes, at opdagelsesrisikoen er risikoen for, at der er en væsentlig fejl i regnskabet, som revisor ikke opdager ved sin revision. Opdagelsesrisikoen er den eneste faktor, som revisor kan påvirke, idet opdagelsesrisikoen påvirkes af omfanget og tilrettelæggelsen af den udførte revision. Det betyder, at opdagelsesrisikoen vil blive reduceret desto flere handlinger og stikprøver revisor udfører for en given test. Opdagelsesrisikoen vil dog aldrig kunne være nul, idet dette vil kræve, at revisor tester alle transaktioner, oplysninger med videre. Ligeledes vil forhold, såsom at revisor anvender den forkerte strategi, udfører en forkert handling, beregner en forkert stikprøvestørrelse, alle være forhold som medfører, at opdagelsesrisikoen ikke kan være nul. Revisor kan dog eliminere disse risici ved at planlægge revisionen effektivt, vælge den korrekte sammensætning af revisionsteam med videre. Opdagelsesrisikoen er som sagt den eneste faktor, som revisor kan påvirke og opdagelsesrisikoen er derfor afhængig af de øvrige faktorer i revisionsrisikomodellen. Det vil sige, at opdagelsesrisikoen er styret af klient risikoen (iboende risiko og kontrol risiko) og revisionsrisikoen. Jo mindre 12

17 revisionsrisiko der accepteres desto mere revisionsbevis skal der indhentes som følge af, at revisor ønsker at opnå mere sikkerhed og dermed vil opdagelsesrisikoen blive reduceret for at imødekomme revisionsrisikoen. Dette betyder ligeledes, at såfremt der accepteres en større risiko, vil revisionsomfanget ligeledes blive reduceret, da revisor ikke behøver at udføre en så omfangsrig revision. Dermed vil opdagelsesrisikoen kunne ansættes til en højere værdi. Klientrisikoen vil påvirke opdagelsesrisikoen på tilsvarende vis, idet en højere klientrisiko vil medføre, at opdagelsesrisikoen skal reduceres for at imødekomme den ønskede revisionsrisiko. For at illustrere dette er der taget udgangspunkt i formlen for beregningen af revisionsrisikoen. Formel herfor er 2 : RR= revisionsrisiko, IR= iboende risiko, KR= kontrolrisiko, OR= opdagelsesrisiko 3. Ovenstående formel for revisionsrisikomodellen kan endvidere anvendes til at forklare sammenhængen imellem størrelsen af revisionsrisikoen, størrelsen af klientrisikoen og påvirkningen af opdagelsesrisikoen jf. Nedenstående taleksempel: Eksempel De enkelte risici fastsættes til de anførte værdier: RR = 0,05, IR = 0,70, KR = 0,50, OR =X 2 Side 63, afsnit 2, Auditing & assurance services, Aasmund Eilifsen, William F. Messier JR., Steven M. Glover & Douglas F. Prawitt, Mcgraw-Hill Education. 3 Model: egen tilvirkning. 13

18 I eksemplet er OR = 0,14 såfremt IR, KR eller RR antager andre værdier vil OR ligeledes ændre værdi. Såfremt RR eksempelvis ændres til 0,10 vil OR ændrer sig til 0,29 eller rettere vil OR blive fordoblet i forhold til eksemplet med en RR på 0,05. Det vil sige, at jo større RR er ved uændrede værdier af KR og IR desto større OR accepteres der. Dette er også logisk, da en større accepteret revisionsrisiko betyder, at revisor accepterer en større risiko og derfor ikke behøver at udføre så stort et revisionsomfang, da der ikke ønskes den samme overbevisning fra revisionen. Sammenhængen imellem OR og klientrisikoen (IR og KR) kan ligeledes illustreres ved eksemplet ovenfor, såfremt KR eksempelvis ændres til 0,70 vil OR i ovenstående eksempel ændre sig til 0,10. Det vil sige, at jo højere klientrisikoen er, desto mindre er OR. Med andre ord; jo højere risikoen er ved klienten, desto mere arbejde skal revisor udføre, da der accepteres en mindre risiko for, at revisor ikke opdager eventuelle fejl, og derfor skal revisor udføre flere handlinger. Eksempelvis vil revisor skulle udføre flere tests ved test af tilstedeværelsen af debitorer, idet der ønskes en større overbevisning, og derfor accepteres der et mindre antal utestede debitorer. Dette kan eksempelvis betyde, at revisor skal teste 30 debitorer i stedet for 20 debitorer, såfremt klientrisikoen er mindre. Det er derfor essentielt at vurdere revisionsrisikoen og de underliggende faktorer så nøjagtigt som muligt, idet en fejlvurdering vil medføre, at revisor enten opnår en for lille eller for stor overbevisning. En for lille overbevisning vil medføre, at der er en risiko for, at der er væsentlige fejl i regnskabet. En for stor overbevisning i forhold til den vurderede risiko medfører ikke nogen risiko men betyder, at revisor ikke udfører revisionen så effektivt som mulig, hvilket revisor skal ifølge RS 300, afsnit 2, hvoraf det fremgår Revisor skal planlægge revisionen således, at opgaven udføres effektivt.. 14

19 3.1.2 Den finansielle krises påvirkning Revisionsrisikoen bør umiddelbart ikke ændre sig som følge af, at revisionen bliver udført i en tid med finansiel krise. Idet revisors accepterede risiko og dermed risikoen for, at der er væsentlige fejl i regnskabet ikke bør være afhængig af konjunkturerne. Revisors accepterede revisionsrisiko bør således være ens uanset, hvordan konjunkturerne udvikler sig. Dette betyder dog ikke, at sammensætningen af revisionsrisikoens elementer ikke kan ændre sig. Det er derfor interessant at undersøge, om forholdet imellem iboende risiko, kontrolrisiko, og opdagelsesrisiko er afhængige af konjunkturændringer. Iboende risiko og kontrolrisiko er, som tidligere forklaret, udtryk for klientrisikoen. For at klarlægge om klientrisikoen påvirkes i den nuværende finansielle krise, er det nødvendigt at klarlægge hvorledes den finansielle krise påvirker virksomhedernes regnskaber. Dette vil kunne give en indikation af, om den iboende risiko har ændret sig. For at analysere dette vil udviklingen i relevante regnskabsposter blive analyseret Omsætning Første regnskabspost der vil blive påvirket i en krise er virksomhedens omsætning. Dette er en følge af, at efterspørgslen falder, idet virksomheder og private har et mindre disponibelt beløb grundet faldende omsætning, ledighed med videre. At omsætningen påvirkes af den finansielle krise understøttes af nedenstående graf 4, hvoraf det fremgår, at omsætningen er faldet fra indeks ca primo 2008 til ca ultimo Branchefordelt konjunktur analyse Januar 2010, Allan Sørensen, DI organisation for erhvervslivet. 15

20 Kilde: Sørensen, Allan (2010): Branchefordelt konjunktur analyse, DI organisationen for erhvervslivet Indtjening En naturlig konsekvens af at omsætningen er faldende vil ligeledes være, at virksomhedernes overskudsgrad vil falde som følge af, at virksomhederne ikke kan nå at tilpasse de faste omkostninger i samme grad, som omsætningen falder. Dette ses ligeledes i nedenstående graf, som er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers i forbindelse med en analyse, som viser krisens påvirkning på 604 danske virksomheder med en omsætning over 200 millioner. Af grafen ses det, at 36 procent af disse virksomheder har en faldende overskudsgrad i 2008, hvilket indikerer, at virksomhederne ikke er i stand til at tilpasse omkostningerne i takt med den faldende omsætning. 16

21 Kilde: PwC s Virksomhedsanalyse er der en dag efter i morgen? PricewaterhouseCoopers. Den faldende omsætning og indtjening vil ligeledes påvirke virksomhedens balanceposter. Idet en faldende omsætning og indtjening vil påvirke virksomhedens likviditet, varebeholdninger, debitorer med videre Påvirkning af balance poster Den umiddelbare påvirkning af balancen, som følge af den finansielle krise, vurderes at være, at virksomhederne ikke er i stand til at tilpasse balancen til virksomhedens aktuelle situation. Årsagen hertil er, at den finansielle krise indtraf hurtigt, hvorfor virksomhederne ikke har været i stand til at tilpasse varebeholdninger, debitorer, kreditorer med videre. Virksomheden vil jo, alt andet lige, tilpasse sit varelager således, at det matcher den efterspørgsel, som virksomhederne forventer. Som følge af krisens hurtige påvirkning af virksomhedens omsætning vil virksomhederne ikke være i stand til at tilpasse sin produktion til den faldende efterspørgsel. Dette vil ligeledes have en effekt på 17

22 virksomhedens kreditorer, idet de i stor grad vil følge virksomhedens produktion. Virksomhedens debitorer vil ligeledes blive påvirket af den finansielle krise, idet debitorernes likviditet vil blive berørt af en faldende omsætning grundet den generelle påvirkning fra den finansielle krise. Hvis vi befinder os på B2B markedet vil debitorerne ligeledes vil være plaget af manglende indtjening og tilpasning af deres produktion. Dette vil medføre en stigning i virksomhedens debitorer. Disse forhold vil tilsammen berøre virksomhedens likviditet, idet der vil være bundet flere penge i debitorer og varebeholdninger, som vil gøre det svære for virksomheden at opretholde den nødvendige likviditet. Disse forhold understøttes endvidere af en analyse foretaget af Barometer på vegne af danske registrerede revisorer. I denne analyse har Barometer forespurgt foreningens medlemmer om de hyppigste årsager til deres kunders betalingsstandsning i forbindelse med stigningen af betalingsstandsninger under den finansielle krise. Analysen gav følgende resultater: Kilde: Side 2 Barometer, nyhedsbrev oktober 2009, Registrerede revisorer FRR Heraf ses det, at tab på debitorer, problemer med at betale gæld (eventuelt til kreditorer), og for stor pengebinding i varelager samt debitorer alle er på listen over årsager til kundernes konkurs. Dette indikerer ligeledes, at revisor bør have fokus på disse poster ved sin revision. 18

23 Påvirkning af den iboende risiko Som det ses i analysen af den finansielle krises effekt på virksomhedens regnskabsposter, er der flere regnskabsposter, der er påvirket. Nedenstående regnskabsposter vil blandt andet blive påvirket: - Debitorer - Varebeholdninger - Kreditorer Vores analyse viste blandt andet, at virksomhedernes binding i debitorer er steget i forbindelse med den finansielle krise. I analysen foretaget af Barometer ses det ligeledes, at tab på debitorer indtager en 3. plads over årsager til betalingsstandsninger. Den iboende risiko for debitorer vil derfor være ændret som følge af kompleksiteten. Samtidig med dette vil størrelsen af dubiøse debitorer være forøget i forhold til før krisen, hvor dubiøse debitorer ikke var en egentlig risiko, der truede virksomhedernes eksistens. Analysen fra Barometer viser, at debitorerne, i den nuværende finansielle krise, dermed kan være årsag til en virksomheds konkurs. Såfremt revisionsrisikomodellen isoleres på debitorerne, og kontrolrisikoen holdes konstant ville dette betyde, at den iboende risiko ville blive forhøjet. Dette vil ligeledes være gældende for eksempelvis virksomhedernes varelager, gældsforpligtelser med videre. Det kan derfor konkluderes, at den finansielle krise har påvirket den iboende risiko Påvirkning af kontrolrisiko Umiddelbart bør konjunkturerne ikke have nogen effekt på kontrolrisikoen, som følge af at virksomhedernes kontroller bør være uafhængige af konjunkturerne og ikke være drevet af økonomiske konjunkturer. Men som følge af krisen vil virksomhedernes regnskaber blive påvirket. Dette medfører, at virksomhederne vil have svært ved at realisere deres budgetter. Dette kunne have en betydning for risikoen for besvigelser, idet ledelsen vil have incitamenter til at udøve regnskabsmanipulation for at opnå bonusmål eller eventuelt for at forbedre resultatet, således at banker vil finansiere virksomheden i det kommende år. Dette 19

24 forhold understøttes ligeledes af revisionsstandard RS 240 bilag 1, eksempler på besvigelsesrisiko faktorer hvor følgende eksempler gives: 1. Den finansielle stabilitet eller indtjening trues af vilkår i forhold til økonomi, branche eller virksomhedens drift 2. Et usædvanligt pres på den daglige ledelse for at opfylde tredjeparters krav eller forventninger 3. Tilgængelig information tyder på, at den øverste ledelses eller den daglige ledelses private økonomiske situation er truet af virksomhedens økonomiske præstation 4. Den øverste ledelse lægger et usædvanligt pres på den daglige ledelse eller på ansatte med driftsansvar for at opfylde økonomiske målsætninger, herunder omsætnings- eller afkastbaserede incitament mål. Ad 1) I krisen trues den finansielle stabilitet og indtjening som følge af, at efterspørgslen falder. Ad 2) Det er sandsynligt, at der er et usædvanligt pres på den daglige ledelse for at opfylde tredjeparters krav. Dette kunne eksempelvis være bankers krav for at ville støtte virksomheden finansielt, investorer der vil kræve et afkast, og så videre. Ad 3) Ligesom virksomhederne er i en presset situation i den finansielle krise er der også en større sandsynlighed for, at ledelsen er mere afhængig af virksomhedens finansielle præstation. Dette skyldes, at arbejdsløsheden er vokset i de seneste år grundet den finansielle krise. Således vil det være sværere at finde et nyt job. Ligeledes er der større sandsynlighed for, at det er ledelsens løn, der opretholdes i deres husstande sammenlignet med tidligere. Ad 4) Det vil være naturligt, at der er et større pres på ledelsen under den finansielle krise end ved normale konjunkturer. Dette skyldes, at det vil være sværere at opnå de økonomiske målsætninger, eksempelvis omsætning og resultat. Af dette kan det udledes, at alle eksempler vedrørende incitamenter i RS 240 er opfyldte. Dette er en indikation på, at der er større risiko for besvigelser i den 20

25 finansielle krise. Dette medfører ligeledes, at der vil være en større sandsynlighed for, at ledelsen underminerer virksomhedens kontroller og derved svækker disse. Den finansielle krise vil derfor med al sandsynlighed have en effekt på den vurderede kontrolrisiko, da sandsynligheden for at ledelsen tilsidesætter kontrollerne er større under den finansielle krise end ved normale konjunkturer. Dette betyder umiddelbart ikke noget for revisionsrisikoen, men det påvirker sammensætningen af risikoelementerne. Grunden til dette er, at en større kontrolrisiko vil medføre at klientrisikoen vil være større, hvilket vil betyde, at revisor er nødt til at nedsætte opdagelsesrisikoen for at bibeholde en konstant revisionsrisiko. Derved bliver revisor nødt til at indsamle en betydelig mængde revisionsbeviser igennem et større antal revisionshandlinger Påvirkning af opdagelsesrisikoen Efter foretaget analyse af den iboende risiko og kontrolrisikoen vurderes det, at den finansielle krise med al sandsynlighed vil påvirke den iboende risiko og kontrolrisikoen i opadgående retning. Dermed forstået at disse risici vil forøges. Ligeledes må det antages, at revisionsrisikoen er konstant som følge af, at revisor ikke kan acceptere en lavere eller højere revisionsrisiko. For at opretholde en konstant revisionsrisiko, som følge af krisen, må opdagelsesrisikoen derfor reduceres. Dette betyder, at revisor er nødt til at udføre et større antal revisionshandlinger for at nedbringe revisionsrisikoen til et acceptabelt niveau. Revisionsstandard 330 afsnit 3 behandler, hvorledes revisor skal forholde sig til den forøgede risiko: For at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt lavt niveau skal revisor fastlægge de generelle reaktioner på vurderede risici på regnskabsniveau og udforme og udføre yderligere revisionshandlinger som reaktion på de vurderede risici på revisionsmålsniveau Heraf ses det, at revisionsstandarden foreskriver, at revisor skal forholde sig til hvilken type af risiko og udføre revisionshandlinger, der er dækkende herfor. Revisionsstandarden foreskriver endvidere, hvorledes revisor skal udføre de revisionshandlinger, der skal dække den forøgede risiko: 21

26 Revisor skal udforme og udføre yderligere revisionshandlinger, hvis art, tidsmæssige placering og omfang er reaktioner på de vurderede risici for væsentlig fejlinformation 5 Handlingerne skal tilrettelægges således, at arten, den tidsmæssige placering, og omfanget af handlinger kan dække risikoen. Ligesom for alle andre handlinger skal revisor altså vurdere, hvilken type af revisionshandlinger der vil give den største og mest effektive overbevisning. Endvidere skal revisor forholde sig til, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at placere revisionshandlingen. Det vil sige, om der eksempelvis skal udføres revisionshandlinger til den løbende revision for at afdække den forøgede risiko, eller det er mere hensigtsmæssigt at vente til den afsluttende revision og udføre substanshandlinger Delkonklusion Efter denne analyse af den finansielle krises påvirkning af de enkelte elementer i revisionsrisikomodellen kan det konkluderes, at den finansielle krise påvirker elementerne i modellen. Dog bør revisionsrisikoen være uændret. Det vil sige, at den finansielle krise med al sandsynlighed påvirker den iboende risiko, kontrolrisikoen og opdagelsesrisikoen. Den iboende risiko vil blive påvirket som følge af, at der eksempelvis vil være en forøget risiko ved revisionen af hensættelse til tab på debitorer. Der vil ligeledes være en risiko for, at kontrolrisikoen bliver påvirket, som følge af at ledelsen, grundet manglende præstationer, vil have et større incitament til at tilsidesætte kontrollerne. Den forøgede klientrisiko medfører, at opdagelsesrisikoen ligeledes vil blive påvirket for at understøtte denne. Revisor er derfor nødt til at revurdere sine revisionshandlinger og tilrettelægge dem således, at de dækker den øgede risiko. Idet delkonklusionen konkluderer, at klientrisikoen stiger, og at revisor er nødt til at udføre yderligere revisionshandlinger, er det nærliggende at operationalisere, hvilke effekter krisen har på virksomhedens regnskab, og hvorledes revisor kan afdække disse risici. 5 Afsnit 7 i Revisionsstandard RS 330, Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici, FSRs Revisionstekniske udvalg. 22

27 4 Hovedspørgsmål Generelle forhold I forbindelse med behandlingen af hovedspørgsmål 2 er der generelle forhold, som berører alle regnskabsposter, hvorfor de vil blive behandlet i dette afsnit Iboende risiko Som det blev fastlagt i hovedspørgsmål 1 ved gennemgangen af den iboende risiko, er der flere forhold som påvirker. Disse forholds indvirkning på den iboende risiko vil blive analyseret i det følgende afsnit Forhold der påvirker den iboende risiko Som tidligere gennemgået er den iboende risiko kompleksiteten i en regnskabspost det vil sige, risikoen for at der er fejl i regnskabsposten. Denne risiko påvirkes af forskellige forhold som eksempelvis, rutine/ikke rutine transaktioner, regnskabsmæssige skøn, tidligere års fundne fejl, kompleks regnskabsmæssig behandling med videre. Disse forhold skal alle være en del af revisors vurdering, når revisor skal vurdere den iboende risiko for den enkelte regnskabspost. I nedenstående afsnit vil det blive analyseret, hvilken betydning de enkelte forhold har for den iboende risiko Rutine kontra ikke rutine transaktioner Ved vurdering af den iboende risiko skal revisor tage stilling til, om de af virksomheden udførte transaktioner på den enkelte regnskabspost er rutine transaktioner eller ikke rutine transaktioner. Årsagen til dette er, at der vil være en større risiko for, at klienten laver fejl ved ikke rutine transaktioner, da disse er transaktioner, som klienten sjældent behandler. Det vil sige, at der er en større sandsynlighed for, at en klient laver en fejl, hvis transaktionen udføres én gang om året, end hvis den udføres 20 gange om året Regnskabsmæssige skøn Regnskabsmæssige skøn er subjektive vurderinger foretaget af klienten ved indregning og måling af eksempelvis aktiver. Klienten foretager disse skøn ud fra en 23

28 forventning om det mest sandsynlige udfald af fremtidige begivenheder. Klienten udøver eksempelvis regnskabsmæssige skøn i forbindelse med værdiansættelsen af debitorer, varelager, og indregning af et udskudt skatteaktiv med videre. Som følge af, at det er klientens subjektive vurderinger, er det essentielt at vurdere, om der indgår skøn ved vurderingen af den iboende risiko for den enkelte regnskabspost. Klienten har nemlig herved mulighed for at manipulere med regnskabstallene, idet det er klientens subjektive vurderinger. Endvidere udøves skøn ofte kun få gange årligt, hvilket medfører, at det ikke er rutinetransaktioner, og risikoen for fejl er derfor større Fundne fejl ved tidligere års revisioner Ved vurderingen af den iboende risiko er antallet af fejl, der er fundet tidligere år, ligeledes en indikator for vurderingen af den iboende risiko. Såfremt der tidligere år er fundet mange fejl på den pågældende regnskabspost, vil der ligeledes være en større risiko for, at regnskabsposten indeholder væsentlig fejlinformation end hvis der sædvanligvis ikke tidligere er fundet fejl Kompleksiteten af regnskabspraksis Kompleksiteten af den enkelte regnskabspost er endvidere vigtig ved vurderingen af den iboende risiko. Dette skyldes, at kompleksiteten af de underliggende beregninger og vurderinger, der ligger til grund for målingen af en regnskabspost, ligeledes har betydning for vurderingen af den iboende risiko. Idet en høj kompleksitet ved målingen af en regnskabspost vil betyde, at der er en større risiko for fejl end ved en mindre kompleksitet. Eksempelvis vil der være en større iboende risiko for fejl ved regnskabsposten varebeholdninger end ved likvide midler. Dette fordi der blandt andet skal opgøres indirekte produktionsomkostninger (IPO), foretages beregning af ukurans med videre. I modsætning til dette står likvide midler, hvor den eneste beregning normalvis er omregning fra en eventuel fremmed valuta til den funktionelle valuta Delkonklusion Det kan af denne analyse konkluderes, at der er mange forhold, der skal tages i betragtning, når den iboende risiko for den enkelte regnskabspost skal vurderes. I 24

29 analysen af hver enkelt udvalgt regnskabspost skal det derfor først klarlægges, hvilke typer af transaktioner/handlinger der gør sig gældende for den enkelte regnskabspost for at kunne vurdere den iboende risiko. I analysen af den iboende risiko for de udvalgte regnskabsposter vil den iboende risiko blive analyseret ud fra de overordnede faktorer, der påvirker den iboende risiko, som er vurderet i dette afsnit. Fejl i tidligere års revisioner vil dog ikke blive behandlet under de enkelte regnskabsposter, da analysen af den iboende risiko vurderes generelt for regnskabsposten og ikke for en specifik revision af en virksomhed Kontrolrisikoen Kontrolrisikoen er, som tidligere forklaret, risikoen for, at klientens kontroller ikke opdager eller forebygger væsentlig fejlinformation i klientens regnskabsmateriale. Det er væsentligt for revisor at opnå forståelse om virksomhedens kontrolmiljø i forbindelse med revisionen af en virksomhed. Dette gør revisor i stand til at vurdere, hvorvidt virksomheden har effektive kontroller, som revisor kan basere sin revision på, således at revisionen af virksomheden bliver mere effektiv. Såfremt revisor kommer frem til en konklusion om, at han ikke kan basere sin revisionsoverbevisning på virksomhedens kontroller grundet deres ineffektivitet, må revisor nødvendigvis udføre størstedelen af sin revision ved substantive revisionshandlinger. I analysen af den finansielle krises påvirkning af revisionsrisikoen og herunder kontrolrisikoen, ses det, at den eneste umiddelbare påvirkning af kontrolrisikoen er risikoen for, at ledelsen tilsidesætter kontrollerne for at udøve regnskabsmanipulation. Det er muligt, at virksomheden indfører yderligere kontroller for at afdække eventuelle nye risici i forbindelse med den finansielle krise. Dette vil dog være afhængig af den enkelte virksomhed, dennes forhold og tidligere interne kontroller. Derfor vurderer vi, at disse kontroller vil være baseret på antagelser, såfremt yderligere kontroller medtages under de kommende afsnit. Vores fokus vil være på substantive revisionshandlinger til imødegåelse af de identificerede risici, som vi vil behandle i analysen af den iboende risiko. I denne analyse vil vi vurdere de relevante risici for de udvalgte regnskabsposter samt yderligere risici i forbindelse med den finansielle krise. 25

30 4.1.3 Generelle revisionshandlinger ifølge revisionsstandarderne Revisionsstandarderne opstiller en række betingelser, som er dækkende på tværs af regnskabsposter. Disse betingelser vil derfor blive gennemgået i dette afsnit i stedet for at blive gentaget for hver enkel regnskabspost. Betingelserne vil blive opdelt i generelle krav til revisionen, regnskabsmæssige skøn, og handlinger vedrørende vurderede risici Generelle krav til revisionen Ved generelle krav til revisionen forstås ikke alle krav, som revisionsstandarderne stiller til revisor, idet planlægnings- og afslutningsfasen ikke behandles specifikt. Afsnittet omhandler udelukkende, hvilke forhold revisor på et overordnet niveau skal sikre sig overbevisning om ved revision af specifikke regnskabsposter. De væsentligste afsnit som behandler dette i revisionsstandarderne er indsat nedenfor: RS 200, afsnit 2, Målet med revision af regnskaber er at sætte revisor i stand til at afgive en konklusion om, hvorvidt regnskabet i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med en relevant regnskabsmæssig begrebsramme. RS 230, afsnit 2 Revisor skal rettidigt udarbejde revisionsdokumentation som giver: Tilstrækkelig og egnet dokumentation af grundlaget for revisionspåtegningen, og bevis for, at revisionen er udført i overensstemmelse med RS og gældende krav i lovgivning og øvrig regulering. RS 500, afsnit 2 Revisor skal opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at blive i stand til at drage konklusioner, som er tilstrækkelige som grundlag for revisionskonklusionen. Af dette ses det, at revisor skal udarbejde tilstrækkelig revisionsdokumentation til at kunne vurdere, om regnskabslovgivningen og revisionsstandarderne er overholdt. Det vil sige, at revisor skal udføre revisionshandlingerne således, at revisor sikrer sig, at virksomheden overholder den regnskabslovgivning, som regnskabet aflægges efter. I Danmark vil dette sige, at revisor skal sikre sig, at virksomhederne enten har udarbejdet regnskabet i overensstemmelse med årsregnskabsloven eller IFRS. 26

31 Regnskabsmæssige skøn RS 540 behandler revision af regnskabsmæssige skøn. Ifølge revisionsstandarden skal revisor revidere regnskabsmæssige skøn jf. afsnit 2. Revisor skal tilvejebringe tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis om regnskabsmæssige skøn. Revisionsstandarden behandler endvidere, hvorledes revisor skal foretage sin revision af regnskabsmæssige skøn. Af afsnit 10 fremgår tre forskellige metoder med hvilke revisor kan foretage revision af regnskabsmæssige skøn: 1. Foretage gennemgang og tests af fremgangsmåden, der er anvendt af ledelsen til at udøve det regnskabsmæssige skøn 2. Udøve et uafhængigt skøn til sammenligning med det af ledelsen udøvede 3. Foretage gennemgang af efterfølgende begivenheder, der giver revisionsbevis om rimeligheden af det udøvede skøn Ad 1 - Ved gennemgang og test af fremgangsmåden vejleder standarden revisor til at teste de anvendte data og forudsætninger, som virksomheden har anvendt til brug for skønnet. For at vurdere rimeligheden af de anvendte forudsætninger vejleder standarden revisor til at sammenholde forudsætningerne med branche tal og tidligere perioders resultater, idet dette vil give revisor en indikation af, om de anvendte forudsætninger er rimelige. Ad 2 - En anden mulighed for at vurdere ledelsens skøn er, at revisor udarbejder et uafhængigt skøn, såfremt revisor har kompetencer hertil. Revisor kan også anvende en ekspert til at udarbejde dette og sammenligne dette med virksomhedens. Ad 3 - I nogle tilfælde vil der kunne forekomme begivenheder efterfølgende, som vil kunne afdække det udførte skøn. En situation kunne eksempelvis være, hvis en debitor efterfølgende foretager indbetalinger eller bliver erklæret konkurs. Dette vil fjerne usikkerheden vedrørende det udøvede skøn. 27