Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 9.september 2014 Kafé Klaus

Transkript

1 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 9.september 2014 Kafé Klaus SL 104

2 Side2/15 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette Axelsen Velfærdssekretariatet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Visitation Økonomi herunder administration af beboermidler Brugerindflydelse Behandlings- og handleplaner Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Dagligdagen og aktiviteter Magtanvendelse Utilsigtede Hændelser Klagesager Kost og motion Seksualitet Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Hjælpemidler Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Kompetenceudvikling IT Arbejdsmiljø Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Samarbejde med pårørende Netværk De fysiske rammer Hygiejne og rengøring Brand og beredskab (m.v.) Helhedsvurdering Spørgeguide til bruger/beboer Konklusion Bilag... 14

3 Side3/15 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Leder fortæller, at Kafé Klaus har været 55 år i Roskilde, oprettet som en varmestue under Kirkens Korshær. Det er derfor Kirkens Korshærs menneskesyn der afspejles i de værdier man arbejder ud fra; Respekt, anerkendelse og ligeværdighed. Det er vigtigt at understrege for leder, at der på Kafé Klaus ikke foregår behandling eller laves handleplaner. Kafé Klaus er et frirum for en borgergruppe, der ellers ikke har mange steder, at gå hen. Man møder borgerne ligeværdigt, og den fornemste opgave for medarbejderne er at være lyttende og støttende, og kunne rumme de borgere der kommer. Leder fortæller, at mange af Kafé Klaus s borgere er meget skeptiske overfor behandling og pædagogiske tiltag. Det betyder dog ikke, at man på Kafé Klaus ikke har rammer og krav man skal indordne sig under, men de har at gøre med fælles spilleregler, så der er plads til alle. Man skal som medarbejder ikke møde borgerne med en masse forslag og gode råd, men derimod kunne afvente en åbning, og herefter være parat med støtte, hvis det efterspørges af borgerne. Leder oplever, at det virker godt for borgerne, at de som medarbejdere er tydelige og sætter nogle få men tydelige rammer for at bruge huset. Kafé Klaus er stof- alkohol- våben- og volds fri zone, og man skal opføre sig, så alle kan være der. Det gælder også ens hund. Borgerne er gode til at holde en form for selvjustits i forhold til borgere, der har svært ved at overholde reglerne. Kafé Klaus er som udgangspunkt politi frit område, men man har et samarbejde med en fast medarbejder i politiet. Vedkommende kommer aldrig uden en aftale. Leder fortæller, at det er flere år siden, at politiet har måttet tilkaldes akut. Man registreres som borger med fremmøde under et navn man selv vælger. Leder fortæller, at det er muligt for Kafé Klaus, at udelukke en borger der ikke kan overholde hus reglerne, fra fællesskabet og i stedet levere maden til vedkommende hjemme. Man kan dagligt købe varm mad til 22 kroner, smørrebrød eller ostemad til 6 kroner og kaffe til 5 kroner. Der er altid gratis the, vand og brød uden noget pålæg. Der udleveres også gratis hundemad som doneres af dyre butik i byen. Medarbejder fortæller, at medarbejderne der er på Kafé Klaus er meget engagerede og brænder for det sociale arbejde. Man skal som medarbejder lære, at Kafé Klaus er behandlings frit område, og samtidig være tydelig i sin kommunikation omkring de få rammer huset har. 2. Visitation Leder skønner, at der er ca. 300 faste brugere af huset og, at der er ca. 50 borgere igennem huset pr. dag. Dette tal svinger selvfølgelig en del. Leder oplever, at gennemsnitsalderen er faldet, tidligere var den over 50 år, nu er gennemsnitsalderen snarere omkring de 40 år. Leder oplever, at borgergruppen har ændret sig fra, at det tidligere var borgere med enten et alkoholmisbrug eller et stofmisbrug, til at være borgere med komplekse problemstillinger; misbrug, psykisk sygdom og sociale problemer. Det mærkes også på måden huset bruges på, hvor de yngre

4 Side4/15 borgere mere ser det som et takeaway tilbud, dvs. man opholder sig ikke på samme måde i huset, men henter det man har behov for. En ny gruppe af borgere er dukket op i de senere år, og det er enlige forsørgere uden penge til mad til familien. En anden ny gruppe der bruger huset, er krigsveteraner fra Irak og Afghanistan. Leder ser en udfordring i, at Kafé Klaus lukker kl. 14, man kan være bekymret for de der ikke har fast sted at bo, og ofte udleveres soveposer, liggeunderlag og telt. På hjemløseområdet ser leder, at der igennem de senere år er sket et værdiskred i forhold til hvad de hjemløse borgere udsættes for af chikane og overfald. Medarbejder fortæller, at der er enkelte borgere, der har en aftale med deres rådgiver om, at Roskilde Kommune betaler for at de kan spise på Kafé Klaus. 3. Økonomi herunder administration af beboermidler Leder oplyser, at Kafé Klaus tilbyder hjemløse borgere, at de kan have deres NemKonto der, da det kan være vanskeligt for borgerne med skiftende eller ingen adresse, at få en bank til at oprette en konto. Man kan ligeledes som borger, få lov til at have et mindre beløb liggende i Kafé Klaus. Leder oplyser, at der er nedskrevne retningslinjer, og der føres regnskab af leder og stedfortræder, der varetager disse opgaver. Medarbejder fortæller, at de menige medarbejdere ikke har med administration af borgernes penge at gøre. Som medarbejder bogfører man kreditkøb af mad, da dette er muligt for borgerne. 4. Brugerindflydelse Leder fortæller, at der holdes 2 brugermøder om året, og ellers efter behov. Her kommer der forslag fra borgerne i forhold til aktiviteter. Leder oplever dog, at nuværende borgergruppe ikke har så stort behov for at lave aktiviteter udenfor huset, da det er svært for dem at rumme, at komme udenfor de vante rammer og rutiner.

5 Side5/15 n fortæller, at man som medarbejder er meget lyttende, og derfor opstår et brugermøde ofte spontant, udover de 2 årlige faste møder. På det nære plan kan det være ønsker til kosten og indflydelse på hvordan madplanen laves. 5. Behandlings- og handleplaner Punktet er ikke aktuelt. Punktet er ikke aktuelt. 6. Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Leder oplyser, at der kommer ganske få borgere af anden etnisk oprindelse. Det er ikke noget der skaber problemer i huset. Der kan være en udfordring for nogle borgere med at acceptere medarbejdere eller borgere, der f.eks. går med tørklæde af religiøse årsager. Medarbejder bekræfter, at det er ganske få borgere af anden etnisk oprindelse, der benytter huset, Som den der står for maden, skal medarbejderen være opmærksom på, at lave retter uden svinekød, som disse borgere kan vælge. Det løses ofte ved at lave en suppe. 7. Dagligdagen og aktiviteter Leder oplyser, at Kafé Klaus har åbent alle årets dage til kl. 14. Der er dagligt tilbud om morgenmad, frokost og varm mad. Det er også muligt at få et bad og der er gratis shampoo og udlån af håndklæder. Der kan udleveres

6 Side6/15 gratis tøj fra genbrugsbutikken i kælderen, hvis en borger har brug for dette. Der er få planlagte aktiviteter, det kan være en tur i zoologisk have, eller Birkegårdens Haver. Der har også nogle år været 1-2 overnatninger i et lejet sommerhus, som betales af Kirkens Korshær, fortæller leder. Der kan nogle gange være et samarbejde med Roskilde Kommunes hjemmepleje, som f.eks. hjælper en borger med et bad på Kafé Klaus, eller en borger der får hjemmesygepleje f.eks. sår skift på Kafé Klaus. Medarbejder oplyser, at der har været en udflugt til Malerklemmen i Borup og der er ofte en overnatningstur årligt. Det er muligt for borgerne, at få et middagshvil, mens man er på Kafé Klaus. 8. Magtanvendelse Leder oplyser, at der ikke har fundet magtanvendelser sted på Kafé Klaus. Der er sjældent konflikter, og leder forklarer det med, at man har klare rammer i huset for, hvordan man omgås indbyrdes. Det er leder og medarbejdere der sætter rammerne, og det er vigtigt, at kunne markere sin grænse. Det er med til at signalere til borgerne, at man regner med dem, og regner med at de er med til at overholde husets regler, så der er plads til alle. Medarbejder fortæller, at der forebygges ved at tale begyndende konflikter ned. Borgerne er gode til at holde selvjustits i forhold til hinanden, og medarbejderen oplever, at de værner om deres sociale fællesskab. 9. Utilsigtede Hændelser Leder Punktet er ikke aktuelt, da der ikke løses sundhedsopgaver for borgerne. Medarbejder Punktet er ikke aktuelt, da der ikke løses sundhedsopgaver for borgerne Punktet er ikke aktuelt, da der ikke løses sundhedsopgaver for borgerne

7 Side7/ Klagesager Leder fortæller, at der har været en klage fra naboer sidste sommer, over støj. Støjen var blevet mere markant udenfor i forbindelse med, at Kafé Klaus fik bygget en ny terrasse, til brug for alle rygerne, så rygning ikke længe skulle foregå inden i huset. Der har ligeledes været klage fra borgerne over, at maden til tider var for fremmedartet. Da maden ofte laves af råvarer som Kafé Klaus modtager som donationer, kan det være en kunst, at udnytte det hele optimalt. Leder oplyser, at alle klager, altid går til Kafé Klaus bestyrelse. Man har tydeliggjort overfor borgerne, at det er en mulighed, at klage til bestyrelsen. Der har også tidligere været klage fra borgerne over en bestem gruppe af stofmisbrugere, der var meget dominerende i huset. Medarbejder fortæller, at specielle hændelser og klager skrives ned, og gives videre til leder og stedfortræder. 11. Kost og motion Leder fortæller, at der hentes mad i store virksomheder, som donerer råvarerne. Der doneres også mad fra diverse festivals, og her er krav om, at maden skal udleveres gratis, da den ikke må udgøre en konkurrence til det øvrige dagligvaremarked. Man laver dagligt en stor skål salat eller 3 og dette er blevet populært blandt borgerne. Om fredagen kommer en frivillig kvinde og bager brød og kager, dette er også meget populært. Til gengæld har Kafé Klaus ikke tilbud om motion, medmindre det kommer som et ønske fra brugerne. Apoteket har været på besøg og har afholdt rygestopkurser for de borgere der ønskede dette. Medarbejder fortæller, at han har en mission om, at få gjort kosten mere sund og de retter der tilbydes, til at indeholde en større andel af grøntsager. Medarbejder understreger vigtigheden i, atgøre det på en måde så det accepteres af borgerne. Medarbejder er af den opfattelse, at man godt kan lave lækker og velsmagende mad, som samtidigt er sundt, grønt og fedtfattigt. 12. Seksualitet

8 Side8/15 Leder har aldrig oplevet, at borgerne går over stregen i forhold til seksualitet. Medarbejder oplever ikke udfordringer på dette område i det daglige. Medarbejder oplyser, at der en gang har været behov for at skærme en borger, fra de øvrige borgeres kommentarer i forhold til borgerens seksualitet. 13. Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Terrassen og udestuen til rygning blev anlagt og bygget sidste sommer med midler fra Velux Fonden. Tidligere foregik rygning i en afdeling af opholdsstuen, som var lukket af med glas. Dette fungerede ikke optimalt, og alle er glade for den nye terrasse. Man må som medarbejder ikke nyde alkohol i arbejdstiden. Medarbejder fortæller, at rygning på terrassen fungerer godt. Man må ikke nyde alkohol på Kafé Klaus, hverken som borger eller medarbejder, men det sker, at en borger møder beruset op, og her er aftalen, at man aflevere evt. medbragt alkohol på kontoret. Man må gerne være på Kafé Klaus, selvom man er påvirket. 14. Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Punktet er ikke aktuelt. Punktet er ikke aktuelt. Punktet er ikke aktuelt. 15. Hjælpemidler

9 Side9/15 Der er trapper i huset, fortæller leder, men det kan lade sig gøre at komme ind via terrassen i kørestol og med rollator. Der er dog ikke fysisk plads til flere borgere i større kørestole. Medarbejder fortæller, at kørestole kan komme ind i huset via terrassen. Der kommer en del borgere, der bruger armstokke, dette går også fint. Man er borgerne behjælpelige med at få kontaktet hjælpemiddelcentralen, hvis der er behov for dette. 16. Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Leder fortæller, at hun er ansvarlig for at lave medarbejdernes arbejdsplaner og for at indberette løn. I øjeblikket arbejdes der på at smidiggøre indberetning af løn, da leder indberetter både til Kirkens Korshær og til Roskilde Kommune. Der arbejdes på, at der fremover kun skal indberettes et sted. Stedfortræder deltager i arbejdet med arbejdsplanlægning. Leder oplyser, at sygefraværet er lavt. I Kafé Klaus er der udover leder, 4 fuldtidsansatte medarbejdere og en medarbejder i fleksjob 16 timer om ugen. Hertil kommer, at Kafé Klaus altid har medarbejdere, der aftjener deres samfundstjeneste, som en del af medarbejdergruppen. I huset kommer også flere frivillige, som f.eks. bager eller passer genbrugsbutikken i kælderen. Medarbejder synes, at man som medarbejder har ret stor indflydelse på hvordan ens vagter ligger, og er tilfreds med leders måde at planlægge på. Medarbejder oplever sygefraværet som værende normalt, hvis der er sygdom kan der ringes vikarer ind, som kender huset. Medarbejder synes han har et godt forhold til leder og den øvrige medarbejdergruppe. 17. Kompetenceudvikling Leder oplyser at, dels tager man ofte emner op under den faste supervision af medarbejdergruppen, og dels udbydes der faste kurser af Kirkens Korshær. Eksempler på kurser der har været udbudt er personlighedsforstyrrelser, samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Leder ser det som en af sine opgaver, at inspirere og opfordre medarbejderne til at dygtiggøre sig.

10 Side10/15 Medarbejder fortæller, at man får meget viden ud af at deltage i den faste supervision. Medarbejder har taget obligatorisk hygiejnekursus, og man deltager som medarbejder i det årlige konvent der afholdes af Kirkens Korshær. Medarbejder oplever, at der er gode muligheder, for at videreudvikle sine kompetencer. - Tilsynet har ingen bemærkninger 18. IT Leder oplyser, at der er adgang til Kirkens Korhærs net og til Roskilde Kommunes net. Der er adgang til IT via en medarbejder pc, men medarbejder foretrækker, at bruge sin egen telefon og pc. 19. Arbejdsmiljø Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø beskrives som værende godt. Man udarbejder APV og benytter sig af model fra Kirkens Korshær, der har en stor og struktureret arbejdsmiljø organisation man kan trække på, fortæller leder. Der er aftale med Falcks psykologer om akut krisehjælp. Medarbejder fortæller, at arbejdsmiljøspørgsmål tages op på personalemøder fast og når der laves APV. 20. Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Leder afholder MUS samtaler med medarbejderne og har selv MUS samtale med ledelse i Kirkens Korshær. Leder nævner at der samarbejdes med CAS - Center for Alkohol og Stofafhængighed, Kvindekrisecenteret, hjemmeplejen, politi og nærpoliti. Der er ligeledes et godt samarbejde med sygehusene og arresten. Der er startet fast supervision af de faste medarbejdere, som ledes af en ekstern psykolog.

11 Side11/15 Leder har dertil et samarbejde med flere uddannelsessteder, hvor hun tager ud og holder foredrag om arbejdet med socialt udsatte til studerende, konfirmander og skoleelever. Internt samarbejdes der med de frivillige som er i huset, samt internt i Kirkens Korshærs organisation, f.eks. mellem Kafé Klaus og genbrugsbutikken i byen, eller i hovedorganisationen. Eksternt kan der være kontakt til f.eks. sygehus, politi, kommunale rådgivere, læge og i øvrigt hvem borgerne har brug for støtte eller hjælp til at få kontaktet. Man tilbydes fast supervision som medarbejder. 21. Samarbejde med pårørende Det er sjældent, men det sker, at pårørende henvender sig, for at få råd om, hvad de kan gøre, hvis et familiemedlem har et misbrug. Mange af de borgere, der kommer på Kafé Klaus har ikke længere kontakt til deres pårørende, og det er ikke sjældent, at det er netværket i Kafé Klaus, der har erstattet denne kontakt. Medarbejder oplever, at det er sjældent der samarbejdes med pårørende. Hvis en borger udtrykker ønske om det, støttes det. 22. Netværk Leder deltager i netværk med andre ledere indenfor Kirkens Korshærs projekter og med Korshærens præst. Man mødes 3 gange om året ledere og mellemledere for at få nye input, ny viden og dele erfaringer. Der er mødepligt. Medarbejderne har mulighed for at samles med andre fra Kirkens Korshærs varmestuer. Man har også et netværk, fra den grunduddannelse man får i Kirkens Korshær.

12 Side12/ De fysiske rammer Det er et gammelt hus, fortæller leder, og køkkenet trænger meget til at skiftes ud. Det er planen, at der skal søges penge fra Velux Fonden, til at få lavet et nyt køkken. Det har været en stor forandring til det bedre, at rygningen kom ud af opholdsstuen, og ud i den nye terrasse og udestue. Medarbejder synes generelt de fysiske rammer i huset er i orden, taget i betragtning, at det er et gammelt hus. Medarbejder glæder sig til at køkkenet bliver renoveret. 24. Hygiejne og rengøring Leder fortæller, at 1. salen af Kafé Klaus er en lejlighed, der lejes ud til unge studerende. Med lejemålet følger forpligtigelsen til at varetage rengøring og snerydning. Leder oplever, at rengøringsstandarden er i orden. Der er opsat sæbe og spritdispensere og der er adgang til papirhåndklæder. Medarbejder oplever at standarden er god. Medarbejder er særlig ansvarlig for køkkenet, og lærer nye op i korrekt rengøring. 25. Brand og beredskab (m.v.) Der er godkendt beredskabsplan og den er kendt af medarbejderne. Beredskabsplan kendes.

13 Side13/ Helhedsvurdering Leder synes umiddelbart ikke, at der er ting, der påvirker stedet negativt. Det er et rummeligt og rart sted, og et fristed for de borgere der kommer der. Den lokale forankring og opbakning er meget værd for huset, fortæller leder. Medarbejder fortæller, at stemningen i huset selvfølgelig påvirkes af borgernes op- og nedture. Generelt synes medarbejder dog, at der for det meste er en meget god stemning, på trods af, at borgerne udfordres af væsentlige og alvorlige problemer. Medarbejder er meget glad for at arbejde på Kafé Klaus og synes at arbejdet er rigt og givende. 27. Spørgeguide til borgere I stedet for at interviewe borgere på Kafé Klaus, er nedenstående spørgsmål afleveret i papirform, og lagt til Kafé Klaus borgere. På den måde har borgerne mulighed for at svare hvis de har lyst. Baggrunden for dette er leders ønske om, at værne om borgernes ret til at være uforstyrrede, når de er i Kafé Klaus. 5 borgere har svaret på spørgeskemaet, se bilag. Hvordan synes du om at komme her? Hvad kunne du tænke dig var anderledes? Synes du personalet har tid nok til at snakke og hjælpe dig? Bliver der lyttet efter, hvis du har nogle ønsker, eller der er noget, du er utilfreds med?

14 Side14/15 Hvis der er konflikter, oplever du så, at personalet hjælper med at få løst konflikten? Hvad synes du om kosten her, har du indflydelse? 28. Konklusion Tilsynet modtages positivt i det travle hus, hvor der er aktivitet fra morgenstunden. Kafé Klaus fremtræder som et veldrevet tilbud til en gruppe borgere, der ellers ikke har så mange steder at komme. Kafé Klaus giver indtryk af, at leve op til sine egne værdier om respekt, anerkendelse og ligeværdighed. Det fornemmes, at der er en stor og traditionsrig organisation som Kirkens Korshær bagved Kafé Klaus, der formår, at gøre brug af den nyeste viden indenfor området socialt udsatte og misbrug. Dette ses blandt andet ved, at medarbejderne giver udtryk for at kunne opnå de kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde i huset. Der udtrykkes gensidig tillid ledelse og medarbejdere imellem. Bilag Retningslinier/Tilsynsmanual. tilsynsmanual.doc Bilag: Bruger møde referat fra Kafé Klaus og spørgeskema til brugerne SPRGES~1.TIF

15 Bilag Side15/15