efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Idéhistorie September 2011

Transkript

1 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/ Idéhistorie September 2011

2 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf Mandag - fredag kl Onsdag kl evu@au.dk Inden du går i gang med at læse Denne fagbeskrivelse indeholder oplysninger om bl.a. uddannelsens/ enkeltfagets opbygning, indhold, adgangskrav, studieplan og eksamensvilkår. Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til Efter- og Videreuddannelse. Oversigt over efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, fagbeskrivelser og ansøgningsskema: Efter- og Videreuddannelse tager forbehold for trykfejl i fagbeskrivelsen og senere ændringer.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold seminar seminar seminar seminar seminar seminar seminar seminar... 6 Bestemmelser for prøve... 6 Tid og sted for undervisningen... 8 Ansøgning... 8 Deltagerbetaling... 9 Forbehold... 9 Afmelding... 9 Merit... 9 Prøve... 9 Støttemuligheder Kontaktpersoner og lærere Studievejledning Efter- og Videreuddannelses opgaver Studienævn og fakultet Regelgrundlag

4 2

5 TANKENS HÆNDELSE MELLEM FILOSOFI, KUNST OG RELIGION Introduktion Tankens hændelse mellem filosofi, kunst og religion udbydes på overbygningsniveau som en del af kandidatuddannelsen i Idéhistorie ved Institut for Filosofi og Idéhistorie. Målgruppe Forløbet retter sig i al almindelighed mod både humanister og andre, der i arbejdssituationer og på anden vis konfronteres med fx videnskabelige, teknologiske, religiøse, politiske, sociale eller kunstneriske problemstillinger. Mere præcist retter forløbet sig mod idéhistorikere med en bestået bacheloruddannelse. Endvidere henvender forløbet sig som en ajourført form for efter- og videreuddannelse dels til idéhistorikere med et ældre bifag eller en grunduddannelse, dels til præster, lærere, journalister, menighedsrådsmedlemmer og andre med interesse for religionsfilosofiske emner. Endelig retter forløbet sig mod ansatte i undervisningssektoren inden for gymnasiet, seminarier, VUC, højskoler mv. Tilrettelæggelse Tankens hændelse mellem filosofi, kunst og religion udbydes under disciplinerne Seminareksamen og Den fri opgave (jf studieordning) og du kan læse mere om fordringer for prøve mv. i studieordningen. Hvis du allerede har aflagt eksamen i disse discipliner, vil du blive optaget til andre eksamensdiscipliner fra kandidatuddannelsen i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. Hvilke discipliner, du optages til, vil fremgå af brev om optagelse. Forløbet strækker sig over 2 semestre fra september 2011 til august Forløbet vægter 30 ECTS-point (0,5 årsværk), fordelt med 15 ECTS-point (0,25 årsværk) pr. semester. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på et år. Adgangskrav Ansøgning til Tankens hændelse mellem filosofi, kunst og religion kræver formelt en bestået bacheloruddannelse i Idéhistorie. Ansøgere med enten BA-grundfag i Idéhistorie eller en afsluttet universitetsgrunduddannelse/et 2-årigt bachelorgrundfag kan optages på dispensation. Det er endvidere muligt at opnå dispensation på baggrund af en studentereksamen, hf eller hh/hhx med 2 fremmedsprog eller tilsvarende gymnasial uddannelse samt 2 års studieerfaring fra anden teoretisk uddannelse svarende til en grunduddannelse/bachelorgrundfag ved et universitet. 3

6 Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav kan du søge optagelse på enkeltfag, men bør her være opmærksom på, at kandidatuddannelsen i Idéhistorie kun kan færdiggøres på baggrund af en bacheloruddannelse i Idéhistorie. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk. Fagligt indhold I det øjeblik hvor man stiller spørgsmålet om, hvad det vil sige at tænke, erfarer man samtidigt, at man tænker. Forudsætningen for at kunne undersøge, hvad tænkning er, ligger således i selve den akt, at man overhovedet tænker. Selve det at tænke kan beskrives som en hændelse, hvilket vil sige, at det sker, det finder sted, og det indfinder sig. Det afgørende og betydningsfulde ved en hændelse er netop ikke, hvad der sker, men derimod selve det at det sker. I selve hændelsen er der noget, der overgår mennesket i dobbelt forstand: dels at der sker noget med mennesket, og som kommer til det; dels at det angår noget, der er større end mennesket selv. I dagligsproget findes udtrykket: Du er det bedste, der er hændt mig. Her udtrykkes, at det betydningsfulde er skænket, og at jeg ikke selv er årsagen til det, da det tilsteder andetsteds fra. Når man således kan tale om tænkning som hændelse, så udtrykker dette på den ene side, at tænkningen finder sted i den enkelte, der tænker. På den anden side er tænkningen noget, der kommer til den enkelte, der tænker, og som derfor unddrager sig dennes fuldstændige bemestring, beherskelse og foregribelse. I udtrykket: Jeg har lige fået en idé ligger såvel, at idéen udkrystalliserer sig i den menneskelige bevidsthed, som at den er kommet til mennesket andetsteds fra. Hvis man ud fra tænkning som hændelse tænker videre over tilværelsen som hændelse, så fremtræder der en bemærkelsesværdig analogi. I vores sædvanlige omgang med verden undersøger vi mestendels, hvad verden er ud fra en forvisning om at kunne frembringe en række veldefinerede svar og forklaringer. Herved er der imidlertid en tendens til at overse, at den ufravigelige forudsætning for at kunne undersøge, hvad verden er, faktisk er, at verden overhovedet findes, og at den viser sig for os. Det, at verden er, udtrykker tilværelsen som hændelse, og det er og bliver et under, en uudgrundelig gådefuldhed som netop ikke kan forklares, men derimod kalder på en mere omfattende forståelse. Denne forståelse kan tænkningen som hændelse bringe nær, og der bliver således en forbindelse mellem et grundtræk i tilværelsen og den tænkning, der tænker over den i kraft af hændelsen. Med afsæt i denne samhørighed mellem livet og tænkningen tilsigter forløbet en undersøgelse af spændingsfeltet mellem filosofi, kunst og religion i europæisk tænkning. I seminarform ser forløbet ud som følger (ret til ændringer forbeholdes): 4

7 1. seminar Mellem filosofi, kunst og religion Martin Heidegger: Hvad vil det sige at tænke? Ludwig Wittgenstein: Kultur og værdi Spredte bemærkninger K.E. Løgstrup: Den erkendelsesteoretiske konflikt mellem den transcendentalfilosofiske idealisme og teologien Gæsteforedragsholder professor Hans-Jørgen Schanz (Afd. for Idéhistorie): Ateismens problem 2. seminar Tanken om myten Platon: Theaitetos Aristoteles: Metafysikken Hannah Arendt: Eksistens og religion tænkning mellem tradition og modernitet Gæsteforedragsholder docent Hans Fink (Afd. for Filosofi): I den virkelige virkelighed - om Platon og religionens genkomst i antikken 3. seminar Tanken i troen Augustin: Om den kristne taler Martin Luther: Guds frelsesvilje Hannah Arendt: Der Liebesbegriff bei Augustin Versuch einer philosophischen Interpretation Gæsteforedragsholder valgmenighedspræst Niels Grønkjær (Vartov): Den nye Gud 4. seminar Subjektets tanke Descartes: Om metoden Immanuel Kant: Prolegomena K.E. Løgstrup: Ophav og omgivelse Gæsteforedragsholder professor emeritus Ole Jensen: På kant med naturen og et æstetisk-religiøst alternativ 5. seminar Den æstetiske tanke Friedrich Schiller: Menneskets æstetiske opdragelse G.W.F. Hegel: Tiltrædelsesforelæsning i Berlin Søren Kierkegaard: Gjentagelsen Gæsteforedragsholder professor Dorthe Jørgensen (Afd. for Idéhistorie): Tankens transcendering 5

8 6. seminar Tankens etik Arthur Schopenhauer: Kunsten at være lykkelig Friedrich Nietzsche: Hinsides godt og ondt Thomas Mann: Loven Gæsteforedragsholder professor Søren Fauth (Afd. for Tysk): Ubevidsthedens filosofi: Eduard von Hartmann, Schopenhauer, Nietzsche og skandinavisk åndsliv omkring seminar Tanken og det indfaldsrige sprog Fjodor Dostojevskij: Brødrene Karamazov Per Højholt: Stenvaskeriet og andre stykker K.E. Løgstrup: Kunst og erkendelse Gæsteforedragsholder lektor David Bugge (Afd. for Systematisk Teologi): Den poetiske åbenhed K.E. Løgstrup 8. seminar Tankens oplysning Ludwig Wittgenstein: Sidste skrifter om den filosofiske psykologi Max Horkheimer & Theodor W. Adorno: Oplysningens dialektik Martin Heidegger: Nietzsches Wort Gott ist tot Ludwig van Beethoven: Strygekvartet No. 15, Opus 132 Gæsteforedragsholder lektor Thomas Schwarz Wentzer (Afd. for Filosofi): Hvem er Heideggers Nietzsche? Supplerende litteratur til hele forløbet: Hans-Jørgen Schanz: Europæisk idehistorie. Historie, samfund, eksistens Bestemmelser for prøve Optagelse på 2007-studieordningen sorterer under disciplinerne Seminareksamen og Den fri opgave. Seminareksamen Disciplinbeskrivelse I tilknytning til et seminar udbudt på kandidatuddannelsen i idéhistorie eller filosofi gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset idéhistorisk emne det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en problematik etc. Faglige mål Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende dokumenterer viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk problemstilling viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske kontekst. 6

9 Undervisningsformer: Seminar Prøven aflægges på (sprog): Dansk Eksamensbestemmelser: Skriftlig og mundtlig Nærmere bestemmelser: I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minutters varighed inkl. censur. Det er tidligst muligt at aflægge eksamen i disciplinen Seminareksamen sommeren Den fri opgave Disciplinbeskrivelse I samråd med vejleder vælger den studerende et værk (eller flere), et tema eller et på anden måde relevant idéhistorisk emne. Der er frit valg mellem en metodisk, formidlingsmæssig eller forskningsorienteret tilgang til opgavens emne. Faglige mål Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende er i stand til selvstændigt at analysere det valgte emne er i stand til selvstændigt at placere det valgte emne i relevante historiske kontekster er i stand til selvstændigt at reflektere over det valgte emne Undervisningsformer Vejledning Prøven aflægges på (sprog): Dansk Eksamensbestemmelser Skriftlig Nærmere bestemmelser: Den fri opgave er skriftlig, og dens omfang er maks. 20 sider. Opgavens litteraturliste skal indeholde en nøjagtig angivelse af værkets og sekundærlitteraturens omfang i sider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering. Den fri opgave skal såvel tematisk som periodemæssigt adskille sig fra Temaopgave 1 samt Temaopgave 2. Det er tidligst muligt at aflægge eksamen i disciplinen Den fri opgave sommeren For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for kandidatuddannelsen i Idéhistorie (2007). 7

10 Tid og sted for undervisningen Studiet er på årsbasis tilrettelagt som otte lørdagsseminarer på Aarhus Universitet (kl ): 1. seminar lørdag den 3. september seminar lørdag den 1. oktober seminar lørdag den 29. oktober seminar lørdag den 26. november seminar lørdag den 4. februar seminar lørdag den 3. marts seminar lørdag den 31. marts seminar lørdag den 28. april 2012 Der tages forbehold for ændringer af tidspunkter og datoer for undervisningen. En stor del af studiet vil være selvstudium. På grund af den begrænsede tid vil en stor del af undervisningen være foredrag med efterfølgende diskussion; deltagerne opfordres derfor meget til at danne studiegrupper. Ansøgning Ansøgningsfristen for optagelse på Tankens hændelse i filosofi, kunst og religion med studiestart i september 2011 er senest 1. maj Ansøgningsskema: Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser samt en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Endvidere er du velkommen til at redegøre for din interesse for faget. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Århus C Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. 8

11 Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er fordelt med kr. pr. semester. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 prøveforsøg pr. disciplin og administration. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 prøveforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle prøveforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. 9

12 Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, så kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på Det er arbejdsgiver, jobcentre eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og lærere Uddannelsen udbydes af Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie. Undervisningen varetages af lærere ved Institut for Filosofi og Idéhistorie samt gæsteforedragsholdere. Holdet ledes af: Undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen Institut for Filosofi og Idéhistorie Tlf.: idepaas@hum.au.dk Studievejledning Du kan få nærmere oplysninger ved henvendelse til: Studievejledningen Idéhistorie Tlf.: studievejleder.idehistorie@au.dk Sekretariatet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie Bygning Jens Chr. Skous Vej Århus C. Tlf.: Efter- og Videreuddannelses opgaver Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. 10

13 Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl , onsdage kl Efter- og Videreuddannelse Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Århus C Tlf.: evu@au.dk Studienævn og fakultet Disciplinerne Seminareksamen og Den fri opgave (jf studieordningen) er en del af kandidatuddannelsen i Idéhistorie under det humanistiske hovedområde. Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver. Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser med senere ændringer, gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for kandidatuddannelsen i idéhistorie Studieordningen for kandidatuddannelsen i idéhistorie (2007) finder du på internetadressen: 11

14 uddan- efter-& nelse videre Aarhus Universitet Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse (EVU) Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygning Århus C Telefon Hverdage kl , onsdage dog kl evu@au.dk Bestil fagbeskrivelser og ansøgningsskemaer på