Velkommen til intensiv

Transkript

1 Velkommen til intensiv Ringstedgade Næstved Region Sjælland

2 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1. Afdelingstype, organisation og struktur Overordnet ledelse i afdelingen Afdelingens personalesammensætning Vagtdækning af personalet Kliniske vejledere i afdelingen Uddannelse i afdelingen Sygeplejefaglige forhold: 2.1. Beskrivelse af patientkategorier Begreber i afdelingen Patientforløb i afdelingen Samarbejdsrelationer Sygeplejeopgaver i afdelingen Sygeplejemetoder Sygeplejefaglige kvalitets- og udviklingsprojekter Mål for sygeplejen Uddannelsesmæssige forhold: 3.1. Introduktion til afdelingen Planlægning af klinisk uddannelsesforløb Vagtdeltagelse Læringsmiljøet i afdelingen Anvendte læringsmetoder/redskaber Patientforløb Forventninger til den studerende Hvordan anvender afdelingen evaluering af klinisk uddannelsessted Bilagsfortegnelse 4.1. Forslag til litteraturlæsning

3 Beskivelse af klinisk uddannelsessted Intensivt afsnit 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1. Afdelingstype, organisation og struktur Afdelingen er en almen, multidisciplinær intensiv afdeling. Vi modtager akutte patienter fra hele sygehuset i Næstved og fra andre sygehuse. Intensivt Afsnit er beliggende på 3. etage i højhuset. Afdelingen er indrettet med 6 enestuer. Stuerne er indrettet således, at der på hver stue er udstyr så man hurtigt kan modtage en intensiv patient. Afsnittet har 2 pårørenderum, hvor det er muligt for pårørende at overnatte. Pårørenderummet kan ligeledes benyttes til lægesamtaler, som studierum for studerende m.m. Et lokale kan ligeledes benyttes som studierum i dette rum er afsnittets massagestol placeret Afsnittet har et fælles kontor for læger og sygeplejersker, og en fælles kaffestue med indbyggede personaleskabe Overordnet ledelse af afdelingen Intensivt afsnit i Næstved er den ene af 3 intensive afdelinger i Sygehus Syd. Anæstesiafdelingen i Næstved har sin egen afdelingsledelse, som består af en ledende overlæge, Michael Weber (konstitueret) og ledende oversygeplejerske, Birgitte Skovboe. Afsnitsledelse: Intensiv specialeansvarlig overlæge: Jens Brushøj. Afdelingssygeplejerske: Lillian Wullf. Lægelig souschef: Helle Scharling.(orlov indtil 1/9-2013) Klinisk sygeplejerske med souscheffunktion: Pia Bakkegaard. Uddannelsesansvarlig med souscheffunktion: Susanne Christoffersen Afsnittets personalesammensætning Personalesammensætningen består på nuværende tidspunkt af: 36 sygeplejersker. 3 social- og sundhedsassistenter. 1 sygeplejesekretær. (nogle timer formiddag) 1 serviceassistent. Social- og sundhedsassistenterne er veltrænede i den specielle sygepleje omkring den intensive patient, og de har alle været ansat i afdelingen i mange år. Sygeplejerskegruppen består af en stor gruppe med lang erfaring indenfor specialet, en gruppe med nogle års erfaring, og en gruppe med kortere erfaring. Dette giver et varieret kompetenceniveau, som der skal tages hensyn til ved patientfordelingen. Ca. 24 sygeplejersker har den 2 årige specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 7 sygeplejersker har intensiv efteruddannelse. 3

4 1.4. Vagtdækning af personalet Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter arbejder alle i blandede vagter. Vagtbyrden" på et intensivt afsnit er højt, og personalet deltager på lige fod i vagtarbejdet: Ca. halvdelen af arbejdsdagene er personalet enten i natte- eller aftenvagt. Få sygeplejersker har dog udelukkende nattevagter. Personalet arbejder hver 2. og hver 3. weekend. Nogle arbejder kun hver 3. weekend, men så i 12 timers vagter. Vagtdækning af personalet er forskellig, afhængig af sygdom i personalegruppen og plejetyngden hos patienterne, dog for det meste således: Dagvagt: 6-7 sygeplejersker og 1 SSAèr. Aftenvagt: 4 sygeplejersker og 1 SSAér. Nattevagt: 4 sygeplejersker Kliniske vejledere Afsnittet har ansat en Klinisk ansvarlig underviser med souscheffunktion, som har det overordnede ansvar for uddannelsessøgende i afdelingen. Vedkommende deltager i meget begrænset omfang i patientplejen. Der er 2 sygeplejersker i afsnittet, der fungerer som daglig ansvarlige undervisere for de sygeplejestuderende. Funktionsbeskrivelse for ansvarlig klinisk underviser og daglig klinisk vejleder forefindes på D4 og på Intranettet. Afsnittet har et godt læringsmiljø og der er meget focus på læring. De daglige ansvarlige vejledere har mange års erfaring med pædagogik og uddannelse Uddannelse Afsnittet har primært studerende i 11. og 12. modul. Ca. 4 studerende om året og 2 af gangen. Den studerende får en vejleder tilknyttet, som primært vil følges med den studerende. Den studerende og vejleder planlægger i fællesskab forløbet, og de pædagogiske tiltag, bliver tilgodeset ud fra den studerendes niveau og ud fra hvordan den studerende lærer bedst. Vejlederne og de studerende benytter de arbejdsredskaber der er til rådighed i uddannelsen.(portfolio og kompetencekort). Der bliver lagt meget vægt på reflektionssamtaler i hverdagen. Der er altid muligt at finde et rum med adgang til computer, hvor man kan få ro og fordybe sig. Afsnittet uddanner ikke social- og sundhedsassistenter. Som ansat på intensivt afsnit, forventes, at sygeplejersken indenfor et par år påbegynder den 2-årige specialuddannelse til intensiv sygeplejerske. Det betyder, at der kontinuerlig er sygeplejersker, som er under uddannelse, og som skal have vejledning og support. Afsnittet modtager kursister fra andre intensive afdelinger, som ligeledes skal tildeles en mentor. Afsnittet deltager i uddannelsen af paramedicin-elever i begrænset omfang 4

5 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1. Beskrivelse af patientkategorier De patienter som typisk modtages er: Patienter med respirationsinsufficiens: Cronical Obstructive Pulmonary Disease = COPD/ (I daglig tale KOL). Pneumoni. Astma bronchiale. Postopr. Patienter med ustabilt kredsløb: Forskellige shockformer. Sepsis. Akut myokardieinfarkt AMI. Cardielle arytmier. Patienter med væske/elektrolytforandringer. Patienter med behov for smertebehandling Opvågningspatienter. Patienter med forgiftninger: Medikamenter. Alkohol/delirium tremens. Opløsningsmidler. Planter. Patienter med endokrinologiske sygdomme: Coma diabeticum. Coma hepaticum. Patienter med infektioner: Meningitis. Sepsis. Disseminary intravascular coagulation DIC. Børn i intensiv terapi: Respiratorbehandling (RS-virus) Opvågningspatienter Afdelingen modtager børn i meget begrænset omfang 5

6 Visitationen af patienter til intensivafsnittet foretages af vagthavende overlæge/bagvagt, og stamafdelingernes læger i samråd med ansvarshavende sygeplejerske. Patienttilgangen er akut ITA-patienter (def: intensiv terapi afsnits patienter), og der modtages patienter døgnet rundt. Der modtages desuden PITA-patienter (def: postoperativ intensiv terapi afsnits patienter) i begrænset omfang ugentligt. Aften, nat samt weekends modtages opvågningspatienter. Den intensive patients tilstand svinger fra den vågne ukomplicerede til den højintensive komplicerede og dermed er der stor forskellighed i behovet for intensiv observations-, pleje-, behandlings- og monitoreringsniveau. Den intensive patient er kendetegnet ved behov for kontinuerlig observation, diagnostik behandling og pleje på grund af potentielt svigt, akut opstået svigt, reversibelt eller irreversibelt, af et eller flere organsystemer. Patientens sygdom er af en sådan sværhedsgrad, at behandlingen ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Patienten på intensiv repræsenterer alle aldersgrupper og flere lægelige specialer. Sygepleje til den intensive patient sigter på, ud over stabilisering af fysiologiske mekanismer, at bevare og styrke patientens modstandskraft, kontrol og livsmod. Patienten skal have varetaget de grundlæggende plejebehov, akutte situationer og komplikationer skal forudses og forebygges, problemerne skal identifeceres og prioriteres, og de ofte svære etiske overvejelser skal inddrages Begreber i afdelingen Begreber og fænomener, som den studerende vil møde i det intensive speciale er mange og vil indgå i komplekse sammenhænge. Det etiske dilemma er en del af hverdagen, hvor den øgede teknologiske udvikling med flere og flere behandlingstilbud skal samstilles med sygepleje og medmenneskelige hensyn: Etik/moral død, sorg, krise. Udsigtsløs behandling palliation. Ernæring til den intensive patient. Kommunikation med respiratorpatienter. Omsorg for pårørende i sorg/krise. Optimal grundlæggende pleje af den immobile patient. Håb og mestring. Tillid/tryghed. Dokumentation/udvikling. Forebyggelse af intensiv delirium 2.3. Patientforløb i afdelingen Patienter der indlægges på ITA bliver altid indlagt akut. Det sker vi får overflyttet patienter fra andre intensive afsnit, enten på grund af pladsmangel der, eller fordi patienten geografisk har tilhørsforhold her og bliver overflyttet med henblik på videre behandling og pleje. Når der meldes en patient til intensiv, foregår det ved, at den vagthavende anæstesilæge kontakter ansvarshavende sygeplejerske på intensiv og melder 6

7 patienten. Indlæggelsestiden på intensiv afdeling kan variere fra en halv time til flere måneder. Den nye patient modtages på intensiv af en til to sygeplejersker samt anæstesilægen og sengeafdelingens læge. Behandling og pleje planlægges i samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Oftest er der pårørende med, som har behov for information, støtte og omsorg Samarbejdsrelationer Intensivt afsnit har mange samarbejdspartnere: Læger fra sengeafdelingerne. Personale fra undersøgelses- og behandlingsafsnit. Bioanalytikere. Fysio- og ergoterapeuter. Sygehuspræst. Socialrådgiver. Sengeafdelinger. Andre intensive afsnit. Mobil akut team funktion Sygeplejeopgaver i afsnittet Sygeplejersken udfører, formidler, leder og udvikler sygeplejemæssige behov hos den enkelte patient så som: Fysisk: Den personlige pleje, ernæring, mobilisering, medicinering (iv, sc, pr os/i sonde) blande medicin, håndtering af pumper, sygeplejeopgaver i forbindelse med respiratorbehandling, sondeernæring, pleje af CVK, A-kanyle, PICCO, KAD. pleje og behandling af patienter i CRRT-behandling. (dialyse) Assistance ved diverse behandlinger og undersøgelser etc. Psykisk: Vi er meget bevidste omkring hvordan patienter og pårørende reagerer på en indlæggelse i ITA, også ved meget langvarige forløb, hvor patienten ikke husker de første dage/ugers ophold i afdelingen. Forebyggelse og behandling af intensiv delirium. Socialt: Pårørende til den intensive patient har også omsorgsbehov, som skal varetages. Manglen på kontrol, det højteknologiske behandlingsmiljø, usikkerhed og frygt for død eller varige men, en dagligdag, der stadig skal fungere udenfor hospitalet m.v., gør de pårørendes situation meget vanskelig. Sygeplejerskerne deltager løbende i relevante efter- og videreuddannelser, konferencer, temadage m.m. Ledelse og udvikling prioriteres højt i afdelingen. Der arbejdes med kompetenceudvikling og indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel. 7

8 2.6. Sygeplejemetoder Sygeplejersken udvælges udfra muligheden for at opnå et kontinuerligt forløb for patienten. Sygeplejersken har det overordnede ansvar for koordinering og tilrettelæggelse af pleje/behandlingsforløb i egen vagt. Andre sygeplejersker er forpligtet til at følge den pågældende sygeplejerskes planlægning. Hvis ændringer/afvigelser er nødvendige skal disse begrundes. Det er sygeplejerskernes ansvar, at sygeplejejournalerne er så udførligt og korrekt skrevet, at andre sygeplejersker kan passe patienten umiddelbart. Sygeplejersken arbejder efter sygeplejeprocessen, afsnittet benytter den fælles sygeplejejournal foruden et observationsskema. Ved vagtskifte gives rapport for at uddybe de væsentligste problemområder. Som arbejdsredskab, benytter vi en stor white-board tavle hvor navne på patient og sygeplejerske noteres. Arbejdsbyrden er meget varierende og afhænger af antallet af patienter og plejetyngden. Nogle dage er rolige, andre dage er arbejdspresset stort og tempoet højt. Plejetyngden hos den enkelte patient kan variere fra et behov på ½ til 2 plejepersonaler. Plejeformen er tildelt patientpleje, og fordelingen af personalet sker ud fra patienternes plejetyngde og personalets kompetence med henblik på at skabe kvalitet. Formålet med tildelt patientpleje er. At sygeplejersken øger kendskabet til og uddyber sin viden om patienten og dennes sygdomsforløb/helbredelsessituation. At bedre kontinuiteten i det enkelte patientforløb. At bedre kvaliteten af den givne pleje og behandling. At patienten og dennes pårørende møder så få personer som muligt. At skabe tryghed for patienten og dennes pårørende. Personalet afløser hinanden på skift i pauserne, således at der altid er personale omkring patienterne Sygeplejefaglige kvalitets- og udviklingsprojekter Afsnittet arbejder med at udfærdige kliniske retningslinier efter Den Danske Kvalitetsmodel. Arbejdsgrupper der arbejder med at udvikle sygeplejen indenfor forskellige områder af den intensive sygepleje. Afsnittet har/er via Patientsikkert sygehus i gang med at implementere flere pakker til gavn for patientsikkerheden. MUS-samtaler mellem personale og afdelingssygeplejerske 2.8. Mål for sygeplejen Sygeplejen på intensivt afsnit udføres ud fra værdierne respekt, nærvær og faglighed. Målet er: at sygeplejen er præget af høj faglig standard, dvs. at patienten observeres optimalt og relevant i forhold til sin tilstand og plejes ud fra dette med udgangspunkt i den basale sundheds- og sygepleje under hensynstagen til den enkelte patients ønsker, behov og ressourcer. Dette vil gælde både for den 8

9 akutte sygepleje til kritisk syge patienter og til patienter i en stabil fase, men som fortsat kræver intensiv sygepleje. At sygeplejen udføres ud fra fortsat vurdering af ny sygeplejefaglig viden. At evaluere den givne sygepleje for at sikre den til enhver tid bedst mulige sygepleje. At etablere et miljø, der skaber tillid, tryghed og forståelse hos patienten. At etablere et miljø, hvor pårørende føler tryghed og tillid. Det er vigtigt at de pårørende føler sig velkomne, at der er et højt informationsniveau, at vi formår at støtte dem i deres tilstedeværelse og kontakt med patienten og at de får mulighed for at blive medinddraget i plejen. At personalet medvirker til at skabe rammer for afslutningen på livet, når videre behandling er udsigtsløs. At benytte sig af relevante fagpersoner for at højne pleje og behandling. 3. Uddannelsesmæssige forhold Det beskrevne i dette afsnit er et supplement til den fælles beskrivelse af rammerne for klinisk uddannelse på Næstved sygehus Introduktion til afdelingen De studerende vil ca 3 uger før start i afdelingen modtage et velkomstbrev fra afdelingen. De studerende introduceres til afsnittet af en af de daglige ansvarlige vejledere og vil strække sig over 2-3 dage. Der er mange informationer og praktiske ting, som skal introduceres til de studerende, og det er erfaringen, at man som studerende er godt brugt efter de dage. Dernæst begynder man stille og roligt at deltage i patientplejen sammen med sin vejleder, lærer sine nye kolleger at kende og bliver huskendt Planlægning af klinisk uddannelsesforløb Det tilstræbes, at den studerende er i klinikken i både 11. og 12. modul Efter ca. en uge afholdes forventningssamtale. Tilstede er vejlederne og ansvarlig klinisk underviser. Uddannelsessamtaler afholdes efter gældende regler. I 11.modul vil der overvejende være fokus på de udførende og formidlende handlekompetencer. Her forventes at den studerende har: Forståelse for. Kendskab til. Introduceres i - til. træner. 11. modul afsluttes med en klinisk bedømmelse. 9

10 I 12. modul forventes at den studerende yderligere udvikler sine handlekompetencer og kan: Handle, planlægge. Samarbejde, lede. Begrunde. Handle selvstændigt. Have overblik. Medinddrager, udfører. Analysere, lede, udvikle. I denne periode er det sygeplejerskens ledelsesmæssige og udviklende dimension der vil være omdrejningspunktet. 12. modul afsluttes med en klinisk bedømmelse 3.3. Vagtdeltagelse Den kliniske periode er baseret på 30 timers fremmøde pr. uge, primært fra mandag til fredag i dagtimerne. I afsnittet arbejdes 8.25 time om dagen. Det betyder, at den studerende har 3 uger med 4 arbejdsdage og 1 uge med 3 arbejdsdage. Det er lærerigt for den studerende at deltage i vagt- og weekendarbejde sammen med sin vejleder i begrænset omfang. Arbejdsplanen udarbejdes i samarbejde med den studerende Læringsmiljøet i afdelingen Afsnittet har meget fokus på læring og udvikling. Der er mange grupper der skal lære. Alle er opmærksomme på læringssituationer og gør brug af hinandens faglige og pædagogiske kompetencer. Det er aldrig farligt at spørge og der findes ingen dumme spørgsmål Anvendte læringsmetoder/redskaber Som studerende vil man altid følges med sin vejleder eller en anden sygeplejerske. Oplevelsen af at blive kontrolleret kan i starten af den kliniske periode synes overvældende. Vejlederne har mange års erfaring med studerende og tilrettelægger brug af læringsmetoder og redskaber i samarbejde med den studerende og ud fra sin viden og erfaring med didaktik Patientforløb Den studerende vil, om morgenen ved vagtskifte, få tildelt en patient sammen med sin vejleder. Det tilstræbes, at valg af patient vælges ud fra kompleksitet og den studerendes behov for læring. Der er i hverdagen mange faktorer, der skal tages højde for, når patienterne skal fordeles blandt personalet (kontinuitet i patientplejen, kompetencer hos personalet, læringssituationer, sygdom blandt personalet, m.m.). 10

11 3.7. Forventninger til de studerende Du kan forvente, at vi: Viser dig respekt som menneske. Vejleder og råder dig. Stiller spørgsmål og svarer på dine. Begrunder vores handlinger. Underviser dig i afdelingens rutiner. Underviser dig i enkelte somatiske lidelser eller giver dig tid til det selv. Giver dig tid til og mulighed for at danne egne meninger og holdninger. Giver plads til dig og din viden. Er åbne for kritik. Er parate til nytænkning. Bærer over med dine mangler. Konfronterer dig med dine mangler. Overholder uddannelsessamtaler. Tilknytter dig faste vejledere. Løbende evaluerer dig. Gradvist giver dig større ansvar og opgaver Hvordan evalueres klinisk uddannelsessted Den studerende udfylder et elektronisk evalueringsskema. Afsnittet vil meget gerne modtage en uddybende skriftligt evaluering. Evalueringen bruges til at udvikle og forbedre læringsmiljøet. Udarbejdet d. 7. februar Revideret d. 7/ Uddannelsesansvarlig: Susanne Christoffersen tlf. nr mail sco@regionsjaelland.dk Funktionsbeskrivelser. Uniformsetikette. Mål for sygeplejen og værdigrundlag lægges ind samlet for alle Bilagsfortegnelse Bilag 1: Forslag til litteraturlæsning. 11

12 Bilag 1. Forfatter(e) Titel/Forlag Udgave Udgivet Adam, Sheila K. Intensiv sygepleje 2. udgave 2002 Osborne, Sue Viden og Praksis Cullberg, Johan Krise og udvikling: Et psykoanalytisk og socialpsykiatrisk studie - Hans Reitzel, København 5.udg. 2.oplag 2007 Dybwik, Knut Respiratorbehandling Lærebok for sykepleiere 2.udg Engquist, Allan Rationel væske - elektrolytbehandling og ernæring, Munksgaards Forlag Falk, Bent At være der hvor du er Om samtale med kriseramte Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2.udg udg Feldmann, Wulf Hospitalspsykologi, Sundhedspsykologi (lig hosp.psykologi 2. udg. Munksgaards Forlag 3. udg Glinsvad, Birthe Samtalesituationer - kommunikation i sygeplejen - Munksgaards Forlag 1. udg. 4. oplag 1996 Glinsvad, Birthe Guldbrandsen, Tove & Stubberud m.fl. Pædagogik og sygepleje Munksgaards Forlag 1.udg Intensiv sykepleje 2..udg Hessov Ib Klinisk ernæring 4.udg Jersild, Casper m.fl. Transfusionsmedicin og intravenøs væsketerapi udg

13 Kristoffersen. Nina Jahren Lange, p. og Vestbo. J Lange, Christian Lumholtz, Ib m.fl. Nyt Nordisk Forlag Almen sygepleje 1-4 Kronisk obstruktive lungesygdomme, Medicinsk Kompendium Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck Lommevejledning i almindelige arytmier, Fortolkning og behandling Blue Sensor, Ambu Lægemiddellære og akutte forgiftninger. - Nyt Nordisk Forlag, København 1.udg udg version udg Meiniche Anne To kaffe og en staveplade Historien om en ulykke 1.udg Pedersen, Court m.fl Sygdomslære og sygepleje Nut Nordisk forlag 12.udg Skanning, Peter Voldum, Lars Springborg, Anni Nielsen, Oluf Anatomi og fysiologi I + II Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København Biokemi - Nyt Nordisk Forlag, København 2. udg udg Stansstrup, Jette Anatomi og fysiologi - indlæringsopgaver. - Nyt Nordisk Forlag, København Stephensen, Niels Kirurgi 2 Ortopædkirurgisk kirurgi Nyt nordisk Forlag København 2. udg udg

14 Hjemmesider: Genoplivnings pjece Lægemiddelkataloget Wammen, M. Evidensbaseret sykepleie, artikel 1,2 og 3 Nydahl, Peter. Det bedste er, at du selv bestemmer eller R/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_ : 402: 259: 14

15 15