LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Borgerrepræsentationen har den 22. september 2005 vedtaget lokalplan nr. 395 Karens Minde. Lokalplanen er bekendtgjort den 17. oktober 2005 og tinglyst den 21. december Københavns Kommune

2 Indhold Baggrund for lokalplanen... 3 Lokalplanens formål... 3 Baggrund... 3 Karens Minde-området... 4 Lokalplanområdet og kvarteret... 5 Planforhold... 6 Tillæg til Kommuneplan Plejeboligbebyggelsen... 7 Skyggediagrammer... 8 Den tæt-lave boligbebyggelse... 9 Intentioner i lokalplanen i øvrigt Byarkitektonisk vurdering Registrering af fredede dyrearter Planens påvirkning af miljøet Ny miljølovgivning Trafikstøj Virksomheder Forurening af undergrunden Nedsivning af regnvand Miljørigtigt byggeri Fjernvarme Lokalplan Formål Område Anvendelse Vej- og stiforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Udstykninger Retsvirkninger Delvis ophævelse af byplan Tegning nr Tegning nr LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

3 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Luftfoto af lokalplanområdet set fra syd. Området afgrænses mod syd af Øresundsbanen. Luftfoto (april 2004): JW luftfoto. Lokalplanens formål Lokalplanens hovedformål er at muliggøre opførelsen af plejeboliger og tæt-lav boligbebyggelse på dele af Karens Minde-området. Herudover fastlægges bestemmelser om opretholdelse og udbygning af eksisterende institutioner, om bevaringsværdig bebyggelse og om opretholdelse af de grønne rekreative kvaliteter i resten af området. Baggrund Lokalplanen er primært foranlediget af ønsker fra Sundhedsforvaltningen om at opføre plejeboliger i Kongens Enghave, som er en bydel uden plejeboliger. Dette var allerede et ønske i 1998, men først nu er der blevet budgetmæssig mulighed herfor. I 1998 vurderede Bygge- og Teknikforvaltningen, at en placering i udkanten af Karens Minde-området ved Verdisvej var den mest velegnede placering. Lokale beboergrupper har været imod inddragelse af de rekreative arealer på Karens Minde-området til plejeboliger (og boligformål i øvrigt) og har foreslået alternative placeringsmuligheder i bydelen. Forvaltningen finder dog fortsat, at den mest velegnede placering er på Karens Minde-området. Som en opfølgning på kommunens boligpolitik ønsker forvaltningen samtidig at muliggøre tæt-lavt boligbyggeri i området, idet arealet er et af de eneste steder i kommunen, hvor kommunen ejer arealer, der er velegnet til denne boligtype. I forbindelse med lokalplanarbejdet er de forvaltninger, der har institutioner i området, blevet spurgt om eventuelle ønsker således, at lokalplanen kan tage højde herfor. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 3

4 Baggrund for lokalplanen Karens Minde-området Karens Mindes hovedbygning set fra sydvest. Dansepavillonen kan anes til højre i billedet. C. P. Børnehaven set fra den eksisterende vejadgang mod nord. Sjælør Kirke med boligbebyggelsen ved Rubinsteinsvej i baggrunden, set fra Karens Mindes haveanlæg. Området ved Tartinisvej, hvor plejeboligerne skal opføres, set fra syd. Lokalplanområdet ligger i bydelen Kongens Enghave og omfatter området afgrænset af Wagnersvej, Pumpehusvej, Øresundsbanen, Tartinisvej og Rubinsteinsvej. Området, der udgør ca. 11 ha og for størstedelens vedkommende ejes af Københavns Kommune, ligger i koblingspunktet mellem Kongens Enghaves boligkarreer og naturområdet mod syd. Indgangen til området er præget af Karens Mindes markante hovedbygning opført i renæssancestil omgivet af friarealer med park-karakter i forlængelse af Sjælør Boulevards grønne træk. Når man bevæger sig videre ned i området passeres en dansepavillon og staldbygninger i forbindelse med Børnenes Dyremark samt arealer med mere uplejet beplantning, hvor der bl.a. eksisterer et lille mosehul. Den sydlige del af området kaldet Stejlepladsen er præget af uplejet natur. Området afgrænses af banen, der blev indviet i slutningen af 1990 erne som en del af Øresundsforbindelsens landanlæg. Hovedbygningen til Karens Minde er opført i 1879 og i 1914 udvidet med en større tilbygning. Karens Minde blev anvendt til institution for evnesvage, først som selvejende institution, derefter som statsinstitution. I 1980 overtog Kommunen institutionen, der blev nedlagt i slutningen af 1980 erne. Herefter blev hovedbygningen renoveret, og Kongens Enghave Bydelsråd flyttede ind sammen med Sydhavnens bibliotek og medborgerhus samt Kvarterløft Kongens Enghave. Bydelsrådet blev nedlagt i 2001 og Kvarterløft-projektet ophørte i I dag anvendes huset til Kulturhus, hvor der foregår aktiviteter som børnekultursted, lokalhistorisk arkiv, café, medieværksted, mødeaktiviteter m.v. Hovedbygningen er omkranset af et haveanlæg med parkagtig karakter. Umiddelbart i nærheden af hovedbygningen ligger den mere end 100 år gamle fredede dansepavillon, der blev flyttet til Karens Minde i Dansepavillonen er tegnet af Bindesbøll i 1851 og oprindeligt opført til Skt. Hans Hospital i Roskilde. Børnenes Dyremark ligger umiddelbart syd for hovedbygningen i de gamle skur- og staldbygninger, og er et fristed for børn, hvor det er muligt at holde kaniner og høns. Desuden er der heste og geder. Vest for Børnenes Dyremark ligger C. P. Børnehaven, der er en særlig daginstitution for handicappede. Børnehavens grundareal er på ca m 2, og den eksisterende bygning er på ca. 700 m 2. For at sikre børnehavens udvidelsesmuligheder i fremtiden ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at få mulighed for at opføre en tilbygning på ca. 450 m 2. Desuden er der forhandlet om ændring af vejadgangen for at undgå trafik over Karens Minde-området. Sjælør Kirke med tilhørende menighedsrådslokaler, fritidshjem og præstebolig samt fritidshjemmet Rubinen ligger ved Rubinsteinsvej nord for C. P. Børnehaven. Kirken er i Bydelsatlas for Kongens Enghave klassificeret som en fredet bygning med baggrund i loven om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Et kommunalt areal ved Tartinisvej/Verdisvej, der bl.a. anvendes til parkeringsplads, skal sammen med en mindre del af Karens Minde-området anvendes til plejeboligerne. I den sydvestlige del af området ligger en tidligere spejderhytte, der har været anvendt til forskellige formål. Denne bygning skal flyttes i forbindelse med op- 4 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

5 Baggrund for lokalplanen Strandparkskolen set fra Pumpehusvej mod sydvest. førelse af plejeboligbebyggelsen. Syd for spejderhytten ligger Haveforeningen Frederiksholm, der fremtræder med pæne, velordnede haver og bygninger. Der er indgået en 25-årig lejekontrakt med haveforeningen gældende indtil 1. januar Vest herfor ligger 3 nyttehavelodder, der er en del af Haveforeningen Solskrænten. Begge foreninger er godkendt som varige. Strandparkskolen på Pumpehusvej 10 er en specialskole under Uddannelsesog Ungdomsforvaltningen. Bygningerne udgør i alt ca m 2. På arealet syd herfor ligger Stejlepladsen, der er opkaldt efter områdets tidligere funktion som garntørrings- og tjæringsområde for Fiskerihavnens bundgarnsfiskere. Her ønsker kommunen at muliggøre tæt-lavt boligbyggeri. Der er igennem de senere år arbejdet på at forbedre Karens Minde-området. Det tidligere Kvarterløftsekretariat søgte om midler hertil, og i 2003 gav Byudviklingspuljen midler til at forbedre arealerne omkring Karens Mindes hovedbygning og til at etablere cykel-/gangstier samt en ridesti gennem området. Projektet blev gennemført i De nyetablerede anlæg berøres ikke af de påtænkte byggerier. Lokalplanområdet og kvarteret Den nyanlagte stiforbindelse gennem området, set fra syd. Den sydøstligste del af området, hvor den tæt-lave boligbebyggelse muliggøres, set fra vest ud mod Pumpehusvej. Karens Minde-området indgår i et større grønt forløb fra Vestre Kirkegård, via Sjælør Boulevard over Tippen til Kalveboderne. Sydvest for Øresundsbanen ligger Valbyparken, kolonihaveforeningen Musikbyen og ubebyggede grønne arealer. Tippen indgår i Kalvebodkilefredningen fra 1990, der også omfatter Amager Fælled og Vestamager, og er fastlagt til offentligt grønt område med opretholdelse af områdets biologiske, landskabelige og rekreative funktioner. Øst for området ligger haveforeningerne Frederikshøj, Mozart samt Sydhavnen. Haveforeningerne Frederikshøj og Mozart er i kommuneplanen begge fastlagt til boligformål. Frederikshøj rummer mange spændende og fantasifulde selvbyggerhuse, der er præget af gedigne genbrugsmaterialer fra nedrevne københavnske bygninger. Haverne i Mozart er store og er præget af meget varieret bebyggelse fra små træskure til parcelhuslignende bygninger. Der er et lokalplanforslag under udarbejdelse for Frederikshøj og Mozart, der har til formål at lovliggøre den eksisterende helårsbeboelse. Haveforeningen Sydhavnen rummer fortrinsvis nyttehaver, forsynet med små skure. Nord og vest for Karens Minde ligger 3-4 etages boligbebyggelser udformet som karréer eller stokke. Bebyggelserne på den nordvestligste side er opført i 3½ etage. Bykvarteret, der kaldes, Musikbyen blev planlagt i 1920 erne af Københavns Kommune på baggrund af ønsker fra en række private grundejere. Karrébebyggelserne nærmest Karens Minde blev opført i 1930 erne i 3-4 etager. Musikbyen gennemskæres af Sjælør Boulevard, der forløber fra Vigerslev Allé i nord til Wagnersvej i syd. Den sydlige del af Sjælør Boulevard er anlagt i en bredde af 55 m, hvor de midterste 30 m er anlagt som offentligt grønt areal med legeplads m.m. Sjælør Boulevard skaber hermed et nord-sydgående grønt rekreativt bånd, der har stor betydning for bydelens sammenhæng. Som led i kvarterløftprojektet blev gennemført projektet Den grønne nerve, som havde til formål at gøre strækningen Stubmøllevej/Hammelstrupvej, Mozartsvej, Borgbjergsvej og videre op til Tranehavevej til et grønt gadestrøg. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 5

6 Baggrund for lokalplanen Kongens Enghaves detailhandel er i dag koncentreret omkring Mozarts Plads og Borgbjergsvej, der sammen med Mozartsvej danner et centerstrøg med butikker, institutioner, caféer og andre samlingssteder. I Teglværkshavnen foregår en byomdannelse fra et gammelt industri- og havneområde til et moderne, integreret byområde med erhverv og boliger. Bydelen har flere store ældreboligkomplekser, der alle er renoveret inden for de senere år: Engholmen Nord, Engholmen syd og Tranehavegård. Bydelens forsyning med ældreegnede boliger er bedre end i kommunen som helhed, hvilket modsvares af, at bydelen bebos af relativt mange ældre og førtidspensionister. Bydelen rummer derimod ingen plejeboliger, hvorfor der er grundlag for etablering af et antal moderne plejeboliger. Planforhold I Kommuneplan 2001 er lokalplanområdet udlagt til forskellige formål. En del af området er udlagt til offentlige rekreative formål et O1-område i forlængelse af Sjælør Boulevard samt et O1-område med haveforeningen Frederiksholm m.m. Herudover er der et O2-område langs Pumpehusvej med Karens Mindes hovedbygning, Børnenes Dyremark og Strandparkskolen samt et O2- område ved Rubinsteinsvej med Sjælør Kirke ned til C. P. Børnehaven. Den resterende del af lokalplanområdet omfatter en mindre ubebygget del af B3-området ved Tartinisvej, samt to større B*-områder med særlige bestemmelse om, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlægges i den videre planlægning. Det ubebyggede areal i B3-området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 15 fra 1948, hvor det er opretholdt som et pladsareal i overensstemmelse med en ældre gade- og bebyggelsesplan. Byplanvedtægten omfatter endvidere området ved Sjælør Kirke, der er fastlagt til offentlige formål. Byplanvedtægten bliver ophævet, for så vidt angår de arealer, der er omfattet af lokalplanen. Det foreliggende forslag til udbygning af Karens Minde-området forudsætter ændringer af kommuneplanens rammer, hvorfor der samtidig med lokalplanen er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Tillæg til Kommuneplan 2001 Forslag til Kommuneplantillæg. Opførelse af plejeboliger og tæt-lav boligbebyggelse forudsætter udarbejdelse af et kommuneplantillæg, bl.a. fordi der i de eksisterende rammer står, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlægges i den videre planlægning. Samtidig er det ønskeligt at fastlægge hvilke arealer, der ønskes anvendt til institutionsformål, og hvilke, der fortsat ønskes anvendt til rekreative grønne arealer. I kommuneplantillægget udvides O1-områderne på Karens Minde m.m. med godt halvdelen af de nuværende B*-områder, samt med Børnenes Dyremark, der hidtil er indgået i O2-området med Karens Mindes hovedbygning og Strandparkskolen. Som konsekvens heraf fastlægges der tre O2-områder til offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent på 60 - med mindre korrektion af den nuværende afgrænsning mod O1-området i Sjælør Boulevards forlængelse. Til de planlagte plejeboliger fastlægges et O3-område til offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, som omfatter en mindre del af det 6 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

7 Baggrund for lokalplanen nuværende B3-område ved Tartinisvej samt en mindre del af det tilgrænsende B*-område. Endelig fastlægges et område til tæt-lav boligbebyggelse - et B1-område med en maksimal bebyggelsesprocent på 40 - på en del af det nuværende B*-område langs den sydligste del af Pumpehusvej. Plejeboligbebyggelsen Sundhedsforvaltningen ønsker at opføre 70 plejeboliger med dertil hørende fælles opholds- og servicearealer primært for beboerne og eventuelt også for kvarterets ældre. Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) har for Sundhedsforvaltningen udarbejdet et oplæg til et byggeprogram, der omfatter en bebyggelse med et bruttoetageareal på i alt ca m² eksklusive kælder. Kælderetagen udgør ca. 800 m 2. Bebyggelsen foreslås udformet som et F-formet bebyggelse i 4 etager, der mod nord og vest relaterer sig til den omgivende etageboligbebyggelse og afslutter denne. Mod øst og syd åbner bebyggelsen sig mod de store grønne rekreative arealer. Der skabes hermed mulighed for at trække de grønne områder ind i bebyggelsen og tilføre udearealerne en stor kvalitet. Ved denne bygningskrop skabes mulighed for at opdele fællesarealer og minimere gangafstande, som anbefalet i boligpolitikken for ældre. I stueetagen etableres en foyer med reception/modtagelse, kontorer, personalerum, café, aktivitetslokaler m.v. samt 10 boliger. På de øvrige tre etager placeres 20 boliger på hver etage med tilknyttede bolig- og servicearealer, spiseplads, opholdsrum og terapi-/aktivitetslokale. Fra fællesarealerne er der adgang til en større syd-/østvendt terrasse orienteret mod havearealerne. Alle boliger indrettes som fleksible 2-rums boliger med tilhørende altan/terrasse. Fleksibiliteten Visualisering af plejeboligbebyggelsen. Lokalplanens bestemmelser om facadematerialer og udformning skal sikre, at det store bygningsvolumen får en lethed og variation med reliefvirkning i facaderne. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 7

8 Baggrund for lokalplanen 21. marts kl juni kl marts kl juni kl marts kl juni kl Skyggediagrammer 21. juni kl LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

9 Baggrund for lokalplanen består bl.a. i en mulighed for parvis sammenlægning af to lejligheder til en ægteparbolig. Bebyggelsens formmæssige udtryk er tænkt som en kombination af åbne, lette og transparente facadepartier mod havearealer og de grønne områder mod syd og øst og mere lukkede facader med mere tyngde og med integrerede vinduespartier og altaner mod nord og vest. Stueetagen gives her et mere åbent og transparent udtryk for at fremstå imødekommende i forhold til udefrakommende og det omgivende kvarter. Der placeres parkering foran plejeboligbebyggelsen mod Tartinisvej, som skal være af størrelsesordenen 1-parkeringsplads pr. 5 boliger svarende til 14 pladser. Lokalplanen muliggør den i oplægget til bygherreprogram skitserede bebyggelse. Plejeboligerne skal være almene boliger, og de vil formentlig blive udbudt som et bygherreudbud med forslag til bebyggelsen. I dette udbud kan kommunen stille forskellige bedømmelseskriterier ud over økonomi. Et af disse vil være, at lokalplanens bestemmelser skal overholdes, og et andet vil være, at der stilles krav til den arkitektoniske udformning. Den tæt-lave boligbebyggelse Som led i kommunens boligpolitik er det et ønske at opføre familieegnede boliger som tæt-lav bebyggelse på den sydøstlige del af Karens Mindeområdet. Der kan dog gives tilladelse til indpasning af seniorboligfællesskaber. Boligerne forudsættes opført som to etages haveboliger, der skal placeres og udformes i samspil med de grønne omgivelser. Det kommunale areal med boligbebyggelsen vil ligesom plejeboligerne blive sendt i offentligt udbud, hvilket også vil ske efter lokalplanens endelige vedtagelse. I dette udbud kan der anvendes samme kriterier som for plejeboligerne. To alternative eksempler på bebyggelsesplan for de tæt-lave boliger. I begge forslag er vist 44 boliger, som svaret til det antal, der kan opføres på det kommunale areal. Hvis matr. nr. 486 Kongens Enghave, København erhverves, vil der kunne opføres 48 boliger. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 9

10 Baggrund for lokalplanen Intentioner i lokalplanen i øvrigt Området med mosehullet, set fra øst. Byarkitektonisk vurdering Udgangspunktet for lokalplanens og kommuneplantillæggets afgrænsning af de enkelte områder har været, at de arealer, der ikke anvendes til institutioner, plejeboliger og tæt-lav boligbebyggelse, opretholdes til offentlige rekreative formål. Lokalplanen danner i øvrigt grundlag for, at der kan ske en udmatrikulering af de enkelte institutioner. Karens Minde-området er på ca. 10 ha, hvoraf ca. 1,5 ha i dag anvendes til eksisterende institutioner og Karens Mindes hovedbygning. Med planen inddrages ca. 2 ha til plejeboliger, familieboliger og udvidelse af institutioner. Der resterer således ca. 6,5 ha til rekreative grønne arealer, hvoraf ca. 2 ha anvendes til kolonihaver/nyttehaver. Fastlæggelse af byggefelter og bygningsvolumen for ny bebyggelse tager udgangspunkt i hensyntagen til de eksisterende omgivne bebyggelsers forskellige karakterer samt områdets rekreative værdier. Der vil med plejeboligbebyggelsen ske en afrunding af stokbebyggelsen ved Tartinisvej, og den tæt-lave boligbebyggelse vil tilføre den sydlige del af Pumpehusvej kvalitet og aktivitet. Registrering af fredede dyrearter Ifølge EU lovgivningen (Habitatdirektivet, artikel 12) har kommunen pligt til at undersøge området for beskyttede arter og sikre sig, at de opretholdes i samme omfang som hidtil. Af hensyn til særligt padder og tudsers årscyklus gennemføres disse undersøgelser mest hensigtsmæssigt i maj til juli. Forvaltningen har derfor fået udført en sådan undersøgelse i maj juli 2005, inden lokalplanens endelige vedtagelse. Resultatet af undersøgelsen viser, at realisering af lokalplanens byggemuligheder ikke hindrer, at der kan opretholdes en paddebestand i området. Kommunen skal i øvrigt vurdere om anlæg i området kan påvirke bestanden negativt, og hvilke foranstaltninger, der skal til for, at bestanden kan bevares i uindskrænket omfang. I forhold til de nye bebyggelser er det derfor vigtigt, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen tages hensyn til, at byggepladsaktiviteter ikke påvirker mosehullets nære omgivelser, og at afvanding og anlæg af byggeri og friarealer udføres under hensyntagen til frøhullets opland og eventuelle bestand af særligt den grønbrogede tudse. Planens påvirkning af miljøet Realisering af lokalplanen forventes at påvirke området positivt, idet der bliver tilført ca. 70 plejeboliger og familieboliger til området. Det er vurderet, at plejeboligerne kun vil generere en mindre biltrafik, og at dette vil give mindst gener, hvis det sker fra Verdisvej via Spontinisvej. Familieboligerne vil afkaste lidt mere trafik, men det er planen, at Pumpehusvej skal forbedres. Samtidig sikrer planen, at de resterende arealer fastholdes som rekreative grønne arealer. Ny miljølovgivning Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der foretages en vurdering af, om bl.a. en fysisk plan får væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis den gør, skal der udarbejdes en miljøvurdering. Loven trådte i kraft den 21. juli 2004, og planer igangsat før denne dato kan færdigbehandles uden dette krav. Dermed er lokalplanen og kommuneplantillæg- 10 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

11 Baggrund for lokalplanen get, som Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget besluttede at igangsætte i efteråret 2003, ikke omfattet heraf. Trafikstøj De gader, der indgår i lokalplanområdet, er bydelsgader, hvor det ækvivalente trafikstøjniveau skønnes at ligge under 60 db(a). Mod syd afgrænses området af støjvolden langs Øresundsbanen, hvor støjen ikke overstiger 60 db(a) uden for jernbanens terræn, ligesom vibrationer fra jernbanen heller ikke giver gener. Trafikken afgiver dermed ikke støj i belastende omfang, hvorfor der ikke i lokalplanen er optaget bestemmelse om foranstaltninger mod støjgener. Virksomheder På Pumpehusvej 1 og 5 ligger to autoværksteder. Vejledende afstandskrav til boliger er ud fra erfaring sat til 20 meter, som overholdes ved placering af den tæt-lave boligbebyggelse mod Pumpehusvej. Miljøkontrollen vurderer derfor, at der ikke vil være problemer med placering af boliger som forudsat. Forurening af undergrunden Ved bygge- og anlægsarbejder og inden overgang til mere følsom anvendelse, som beboelse og børneinstitutioner, skal der ifølge lov om forurenet jord søges tilladelse hos Miljøkontrollen. Hvis der ved et gravearbejde stødes på forurenet jord, skal arbejdet standses, og forureningen anmeldes til Miljøkontrollen. Bortskafning af forurenet jord skal ske efter Miljøkontrollens anvisning. Miljøkontrollen har historiske oplysninger om aktiviteter, der kan have ført til forurening og konkrete oplysninger om jord- og grundvandsforurening på en række af ejendommene inden for lokalplanområdet. Karens Minde-området ligger ved den oprindelige kystlinie. Mod syd og vest grænser området op til Musikbyen og Valbyparken, der er gamle lossepladser. Haveforeningen Frederiksholm i lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven. Her er konstateret kraftig forurening med bly, cadmium og tjærestoffer. Ved C. P. Børnehaven og Strandparkskolen er der konstateret svag forurening med cadmium og tjærestoffer. Nordvest for plejeboligerne ved Tartinisvej 2-28 er der observeret losseplads. Området med den tæt-lave boligbebyggelse er ikke undersøgt, men det må forventes, at området er forurenet. En kortlægning af et areal betyder, at der skal tages hensyn til forureningen, og at der skal søges om tilladelse hos Miljøkontrollen, hvis der ønskes ændret anvendelse til følsomme formål som boliger, institutioner og kolonihaver m.m., eller ved påbegyndelse af et anlægsarbejde. Ved boliger og institutioners udearealer, der anvendes til gårdanlæg, legeplads eller lignende, skal den øverste ½ meter på de ubefæstede arealer bestå af dokumenterede rene materialer. Nedsivning af regnvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor nedsivning ikke umiddelbart tillades. Det er Københavns Kommunes mål at fastholde grundvandet under byen til drikkevandsformål og til søer samt vandløb, jf. Grundvandsplan 2000 for Københavns Kommune. Miljøkontrollen anbefaler generelt, at der etableres nedsivningsanlæg i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri, såfremt det er muligt uden risiko for drikkevandsressourcerne. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 11

12 Baggrund for lokalplanen Miljøkontrollen har besigtiget området, hvor de fandt vådområdet og et mosehul. Omfanget heraf kunne ikke vurderes. Vandstanden i mosehullet har de sidste år været svingende. Ved tilførsel af overfladevand fra dræn og tagvand kan vandmængden i mosehullet sandsynligvis øges. Der må dog ikke ske utilsigtede oversvømmelser ved kraftig regn. Miljøkontrollen vurderer, at mosehullet bør bevares som et vandhul med relativ lav vandstand og ikke omdannes til en sø med fisk. Kommunen kan ved Byggeri & Bolig give tilladelse til nedsivning af uforurenet regnvand til uforurenet undergrund efter forudgående undersøgelser og vurdering af et konkret projekt. Miljørigtigt byggeri Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, kan bestilles på Internettet eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. Fjernvarme Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Inden for hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, ved støttet byggeri samt kommunalt byggeri, mens private opfordres til at hente ideer herfra. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kommunale og statslige indstanser, hvor der kan hentes oplysninger i forbindelse med miljøorienteret nybyggeri. Området er fastlagt som fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan, der i 1988 er vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet). Som led i planen har Borgerrepræsentationen i 1993 vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme. For lokalplanområdet betyder det, at der ved nybyggeri og ved udskiftning af hovedvarmekilde er krav om tilslutning til fjernvarme. 12 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

13 LOKALPLAN I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for området begrænset af Wagnersvej, Pumpehusvej, Øresundsbanen, østskel af ejendommene matr. nr. 340 og 346 Kongens Enghave, København, Tartinisvej, Verdisvej, Rubinsteinsvej, Wagnersvej og Sjælør Boulevard. 1. Formål Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for opførelse af plejeboliger og tæt-lav boligbebyggelse på dele af Karens Minde-området, for opretholdelse og udbygning af eksisterende institutioner, for udpegning af fredet og bevaringsværdig bebyggelse og for sikring af de rekreative kvaliteter i resten af området. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - Plejeboligerne skal indpasses i området således, at der opnås en arkitektonisk tilfredsstillende afrunding af de eksisterende boligstokke vest for området og i forhold til de grønne rekreative arealer øst for bebyggelsen. - Den tæt-lave boligbebyggelse i den sydøstlige del af området skal i overensstemmelse med kommunens boligpolitik rumme attraktive familieegnede helårsboliger. - Ny bebyggelse skal udformes i et nutidigt formsprog ud fra en bærende arkitektonisk idé, der sikrer et kvalitativt helhedspræg. - Eksisterende bygninger, der rummer særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, skal bevares, og den løbende vedligeholdelse og fornyelse skal ske med respekt for bygningernes oprindelige arkitektoniske fremtræden. - De resterende grønne arealer fastholdes til offentlige rekreative funktioner, herunder kolonihaver, til betjening af bydelen. - Den offentlige adgang gennem området skal sikres ved fastlæggelse af cykel- og gangstier med tilknytning til de omkringliggende veje samt stibroerne over Øresundsbanen. - Ved krav om grønne arealer, ved brug af naturlige og/eller genanvendelige materialer, ved etablering af miljømæssige servicefunktioner samt ved hensyntagen til fodgængere og cyklister tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. 2. Område Stk. 1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr.nr. 4, 5a, 344, 345, 386, 440, 441, 486, 488, dele af ejendommene matr.nr. 292 og 487 samt umatrikulerede offentlige vejarealer Kongens Enghave, København, og alle parceller, der efter den 1. december 2004 udstykkes i området. Stk. 2 Lokalplanområdet opdeles i underområderne IA, IB, IC, ID, II og III som vist på tegning nr. 1. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 13

14 3. Anvendelse Stk. 1 For område IA, IB, IC, og ID gælder: Områderne fastlægges til offentlige formål samt private institutioner m.v. af almen karakter, der naturligt kan indpasses i området. Der må opføres eller indrettes bebyggelse til institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål, sportsanlæg, sundhedsmæssige formål, kulturelle formål, miljømæssige servicefunktioner, ældreboliger samt administration. Til hver institution/anlæg må der opføres eller indrettes enkelte boliger til brug for portner eller andre personer med lignende tilknytning til institutionen/anlægget. Område IA må primært anvendes til plejeboliger med tilhørende servicefaciliteter. Område IB må primært anvendes til kirke, præstebolig og daginstitutioner. Område IC må primært anvendes til skole. Område ID må primært anvendes til medborgerhus, administration, bibliotek m.v. Stk. 2 For område II gælder: a) Området fastlægges til helårsboliger i form af énfamiliehuse. Herudover kan der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Indretning af bebyggelse må ikke ske således, at institutioner og lignende placeres over etager med boliger. b) Nye boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 100 m 2, og ingen bolig må være mindre end 90 m 2. Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser. Endvidere kan Bygge- og Teknikudvalget fravige bestemmelserne om boligstørrelser i forbindelse med opførelse af seniorboligfællesskaber. c) I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1. pct. af etagearealet samt anlæg for affaldssortering (miljøstationer). Kommentar Ved krav om helårsbeboelse forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til feriebolig. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Fællesanlæg for bebyggelsens beboere kan være fælles vaskeri, beboerlokaler, værksteder, beboerhotel og lignende. Stk. 3 For område III gælder: Området fastlægges til rekreative formål i form af offentligt tilgængelige grønne arealer samt koloni- og nyttehaver jf. tegning nr. 1. I Haveforeningen Frederiksholm må overnatning finde sted i sommerhalvåret (1. april 1. oktober), mens overnatning i Haveforeningen Solskrænten ikke må finde sted. 14 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

15 4. Vej- og stiforhold Stk. 1 Mod Wagnersvej opretholdes den eksisterende vejlinie på størstedelen af strækningen, jf. dog stk. 7. Stk. 2 Mod Pumpehusvej fastlægges østskellet af matr. nr. 4 ibid. og en forlængelse heraf mod nord som vejlinie som vist på tegning nr. 1. Stk. 3 Mod Tartinisvej fastlægges en 18,83 m vejudlægslinie, som forlænges mod syd som vist på tegning nr. 1. Stk. 4 Mod Verdisvejs forskudte forlængelse fastlægges en vejlinie i nordskel af matr.nr. 345 ibid. Stk. 5 Mod Rubinsteinsvej opretholdes den eksisterende vejudlægslinie med en forlængelse mod syd til vendeplads og stiforbindelse til Verdisvejs forskudte forlængelse som vist på tegning nr. 1. Vejadgangen til C. P. Børnehaven skal foregå fra Rubinsteinsvej. Kommentar Vejadgangen til C. P. Børnehaven via Rubinsteinsvej skal forhindre unødvendig trafik på Karens Minde-området. Trafikken kan inde på børnehavens areal ledes langs det nordligste hegn til den eksisterende parkeringsplads øst for bebyggelsen. Stk. 6 Mod Sjælør Boulevard opretholdes eksisterende vejlinier/vejudlægslinier, jf. dog stk. 7. Stk. 7 Vejanlæg og vejudlæg, der på tegning nr. 1 er vist med gråtone, kan henholdsvis nedlægges som vej og ophæves som vejudlæg, når betingelserne herfor i hvert enkelt tilfælde er opfyldt. Kommentar Den østlige del af Wagnersvej er anlagt som 2 veje på en strækning. Lokalplanen muliggør, at den sydligste vej nedlægges. I en kommende lokalplan for naboarealerne øst for lokalplanområdet vil den sydlige del af Wagnersvej øst for Pumpehusvej blive foreslået nedlagt. Vejudlægget på matr.nr. 345 ibid., der kan nedlægges, skal indgå i plejeboligernes areal. Det vejudlæg, der kan ophæves i forlængelse af Sjælør Boulevard, er aldrig blevet anlagt. Stk. 8 De umatrikulerede offentlige vejarealer op til Øresundsbanen opretholdes som rampe- og trappeanlæg til stibroerne over banen. Stk. 9 I den sydøstlige del af området opretholdes vejudlægget til en adgangsvej-/sti fra Pumpehusvej til Haveforeningen Frederiksholm. Stk. 10 I område II skal der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse fastlægges et stisystem med 3 m brede stier. I forbindelse med eventuel udstyk- LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 15

16 4. Vej- og stiforhold ning af den i 5, stk. 3 muliggjorte bebyggelse, jf. 8, forudsættes stierne udlagt som privat fællesvej/sti. Stk. 11 Blinde veje skal forsynes med vendepladser efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Stk. 12 Der fastlægges 3 m hjørneafskæringer. Stk. 13 Belægninger, belysning, beplantning og inventar i øvrigt på vej- og stiarealer skal udformes på en måde, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse medvirker til at give området en kvalitativ fremtræden. Vej- og stiarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1 For område IA gælder: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. b) Bebyggelsen skal opføres inden for det på tegning nr. 2 viste byggefelt og placeres og udformes i princippet som en vinkelbebyggelse med facader i byggefeltets afgrænsning mod nord og vest. c) Bebyggelsen må opføres i højst 4 etager. Gesims- og bygningshøjden må ikke overstige henholdsvis 13 og 16 m. Kommentar Byggefeltet er afgrænset mod øst og vest ved en forlængelse af de nord for beliggende bebyggelsers facader mod Tartinisvej og Rubinsteinsvej. Stk. 2 For område IB, IC og ID gælder: a) I område IB og IC må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40 og i område ID ikke 50. b) Bebyggelse må opføres i én etage eventuelt med udnyttet tagetage. c) De på tegning nr. 2 viste bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige tilladelse, jf. i øvrigt 6, stk. 4. Stk. 3 For område II gælder: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. b) Bebyggelse må opføres i højst 2 etager, inklusive tagetage, og den gennemgående gesimshøjde må ikke overstige 6 m. c) Bebyggelse skal opføres inden for det på tegning nr. 2 viste byggefelt som en tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse, klyngehuse eller lignende. d) Bebyggelsen skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse placeres og udformes således, at der opnås en tilfredsstillende arkitektonisk fremtræden i samspil med de grønne omgivelser. 16 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

17 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 4 For område III gælder: a) For kolonihaveforeningen Frederiksholm gælder særligt, at på hvert kolonihavelod må der opføres bebyggelse på højst 40 m 2 i én etage med en maksimal bygninghøjde på 4 m. b) For nyttehaveforeningen Solskrænten gælder særligt, at der på hver nyttehavelod må opføres bebyggelse på højst 15 m 2 i én etage med en maksimal bygninghøjde på 4 m. c) For resten af området gælder, at der kun må opføres de for den fastlagte anvendelse fornødne bygninger i én etage. d) For den på tegning nr. 2 med sort farve viste fredet bygning gælder, at der ikke uden fredningsmyndighedernes tilladelse må igangsættes arbejder ud over almindelig vedligeholdelse jf. iøvrigt afsnittet kommentarer af generel karakter. Stk. 5 For hele området gælder: a) Udover de i stk.erne 1-3 fastlagte bebyggelser må der opføres mindre tilbygninger, udhuse og lignende i én etage, herunder byøkologiske anlæg. Placering og udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. b) De angivne etageantal og højder er eksklusive tagterrasser og tekniske anlæg på tag. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1 Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og områdets landskabelige karakter. Eksisterende bebyggelse må i nævnte henseender ikke ændres uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse. Bygningsoverflader skal overvejende fremstå i naturlige og/eller genanvendelige materialer, såsom tegl, natursten, træ, metal, beton og glas. Ny bebyggelse skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn udformes ud fra en overordnet arkitektonisk idé og fremtræde med en høj arkitektonisk standard i et nutidigt formsprog. Stk. 2 For område I gælder særligt: a) Ny bebyggelse skal udformes med varierede facader, hvor modulering og forholdet mellem åbne og lukkede partier, fremspring og tilbagerykninger, tagform samt materialer og farver fremtræder som integrerede elementer i en helhed, der understreger den overordnede arkitektoniske idé. b) Store vinduespartier og lette materialer som eksempelvis træ, stål og glas skal indgå som væsentlige elementer i facadeudformningen. Tunge facadeelementer skal fremtræde lyse. c) Den enkelte bolig og fælles opholdsarealer skal i videst muligt omfang forsynes med terrasse/opholdsaltaner. d) Opholdsaltaner skal fortrinsvis udformes som delvis indeliggende eller være kombineret med facadefremspring/tilbagerykning. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 17

18 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Kommentar Intentionen er at tilføre det store bygningsvolumen en lethed og variation med reliefvirkning i facaderne. Stk. 3 For område II gælder særligt: Bebyggelsen skal udformes med variation inden for et velargumenteret arkitektonisk fællespræg. Bygningsoverflader skal fremstå i lette materialer som træ, stål, glas, zink, tagpap og lignende fortrinsvis i materialernes naturlige farveholdning eller mørke jordfarver. Stk. 4 For Karens Mindes hovedbygning og staldbygningen, der er fastlagt som bevaringsværdige, gælder særligt: Facader skal fremstå som blank murværk i forbandt og farve som oprindeligt. Skorstene og murværksdetaljer, gesimser, bånd, indfatninger og anden facadeudsmykning skal opretholdes. Eksisterende proportioner på vinduer og dørhuller skal opretholdes. Vinduer skal udføres med oplukkemåde, inddeling og sprossedimensioner som oprindeligt. Yderdøre skal udføres med sprossede glaspartier som oprindeligt. Tage skal belægges med røde teglsten som oprindeligt. Kviste skal bevares som oprindeligt. Ovenlys til supplering af kviste skal udføres som GVO-vindue eller svarende til mindste Velux og placeres efter forvaltningens nærmere godkendelse. Øvrige ovenlys skal udføres med størrelse som eksisterende. Ventilation over tag samt tagrender og nedløb skal udføres i zink. Stk. 5 Lysinstallationer og andet facadeudstyr, herunder markiser og solafskærmning, skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver og lignende udføres således, at der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk. Stk. 6 Tekniske anlæg og installationer på tag skal udformes således, at de efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn fremtræder tilpasset tagudformningen i øvrigt og som integrerede dele af bygningens arkitektur. Stk. 7 Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg eller tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. Placering og udformning af antenner, herunder paraboler, skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Placering og udformning af antenner skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. 7. Ubebyggede arealer Stk. 1 Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal være af størrelsesordenen 20 pct. af etagearealet til kulturelle formål og administration, 60 pct. af 18 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

19 7. Ubebyggede arealer etagearealet til plejeboliger, 100 pct. af etagearealet til boliger i øvrigt, skoler samt børneinstitutioner. Friarealet skal anlægges med opholdsarealer for beboere og brugere efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Der fastlægges offentligt tilgængelige gang- og cykelstier gennem området i princippet som vist på tegning nr. 2. Stiernes bredde skal være ca. 2 m. I område ID skal friarealet opretholdes som et offentligt tilgængeligt areal med park-karakter i sammenhæng med de tilstødende rekreative grønne arealer i område III. Den eksisterende træbeplantning bevares i videst muligt omfang. I område II skal der anlægges private haver til énfamiliehusene. Hegning skal ske med levende hegn eventuelt i kombination med mur og/eller træstakit efter ensartede principper for hele bebyggelsen. Haverne mod vest og syd må dog alene hegnes med levende hegn. Kommentar Gang- og cykelstien samt en ridesti er allerede etableret med midler fra Byudviklingspuljen. Stk. 2 For område III gælder særligt: a) Området anlægges/opretholdes i overensstemmelse med den i 3, stk. 3, fastlagte anvendelse. Den eksisterende natur herunder mosen skal bevares i videst muligt omfang. b) Koloni- og nyttehaverne skal hegnes med levende hegn. c) Strandparkskolen må fortsat anvende en mindre del af område III vest for skolen til friareal, der tillades indhegnet med trådhegn. d) Området skal henligge uindhegnet, bortset fra området ved Strandparkskolen, jf. pkt. c), koloni- og nyttehaverne samt eventuelle dyrefolde og lignende. Stk. 3 Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. For plejeboliger gælder dog, at parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 plads for hver 5 boliger, inklusive servicearealer, og for børneinstitutioner og skoler 1 plads pr. 200 m² etageareal. Parkeringspladser på vejareal inden for området medregnes i parkeringsdækningen. Parkeringsarealer skal indrettes med træbeplantning og i øvrigt således, at der opnås bedst muligt samspil med tilgrænsende friarealer og bebyggelse. Stk. 4 Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. 8. Udstykninger Ved opførelse af rækkehuse eller andet tæt-lavt byggeri i område II, kan der udstykkes med en mindste grundstørrelse på 150 m 2. Til grundarealet medregnes ejendommens andel i selvstændigt matrikulerede arealer, der er sikret som fælles friareal for alle ejendomme i området. LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 19

20 9. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 10. Delvis ophævelse af byplan Byplan nr. 15 ophæves for så vidt angår matr.nr. 345 samt del af matr.nr.ne 344, 386, 440 og 441 Kongens Enghave, København. Kommentarer af generel karakter På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august Påtaleret Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. Dispensationer I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. Fortidsminder Arbejder der forudsætter udgravning af grund, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til lov om museer mv. 26 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Opmærksomheden henledes på, at der i området er gjort fund fra stenalder, og at området har arkæologisk interesse. Københavns Bymuseum bør som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen derfor kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes således, at en forundersøgelse kan iværksættes med henblik på at imødegå påbud om midlertidig standsning af arbejdet. Andre myndigheder Uanset foranstående bestemmelser må der ikke for bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, igangsættes bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, før der er opnået tilladelse hertil fra fredningsmyndighederne. Der må ikke foretages udvidelse eller ombygning af Sjælør Kirke uden tilladelse fra Kirkeministeriet, jf. bestemmelserne herom i lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. 20 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

21 Lokalplan nr. 395 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. september 2005 og bekendtgjort den 17. oktober Bygge- og Teknikforvaltningen, den 16. december 2005 Peter Høiriis Nielsen kontorchef /Tina Allerelli ingeniør KØBENHAVNS BYRET Indført den 21/ Lyst under nr Torben Schmidt LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 21

22 Tegning nr. 1 HAMMELSTRUPVEJ WAGNERSVEJ RUBINSTEINSVEJ SJÆLØR KIRKE 344 7A 5a WAGNERSVEJ 19 OFFENBACHSVEJ Umatr. HOVEDBYGNING BIBLIOTEK KULTURHUS ID WAGNERSVEJ 292 WAGNERSVEJ SJÆLØR BOULEVARD PUMPEHUSVEJ 334 GLINKASVEJ 336 RUBINSTEINSVEJ 386 IB RUBINEN BØRNENES DYREMARK STRADELLASVEJ TARTINISVEJ ROSSINISVEJ 325 VERDISVEJ C.P. BØRNEHAVEN VERDISVEJ IA Mosehul III 4 STRANDPARKSKOLEN IC 10 HF. FREDERIKSHØJ SPONTINISVEJ HF. SOLSKRÆNTEN PUMPEHUSVEJ KONGENS ENGHAVE VALBY 340 Umatr HF. FREDERIKSHOLM II 242 KLOAKPUMPE- STRATION HF. KALVEBOD HF. KALVEBOD ØRESUNDSBANEN Umatr. 485 Lokalplangrænse Grænse mellem underområder Grænse for kolonihaver/nyttehaver Vejudlægslinie Vejareal, der kan nedlægges/vejudlæg, der kan ophæves m 22 LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune

23 Tegning nr. 2 HAMMELSTRUPVEJ WAGNERSVEJ RUBINSTEINSVEJ A 5a WAGNERSVEJ 19 OFFENBACHSVEJ Umatr. ID WAGNERSVEJ 292 WAGNERSVEJ SJÆLØR BOULEVARD PUMPEHUSVEJ TARTINISVEJ 334 GLINKASVEJ 336 RUBINSTEINSVEJ 386 IB STRADELLASVEJ ROSSINISVEJ 325 VERDISVEJ VERDISVEJ IA 4 III IC 10 HF. FREDERIKSHØJ SPONTINISVEJ HF. SOLSKRÆNTEN PUMPEHUSVEJ KONGENS ENGHAVE VALBY Umatr. HF. FREDERIKSHOLM II HF. KALVEBOD HF. KALVEBOD m ØRESUNDSBANEN Umatr. 485 Lokalplangrænse Grænse mellem underområder Gang- og cykelstier Byggefelt Fredet bygning Bevaringsværdig bebyggelse Kirke beskyttet i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde LOKALPLAN NR. 395 KARENS MINDE Københavns Kommune 23

24 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen København V planogarkitektur@tmf.kk.dk tlf: