Statens Institut for Folkesundhed flytter!

Transkript

1 & nyhedsbrev om december 2004 Ulykkesforskning nr. 16 dec årgang ISSN forebyggelse i dette nummer: [ side 2] NoFS 2005 Nordisk konference om sikkerhed afholdes i Gilleleje i juni [ side 3 ] Sporstsskader Data fra Ulykkesregisteret viser, at der er stor forskel i skadehyppighed og skadetyper mellem forskellige idrætsgrene. [ side 4-5 ] Ph.d. studie om ulykkesskaderr Johan Lund præsenterer pointerne fra hans afhandling, som han forsvarede i efteråret [ side 8 ] Kalender Vi ønsker alle læsere en glædelig jul og et festligt og skadefrit nytår SIF flytter til nye lokaler i det tidligere Kommune hospital i uge 50 i år. Statens Institut for Folkesundhed flytter! I december 2004 rykker SIF endelig teltpælene op fra Svanemøllevej, hvor Instituttet i snart en menneskealder har haft residens under vekslende navne (Dansk Tuberkulose Indeks og DIKE). Center for Ulykkesforskning, som i 1999 blev etableret på SIF, flytter naturligvis med. Instituttet flytter til det tidligere Kommunehospital ved søerne i København, hvor det er visionen at etablere et Center for Sundhed og Samfund. Centeret skal danne ramme om forskning og undervisning inden for det sundheds- og samfundsvidenskabelige område, og de tilflyttende institutioner udgør en blanding af institutter fra Københavns Universitet og eksterne forskningsenheder. Blandt de første som rykker ind er - udover SIF - bl.a. Institut for Folke-sundhedsvidenskab, Institut for Sygdomsforebyggelse, Sociologi, Dansk selskab for almen medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Den nye adresse er: Statens Institut for Folkesundhed Center for Ulykkesforskning Øster Farimagsgade København K. Telefonnr. og forbliver de samme som nu! Planer for 2005 Center for Ulykkesforskning har udsendt Notatet: Forslag til et nationalt forebyggelsesorienteret skaderegister (omtalt i sidste nyhedsbrev) og ser frem til en debat om muligheder for at etablere et sådant skaderegister, der kan anvendes til regional og lokal ulykkesbekæmpelse og skadeforebyggelse. Ud over den fortsatte drift af Ulykkesregisteret planlægger Centret studier baseret på registerforskning vedr. konsekvenser af tilskadekomst, skademønster og social ulighed, evaluering af skadeforebyggelse, mv. Centret er desuden vært for NoFS 2005, juni 2005 (jf. side 2.). ham & bfm/sif

2 16. Nordiske konference om sikkerhed (NoFS) NoFS står for Nordisk forskningsnetværk om sikkerhed og har en historie der går tilbage til 1980 erne. Nordiske forskere med interesse for skadeforebyggelse og sikkerhed har med jævne mellemrum sat hinanden stævne til NoFS samlinger, til faglige diskussioner på tværs af faggrænser og dertil hyggeligt socialt samvær. Stilen i NoFS har altid være uformel og kammeratlig. NoFS afholdes på Gilleleje Kursuscenter tæt på skov og strand 2 Danmark er vært i 2005 Tid og sted: juni i Gilleleje. Rammerne er Gilleleje Kursuscenter, der er smukt beliggende med badestranden for fødderne og Gillelejes hyggelige fiskerleje lige om hjørnet. Hvem bør deltage: Deltagerne i NoFS er forskere, administratorer og personer inden for den praktiske forebyggelse. Studenter er også velkomne. Arrangører: Statens Institut for Folkesundhed er vært for konferencen og Instituttets Center for Ulykkesforskning står for tilrettelæggelse af konference og program i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdstilsynet, Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning. Fokus for NoFS 2005 Indgangsvinklen for NoFS vil denne gang være temaet: Intervention what works. Forebyggelse af ulykker og skader har i årtier været på dagsordenen i de nordiske lande, og talrige forebyggelsesindsatser og kampagner er blevet iværksat fra både statsligt og lokalt plan for at reducere og forebygge skader og ulykker i trafikken, på arbejdspladserne og i hjem og fritid. Tilsvarende er efterspørgslen efter evaluering af disse interventioners effektivitet og resultater også stigende. Men hvor stor er vores viden om hvilke former for intervention der virker og hvordan de virker? Disse spørgsmål vil være en rød tråd for de faglige diskussioner og præsentationer på konferencen. I arbejdsskadeforskningen er der udviklet en model til at begribe og udvikle effektive interventioner. Modellen kaldes Intervention Framework og vil blive præsenteret på konferencen til inspiration og som en fælles ramme for præsentationer og diskussioner på konferencen. NoFS byder på følgende keynoteforedrag: National accident prevention strategies: what does not work. Tejre Assum, Institute of Transport Economics, Norge. Safety Culture does it provide ideas for prevention? Andrew Hale, Faculty of Technology, Holland. Perceptions of accidents and causal models Svend Kreiner, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Communicating Safety strategies and means Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitetscenter. Deadlines: Abstract skal indsendes senest 1. marts 2005 (til ham@si-folkesundhed.dk) Registrering og betaling senest 6. april Info: Invitationerne til NoFS er sendt ud sammen med et registreringsskema. Er du interesseret i at deltage i NoFS kan du downloade invitationen og registreringsskema på følgende hjemmeside: - eller kontakte Hanne Møller og få en invitation tilsendt med posten: ham@sifolkesundhed.dk tlf Margit Rasmussen, Sociolog, Storstrømmens Folkesundhedscenter Forebyggelse af faldulykker Information til ældre om fodtøj og briller Sund By Netværket har som led i indsatsen vedr. forebyggelse af faldulykker blandt ældre udgivet folderne Fødder og fodtøj og Syn og briller. Folderne er tænkt som uddybende informationsmateriale til den ældre om vigtigheden af sunde fødder og solidt fodtøj og godt syn og veljusterede briller - for at sikre god balance og undgå fald. Pjecerne er en del af et samlet sæt på i alt 11 foldere, der handler om årsager til fald, kost, væske, motion, bolig, medicin, sovemedicin, påklædning, fællesskab, syn og fødder. Folderne anvendes bl.a. til uddeling til ældre i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, hvor samtalen vedrører fald. Folderne er støttet økonomisk af Sundhedsministeriet og anvendes i alle netværkets amter og kommuner. Ligeledes ligger folderne på Sund By Netværkets hjemmeside, hvorfra de frit kan downloades og anvendes bredt. Sund By Netværkets ulykkesforebyggende arbejde søges evalueret i løbet af 2005 / 2006 og herefter vil der blive taget stilling til en eventuel udgivelse på landsplan. Info: mra@shf.stam.dk

3 Betydelige forskelle i skadehyppighed mellem sportsgrene Bjarne Laursen, Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed www. si-folkesundhed.dk Akut opståede sportsskader er en af de hyppigste typer af skader der fører til skadestuebesøg. Heldigvis får ulykker i forbindelse med sportsudøvelse meget sjældent en dødelig udgang, men der er dog en del alvorlige skader imellem. I alt kommer ca danskere årligt på skadestuen efter sportsskader, og disse udgør dermed ca. 14% af alle akutte skader. Hertil kommer et betydeligt antal skader som behandles af samaritter, læger og idrætsmedicinske klinikker. Tal fra Ulykkesregisteret ved SIF viser, at der er stor forskel mellem risikoen for skadestuebesøg for udøvere af de forskellige sportsgrene. Langt de fleste skader sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik, hvilket også svarer til at de er de mest udbredte sportsgrene. Hvis man i stedet ser på skadestallene i forhold til antallet af idrætsudøvere i de forskellige sportsgrene, får vi et helt andet billede. I figuren illustreres antal skadestuekontakter og indlæggelser i 2003 opgjort pr medlemmer af de respektive idrætsforbund under Danmarks Idræts- Forbund (DIF). Dette er naturligvis et meget groft mål, som ikke tager højde for følgende: Mange dyrker sport uden at være organiseret under DIF, derfor er bl.a. skøjteløb, gymnastik og ski-sport helt udeladt fra opgørelsen. Nogle er medlemmer af generelle idrætsorganisationer, disse er ikke medregnet. Der er stor forskel i aktivitetsniveauet for de forskellige sportsgrene. Nogle sportsgrene er geografisk skævt fordelt, og Ulykkesregisteret vil for disse derfor ikke være repræsentativt. I mange sportsgrene er der samaritter til stede ved stævner, som håndterer mange skader. Desuden behandles mange på idrætsmedicinske klinikker. Alligevel kan man af tallene få en fornemmelse af risikoen for skader ved de forskellige sportsgrene, og dermed hvor der er en særlig grund til at sætte ind med forebyggelse. Sportsgrene med størst og mindst risiko Figuren viser, at ishockey og motorcykelsport medfører flest skadestuekontakter og indlæggelser. Ridning medfører mange indlæggelser, og basketball medfører særligt mange skadestuekontakter blandt kvinder. For alle sportsgrene under ét er der ca. 52 skadestuekontakter årligt pr medlemmer, næsten ens for mænd og kvinder. Tilsvarende er der 32 indlæggelser pr medlemmer årligt. Modsat har nogle sportsgrene meget få skader. Følgende sportsgrene har alle under 10 skader årligt pr klubmedlemmer: Skydning, roning, bilsport, golf, fægtning, svømning, atletik, bordtennis og tennis. Disse sportsgrene har samtidig under 1 indlæggelse årligt pr medlemmer. Motorcykelsport De fleste ulykker indenfor motorcykelsport sker i motocross, hvor skaderne først og fremmest skyldes styrt. Kvæstelser, brud og forstuvninger er de hyppigste skader. Det går oftest ud over ben, hænder og skuldre. 11% af skaderne medfører indlæggelse. De tilskadekomne er ganske unge, de fleste er år og der er tilskadekomne ned til 7-års alderen. Ishockey Her dominerer følgende skadetyper: Ramt af puck eller stav, tacklinger eller sammenstød, fald. Det går oftest ud over knæ, hoved og hænder. Hovedskaderne skyldes især stave og puck, medens de andre kropsdele også skades ved fald og personkontakt. Som i andre sportsgrene får kvindelige ishockeyspillere sjældnere sår i forhold til mænd, men ofte forstuvninger. Ishockey Basketball Motorcykel Skadestuekontakter årligt pr medlemmer Fodbold Rugby Volleyball Ridning Håndbold Brydning Taekwondo Boksning Karate Al idræt Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed Basketball Basketball er for kvinderne den sportsgren, hvor der registreres størst antal skader i forhold til antal udøvere. Generelt rammer skaderne især fingre og ankel, og for pigernes vedkommende er mere end hver anden skade en fingerskade i forbindelse med boldkontakt. Ridning Ridning er den sportsgren, der medfører flest alvorlige skader blandt piger, og selv om rideskader kun udgør 16% af de årige pigers sportsskader, udgør de næsten halvdelen af dem der medfører indlæggelse. Ridning er også en af de få sportsgrene, hvor dødsulykker forekommer. Godt halvdelen af skader ifb.m. ridning skyldes fald fra hesten, evt. derefter ramt af hesten. Mange skader skyldes spark eller at hesten har trådt på foden. Ekstremidræt Der sker forholdsvis få ulykker i Danmark med faldskærmsudspring, dykning, drageflyvning, elastikspring, ballonflyvning, klatresport mv. I alt sker der skader årligt for disse sportsgrene tilsammen, og antallet ser ud til at være faldende. Faldskærmsudspring og vægklatring medfører flest skader. Skaderne kan dog på grund af stor faldhøjde være ganske alvorlige, ca. 8% indlægges, hyppigst ved faldskærmsudspring og drageflyvning. Kilde til medlemstal: Info: bla@si-folkesundhed.dk Indlæggelser/ Kvinder Mænd 3

4 Artiklen er oversat fra norsk af redaktionen Epidemiologi, registrering og forebyggelse af ulykkesskader Sammendrag af Johan Lunds ph.d.-afhandling der blev forsvaret i efteråret Johan Lund, Ph.d. Institutt for allmennog samfunnsmedisin Universitetet i Oslo iasam Problemets størrelse I Norge behandler læger hver dag ca nordmænd for en ulykkesskade. 4-5 personer dør, 80 får varigt mén og 3-4 bliver invalidepensioneret, i en befolkning på 4.5 millioner. Denne opgørelse er baseret på data fra forskellige sundhedsregistre og undersøgelser. Oveni den personlige lidelse og sorg, koster disse skader mange milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og forsikringsudbetalinger. På årsbasis bliver der således lægebehandlet ca. en halv million mennesker for en ulykkesskade. 33% sker i hjemmet og i haven. Sportsulykker udgør 18%, mens 12% af skaderne sker i arbejdslivet. Ulykker på gade med blandt andet fald på glat is står for 10% af skaderne, mens 9% er trafikulykker. 6% af ulykkerne sker i forbindelse med uddannelse. De største grupper i andet-gruppen på 12% er ulykker i natur, sø, vand, i børnehave/legeplads og på sygehjem/aldershjem. Vi ved kun lidt om de ulykkesskader som giver varigt mén. For første gang i Norge vises det, at ulykkesraten for alvorlige ulykkesskader i aldersgruppen år stiger med 1% årligt. Mens dødsraten falder med 3%, stiger raten af invalidepensioneringer med 4%. Det kan se ud som om akut behandlingen redder flere fra at dø, mens antallet af invalider øges. Risikotagning og mestringsevne Ulykker sker overalt hvor mennesker færdes og på alle tidspunkter af døgnet. Dagligt omgås vi af mange farer eller situationer med potentiale til at udløse ulykker. Farerne er stort set normale og mestres i dagliglivet (se modellen). Når mennesket imidlertid mister kontrol over situationen eller opdager faren for sent, udløses ulykken. Det er en ufrivillig og ikke planlagt hændelse, karakteriseret af en pludselig kraft eller påvirkning som medfører skade på personen hvis kroppens tolerancetærskel overskrides. Personer med lav mestringsevne (børn og ældre) udsættes for flere ulykker end personer med høj mestringsevne. Ulykker undgås ved at gøre omgivelserne mindre farlige eller ved at befolkningen kan ændres (informere, træne, uddanne), således at de mestrer farerne bedre. Tilgængelighed og brug af sikkerhedsudstyr kan også påvirke skadegraden. At mestre farer er en vigtig del af menneskets selvfølelse. Ikke alle farer skal fjernes. Børn har brug for udfordringer og risikotagning under deres udvikling. Det er vigtigt, at finde balancen mellem udfoldelse og beskyttelse. Falder barnet fra et højt klatrestativ skal det falde blødt. Når man frivilligt udsætter sig for store farer, som faldskærmsudspring og andre risikobetonede sportsgrene, vil risikotagerne kunne blive belønnet med glæde og lykke i deres selvudfoldelse. Bagsiden af denne medalje er imidlertid skade, død og tragedie. Denne tvetydighed er en udfordring når skadeforebyggende strategier skal planlægges og udføres. Skadesregistreringssystem er nødvendigt Et skaderegistreringssystem i sundhedsvæsenet er et værktøj til at få kundskab om skadernes epidemiologi, dvs. forekomst af skader i forhold til tid, sted og person, og medvirkende faktorer til skader i befolkningen. I Oslo blev der udviklet et to-trins skaderegister. I første trin blev personer registreret i løbet af et år med et minimums datasæt. De blev behandlet af 17 alment praktiserende læger i en bydel, på Oslo lægevagt, på fire sygehuse og registreret på dødsattester (trin 1 i øverste skraverede boks i figur). I næste trin blev to dybdestudier af i alt 273 alvorlige arbejdsulykker udført. Detaljerede interview med den tilskadekomne samt studier på ulykkesstedet blev gennemført (trin 2 i øverste skraverede boks). Resultaterne fra denne to-trins skaderegistrering var gode data til overvågning, og årsagsfaktorer til ulykker og skader blev identificeret. For at første trin skal blive vellykket må periodisk kvalitetskontrol gennemføres. Desuden må registreringspersonalet informeres om hvor og hvordan registreringen kan forbedres, og hvordan data bidrager i det skadeforebyggende arbejde. Information fra et sådant register er grundlaget for at udforme og gennemføre forebyggende tiltag. Ulykkesforebyggende model I afhandlingen præsenteres en ulykkesforebyggende model (to nederste skraverede bokse). Den viser sammenhængen mellem tre typer af tiltag og to risikofaktorer: adfærd og fysiske/ organisatoriske omgivelser, og to procesfaktorer: holdninger/opfattelser og sociale normer/ (sikkerheds)kultur. Effekten af 249 ulykkesforebyggende interventioner fra hele verden på adfærdsændring og skadereduktion blev studeret. Holdningsændrende tiltag, som brochurer, massemediekampagner og lignende gav en meget lille effekt, undtagen når målgruppen var meget motiveret. Effekterne blev stærkere når budskabet blev gentaget, var mere skræddersyet til situationen, eller blev givet som råd ansigt til ansigt. En endnu bedre effekt sås i grupper hvor kommunikationen gik begge veje. Brug af belønning (adfærdsændrende tiltag) gav ofte positiv effekt.

5 Formål med afhandlingen: 1. At beskrive epidemiologien af de medicinsk behandlede skader efter ulykker i Norge. 2. Definere nødvendige betingelser for at etablere et register som kan identificere mønstre og trends for ulykker og skader. 3. Foreslå en model for ulykkesforebyggelse. 4. Identificere de mest effektive ulykkesforebyggende tiltag. Vigtige begreber indenfor ulykkesanalyse og forebyggelse, og en model over forholdene mellem dem s. 20 i Lund J. Epidemiology, Registration and Prevention of Accidental Injuries [dissertation]. Oslo: Universitet i Oslo, Institutt for allmenn- og samfunnsmedisin Trin 1: overvågning Skaderegister/overvågningssystem: dataindsamling og analyse Trin 2: årsagsfaktorer Strukturændrende tiltag som lovændringer, miljø- og produktændringer gav stærke positive effekter. Den stærkeste effekt sås når holdningsændrende, adfærdsændrende og strukturændrende tiltag blev brugt samtidig. Næsten alle lokalsamfundsbaserede interventioner (oftest med kombinationer af forskellige typer af tiltag) viste positiv effekt. Det er en udfordring at identificere kulturelle dimensioner som har indflydelse på sikkerhedsadfærd. At forandre sådanne aspekter af kulturen kan, i hvert tilfælde på langt sigt, vise sig at være blandt de mest effektive ulykkesforebyggende tiltag. Opsummering og konklusion Ulykker er et stort sundhedsproblem og koster samfundet store summer i behandling og produktionstab. Antallet af alvorlige ulykker ser ud til at stige. Det er ikke enkelt at måle forekomsten af de alvorlige ulykker. Vi har behov for at udvikle valide og sikre (pålidelige) indikatorer for at kunne følge udviklingen over tid. Et to-trins skaderegister kan give valide data til overvågning af ulykkesmønstre og trends, og kan identificere medvirkende faktorer til at ulykker og skader sker. Det nytter at forebygge ulykker. Strukturændrende tiltag og en kombination af tiltag (orkestrering) er de mest effektive tiltag. Info: johan.lund@medisin.uio.no Tilgængelighed og brug af sikkerhedsudstyr kan påvirke udfaldet av ulykken Søger og mestrer et relativt højt fareniveau: muligheder realiseres, glæde, lykke Adfærdsændrende tiltag Skade Kroppens tolerancetærskel overskrides Ulykke Kontrol mistes eller fare observeres for sent Fare Forskelligt udfald når man eksponeres for fare Faktorer som påvirker Individ fareeksponering og udfald Samfund Adfærd Holdninger og opfattelser Holdningsændrende tiltag Fysiske og organisatoriske omgivelser Sociale normer (sikkerheds) kultur Skadeovervågningssystem: forebyggende tiltag Ingen skade Kroppens tolerancetærskel overskrides ikke Mestrer normale eller påførte farer: livet går som vanligt: rutiner og stress, glæder og sorger Strukturændrende tiltag 5

6 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning Et vindue til verden 6 Birks YF et al. Randomized con- trolled trial hip protectors among women living in the community ommunity. Osteoporos Int.;15:701-6 Primary Care Hip Protector Trial Group, York Trials Unit, Department of Health Sciences, York University, England. Studiet undersøger hvorvidt hoftebeskyttere anvendt af kvinder, som er i risikogruppen, men lever i eget hjem, fører til en reduktion i antallet af hoftefrakturer. Kvinderne blev udvalgt fra praktiserende lægers patientlister. Deltagerne var over 70 år og havde en eller flere risikofaktorer for en hoftefraktur (lav kropsvægt, rygning, en tidligere fraktur, familiemedlemmer med hoftefrakturer) kvinder fik udleveret tre par beskyttere og 2781 kvinder fungerede som kontrolgruppe og deltagerne blev fulgt gennem 24 mdr. Studiet er det største af sin art til dato. Konklusion: Studiet finder ikke at hoftebeskytterne har nogen effekt i forhold til at nedbringe antallet af hoftefrakturer, hos denne gruppe kvinder. Healy DG et al. Speed and spinal injuries. Injury;35: Department of Orthopaedic Surgery, National Spinal Injuries Centre, Mater Misericordiae University Hospital, Dublin, Irland. davidghealy@eircom.net Trafikulykker er en signifikant årsag til rygskader (trauma). 3. oktober 2002 trådte et nyt bødesystem i kraft i Irland for overtrædelse af hastighedsgrænserne. Studiets formål er at undersøge effekten af dette system vha. data fra The National Spinal Injuries Centre. Studiet gennemgår retrospektivt alle indlæggelser fra november 1998 til oktober Antallet af indlæggelser i hele perioden var 831. Resultat: I de første seks måneder efter indførelsen af bødesystemet faldt antallet af indlæggelser signifikant til et gns. på 17 om måneden mod 33 i de foregående 4 år det samme mønster gjorde sig gældende mht. til trafikdødsfald. Imidlertid blev effekten ikke opretholdt i de følgende seks måneder. Lund J. et al. A two-step medically based injury surveillance system experiences from the Oslo regi- ster. Accid Anal Prev 2004;36: Department of General Practice and Community Medicine, University of Oslo, Norge. johan.lund@medisin.uio.no Artiklen præsenterer et to-trins system til ulykkesregistrering. Det første trin består af indsamling af begrænsede data (minimums datasæt) om alle typer af ulykker i definerede optageområder, ved hjælp af de rutinemæssige dataindsamlings-procedurer indenfor sundhedsvæsenet. Trin to involverer periodiske stikprøver af specifikke ulykker, tilskadekomne personer eller ulykkessteder som baggrund for dybde-studier. Systemet blev implementeret i Oslo. Data fra ca skader bliver indsamlet årligt, og to dybdestudier af al-vorlige arbejdsulykker er udført. Erfaringerne fra Oslo viser at systemet er funktionsdueligt i sundhedssystemet og skaffer de nødvendige data til estimering af ulykkesincidenser, trends og til de medvirkende årsager til ulykker. Tilstrækkelig kvalitetskontrol af data og feedback til personalet involveret i registreringen er de væsentligste faktorer for succes. Morrongiello BA, Ondejko L, Littlejohn A. Understanding toddlers in-home injuries: II Examining parental strategies, and their ef- ficacy, for or managing child ld injury risk. J Pediatr Psychol;29: University of Guelph, Psychology Department, Guelph, Ontario, Canada. bmorrong@uoguelph.ca Studiet undersøgte småbørns hjemmeulykker, over en tre måneders periode, (spørgeskema, dagbog over ulykkesbegivenheder, tlf.- og hjemmeinterviews). Formålet var at identificere hvilke forebyggelsesstrategier forældrene anvendte forskellige steder i hjemmet, og med hvilken virkning. Tre typer af strategier blev benyttet : Miljøbaseret (fjernelse af farlige genstande, opsætning af sikkerhedsudstyr mv.). Forældrebaseret (øget supervision, ændring af egen adfærd, for at nedsætte risikoen for ulykker hos deres barn) og børnebaseret (lære børnene regler eller forbud, for at øge sikkerheden). Resultat: strategiernes effektivitet mht. til reduktion af ulykker, varierede fra rum til rum. Imidlertid er der to klare konklusioner. 1. Vægten på børnebaserede strategier nedbringer ikke antallet af ulykker, men er tværtimod ofte med til at øge antallet. 2. Forældre skal være varsomme med for tidlig overgang fra miljø- og forældrestrategien til en mere opdragelses og regelbaseret strategi til at håndtere ulykkesrisiko. De forældrebaserede og miljøbaserede strategier enten hver for sig eller i kombinationer er med til at nedbringe risikoen for småbørns hjemmeulykker signifikant. Junge A, Dvorak J. Soccer injuries: a review on incidence and prevention. FIFA Medical Assessment and Research Centre (F-MARC) and Schulthess Clinic Zurich, Schweiz. Artiklen gennemgår litteratur om omfanget og årsager til fodboldskader (9 studier). Der er en del studier om professionelle mandlige spillere, mens epidemiologiske data om kvindelige fodboldspillere er begrænset. Fra den tilgængelige litteratur kan det anslåes at hver enkelt mandlig elite fodboldspiller har én præstationsbegrænsende skade om året. Der er nogen evidens for at multimodale forebyggelsesprogrammer medvirker til en generel reduktion af skader. Ankelforstuvning kan forebygges ved ankelbeskyttere og koordinationstræning. For alvorlige knæskader kan der ikke peges på nogen ensidige forebyggelsestiltag men træning af neuromuskulære og proprioceptive funktioner sammen med forbedring af spring- og landings teknikker ser ud til at nedsætte incidensen af korsbåndsskader hos kvinder. Forebyggelsesprogrammer er mere effektive når de udføres i grupper, der har en øget risiko for skader. Der er behov for flere metodisk veldesignede studier til evaluering af effekten af specifikke forebyggelsesinterventioner.

7 Sund By Netværket Ulykkestema. Handlings- og perspektivplan Sund By Netværkets øverste kompetente organ, Plenum, har godkendt Ulykkestemaets Handlings- og perspektivplan Af hensyn til kommunale budgetter har tidligere planer omfattet en 4-års periode, men under henvisning til strukturreformen, herunder netværkets uafklarede fremtid samt ønsket om under den nuværende struktur at afslutte og evaluere Ulykkestemaets virksomhed omfatter planen kun 3-års perioden Ulykkestemaet har fortsat 2 overordnede fokusområder: Forebyggelse af hjemme- og fritidsulykker (børneulykker 0-15 år og faldulykker 65+ år) Kvalitetssikring og innovation i arbejdet med ulykkes- og skadesforebyggelse Ulykkestemaet har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om økonomisk støtte på i alt 0,470 mio.kr. til følgende aktiviteter: Pjece på fremmedsprog -børneulykker Evaluering børneulykker og ældres faldulykker Årsmøde 2006 Der er tidligere søgt midler til disse aktiviteter, men trods positiv faglig respons har Ministeriet ikke haft mulighed for den nødvendige økonomiske støtte. Værdien af Ulykkestemaets arbejde er positivt omtalt i folkesundhedsprogrammet Sund hele livet, Regeringen, september Kort nyt Fyrværkeri-sikkerhed Efter katastrofen i Kolding er der kommet ekstra fokus på Fyrværkeri-sikkerhed, bl.a. det illegale fyrværkeri. Sikkerhedsstyrelsen har fyrværkeri under sit ansvarsområde og styrelsens Direktør, Søren Krøigaard er udnævnt til formand for den taskforce, som netop er dannet. Taskforcen koordinerer indsatsen til bekæmpelse af det illegale marked for fyrværkeri. Taskforcen består af repræsentanter fra politiet, Told&Skat, Beredskabsstyrelsen samt Sikkerhedsstyrelsen. På Sikkerhedsstyrelsen hjemmesiden kan man hente et væld af oplysninger om fyrværkeri bl.a. om love og regler på området, godkendte produkter mv. Der er også oprettet en hot-line (fyrværkerilinjen) hvor man kan få råd og vejledning om fyrværkeri. info: fyrværkerilinjen Fokus på skadeforebyggelse i EU s folkesundhedsprogram EU s handlingsprogram Injury Prevention Programme ( ) blev afsluttet, da EU s folkesundhedsprogram (Public Health Programme (PHP)) blev iværksat ( ). Skadeforebyggelse er fortsat prioriteret i PHP, hvilket bl.a. markeres ved etableringen af det såkaldte Working Party on Accidents and Injuries (WP-AI). Hermed fortsætter netværket af eksperter fra det tidligere program med en væsentlig udvidelse bl.a. som følge af optagelsen af 10 nye medlemslande. Det er en stor udfordring at fastholde fokus på skadeforebyggelse i PHP, og i samarbejde med EU Kommissionen har WP-AI udarbejdet et strategidokument: Actions for a Safer Europe. Dokumentet beskriver visionen: At reducere tilskadekomst år efter år, så EU kan blive det sikreste sted i verden! Midlerne er udvikling af skadeovervågningssystemet, at rette indsatsen mod 5 top prioriterede områder for hermed at etablere interventions strategier i medlemslandene. Info: Actions for a Safer Europe kan fås ved henvendelse til bfm@si-folkesundhed.dk 7 Sund By netværkets sundhedsspris til Finn Kamper-Jørgensen Main theme: Violence Prevention in Creating Safe Communities Topics: Violence prevention,traffic Safety, Home Safety, School Safety, Occupational Safety, Cost/benefit of safety promotion, The Role of Rescue Services in Creating Safe Communities Venue: Grieghallen. Bergen International Conference Center. Bergen Information/contact: Conference Secretary: Svein-erik.rastad@vesta.no Sund By Netværkets nyindstiftede Sundhedspris gik i 2004 til direktør Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed. I begrundelsen for prisen hedder det bl.a.: Finn Kamper-Jørgensen er et fyrtårn i folkesundhedsarbejdet og har sat blivende spor gennem en menneskealder såvel nationalt som internationalt Gennem hele sin eksistens har Sund By Netværket nydt godt af Finn Kamper- Jørgensens store viden og erfaring han er en afgørende faktor bag netværkets ry og kompetencer. Sundhedsprisen blev overrakt af Gregor Gurevitch på netværkets sommerhøjskole i Rebild, august 2004

8 Kalenderen Konferencer Bold Perspectives, Shared Objectives - Future perspectives on injury prevention and rehabilitation Auckland, New Zealand Marts NoFs - Nordisk forskningskonference om sikkerhed Gilleleje juni ham@si-folkesundhed.dk Safe First international conference on Safety and Security Engineering Rom, Italien juni /safe05/ 14 th International Conference on Safe Communities Bergen, Norge juni svein-erik.rastad@vesta.no 1 st World Congress on Sports Injury Prevention Oslo, Norge juni svein-erik.rastad@vesta.no K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K Tlf.: Telefax: Trafikdage på Aalborg Universitet Aalborg august (call for papers udsendes i begyndelsen af jan. 2005) International Safe Communities Conference Trondheim, Norge september bent-olav.olsen@shdir.no 6 th Nordic Safe Community Conference Karlstad, Sverige November inger.larsson@srv.se og tommy.rosenberg@srv.se 8 th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Durban, Syd Afrika april info Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: ham@si-folkesundhed.dk Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 4. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 31. Marts 2005 Næste nr. april/maj 2005 Oplag: 800 ex. K urser 1 st International Course - A Ph.D. Course - Research in Injury Prevention and Safety Promotion Stockholm, Sverige 17. Januar - 18.februar moa.sundstrom@smd.sll.se 5 th international Course on Safety Research Første uge i Palmse, Estland, juni Anden uge Kasnäs, Finland februar pirjo.turtiainen@ttl.fi 5 th international Course - a Ph.D Course on Global Burden of Injury Stockholm, Sverige april moa.sundstrom@smd.sll.se Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@si-folkesundhed.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.