Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Transkript

1 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Reguleringen af masteruddannelser, herunder især indførelsen af en generel masterbekendtgørelse og dermed en præcisering af masteruddannelsers niveau og indhold i en række tilfælde Hidtidige erfaringer med vurdering af eksisterende masteruddannelser efter de gældende akkrediteringskriterier Masteruddannelser i uddannelsessystemet Masteruddannelser er en del af videreuddannelsessystemet for voksne, som reguleres af VfV-loven. Dermed adskiller de sig fra de øvrige universitetsuddannelser, der er en del af det ordinære uddannelsessystem, og som reguleres af Universitetsloven. De to systemer omtales ofte som parallelle systemer, og de er historisk set blevet til for at tilgodese uddannelsesbehov hos to væsensforskellige grupper: For det ordinære systems vedkommende primært unge mennesker, der i et relativt ubrudt forløb har befundet sig under uddannelse siden skolestart, og som sigter mod et højere uddannelsesniveau inden indtræden på arbejdsmarkedet. For det parallelle systems vedkommende voksne mennesker, der har en vis grunduddannelse fra det ordinære system, og siden hen har høstet erhvervserfaring, som eventuelt kan have været suppleret med anden sideløbende uddannelse i det parallelle system, og som nu sigter mod opkvalificering med henblik på personlig eller karrieremæssig udvikling. 27. juni 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsnr Dok nr Side 1/5 For masteruddannelser har det været og er fortsat sådan, at de er rettet mod personer med en forudgående uddannelse som kan være en relevant bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Derudover har der hele tiden været et krav om yderligere mindst to års relevant erhvervserfaring. For den enkelte masteruddannelse har det dog kunnet variere, om alle typer af uddannelser har været adgangsgivende, idet det fastlægges af det enkelte universitet. Således kræver masteruddannelsen som konferencetolk minimum en kandidatuddannelse og dertil en bestået adgangsprøve som adgangskrav. Andre uddan-

2 nelser vil også give adgang for bachelor- og kandidatdimittender, men kan typisk henvende sig til andre primærmålgrupper, fx masteruddannelsen i professionsudvikling hvis målgruppe er ledere, medarbejdere og konsulenter med erhvervserfaring inden for professionsfeltet, hvilket oftest i praksis vil være professionsbachelorer. Masteruddannelsers niveau Uanset hvilket adgangsgrundlag den studerende har, så er det overordnede formål med en masteruddannelse at:... på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med 1) vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger, 2) formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, 3) styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer, 4) selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og 5) egen faglige udvikling. (Masterbekendtgørelsen 2) Side 2/5 Videre bestemmes det, at: En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. (Masterbekendtgørelsen 3) Men om en kandidatuddannelse bestemmes, at den:... videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere[r] den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse... (Uddannelsesbekendtgørelsen 3) Som det ses af citaterne, adskiller en kandidatuddannelse sig fra en masteruddannelse i regelværket ved at kvalificere til videnskabeligt udviklingsarbejde, hvor masteren i højere grad lægger vægten på praksisudviklingsarbejde omend på basis af videnskabelige metoder og begreber. Ydermere kvalificerer en kandidatuddannelse til videreuddannelse som ph.d. Det vil sige, at selv om niveauet er bestemt til at være det samme, så er der tale om gradsforskelle eller kvalitative forskelle. Man kan fx betragte en master som knap på højde med en kandidat eller som på højde med, men ved siden af (forskellig fra) en kandidat. Hvordan de to uddannelsestyper jævnføres kan bero på, om man lægger vægten på en lavere grad af akademisk kvalificering eller på en anderledes vægtning med forskelligt fokus på hhv. vidensudvikling og praksisudvikling.

3 Yderligere forskelle på kandidat- og masteruddannelser i regelværket er, at masteruddannelser som hovedregel skal tilrettelægges som deltidsuddannelse, så det er muligt at følge uddannelsen ved siden af et arbejde. Modsat skal kandidatuddannelser som hovedregel tilrettelægges som fuldtidsuddannelse. Masteruddannelser er på 60 ECTS-point, kandidatuddannelser er på 120 ECTS-point. Endelig er der kvalifikationsrammen, som netop bestemmer hvilket niveau uddannelser er på. I regelværket indgår kvalifikationsrammen i akkrediteringsbekendtgørelsen, men for masteruddannelser er den også i bearbejdet form indarbejdet i den seneste masterbekendtgørelse, som citatet af 2 ovenfor viser. Kvalifikationsrammen placerer også master- og kandidatuddannelser entydigt på det sammen niveau, nemlig niveau 7. Der er dog forskelle i de konkrete formuleringer af, hvilke krav de to typer af uddannelser hver især skal leve op til. I bilag 1 til dette notat er vedlagt en semantisk analyse af kvalifikationsrammens krav. Deraf fremgår nogle af de allerede noterede tendenser til dels mindre kvalitative forskelle med større fokus på praksis i masteruddannelser, og dels et muligvis lavere akademisk niveau for masteruddannelser, idet der er mindre fokus på videnskabelige færdigheder og nuanceforskelle i spændvidden af vidensfeltet. Side 3/5 Nyere ændringer i reguleringen af masteruddannelser Masteruddannelser er i dag hovedsageligt reguleret gennem den overordnede masterbekendtgørelse fra 7. december Før denne bekendtgørelse var der en generel masterbekendtgørelse fra 16. august 2002 samt en række bekendtgørelser som hver især regulerede en enkelt eller en lille gruppe masteruddannelser. 1 Fra til 2009-bekendtgørelsen er der sket enkelte mindre justeringer, fx at masteruddannelser skal knyttes til et censorkorps, hvilket havde til formål at... sikre uddannelsens kandidatniveau... (Følgebrev om deltidsbekendtgørelsen og masterbekendtgørelsen, s. 3). Fra de specifikke bekendtgørelser til den generelle fra 2009 er der derimod i nogle tilfælde sket større ændringer. Eksempelvis bekendtgørelsen for Master of Business Administration (MBA) og Master of Public Administration (MPA) fra 3. juli I den gamle bekendtgørelse er der ikke formuleret et krav om at uddannelserne skal være forskningsbaserede eller give dimittender kvalifikationer på videnskabeligt niveau. Der er heller ikke formuleret krav om at uddannelserne er på kandidatniveau. Formålet med MBA-uddannelsen var i den gamle bekendtgørelse: Formålet med MBA-uddannelsen er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i generel virksomhedsledelse inden for internationale, erhvervsøkonomiske fagområder for derved at kvalificere dem til at løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesmæssige opgaver primært i virksomheder og organisationer i det private erhvervsliv og sekundært i offentlige institutioner. Stk. 2. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at 1) kombinere evnen til at begå sig fagligt-professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som omverdenen stiller, 1 Der er fortsat en enkelt bekendtgørelse fra 1996, der regulerer Master of Public Health, (som også adskiller sig fra andre masteruddannelser ved at omfatte 90 ECTS-point).

4 2) udvikle en kritisk holdning til teorier og metoder, 3) analysere og agere i forhold til en virksomheds/organisations interne og eksterne problemer samt de påvirkninger, som en virksomhed/organisation udsættes for, samt 4) udvikle det nødvendige interpersonelle kompetencegrundlag for at kunne påtage sig internationale, ledelsesmæssige opgaver og ansvar. Det giver ikke mening at lave en detaljeret, sammenlignende semantisk analyse med formålsparagraffen fra den nye bekendtgørelse (jf. denne ovenfor). Her er enkelte dele af den gamle formulering farvet med rød, hvor den med hensyn til niveau eller sigte adskiller sig fra og med grøn hvor den nogenlunde svarer til den nye. Samlet set er der tale om en ændring i retning af en klar akademisering af uddannelsen med den nye bekendtgørelse. Før var niveau signaleret med formuleringen videregående uddannelse nu er det eksplicit med kandidatuddannelse. Dertil kan lægges de nævnte, i den gamle bekendtgørelse fraværende, begreber om videnskab og forskningsbasering. Udfordringer med niveau og kvalitetssikring De akkrediteringskriterier, hvor masteruddannelser især har haft problemer med at leve op til kravene har været kriterierne om niveau (kriterium 3 og dele af kriterium 4) samt kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Side 4/5 Problemer med niveau drejer sig om, at flere uddannelser har formuleret kompetenceprofiler med ensidig vægt på praksisrettede kvalifikationer, som må formodes at spille en væsentlig rolle for markedsføringen af uddannelsen. Tilsvarende ses det i uddannelsesstrukturen, at de faglige mål for uddannelsens moduler primært betoner det praksisrettede på bekostning af det akademiske. Problemer med kvalitetssikring drejer sig om, at masteruddannelser ofte administrativt koordineres i et parallelt system til universitetets fuldtidsuddannelser. Derfor vil uddannelserne i flere tilfælde ikke være integrerede i universitetets (øvrige) kvalitetssikringssystem for uddannelse, hvilket kan forstærkes i de tilfælde, hvor underviserne i udstrakt grad ikke er fastansatte ved institutionen. Studiestatistikken volder også ofte problemer bl.a. fordi studerende ofte indskrives ved et modul ad gangen. Resultatet er blandt andet, at der ikke indsamles den fornødne information til styring af uddannelsen. Masteruddannelser bliver oftere akkrediteret betinget positivt Der er hidtil afgjort 42 akkrediteringssager om masteruddannelser, jf. bilag 2. Heraf er 6 sager fra turnus , hvor den tidligere bekendtgørelse med 10 akkrediteringskriterier var gældende. De resterende 36 sager er fra efterfølgende turnusrunder, hvor den gældende bekendtgørelse med 5 kriterier har været anvendt. Der er i alt 13 sager, som er afgjort med en betinget positiv akkreditering. Alle betingede er afgjort under den gældende bekendtgørelses kriterier. Andelen af betingede afgørelser for eksisterende masteruddannelser (31 %) er relativt høj sammenlignet med fuldtidsuddannelsernes problemer (14 % betingede, hvortil kan lægges 4 % med kortere varighed). Mønstret genfindes på tværs af de enkelte hovedområder.

5 De kriterier, som det særligt volder problemer for masteruddannelser at opfylde tilfredsstillende, er allerede omtalt. Særligt kan man bemærke, at de fleste af de masteruddannelser, der har fået en betinget positiv-afgørelse har haft væsentlige problemer i kriterium 3 og 4. Samlet set er der en klar tendens til, at der er større udfordringer for masteruddannelserne, når det handler om opfyldelse af akkrediteringskriterierne. Opsamlende diskussion og konklusion Masteruddannelser er væsensforskellige fra kandidatuddannelser, idet de henvender sig til voksne mennesker med arbejdsmarkedserfaring, og de indgår i det såkaldt parallelle uddannelsessystem. I nyere tid er der sket ændringer i reguleringen af masteruddannelser, som har betydet, at der nu er tydeligere krav til deres akademiske niveau og indhold. Med hensyn til niveau er der dog nuanceforskelle til kandidatuddannelser, idet masteruddannelser ikke er helt så fokuserede på udvikling af viden, herunder anvendelse af videnskabelig metode, men i stedet vægter udvikling af praksis. Vidensfeltet kan også være enten lidt smallere eller lidt mindre dybtgående. Side 5/5 Det er særligt niveauet i uddannelserne (kriterium 3 og 4), som har været årsagen til, at masteruddannelser i højere grad end bachelor og kandidatuddannelser har fået betinget positive akkrediteringer. Det har for nogle masteruddannelser også været vanskeligt at leve op til kravet om en kvalitetssikring af uddannelsen, som er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem (kriterium 5). Mange universiteters primære kvalitetssikringssystem er orienteret mod at producere nøgletal til fuldtidsuddannelserne. Frafald opgøres for eksempel ofte slet ikke, da en del studerende tilmelder sig et modul ad gangen, og aftager- og dimittenddialog er i en række tilfælde meget begrænset, mens der har været større fokus på dialog med nuværende studerende om deres arbejdsmarkedserfaring. Samlet kan det konstateres, at der er en række problemer med at leve op til akkrediteringskriterierne. Nogle af disse kan skyldes, at masteruddannelser historisk er blevet administreret parallelt med universitetets øvrige uddannelser, men problemerne synes især at være et resultat af de forandringer, der er sket i kravene til uddannelserne som følge af masterbekendtgørelsen og kvalifikationsrammen.

6 Bilag 1: Sammenlignende semantisk analyse af kvalifikationsrammens beskrivelser af kandidat- og masteruddannelser Kandidat Master Forskelle Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyseog løsningsmodeller Kompetencer Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Beskrivelsen af master viser et vidensfelt som for masteren kan være enten lidt smallere defineret (specialiseret område) eller have et lidt mere overordnet præg (bredere perspektiv på) end kandidat Ingen forskelle i forståelses- og refleksionsniveau Typen af færdigheder beskrives et taxonomisk trin lavere (kunne anvende) på master end på kandidat (mestre). Spændvidden svarer til vidensfeltet, så det er lidt smallere for masteren (det valgte område). Vurdering og beslutning udviser en iøjnefaldende forskel, idet master ikke som kandidat skal forholde sig til et katalog af videnskabelige teorier og metoder (men dog teoretiske problemstillinger). Modsat skal kandidat ikke forholde sig til praktiske problemer. Forskellene afspejler dels det lavere, taxonomiske trin i typen af færdigheder ovenfor, og dels en lille kvalitativ forskel i sigtet idet der er tale om rettethed mod praksis versus rettethed mod (også) videnskab. Denne forskel er dog marginal, idet det ikke specificeres for kandidaten, hvilke typer af problemer denne skal forholde sig til. Den modsætningsvise specifikation for masteren af, at det drejer sig om praktiske problemstillinger kunne tolkes som at det for kandidaten gælder problemer af enhver art. Formidling: her ses fortsat en tendens til trinforskel, idet master skal forholde sig til faglige problemer, mens kandidat skal forholde sig til professionelle og videnskabelige. Supplerende skal kandidaten formidle forskningsbaseret viden. Handlingsrum: syntaktisk forskel, som næppe bør tillægges betydning.

7 Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Samarbejde og ansvar: ingen forskel. Læring: Kandidat skal modsat master kunne tage ansvar for egen specialisering. Det er ikke helt klart, hvordan specialisering adskiller sig fra faglig udvikling. Formodentlig sigtes der til det formelle forhold i uddannelsessystemet, at kun kandidat er adgangsgivende til ph.d.-uddannelse.

8 Bilag 2: Kriterievurderinger for eksisterende masteruddannelser Uddannelsens navn Master i børnelitteratur Positiv AU Master i drama- og teaterpædagogik Positiv AU Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning Positiv KU Master i international virksomhedskommunikation Positiv SDU Master i IKT og læring Positiv AAU Master i sundhedsinformatik Positiv AAU Rådets afgørelse Runde Uni K1 K2 K3 K4 K5 Master of Leadership and Innovation - in Complex Systems (LAICS) Positiv AU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Master i voksenuddannelse Positiv AU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Master i professionsudvikling Positiv AU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Master i moms og afgifter Positiv AU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Master i miljø- og energiret Positiv AU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Positiv AU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Master i business administration (MBA) Positiv AU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Full-time master of business administration Positiv CBS Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Master i konfliktmægling Positiv KU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Master i business administration (MBA) Positiv SDU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelsen i læreprocesser Positiv AAU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i klinisk sygepleje Positiv AU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i brandsikkerhed Positiv DTU Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Masteruddannelse i Ledelse af Byggeri Positiv DTU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Masteruddannelse i gymnasiepædagogik (didaktik) Positiv SDU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i gymnasiepædagogik (ledelse) Positiv SDU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Masteruddannelse i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier Positiv SDU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i rehabilitering Positiv SDU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelsen i retorik og formidling Positiv AU Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i fødevarekvalitet og -sikkerhed Positiv KU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i globalisering og integration Positiv SDU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Master i public management Positiv SDU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Masteruddannelse i informations- og kommunikationsteknologier Positiv AAU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende

9 Uddannelsens navn Master i business administration, executive (EMBA) Master i etik og værdier i organisationer Executive Master of Business Administration Master i skat masteruddannelse i uddannelse og læring Masteruddannelse i medborgerskab Masteruddannelse i Management Development Masteruddannelse i shipping og logistik Masteruddannelse i tværmedial kommunikation Masteruddannelse i fremmedsprogspædagogik Masteruddannelse i idræt og velfærd Masteruddannelse i offentlig kvalitet og ledelse Master i public administration Rådets afgørelse Runde Uni K1 K2 K3 K4 K5 positiv AU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende positiv AU Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende positiv CBS Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende positiv CBS Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende positiv RUC Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende positiv AU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende positiv CBS Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende positiv CBS Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende positiv KU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende positiv KU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende positiv KU Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende positiv SDU Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende positiv AAU Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Tilfredsstillende Positiv positiv Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende