Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne"

Transkript

1 Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Sammenfatning I Vandmiljøplan I (VMP I) som blev vedtaget i 1987 var udgangspunktet at dansk landbrug årligt udledte tons kvælstof til vandmiljøet. Målsætningen i vandmiljøplanerne har taget udgangspunkt i denne vurdering, og beregningerne i Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II (VMP II) i 2000 blev ligeledes foretaget i forhold hertil. I et sideløbende arbejde foretog Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2000 en genberegning af udvaskningen af kvælstof tilbage i tiden. Denne beregning viste at udvaskningen tidligere har været undervurderet. Fødevareministeriets departement og Skov- og Naturstyrelsen har på denne baggrund anmodet DJF og DMU om at vurdere effekten af virkemidlerne i VMP I og VMP II i forhold til den større udvaskning i midten af 1980 erne. Dette notat er udarbejdet af DJF og DMU i fællesskab. Notatet præsenterer den ønskede vurdering af de forventede effekter af VMP I og II. Vurderingen består af en genberegning af udvaskningen fra midten af 1980 erne og frem til , samt en ny prognose for hvilken effekt de enkelte virkemidler i VMP II forventes at få med udgangen af Beregningerne vedrørende VMP II er foretaget på baggrund af de samme data som blev anvendt ved Midtvejsevalueringen i Vurderingen af kvælstofudvaskningen støttes af en genberegning af, hvor stort overskuddet af kvælstof var i landbruget i I landbruget tilføres betydeligt mere kvælstof end der fjernes. Kvælstoffet tilføres med handelsgødning (kunstgødning), foder, slam mv. Der bliver fjernet kvælstof med landbrugsprodukterne - salg af afgrøder, kød, æg, mælk m.m. Forskellen kaldes kvælstofoverskuddet og er et udtryk for det samlede tab eller ophobning i jorden af kvælstof. En del af kvælstoffet bliver udvasket gennem jorden og går derved tabt til vandmiljøet. Noget af kvælstoffet fordamper som ammoniak, og noget af det bliver omsat i jorden til frit kvælstof (denitrifikation) og forsvinder op i luften. Endelig vil noget af kvælstoffet kunne ophobes i jorden. Da der foreligger meget præcise oplysninger om købte og solgte produkter i landbruget, er det muligt at bestemme overskuddet af kvælstof og dermed også det samlede tab til omgivelserne ret nøjagtigt. 1

2 Beregninger viser, at det årlige overskud af kvælstof er faldet fra ca tons kvælstof i til ca tons kvælstof i en reduktion på ca tons kvælstof. Landbrugets samlede tab af kvælstof er med andre ord mindsket væsentligt gennem de seneste 20 år. Vandmiljøplanerne omhandler tabet af kvælstof til vandmiljøet. Genberegningen her i 2002 viser, at der årligt blev udvasket tons kvælstof fra dansk landbrug i midten af 1980 erne. Ved genberegningen er der gjort nogle antagelser om gårdbidraget. Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med beregningen, og disse er vurderet i hovednotatet. Der er flere årsager til at DJF og DMU i dag vurderer at udvaskningen af kvælstof har været større end oprindelig antaget: 1. man har undervurderet mængden af kvælstof der udskilles med husdyrgødningen og dermed den mængde der er bragt ud på markerne 2. omfanget af uhensigtsmæssig fordeling af husdyrgødning på markerne har antagelig været større end forudsat i de oprindelige vurderinger 3. man har undervurderet mængden af nedbør, og dermed afstrømningen og udvaskningen fra landbrugsarealerne. DJF og DMU har beregnet at den årlige udvaskning i var på ca tons kvælstof. Fra midten af 1980 erne og frem til slutningen af 1990 erne er den årlige udvaskning således faldet med ca tons kvælstof. DJF og DMU vurderer at den årlige udvaskning af kvælstof fra dansk landbrug vil være faldet yderligere med ca tons ved udgangen af Det forventede fald i udvaskningen er et resultat af virkemidlerne i VMP II, opfølgningen i forbindelse med Midtvejsevalueringen af VMP II og af den generelle udvikling i landbruget frem til Sammenfattende viser prognosen at den årlige udvaskning af kvælstof i 2003 forventes at falde med tons kvælstof, svarende til et fald på 45-46% i forhold til udvaskningen i midten af 1980 erne. DJF og DMU understreger at der er tale om en prognose, og det vil først vise sig ved slutevalueringen af VMP II i 2003 om prognosen kommer til at svare til udviklingen i kvælstofhusholdningen i dansk landbrug. 2

3 Baggrund Udgangspunktet for Vandmiljøplan I (VMP I) som blev vedtaget i 1987, var at dansk landbrug i midten af 1980 erne årligt udledte tons kvælstof til vandmiljøet. Målsætningen var at denne udledning skulle reduceres med tons kvælstof en reduktion på 49%. I Vandmiljø-90 fra Miljøstyrelsen blev det vurderet at den årlige udvaskning fra det dyrkede areal (markbidraget) i midten af 1980 erne var tons kvælstof. Denne vurdering har været udgangspunktet i de følgende handlingsplaner. Der har gennem årene været forskellig opfattelse af omfanget af den direkte udledning fra gårdene (gårdbidraget), varierende fra skøn på til tons kvælstof pr. år. Baseret på antagelsen om en årlig total udledning på tons kvælstof og et markbidrag på tons kvælstof, fås et gårdbidrag på tons kvælstof. I det opfølgende arbejde på VMP I blev målsætningen for markbidraget fastsat til at den årlige udvaskning skulle reduceres med tons kvælstof. For at nå en samlet reduktion på tons kvælstof skulle gårdbidraget da reduceres med tons kvælstof. Det blev endvidere vurderet at målsætningen for gårdbidraget var nået som følge af forbuddet mod direkte udledninger i NPo handlingsplanen fra Målet om at reducere udvaskningen af kvælstof med tons har på denne baggrund været udgangspunktet for Vandmiljøplan II (VMP II). Dette var også udgangspunktet for den Midtvejsevaluering som Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdede i På side 4 er der vist en oversigt over de handlingsplaner der har været siden I tilknytning til Midtvejsevalueringen udarbejdede de to institutioner desuden rapporten Kvælstofbalancer i Dansk Landbrug, Mark- og Staldbalancer. Institutionerne gennemførte her en genberegning af hvor meget kvælstof der blev udskilt med husdyrgødningen. Genberegningen viste at udskillelsen af kvælstof havde været undervurderet tilbage i tiden. Som følge heraf vurderede institutionerne at den årlige udvaskning af kvælstof i midten af 1980 erne var i størrelsesordenen tons kvælstof, hvilket er mere end antaget da VMP I blev vedtaget i I maj 2001 anmodede Fødevareministeriets departement og Skov- og Naturstyrelsen, DJF og DMU om en vurdering af om den i rapporten Kvælstofbalancer i Dansk Landbrug anslåede større udvaskning i midten af 1980 erne giver anledning til en anden (mindre) effekt af tiltagene i VMP I og II med henblik på reduktion af udvaskningen. 3

4 Oversigt over handlingsplaner siden 1985 Handlingsplaner 1985 NPo- handlingsplanen 1987 Vandmiljøplan I (VMP I) 1991 Handlingsplan for en bæredygtigt udvikling i landbruget 1998 Vandmiljøplan II (VMP II) 2001 Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II Virkemidler forbud mod direkte udledninger fra gårde (gårdbidrag) krav til opbevaringskapacitet for husdyrgødning krav til flydelag på gyllebeholdere forbud mod at bringe flydende husdyrgødning ud på ubevokset jord fra høst til 1. november forbud mod at bringe husdyrgødning ud på frossen jord og hældende arealer harmonikrav mellem areal og antal husdyr skærpede krav til opbevaringskapaciteten for husdyrgødning krav om at indarbejde husdyrgødningen i jorden senest 12 timer efter udbringning krav om 45% grønne marker i 1988 stigende til 65% i 1990 obligatoriske sædskifte- og gødningsplaner lovpligtig udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplaner baseret på økonomisk optimale kvælstofnormer for de enkelte afgrøder minimumskrav til udnyttelsen af husdyrgødningens kvælstofindhold forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning fra høst til 1. februar dog undtaget til vinterraps og overvintrende græsmarker reduktion af de økonomisk optimale kvælstofnormer med 10% skærpet krav til udnyttelse af husdyrgødning skærpede harmonikrav 6% efterafgrøder bedre foderudnyttelse fremme af økologisk jordbrug flere SFL-områder skovrejsning retablering af vådområder justering af visse arealrelaterede virkemidler justering af kvælstofnormer til vinterhvede og byg begrænsning af arealet til ha hvortil der kan opnås kvælstoftillæg for dyrkning af brødhvede minimumskrav til udnyttelse af vedvarende græsmarker for opnåelse af en kvælstofnorm 4

5 Dette notat Dette notat præsenterer den ønskede vurdering og omfatter: - Opdatering af kvælstofbalancen for perioden til Forskellen mellem tilførsel og fraførsel (overskud) udgør den samlede mængde kvælstof som er tabt til omgivelserne eller ophobet i jorden. - Genberegning af udvaskningen af kvælstof og vurdering af de øvrige tabsposter samt ændringer i jordens indhold af kvælstof for udvalgte år - Genberegning af prognosen for udviklingen i udvaskningen af kvælstof frem til Opgørelsen består af en beregning af ændringen i udvaskning af kvælstof fra midten af 1980 erne og frem til , samt en beregning af prognosen for udviklingen under VMP II. Med den anvendte metode har de to institutioner søgt at kvalitetssikre størrelsen af den beregnede udvaskning og af de øvrige tabsposter ved hjælp af et samlet billede. DJF og DMU har udarbejdet en række baggrundsnotater i forbindelse med nærværende notat (se under Kilder bagerst i notatet). Disse notater ligger på de to institutioners hjemmeside. Den 7. august 2002 afholdt DJF og DMU et seminar hvor metoderne til genberegning blev præsenteret. I seminaret deltog repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbohøjskolen, Dansk Hydraulisk Institut og amterne. Konklusionerne fra seminaret har så vidt muligt indgået i arbejdet. Beregningsmetoder Kvælstofoverskud Overskuddet af kvælstof i landbruget er beregnet ved opstilling af en kvælstofbalance. Overskuddet svarer til forskellen mellem tilført og fraført kvælstof. Der bliver tilført kvælstof i form af handelsgødning, indkøbt foder, med affaldsprodukter som slam, ved bælgplanters fiksering af kvælstof fra luften og fra atmosfæren, bl.a. med nedbøren. Fraførslen sker ved salg af vegetabilske og animalske produkter (afgrøder, kød, æg, mælk m.m.). Opgørelsen er hovedsageligt baseret på data fra Danmarks Statistik over købte og solgte produkter. De statistiske data er opgjort med ret stor sikkerhed. Den største usikkerhed i opgørelsen består i at fastsætte kvælstoffikseringen. Kvælstofudvaskning Udvaskningen af kvælstof er opgjort som et gennemsnit af tre forskellige beregninger. Udgangspunktet for de to første er en opstilling af en lang række sædskifter og gødningsplaner. Udvaskningen er beregnet for hver af disse planer. Der er brugt to forskellige typer af modeller ved beregningen - en empirisk udvaskningsmodel baseret på målinger af udvaskningen i forsøg og i overvågning af landbrugsoplande og en deterministisk vand- og kvælstofbalancemodel. Herefter er hver af de to sæt beregninger opskaleret til landsplan. Fem landbrugsoplande hvor der er et detaljeret kendskab til aktuel landbrugspraksis, har været udgangspunkt for den tredje beregning. 5

6 Her er udvaskningen beregnet med den empiriske udvaskningsmodel, hvorefter beregningen er opskaleret til landsplan. Kvælstoftab ved ammoniakfordampning Tabet af ammoniak er beregnet som tabet i stalden, under lagringen og i forbindelse med udbringning på marken. Tabet i de enkelte led er beregnet som produktet af gødningens kvælstofindhold og en koefficient for fordampningen. Dertil kommer et mindre tab i forbindelse med ammoniakbehandling af halm og et tab direkte fra voksende afgrøder. Der er en vis usikkerhed ved beregningen som bl.a. skyldes at oplysningerne om fordelingen af forskellige typer af staldsystemer i landet er mangelfuld. Opgørelsen er justeret i forhold til den opgørelse der blev anvendt i rapporten Kvælstofbalancer i dansk landbrug. Kvælstoftab ved denitrifikation Denitrifikationen er beregnet ud fra en relation mellem denitrifikation og gødningstildeling, idet der skelnes mellem handels- og husdyrgødning. Den beregnede denitrifikation falder med faldende tilførsel af kvælstof. Bestemmelsen af denitrifikationen er særdeles usikker. Årsagen er at denitrifikation ofte forekommer lokalt og i forbindelse med stor nedbør. Ændring af jordens kvælstofindhold Vurderingen af ændringer i jordens indhold af kvælstof er baseret på undersøgelser i Kvadratnetspunkterne i perioden fra 1986/87 til 1997/98. Resultaterne er efterfølgende opskaleret til landsplan. Prognose for faldet i udvaskningen af kvælstof i 2003 Prognosen for effekten af Vandmiljøplanerne er udarbejdet i to trin. Først er reduktionen i udvaskningen beregnet for perioden fra midten af 1980 erne og frem til , dvs. frem til iværksættelsen af VMP II. Dernæst er der opstillet en prognose for effekten af virkemidlerne i VMP II, opfølgningen på Midtvejsevalueringen og den forventede udvikling i landbruget frem til Udgangspunktet for denne opstilling er den genberegnede udvaskning af kvælstof for , mens forventningen til udviklingen i landbruget med hensyn til omlægning af arealer og gødningspraksis er den samme som ved Midtvejsevalueringen i Effekten af de arealrelaterede virkemidler er beregnet som produktet af arealet og forskellen mellem udvaskningen pr. ha før og efter omlægning af arealerne. Effekten af de gødningsrelaterede virkemidler er baseret på sammenhængen mellem tilførslen af handelsgødning og udvaskningen, således at udvaskningen reduceres med 27-34% af reduktionen i forbruget af handelsgødningen, afhængig af udgangspunktet for niveauet af udvaskningen. Kvælstofoverskud på landsplan I dansk landbrug tilføres betydeligt mere kvælstof end der fjernes gennem salg af landbrugsproduktionen. Kvælstoffet tilføres via importeret handelsgødning og foder, ved deposition (nedfald) fra atmosfæren og ved kvælstoffiksering (planter der henter kvælstof fra luften). Fraførslen sker ved salg af vegetabilske og animalske produkter. Forskellen, også kaldet overskuddet, skyldes dels at kvælstof tabes til omgivelserne ved udvaskning, denitrifikation eller ammoniakfordampning, dels at kvælstof kan ophobes i systemet. Det er muligt at bestemme 6

7 overskuddet af kvælstof ret nøjagtigt. DJF og DMU vurderer at kvælstofoverskuddet med stor sandsynlighed ligger indenfor et interval på til tons kvælstof i forhold til den beregnede værdi. Figur 1 viser overskuddet af kvælstof på landsplan for alle årene i perioden til som gennemsnit af 3 på hinanden følgende år. Herved bliver betydningen af specielle år udjævnet. Det ses at overskuddet af kvælstof er faldet lidt fra ca tons pr. år i begyndelsen af 1980 erne til omkring tons kvælstof pr. år i begyndelsen af 1990 erne. Herefter er overskuddet faldet markant til godt tons pr. år i Det årlige overskud af kvælstof er således faldet med ca tons i løbet af 20 år. Landbrugets kvælstofhusholdning er altså forbedret væsentligt, især fra starten af 1990 erne. Faldet i kvælstofoverskuddet skyldes hovedsageligt at udnyttelsen af husdyrgødningens kvælstofindhold er forbedret. Det har bl.a. resulteret i at det årlige forbrug af handelsgødning er faldet med ca tons kvælstof tons N År Figur 1. Overskud af kvælstof i dansk landbrug beregnet ud fra balancetragtninger. Tallene angiver et glidende gennemsnit af tre på hinanden følgende år. Opgørelse af tabsposterne Dette afsnit viser en opgørelse af samtlige tabsposter. Formålet med dette er at vise hvordan tabene har ændret sig igennem perioden fra midten af 1980 ene og frem til i dag, samt at kvalitetssikre størrelsen af de beregnede tab, herunder specielt udvaskningen af kvælstof i forhold til det beregnede kvælstofoverskud. Tabel 1 viser overskuddet og de beregnede tabsposter for kvælstof for udvalgte år. Tabene er opgjort uafhængigt af hinanden. Tallene gælder for det givne år og ikke som i figuren gennemsnit af 3 år. 7

8 viser situationen før indførelse af reguleringer af landbrugets anvendelse af kvælstofgødning viser situationen umiddelbart efter implementeringen af reguleringerne i VMP I Perioden til afspejler ændringerne som følge af tiltagene i VMP I og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug og viser forholdene for de første to år med VMP II. Tabel 1. Kvælstofoverskud og opgørelse af tabsposterne Handlingsplan År Kvælstofoverskud Udvaskning 1) NPo med gårdbidrag 3) 498 uden gårdbidrag 4) 498 Amm. fordamp. 2) Denitrifika -tion, mark Rest, inkl. ændring i jordens kvælstof-pulje Beregnet Beregnet Skønnet interval Beregnet Beregnet Beregnet tons N VMP I + Bæredygtigt landbrug VMP II ) udvaskning af kvælstof i midten af 1980 erne er inklusiv direkte udledning 2) inklusiv tab ved denitrifikation i stald og lager 3) der er forudsat et gårdbidrag på tons kvælstof 4) det er forudsat at al husdyrgødning bringes ud på marken Kvælstofudvaskning Udledningen af kvælstof til vandmiljøet i midten af 1980 erne omfattede dels et markbidrag i form af udvaskning fra det dyrkede areal og dels et gårdbidrag. Gårdbidraget omfattede afløb fra møddinger og i forbindelse med ensilering af grovfoderafgrøder. Da der er stor usikkerhed om gårdbidragets størrelse er der i tabel 1 antaget to situationer med henholdsvis et maksimalt gårdbidrag på tons kvælstof og et minimalt gårdbidrag hvor al husdyrgødning bringes ud på marken. Beregningerne viser at udvaskningen inkl. direkte udledning af kvælstof i midten af 1980 erne var på eller tons kvælstof pr. år afhængig af forudsætningen om gårdbidraget. Men der er stor usikkerhed ved beregningen. Set i forhold til overskuddet af kvælstof, opgørelsen af de øvrige tabsposter og aktuelle målinger, vurderer DJF og DMU at den årlige udvaskning med stor sandsynlighed har ligget indenfor intervallet tons kvælstof. De store usikkerheder på beregningerne skyldes: usikkerhedpå modelberegningen usikkerhed på opskaleringen til landsplan manglende viden om fordelingen af husdyrgødningen, specielt i midten af 1980 erne manglende viden om gårdbidragets faktiske størrelse i midten af 1980 erne. 8

9 Konklusionen er at udvaskningen af kvælstof i midten af 1980 erne har været væsentlig større end antaget i forudsætningerne for vandmiljøplanerne. Det er der flere årsager til. For det første har indholdet af kvælstof i husdyrgødningen været undervurderet, jf. genberegning af husdyrgødningsnormerne i forbindelse med Midtvejsevalueringen i Det betyder at den mængde kvælstof der blev bragt ud på markerne, har været større end hidtil antaget. Det medfører at den beregnede udvaskning også bliver større. Dernæst har den uensartede fordeling af husdyrgødningen formentlig været mere udtalt end antaget da man opgjorde kvælstoftabet i midten af 1980 erne. Endelig har korrigeringen af den målte nedbør til jordoverfladen været for lille. I 1998 offentliggjorde Danmarks Meteorologiske Institut nye nedbørskorrektioner. De nye nedbørskorrektioner betyder at den beregnede vandafstrømning fra rodzonen har været ca. 10% større end tidligere antaget. Den større vandafstrømning medfører at udvaskningen af kvælstof bliver større. Beregningerne viser at den årlige udvaskning i var tons kvælstof, liggende i et skønnet interval på tons kvælstof. I perioden fra midt i 1980 erne og frem til er der beregnet et fald i den årlige udvaskning på tons kvælstof. Den beregnede udvikling i udvaskningen stemmer godt overens med målinger af koncentrationen af kvælstof i rodzonevandet i fem landbrugsoplande under det Nationale Overvågningsprogram. Overvågningen har været gennemført siden 1990, og der foreligger data for perioden fra 1990 til Dataene viser at de vandføringsvægtede koncentrationer er faldet med ca. 34% i denne periode. I samme periode er de modelberegnede udvaskninger af kvælstof på landsplan faldet med 29 %. Tendensen i de gennemførte beregninger af udvaskning er således den samme som tendensen for faktiske målinger (Figur 2). mg N pr l Vandføringsvægtet kvælstofkoncentration Målinger i fem landbrugsoplande kg N pr ha Modelberegnet kvælstofudvaskning Landsplan Figur 2. Vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer baseret på målinger i rodzonevandet i fem landbrugsoplande under det Nationale Overvågningsprogram og den beregnede udvaskning af kvælstof på landsplan. 9

10 Øvrige tabsposter og ændring i jordens kvælstofpulje Ammoniakfordampning: DJF og DMU vurderer at den årlige fordampning af ammoniak er faldet fra ca til ca tons kvælstof i perioden , hvilket svarer til et fald på ca tons kvælstof. Faldet skyldes især at tabet i forbindelse udbringningen af husdyrgødning er mindre. Usikkerheden på opgørelsen af ammoniakfordampning vurderes at være ca. 20%. Denitrifikation: Da der bliver tilført mindre gødning til landbrugsarealerne, vurderes at den årlige denitrifikation er faldet fra ca tons kvælstof i til ca tons kvælstof i Det svarer til et fald på ca tons. Usikkerheden på opgørelsen af denitrifikationen vurderes at være omkring 50%. Jordens kvælstofpulje: Ændringen i jordens indhold af kvælstof er bestemt i en række Kvadratsnetspunkter på grundlag af faktiske målinger i 1986/87 og 1997/98. Der er anvendt forskellige metoder til at opskalere indholdet af kvælstof til landsplan. Det har givet forskellige resultater der varierer fra et fald på 11 kg kvælstof pr. ha til en stigning på 23 kg kvælstof pr. ha pr. år. Ud fra en samlet vurdering er der ikke belæg for at antage at jordens indhold af kvælstof på landsplan har ændret sig siden midten af 1980 erne. Verificiering af tabsposterne Når man lægger de beregnede tabsposter sammen og sammenligner dem med landbrugets overskud af kvælstof, er der en rest som det ikke umiddelbart er muligt at redegøre for. Beregningerne er imidlertid forbundet med meget stor usikkerhed. Restmængden af kvælstof er konstant positiv og ret ensartet igennem perioden. Det kan betyde at der er en systematisk undervurdering af en eller flere af tabsposterne, eller at der forekommer en ophobning af kvælstof i jorden. På trods af de store usikkerheder er det DJF og DMU s samlede vurdering at den viste trend i udvaskning er pålidelig. Som beskrevet ovenfor svarer ændringen i den beregnede udvaskning af kvælstof da også til hvad der er fundet ved målinger. Prognose for effekten af Vandmiljøplanerne på kvælstofudvaskningen i perioden Genberegning Opnået reduktion fra midt i 1980 erne til Som omtalt ovenfor viser beregningerne at den årlige udvaskning af kvælstof er faldet fra ca tons kvælstof midt i 1980 erne til ca tons kvælstof i , dvs. i perioden indtil iværksættelse af VMP II (tabel 2). Dette svarer til en reduktion i den årlige udvaskning på tons kvælstof. 10

11 Tabel 2. Beregnet kvælstofudvaskning og skønnet interval for kvælstofudvaskning i midten af 1980 erne samt i Beregningen for repræsenterer en fuld implementering af VMP I og Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug. Genberegning, 2002 Beregning, 2000 Beregnet Skønnet interval Med gårdbidrag i 1980 erne Uden gårdbidrag i 1980 erne tons N tons N ) alene markbidraget Prognose for perioden Den beregnede udvaskning for og det skønnede interval for udvaskningen på tons kvælstof - er udgangspunktet for den videre beregning af den forventede effekt af virkemidlerne i VMP II, opfølgningen i forbindelse med Midtvejsevalueringen og effekten af den generelle udvikling i landbruget frem til Prognosen for perioden viser at den årlige udvaskning af kvælstof vil falde med ca tons kvælstof, liggende i et interval på tons kvælstof afhængig af udgangspunktet for beregningen (tabel 3). Tabel 3. Prognose for fald i udvaskningen af kvælstof som følge af VMP II, opfølgning på Midtvejsevaluering og udvikling i landbruget frem til 2003.Ved genberegningen i 2002 er effekten angivet dels ved den beregnede udvaskning forud for VMP II, dels ved minimum- og maximumværdien af det skønnede interval for udvaskningen forud for VMP II. Genberegning, 2002 Beregning, 2000 ved N-udvaskning i på tons tons tons tons N tons N VMP II: Vådområder 2,1 2,1 2,1 2,1 Skovrejsning 1,3 1,1 1,5 0,9 SFL-områder 1,4 1,3 1,6 0,9 Økologisk jordbrug 4,4 3,1 6,7 1,6 Forbedret fodringspraksis 3,1 3,1 3,1 3,1 Harmoni, efterafgrøder, red. norm 10,9 10,2 12,5 8,2 Øget krav til udnyt. af husdyrgødning 9,5 8,7 11,2 7, ) - Politisk opfølgning på Midtvejsevalueringen 8,7 8,3 9,7 7,6 Agenda udviklingen i landbrug 6,9 6,1 8,6 2,0 Total reduktion i udvaskning 48,3 44,0 57,0 34,0 Total prognose for perioden fra midt i 1980 erne og frem til 2003 Prognosen for den samlede effekt på udvaskningen af kvælstof fra midten af 1980 erne og frem til 2003 viser at den årlige udvaskning vil falde med tons kvælstof, afhængig antagelsen om gårdbidraget i midten af 1980 erne (tabel 4). Det svarer til et fald på 45-46%. 11

12 Tabel 4. Total prognose over faldet i udvaskningen af kvælstof, inklusiv den direkte udledning som følge af vandmiljøhandlingsplanerne og udviklingen i landbruget fra midten af 1980 erne og frem til Genberegning, 2002 Beregning, 2000 med gårdbidrag uden gårdbidrag alene markbidraget tons N tons N Effekt af Vandmiljøplan I og Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug Effekt af VMP II, opfølgning, udvikling frem til Total effekt Total effekt i % 46% 45% 43% Sammenligning med forudsætninger og mål for hidtidige vandmiljøplaner Ved opfølgningen på Midtvejsevalueringen blev det vurderet at den årlige udvaskning fra markerne vil blive reduceret med tons kvælstof i 2003 i forhold til en udvaskning på tons kvælstof i midten af 1980 erne. Hermed forventede man at målsætningen ville blive opfyldt i I genberegningen i 2002 er der to væsentlige forskelle i forhold til de oprindelige forudsætninger og mål for vandmiljøplanerne. Udvaskningen i midten af 1980 erne var større end hidtil antaget. Genberegningen her i 2002 når frem til at den årlige udvaskning var på tons kvælstof mod oprindeligt antaget tons kvælstof i VMP I. Det medfører at den beregnede reduktion i udvaskning udtrykt i absolutte tal er større end hidtil antaget. Dernæst indgår gårdbidraget i genberegningen. DJF og DMU vurderer i dag at effekten af at standse et årligt gårdbidrag på tons kvælstof i midten af 1980 erne var på ca tons kvælstof, mens man tidligere har regnet med et fald i udledningen på tons kvælstof. Det er en af de væsentligste årsager til at DJF og DMU i dag forventer at det samlede fald i markbidraget og gårdbidraget - udtrykt i procent - bliver mindre end ved hidtidige beregninger. 12

13 Kilder Baggrundsnotater som kan ses på publikationer øvrige publikationer og vandmiljo. Børgesen, C.D Notat om Landsdækkende modelberegning af kvælstofudvaskning fra landbruget for årene , og Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, oktober 2002, 19 pp. Grant, R Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II. Internt notat, Danmarks Miljøundersøgelser, november 2002, 14 pp. Grant, R., Kornudbytter og høstet kvælstof udvikling i perioden Internt notat, Danmarks Miljøundersøgelser, november 2002, 6 pp. Grant, R., Landovervågningen: Opskalering af modelberegnet kvælstofudvaskning til landsplan. Internt notat, Danmarks Miljøundersøgelser, november 2002, 3 pp. Heidmann, T. og Søegaard, K Ændring i jordens kvælstofindhold. Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, november 2002, 7 pp. Kristensen, K Notat om genberegning af N-LES. Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, oktober 2002, 7 pp. Kyllingsbæk, A Landbrugets kvælstofoverskud og fordeling på tabskilder og ændring i jordens kvælstofindhold. Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, november 2002, 11 pp. Poulsen, H.D Beregning af N og P i husdyrgødning fra 1985 til Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, juni 2002, 4 pp. Vinther, F.P Kvælstoftab ved denitrifikation i rodzonen i perioden 1985 til Internt notat, Danmarks JordbrugsForskning, september 2002, 6 pp. 13

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne

Læs mere

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II Slutevaluering

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landovervågningsoplande 2002

Landovervågningsoplande 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 468 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment? LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark

Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Sammenfatning Baggrund...5

Sammenfatning Baggrund...5 Denne midtvejsevaluering er udarbejdet af: Jesper Waagepetersen 1, Ruth Grant 2, Christen Duus Børgesen 1 og Torben Moth Iversen 2. 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet 2 Danmarks

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

Landovervågningsoplande 2004

Landovervågningsoplande 2004 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Landovervågningsoplande 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 552 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Landovervågningsoplande 24

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Landovervågningsoplande 2006

Landovervågningsoplande 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 640, 2007 Landovervågningsoplande 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 120 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

Landovervågningsoplande 2005

Landovervågningsoplande 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 594, 2006 Landovervågningsoplande 2005 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Landovervågningsoplande 2001

Landovervågningsoplande 2001 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Landovervågningsoplande 2001 Faglig rapport fra DMU, nr. 420 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Landovervågningsoplande

Læs mere