Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads)

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O P S A M L I N G 12. MARTS 2014 Forum Dialogforum REKTORSEKRETARIATET Mødedato: Sted: 12. marts 2014 kl Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads) NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K TLF DIR Til stede: Repræsentanter fra Studenterrådet, Konservative Studerende og Frit Forum, prorektor for uddannelse Lykke Friis, prorektor for forskning og innovation Thomas Bjørnholm, Jacob Sølling MOB jacs@adm.ku.dk Dagsorden: REF: JACS 1. Velkomst 2. Uddannelseskvalitet: Orientering om arbejdet med uddannelseskvalitet og fremdriftsreformen. Prorektor Lykke Friis indledte med en orientering om det politiske fokus på universitetssektoren samt 5-punktsplanen: 1.Mere og bedre undervisning 2.Studieintensitet 3.Styrket talentarbejde 4.Strategisk dimensionering af uddannelserne 5.Skærpede adgangskrav

2 En gradvis indfasning pga. af stort reformpres. Dimensionering: I regi af Rektorkollegiet. Næppe voldsom øvelse. Alternativet er formentlig national dimensionering. SIDE 2 AF 5 Skærpet adgangskrav: Der hvor det giver mening. Altså, hvor der er en sammenhæng. Også mulighed for specifikke fag. Varsling og analyser. Det skal være muligt at komme ind på kvote 2 med snit under 6. Der er også mulighed for at justere kvote 2. Vi forventer ikke et markant fald i bacheloroptaget. Vores optag er dog steget med 30 pct. siden Prorektor Thomas Bjørnholm tilføjede, at det i runde tal kun er 2/3 af de studerende, der kommer ind som også gennemfører. Fremdriften er kun 2/3 - tjener kun 40 ECTS pr. år fremfor 60. Burde være mindst på 3/4. Debat og kommentarer (svar fra rektoratet): 5-punktsplanens dele: 1. Mere og bedre undervisning Er der tale om 8 klokketimer eller lektioner. Svar: Samme beregning som ved minimumstimetallet for bacheloruddannelserne. Det er vigtigt, at tilbyde. Der er også et ansvar for egen læring. 8 timer. Derudover tilfredshed. Hvad er erfaringerne med MUS og uddannelses/undervisningskompetencer? Svar: Nogen steder har man nok allerede gjort det, men nu bliver det formuleret som en forventning. 2. Studieintensitet

3 Hvilken status har 12-mandsudvalgets rapport? Svar: Det er en aftale, som sendes videre til blandt andet studienævnet. Der er ikke tale om hård regulering, men der er tyngde bag mandatet og opbakning fra rektorat. Fuldtidsstuderende - hvordan skal det forstås? Svar: Der skal være en belastning på 1650 timer. Men der er ikke kun én måde at læse på. Vigtigt at skelne mellem uddannelserne: nogle fokuseret på akademia, nogle på arbejdsmarkedet. Plads til studiejob og kontakt til arbejdsmarkedet. Bekymring for fremdriftsreformen. Svar: KU har taget udgangspunkt i, at den er vedtaget. Men vi har da også været bekymret for eksempelvis forskningsåret på SUND. TAP/VIP ratio if. til implementering? Svar: Det drøftes i ledelsen, og det kan være nødvendigt at ansætte flere TAP er, men det skal ikke give anledning til stor vækst eller ny balanceratio. SIDE 3 AF 5 3. Styrket talentarbejde God ide noget, der har manglet. Gerne opprioritering af udenlandske konkurrencer, fx. processpil. Vi (KS) ser det ikke som et problem, at der er særlige muligheder for talenter. Svar: Vi har det problem, at der ikke er ekstra penge til ECTS, så pt. lægger vi det ind i ting, som vi skal under alle omstændigheder. Derfor fokuserer vi nu programmerne på eks. BRIC og entreprenørskab. Men vi vil da ikke afvise andre modeller. Hvor ligger kompetencen til at lave talentinitiativer? Svar: Vi laver fælles koncept, der kommer i KUUR. Finansiering? Hvorfor ikke i samspil med erhvervslivet? Evt. egenfinansiering? Svar: Finansiering via fonde er fint. Kommer der flere tiltag end disse? Svar: Vi må godt bryde ECTS-loftet, så nu skal vi konkretisere ideerne, herunder kriterierne. Måske et krav om at have læst på normeret tid. Men ikke besluttet. 4. Strategisk dimensionering af uddannelserne: Positivt tiltag

4 Det drejer sig mere om at gøre noget for de studerende, når de er på universitetet. SIDE 4 AF 5 5. Adgangskrav. Skærpet adgangskrav: Er der mulighed for variation? Svar: Ja, hvis det giver mening. Men altså også på specifikke gymnasiefag, eks. matematik. Hvorfor 6? Svar: Vi har holdt os til globrådets analyser (Aarhus Universitet). Vi overlader det til fakulteterne at bestemme specifikt indhold. Signalet er, at KU er og skal være et krævende sted at læse. Er varslingen ikke for kort (svingninger i kriterier)? Svar: Vi følger statens varslingsregler. Men vi skal selvfølgelig ikke ændre kurs hele tiden. Studier med højt frafald, der har kvotient over 6? Svar: De analyser foretager vi allerede og drøfter med fakultetsledelserne. Det er bestemt relevant, men ikke er en del af denne konkrete plan. Det er fair. Alle gymnasieelever skal ikke på universitetet. Så der skal være krav. Men se ikke kun på frafald, se også på snit i løbet af uddannelsen og beskæftigelse. Det er også et problem, hvis man gennemfører, men ikke er dygtig nok. Svar: Vi har ingen planer udover det forslået. På teologi har studielederen lavet en undersøgelse og fandt ingen sammenhæng mellem indgangskarakter og gennemførelse. Svar: Der er netop derfor, at vi har formuleret punktet, som vi har. Det giver mening andre steder end teologi. Hovedbudskabet er, at der er krav, og at det er krævende at læse på KU. Hvor ligger beslutningskompetencen? Svar: Det er ikke rektoratet der regulerer de enkelte uddannelser. Umiddelbart ligger beslutningskompetencen på dekanniveau. Overvejer i optagelsesprøver? Svar: Det er også på listen. Studieegnethed handler også om motivation, ikke kun formelle kompetencer. Svar: Derfor er der også kvote 2. Optagelsesprøver er måske ikke den helt rigtige vej. Alumneprofiler, brobygning mv. er et bedre middel. Manglende viden om studiet kan føre til frafald.

5 Der kan være en sammenhæng mellem hvor godt man klarer en prøve og hvor motiveret man er. Overgang fra gymnasium til universitet i dag: Forbereder gymnasiet ikke bedre i dag end tidligere? Største forskel er nok omfanget af læsningen, når man starter på universitetet. Gymnasiet og universitetet nærmer sig hinanden. Afsluttende opgave i gymnasiet er en god model. Det langvarige forløb er mindre godt. SIDE 5 AF 5 Med venlig hilsen Jacob Sølling, specialkonsulent