Ansøgning om tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2013

Transkript

1 Ansøgning om tilskud fra den Tværgående Udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2013 Ansøgningsskemaet skal læses i sammenhæng med krav til projektet og ansøgningen i udmeldingsbrev af 11. januar For at ansøgningen kan behandles, skal ansøger udfylde samtlige punkter i ansøgningsskemaet. OBS: Udfyld venligst kun i de hvide felter. ANSØGER/PROJEKTANSVARLIG 1. Kode/nummer: Hjemmeside: 2. Ansøger: VEU-center Nordsjælland via Erhvervsskolen Nordsjælland 9. Kontaktperson: VEU-centerchef Annette Munk Sørensen 3. Adresse: Peder Oxes Allé Kontakttlf.: Postnummer: Kontakt e-post asoe@esnord.dk 5. By: Hillerød 12. Samarbejdspartnere: VEU-Center Øst og øerne 6. Tlf.: E-post: info@esnord.dk 13. Skemanummer (fra den elektroniske formular): PROJEKTBESKRIVELSE 14. Projekttitel: TUP - Systematisk Uddannelsesløft med AMU 15. Tema: Systematisk brug af AMU; med særlig fokus på følgende spørgsmål: Hvordan kan AMU anvendes mere systematisk til horisontale og vertikale kompetenceløft? Hvordan kan en voksenpædagogisk tilgang til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen stimulere voksnes motivation og læring? Hvordan kan undervisere i AMU, herunder også timelærere, kompetenceudvikles i forhold til voksnes behov og forudsætninger? Hvorledes kan virksomheder spille en rolle og inddrages i medarbejdernes systematiske kompetenceløft? Hvordan sikrer skoleledelsen et strategisk fokus på området? 16. Startdato: Slutdato (DD-MM-ÅÅ):

2 18. Resumé (kort version af formål/problembeskrivelse, aktiviteter og forventede effekter - max. 600 tegn inkl. mellemrum): Det overordnede formål er at styrke virksomhedernes systematiske brug af AMU med afsæt i videreudvikling af kompetencepakker og læringskontrakt. Med en kobling af disse koncepter vurderes det muligt på én gang at styrke virksomhedernes strategiske brug af AMU og styrke videreudvikling af AMU, således at udbudte uddannelser mere direkte motiverer den enkelte deltager i forhold til livslang læring. De væsentligste aktiviteter er følgende: Kortlægning Udvikling af læringskontrakter og kompetencepakker Kvalificeringsforløb med fokus på de udviklede koncepter. Afprøvning Opsamling og formidling 19. Formål/problembeskrivelse: Om projektets problembeskrivelse og formål gælder følgende: Ad 1: Projektets problembeskrivelse Fremtidens arbejdsmarked vil i stigende omfang efterlyse faglært arbejdskraft, som også er motiveret for en fortsat kompetenceudvikling (livslang læring). Omvendt vil efterspørgelsen efter ufaglært arbejdskraft forventeligt være støt faldende allerede inden for de kommende år. I forhold til at understøtte den nødvendige strukturelle omstilling af arbejdsstyrken spiller AMU en fremtrædende rolle. Og det ikke mindst idet et nuværende fokus på en horisontal kompetenceudvikling i højere grad suppleres af en tilsvarende prioritering af en vertikal kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, hvor det samlede mål er systematisk brug af AMU. Denne forstærkede fokus på en systematisk anvendelse af AMU rejser en række centrale udviklingsbehov for AMUuddannelserne, hvor det ikke mindst handler om følgende: Hvordan vil det være muligt at styrke den enkelte deltagers motivation for efteruddannelse; og det med afsæt i forståelse, der anerkender betydningen af livslang læring? Hvordan vil det være muligt i højere grad at inddrage virksomhedssiden som en aktiv medspiller i forbindelse med planlægning og gennemførelse af efteruddannelse. Og således også muligt at ændre skolens rolle i virksomhedssiden optik fra en simpel leverandør af efteruddannelse til en strategisk samarbejdspartner? Hvordan vil det i det hele taget være muligt at styrke virksomhedssidens forståelse af efteruddannelse som en strategisk ressource, der også indgår som en vigtig rammebetingelse for den enkelte virksomheds fortsatte udvikling og vækst? Hvordan vil det være muligt at styrke en efterspørgelsesstyret udvikling af AMU-området, hvor en honorering af virksomheders og medarbejderes kvalificeringsbehov skaber refleksion og læring internt på skolesiden? Hvordan vil det være muligt at styrke den regionale koordination af udbudte AMU-uddannelser på en måde, som ikke alene har fokus på det logistiske samspil (som f.eks. udtrykt med målsætningen om én indgang ), men også fokuserer på at skabe et sammenhængende uddannelsestilbud for virksomheder og medarbejdere? Samlet handler disse udfordringer om, hvordan det fremadrettet vil være muligt at styrke en mere systematisk brug af AMU-uddannelser! I projektet tages der afsæt i en hypotese, hvis hovedpointe er, at en styrket systematisk brug af AMU-uddannelser kan ske ved at kombinere to centrale koncepter; nemlig hhv. læringskontrakter og kompetencepakker, idet disse koncepter i kombination dækker såvel en individuel motivationsproblematik som et organisatorisk og strategisk udviklingsperspektiv. En læringskontrakt (Knowles 1997) er en aftale, som indgås mellem den enkelte medarbejder, medarbejderens virksomhed og den samarbejdende skole. Læringskontrakten præciserer overordnet følgende: (a) hvad det er for kompetencer, der skal opnås via et uddannelsesforløb; (b) hvordan opnås disse kompetencer via uddannelsesforløbet; (c) hvordan kan disse nyerhvervede kompetencer observeres i medarbejderens dagligdag efter gennemført uddannelsesforløb og (d) hvordan kan denne ændrede adfærd hos medarbejderne vurderes som noget der giver værdi både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Der er altså her tale om en målrettet indsats såvel før, under og efter et givent uddannelsesforløb. (Brinkerhoff, 2001) 2

3 Med læringskontrakten opnås altså en række fordele, som ikke nødvendigvis honoreres via traditionelle former for uddannelsesplanlægning, og som dokumenteret spiller en vigtig rolle for voksnes motivation for uddannelse og læring (Wahlgren, 2013): For det første sikres det, at medarbejder og virksomhed i fællesskab præciserer det kompetencebehov, som er afsæt for et efterfølgende uddannelsesforløb. For det andet sikres det at det efterfølgende uddannelsesforløb sættes ind i en strategisk ramme, der indbefatter både medarbejderens individuelle kvalificeringsbehov og virksomhedens langsigtede udvikling. For det tredje sikres en høj grad af motivation hos den enkelte medarbejder; ikke alene i forhold til at gennemføre det planlagte uddannelsesforløb, men også i forhold til at omsætte nye kvalifikationer til kompetencer af betydning for praksis. For det fjerde sikres det, at indholdet af det aftalte uddannelsesforløb præcist matcher medarbejderens og virksomhedens kvalificeringsbehov. Disse effekter af at arbejde med læringskontrakter er dokumenteret både via praksis og via forskningsprojekter. Som metode og konkret redskab er læringskontrakter dog primært anvendt i forhold til længerevarende uddannelser på højt niveau. Der forestår således et udviklingsarbejde, hvor læringskontrakten tilpasses til også at kunne anvendes i forhold til AMU, hvor der dels er tale om korte kvalificeringsforløb som stykkes sammen med henblik på et systematisk kompetenceforløb og dels er et vigtigt fokus på nye kvalifikationers umiddelbare praksisværdi (transfer). Med kompetencepakker skitseres en mulig relevant sammenhæng mellem forskellige AMU-uddannelser inden for et givent brancheområde, idet der inddrages såvel fagligt som alment orienterede uddannelsesmoduler. Kompetencepakker er først og fremmest karakteriseret ved at tænke også meget specifikke og afgrænsede kvalificeringsbehov ind i en bredere uddannelsessammenhæng. Uden at der nødvendigvis behøver at være en progressiv eller taksonomisk sammenhæng mellem de uddannelsesmoduler, der indgår i kompetencepakken, så tydeliggøres det med kompetencepakker, at selv fagligt specifikke kvalificeringsbehov må forstås i et bredere kompetenceperspektiv. De fordele, det opnås ved således fra skoleside at tage afsæt i sådanne kompetencepakker i samarbejdet med virksomhedssiden vil være flere: For det første sikres en mulighed for, at man fra skoleside - over for samarbejdende virksomheder - kan introducere et mere langsigtet og strategisk perspektiv på uddannelser. Og det samtidig med at der tages afsæt i virksomhedernes selvoplevede og umiddelbare kvalificeringsbehov. For det andet sikres det, at der med et strategisk perspektiv sættes fokus på, hvordan uddannelsesforløbets kvalificering fører til konkret adfærdsændring i virksomheden og dermed reducerer en transferproblematik. For det tredje sikres igen med det strategiske perspektiv, som kompetencepakker muliggør - en systematisk opfølgning på effekten af det gennemførte uddannelsesforløb, hvilket udgør en platform for medarbejderens fortsatte kompetenceudvikling (horisontalt og vertikalt). For det fjerde sikres en kontinuerlig efterspørgelsesstyret udvikling af skolesidens faglige og pædagogiske kompetencer, idet medarbejdere og virksomheder formulerer deres præcise kompetenceudvikling uden hensyntagen til skolesidens aktuelle kompetencer. Ved således at kombinere koncepterne bag hhv. læringskontrakt og kompetencepakker opnås flere fordele: Det bliver muligt at balancere en tilgang til virksomhedssiden, hvor der på den ene side fokuseres på at honorere medarbejdernes umiddelbare kvalificeringsbehov samtidig med at der på den anden side introduceres netop det strategiske syn på efteruddannelse, som i praksis har vist sig meget vanskeligt at engagere medarbejdere og virksomhedssiden i via anvendelse af mere traditionelle former for redskaber til strategisk uddannelsesplanlægning. Man kan her tale om, at en systematisk anvendelse af AMU introduceres ved hele tiden som skoleside at arbejde i virksomhedernes nærmeste udviklingszone, hvor der nok sker en overskridelse af virksomhedernes umiddelbare kvalificeringsbehov, men hvor dette sker på en måde som også umiddelbart giver mening for den samarbejdende virksomhed. Det bliver videre muligt at arbejde meget målrettet med den enkelte deltagers motivation for efteruddannelse. Og det ikke som et individualiseret og fragmenteret projekt, men derimod som en faglig og didaktisk udfordring, som alene giver mening, idet deltagerens motivation betragtes i sammenhæng dels med virksomhedens strategiske udviklingsbehov og dels i forbindelse med mulighederne for i praksis at anvende de nyerhvervede kvalifikationer. I forbindelse med projektets udviklingsarbejde tages konkret afsæt i kompetenceudviklingsbehovet inden for detailhandel og turismeerhvervet. Begge disse brancheområder er i dag præget af en ufaglært arbejdsstyrke. Men også karakteriseret ved en hård konkurrencesituation, hvor en fortsat udvikling afgørende er betinget af arbejdsstyrkens kontinuerlige opkvalificering. 3

4 De deltagende VEU-centre har allerede i dag et samarbejde med lokale virksomheder og øvrige lokale/regionale aktører inden for detailhandel- og turismeområdet, social- og sundhedsområdet samt byggebranchen, hvor fokus er på arbejdsstyrkens opkvalificering. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem VEU-Center Nordsjælland og VEU-Center Øst og Øerne. I regi af begge VEU-centre inddrages udbydere af AMU-uddannelser inden for de faglige områder, som er i fokus med projektet. Projektet gennemføres i perioden mellem primo september 2013 og ultimo december Ad 2: Projektets formål Det overordnede formål med projektet er at styrke virksomhedssidens systematiske brug af AMU med afsæt i en videreudvikling af principperne bag kompetencepakker og læringskontrakt. Med en kombination af disse koncepter vurderes det muligt på én gang at styrke virksomhedssidens strategiske brug af AMU og samtidig styrke en videreudvikling af AMU, således at udbudte uddannelser mere direkte motiverer den enkelte deltager i forhold til en livslang læring. Med reference til dette overordnede formål har projektet følgende mål: 1. At kortlægge tidligere erfaringer i AMU-regi med redskaber/metoder, der understøtter en systematisk brug af AMU. Målet med denne kortlægning er at skabe et kvalificeret afsæt for det videre udviklingsarbejde i projektet. 2. At videreudvikle konceptet bag en såkaldt læringskontrakt, således at konceptet i form og indhold er tilrettet AMUområdet. Målet med dette udviklingsarbejde er at sikre at tilrettet læringskontrakt dels bygger videre på tidligere erfaringer i AMU-regi dels i form og indhold er direkte tilrettet såvel virksomheder som medarbejdere inden for AMUmålgruppen. 3. At videreudvikle konceptet bag såkaldte uddannelsespakker; herunder sammensætte nye kompetencepakker. Målet med dette udviklingsarbejde er at understøtte en strategisk og systematisk anvendelse af AMU inden for de fokuserede brancheområder. 4. At opkvalificere en udvalgt gruppe af faglærere/konsulenter i forhold til den praktiske anvendelse af de nyudviklede koncepter. Målet med denne kvalificering er dels at sikre en kompetent nyttiggørelse af de udviklede koncepter samt dels via netværk at styrke en ensartet, regional praksis på området, som gør det muligt også ud over den egentlige projektperiode at fastholde en udviklende videndeling. 5. At afprøve det udviklede koncept i et samarbejde med en række virksomheder inden for detail- og turismeområdet, social- og sundhedsområdet samt byggebranchen. Målet med denne afprøvning er at sikre en praksisbaseret videreudvikling af konceptet, hvor der er fokus på konceptets potentiale i forhold til at styrke en systematisk brug af AMU blandt de deltagende virksomheder og medarbejdere. 6. At opsamle, systematisere og videreformidle de opnåede projektresultater. Målet med denne opsamling og formidling af de opnåede resultater er dels at sikre en fortsat forankring af disse resultater blandt de projektdeltagende partnere samt dels at understøtte en formidling af de samme resultater også ud over projektets umiddelbare deltagerkreds. 20. Indhold: Projektet planlægges gennemført med følgende faseopdelte forløb (jf. også projektplan, der vedlægges som bilag): Fase 1 Nedsættelse af projektorganisation. Målet er her at skabe en projektorganisering, som ikke alene muliggør den praktiske gennemførelse af projektet, men som også sandsynliggør en effektiv organisatorisk forankring af de opnåede projektresultater. Udarbejdelse af detaljeret projektplan. Målet er her at udarbejde en forandringsteori for projektet, der kan fungere som en form for køreplan for projektets realisering. Og videre også formulere såvel konkrete succeskriterier for projektet som en plan for den videre formidling og forankring af de opnåede projektresultater. Afholdelse af opstartsseminar for projektdeltagerne. Målet er her at skabe ejerskab til projektet i deltagerkredsen samt yderligere at etablere en fælles projektramme, der kan fungere som afsæt for tværgående erfaringsudveksling og videndeling. 4

5 Fase 2 Gennemførelse af mindre kortlægning, som fokuserer på de erfaringer, der allerede findes i AMU-regi med metoder/redskaber, der teoretisk og praktisk tangerer koncepterne bag hhv. læringskontrakt og kompetencepakker. Her inddrages allerede indhøstede erfaringer og opbygget viden fra de deltagende institutioner, således at eksisterende kompetencer integreres aktivt i projektets udviklingsarbejde. Målet er her at skabe et på én gang genkendeligt og validt grundlag for projektets yderligere udviklingsaktiviteter; ikke mindst med henblik på at sikre, at de koncepter, der udvikles med projektet umiddelbart vil kunne forankres inden for en AMU-kontekst. Afholdelse af seminar, hvor der sker en præsentation og drøftelse af kortlægningens væsentligste resultater. Målet er her at nå frem til en prioritering af de udviklingstemaer, der fremadrettet skal fokuseres på i projektet. Fase 3 Gennemførelse af udviklingsarbejde, som tager afsæt i de temaer og de bestemmelser, som er foretaget med den gennemførte kortlægning. Der lægges således vægt på, at udviklingsarbejdet har et dobbeltafsæt; nemlig dels i en evidensbaseret praksis på systemniveau samt dels praksiserfaringer fra de deltagende skoler. Målet er her at foretage en videreudvikling af koncepterne bag hhv. læringskontrakter og kompetencepakker, således at de som en samlet intervention styrker medarbejderes og virksomheders systematiske anvendelse af AMU. Systematisering af foreløbigt opnåede projektresultater, som stilles til rådighed for den eksterne evaluering, initieret fra centralt hold. Målet er her dels at understøtte en erfaringsudveksling på tværs af igangsatte projektaktiviteter samt dels at styrke også en refleksion og læring blandt deltagerne i denne projektsammenhæng. Fase 4 Gennemførelse af kvalificeringsforløb. Kvalificeringsforløbet opbygges omkring moduler af hver en dags varighed. Der kalkuleres med gennemførelsen af i alt 4 sådanne moduler. På hvert modul deltager op til 25 undervisere/konsulenter. Målet med dette kvalificeringsforløb er dels at understøtte en iterativ udviklingsproces samt dels at støtte en organisatorisk forankring af de med projektet udviklede koncepter; også ud over den egentlige projektramme. Fase 5 Videre afprøvning og implementering af de udviklede koncepter. Der planlægges her med at inddrage op til 20 virksomheder i denne fortsatte afprøvning af de udviklede koncepter. Virksomhederne forventes identificeret via de deltagende VEU-centres portefølje af virksomheder med under 250 medarbejdere. Videre vil de skoler, der konkret involveres i projektet også kunne bidrage med virksomhedsemner. Målet med denne implementering er at afprøve de udviklede koncepters praksisværdi - og på denne baggrund også foretage en videreudvikling af samme koncepter. Systematisering af opnåede projektresultater, som stilles til rådighed for den eksterne evaluering, initieret fra centralt hold. Målet er her dels at understøtte en erfaringsudveksling på tværs af igangsatte projekter samt dels at styrke en videre organisatorisk forankring af de udviklede koncepter. Fase 3, 4 og 5 vil til en vis grad foregå sideløbende i, således at den iterative proces understøttes. Gennemgående fase Opsamling, systematisering og formidling af de vigtigste projekterfaringer. Målet er her at understøtte en umiddelbar anvendelighed af de udviklede koncepter; også i forhold til aktører og interessenter uden for den direkte deltagerkreds. 21. Projektets relevans for det valgte tema: Projektets relevans for det valgte tema vurderes at være følgende (med reference til de særligt fokuserede temaer for projektet): For det første fokuseres der i projektet på, hvordan der med en mere systematisk brug af udbudte AMU-uddannelser inden for de prioriterede brancheområder også vil kunne ske en yderligere styrkelse af især et vertikalt kompetenceløft; som supplement til en i AMU-regi - traditionel meget stærk fokus på et horisontalt kompetenceløft. Dette ekstra fokus på et sådant vertikalt kompetenceløft sikres i projektet dels via arbejdet med læringskontrakter (individuelt niveau) og dels via introduktionen af kompetencepakker (organisatorisk niveau). For det andet vil der med udvikling og implementering af læringskontrakter i projektet være fokus på, hvordan der gennem dette koncept kan skabes ekstra motivation og læring hos den enkelte deltager i forbindelse med gennemførte AMU-uddannelser. Og det såvel før, under og efter selve uddannelsesforløbet. 5

6 For det tredje indebærer udvikling og implementering af såvel læringskontrakter som kompetencepakker en stærkere efterspørgelsesstyring af udbudte uddannelser med en styrket fokus på deltagers og virksomheders specifikke kvalificeringsbehov, hvilket også indirekte vil stille krav til undervisergruppens fortsatte faglige og pædagogiske opkvalificering. For det fjerde vil der med projektet være ekstra fokus på at inddrage virksomhedssiden i en systematisk brug af udbudte AMU-uddannelser inden for de valgte brancheområder. Og det først og fremmest ved at der i det virksomhedsopsøgende arbejde på én gang er fokus på at servicere virksomhedssidens umiddelbare og selvoplevede kompetencebehov, samtidig med at der via introduktionen af kompetencepakker også sker en for virksomhedssiden passende og acceptabel overskridelse af dette umiddelbare kompetencebehov gennem foreslåede, supplerende uddannelsestiltag, som i deres sigte rækker ud over det aktuelle kvalificeringsbehov. Der tages her afsæt i udvalgte jobområder, som de er beskrevet med eksisterende FKBer. For det femte vil især udvikling og implementering af kompetencepakker indebære en strategisk udfordring ikke alene for den samarbejdende virksomhedsside men også for skolesiden selv. Og det først og fremmest i den forstand, at der via de regionale VEU-centre sker et koordineret udbud, hvor de enkelte skolers udbuds- og udviklingsforpligtigelse tænkes ind i en helhedsorienteret og strategisk indsats. 22. Målgruppe: Projektets primære målgruppe vil være følgende: For det første en gruppe af undervisere fra skoler bag de projektansvarlige VEU-centre. Der vil her være tale om en undervisergruppe, som allerede i dag arbejder dels med at styrke en sammenhængende uddannelsesindsats, hvor AMU-deltagerens arbejdsmæssige kontekst tænkes ind som del af et sammenhængende kvalificeringsforløb (førunder-efterfase) samt dels med at styrke AMU-deltagerens motivation for efteruddannelse gennem en stadig udvikling af voksenpædagogiske metoder, som tager hensyn til AMU-målgruppens særlige forudsætninger og kvalificeringsbehov. For det andet en gruppe af uddannelseskonsulenter fra såvel de projektdeltagende VEU-centre som samarbejdende skoler. Der vil her være tale om en konsulentgruppe, som i deres eksisterende praksis har fokus på at honorere virksomhedssidens umiddelbare kvalificeringsbehov, men som samtidig også har som mål at styrke de samme virksomheders mere systematiske og strategiske brug af AMU-uddannelser; eksempelvis via forskellige redskaber til langsigtet uddannelsesplanlægning. For det tredje ledelsen og medarbejdere fra de projektdeltagende VEU-centre, hvor der med projektet vil kunne etableres et stærkere tværgående samarbejde, og hvor fokus ligger på at styrke virksomhedssidens strategiske og systematiske brug af AMU-uddannelser. For det fjerde en gruppe af medarbejdere fra de samarbejdende virksomheder, som med projektets udvikling af såvel tilpassede læringskontrakter som kompetencepakker vil kunne tilbydes et uddannelsesforløb med såvel et vertikalt som horisontalt læringsperspektiv. 23. Hvori består nyudviklingen i projektet: Nyudviklingen i projektet består først og fremmest i følgende: Med projektet foretages en tilpasning af konceptet bag en læringskontrakt, således at dette koncept er målrettet forudsætninger og udviklingsbehov i AMU-målgruppen. Ved dette udviklingsarbejde vil der i særlig grad være fokus på at styrke AMU-målgruppens motivation for læring med et livslangt perspektiv. Via projektet sker en videreudvikling af konceptet bag kompetencepakker, således at der med introduktionen af sådanne pakker overfor virksomhedssiden arbejdes med at styrke en mere systematisk og strategisk anvendelse af udbudte AMU-uddannelser. Gennem en kombination af de nyudviklede koncepter bag hhv. læringskontrakter og kompetencepakker vil det være muligt at styrke en uddannelsesindsats, der har yderligere fokus på såvel et vertikalt som et horisontalt kvalificeringsperspektiv. Med projektet indarbejdes en efterspørgelsesstyret faglig og pædagogisk udvikling i de deltagende skolers praksis, hvor en sådan udvikling sker på initiativ af og i stadig dialog med erfaringer fra samarbejdet med virksomhedssiden. 6

7 Som del af projektet arbejdes der med at styrke metoder til meritgivning via de udbudte kompetencepakker, bl.a. holdt op mod et mål om at opnå faglært niveau. Og endelig arbejdes der i projektet med at styrke metoder og her primært via en læringskontrakt - der reducerer en notorisk transferproblematik. 24. Hvorfor er projektet relevant og brugbart for godkendte AMU-aktiviteter: Projektets relevans for godkendte AMU-aktiviteter vurderes primært at ligge på følgende områder: Der sker med projektet en styrkelse af virksomhedssidens systematiske brug af AMU-uddannelser, idet disse uddannelser udbydes med såvel et horisontalt som et vertikalt læringsperspektiv: Og det primært ved en kombination af følgende to indsatsområder: At AMU-deltagerens motivation for deltagelse i specifikke AMU-forløb styrkes gennem introduktionen af læringskontrakter, hvor der ikke mindst er fokus på at skabe en meningsdannende sammenhæng mellem uddannelse og praksis. At AMU-deltagere og virksomheder styrkes i deres forståelse af efteruddannelsesindsatsens strategiske betydning, idet der med introduktionen af kompetencepakker også sker en overskridelse af det umiddelbart oplevede kvalificeringsbehov. ORGANISERING OG FORANKRING AF PROJEKTET 25. Bemandingsplan, herunder eventuel konsulentbistand: Projektet planlægges gennemført med følgende bemandingsplan: Nedsættelse af en styregruppe, som er ansvarlig for den overordnede gennemførelse af projektet; herunder ansvarlig for overholdelsen af projektets handlings-, tids- og ressourceplaner. Styregruppen sammensættes af en ledelsesrepræsentant fra de deltagende VEU-centre, samt tilsvarende ledelsesrepræsentanter fra de direkte involverede partnerskoler. Styregruppen mødes ca. en gang hvert kvartal under den samlede projektperiode. Udpegning af en projektleder med reference til styregruppen. Projektlederen får til opgave at varetage den daglige koordination i projektet gennem en realisering af styregruppens prioriteringer og beslutninger. Projektlederen fungerer endvidere som sekretær for styregruppen. Nedsættelse af en tværgående udviklingsgruppe, som får til opgave at varetage udvikling af de centrale koncepter i projektet; og her i særlig grad en tilpasset læringskontrakt samt eksempler på kompetencepakker. I udviklingsgruppen deltager minimum en underviser/konsulent fra hver af de projektdeltagende VEU-centre og skoler. Udviklingsgruppen refererer i det daglige til projektlederen. Tilknytning af ekstern bistand til projektet i forhold til løsningen af konkrete og afgrænsede delopgaver. Den eksterne bistand defineres indholdsmæssigt og ressourcemæssigt af projektets styregruppe (jf. også punkt 28). 26. Sikring af løbende ledelsesforankring hos uddannelsesinstitutionen -(er): Den ledelsesmæssige forankring af projektet sikres dels ved at alle projektaktive partnere er repræsenteret i projektets styregruppe samt dels gennem den organisatoriske forankring i de projektdeltagende skoler.det sidste sikres, idet der dels udpeges en projektansvarlig ledelsesrepræsentant fra hver af de projektdeltagende skoler samt dels udarbejdes en aktivitetsplan for hver skole, hvor der sker en præcisering af, hvordan den enkelte skole vil sikre en forankring såvel af selve projektets udviklingsaktiviteter som af de opnåede projektresultater; herunder også en videre spredning af samme resultater. 7

8 27. Forankring af det udviklede i ordinær drift på medvirkende institution (er): I forhold til at sikre en driftsmæssig forankring af projektets udviklingsaktiviteter og opnåede resultater iværksættes følgende aktiviteter: Indledningsvist i projektet udarbejdes en detaljeret projektplan for det samlede projekt, hvor der netop er fokus på den organisatoriske forankring af de opnåede projektresultater. Denne projektplan som yderligere præciserer en række faktorer og sammenhængsforståelser fra projektets overordnede forandringsteori - vil strukturelt have samme karakter som den læringskontrakt, der udvikles med projektet; blot her med et organisatorisk perspektiv. Der er således tale om en tydeliggørelse af de gevinster, den enkelte partner kan opnå ved deltagelse i projektet (gevinstrealisering). Centrale spørgsmål i den forbindelse vil således være: o Hvilken ændret adfærd i forhold til praksis vil projektet resultere i? o Hvordan kan disse ændringer observeres/registreres? o Hvordan måles denne ændrede adfærd? Som anført under punkt 26, formuleres en aktivitetsplan for hver af de projektdeltagende skoler. Disse aktivitetsplaner har netop som mål at sikre ikke alene den praktiske gennemførelse af planlagte udviklingsaktiviteter, men også at disse udviklingsaktiviteter sammentænkes med skolers ordinære drift inden for de prioriterede brancheområder. Projektets udviklingsarbejde gennemføres med afsæt i en iterativ proces, med en stadig vekslen mellem udvikling og praktisk afprøvning. Denne metode skal medvirke til at sikre, at udviklingsarbejdet er i overensstemmelse med de behov og rammebetingelser, der gør sig gældende for skolernes praksis. Der udpeges en projektansvarlig (uddannelseschef) for hver af de deltagende skoler. Denne projektansvarlige skal bl.a. medvirke til at sikre, at projektets udviklingsarbejde korresponderer med den enkelte skoles primære drift; og det såvel ressourcemæssigt som tematisk. 28. Begrundelse for ekstern bistand: I forhold til inddragelse af ekstern bistand gælder følgende: For det første inddrages ekstern bistand i forbindelse med gennemførelse af den indledende kortlægning, hvor det vil være vigtigt dels at have et eksternt blik på de problemstillinger skolesiden står overfor i forhold til projektets udviklingstemaer dels at denne kortlægning, der skal lægge op til det efterfølgende udviklingsarbejde i projektet, gennemføres uden gennemslag af særinteresser på skole- og brancheniveau. Desuden er det erfaringsmæssigt vanskeligt at sikre skolernes undervisere og konsulenters tid til denne type af analyseopgaver i en travl hverdag. Det er vigtigt at analysearbejdet udføres hurtigt og koncentreret for tidligt i projektet at skabe grundlaget for projektets videre udviklingsarbejde. For det andet trækkes på ekstern bistand i forhold til fagligt at understøtte tilretning af koncepterne bag hhv. læringskontrakter og kompetencepakker. Der vurderes her at være tale om en faglig ekspertise, som de deltagende skoler med fordel kan få yderligere styrket via eksternt input. For det tredje inddrages ekstern bistand i forbindelse med gennemførelse af opkvalificeringsforløbet for undervisere og konsulenter. Det vurderes her som vigtigt, at denne kvalificering baseres på et skoleeksternt perspektiv med henblik på at udfordre dominerende for-forståelser og grundlæggende antagelser hos deltagerne. samt sikre kontinuitet For det fjerde involveres ekstern bistand i forhold til en systematisering og formidling af de opnåede projekterfaringer. Og her først og fremmest via de publikationer, som udarbejdes hhv. midtvejs og afslutningsvist i projektet. 29. Beskrivelse af hvordan viden og kompetencer opnået vha. ekstern bistand kan fastholdes: I forhold til at sikre en organisatorisk forankring af den specifikke ekspertise, som den eksterne bistand bringer ind i projektet, iværksættes følgende initiativer: For det første lægges der vægt på, at den eksterne bistand i sin tilbudsgivning også beskriver anvendte metoder, således at disse også vil kunne nyttiggøres af de projektdeltagende partnere ud over den konkrete projektsammenhæng. 8

9 For det andet vil det være et krav til den eksterne bistand, at der i opgaveleveringen også eksplicit peges på, hvordan formidlede løsninger kan forankres i projektdeltagernes driftsorganisation; bl.a. via den aktivitetsplan, som formuleres indledningsvist i projektet for hver af de deltagende projektpartnere. For det tredje lægges der ved valg af ekstern bistand vægt på, at denne bistand i forvejen har kendskab til de særlige rammebetingelser, der gør sig gældende for AMU-området, og at det på denne måde sandsynliggøres, at de ydede rådgivning også matcher den aktuelle kontekst på AMU-området, hvorved den organisatoriske forankring af samme rådgivning også lettes. PROJEKTETS AKTIVITER OG FORVENTEDE EFFEKTER 30. Beskriv projektets forventede effekter: Projektet forventes at resultere i følgende effekter: For det første et validt grundlag via gennemførelse af mindre kortlægning - for det efterfølgende udviklingsarbejde i projektet, hvorpå det vil være muligt at foretage en præcisering af de temaer, som skal fokuseres med dette videre udviklingsarbejde i projektet. For det andet udvikling og afprøvning af koncepterne bag hhv. læringskontrakt og kompetencepakker, således at de kombineret er målrettet AMU-målgruppens særlige kvalificeringsbehov og udviklingsmuligheder, og dermed understøtter såvel et vertikalt som et horisontalt kompetenceløft hos AMU-målgruppen. For det tredje kvalificering af underviser- og konsulentgruppe i forhold til at anvende de udviklede koncepter bag hhv. læringskontrakt og kompetencepakker. For det fjerde operationalisering af de eksemplariske erfaringer fra projektarbejdet og formidling til såvel øvrige AMUudbydere som regionale VEU-centre. Endvidere opsamling af datagrundlag, som kan understøtte den centralt initierede evaluering af TUP-programmet for Beskriv koblingen mellem de forventede effekter og projektets aktiviteter, f.eks. XX aktivitet skaber YY effekt, fordi målgruppen påvirkes med ZZ : Aktivitet Metode Effekt Gennemførelse af mindre kortlægning, som fokuserer på de erfaringer, der allerede findes i AMU-regi med metoder/redskaber, der teoretisk og praktisk tangerer koncepterne bag hhv. læringskontrakt og kompetencepakker. Kortlægning, der baserer sig dels på et mindre desk-research samt dels på en række kvalitative interviews med ressourcepersoner inden for AMUområdet. Der tages her også udgangspunkt i de erfaringer de deltagende uddannelsesinstitutioner bringer ind i projektet. På denne måde sikres, at de udviklede løsninger i højere grad forankres organisatorisk. Validt grundlag for det efterfølgende udviklingsarbejde i projektet, hvorpå det vil være muligt primært for projektets styregruppe at foretage en præcisering af de temaer, som skal fokuseres med dette videre udviklingsarbejde i projektet. Gennemførelse af udviklingsarbejde, som tager afsæt i de temaer og de bestemmelser, som er foretaget med den gennemførte kortlægning. Der lægges således vægt på, at udviklingsarbejdet har et dobbeltafsæt; nemlig dels i en evidensbaseret praksis på systemniveau samt dels praksiserfaringer fra de deltagende skoler. Nedsættelse af tværgående udviklingsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra underviser- og konsulentgruppen fra de projektdeltagende VEU-centre og skoler. Udviklingsgruppen arbejder med afsæt i et kommissorium. Som besluttes af projektets styregruppe. Koncepter for Læringskontrakter og kompetencepakker, der er målrettet AMUmålgruppens særlige kvalificeringsbehov og udviklingsmuligheder, således at disse kombineret understøtter såvel et vertikalt som et horisontalt kompetenceløft hos AMU-målgruppen. Og her med særlig fokus på dels at styrke en livslang læring samt dels en kvalificering, som inddrager alle relevante, regionale 9

10 uddannelsestilbud. Gennemførelse af kvalificeringsforløb, der såvel understøtter en iterativ udviklingsproces, og som sikrer en organisatorisk forankring af de med projektet udviklede koncepter; også ud over den egentlige projektramme. Modulopbygget kvalificeringsforløb, hvor der indlægges praksisperioder mellem de enkelte moduler, og hvor der således skabes mulighed for, dels at deltagerne kan nyttiggøre ny viden i praksis dels at der på selve modulerne kan ske en tematisering af erfaringer fra praksis. Underviser- og konsulentgruppen har opnået kompetencer i forhold til i kombination at anvende de udviklede koncepter omkring hhv. læringskontrakt og kompetencepakker. Afprøvning og implementering af de udviklede koncepter for kompetencepakker og læringskontrakter i op til 20 visiterede virksomheder med op til 250 medarbejdere. Undervisere og konsulenter indgår i et tæt samarbejde med virksomheder i de udpegede brancher om anvendelse af læringskontrakter og kompetencepakker. Der opnås i virksomheder en forståelse for strategisk anvendelse af uddannelse, både organisatorisk og for den enkelte. Samtidig styrkes en efterspørgselsstyret og brugerorienteret tilgang til udbudte uddannelsestilbud, således at dette også vil indgå i VEU-centrenes strategiske arbejde. Gennemførelse af opsamling, systematisering og formidling af de vigtigste projekterfaringer på en måde, som gør disse resultater umiddelbart anvendelige også for aktører og interessenter uden for projektets udviklerkreds. Operationalisering af de eksemplariske erfaringer fra projektarbejdet og formidling til såvel øvrige AMU-udbydere som regionale VEU-centre. Endvidere opsamling af datagrundlag, som kan understøtte den centralt initierede evaluering af TUP-programmet for Erfaringer fra projektarbejdet formidlet via input til hjemmeside, nyhedsbreve og publikationer (jf. også punkt 33) og således er gjort tilgængelige for øvrige AMU-udbydere og VEU-centre. 32. Beskriv hvordan koblingen er mellem de beskrevne effekter og det valgte tema (krav B5a): Sammenhængen mellem de forventede effekter af projektet på den ene side og det valgte projekttema, med underliggende temaer, kan skitseres på følgende måde: Forventede effekter Prioriterede deltemaer Koncepter for Læringskontrakter og kompetencepakker, der er målrettet AMU-målgruppens særlige kvalificeringsbehov og udviklingsmuligheder, således at disse kombineret understøtter såvel et vertikalt som et horisontalt kompetenceløft hos AMUmålgruppen. Og her med særlig fokus på dels at styrke en livslang læring samt dels en kvalificering, som inddrager alle relevante, regionale uddannelsestilbud. Hvordan kan AMU anvendes mere systematisk til horisontale og vertikale kompetenceløft? Hvordan kan en voksenpædagogisk tilgang til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen stimulere voksnes motivation og læring? Underviser- og konsulentgruppen har opnået kompetencer i forhold til i kombination at anvende de udviklede koncepter omkring hhv. læringskontrakt og kompetencepakker. Hvordan kan undervisere i AMU, herunder også timelære, kompetenceudvikles i forhold til voksnes behov og forudsætninger? Der opnås i virksomheder en forståelse for strategisk anvendelse af uddannelse, både organisatorisk og for den enkelte. Samtidig styrkes en efterspørgselsstyret og brugerorienteret tilgang til udbudte uddannelsestilbud, således at dette også vil indgå i VEUcentrenes strategiske arbejde. Hvorledes kan virksomheder spille en rolle og inddrages i medarbejdernes systematiske kompetenceløft? Hvordan sikrer skoleledelsen et strategisk fokus på området? 10

11 DOKUMENTERING OG SPREDNING AF PROJEKTETS RESULTATER 33. Beskrivelse af hvordan væsentlige og afgørende processer og erfaringer vil blive dokumenteret og formidlet til relevante interessenter. Der vil senere følge information om, hvordan projektets dokumentations- og formidlingsaktiviteter skal spille sammen med centrale aktiviteter i forhold til dokumentering, evaluering og eventuelt formidling. I forbindelse med dokumentation og formidling af projektets resultater planlægges der med følgende aktiviteter: De successivt opnåede projektresultater lægges ud på de projektdeltagende skolers hjemmesider. Der vil her også være mulighed for, at eksterne interessenter og ressourcepersoner kan kommentere på disse resultater. I et vist omfang vil disse resultater blive formidlet via mindre filmsekvenser optaget med smartphones. 3 til 4 gange under projektforløbet udsendes en nyhedsmail til alle landets VEU-centre, hvor der kort refereres omkring projektets status og de successivt opnåede resultater, og hvor der ligeledes relateres til informationer lagt ud på de projektdeltagende skolers hjemmesider. Der udarbejdes to gange under projektforløbet (midtvejs og afslutningsvis i projektforløbet) en mindre publikation, som tematiserer et centralt projektresultat, og hvor der inddrages såvel et skole- som et virksomhedsperspektiv. Disse publikationer skal kunne anvendes offensivt af skolesiden, også uden for den konkrete projektramme, i forhold til at tydeliggøre muligheder for at opnå et systematisk kompetenceløft via AMU. BILAG - Udover ansøgningen skal der som minimum vedlægges følgende to bilag: 1) en projektplan og 2) et faseopdelt budget med klar beskrivelse af de forskellige udgiftsformer. Materiale til projektplanen og budgettet findes på Hvis der indgår samarbejdspartnere i projektet, skal der vedlægges en underskrevet samarbejdserklæring fra disse. Hvis der vedlægges yderligere bilag, bedes det noteret her. Underskrifter Projektansvarlig (VEU-center Nordsjælland ved Erhvervsskolen Nordsjælland) Annette Munk Sørensen, VEU-centerchef Dato Ledelse hos projektansvarlig uddannelsesinstitution eller efteruddannelsesudvalg Tina Steinbrenner, Vicedirektør Dato 11