Undersøgelse af tagrum i Præstemarkshusene

Transkript

1 Undersøgelse af tagrum i Præstemarkshusene Af laboratoriechef, ph.d. Claus Lundsgaard cand. scient. Kim K. Jensen og cand. scient. Rune Nielsen SBMI Februar 2009, Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm 1 Tlf.: (+45) , Telefax: (+45) , Bankkonto nr , CVR-nummer info@sbmi.dk

2 Klient Boligselskabet Sjælland Køgevej 46 A 4000 Roskilde att. Flemming Østergaard Arbejdets karakter Undersøgelse for fugt og skimmel i tagrum i Præstemarkshusene, Roskilde (Boligselskabet Sjælland afd ) Indhold Konklusion og anbefalinger 3 Baggrund 6 Fremgangsmåde 6 Resultater 8 Observerede fugt- og skimmelproblemer i tagrum 8 Skimmelsammensætning i tagrum 13 Sporer i luft i tagrum 13 Skimmelvækst og sporespredning i boliger 16 Analyse af kuldebroer og vanddampkoncentrationer i boliger 19 Delkonklusion vedrørende skimmelvækst 20 Fugtforhold i tagrum 21 Vandaktivitet på tagdug 22 Temperaturforhold i tagrum 22 Fugtindhold i træværk i tagrum 23 Partikelmålinger til analyse af luftudveksling mellem bolig og tagrum 25 Fugtniveau i boliger relativt til tagrum 28 Loggerdata: Fugtdynamik i boliger og tagrum 29 Bilag 1: Resultatskemaer 33 Bilag 2: Metodebeskrivelser 43 Bilag 3. Fotodokumentation

3 Konklusion og anbefalinger Målinger i tagrum og tilstødende boliger (1. sal) har vist, at der eksisterer et generelt fugtproblem i relation til tagrummene i Præstemarkshusene. Høje træfugtværdier og vanddampoverskud i luften indikerer, at fugttilførslen er for høj i forhold til luftskiftet i tagrummene. Baseret på træfugtmålinger er der således i 80 % af tagrummene en betydelig risiko for skimmelvækst på træværk, og i 42 % af tagrummene er der yderligere risiko for angreb af trænedbrydende svamp. Hovedparten af tagrummene har så høje relative luftfugtigheder og vandaktiviteter på tagduge, at der er basis for skimmelvækst. Der er fundet skimmelvækstflader i alle tagrum, og disse medfører forhøjede sporekoncentrationer i luften i tagrummene. Årsagerne til fugtproblemerne er primært: Undertag i materiale, som ikke slipper fugten ud i tilstrækkeligt omfang. For ringe ventilation af tagrum. Utætheder i adskillelsen mellem bolig og tagrum, som muliggør konvektiv tilførsel af varm fugtig luft fra boligen. Ringe dampbremse i loft og vægkonstruktioner muliggør diffusiv tilførsel af fugt fra boligen. Udluftningskanaler fra bolig og kælder (visse steder fra bade- og vaskerum) udmunder i tagrummet. Konsekvenser af fugtproblemerne er: Skimmelvækst i tagrum og risiko for råd og svampeskader. Potentiel påvirkning af indeklimaet i boligen. Hertil skal siges, at ud fra målinger af sporekoncentrationer, skimmelvækst, partikelkoncentrationer og fugt er der ikke fundet bevis for at indeklimaet er påvirket negativt af tagrummene. Med de påviste utætheder 3

4 mellem bolig og skunke/tagrum eksisterer der dog en risiko for tilførsel af støvet og sporeholdig luft til boligen. I en del af boligerne forekommer der stort vanddampoverskud i forhold til udeluften. Også her gælder det, at det afspejler stor fugtbelastning i forhold til ventilationen. Vandampoverskuddet er alle steder højere end i tagrummene, og der kan ikke være påvirkning fra tagrummet på denne indeklimavariabel. Hvor der samtidig er dårligt isolerede vægflader, er der risiko for skimmelvækst. Det synes primært at være et problem i 1-familieshuse på Præstemarksvej. Anbefalinger: Etablering af øget ventilation af tagrummet. Tagdugen bør betragtes som diffusionstæt, og der bør etableres uhindret ventilation på begge side af undertag fra tagfod til kip, med ventilationsareal efter gældende normer eller bedre. Mineraluld langs tagdug mellem skunk og tagrum bør følgelig fjernes. Ventilationskanaler forlænges, så der kommer eksternt afkast. Skunklemme og taglemme gøres 100 % tætte. Optimalt bør der etableres bedre fugtbremse i vægge og lofter mod skunke og tagrum. Her kan foreslås ekstra gipsvægge og dampspærrefolie. Det er muligt, at tilstrækkelig bedring af tagrummenes fugbelastning kan opnås uden dette tiltag, men det vil kræve effektiv ventilering af tagrummet. Sanering af skimmel i tagrum herunder støvfjernelse. Tagdugen vurderes ikke at være af stor betydning for sporebelastningen i tagrummet, selv om der er udbredte vækstflader. Dugen kan antageligvis afrenses til et acceptabelt niveau, og kan bevares, hvis det i øvrigt er foreneligt med etablering af den nødvendige ventilation. Det anbefales forsøgsvist at vurdere effekten af forskellige tiltage i 2 tagrum (i hhv. 1- familieshus og fler-familieshus), idet der først etableres ventilation fra tagfod til kip, tætning af lemme, afskæring af ventilationskanaler og der gennemføres støvsugning af alle flader i tagrummet inklusiv af spær, mineraluldsflader og undertag. Der laves fugtloggning og måles sporekoncentrationer og træfugt både før og efter. Supplerende skimmelsanering kan testes efterfølgende, hvis der ikke ses effekt af første tiltag. Rådskadet træværk i tagrum bør udskiftes. 4

5 Skimmel bør afrenses i de få lejligheder, hvor det forekommer (støvsugning med maskine med HEPA-filter efterfulgt af afrensning med fx Rodalon, Protox-Hysan eller Boracol 10Rh). Løst og begroet tapet fjernes. Der bør etableres tiltag til at nedbringe fugtbelastningen i boliger med højt vanddampoverskud og/eller skimmelproblemer, såsom mekanisk aftræk i alle vådrum (inklusiv kældre) og emhætter med eksternt afkast. Tøjtørring inden døre bør undgås, og beboere bør være opmærksomme på at reducere fugtbelastningen og at lufte effektivt og hyppigt ud. SBMI A/S Hørsholm, Laboratoriechef, ph.d. Claus Lundsgaard 5

6 Baggrund På foranledning af Flemming Østergaard, Boligselskabet Sjælland, er SBMI A/S rekvireret til fugtog skimmelundersøgelse i Præstemarkshusene. I forbindelse med planlægning af renovering af bebyggelsen er der ønsket en vurdering af fugt- og skimmelforhold i samtlige loftsrum. Bebyggelsen omfatter boliger på Solvænget, Ternevej og Præstemarksvej (i rapporten forkortet S, T og P). Der er tale om 17 dobbelthuse (med 4 lejligheder i to planer) og 21 enkelthuse. Dobbelthusenes loftrum er sektioneret med brandvæg, og der er derfor i alt 55 tagrum. Husene er i gule teglsten med rødt tegltag. Efter en tagrenovering er der opsat undertage i banevare (her betegnet tagdug) i gråt kunststof, og loftet har fået ekstra isolering. Tidligere undersøgelse af Niras har vist vækst af skimmel på tagduge. Det er med denne undersøgelse ønsket at få undersøgt udbredelsen, omfanget og betydningen af skimmelvæksten og fugtproblemerne. Yderligere er der ønsket bud på, hvordan problemerne kan løses. Fremgangsmåde Undersøgelsen har været 2-delt. Den ene del har fokuseret på sammenhænge mellem indeklima i boliger og forholdene i tagrummene (9 adresser). Kun boliger med 1. sal er undersøgt og adressebetegnelser (fx T40) implicerer, at det er lejligheden på 1. sal (Ternevej 40, 1. sal). I den forbindelse er udveksling af luft mellem tagrum og bolig undersøgt ved partikelmålinger, termoscanning og måling af sporekoncentration og skimmelsammensætning, mens fugtbalancen er studeret ved anvendelse af datalogning. Anden del af undersøgelsen er en screening for fugt, partikelkoncentrationer og skimmel i øvrige tilgængelige tagrum med referencemålinger i boliger med 1. sal (38 adresser). Undersøgte variabler: Relativ fugtighed og temperatur i luft ved punktmålinger og datalogning. På baggrund heraf beregnes vanddampkoncentrationer. Træfugt Sporekoncentrationer i luft Sporesammensætning i luft (dyrkning og bestemmelse af levedygtige kim) 6

7 Aftryk på vækstmedium for identifikation af mikrosvampe på vækstflader Materialeprøver og tapeaftryk til mikroskopering af mikrosvampe og trænedbrydende svampe (vurdering af type, karakter og tæthed af vækstflader og af svampeindhold i støvprøver). Patikelkoncentrationer i luft (3 størrelsesklasser: ultrafine partikler, PM 2,5 og PM 10 ) Termografering Visuel inspektion og vurdering, herunder vurdering af vækstfladers udbreddelse Uddybende metodebeskrivelse er vedlagt i bilag 1. 7

8 Resultater Observerede fugt- og skimmelproblemer i tagrum Vækst på tagdug I samtlige tagrum ses belægninger på indersiden af tagdugen. Der er primært tale om grå-brune matte lag, som ved tapeaftryk viser sig at være vækstflader af mikrosvampe (omtales i detaljer senere). Det er næsten monokultur af en enkelt type mikrosvamp. Vækstfladerne kan også have lyse felter, men skimmeltypen er den samme. Omfanget af vækstfladerne varierer en del mellem tagrummene, men ingen tagrum er uden tegn på disse belægninger. Der kan ikke generaliseres om de mest udsatte områder i tagrummene. Man kan i visse tilfælde finde tættest vækst over udmunding af skorstene og ved andre ventilationskanaler fra boligerne med udmunding i tagrummene. Der er dog også fundet tagdug over skorstene, som stort set er uden vækst. Dette forekommer i tage, hvor der er føles god træk af kølig udeluft i øvre dele af taget. Ligeledes er det forskelligt om områder over loftslemmen er mere eller mindre bevokset end andre tagflader. Generelt kan man sige, at væksten i tagrummene kan findes på alle flader af tagdugen, men at tætheden af væksten er variabel. Det skal dog siges, at der ikke har været adgang til at studere tagdugen over kvistene på nært hold. Det er sandsynligt, at væksten ikke er udbredt i ydre dele af kvistene, idet der er god ventilation ved tagfod i kvistene. Omfanget af væksten er vurderet på en skala fra 1-3 ud fra den subjektive vurdering af belægningernes udbredelse og tæthed på tagdugen (tabel 8 i bilag 1). Atten tagrum falder i kategori 3 (mest vækst), mens der er 15 tilfælde i kategori 2 og 15 i kategori 1. Se også fotodokumentation i bilag 3. Fugt på tagdug I visse boliger ses kondens på tagdugen (S12, S16, S18, S22, P53 og T56). Det forekommer overvejende i øvre del af taget centralt over lem og over ventilationskanaler fra bolig og kælder. 8

9 Tagdug i skunke De fleste steder er der ikke adgang til inspektion af tagdugen i skunkene, idet der er isoleret med mineraluld i 2 forskudte lag ud for skunklemmene. Det er valgt ikke at ødelægge den pænt opsatte isolering. Yderligere er mange skunklemme blændet ved tilmaling eller tapetsering, omdannet til bogkasser eller er placeret bag reolsystemer eller andre store møbler. I de få tilfælde, hvor det uden større destruktive indgreb har været muligt at inspicere tagdugen, har der i begrænset omfang været tegn på skjolder relateret til vækst af mikrosvampe. Omfanget har i alle tilfælde været mindre end i de øvre tagrum. Træværk i disse skunke har ikke vist tegn på råd eller skimmelvækst af betydning. Fugttegn på træværk Der ses en del skjolder på træværk (primært spær). Mørke skjolder indikerer lokalt øget fugt, hvilket kan skyldes både kondens og indtrængende fugt. Der er ofte en blandet sammensætning af mikrosvampe ved disse skjolder. Lyse skjolder udgøres i nogle tilfælde af uorganisk materiale/udfældninger og i andre tilfælde af vækstflader af mikrosvampe. Ofte er der tale om indtørrede vækstflader af skimmel, mens tapeaftryk i andre tilfælde antyder filamentøse bakterier og fedtede gæragtige belægninger. I tilfældet P53 er der rådskader omkring skorstenen. Analyse af træet viser angreb af almindeligt råd (gråmuld), Gul Tømmersvamp, Blåsplint og Rådborebiller. Få andre steder er der rådskader på træværk, som p.t. fremstår udtørrede, og som ikke menes at have svækket træværket signifikant. Mange steder findes flyvehuler og boremel fra borebiller i spærene. I barkkanter på spær ses billeangreb (muligvis gamle) af sandsynligvis Violbuk, hvilket er overfladisk og relativt uskadeligt. Ud over rådangrebet i P53 er der ikke fundet tegn på betydelig styrkesvækkelse af træværket. Kondensproblemer i relation til ventilationssystem Fra ventilationsaggregater i tagrum er der fundet tegn på dryp af kondensvand fra afkastrør ned på gangbro af krydsfiner (noteret i tabel 14 i bilag 1). Det giver lokal opfugtning af finérpladen. Der er ikke tegn på opfugtning af mineralulden. Damptilførsel Skorstene er alle steder afsluttet i tagrummet. Skorstenene fungerer ikke længere som røgkanaler, men er i nogle tilfælde i brug som aftrækskanaler fra kælder (og muligvis andre etager), hvor der er etableret aftræksriste til skorstenene. I nogle tilfælde er der tegn på særlig fugtbelastning omkring 9

10 udmunding af skorstenene i tagrummene, og i to tilfælde er det med sikkerhed konstateret at skorstenene ventilerer badeværelser og vaske/tørrerum etableret i kælderetagen. Inspektion af kældre og stueetager er ikke omfattet af undersøgelsen og har ikke været varslet. Der er derfor ikke systematisk registreret i hvor stort omfang, der er vådrum i kældre, som ventileres gennem skorstene. Stedvist er der set uautoriserede ventilationskanaler fra boligerne (typisk fra stueetagen i 4-familieshusene), som udmunder i tagrummet. Der kan fx lugtes mad og cigaretrøg fra disse rør, og i nogle tilfælde er der forøget fugtniveau og øget skimmelvækst omkring kanalernes udmunding. Der findes ventilationssystem til indeliggende badeværelser med ventilationsaggregater i tagrummene. Afkastet fra disse er ført ud gennem taget. Damptilførsel kan også forekomme via loftlemme. I sprækker omkring lemmene samt over lemmene er der afsat en del støv, og der er fundet tegn på skimmelvækst i begrænset omfang. Dette indikerer, at fugtig rumluft siver op omkring lemmene, og fugt og partikler afsættes på rammen i det kølige loftrum. Der er ikke fundet afsætning af støv på loftet under lemmene, som kunne indikere, at luft fra tagrummet trænger den anden vej. Lemme til skunke er dårligt tætnet i mange tilfælde, og her er der potentielt mulighed for udveksling af luft i begge retninger, idet trykforholdene ikke i samme grad favoriserer strømning fra bolig til tagrum, som ved loftlemmene. Termografering af loftlemmene og skunklemme er taget i anvendelse for at afsløre kold træk ind i boligen fra tagrum eller skunke. Der er i visse tilfælde fundet tegn på at kold luft trænger ind ved disse lemme (tabel 1). Den samlede lufttransport menes dog at være begrænset, og med flowmåler kunne der ikke måles hastigheder over 0,15 m/s ved sprækkerne. Loftkonstruktionen er tilsyneladende uden dampspærre i form af membran. Under mineraluldsisoleringen ses loftsbrædder. I boligerne er der mange steder pudsede lofter, der yder en vis hindring af dampopstigning. I enkelte boliger er der monteret ekstra loftplader eller trælisteloft. Det er uvist, om der i disse tilfælde er monteret dampspærrefolie. Ved skunklemme er der ikke set tegn på dampspærre på varme side af isoleringen. 10

11 Tabel 1. Registrering af kold luftstrømning omkring skunk- og loftlemme baseret på termografering. Adresse Bolig Tagrum Taglem Lokaliteter med tegn på luftindtrængning Temp. Temp. Overfladetemp., Loftlem Skunklem ºC ºC ºC S15 22,0 12,0 21,3 Ingen Ingen S17 22,6 11,9 22,1 Ingen Ingen S19 20,4 11,1 16,0 Sandsynligvis langs kant af lem Skunklem i soveværelse, nordlig væg T38 19,5 7,7 17,0 Ingen Skunklem i soveværelse, nordlig væg: måske træk, men ubetydeligt T40 21,7 10,5 20,3 Ingen Ingen P51 16,1 12,3 15,0 Ingen P53 20,3 17,6 19,4 Ingen Ingen P55 18,9 8,7 14,1 Ved Ingen, men synlig sprække hjørnerne af loftslem P57 17,0 9,6 15,4 Ingen Ingen Vandindtrængning I supplement til den indefra kommende fugt, kan det ikke afvises, at der visse steder sker gennemsivning af undertaget med udefra kommende fugt. Nogle steder findes lokal opfugtning af spær, som bedst forklares ved vandindtrængning udefra (muligvis gennem sømhuller i undertag). Det har dog ikke et kritisk omfang, og der er ingen steder set frit vand eller opfugtning af mineraluld, som tegn på større utætheder. Ventilationen af tagrummet sker gennem små plastriste monteret i øvre del af tagdugen, og gennem tudsten i ydre tegltag. Yderligere findes 3 cirkulære ventilations åbninger i gavlvægge. Centrale brandvægge mellem loftrum i 4-families huse er ikke gennembrudt af kanaler til ventilation af tagrum. Ventilationsriste i undertaget er delvist stoppede af støv. I gavle er riste de fleste steder rustet bort og faldet ud, så her er der fri luftpassage, undtagen i tilfælde hvor fugle har fyldt redemateriale i hullerne. I kviste er der etableret ventilationsåbning mellem tagfod og undertag. Det er ukendt i hvilket omfang der er ventilationsåbninger mellem tagfod og undertag i skunke, men passagen mellem skunk og øvre tagrum er spærret af mineraluld, som omhyggeligt er placeret mellem loft og 11

12 undertag. I hovedparten af tagrummet er der således ikke mulighed for ventilation langs undersiden af undertaget fra tagfod til kip. Dugen, som er anvendt til undertag, er ikke identificeret, idet der ingen steder er fundet påtrykt produktbetegnelse. Det er sandsynligt, at produktet har været markedsført som en diffusionsåben membran, der kunne anvendes i varme tage. Om materialet fra starten har kunnet slippe overskydende vanddamp ud er ikke til at sige, men der er nu tegn på at bortledning af vanddamp er utilstrækkelig i forhold til belastningen fra boligerne. 12

13 Skimmelsammensætning i tagrum Skimmelsammensætningen er undersøgt ved tapeaftryk, aftryk på dyrkningsplader, dyrkning af sporer fra luftprøver og ved direkte mikroskopering af sporer fra luftprøver. Tapeaftryk viser, at skjolder på undersiden af undertaget helt overvejende udgøres af én type mikrosvamp (tabel 10 i bilag 1). Denne danner klumper og tråde af pigmenterede celler, der giver de brunlige belægninger, men kan også producere et lyst sterilt luftmycelium (lyse skjolder), som ses enkelte steder. Der er tale om en mikrosvamp med hyfevækst som skimmel, men også med en vis gær-agtig karakter. Der er sandsynligvis tale om Aureobasidium pullulans, men da den ikke har kunnet bringes i renkultur på hverken maltekstrakt agar, Czapek-Yeast agar eller Saborrauddextrose agar, har en sikker identifikation ikke kunnet laves. Denne mikrosvamp er også kendt for vækst på andre typer kunststof som fx plasticmaling og fleksibel fugemasse. I tidligere undersøgelse af udvalgte tagrum gennemført af NIRAS, er denne dominerende mikrosvamp heller ikke vokset frem på aftryksplader med vækstmedium. Det er muligt at mikrosvampen ikke er aktivt voksende på tagdugen på undersøgelsestidspunkterne. Aftryk fra tagdug giver derimod vækst af Penicillium commune, Cladosporium sphaerospermum, Aspergillus niger, Penicillium rugulosum og Aspergillus sydowii. Disse har ikke fremtrædende vækst på undersiden af tagdugen (bestemt ved mikroskopering af tapeaftryk), men er til stede i form af løse sporer. Nogle af disse arter er sandsynligvis repræsenteret i den blandede vækst på træværket, ligesom deres sporer findes spredt i støvet. Det er almindeligt forekommende skimmeltyper i udeluften samt i lokaliteter som disse. Sporer i luft i tagrum Koncentrationer af sporer i tagrummene varierer fra ca til > sporer/m 3 (tabel 9 i bilag 1). I alle tilfælde er koncentrationerne betydeligt højere end de samtidige målinger i såvel underliggende boliger som i udeluften. Potentielt giver de højere koncentrationer i tagrummene en risiko for spredning af sporer fra tagrum til bolig, hvis der sker luftudveksling mellem disse lokaliteter. De høje koncentrationer i loftrummet indikerer, at der er lokale vækstflader med sporespredning, og at ventilationen af tagrummet ikke er så stor, at sporekoncentrationen kan holdes 13

14 på niveau med udereferencen. I alle loftrum er der fundet skimmelvækst på både spær og tagdug, lige som der findes en betydelig pulje af sporer i det sedimenterede støv. Et lille eksperiment blev gennemført første prøvedag for at vurdere, om frigivelsen af sporer fra undertaget kunne stimuleres ved mekanisk påvirkning af undertaget. Der blev således målt sporekoncentrationer initialt i tagrummet, samt efter bankning på tagdugen i alle sektioner mellem spærene (tabel 2). Påvirkningen krævede færdsel i alle dele af tagrummet, og en vis støvophvirvling fra gangbroen kan også have forekommet. I alle tilfælde var sporekoncentrationerne høje initialt (12-21 gange højere end i udeluften). Den mekaniske påvirkning af undertaget øgede i alle tilfælde koncentrationen i luften, men blot med 3,5 60 %. Det er overraskende, at tagdugen ikke kan frigive flere sporer til luften ved mekanisk stimulering. Det kan indikere to ting: Enten frigives sporer fra vækstfladerne på tagdugen let ved almindelig ventilation af taget, således at alle potentielt luftbårne sporer under normale forhold er frigivet til luften. Alternativt stammer sporerne i luften fra andre kilder end vækstfladerne på tagdugen. I den sammenhæng er der registreret vækstflader på spær og andet træværk. Det er typisk andre skimmelarter, der dominerer her. Selv om skimmelarealet på spær ikke vurderes at være så høj som på tagdugen, kan det være arter med større sporespredning end de dominerende arter på dugen, og derfor har disse skimmelarter måske større betydning for sporekoncentrationerne i luften. Endvidere er der registreret store mængder af sedimenteret støv med indhold af alle mulige typer af sporer og hyferester. Det er muligt, at støvophvirvlig styrer dynamikken af sporekoncentrationer i luften. Tabel 2. Effekt af mekanisk påvirkning af tagdug på sporekoncentrationer i luft. Påvirkningen udgjorde bankning på tagdug på alle sektioner mellem spærene. Loftrum Sporekoncentration før påvirkning Sporekoncentration efter % stigning (sporer/m 3 ) påvirkning (sporer/m 3 ) S ( ) ( ) 3,5 (ej signifikant) S ( ) ( ) 14 S ( ) ( ) 60 En indikation på at støvophvirvlingen er vigtig, fås ved sammenligning af koncentrationer målt den 28. oktober med koncentrationer målt den 30. og 31. oktober 2008 (tabel 9 i bilag 1). Den 28. blev luftmålinger i tagrummet taget, mens mandskab gennemførte fugtmålinger i spær. Den 30. og

15 blev luftmålinger i tagrum taget ved at placere pumpe og sugeslange i tagrummet nær lemmen uden at kravle derop før endt luftprøvetagning. Første dag måles sporer/m 3 (gennemsnit: sporer/m 3 ). De følgende dage måles sporer/m 3 (gennemsnit: sporer/m 3 ), uden at der er tegn på, at skimmelvækst og fugt er mere kritisk i de første end de sidste tagrum. Det er således muligt, at den forstyrrelse af vækstflader og støvophvirvling, der forårsages ved at kravle op på loftet, øger sporekoncentrationerne i luften med en faktor 2-3. Man må endvidere formode, at bare det at åbne loftslemmen forårsager en støvophvirvling og øger sporekoncentrationen i loftsrummet i forbindelse med målingen. Identifikation af dyrkbare sporer fra luftprøver i tagrum viser Penicillium commune, Penicillium solitum, Penicillium chrysogenum, Cladosporium sphaerospermum, Alternaria sp, Mucor racemosus, Trichoderma harzianum og Aspergillus niger (tabel 12 i bilag 1). Det er alle almindelige svampetyper med hyppig forekomst i sporeprøver fra udeluft. Arter af Trichoderma kan potentielt danne giftstoffer i cellerne (dog sjældent ved vækst på byggematerialer) og er relativt dominerende i luftprøven fra loft i T40. Arten er imidlertid ikke fundet i underliggende bolig, så der er ikke tegn på et problem i relation til beboere. Antallet af dyrkbare sporer i luftprøver er lavt i forhold til det totale sporeantal. Der er således mange sporer, som enten er døde, eller som ikke kan spire på de generelle dyrkningsmedier. Blandt de dyrkbare sporer fra luftprøverne er der ikke forekomst af den dominerende mikrosvamp set på talrige tapeaftryk fra tagdugen (Aureobasidium-lignende). Der er derfor lavet en supplerende mikroskopering af prøver indsamlet til bestemmelse af total sporeantal med det formål at vurdere sporesammensætningen. Denne analyse viser tydeligt, at de Aureobasidium-lignende sporer og hyferester i luftprøverne kun udgør en lille fraktion (tabel 3). De dominerende sporetyper er alle steder små sporer af Penicillium/Aspergillus-typen og store Alternaria-sporer, der er almindelige i udeluft. Der er således intet der tyder på, at vækstfladerne af Aureobasidium-lignende mikrosvampe på tagduge afgiver sporer eller hyfer til luften i stort omfang. De dominerende sporetyper stammer sandsynligvis fra vækstflader på træværk samt fra udeluften, ligesom de forekommer i stort omfang som sporer i sedimenteret støv i tagrummene. Stor forekomst af hudceller i tagrummet i P53 hænger sandsynligvis sammen med, at der gennem skorstenen er aftræk til tagrum fra badeværelse og vaskerum i kælderen. 15

16 Tabel 3. Analyse af sporesammensætning i udvalgte luftprøver fra tagrum. Tilskrivning af sporer til slægter af mikrosvamper er kun vejledende, og er baseret på morfologi og farve. Prøve Dato Lokalitet Dominerende sporetyper Sporekoncentration (sporer/m 3 ) (se tabel 9 i bilag 1) S15, tagrum Talrige Penicillium og Aspergillus Talrige hyferester En del Alternaria Få Aureobasidium S15, tagrum efter bankning af tagdug Talrige Penicillium og Aspergillus Talrige hyferester En del Alternaria En del Aureobasidium P57, tagrum Talrige Penicillium og Aspergillus Talrige hyferester Talrige Alternaria En del hyferester af fx Cladosporium Meget sparsomt med Aureobasidium P53, tagrum Talrige Aspergillus, herunder A. niger En del Penicillium En del Alternaria En del Aureobasidium En del Cladosporium En del Chaetomium Få Fusarium Talrige hudceller Skimmelvækst og sporespredning i boliger Koncentrationen af sporer i rumluften er i 4 ud af 9 boliger højere end i udeluften, i to boliger er der omtrent samme koncentration som i udeluften, mens der i 3 boliger er lavere koncentration end i udeluften (tabel 9 i bilag 1). P53 Højeste koncentration i bolig måles i P53, hvor der er også findes synlig skimmel på vægge omkring yderdøre og vinduer i selve boligen. Koncentrationen er her omkring sporer/m 3 i boligen og sporer/m 3 i udeluften (tabel 9 i bilag 1). Erfaringsmæssigt måles koncentrationer på sporer/m 3 periodisk også i udeluften i sensommeren. Niveauer på sporer/m 3 kan 16

17 sandsynligvis give gener for særligt følsomme personer fx skimmelallergikere, men for hovedparten af befolkningen vil niveauet skulle være mange gange højere, før de oplever problemer. Vanddampoverskuddet er det højeste målt i bebyggelsen, og det er stigende jo tættere på kælderen med bade- og tørrerum man måler. Kælderens vådrum er således både fugtkilde for boligen, hvor vanddampen spreder sig opad via trapperummet, og for tagrummet, hvor der er direkte forbindelse via skorstenen. Væksten forekommer på de koldeste vægflader på gavlvægge omkring vinduer og langs loftet. Yderligere analyse af vandaktivitet ved kuldebroere præsenteres i senere afsnit. Skimmel i boligen udgøres af bl.a. Penicillium spp., Ulocladium chartarum og gær (tabel 10, 11 og 12 i bilag 1). Det er almindelige mikrosvampe i fugtplagede boliger, og der er en vis sammenfald med mikrosvampene i tagrummet. P51 I lejemålet P51 er der omkring sporer/m 3 (tabel 9 i bilag 1), og i dette lejemål findes også pletvist synlig skimmelvækst på ydervægge og i lysninger. Lokale vækstflader kan let forklare den lille stigning i sporeniveau, der er i rumluften relativt til udereferencen. Placeringen af vækstfladerne indikerer, at væksten forekommer ved kuldebroer og er baseret på vanddamp fra rumluften. På måletidspunktet er der imidlertid lavt vanddampoverskud i boligen, men i perioder huser boligen flere personer end på måledagen, hvilket kan øge fugtbelastningen. Skimmelforekomsten er primært udgjort af almindelige typer fra slægterne Aspergillus, Penicilium, Cladosporium og Mucor (tabel 10, 11 og 12 i bilag 1). Der er ikke registreret særligt biologisk aktive mikrosvampe med sandsynlig produktion af svampegiftstoffer. Cladosporium, der også er almindelig i udeluften, kan dog give reaktioner hos mange skimmelallergikere. S19 I S19 er der omkring sporer/m 3 på en dag hvor udeluften indeholder omkring sporer/m 3. Da boligen viser tegn på at huse flere store hunde (var dog ikke inde under besøget), kan støv og skidt fra dyrene godt forklare en forhøjet sporekoncentration i boligen. P57 I P57 er der fundet en lille forøgelse i sporekoncentrationen i forhold til udeluften (+ 30%). Målingerne er taget på 1. sal, som ikke ser ud til at være i brug til andet end opbevaringsrum. Der er 17

18 forholdsvis støvet, og væggene har store flader med løst tapet. Dette kan være forårsaget af fugt for år tilbage, men der er tørt alle steder på måletidspunktet. Derimod er der en syrlig, lidt urinagtig lugt (evt. fra kat). Selv om der ikke direkte ses vækstflader med skimmel, er det almindeligt at sporeniveauet i opbevaringsrum med stort støvniveau kan være forøget. Øvrige boliger I øvrige boliger ses ingen skimmelvækstflader med undtagelse af sparsom vækst ved nedre glasliste i ruder med tegn på periodisk kondens. Dette er almindeligt forekommende i danske boliger, og isoleret set har sådanne små vækstflader sjældent målbar betydning for sporeekspositionen i luften. Lidt løst tapet med mulig skimmel på bagsiden er registreret i S16 i vindueslysning. Sporekoncentrationer i tagrummene ( sporer/m 3 ) er i alle tilfælde betydeligt højere end de samtidige målinger i såvel underliggende boliger som i udeluften (tabel 9 i bilag 1). Potentielt giver de højere koncentrationer i tagrummene en risiko for spredning af sporer fra tagrum til bolig, hvis der sker luftudveksling mellem disse lokaliteter. Der er imidlertid en meget dårlig korrelation mellem sporeniveauerne i tagrummene og de tilsvarende koncentrationer i boligerne som det fremgår af figur 1. Koncentrationsmålinger i tagrum og boliger er her normaliseret til de samtidige målinger i udeluften. Den normaliserede værdier udtrykker således, hvor mange gange den indendørs måling er højere end den samtidige udereference. Normaliseringen muliggør en reel sammenligning af data fra dage med forskelligt baggrundsniveau i udeluften. Figur 1. Forholdet mellem sporekoncentrationer i tagrum og boliger. Det er valgt at udtrykke koncentrationerne som den forholdsmæssige berigelse i forhold til udereferencen, dvs. som ratioen mellem koncentrationen i rummet og i udeluften. 18

19 Analyse af kuldebroer og vanddampkoncentrationer i boliger I relation til skimmelvækstflader er der lavet analyse af vægtemperaturer og vandaktiviteter (tabel 4). Vægtemperaturer i P51 og P53 fundet ved termografering viser tydelige kuldebroer i gavlvægge omkring vinduer og langs loft. Baseret på den målte vanddampkoncentration er vandaktiviteten på væggene beregnet. Vandaktiviteten udtrykker relativ luftfugtighed ved vægoverfladen (udfaldsrum: 0-1). Ved værdier over 0,80 (ækvivalent med relativ luftfugtighed på 80 %) er der risiko for skimmelvækst. I P53 viser beregningerne vandaktiviteter på 0,88 til 1,00, og understøtter, at der aktuelt er vækstforhold for skimmel. I P51 er der tilsvarende kuldebroer, men da vanddampoverskuddet på måletidspunktet er meget lavt (kun 0,7 g/m 3 ) er der ikke vandaktiviteter som understøtter vækst. Vækstfladerne er formodentlig fremkommet i perioder med større fugtbelastning af boligen. Til sammenligning viser temperaturmålinger i P55, at der også er kuldebroer i gavlvægge, som resulterer i vandaktiviteter nær 0,80. I S17 er vægtemperaturer betydeligt højere på gavlvægge end i boligerne på Præstemarksvej. Det er muligt, at der er systematisk forskel på gavlisoleringen i én- og flerfamilieshusene. Tabel 4. Beregning af vandaktiviteter på gavlvægge ud fra overfladetemperaturer og hygrotermiske data. Adresse Lokalitet Vægflade Rumluft Gavlvæg P53 P51 P55 S17 Værelse med loftslem Værelse med loftslem Værelse med loftslem Norøstligt værelse Temperatur C Vanddamp g/m 3 Vanddampoverskud g/m 3 Temperatur g/m 3 Vandaktivitet Gavlvæg v. loft 20,3 12,6 6,3 16,7 0,88 Gavlvæg, lysning 20,3 12,6 6,3 11,7 1,00 v. vindue Gavlvæg v. loft 16,1 7,0 0,7 13,9 0,59 Gavlvæg, lysning 16,1 7,0 0,7 10,8 0,73 v. vindue Gavlvæg, hjørne 18,9 8,8 3,1 13,2 0,78 Gavlvæg v. loft 22,9 12,3 5,8 18,4 0,77 19

20 Delkonklusion vedrørende skimmelvækst Selv om der ikke er tegn på en generel sammenhæng mellem skimmelbelastning i tagrum og boliger, kan det ikke afvises, at der i enkelte boliger er mulighed for tilførsel af luft fra tagrummet, hvor der alle steder findes forhøjede koncentrationer. Vækstflader i enkelte boliger er relateret til kuldebroer og periodisk høj luftfugtighed, og er ikke forårsaget af forhold i tagrummet. Skimmelforekomsten i rumluft er i nogle tilfælde let forhøjet i forhold til udereferencen, men sporeniveauet er ikke alarmerende. Det er alle steder inden for det normalområde, som på årsbasis kan måles i udeluften. Lidt forhøjet niveau i forhold til samtidig udereference kan forklares ud fra synlige vækstflader i boligen og ud fra brug og rengøring af de aktuelle boliger. Sammensætningen af sporer i luften viser visse fællestræk i boliger og tagrum, men det er i disse tilfælde ikke muligt at sige, hvordan udvekslingen mellem luft i bolig, tagrum og udemiljø er foregået. 20

21 Fugtforhold i tagrum Fugtniveauet i rumluften (herunder i tagrum) vurderes bedst ud fra vanddampoverskuddet. Denne variabel beskriver koncentrationen af vanddamp i rummet fratrukket koncentrationen i udeluften. Da vanddampoverskuddet er baseret på den absolutte vanddampkoncentration og ikke den relative luftfugtighed, er der ingen temperaturafhængighed. Normaliseringen i forhold til udekoncentrationen på måletidspunktet betyder, at data fra måledage med forskelligt fugtniveau i udeluften kan sammenlignes uden problemer. I tagrummene er der målt vanddampoverskud på -0,5 5,2 g/m 3 (tabel 13 i bilag 1). To tilfælde med negativt vanddampoverskud indikerer blot, at en pludselig stigning i udeluftens vanddampkoncentration kan medføre en højere koncentration i udeluften end i tagrummet, hvis tagrummet er dårligt ventileret. Optimalt har tagrum et vanddampoverskud på nul. I gennemsnit er der et vanddampoverskud på 0,89 g/m 3. Overskuddet afspejler, at ventilationen i tagrummet er for lille til at fjerne den tilførte fugt fra boliger og fra eventuelle utætheder i tag. I 25 tagrum er der relativ luftfugtighed på over 80 % på måletidspunktet. I yderligere 12 tagrum er der mellem 70 og 80 %, mens kun 6 tagrum har under 70 % luftfugtighed. Skimmelsvampe kræver normalt minimum 80 % for at vokse, men etablerede vækstflader kan dog forblive aktive ved relativ luftfugtighed ned til 70 %. Fugtgrænserne afhænger imidlertid også af temperatur, substrat og svampeart. Målingerne viser, at en stor del af tagrummene har luftfugtighed, som giver risiko for skimmelvækst. Det er den relative fugtighed ved vækstfladen, som er afgørende for mikrosvampe, og den kan variere en del fra, hvad der måles centralt i luften. Ved de ydre tagflader (fx på undertaget) kan overfladetemperaturen være lavere end centralt i luften, og den relative luftfugtighed ved fladen vil derfor være højere (uddybes i følgende afsnit). 21

22 Vandaktivitet på tagdug Relativ luftfugtighed ved materialeoverflader benævnes vandaktivitet (værdier på 0-1, hvor 1 betegner mætning). Termografering viste, at tagdugen på store områder er 1-7 C koldere end luften i tagrummet (tabel 5). Derved bliver den relative luftfugtighed højere ved undertaget end centralt i tagrummet. Beregninger viser, at i 6 ud af 7 tagrum er der på måledagen vandaktiviteter i området 0,80 1,00 på tagdugen, hvilket kan understøtte vækst af mikrosvampe. Tabel 5. Beregning af vandaktivitet på tagdug. Adresse Ude Bolig Tagrum Tagdug Temp. Vanddamp Temp. Vanddamp Temp. Vanddamp Overfladetemp., Vandaktivitet ºC g/m 3 ºC g/m 3 ºC g/m 3 ºC S17 8,6 6,6 22,6 12,2 11,9 8,4 8,6-15,0 0,66-1,00 S19 8,6 6,6 20,4 8,8 11,1 7,2 8,2-12,7 0,66-0,89 T40 4,5 5,7 21,7 9,5 10,5 7,1 6,2-7,7 0,91-1,00 P55 4,5 5,7 18,9 8,8 8,7 6,5 5,1-6,6 0,90-0,99 P57 9,5 6,2 17,0 7,8 9,6 7,1 8,3-12,0 0,69-0,88 P53 9,5 6,2 20,3 12,6 17,6 11,4 9,9-16,5 0,81-1,00 P51 9,5 6,2 16,1 7,0 12,3 6,9 11,1-14,1 0,58-0,70 Temperaturforhold i tagrum Hypotesen om at vanddampoverskuddet i tagrummet skyldes en kombination af fugttilførsel med luft fra boligen kombineret med utilstrækkelig ventilation af tagrummet, kan overføres på temperaturoverskuddet i tagrummet (temperatur i tagrum minus udetemperatur). I perioder hvor solindstrålingen er ringe, afhænger temperaturoverskuddet af forholdet mellem varmetilførsel fra bolig og luftskifte med udeluft. Det er derfor naturligt, at der ses en pæn korrelation mellem temperatur- og vanddampoverskud i tagrummene (figur 2). Hvis det fx havde været indtrængende regnvand, der medførte forskelle i vanddampoverskud i tagrummene, ville der næppe have været korrelation mellem opfugtning og opvarmning af luften. 22

23 Figur 2. Sammenhæng mellem temperaturoverskud og vanddampoverskud i tagrum. Fugtindhold i træværk i tagrum Tagrummene er undersøgt for træfugt i spær og andet træværk. Ved træfugt på 17 % (svarende til ligevægt med luft med 80 % relativ fugtighed) og højere er der betydelig risiko for skimmelvækst på overfladen. I særlige tilfælde kan skimmelflader være aktive ved træfugt ned til 14 % (svarende til relativ luftfugtighed på 70 %). Udendørs træværk i det danske klima, hvor der dele af året er høj relativ fugtighed i luften, vil naturligt have træfugt på op til 17 % eller højere ved ligevægt med udeluften i fugtige perioder. Her tales ikke om direkte regnpåvirkning, blot om fugtligevægt med luftens vanddamp. Et koldt, ventileret tag vil derfor naturligt kunne give risiko for skimmelvækst. Efterårsperioden vil teoretisk give højest vækstrisiko i uopvarmede tagrum. I vinterperioden kan tempereturen være begrænsende for væksthastigheden. Ved fugtindhold på 20 % eller højere er der risiko for angreb af træbedbrydende svamp, mens insektangreb af fx biller i træværk kan forekomme allerede ved 10 % træfugt. 23

24 Fugtmålinger i træ er summeret i tabel 14 i bilag 1. Som det fremgår, er der mange fugtmålinger over såvel 17 som 20 %. For overskuelighedens skyld er tagrummene klassificeret efter et til lejligheden defineret fugtindeks med værdier på 1-3 ud fra fugtniveauet i spær, bjælker og lægter. Fugtindeks 1 svarer til træfugt under 17 %, fugtindeks 2 svarer til maksimale træfugtværdier på % og fugtindeks 3 indikere maksimumværdier på 20 % eller højere. Der er 9 tagrum i gruppe 1, 17 i gruppe 2 og 19 i gruppe 3. Baseret på træfugtmålinger er der således 80 % af tagrummene med betydelig risiko for skimmelvækst på træværk, og i 42 % af tagrummene er der yderligere risiko for angreb af trænedbrydende svamp. Sammenholdes vanddampoverskuddet med det overordnede fugtniveau i træværk ses en vis tendens til at tage med lavt fugt indeks har et lavere vanddampoverskud end tage med højt fugtindeks (figur 3). Der er imidlertid en stor variation, som må tilskrives andre faktorer. Figur 3. Vanddampoverskud versus fugtindeks i træværk i tagrum. 24

25 Partikelmålinger i luft til analyse af luftudveksling mellem bolig og tagrum Påvirkning af luft i boligerne fra tagrummene med forhøjede sporekoncentrationer kan potentielt ske via fx skunk- og loftlemme. Disse forhold er testet ved luftmålinger, hvor de naturlige koncentrationer af partikler anvendes som sporstof, samt ved termografering hvor træk med kold luft fra tagrum eller skunke kan aflæses på overfladetemperaturerne i ved åbningerne ind til boligerne. Koncentrationer af ultrafine partikler i boliger og tagrum Tabel 6. Ultrafine partikler i luft. Partikelantal pr. ml luft Adresse Bolig, middelværdi Ved taglem Tagrum Ude Bemærkninger P Rygerbolig P P P Rygerbolig S S S T T ( ) Rygning? 3600 Ustabile målinger Ultrafine partikler har en aerodynamisk diameter på 0,02-1,0 µm, og de sedimenterer langsom. Deres dynamik i luften er derfor ikke påvirket af sedimentation og ophvirvling på samme måde som større støvpartikler. Målingerne af ultrafine partikler er i denne undersøgelse primært anvendt til sporing af mulig udveksling mellem loft og bolig. I 3 af 9 undersøgte boliger er der betydeligt forhøjede partikelkoncentrationer i boligerne; det ene datasæt (T40) udelades dog af betragtning pga. meget variable/ustabile målinger (tabel 6). De to øvrige boliger er begge rygerboliger, og det er velkendt at rygning medfører høje partikelkoncentrationer i indeklimaet. I begge tilfælde findes også en forhøjelse af partikelkoncentrationen i tagrummet, som kan indikere opstigning af luft fra bolig til tagrum. Der er derimod ikke fundet indikation på, at påvirkningen sker den modsatte vej. I 25

26 P53 er der høje partikelkoncentrationer i det fugtige loftrum, men der er intet usædvanligt ved partikelkoncentrationerne i boligen. Når boligerne er gennemgået med partikelmåler er der specifikt målt omkring loftlemmen, men der er ikke fundet afvigende partikelkoncentrationer langs lemmen i forhold til boligluften generelt. Der er derfor ikke tegn på, at der sker tilførsel af luft oppe fra tagrummet i betydende omfang. Der er i visse tilfælde målt omkring skunklemme (primært hvor der er observeret sprækker eller træk). Enkelte steder er der fundet anden partikelkoncentration ved sprækkerne end generelt i rummet som tegn på lufttilførsel fra skunkrummene. Baseret på normale temperatur- og trykgradienter i huse, er der også højere sandsynlighed for indtrængning af luft til boligrum via skunklemme end via loftslemme. I loftslemme sker transporten normalt i opadgående retning. Koncentrationer af luftbårne støvpartikler (PM 2,5 og PM 10 ) i bolig og tagrum Støvpartikler i luft er målt i størrelsesklasserne PM 2,5 (diameter 0,3-2,5 µm) og PM 10 (diameter 0,3-10,0 µm) i 43 boliger og tilhørende tagrum. Koncentrationer i udeluften var 1,8-7,9 µg/m 3 PM 2,5 og 6-16 µg/m 3 PM 10 på måledagene. Alle værdier fra boliger og tagrum er i det følgende fratrukket baggrundsniveauet i udeluften. Figur 4. PM 2,5 overskud (dvs. fratrukket udereferencen) i bolig og tagrum. 26

27 Af figur 4 fremgår det, at mange lokaliteter ligger inden for ±10 µg PM 2,5 i forhold til udereferencen. Hvor der er mere signifikante afvigelser fra udereferencen er der en pæn korrelation mellem værdier i bolig og loft, dog således at de højeste koncentrationer måles i boligerne. Det indikerer, at kilderne til disse partikler findes i boligerne, og at koncentrationer i loftrum muligvis er under indflydelse af luften fra underliggende bolig. PM 2,5 partikler omfatter fx røgpartikler og sod fra forbrændingsprocesser (rygning, madlavning, stearinlys og elektriske apparater med varmeudvikling). For de større støvpartikler (PM 10 ) er der en anden relation mellem koncentrationer i boliger og tilhørende tagrum (figur 5). Her er det generelle billede, at koncentrationerne er højere i tagrummene end i underliggende boliger. Der er imidlertid en ringe korrelation, hvilket indikerer, at de høje koncentrationer i tagrummene ikke generelt er bestemmende for koncentrationerne i underliggende bolig. Figur 5. PM 10 overskud (dvs. fratrukket udereferencen) i bolig og tagrum. Størrelsesfraktionen PM 10 er domineret af partikler, som har en betydelig faldhastighed, og hvor koncentrationsdynamikken er bestemt af sedimentation og ophvirvling. Forenklet sagt viser PM 10 - målingerne, at der er mere støv og større ophvirvling i tagrummene end i boligerne. PM 10 -målinger i boligerne er uafhængige af støvpuljer og ophvirvlingsforhold i loftrummene. 27

28 Svampesporer og hyfer hører primært til i størrelsesklassen 2,5-10 µm (eller større), og bidrager derfor massemæssigt til PM 10 puljen, men ikke til PM 2,5 -puljen. Der kan dog også frigives mikropartikler (frakmenter af svampeceller), som er mindre end 2,5 µm fra vækstflader af visse typer skimmelsvampe. Fugtniveau i boliger relativt til tagrum Fugtniveauet i rumluften vurderes ud fra vanddampoverskuddet. Vanddampoverskud i boligerne varierer fra 0,7 til 7,0 g/m 3. Værdier op til 3,0 g/m 3 betragtes som normalt i boliger. I 30 % af de undersøgte boliger var overskuddet højere end 3,0 g/m 3 på måletidspunktet. Et højt vanddampoverskud udtrykker, at fugtbelastningen er stor relativt til luftskiftet, dvs. at der er stor fugtafgivelse fra personer og aktiviteter (madlavning, badning, tøjtørring, rengøring etc.), og/eller at der er ringe ventilation. I flerfamilieshusene er der typisk mekanisk aftræk i badeværelset, mens der ikke er emhætte med eksternt afkast i køkkenet. I én-familieshusene er der normalt ikke badeværelse og køkkener på 1. sal (som der har været fokus på i denne undersøgelse), men der er set eksempler på at fugt fra både stueetagen og kælderen har påvirket boligluften på 1. sal. I to tilfælde er der samme vanddampoverskud i bolig og tagrum, men i alle øvrige tilfælde er der højest vanddampoverskud i boligen. Man kan således sige, at luft fra boligen er en potentiel kilde til fugt i tagrummet, mens infiltrering af luft fra tagrummet ikke kan være hovedforklaringen på høje vanddampkoncentrationer i boligerne. I tabel 13 i bilag 1 er de 6 højeste vanddampoverskud (>1,5 g/m 3 ) markeret med rødt. Blandt 5 af disse er der også højt vanddampoverskud (>3,0 g/m 3 ) i underliggende lejlighed. På figur 6 ses en svag tendens til, at der er højt vanddampoverskud i tagrum, hvor vanddampoverskuddet også er højt i boligen på første sal, men korrelationen (forklaringskraften) er dårlig (r 2 <0,30). Specielt data fra P53 (med det højeste overskud i både bolig og tagrum) er med til at give indtryk af en positiv sammenhæng mellem fugt i bolig og i tagrum. Udelades dette punkt på figuren ses ingen sammenhæng mellem fugt i hhv. bolig og tagrum (r 2 <0,15). Der findes ingen systematiske forskelle i vanddampoverskud i én- og flerfamiliesboliger. 28

29 Figur 6. Vanddampoverskud i hhv. tagrum og bolig (se også tabel 13 i bilag 1). Det røde punkt er data fra P53. Loggerdata: Fugtdynamik i boliger og tagrum I 5 boliger er der registreret relativ fugtighed og temperatur med dataloggere i opholdsrum på 1. sal og i overliggende tagrum. I 4 af tagrummene er der lavet suplerende målinger mellem loftbrædder og isolering. Hvis der er højere vanddampkoncentrationer under isoleringen end i tagrummet kan det være tegn på, at der sker fugttilførsel fra bolig til tagrum ved diffusion gennem tagkonstruktionen. I et enkelt tilfælde er der lavet supplerende fugtmåling ved udmunding af skorstenen i tagrummet. På figur 7-8 er vanddampoverskuddet (relativt til udeluften) præsenteret, og middelværdier for måleperioden ( ) er vist i tabel 7. Målinger fra Præstemarksvej 53 viser stort vanddampoverskud i boligen (i værelse med loftlem på 1. sal). Der er dagligt perioder med vanddampoverskud på >4 g/m 3. Centralt i tagrummet er der en et signifikant vanddampoverskud, som dog er mindre end i boligen. Måling ved udmundingen af skorstenen, som ventilerer bade og vaskerum i kælderen, har højt vanddampoverskud, hvilket klart viser at luften fra skorstenen er en vigtig fugtkilde i loftrummet i dette tilfælde. Under mineralulden er der samme vanddampoverskud som centralt i tagrummet, og der er ikke tegn på at diffusion gennem loftkonstruktion er af betydning for fugttilførslen til tagrummet. 29

30 S19, T38, T40 og P55 har et mere moderat vanddampoverskud i boligen (middelværdi under 3 g/m 3 ). I tagrummet er der ikke signifikant forhøjet vanddampkoncentration, så disse boliger er blandt de bedst ventilerede i hele undersøgelsen. Målinger under mineraluldsisoleringen i disse tagrum viser 0,4-0,5 g/m 3 højere vanddampkoncntrationer end i den frie luft i tagrummene (middelværdi for hele måleperioden), hvilket indikerer, at fugt fra bolig kan diffundere gennem loftet. Det er således ikke kun ved advektion gennem kanaler og utætte lemme, at fugten fra boligen transporteres til tagrummet. Figur 7. Vanddampoverskud i boliger og tagrum (P53 og P55) beregnet på baggrund af loggerdata. 30

31 Figur 8. Vanddampoverskud i boliger og tagrum (S19, T38 og T40) beregnet på baggrund af loggerdata. 31

32 Tabel 7. Middelværdier af data målt med fugtloggere over en periode på døgn primo november (se også figur 7-8). Logger nr. Lokalitet Temperatur, C Rel. luftfugtighed % Vanddampkonc. g/m Udereference 1 7,40 90,8 7, Udereference 2 7,34 90,1 6,91 Vanddampoverskud g/m S19, Stue 22,10 48,1 9,83 2, S19, Loft1 8,54 84,5 7,02 0, S19, Loft2 8,61 84,3 7,05 0, T40, Gang 21,58 43,4 8,70 1, T40, Loft 9,08 80,0 6,92-0, T40, Loft, under isolering 18,93 44,2 7,35 0, P55, Kammer 18,45 54,8 9,02 2, P55, Loft 8,52 83,3 6,94-0, P55, Loft, under isolering 17,82 48,2 7,49 0, P53, kammer 17,93 61,7 9,93 2, P53 Loft 10,01 84,7 7,72 0, P53, Loft, under isolering 17,17 51,9 7,76 0, P53, Loft, over skorsten 12,34 90,9 9,81 2, T38, gang 20,68 45,7 8,64 1, T38, Loft 8,87 81,6 6,96 0, T38, Loft, under isolering 18,16 46,2 7,32 0,37 32

33 Bilag 1: Resultatskemaer Tabel 8. Noter vedrørende inspektion for fugt og skimmel, herunder visuel vurdering af skimmeludbredelse på tagdug vurderet på en skala fra 0-3, hvor 3 svarer til størst udbredelse (vækst på >80 % af tagdugen). Et i efter adressebetegnelsen indikere at bolig og tagrum har været del af de intensive undersøgelser med bl.a. sporemålinger, partikelmålinger og termografering. Adresse Dato Fugttegn i lejemål Skunke Skimmel på Træværk tagdug (0-3) P Fugt og skimmel i bunden af vinduer. Utilgængelige. 3 Enkelte hvide skjolder. P51 i Lidt skimmel omkring vinduer og langs loft. Ikke tilgængelige. 2 OK P53 i Dug i vinduer. Skimmel ved yderdøre, Utæt lem. 3. Kondens Belægninger og rådskader, især ved skorsten. vinduer og i hjørner. Bad og vaskerum i kælder med ventilation i ydervæg og gennem skorsten. P55 i OK Mineraluld. Ikke 2 OK træk. P57 i OK. Løst tapet. Blændet. 1 OK P OK Blændet med tapet. 3 En del fugtspor. P OK. Trælisteloft. Kælder har aftræk i ydervæg. Mineraluld. 3 En del fugtspor og hvide belægninger. Borebiller. P OK Opbevaring. Ingen 3 En del fugtspor. Mange borebiller. træk ved lemme. P OK. Ingen tapet omkring vinduer. Utilgængelige. 3 Enkelte fugtspor, især ved skorsten. Opbevaring i tagrum. P OK. Kun et værelse tilgængeligt. Utilgængelige. 3 Enkelte fugtspor. Borebiller. S OK. Lidt tapetskader og sætningsskader. Ventilation blændet i bad. Mineraluld i stue. Øvrige forseglede med tape. 1. Enkelte utætheder i dug. S OK. Lidt fugt og skimmel under vinduer. Blændet med tapet. 3 Få skjolder. Dobbelt loftslem pga. Ekstra træloftbeklædning.. S OK.Vandskade fra tag i Indrettet som skab 3 med bagklædning. S OK. Vandskade fra tag i vinteren Mineraluld afdækket 3 Skjolder, borebiller med plade S OK Indrette som skab 1 OK eller spærrede. Ikke træk. S OK. Lidt skimmel under vinduer. Mineraluld. 3 S OK. Listelofter. Træk fra loft i værelse t.h. for Lavet til skabe, i 2 En del skjolder, borebiller indgang. soveværelse mineraluld og træk. S Kondens i vinduer og lidt skimmel i vinduer.? 3. Kondens på dug. S OK. Opstigende fugt i kælder. Mineraluld. 2 OK S15 i OK Omdannet til bogkasse eller blændet. S Løst tapet med skimmel ved vindue i kammer. Tagrum bruges til opbevaring. 2 Fugtspor. Hvide belægninger. Borebiller. 3 Sorte og hvide belægninger. Kondens drypper Kondens og fra ventilationsaggregat. fedtede hvide belægninger. Skimmellugt. S17 i OK. Løst tapet i køkken. Mineraluld 3 Enkelte fugtspor. Borebiller. S OK Utilgængelige. 2 Kondens (fortsættes næste side) Borebiller i øvre dele. 33