Reform af førtidspension og fleksjob

Transkript

1 Reform af førtidspension og fleksjob Konsulent Inger Suppli Konsulent Camilla Treldal Jørgensen Kursus/temadag afholdt december - marts 2013 Dagens program Velkommen Beskæftigelsespolitikkens strategiske betydning Tværgående samarbejde og rehabiliteringsteams Førtidspension Frokost Ressourceforløb og den gode indsats Fleksjob 1

2 Beskæftigelsespolitikkens strategiske betydning Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges Færre til at arbejde Holdbarhed står udenfor arbejdsmarkedet Pres på de offentlige finanser 2

3 Personer på overførselsindkomst Kontanthjælp match 2-3 Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension A-dagpenge Kontanthjælp match 1 0 Jobklare ledige (DP og KTH match 1) Ikke Jobklare (FØP, KTH match 2+3, SDP, flex/ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk Hvorfor en reform af førtidspension - igen? Forudsætningerne for reformen fra år 2000 er skredet flere personer på førtidspension end forventet. - Det koster årligt over 9 mia. kr. mere end forventet. Flere unge får førtidspension - gennemsnitsalder faldet fra 46,8 år i 2001 til 45,7 år i Antallet af førtidspensioner pga. psykiske lidelser steget - også pga. psykiske lidelser, der kan behandles. 3

4 Udvikling i tilkendelser af førtidspension I alt år år år år år år Kilde: Ankestyrelsen Sigtelinjer for ny reform af førtidspension og fleksjob Flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet. unge mennesker skal som udgangspunkt ikke på førtidspension. ny fleksjobordning er en trædesten. Fra afprøvning til udvikling af arbejdsevnen. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse. Sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats. borgeren i centrum. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd. sygdom er ikke lig med en nedsat arbejdsevne. 4

5 Øvrige reformer i spil Sygedagpenge Ophævelse af varighedsbegrænsningen Aktiv indsats Kontanthjælp Ret og pligt, stærke kontra svare ledige Uddannelse til alle unge under 30 år Integration Bredere integrations indsats Styrke international rekruttering Afbureaukratisering Ny beskæftigelsespolitik ekspertgruppe nedsat Refusionsomlægning Hovedelementer i reformen 5

6 Koordinerende sagsbehandler Målgruppe Rehabiliteringsplanens forberedende del Egen læge Rehabiliteringsteam Klinisk funktion, Sundhedskoordinatorer Anden indsats Førtidspension Ressourceforløb Fleksjob Rehabiliteringsplanens indsatsdel Beskæftigelse Social Sundhed Andet relevant Målgruppe Personer, der før ville få førtidspension skal fremover have: => ressourceforløb => fleksjob => førtidspension Personer, der før ville komme i fleksjob skal fremover: => forblive i ordinær beskæftigelse via sociale kapitler => have fleksjob Personer, der er ledige fleksjobvisiterede skal fremover: => i fleksjob => have ledighedsydelse. 6

7 Tværgående samarbejde og rehabiliteringsteams Recovery og rehabilitering Recovery: Det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering: Den hjælp, støtte, de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af. Samarbejdet om recovery processen, der foregår mellem bruger og medarbejder. Kilde: Dansk selskab for Psykosocial Rehabilitering 7

8 Rehabilitering En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret, Rehabiliteringsplanen - forberedende del Udarbejdes i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, samt revalidering. Planens forberedende del skal indeholde: 1) Uddannelses- og beskæftigelsesmål. 2) Beskæftigelsesmæssige, sociale, og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for forudgående indsats. 3) Den praktiserendes læges vurdering på baggrund af konsultation. Skal ikke indeholde en indstilling. Bek af 23/12/12 om Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling. 8

9 Rehabiliteringsplanen - forberedende del Den forberedende del skal indeholde oplysninger om borgerens: 1) erfaringer og ressourcer ift. job og uddannelse, bl.a. CV 2) personlige ressourcer, bl.a. familie og netværk 3) beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer 4) fremtidige ønsker til job og uddannelse 5) helbredssituation 6) vurdering af helbredets betydning for job- og udd.muligheder 7) hidtidige forsørgelseshistorik (udg.pkt. i foreliggende oplysninger). Derudover oplysninger om hidtidig indsats (indhold, formål, varighed) samt erfaringer med indsats. Rehabiliteringsteamets formål og opgaver Dialog- og koordineringsforum ikke myndighed. Afgiver indstilling i alle sager inden der træffes beslutning om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende og førtidspension. Målet for øje: Borgeren skal tættere på job og uddannelse. 9

10 Indstilling fra rehabiliteringsteamet Teamet skal drøfte og give indstilling om 1) Ressourceforløb, førtidspension, fleksjob eller anden indsats. Det skal fremgå hvilke forhold teamet har lagt vægt på. 2) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige, herunder indsatser fra det regionale sundhedsvæsen, samt hvordan indsatserne koordineres. 3) Hvordan opfølgning tilrettelægges, og om der er behov for mentorstøtte. 4) Ressourceforløb: Om teamet ønsker at se sagen igen (BEK 1418). Bekendtgørelse 1418 uddyber krav til teamets indstilling i sager om ressourceforløb, føp, fleks og anden indsats. Afgørelse Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges på ny med henblik på revurdering i teamet, inden der træffes afgørelse. Borgeren kan ikke klage over, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet eller over teamets indstillinger. 10

11 Myndighedskompetence De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteams det forventes at kommunen som udgangspunkt kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. Lovforslagets bemærkninger. Rehabiliteringsteamets sammensætning Rehabiliteringsteam oprettes i alle kommuner. Tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra: - beskæftigelsesområdet - sundhedsområdet - socialområdet - undervisningsområdet: u. 30-årige u. udd. og efter behov - regionen ved en sundhedskoordinator - borgeren - koordinerende sagsbehandler (borgere i ressourceforløb). Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har ret til en bisidder i sagen. 11

12 Hvem skal udpeges til teamet? Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer Lovforslagets bemærkninger. Sundhedsfaglig rådgivning 12

13 Samarbejde om sundhed Ny struktureret samarbejdsmodel. Hensigten er at: - sikre en klar og entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen på beskæftigelsesområdet. - reducere antallet af speciallægeerklæringer. Inspiration fra TTA-projektet på sygedagpengeområdet. Inspiration fra Aalborgs socialmedicinske enhed. Sundhedskoordinatoren Sundhedskoordinatoren skal: - efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager - deltage i rehabiliteringsteamet og bidrage til vurderingen af den konkrete sag - vurdere om der er behov for yderligere rådgivning fra klinisk funktion. Sundhedskoordinators indstilling indgår som en del af teamets indstilling. Kommunen finansierer sundhedskoordinatoren. Kommunen kan bede om en ny sundhedskoordinator. 13

14 Klinisk funktion Etableres af regionen ud fra lokale forhold. Faglig ekspertise: arbejds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk, reumatologisk. Kommunen beslutter efter behov og bl.a. på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, om en sag skal henvises til klinisk funktion. Kommunen finansierer rådgivning fra klinisk funktion. Kliniske funktion er sundhedskoordinatorens bagland. Samarbejdsaftale med regionen Indgås med den region, hvor kommunen ligger. I aftalen fastlægges: - lokale rammer for, hvordan klinisk funktion skal levere rådgivning - sundhedskoordinatorens faglige kompetence - bestemmelser om opsigelse ved manglende tilfredshed. Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om samarbejdsaftalen. Ikrafttræden 1. juli Evaluering medio Regionale forhandlinger koordinering via KKR. 14

15 Sundhedsfaglig rådgivning I sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension kan kommunen alene: benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion og praktiserende læge rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester gennem den kliniske funktion. Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om krav til organisering, tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning, også på det øvrige beskæftigelsesområde. Praktiserende læges rolle Skal til rehabiliteringsplanens forberedende del give en vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde - på baggrund af konsultation (udmøntet i blanket LÆ 265). Skal inddrages og informeres i alle relevante situationer, og skal orienteres når den kliniske funktion afgiver rådgivning og vurdering til kommunen. - Sundhedskoordinatorens opgave at sikre, at det sker. Praktiserende læge er indgangen til det behandlende sundhedsvæsen. 15

16 Opmærksomhedspunkter Rehabiliteringsteamet Forskellige forvaltningskulturer fælles forståelse af mål. Klare roller hos medarbejderne i teamet. Ægte dialog lytte, diskutere, ikke bare give faglig vurdering. Løbende selvevaluering optimering af samarbejdet og sagsbehandlingen. Hyppig mødefrekvens flow og fleksibilitet. Logistik på plads. Undgå videnstab fra forberedelse, til indstilling, til indsats. Godt og tæt samarbejde med praktiserende læge. Borgeren på banen hvordan? Førtidspension 16

17 Målgruppe førtidspension Som udgangspunkt skal man være over 40 år. Personer i alderen år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Herudover samme kriterier som hidtil - varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, så personen ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende. Åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende. Bemærkninger til ny 16 i pensionsloven 17

18 Grundlaget for en afgørelse om førtidspension 1) Rehabiliteringsplanen der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, 2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældende arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. NYT Førtidspension og rehabiliteringsteam Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Hvis det er helt åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne, kan rehabiliteringsteamet behandle sagen uden borgerens deltagelse. Sager om førtidspension i særlige tilfælde kan behandles i rehabiliteringsteamet uden den praktiserende læges vurdering, hvis der foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger. Der skal ikke indhentes vurdering fra den praktiserende læge i sager på det foreliggende grundlag. 18

19 Ressourceforløb og den gode indsats Målgruppe for ressourceforløb Personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats ender med at få tilkendt førtidspension. - Komplekse problemer, som kræver en tværgående, helhedsorienteret og længerevarende indsats. Alle relevante muligheder for en aktiv indsats efter den ordinære beskæftigelseslovgivning skal være afprøvet eller vurderet formålsløst gælder også revalidering og fleksjob Visitation beror på en konkret og individuel vurdering. Over 40 år ét forløb, flere hvis personen ønsker det. Under 40 år flere forløb. 19

20 Førtidspensionister kan tilbydes ressourceforløb Førtidspensionister under 40 år får mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og kommunen vurderer at det er relevant. Der skal udarbejdes rehabiliteringsplan, og sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Borgeren vil fortsat modtage førtidspension. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører. Ressourceforløbet Varighed på mindst et år og maks. fem år. En tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Indhold - Tilbud efter LAB-lovens kapitel (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og mentorstøtte). - Indsats efter anden lovgivning, herunder serviceloven og sundhedsloven. Ressourceforløbet skal udvikle arbejdsevnen! Borgerens beskæftigelsesmål er centralt. 20

21 Eksempler på indhold i ressourceforløbet En plads på arbejdsmarkedet, blot i få timer Mentor og hjælpemidler Brobygning til uddannelse Misbrugsbehandling Forløb hos psykolog/terapeut/coach Motion Aktivitetstilbud på væresteder Støtte-kontaktperson Hjælp til boligproblemer Socialpædagogisk bistand, udredning mv. Frivillige aktiviteter Alt relevant, der løser eller hjælper personen til at håndtere sine problemer mhp. at kunne fungere på en arbejdsplads Hvad virker for psykisk syge? IPS forskningsprogram IPS står for Individual Placement and Support. IPS er et psykiatrisk behandlingsprogrammer for svært psykisk syge (skizofrene mm.), primært afprøvet i USA. Afprøves i Danmark i projektet INKLUSION, for borgere med angst, depression, skizofreni og bipolar sindslidelse (finansieres af AMS). 21

22 IPS svar: En arbejdsmarkedsrettet indsats Stærk evidens for at psykiatrisk, medicinsk og psykologisk behandling kombineret med en arbejdsrettet indsats har effekt og fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Evidens for at optræning i beskyttet miljø har begrænset effekt. Stærk evidens for at deltagelse i et IPS program ikke leder til øget stress, opblussen i symptomer eller har andre negative følger hos den enkelte deltager. Effekter af programmerne uanset tidligere arbejdsevne, psykotiske og negative symptomer, social og kognitivt funktionsniveau samt mestringsevner. Kilde: Thomas Christensen og Merete Nordentoft: Review om beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom. IPS-principper Borgeren får tilknyttet en job-coach. 1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. 2. Inklusion i IPS-programmet er deltagerens eget valg. 3. IPS-programmer bruger en hurtig jobsøgningstilgang. undgå lang arbejdsafprøvning og træning. 4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling. tæt dialog mellem job-coach og behandlere. 5. Indsatsen er baseret på deltagernes egne præferencer og valg. 6. Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det. 7. Borgeren modtager vejledning om sociale ydelser og arbejde. 22

23 Koordinerende sagsbehandler Kommunen udpeger gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i ressourceforløb Koordinerende sagsbehandler skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen sørge for at indsatsen justeres efter personens aktuelle situation og behov bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder gennemføre uddannelses- og beskæftigelsesmål. Hvem kan være koordinerende sagsbehandler Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. - En koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Undervejs i ressourceforløbet er det muligt at udpege en ny koordinerende sagsbehandler. 23

24 Rehabiliteringsplanen - indsatsdelen Udarbejdes for dem, der tilbydes ressourceforløb. Udarbejdes af koordinerende sagsbehandler. Skal indeholde 1) Uddannelses- og beskæftigelsesmål 2) Plan for hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, når de er bevilget af ressortmyndigheden. Indsatser skal have et klart mål ift. arbejdsmarkedet. Bekendtgørelse 1418 af Rehabiliteringsplanen - indsatsdelen Rehabiliteringsplanen skal indeholde en fastsættelse af: 1. Borgerens konkrete mål om job og uddannelse. Hvis det ikke er muligt, så et overordnet mål om branche eller jobfunktion. 2. Delmål inden for beskæftigelses-, sundheds-, uddannelsesog socialområdet, der fører til beskæftigelsesmålet, herunder begrundelse for disse delmål. 3. Konkrete tilbud eller aktiviteter, der skal indgå i ressourceforløbet, herunder målet med indsatsen på kort sigt. 4. Den løbende opfølgning, inkl. behov for mentor og mentors rolle og opgaver fastsættes for mindst 6 måneder ad gangen. 24

25 Løbende opfølgning Løbende, tilpasset den enkeltes behov, skal sikre fremdrift. Individuel samtale ved personligt fremmøde. - Ved deltagelse i tilbud kan det ske telefonisk, hvis hensigtsmæssigt. Mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder. - Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder sikre personens deltagelse i tilbud skal kontakten være hyppigere. Varetages af koordinerende sagsbehandler og sker i samarbejde med borgeren. Indsatsen justeres efter borgerens aktuelle situation og behov. Systematisk opfølgning på progression ift. borgerens beskæftigelsesmål. Afslutning af ressourceforløb Vurdering af resultat af indsatsen og behovet for yderligere tilbud eller andre indsatser. Skal ske umiddelbar før ressourceforløbets afslutning. - Skal ske i så god tid, at kommunen kan træffe afgørelse om en fremadrettet indsats i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Danner grundlag for det videre forløb. Hvis der lægges op til nyt ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Fokus på kontinuitet i indsatsen for borgeren. 25

26 Ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælp, bortset fra: Personer, der kommer fra sygedagpenge modtager ydelse på sygedagpengeniveau, indtil sygedagpengene ellers ville være ophørt pga. varighed eller forlængelse. Personer, der modtog ledighedsydelse, fortsætter på ydelse på hidtidigt niveau. Nuværende førtidspensionister forsætter med at modtage førtidspension. Ydelsen er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst og formue. Arbejde under ressourceforløbet Borgeren må gerne tage ordinært arbejde. Lempelige regler for modregning af arbejdsindtægt i ydelsen. Modregning svarer til reglerne for fleksløntilskuddet. 26

27 Sanktioner under ressourceforløbet Kommunen kan sanktionere borgere som ikke deltager aktivt (svarer til reglerne for kontanthjælp match 3). Kommunen skal hver gang vurdere, om der er omstændigheder, som betyder at borgeren ikke har pligt til at deltage aktivt. Kommunen har her en særlig pligt til at tage personlig kontakt til borgeren inden, at der gives en sanktion - alle rimelige muligheder for kontakt skal være forsøgt. Økonomi - ressourceforløb Ressourceforløbsydelse 50 pct. refusion i perioder, hvor personer i ressourceforløb er aktive i et virksomhedsrettet tilbud eller i ordinær uddannelse. 30 pct. refusion i øvrige perioder. Driftsudgifter til ressourceforløb 50 pct. refusion på aktive tilbud og mentorstøtte i ressourceforløb. Undtaget fra driftsloftet på beskæftigelsesområdet. Ydelse og driftsudgifter er omfattet af budgetgarantien.. 27

28 Opmærksomhedspunkter Det gode ressourceforløb Timing både i forhold til borgeren og samspillet mellem indsatserne Håndholdt indsats oprigtigt individuelt tilrettelagt, en rigtig skræddersyning tilbudsviften, måske nye typer af tilbud. mentor, mentor, mentor! Kompleksiteten dobbeltdiagnoser, boligsituation, privatøkonomi mv. Borgeren skal have ejerskab, f.eks. via brugergrupper med inspiration fra psykiatrien brug af frivillige mentorer, der har prøvet udfordringen på egen krop. fokus på de små succeser. Arbejdspladser til de svageste, det rette match. Fleksjob 28

29 Sigtelinjer for fleksjobordningen Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for det rummelige arbejdsmarked. Personer med meget begrænset arbejdsevne skal være en del af arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen skal målrettes, så fleksjobbere med de laveste indkomster, får de største tilskud. Fleksjobberen skal have et incitament til at øge arbejdstiden. Midlertidige fleksjob og opfølgningsregler Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år. Personer over 40 år kan tilkendes permanent fleksjob efter ét midlertidigt fleksjob. Opfølgning efter 2 ½ år ved samtale i jobcenteret. Status efter 4 ½ år for at vurdere om fortsat fleksjob. Permanent fleksjob: Opfølgning hvert 2 ½ år. 29

30 Målgruppe for fleksjob Personer, der ikke modtager førtidspension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet (samme som i dag). Personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikle. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsplanen skal indeholde dokumentation for, at: 1) personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede 2) alle relevante indsatser har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse 3) arbejdsevnen anses for varigt og væsentligt begrænset 4) pågældende har været ansat under overenskomstens sociale kapitaler i mindste 12 måneder, hvis borgeren skal ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads. 30

31 Fastholdelsesfleksjob Når en medarbejderen går fra ordinær beskæftigelse til fleksjob på samme arbejdsplads. Forinden skal medarbejderen have været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder efter overenskomstens sociale kapitler. Skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre og konkrete skånehensyn. Arbejdsgiver skal endvidere dokumentere, at der er gjort reelt forsøg på at etablere ustøttet beskæftigelse. Undtagelse: Akut opstået skade eller sygdom, hvor ansættelse efter sociale kapitler er formålsløs. Fastholdelsesfleksjob undtagelse: akut skade Med akut skade menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om pludselig opstået alvorlig og fremadskridende sygdom Almindelige bemærkninger, afsnit

32 Hovedprincip for den nye fleksjobordning Arbejdsgiver betaler løn for det arbejde, der bliver udført. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud. Gælder alle nye fleksjobansættelser. Løn og arbejdstid i fleksjobordningen Løn for det arbejde, der bliver udført Tre situationer, lovgivningen skal tage højde for: - nedsat tid og fuld intensitet (arbejder færre timer). - fuld tid og reduceret intensitet (arbejder langsommere). - nedsat tid og reduceret intensitet (færre timer og langsommere). Arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der bliver udført: Løn = timeløn x antal timer x arbejdsintensitet. 32

33 Jobcentret skal: Jobcenterets rolle hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i forbindelse med etableringen af det konkrete fleksjob (antal timer og arbejdsintensitet). foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og fleksjobberen er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom. sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet og at skånebehov er tilgodeset. Løn og arbejdstid i fleksjobordningen II Vurdering fra jobcenter danner grundlag for aftale om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren (om løn). Hvis arbejdsgiver og fleksjobber på baggrund af erfaring er enige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelse, kan dette ske uden jobcenterets medvirken. Fleksjobber skal orientere kommunen, hvis - arbejdstiden sættes ned, eller - der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet. 33

34 Løn- og ansættelsesvilkår på overenskomstdækket område Aftale indgås mellem arbejdsgiver og fleksjobber. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst, herunder de sociale kapitler. Overenskomsten kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med fleksjobberens arbejdsevne i fleksjobbet. Jobcenteret og den overenskomstbærende organisation modtager kopi af aftalen (efter aftale med fleksjobber). Tvister om løn- og ansættelsesvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. Løn- og ansættelsesvilkår ikke-overenskomstdækket område Løn og øvrige arbejdsvilkår fastsættes efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Parterne skal tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, hvis det findes. Jobcenteret modtager kopi af aftalen. Den overenskomstbærende organisation modtager kopi, hvis der er taget udgangspunkt i overenskomst (efter aftale med fleksjobber). Tvister om løn- og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. 34

35 Beregning af fleksløntilskud Fleksløntilskuddet kan højest udgøre 98 pct. af højeste dagpengesats. Indtægter modregnes i tilskuddet - 30 pct. indtil kr pct. over kr. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved løn (inkl. pension) på kr. om måneden. Kommunen skal sikre, at løn og fleksløntilskud højest udgør et beløb, der svarer til den løn, som udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Fleksløntilskud til selvstændige Særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende: - Varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til den selvstændige virksomhed. - Har ikke ret til ledighedsydelse. Der gives et fast årligt tilskud på kr. i rater af 1/12 hver måned. Tilskuddet beregnes/opgøres en gang om året. Overskud og anden arbejdsindkomst modregnes i tilskuddet - 30 pct. indtil kr pct. over kr. 35

36 Fleksjobinitiativer i finansloven Fleksjobbonus på kr. til virksomheder fleksjobber ansat i 10 timer/uge i 6 mdr. Fleksjobambassadører. Kommunale fleksjobansættelser. Rådgivning til virksomheder om psykiske lidelser (privat aktør, nationalt). Fleksjobværksteder på virksomheder i samarbejde med kommunen. Fleksjob i den offentlige sektor arbejdsgruppe. Opmærksomhedspunkter fleksjob Grundlæggende ny model! Ny målgruppe behov for tæt og hyppig opfølgning fra jobcentret side. Virksomhedskampagne formidling af det nye princip og de nye muligheder. Små virksomheder nye muligheder med få timer og kun lidt bureaukrati. Større accept blandt kollegaer samme løn som andre. 36

37 Ledige fleksjobbere Ledighedsydelse og rådighed Personer som modtager ledighedsydelse skal til rådighed (som hidtil). Krav om at være aktivt jobsøgende (nyt). - Det betyder, at person visiteret til fleksjob skal gøre en aktiv indsats for få et job. - Får Min Side på Jobnet (først medio 2013). 37

38 Aktivt jobsøgende Personer som modtager ledighedsydelse skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder ved at være aktivt jobsøgende deltage i samtaler Opfølgningssamtaler efter las 74c Jobsamtaler efter lab 73a Møder i rehabiliteringsteamet efter 25a i styringsloven tage imod rimeligt tilbud om fleksjob tage imod rimeligt tilbud efter LAB deltage aktivt i tilbud lægge CV på Jobnet (først fra juli 2013) Opstår der tvivl om rådighed skal kommunen afprøve rådigheden ( 75 stk. 2). Sanktioner ledighedsydelse Personer som ikke er aktiv jobsøgende skal gives en frist på 3 mdr. til at dokumentere dette. - Hvis kommunen ved fristens udløb vurderer, at personen ikke har været jobsøgende uden rimelige grund træffes afgørelse om stop af ledighedsydelse. Manglende rettidigt CV medfører træk i ledighedsydelsen for de dage, hvor CV er ikke ligger på Jobnet. 3-ugers sanktion hvis personen: - afviser eller ophører i fleksjob. - afviser eller ophører i aktivt tilbud uden rimeligt grund. Personen mister retten til ledighedsydelse, hvis det sker igen inden for 12 mdr. 38

39 Modregning i ledighedsydelse Arbejde af kortere varighed modregnes i ledighedsydelse - Kommunen skal altid vurdere om arbejdet har et omfang, så det skal behandles som et fleksjob. Modregning sker på baggrund af oplysninger fra eindkomst. Indtægter modregnes i ydelsen - 30 pct. indtil pct. over Ledighedsydelse er uafhængig af formue og ægtefælles indtægter - Har betydning for personer som tidligere modtog særlig ydelse. Ledighedsydelse - flere niveauer Alle ledige fleksjobvisiterede modtager ledighedsydelse Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af højeste dagpengesats for personer, der ved visitationen var berettiget til - syge- eller barselsdagpenge - ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, eller - deltager i revalidering. For andre personer svarer ledighedsydelsen til niveauet i kontanthjælpsydelserne. Overgangsordning: Personer som 1. jan modtager ledighedsydelse på pct. af højeste dagpengesats nedsættes til 89 pct. senest 1. juli

40 Ledighedsydelse og fleksydelse Når en person har nået fleksydelsesalderen, kan vedkommende modtage ledighedsydelse på høj sats i 6 mdr. Herefter overgår personen til - fleksydelse - eller fortsætter med ledighedsydelse med et beløb svarende til ikke-forsørgere for kontanthjælp. Økonomi - Fleksjob og ledighedsydelse Ledighedsydelse. Omfattet af budgetgarantien. 50 pct. refusion i perioder, hvor en person er aktiv i et virksomhedsrettet tilbud. 30 pct. refusion i øvrige perioder. Fleksløntilskud 65 pct. refusion på fleksløntilskud. 65 pct. refusion på tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. 40