INNOVATION I FIU S UDDANNELSER -VI STILLER KÆPHESTEN UDEN FOR!

Transkript

1 INNOVATION I FIU S UDDANNELSER -VI STILLER KÆPHESTEN UDEN FOR!

2 PROJEKT INNOVATION & LÆRING Dette hæfte er skrevet til undervisere i FIU, som ønsker inspiration til at gennemføre undervisning, der udvikler deltagernes kompetencer til at indgå i innovative processer og i at understøtte deres kolleger til at gøre det samme. Hæftets indhold har sit fundament i lærende eksperimenter, der er blevet gennemført af undervisere i FIU i 2012 og 2013 i forbindelse med projektet Innovation og Læring. Projektet blev iværksat af Pædagogisk Arbejdsgruppe i foråret Baggrunden for projektet var ønsket om at medvirke til at styrke de tillidsvalgte gennemslagskraft på det danske arbejdsmarked. Ud fra det fokuserede projektet på mulighederne for at understøtte de tillidsvalgtes innovative kompetencer gennem undervisningen i FIU. Det er spørgsmålet, om den innovative tilgang kan integreres i undervisningen i FIU? Det har været hovedspørgsmålet i dette projekt. Svaret er umiddelbart et ja. Men det er betinget ja. Betinget af, at innovation ikke indføres som et emne, der skal undervises i, men som en tænkning, der skal ind under huden, ved at man som deltager oplever værdien i at gøre det. Erkendelserne om de innovative muligheder kan skabes i FIU uddannelsen - og step by step kan de innovative kompetencer udvikles. Denne folder handler om, hvordan de første skridt kan tages. Folderen er udarbejdet af konsulent Lise Bertram, Center for Læring på LO-skolen og direktør Steen Elsborg, LDI Læringsdrevet Innovation. Grafisk opsætning og sparring er foretaget af Jens Brændgaard Poulsen. Folderen suppleres af videomateriale, der kan ses og downloades på dette link: - SIDE 2 -

3 INNOVATION ER AT SE NYE MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆRDI Inkrementel Mindre innovationer der anvender eksisterende teknologi, kompetencer eller produkter på en ny måde Radikal Hidtil usete teknologier, kompetencer eller produkter. Nye ideer, kreative løsninger dem der er flest af, findes ofte på kanten af det kendte (inkrementel). Radikal innovation er meget sjældnere. Det drejer sig om afprøve sine ideer, eksperimentere se om de virker Mega-musel er et eksempel på en innovation på et eksisterende produkt

4 Unge udtaler sig om innovation og behovet for innovation på deres arbejdspladser! To projektdeltagere interviewede seks unge, om hvordan de har oplevet innovation og behovet for innovation. De unge deltog i FIUs ungdomsakademi i efterårsferien Hvis cheferne begynder at gøre noget anderledes, så gør medarbejderne det også. De ældre kolleger bestemmer, hvordan ting skal gøres. Det er frustrerende Lean virkede kun indtil vi kom med første forslag. Man skal sige ideerne højt! Også det med at have leg på arbejdet, det er bare godt. Der kom arbejdsglæden - SIDE 4 -

5 HVORDAN FOREGÅR INNOVATION UDE I VIRKSOMHEDERNE? Hvad er de tillidsvalgtes oplevelser af innovation i praksis? TV deltager i innovation ift. besparelser Ledelsesrummet på arbejdspladserne er meget ringe hos nogle Manglende information fra ledelsen Hovsaløsninger uden involvering og dialog Top-down innovation Drift uden udviklingsperspektiv Når der enkelte steder arbejdes systematisk med innovation giver det effekt TV er afhængige af at sætte sig i lederens perspektiv for at komme igennem med noget Udfordringer ift. innovation drejser sig ligeså meget om den faglige organisation som arbejdet HØRT BLANDT KURSISTER Den ene kursist: Hvad er det der innovation for noget? Hvortil den anden svarer: Innovation er der hvor du gør dig bedre end kineserne. En tredje supplerer: Altså, at du selv kan tænke.

6 DEN TILLIDSVALGTES ROLLE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEGER, FAGFORENING OG ARBEJDSPLADS Den tillidsvalgte har grundlæggende tre roller i sit hverv; relationen til sine kolleger/medlemmer, til sin arbejdsplads/virksomheden og til sin fagforening. I alle roller vil der være muligheder for at styrke samarbejdet og give relationerne ny værdi. I modellen nedenfor fremgår det af pilene til og fra den tillidsvalgte og ud i trekantens spidser. KOLLEGER/ MEDLEMMERNE ARBEJDSPLADS FAGFORENINGEN Der eksisterer et stort behov for at den tillidsvalgte går aktivt med i at skabe sammenhæng mellem spidserne: fagforening, kolleger og arbejdsplads. Tillidsvalgte kan her medvirke, med fornyet værdi, til et bæredygtigt samarbejde i spændingsfeltet om arbejdets kerne, arbejdsmiljøet og kerneydelsen. De yderste pile, med de gensidige relationer mellem kolleger, fagforening og arbejdsplads, illustrerer dette spændingsfelt. Der er et stort potentiale for innovativt at skabe ny værdi i dette felt, og den tillidsvalgte har muligheden for at indtage en afgørende rolle i at udløse det! - SIDE 6 -

7 GÅ FRA UNDERVISNING TIL FACILITERING AF INNOVATIVE LÆREPROCESSER - hvad kræver det af den pædagogiske gennemførelse? 10 PÆDAGOGISKE PRINCIPPER FOR INNOVATIVE PROCESSER: 1. Undervis eksemplarisk, så deltagerne kan opleve de innovative processer 2. Involvér alle, skab læring gennem handling, perspektivskifte og refleksion 3. Arbejd med spørgsmål, hvor svaret ikke kendes på forhånd 4. Arbejd også med frække spørgsmål, som udfordrer ud over kanten 5. Skab variation - sæt gerne forskellige medier i spil 6. Samarbejd om at se nye muligheder, innovation er en holdsport 7. Opbyg de nødvendige trygge relationer - brug den anerkendende undersøgende tilgang 8. Vær ikke bange for fejl, kast jer ud i det 9. Få innovation ned på jorden, eksperimentér og lær 10. Undervis ikke om innovation - gennemfør i stedet med refleksive innovative processer

8 IDÉER NAVN : ANERKENDE MOD (OG INNOVATIV ADFÆRD) BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN Metode: anerkendende interview og åbne spørgsmål - noget jeg vil gøre på arbejdspladsen Vis metoden ved tavlen. A. Anvend spørgsmål der udfordrer modet til at tænke ud af boksen: fx hvad nu hvis du gjorde det modsatte? B. Anvende billeder der kan udfordre modet til at tænke ud af boksen: Intervieweren trækker et billede (fx fra et billedlotteri) og spørger: hvordan kan du have nytte af den her ift. det du vil gøre på din arbejdsplads. HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At træne hinanden i at tænke kreativt og sætte fokus på, at det kræver mod. Underviserens opgave er at lave en instruktion til interviewet og gennemføre en god opsamling/ fælles refleksion af at skulle tænke ud af boksen. Sætte ord på at det kræver mod at tænke ud af boksen og reflektere over, hvordan man kan få kollegerne til også at blive modige. Alle deltagerne er aktive i interviewene og i den efterfølgende opsamling og refleksion. NAVN: LÆG ARM MED MODSTAND MOD FORANDRING Metode: Rollespil - 3 frivillige deltagere snakker sammen A: har en god idé B: giver tvungen modstand (benspænd) via hjælpekort eller egne ideer C: giver medvind IDEUDVIKLING Brug Tai Chi/ aikido til at illustrere, at gå med modstanden HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At træne at sige ideer højt også når der er modstand Underviserens opgave er at iscenesætte rollespillet og skabe en efterfølgende fælles refleksion 3 af deltagerne er aktive i rollespillet, resten observerer. Alle deltager i den efterfølgende refleksion. - SIDE 8 -

9 NAVN: FÅ IDÉEN PÅ BORDET INNOVATION ER DIG OG DINE KOLLEGER Metode: Deltagerne interviewer hinanden ud fra flg. spørgsmål: A. Hvornår blev dine og kollegers ideer sidst hørt? eller hvornår ændrede i sidst noget af jer selv til det bedre? A1. Fremlæg på en eller anden kreativ måde (ikke fintænke!) B. Hvordan kunne du være med til fremadrettet at bidrage til forbedringer/udvikling/trivsel? B1. Konkret i forhold til egen arbejdsplads? Fx et klubmøde HVAD ER FORMÅLET MED IDÉEN? At sætte fokus på hvad innovation er og inspirere til at arbejde videre med innovation på arbejdspladsen. Introducerer innovation er dig og dine kolleger og laver interviewguide. Samler op i plenum hvad kan du gøre? Deltagerne undersøger deres egen praksis via interviewet. Fremlægger kreativt. Tænker ud på egen arbejdsplads hvordan kan jeg få kollegerne med? NAVN: KREÉR DINE EGNE METODER BESKRIVELSE AF ØVELSEN Metode: At lære deltagerne at arbejde metodisk. På FPG kunne det være givende at dyrke at deltagerne selv skal udvikle metoder, som de efterfølgende skal analysere på og konkludere hvad de har lært. A. Give grundlæggende viden om hvordan viden kan skabes. Hvad er teori, hvad er metode, hvad er en analyse og hvad er en konklusion. B. Deltagerne skal ud og undersøge. De kan enten vælge en eksisterende metode eller finde på deres egen. Efterfølgende skal de analysere på hvad de har fundet ud af. Dette skal opsummeres i en konklusion. IDÉ UDVIKLING Opfordre til at deltagerne blot kaster sig ud i øvelsen og leger sig frem. Formålet er at afprøve metoder mere end resultatet. HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At få erfaring med forskellige metoder. At lære at det ikke nødvendigvis er så farligt. Støtter og guider deltagerne undervejs i processen. Efterfølgende skabes der refleksion over øvelsen hvordan kan det anvendes i hverdagen? Klør på og tager ud og undersøger i den virkelige verden

10 NAVN: EN BREDERE FORSTÅELSE AF INNOVATION BESKRIVELSE AF ØVELSEN Metode: Underviseren skitserer Doblins Ten Types of Innovation. Efterfølgende skal deltagerne finde eksempler på innovation. A. Underviseren sætter sig ind i de ti forskellige innovationstyper som Doblin har kategoriseret (profit model, network, structure, process, product performance, product system, service, channel, brand og customer engangment). Alt efter foretrukken undervisningsmetode, sættes deltagerne ind i typerne. B. Efterfølgende skal deltagerne finde eksempler på hver af typerne. Der kan udformes plancher/plakater/flipovers med hver af disse. Ved hjælp af print fra internettet, tegninger og tekst udfyldes plancherne. Ved mange deltagere kan de forskellige typer deles ud, således at en eller flere deltagere arbejder med én type. C. Eventuelt fremlæggelse af resultatet HVAD ER FORMÅLET MED ØVELSEN? At deltagerne tilegner sig en bred forståelse af begrebet innovation. Ved at have en bredere forståelse, vil det forekomme nemmere at opdage og arbejde med innovation i hverdagen. Underviseren faciliterer processen. Forud for øvelsen er det vigtigt at underviseren sætter sig ind i Doblins typer og udformer en relevant undervisning ud fra disse. Deltagerne kan afsøge internettet for eksempler. De kan ligeledes finde på eksempler fra deres egen arbejdsplads. NAVN: 3P HENVISNING Før deltagerne skal have et oplæg, skal de have åbnet skallen og aktiveret krogene. Derefter skal de se meningen. Efter oplægget samles der op ved hjælp af 3P modellen. Her skal deltagerne selv finde det de fandt væsentligt (pointer), skrive hvad de kan bruge det til (proaktiv) og byde ind med fremtidsperspektiver (Perspektiver) FORMÅL MED IDÉEN En model til at skabe refleksion. Deltagerne knytter stoffet an til egen virkelighed. HVAD SKAL UNDERVISEREN? Introducere 3P modellen. HVAD SKAL DELTAGERNE? Deltagerne skal lytte til oplæg og bagefter reflektere over indholdet og knytte an til egen virkelighed - SIDE 10 -

11 NAVN: DESIGN THINKING Metode: Arbejde med innovation ud fra design principper. Hvordan man kan anvende kreative processer til at skabe innovation. En design proces kan foregå således: A. Forstå problemet, research og skab viden omkring problemstillingen. B. Observer. Se hvordan virkeligheden ser ud ift. problemet. C. Brainstorm på løsninger, alt er tilladt. Brug post-its. D. Vælg én eller flere idéer ud E. Lav en prototype på idéen/løsningen (en prototype kan være alt muligt) F. Test prototypen og idéen af HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At lære hvordan nye idéer/løsninger kan skabes. Ofte opleves det at skabe kollektivt givende for den enkelte deltager. Underviseren styrer processen. Det er vigtigt at dér er én der har overblikket over forløbet, ellers kan tiden nemt skride. Deltagerne følger instrukserne. Det er vigtigt at der ikke lukkes ned for idéer i brainstormen. Det er først i næste fase, hvor idéer vælges ud, at man må være kritisk. HENVISNING

12 NAVN: DIVERGERENDE OG KONVERGERENDE Metode: Kreative innovationsprocesser gennemgår ofte divergerende og konvergerende faser. Divergerende betyder at alt samles ind ukritisk (fx en brainstorm). Konvergerende betyder at kvalificere, altså at vælge noget til og noget fra. A. Deltagerne inddeles i grupper. Hver gruppe skal producere 100 idéer (ud fra et givent emne/problem) B. Idéerne klynges sammen efter relevans C. Ved fx stemmeafgivning vælges nogle klynger til HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At vise at det ikke er svært at finde på 100 idéer. At give deltagerne et konkret værktøj til at skabe nye løsninger. Hjælper til i grupperne. Bidrager med idéer og anerkender alle og sørger for at alle gennemfører. Alle deltager og bidrager til at nå de 100 idéer. Efterfølgende evalueres der på processen. NAVN: SKULPTUR BUDGET OG ØKONOMI, MØDEPUNKT Metode: Lave skulpturer at mennesker. Holdet deles i to grupper. En gruppe agerer ler og den anden gruppe er skulptører der skal forme leren. A. Form et møde der ikke fungerer B. Form et møde der fungerer Løbende refleksion over skulpturerne. Afsluttes med de 3 P er: pointer, proaktiv, perspektiv HVAD ER FORMÅLET MED IDÉEN? At deltagerne ser deres egen rolle i MED ift. budget, økonomi og regnskab. At deltagerne bliver opmærksomme på ledelsens position. At deltagerne ser vigtigheden af at være aktive medspillere ift. budget, økonomi og regnskab. At deltagerne bliver aktive på arbejdspladsen ved at følge op på arbejdspladsens mdl. regnskab/forbrug. I scenesætter øvelsen og leder den løbende refleksion samt sætter fokus på vigtige pointer i den fælles refleksion. Udtrykker deres oplevelser af møder på en kropslig måde. Deltager i refleksionerne og afsluttende 3P refleksionen. - SIDE 12 -

13 NAVN: TÆNK UD AF BOKSEN - NYBYGGERI Skab det frie rum eller en åben fest gør noget andet end du plejer. Tema: AMR s rolle ved nybyggeri /nyindretning Gruppeopgave: Indret en bygning helt fra bunden. Eneste ramme er loven, som skal holdes ingen yderligere rammer, intet økonomisk loft. Tænk ud af boksen. Vær modig. Grupperne fremlægger til sidst. Der er frie tøjler ift. fremlæggelse gør noget andet end I plejer. REFLEKSION Var vi innovative? Eller endte vi med det vi plejer? Hvad gjorde det for processen, at vi var en gruppe med forskellige ting i bagagen? Blev det mere eller mindre innovativt? FORMÅLET MED IDÉEN At udfordre deltagernes innovative kompetencer gennem en konkret og relevant opgave. Sørger for at beskrive opgaven og pointere de frie rammer. Lede den fælles refleksion efterfølgende. Løser opgaven ved at anvende deres viden om loven og i øvrigt tænke ud af boksen. Reflekterer over proces og grad af innovation. NAVN: INTERESSENTØVELSE Deltagerne deles op i 4 grupper: borgere, ledere, tillidsvalgte og politikere. Alle skal læse den samme avisartikel. Avisartiklen skal være aktuel og handle om besparelser. Hver gruppe skal nu lave et oplæg om artiklen ud fra deres position. Der samles op i forhold til målgruppe, argumenter, positioner, kasketter, menneskesyn osv. FORMÅLET MED IDÉEN At bevidstgøre deltagerne om at forskellige interessenter lægger mærke til forskellige ting ved at mærke det på egen krop. Hvad skal underviserne gøre: Sætte grupperne i gang, sætte rammerne for gruppernes oplæg og samle op på pointerne. Hvad skal deltagerne gøre: Afprøve at se tingene fra en bestemt position. Reflektere i fællesskab.

14 NAVN: AMR & TRS ROLLE I TREKANTEN Synliggøre kursistens rolle kort på maven (TR eller AMR) Reb på gulvet danner en trekant Medlemmer/kolleger Virksomheden Fagforeningen Deltagerne skal placere sig der, hvor de oplever de befinder sig i trekanten. IDEUDVIKLING Deltagerne kan stille sig /isolere sig i hjørnerne af trekanten hvordan opleves det ikke at være i kontakt med de to andre hjørner? Kommentér hvilken vej deltagerne vender, hvor kigger de hen? Kunne suppleres med hvad der er vigtigst for TR/AMR. FORMÅLET MED IDÉEN At synliggøre trekanten og bevidstgøre TR/AMR hvor de selv befinder sig i trekanten mærke det på egen krop. HVAD SKAL UNDERVISEREN? Udlevere rekvisitter og lede øvelse og den efterfølgende refleksion. HVAD SKAL DELTAGERNE? Tage stilling til hvor de befinder sig trekanten og hvor de har fokus rettet imod og reflektere over det. - SIDE 14 -

15 NAVN: HVAD GØR FYSISKE RAMMER VED MENNESKER? A. Deltagerne indretter rummet/læringsmiljøet og reflekterer over, hvordan denne indretning fungerer. Hvilken adfærd, tanker og følelser inviterer indretningen til? B. Deltagerne skal forud for indretningen drøfte, hvad de ønsker indretningen skal bidrage til. C. Indretningen afprøves som en del af undervisningen. FORMÅLET MED IDÉEN At deltagerne drøfter og finder ud af hvordan forskellige indretninger præger os og vores måde at være sammen på. Det gælder læringsmiljøer, mødelokaler, arbejdspladser etc. HVAD GØR UNDERVISEREN Formulerer en åben opgave om at indrette rummet med et formål. HVAD GØR DELTAGERNE Er aktive i refleksion og indretning og den efterfølgende refleksion over hvordan det fungerede i praksis.

16 NAVN: LYSREGULERINGEN Tegn en lysregulering. Brug den til at diskutere, hvad der allerede er besluttet, og hvad vi har af indflydelse. Efterfølgende refleksion om hvorfor vi bruger 85 % af tiden på det, vi ikke har indflydelse på (rødt), og kun 15% (grønt/gult) på det vi har indflydelse på. FORMÅLET MED IDÉEN At bruge et symbol til visualisere sammenhænge. HVAD SKAL UNDERVISEREN GØRE Introducere lyssignalet og anvende det som redskab i undervisningen. HVAD SKAL DELTAGERNE GØRE Bruge redskabet til at sortere hvad TV har indflydelse på og hvad TR ikke har indflydelse på. NAVN: TILLADELSER ÅBNER FOR MULIGHEDER Underviseren udvikler og afprøver hvilke tilladelser (modsat regler), der skaber kreative samtaler og opgaveløsninger i undervisningen. IDEUDVIKLING Tillade at fejle. Introducere koncepterne omkring fail forward og fail faster (Google det). FORMÅLET MED IDÉEN At underviseren eksperimenterer med/undersøger hvilken effekt forskellige italesatte regler har for kreativitet og innovation i undervisningen. HVAD GØR UNDERVISEREN Eksperimenterer, iagttager og reflekterer over effekten. Inddrag deltagerne i refleksionerne hvor det giver mening. HVAD GØR DELTAGERNE Deltagerne er primært studieobjekter. - SIDE 16 -

17 NAVN: JEOPARDY BESKRIVELSE AF ØVELSEN Holdet inddeles i grupper, der formulerer spørgsmål til emnet, som de øvrige herefter skal besvare. Det kan ske med papir og blyant, men har man teknisk snilde, kan det kan forholdsvis simpelt og med god effekt også ske elektronisk (som vist på videoen) FORMÅL MED IDÉEN Deltagerne arbejder med spørgsmål som kilde til læring og bliver alle dybt engageret. Klasserummet vendes om. Underviseren samler og kategoriserer spørgsmålene og sætter Jeopardy spillet op. Underviseren er overdommer på svarene. Deltagerne deltager først aktivt i at producere spørgsmålene og herefter aktivt i gennemførelsen af spillet og spiller sig frem til ny viden NAVN: GENNEMFØR HÅNDHOLDT BESKRIVELSE AF ØVELSEN I modsætning til et detaljeret planlagt forløb gennemføres undervisningen ud fra centrale aspekter af emnet, der undervises i. De centrale aspekter skrives op på A3 papir, som lægges på gulvet mellem deltagerne og undervisningen sættes i gang ved at en deltagerne på skift fortæller om en betydende erfaring, som de har haft inden for det pågældende emne. FORMÅL MED IDÉEN Øvelsen involverer og giver dybdegående forståelser af, hvordan de centrale aspekter hænger komplekst sammen i virkeligheden. Deltagerne opnår gradvist et helhedsbillede på tværs af de enkeltes erfaringer, og den forståelse sætter grundlaget for, at man hver især og sammen kan tænke nyt om problemstillingerne, der kommer op. Underviseren bruger kortene med de centrale aspekter som kroge, når de betydende erfaringer kommer på banen. Underviseren tager fysisk fat i et relevant kort og udvikler håndholdt undervisningen ved at lade fortællingerne afgøre, hvilke aspekter, der særligt skal fokuseres på. Deltagerne bidrager med deres erfaringer og deres engagement i diskussionerne. Sammen med underviserne ser man efter ideer og muligheder til at angribe problemstillingerne anderledes godt i fremtiden.

18 NAVN: SPØRGSMÅL UD OVER KANTEN BESKRIVELSE AF ØVELSEN Et interviewsituation mellem kursister sættes op. Intervieweren spørger ind til et emne, som man ønsker at komme i dybden med. En gruppe af de øvrige på holdet får ind imellem stukket et billedkort (fx et postkort) i hånden og får lejlighed til at stille helt skæve spørgsmål ud fra det. FORMÅL MED IDÉEN Deltagerne arbejder med spørgsmål, der bringer dem ud af fatning, spørgsmål der for en kort stund hiver gulvtæppet væk under dem. Deltagerne erfarer, at man netop i det kan finde viden ingen havde drømt om på forhånd. Ikke-viden, der ind imellem kan give nye perspektiver og åbne op for idégenerering. Underviseren sætter en individuel eller gruppebaseret interviewsituation op, hvor deltagerne på skift forbereder og gennemfører interview af hinanden om erfaringer i deres arbejdsliv, som rækker ind i emnet, der arbejdes med. Når interviewet er i gang uddeler underviseren billedkort til en anden gruppe i lokalet. Deltagerne, der ikke er direkte involveret i det pågældende interview, noterer hvad de hører om emnet gennem interviewet herunder hvad de skæve spørgsmål bidrager med. Der samles op i plenum, hvor deltagerne også reflekterer over betydningen af at sætte helt tredje perspektiver i spil, når man ønsker at få fat i nye muligheder. - SIDE 18 -

19 NAVN: REFLEKSION SOM DRIVKRAFT BESKRIVELSE AF ØVELSEN I undervisningsrummet lægges billedkort på et stort bord (det kan eksempelvis være postkort eller udklip, det kan også være særligt indkøbte billedkort). Ved passende lejligheder i løbet af undervisningsdagen bliver deltagerne bedt om at tage et billede af, hvordan undervisningen giver dem nye erkendelser og perspektiver på deres udfordringer. Det fremlægges og drøftes med de øvrige, enten samlet eller i mindre grupper. FORMÅL MED IDÉEN Øvelsen sigter på at få fat i det innovative og lærerige potentiale, der ligger i refleksionen. Billederne medvirker frigørende, får ofte en masse grin frem i rummet og er erfaringsmæssigt med til at gøre det let at sætte ord på læringen. Også den læring, der handler om de videre muligheder, som umiddelbart dukker op. Underviserne sætter øvelsen i gang, lader deltagerne udveksle med hinanden og trækker gerne perspektivrige tråde mellem de enkeltes refleksioner. Deltagerne tænker sig om, tager et kort og reflekterer sammen med de andre om mulighederne for at angribe emnet på en ny måde, der vil kunne give ny værdi.

20 INNOVATION ER DET OVERHOVEDET RELEVANT I FIU? På vores arbejdspladser eksisterer et stort uudnyttet potentiale for at nytænke og forbedre. En mulighed for at udvikle løsninger som rækker ud over den enkelte, hvor vi får bragt alles ressourcer i spil og skaber løsninger, som ingen kan skabe hver især. Vores arbejdspladser er i stort omfang præget af ringe information, stress og kortsigtede top-down beslutninger, som ikke involverer arbejdspladsens mængde af viden og forståelser og derfor heller ikke skaber det brede ejerskab til indholdet og beslutningerne, der træffes. Men samtidig er vores arbejdspladser i stort omfang også præget af et ønske om, at det skal være anderledes i fremtiden. Hvis man er trænet i at se muligheder og gå efter at få dem til at ske, eksisterer der med andre ord en kæmpe mulighed for indflydelse på vores arbejdspladser. Det gælder ikke mindst de tillidsvalgte, der kan skabe nytænkning såvel i forhold til arbejdspladsen, til deres kolleger og til deres fagforening og i relationerne på tværs. De tillidsvalgte indtager en afgørende position for at få vores arbejdspladser til at hænge sammen, og vil med en innovativ tilgang, hvor de konstant søger nye muligheder for at skabe værdi, kunne opnå fornyet gennemslagskraft. Det er et opgør med den traditionelle kampforestilling, men det er tilbage til rødderne om målrettet at gå efter at optimere sine interesser. Som tillidsvalgt skal man udvikle sine kompetencer til at se efter muligheder, til at se fremad, til kreativt at udvikle ideer og analytisk sætte ideerne sammen til løsningsforslag, der vinder bred genklang. Man skal udvikle sine kompetencer til perspektivskifte og til at skabe synergi mellem flere samtidige interesser. Spørgsmålet er, om denne innovative tilgang kan integreres i undervisningen i FIU?