Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004
|
|
- Rikke Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København Københavns Kommune
2 2
3 Indhold 1. Forord Indledning Del 1: Utterslev Mose Generel karakteristik Målsætning Fosfor Kvælstof Klorofyl a og sigtdybde Undervandsvegetation Fokusemne 1: Fosfor Fokusemne 2: Bunddyr Sammenfatning og konklusion Del 2: Ekstensive søer Referencer og datagrundlag... 45
4 4
5 1. Forord I 1987 vedtog Folketinget Vandmiljøplanen Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte. Der blev stillet øgede krav til rensning af spildevand for kommuner og industri. Endvidere blev der stillet krav til landbruget, dels om opbevaring af husdyrgødning, og dels om en reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Den samlede udledning af kvælstof til overfladevand og grundvand skulle reduceres fra til tons pr. år, mens den samlede udledning af fosfor skulle reduceres fra til tons pr år. Der blev ved handlingsplanens vedtagelse iværksat et program for overvågning af vandmiljøet for at følge effekten af vandmiljøplanen. Overvågningen omfattede undersøgelser i vandløb, søer, punktkilder (renseanlæg, industriudledninger, regnvandsbetingede udledninger og dambrug), grundvand, kystnære havområder samt undersøgelser af udvalgte landovervågningsoplande. I 1998 blev Vandmiljøplan II vedtaget. Denne plan indeholdt supplerende vedtagelser, der skulle sikre en reduktion af kvælstofudledning fra landbruget, således at målet for kvælstofudledning blev reduceret til tons pr. år. I forbindelse med vedtagelse af Vandmiljøplan II blev overvågningsprogrammet revideret, og det nye overvågningsprogram betegnes Nationalt Program for Overvågning af Vandmiljøet (NOVA ). Det nye program lignede overordnet set det foregående, men var udvidet til også at omhandle tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Efter en revision i 2003 bliver den nationale overvågning videreført under navnet NOVANA. Dette program der varer til 2009 adskiller sig især fra det foregående ved at flere naturelementer er inddraget. Amterne og Københavns Kommune rapporterer resultaterne fra NOVANA overvågningens delprogrammer som indikatorrapporter, der kortfattet giver et indblik i tilstanden og udviklingen i vandmiljøet og af naturens tilstand. En faglig sammenfatning (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser) udgør sammen med et politisk/administrativt notat (udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen) regeringens årlige rapportering til Folketinget om naturens og vandmiljøets tilstand.
6 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Københavns Kommune har i henhold til NOVANA -overvågningen udarbejdet følgende rapporter for overvågningen i år 2004: Vandløb 2004 Utterslev Mose 2004 Punktkilder 2004 Grundvand. Status og udvikling Maj Overvågning af Øresund 2004 Nærværende rapport er den 14. i rækken af rapporter om miljøtilstanden i Utterslev Mose i Københavns Kommune. Rapporten er udarbejdet af biolog Lisbeth Gervin, biolog Susanne Simonsen og biolog Dorthe Rømø, Miljøkontrollen i Københavns Kommune. 6
7 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 2. Indledning Som led i NOVANA- programmet har Miljøkontrollen i 2004 gennemført undersøgelser og målinger i Utterslev Moses østbassin og vestbassin, i Emdrup Sø og i Kirkemosen. Undersøgelserne i Utterslev Moses østbassin er foretaget efter det intensive program, mens undersøgelserne i Utterslev Moses vestbassin og Emdrup Sø er foretaget efter ekstensiv 1-programmet. Kirkemosen er en ekstensiv 2-sø. De intensive målinger i Østmosen præsenteres i denne rapport ved en nøgletabel og 5 standardindikatorer: Total-fosfor, total-kvælstof, klorofyl, sigtdybde og undervandsvegetation. Emnerne fosfor og bunddyr beskrives derefter som særlige fokusemner. Sidst i rapporten gives nøgletabeller for hver af de ekstensive søer. Utterslev Mose består af tre bassiner, Øst-, Vest- og Midtbassinet. Mosen ligger i Københavns Kommunes nordvestlige udkant. Dens tilløb er Fæstningskanalen, der får hovedparten af sit vand fra Harrestrup Å. Fra Utterslev Moses østlige bassin løber vandet via Nordkanalen og Søborghusrende til Emdrup Sø. Kirkemosen står i forbindelse med Utterslev Moses midterste bassin via en rørføring. På figur 2.1 ses søernes placering i Københavns Kommune med angivelse af overløbsbygværker. Nordkanalen Emdrup Sø Utterslev Mose Øst Utterslev Mose Midt Utterslev Mose Vest Fæstningskanalen Kirkemosen? meter Figur 2.1. NOVANA-søerne Utterslev Mose, øst og vest, Kirkemosen samt Emdrup Sø. Røde firkanter markerer overløbsbygværker. 7
8 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER 8
9 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 3. Del 1: Utterslev Mose Parti fra Utterslev Mose 9
10 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER 3.1. Generel karakteristik Utterslev Mose er godt 3 km lang og op til 500 m bred og dækker et areal på ca. 90 ha, hvoraf ca. 34 ha er rørskov. Det samlede vandvolumen er beregnet til m 3. Maximumdybden er på 2,1 m i midtbassinet. Maximumdybden i østbassinet er 1,8 m. Gennemsnitsdybde i det østlige bassin er 1,1 meter. Det samlede topografiske opland til Utterslev Mose udgør ca. 62,6 km 2. Oplandet består af oplandet til Harrestrup Å indtil Fæstningskanalen (44,8 km 2 ), en del af Fæstningskanalens opland (ca. 0,8 km 2 ) og af mosens direkte opland (ca. 17,1 km 2 ). Figur 3.1 viser oplandets afgrænsning. Det topografiske opland er vurderet at være sammenfaldende med kloakoplandet i Københavns, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Figur 3.1. Oplandet til Utterslev Mose I tabel 3.1 og 3.2 gives nøgletal for Utterslev Mose, øst. Tabel 3.1 indeholder gennemsnit, median, minimum og maximum af gennemsnitsværdier for perioden I tabel 3.2 gives værdier for
11 Tabel 3.1. Nøgleværdier for Utterslev Mose Østlige bassin Gns af perioden Enhed Gns Med Min Max gns gns gns gns Oplandsareal km2 62,6 heraf dyrket areal km2 1,35 Søareal ha 29,8 Middeldybde m 1,1 Maks-dybde m 2,5 Opholdstid år 0,37 0,37 0,24 0,53 Ptot indløb år mg P/l 0,24 0,22 0,13 0,47 sommer mg P/l Ptot år mg P/l 0,34 0,32 0,205 0,61 sommer mg P/l 0,54 0,51 0,34 0,76 opløst fosfat-p år mg P/l 0,15 0,117 0,048 0,441 sommer mg P/l 0,25 0,206 0,085 0,557 Fosforbelastning tons pr. år 0,59 0,44 0,22 1,21 gram pr. m2 pr. dag 0,0018 0,0014 0,0007 0,0036 Fosfor-retention mg pr. m2 pr. dag 7,29E-07 6,03E-07 3,68E-07 1,29E-06 % Ntot indløb år mg N/l 1,3 1,3 0,4 2,2 sommer mg N/l Ntot år mg N/l 1,66 1,75 1,09 2,28 sommer mg N/l 2,05 2,11 1,31 2,75 Uorg N år mg N/l 0,15 0,10 0,03 0,87 sommer mg N/l 0,09 0,017 0,005 0,92 Kvælstofbelastning tons pr. år 4,5 4,0 2,3 7,4 mg pr. m2 pr. dag 13,5 12,1 6,9 22,5 Kvælstofretention mg pr. m2 pr. dag 7,8 5,8 3,3 17,8 %
12 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Tabel 3.1 (fortsat). Utterslev Mose, øst Enhed Gns Med Min Max gns gns gns gns Sigtdybde år m 0,73 0,7 0,5 1,2 sommer m 0,56 0,5 0,3 1,3 Klorofyl år µg/l sommer µg/l Alkalinitet år mmol pr. l sommer mmol pr. l ph år sommer Suspenderet stof år mg SS/l sommer mg SS/l Sediment PTOT mgp/kg TV 2070 (fra år 2002) FeTOT mg Fe/kg TV Fe:P vægtbasis 0,127 12
13 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Tabel 3.2. Nøgleværdier for Utterslev Mose, øst. Målte værdier i Enhed Middel Med Min Max Ptot indløb år mg P/l 0,21 0,18 0,068 0,674 sommer mg P/l 0,28 0,17 0,092 0,309 Ptot år mg P/l 0,21 0,213 0,061 0,733 sommer mg P/l 0,34 0,276 0,112 0,733 opløst fosfat-p år mg P/l 0,051 0,016 0,002 0,419 sommer mg P/l 0,111 0,072 0,002 0,419 Fosforbelastning tons pr. år 0,33 gram pr. m2 pr. dag 0, Fosfor-retention mg pr. m2 pr. dag 2,74E-07 % 27 Ntot indløb år mg N/l 1,62 1,50 0,85 2,59 sommer mg N/l 1,62 1,33 0,85 2,03 Ntot år mg N/l 1,62 1,62 1,09 2,7 sommer mg N/l 1,97 1,950 1,27 2,7 Uorg N år mg N/l 0,035 0,013 0,005 0,376 sommer mg N/l 0,047 0,010 0,005 0,376 Kvælstofbelastning tons pr. år 3,6 mg pr. m2 pr. dag 10,9 Kvælstofretention mg pr. m2 pr. dag 3,8 % 36 Sigtdybde år m 0,82 0,7 0,3 1,35 sommer m 0,56 0,50 0,3 1,0 Klorofyl år µg/l sommer µg/l Farvetal år 26, sommer 30,
14 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Tabel 3.2 (fortsat) middel median minimum maximum Alkalinitet år mmol pr. l 3,5 3,6 3,2 4,0 sommer mmol pr. l 3,8 3,8 3,5 4,0 ph år 8,1 8,1 8,0 8,7 sommer 8,3 8,3 8,0 8,7 Suspenderet stof år mg SS/l 16,5 19,0 7,5 32,0 sommer mg SS/l 23,1 27,0 11,0 32,0 Planteplanktonbiomasse år mm3/l 5,199 0,861 15,063 sommer mm3/l 7,628 2,281 15,063 Planteplanktonbiomasse sommer blågrønalger % 44 Dyreplanktonbiomasse år mg TV/l 0,4856 0,114 1,4482 Dyreplanktonbiomasse sommer mg TV/l 0,6769 0,2149 1,4482 Dyreplanktonbiomasse sommer % hjuldyr % 3 sommer % copepoder % 66 sommer % cladocerer % 30 Dyreplanktonbiomasse sommer % Daphnia af cladocerer % 22 sommer Middelvægt af Daphnia µgtv 14,2 sommer Middelvægt af cladocerer µgtv 204,8 Græsnningstryk år Pot. Græsning µg C/l/døgn 128,86 % af planteplanktonbiomassen % 22,5 Græsnningstryk Pot. Græsning sommer µg C/l/døgn 186,41 % af planteplanktonbiomassen % 22,22 14
15 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Tabel 3.2 (fortsat (2)) middel Undervandsplanter RPA % 0,02 (kun trådalger) RPV % 0,0007 dybdegrænse m - artsantal 1 Bunddyr,tæthed antal pr m biomasse pr. m2 3762,08 antal taxa 11 Fisk 1998 Lundgren Gællenet + el Total antal 277,3 NB anden metode 1998 Lundgren Gællenet +el biomasse kg 8,41 median minimum maximum Fugle Lundgren Gællenet %rovfisk antal 7,1 Lundgren Gællenet %rovfisk biomasse 11,2 CPUE el %rovfisk antal 56 CPUE el %rovfisk biomasse 54,4 Maks. antal ynglepar pr. ha 0,7 Maks. antal rastende fugle pr. ha 19,4 15
16 3.2. Målsætning I Regionplan 2001 for Københavns Kommune sættes målsætningen for Utterslev Mose som generel målsætning. Recipientkravene til opfyldelse af målsætningen er beskrevet i vandområdeplan for Københavns sammenhængende nordlige vandområder: Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghus Rende og Emdrup Sø (2004). Vandområdeplanens recipientkrav ser således ud: sommersigtdybden (maj-sept) skal i mindst 75 % af tiden være større end 1 m den gennemsnitlige koncentration af totalfosfor i vandfasen skal være under 0,06 mg/l i perioden maj-september der skal forekomme en generel udbredt og varieret flydebladsvegetation med en udbredelsesgrænse til ca. 1,5 meter og en dækningsgrad på mindst 50% fiskearter, der hovedsagelig ernærer sig af dyreplankton, må ikke dominere fiskebestanden, og rovfiskene (gedde og aborre) skal udgøre en regulerende faktor for den biologiske struktur
17 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 3.3. Fosfor Relevans Fosfor i vandmiljøet skyldes primært udvaskning fra landbrugs- og naturarealer, spildevand fra byer og spredt bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og dambrug. Fosfor er et plantenæringsstof, der i de fleste søer betragtes som den begrænsende faktor for algevæksten. Dvs. fosfor har stor betydning for vandmiljøet og mange af de biologiske forhold i søerne. Fosfor akkumuleres i bunden af søerne og kan skabe en kemiske træghed som forsinker effekten på vandkvaliteten når den eksterne spildevandstilførsel afskæres eller reduceres. Denne mekanisme ses i udpræget grad i Utterslev Mose Mosen har modtaget massive mængder af næringsstoffer, inkl. fosfor, hovedsagelig fra spildevand. Belastningen har foregået i det meste af tallet, og har drejet sig om udløb fra renseanlæg og fra overløb fra fælleskloak. Det er opgjort (2002), at der i Østmosens sediment findes en pulje af under anaerobe forhold frigiveligt fosfor på godt kg (letadsorberet og jernbundet fosfor). Utterslev Mose er i dag kendetegnet ved at være en lavvandet, stærkt eutrof sø. Fosforkoncentrationen er så høj, at den muliggør en næsten ubegrænset algevækst i sommerperioden. Sommergennemsnittet af totalfosforkoncentrationen i søvandet for perioden ligger på 0,54 mg/l. Målsætningens ordlyd om fosfor er: Koncentrationen af total-fosfor i vandfasen må ikke overstige 0,06 mg tot-p/l i perioden april-september. Tilstand og udvikling Årstidsvariationen af målte værdier af fosfor i østbassinet er vist for hele overvågningsperioden i figur Der ses en entydig tendens til høje værdier af fosfor i sommerperioden, hvor hovedparten af fosforindholdet findes som ortofosfat. Koncentrationen af total-fosfor varierede i 2004 fra 0,06-0,73 mg/l. Orto-fosfatkoncentrationen varierede i 2004 mellem 0,002-0,42 mg/l. 17
18 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Utterslev Mose østbassin - Fosfor 1,5 1,4 1,3 Orthophosphat,filt Phosphor, total-p 1,2 1,1 1 0,9 Mg/l 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Figur Målte værdier af total-fosfor og ortofosfat i perioden Gennemsnit af målte værdier af fosfor i søvandet i 2004 er vist i tabel Både værdierne for tot-p og orto-p er på niveau med tidligere år, og der er ingen signifikant udvikling i perioden Tabel Målte værdier af total-fosfor og ortofosfat i mg/l Totalfosfor Ortofosfat sommergennemsnit 0,340 0,111 årsgennemsnit 0,205 0,051 Diskussion Miljøtilstanden i mosen bærer tydeligt præg af påvirkning med spildevand. Dels den nuværende eksterne belastning hovedsagelig i form af overløb direkte til mosen, til Fæstningskanalen og til Nordkanalen, dels den tidligere meget store spildevandspåvirkning, der giver en årlig intern belastning med fosfor i sommerperioden af samme størrelsesorden som den eksterne belastning. Med en gennemsnitlig total-fosforkoncentration i sommerperioden på 0,34 mg/l lever mosen heller ikke i 2004 op til målsætningskravet på 0,06 mg/l. Den årlige eksterne belastning på ca. 330 kg er også stadig for høj til at leve op til vandområdeplanens anbefaling på en maksimal årlig ekstern belastning på 250 kg. 18
19 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 3.4. Kvælstof Relevans Kvælstof i vandmiljøet skyldes primært udvaskning fra landbrugsarealer. Andre kilder er kvælstof fra renseanlæg, industrier og dambrug omend det er i mindre omfang sammenlignet med landbrugsarealerne. Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof og har betydning for algemængden i søerne, selvom fosfor i de fleste søer oftest vil være den begrænsende faktor. Nyere resultater peger dog på at kvælstof spiller en væsentlig rolle for undervandsplanterne og at høje kvælstofkoncentrationer kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold. I søerne foregår der en denitrifikationen som har betydning for hvor meget kvælstof der transporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifikationskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernes samlede kapacitet til at fjerne kvælstof. Hovedkilderne til kvælstofbelastning i Utterslev Mose er tilløbet (Fæstningskanalen) og nedbør/diffus afstrømning, hvoraf kun en mindre del (2-3 %) stammer fra udvaskning fra landbrugsarealer. I Utterslev Mose er kvælstof en vigtig vandkvalitetsmæssig parameter, idet kvælstofindholdet er begrænsende for algevæksten i sommerperioden. Dette sammenholdt med de høje fosforkoncentrationer i perioden giver gode betingelser for opblomstring af blågrønalger. Algesamfundet domineres derfor typisk af blågrønalger fra juli-september. Der er ingen målsætningskrav til kvælstof i Utterslev Mose. Tilstand og udvikling Ammonium-N,filt Nitrit+nitrat-N Nitrogen,total 6,00 5,00 4,00 Mg/l 3,00 2,00 1,00 0,00 Figur Analyseresultater af kvælstof i Utterslev Moses østbassin,
20 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Niveauet af total-kvælstof ligger højt i Utterslev Mose. Årstidsvariationen af målte værdier af kvælstof i østbassinet er vist i figur for perioden Der ses en entydig tendens til meget høje værdier for total-kvælstof i sommerperioden. Siden 1997 har de målte koncentrationer af kvælstof dog ligget lavere end i de første 5 overvågningsår. Regressionsanalyse på de gennemsnitlige værdier af kvælstof (både tot-n og kvælstoffraktionerne) i årene , jf. bilag 3, viser imidlertid ingen signifikante udviklingstendenser, hverken på års- eller sommerværdierne. Niveauet for de uorganiske kvælstoffraktioner ligger i sommerperioden så lavt, at planktonalgerne må antages at være kvælstofbegrænsede i det meste af perioden. Sommerværdierne af total-n følger udbredelsen af blågrønalger (P<5%; figur ) (gns. i perioden ). Blågrønalgerne må antages at bidrage væsentligt i kraft af fixering af kvælstof, idet de kvantitativt vigtigste blågrønalger i sommerperioden bl.a. var trådformer af Anabaena med N 2 - fíxerende celler. Total N mg/l blågrønalger 3 2,5 2 1,5 1 0,5 uorganisk N alger mm3/l Figur Total-N, uorganisk N sammenholdt med forekomsten af blågrønalger og alger i perioden Der er endvidere signifikant korrelation mellem totalalgebiomassen og total- N (sommer) i perioden (P<5%), samt mellem den totale algebiomasse og blågrønalger. (P<0,1%). Den lave biomasse af alger sommeren 1996 skyldes en ualmindelig stor forekomst af dyreplankton p.g.a isdække og fiskedød i vinteren 1995/
21 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE I tabel vises gennemsnit for 2004 af kvælstofforbindelser. Tabel Sommer- og årsgennemsnit, 2004 for total-n og uorganisk N (ammonium-n samt nitrit-nitrat-n). Total-N uorg N sommergns 1,973 0,014 årsgns 1,620 0,114 Det beregnede nettotab er beregnet til 1,4 g/m 2 /år i Dette niveau er meget lavt sammenlignet med en typisk lavvandet dansk sø. Dog må det formodes, at denitrifikationen er væsentlig højere i Utterslev Mose i virkeligheden, da fixeringen af kvælstof ikke indgår i kvælstofbalancen. Det beregnede nettotab er faldet signifikant (P<0,1%) i perioden Den samlede eksterne tilførsel af kvælstof er faldet signifikant i perioden (P<1%). Dette skyldes hovedsagelig et signifikant fald i direkte overløb til mosen (P< 1%). Der ses en signifikant (P<0,1%) positiv sammenhæng mellem den samlede belastning og nettotabet. Diskussion I tabel vises en oversigt over sammenhængen mellem totalkvælstof, -fosfor og klorofyl a (sommergennemsnit) med udvalgte parametre ved signifikansniveau for korrelation i perioden Tabel Sammenhængen mellem udvalgte parametre i perioden (sommergennemsnit) vist ved signifikansniveau for korrelation. Blågrønalger mm 3 /l Alger mm 3 /l Sigtdybde m Klorofyl a µg/l Totalkvælstof, mg/l NS Totalfosfor, mg/l NS NS NS ++ Klorofyl a, µg/l angiver positiv sammenhæng, + 10%, + + 5%, %, ,1%. - angiver negativ sammenhæng - 10%, -- 5%, --- 1%, ,1%. NS angiver ingen sammenhæng. Sammenhængen mellem kvælstofkoncentrationen i søen og mængden af alger/blågrønalger i overvågningsperioden viser blågrønalgernes betydning for mængden af kvælstof samt blågrønalgernes afgørende betydning for den samlede algebiomasses størrelse og for mængden af klorofyl. Kvælstofs centrale rolle betyder, at tilførsel af kvælstof ligesom fosfor bliver meget væsentlig for størrelsen af algeopblomstringen. I 2004 tilførtes knap 50% af den samlede eksterne kvælstofbelastning i sommermånederne. 21
22 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER 3.5. Klorofyl a og sigtdybde Relevans Klorofyl er det grønne pigment i fotosyntetiserende højere planter og alger. Dermed er klorofylindholdet et indirekte udtryk for algemængden i vandet og et mål for vandkvaliteten. Klorofyl kan ikke betragtes som et direkte mål for algemængden, da klorofylindholdet varierer i de forskellige algearter, ligesom det kan variere med årstiden i den enkelte art. Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed. Dvs. sigtdybden er afgørende for lysets nedtrængningsevne i søerne og dermed også et mål for hvor dybt egentlige undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Sigtdybde er således en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes potentielle udbredelsesområde. I de fleste søer er sigtdybden også et udtryk for algemængden og dermed tilstanden i søen. Vandets farve (fx. brunvandede søer) eller resuspenderet materiale fra søbunden i lavvandede søer kan også påvirke sigtdybden. Utterslev Mose er karakteriseret ved et højt klorofylindhold i vandet (>50 µg/l), også i perioder uden for klorofylmaksimum. Endvidere er mosen kendetegnet ved en meget ringe sigtdybde, også i vinterhalvåret. Målsætningskravet til sigtdybden lyder: sommersigtdybden (maj-sept) skal i mindst 75 % af tiden være større end 1 m Der stilles ikke krav til klorofyl-indholdet. Tilstand og udvikling Sigtdybde og klorofyl a- i Østmosen i perioden vises i figur Den lave sigtdybde i sommerperioden falder hvert år sammen med et højt indhold af klorofyl-a, og der er konstateret signifikant omvendt korrelation mellem gns. sommersigt og indhold af klorofyl a for perioden (P<1%). 22
23 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Chlorophyl A Sigtdybde Klorofyl-a µg/l ,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Sigtdybde m Dato Figur Målinger i perioden af klorofyl-a og sigtdybde i Utterslev Moses østbassin. Mængden af klorofyl sammenholdt med sigtdybden i 2004 (figur 3.5.2) afspejler meget klart blågrønalgernes vækstforløb, der tager rigtig fat i august og først topper i begyndelsen af september. Blågrønalgernes vækstforløb afspejler den forholdsvis kolde periode frem til slutningen af juli, hvorefter august bliver varm og solrig. Klorofylindhold og sigtdybde afspejler endvidere kvælstofindholdet i søvandet, der topper i slutningen af juli. På samme tidspunkt er der overskud af ortofosfat pga. intern frigivelse klorofyl a (ug/l) sigtdybde (m) 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Figur Målte værdier for 2004 af klorofyl og sigtdybde. Tidsvægtede middelværdier for klorofyl a, og sigtdybde i sommerperioden og på årsbasis for 2004 er vist i tabel
24 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Tabel Sommer- og årsmiddelværdier for sigtdybde og klorofyl a i Utterslev Moses østbassin i Sigtdybde, m Klorofyl a, µg/l Sommermiddel 0,56 93 Årsmiddel 0,82 74 Utterslev Mose lever således langt fra op til målsætningskravet til sigtdybden. I Østbassinet har middelsigtdybden i perioden varieret mellem 0,3-1,6 meter. Regressionsanalyse, udført for den gennemsnitlige sigtdybde i Utterslev Mose i perioden , viser ingen entydig udviklingstendens, hverken for års- eller sommerværdierne. Tilsvarende resultat fremkommer ved analyse af søens gennemsnitlige klorofylindhold. 24
25 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 3.6. Undervandsvegetation Relevans Undervandsvegetationen er en meget væsentlig parameter for hele søens økologi. Vegetationen har afgørende betydning for fiskesammensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af næringsstoffer mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfasen og iltindholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationen er desuden følsom overfor forringelser i vandkvaliteten i form af fx. reduceret sigtdybde eller øget algemængde/klorofylindhold og dermed en god indikator for vandkvaliteten. I forhold til Habitatdirektivet er undervandsvegetationens artssammensætningen og vegetationens udbredelse afgørende for habitatens typebetegnelse samt dens bevaringsstatus. Undervandsplanter indgår også i Vandrammedirektivet som en af vandkvalitetsparametrene, der skal anvendes til at fastsætte den økologiske kvalitet. Utterslev Mose er karakteriseret ved så godt som fuldstændig mangel på egentlig undervandsvegetation. Fra 1990 til 1991 skete der en ændring i den biologiske struktur i mosen, således at der fra at have været dominans af aborre og gedde blev dominans af karpefisk. Samtidig forsvandt undervandsvegetationen, der før 1990 dækkede store dele af mosen. I overvågningsperioden efter 1990 er der kun gjort få, spredte fund af egentlig undervandsvegetation og overvejende i det vestlige bassin, hvor der er fundet Børstebl. vandaks og Krybende vandkrans. I det østlige bassin blev der i 2001 udenfor vegetationsundersøgelsen gjort to fund (af to enkelte) Kruset vandaks. Målsætningen for mosen stiller ikke krav til egentlig undervandsvegetation, men derimod til flydebladsvegetation: Tilstand og udvikling der skal forekomme en generel udbredt og varieret flydebladsvegetation med en udbredelsesgrænse til ca. 1,5 meter og en dækningsgrad på mindst 50% I 2004 blev der ligesom de foregående år ikke fundet nogen egentlig undervandsvegetation. Endog trådalgedækningen var yderst sparsom (opgjort til 0,02 %). Flydebladsplantedækningen er opgjort til omkring 0,25% (0,33% på dybder<1,5 meter). 25
26 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER På grund af henfald var det ikke muligt at identificere de spredte fund af trådalger. Flydebladsplanterne bestod af gul og hvid åkande (Nuphar lutea og Nymphaea alba) og vandpileurt (Polygonum amphibium). Rørskoven er karakteristisk for Utterslev Mose, og kraftige rørskovsbræmmer langs bredderne findes især i øst- og midtbassinet. Rørskovsarealerne i Østmosen blev i 2004 opgjort til m 2, og udgør nu godt 56% af østbassinets samlede areal. Tabel viser artsliste og dækningsgrad af trådalger og flydebladsplanter, samt typiske rørskovsarter. Tabel Artsliste og dækningsgrad af undervands- og flydebladsplanter samt for dominerende arter fra rørskov, 2004 i Utterslev Mose, øst. Type Art Dækningsgrad Trådalge Grønne trådalger 0,02% Flydebladsplanter 0,25% Rørskovsarter Nuphar lutea Nymphaea alba Polygonum amphibium Phragmites australis Scirpus sp Typha sp Gul åkande Hvid åkande Vandpileurt Tagrør Kogleaks Dunhammer 56,5% Diskussion Den stadige mangel på planter i mosen er af stor betydning for den fortsatte dårlige tilstand i mosen. Dette ses bl.a af, undervandsplanternes forsvinden i skete samtidig med en øjeblikkelig markant reduktion af sigtdybden. En genetablering af vegetationen i Utterslev Mose vil kræve en forbedret sigtdybde, da den nuværende sommersigtdybde ikke forventes at muliggøre en undervandsvegetation på dybder over godt 1 meter. Også de store bestande af svømmefugle vil kunne begrænse forekomsten af undervandsvegetation. Med et dække af flydebladsplanter på 0,25 % i hele mosens areal og 0,33 % i arealet med dybde <1,5 m lever mosen i dag langt fra op til målsætningskravet på 50 %. 26
27 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 3.7. Fokusemne 1: Fosfor Kilder til fosforbelastning Den samlede eksterne tilførsel af fosfor for år 2004 er opgjort til 327 kg, heraf de 224 kg i sommerperioden maj-september. Den eksterne tilførsel af fosfor har været mindre i de seneste år, hvilket skyldes, at bidraget fra overløbshændelserne er nedsat betydeligt. Således udgør bidrag fra overløb (inkl. overløb til Nordkanalen) i kg mod gennemsnitlig kg i årene før Fosforbidraget fra tilløbet (Fæstningskanalen) er opgjort til 128 kg og udgør dermed 40 % af den samlede tilførsel. Dette bidrag har de seneste 4 år været større end i slutningen af 1990 erne, hvilket er en følge af, at den samlede hydrauliske tilførsel herfra er øget, samt at overløb til Fæstningskanalen fra nabokommunen er registreret mere nøjagtigt og har vist sig at være større end førhen antaget. Bidraget fra fugle er opgjort til 112 kg og udgør i %. Fosfortilførslen i 2004, opdelt på kilder, vises i figur Tinghøj vandtårn Fugle m.v. Tilløb. Nedbør + diffus afstrømn. Overløb via Nordkanale n Overløb, direkte Figur Fosforkilder til Utterslev Mose, Udviklingen i den samlede eksterne tilførsel, bidraget fra Fæstningskanalen (tilløbet) samt de direkte overløb i perioden ses på figur Den større tilførsel i de seneste tre år skyldes hovedsageligt den øgede tilførsel fra Fæstningskanalen og en revideret opgørelse af bidraget fra fugle. Der er ikke grundlag for at tro, at bidraget fra fugle er ændret reelt. Både den totale tilførsel og tilførslen fra overløb er reduceret signifikant (P<0,1%) i perioden
28 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Udvikling i belastning med fosfor Overløb, direkte Tilløb Samlet tilførsel Figur Udviklingen i perioden i bidrag fra Fæstningskanalen og de direkte overløb samt den samlede tilførsel af fosfor til Utterslev Mose. Fosforkoncentration og - tilbageholdelse Den beregnede interne belastning, den eksterne belastning, fraførsel via afløbet samt den estimerede pulje på månedsbasis for 2004 vises i figur Som foregående år finder der i sommerperioden en stor intern frigivelse af fosfor sted, der bindes i sedimentet i løbet af efteråret. Specielt i august sker der i 2004 en stor intern frigivelse på omkring 141 kg, som sammen med en ekstern belastning i perioden (61 kg) bevirker at søvandskoncentrationen stiger til et maksimum på 0,73 mg/l fosfor i august måned mod 0,24 mg/l i juni måned. For sommeren som helhed ligger frigivelsen på 260 kg. Det svarer til en puljeforøgelse på 6 gange i forhold til puljen i april. I september-oktober bindes fosfor igen i sedimentet kg intern bel. ekstern bel. Afløb pulje jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur Total-fosfor. Månedsvis intern og ekstern belastning samt pulje i Utterslev Moses tre bassiner,
29 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Helt frem til juni måned bruges ortofosfatmængden stort set op af algerne; koncentrationen ligger lavt ( ~2 µg). Den interne frigivelse/ koncentrationen af orto-p følger udviklingen i iltforbruget ved bunden, som det ses af figur Iltforbruget afspejler de klimatiske forhold i perioden. Juni-juli var koldere og med færre solskinstimer end normalt, og august-september var varmere og mere solrig end normalen. orto-p total-p Ilt bund Ilt top mgp/l mg O2/l 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Figur 3.7.4: Fosforindholdet i søvandet sammenholdt med iltindholdet top/bund ved målingerne i Den interne belastning er opgjort til ca. -90 kg på årsbasis, svarende til en årlig retention på 27%. Nettotilbageholdelsen er faldet signifikant i overvågningsperioden (P < 0,1 %), hvilket sandsynligvis hænger sammen med den signifikant faldende belastning fra de væsentlige kilder (P<1%), idet der er en signifikant positiv (P<1%) sammenhæng mellem den totale tilførsel af fosfor og nettotilbageholdelsen. Figur viser den opgjorte samlede tilførsel samt beregnet nettotilbageholdelse (kg/år) på årsbasis i perioden Der er ingen signifikant sammenhæng mellem nettotilbageholdelsen og den hydrauliske opholdstid for året eller sommeren. 29
30 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Samlet tilførsel Tilbageholdelse * kg Figur Samlet tilførsel og beregnet retention (nettotab) sammenholdt med opholdstiden på årsbasis for perioden Jern/fosfor Fosfor i relation til biologien Både næringsstofkoncentrationerne og de fysiske forhold spiller en stor rolle for den biologiske struktur i søen og omvendt. Biomassen af planktonalger er fosforbegrænset i forårsmånederne, mens der i sommerperioden sker et skift til kvælstofbegrænsning hovedsagelig pga. den store interne frigivelse af fosfor. Kvælstof/fosfor forholdet er typisk mindre end fem (5) i sommerperioden, og fosforkoncentrationen er så stor, at det nærmest giver mulighed for ubegrænset vækst i algesamfundet. Der ligger altså et meget stort uudnyttet vækstpotentiale for primærproducenterne, selvom planteplanktonbiomassen har været høj i vækstsæsonen gennem det meste af overvågningsperioden. En opblomstring af blågrønalger registreres typisk i juli-sept. De dominerende blågrønalger hen på sommeren består typisk af N 2 -fixerende trådformer. Algesamfundet har været domineret af mere eller mindre de samme trådformede blågrønalger og de samme chlorococcale grønalgearter, og der ses ingen signifikant udvikling i algebiomassen. Dyreplankton har været domineret af små vandlopper og/eller små dafnier i alle årene med undtagelse af 1996, hvor der havde været en omfattende fiskedød i mosen i vinteren 95/96. Det gennemsnitlige græsningstryk har alle år været forholdsvis beskeden. Søen er så næringsberiget, at dyreplankton ikke er i stand til at regulere planteplankton. I 2004 var græsningstrykket med 22% blandt de højeste, der er observeret, men stadig lavt. Dyreplanktons sammensætning af små cladoceer og dominans af cyclopoide copepoder indikerer, at dyreplankton er udsat for et kraftigt prædationstryk fra planktivore fisk, der umuliggør en effektiv reduktion af planteplanktonbiomassen i den næringsrige sø. Der er således mange tegn på, at dyreplankton bliver begrænset af predation fra fisk og ikke af mængden af føde (planteplankton). 30
31 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Fiskebestandens sammensætning er meget betydningsfuld for mosens tilstand. Fiskebestanden er i overensstemmelse med, hvad der findes i andre lavvandede næringsrige søer med en stor bestand af karpefisk (skalle og regnløje). Desuden findes en meget stor bestand af gedder, der favoriseres af rørskoven og de mange lavvandede områder. Yngelundersøgelserne i de seneste 5 år har vist en stigende betydning af regnløje og skalle. De store bestande af regnløjer tyder på, at aborrernes prædation generelt er ubetydelig. Skalle og regnløje lever i meget stor udstrækning af dyreplankton, især lever regnløjen af copepoder, der findes i relativt store mængder i mosen, og regnløjen får derved en konkurrencemæssig fordel. Det stadige fravær af undervandsvegetation, den store mængde af alger og en barbund med stort indhold af organisk stof medvirker til årligt tilbagevendende iltfrie forhold ved bunden og dermed kraftig frigivelse af fosfor til søvandet. 31
32 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Relevans 3.8. Fokusemne 2: Bunddyr Med bunddyr menes, i denne sammenhæng, makroinvertebraterne som lever i sedimentet i profundalzonen, dvs. den dybeste del af søen. Bunddyrene i profundalzonen er til en vis grad følsomme overfor lave iltkoncentrationer således at tætheden reduceres ved øget eutrofiering. Ratioen mellem de forskellige grupper kan også påvirkes. Chironomider betragtes normalt som værende mindre tolerante overfor lave iltkoncentrationer end oligochaeter. Dvs. der kan forventes et skift mod flere oligochaeter ved øget eutrofiering og omvendt ved en forbedring. Bunddyrene er ikke kun påvirket af eutrofiering men også af fisketætheden således at høje fisketætheder reducerer tætheden af bunddyr. Bunddyrene indgår som et nyt element i overvågningen, og det hidtidige danske erfaringsgrundlag af sammenlignelige studier er meget begrænset. Bunddyr indgår som en af vandkvalitetsparametrene i Vandrammedirektivet. Beskrivelse af artssammensætningen Faunaen i Utterslev Mose, øst er domineret af børsteorme af arterne Limnodrilus hoffmeisteri og Potamothrix hammoniensis. Til de dominerende grupper hører dansemyg af slægten Procladius og Chironomus plumosusgruppen. Dansemyg af slægterne Tanypus, Cryptochironomus og Einfeldia forekommer mindre talrigt. Der blev ikke registreret flere arter. Antal og biomassemæssig sammensætning Børsteormene Limnodrilus hoffmeisteri og Potamothrix forekommer i antal af hhv pr. m 2 og pr. m 2. Slægten Procladius er fundet med individer pr. m 2 og Chrironomus plumosus gruppen med pr. m 2. Det samlede antal dyr pr. m 2 er opgjort til i Utterslev Moses østbassin. På figur 3.8.1a ses den antalsmæssige sammensætning af bunddyrene i Utterslev Mose, øst. Til sammenligning vises i figur 3.8.1b den antalsmæssige sammensætning i Utterslev Mose, vest. Samlet antal i Utterslev Mose, vest er opgjort til individe pr. m 2. Tætheden er altså næsten tre gange så stor i Vestbassinet. 32
33 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Utterslev Mose Øst Antal/m Limnodrilus hoffmeisteri Potamothrix hammoniensis Procladius sp. Tanypus sp. Chironomus plumosus Cryptochironomus sp. Einfeldia sp. Utterslev Mose Vest Antal/m Limnodrilus hoffmeisteri Potamothrix hammoniensis Procladius sp. Tanypus sp. Chironomus plumosus Cryptochironomus sp. Figur a og b. Antal bunddyr pr m i hhv. Utterslev Mose Øst og Vest, Einfeldia sp. Figur viser biomassen pr. m 2 af henholdsvis oligochater, chironomus plumosus samt andre chironomider i Utterslev Mose, Øst og Utterslev Mose, Vest i Den samlede biomasse i Østbassinet er på mg pr m 2, i Vestbassinet på mg pr m 2. Det er hovedsagelig oligochaeterne, der udgør forskellen både antalsmæssigt og vægtmæssigt. 33
34 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER mg/m2 Utterslev Mose Øst Oligochaeta Chironomidae C. plumosus mg/m 2 Utterslev Mose Vest Oligochaeta Chironomidae C. plumosus Figur a og b. Biomasse af bunddyr i hhv. Utterslev Mose Øst og Vest, Bunddyr i relation til dybde og total-fosfor Antallet af dyr og alle de fundne arter er almindeligt forekommende på barbund i lavvandede, næringsrige vandområder. Arterne lever af organisk stof i bunden og indikerer en bund med rigt indhold af organisk stof, hvilket stemmer overens med undersøgelser af sedimentet, og Utterslev Mose som en eutrof sø med højt indhold af fosfor. Ved bunddyrsundersøgelsen oktober 2004 blev alle prøvetagningsstationernes sediment karakteriseret som brunt gytjelignende sediment, med undtagelse af én, der kun bestod af tørv. Tanypus og Procladius indeholder ikke hæmoglobin og forsvinder ved iltfrie forhold. At mængden af netop disse to grupper er mindst afspejler bundforholdene i Utterslev Mose, hvor iltkoncentrationen kan ligge meget lavt i bundvandet. De øvrige arter tåler iltsvind i perioder. Generelt kan sammenfattes, at faunaen i begge bassiner er artsfattig, med middeltæthed af individer. At der ikke er større tæthed kan skyldes, at Utterslev Mose er forholdsvis lavvandet og at der derfor er forstyrrelser for dyrene ved omrøring. Dette skulle imidlertid tale for større tæthed i det østlige i 34
35 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE forhold til det vestlige bassin, idet det vestlige er mere lavvandet og mere vindeksponeret end det østlige. En undersøgelse i 1990 erne af bunddyrene i mosen gav en langt større individtæthed (over pr. m 2 ) med en tydelig gradient i antal med individer i områder med mest slam i bunden (i Vestbassinet). Dette kunne derfor tolkes som, at det er næringsmængden, der er udslagsgivende. Også de hidtidige sedimentundersøgelser peger i denne retning, idet de tyder på, at næringsmængden i bunden er faldet. Endvidere kan den større andel af oligochaeter i Vestbassinet i forhold til Øst pege på næringsmængden som mest betydende. Imidlertid er der ikke noget statistisk grundlag for en sammenligning; prøvetagningsmetoden var ikke den samme ved de to undersøgelser, omfanget af data er meget spinkelt i undersøgelsen fra 2004, og der var stor variation i antal af dyr fra prøve til prøve. Tolkninger af materialet kan derfor absolut kun tages som fingerpeg. Bunddyr i relation til fiskesammensætningen Utterslev Moses fiskebestand er karakteriseret ved en dominans af regnløje og skalle samt små aborrer og store gedder. Ingen af disse fouragerer i sedimentet. Bunddyrene er derfor ikke holdt nede af predation, men snarere af bundens beskaffenhed og iltforholdene. 35
36 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER 3.9. Sammenfatning og konklusion Utterslev Mose er en typisk lavvandet stærkt eutrof sø. Næringsstofkoncentrationerne har ligget meget højt i løbet af overvågningsperioden , hvilket afspejler sig i generelt lave sigtdybder og et yderst begrænset makrofytsamfund. Planteplanktonbiomassen har været endog meget høj i vækstsæsonen gennem det meste af overvågningsperioden. En opblomstring af blågrønalger registreres typisk i juli-sept. Utterslev Mose er en type 9-sø i forhold til Vandrammedirektiv-analysen, som det ses af tabel Det betyder, at den er lavvandet, har lavt farvetal og saltholdighed og høj alkalinitet, og at den derfor hører blandt de almindeligste typer søer i landet. Tabel Utterslev Moses placering som søtype ift. Vandrammedirektivet Alkalinitet meq/l Farve mg Pt/l Salt o/oo Middel-dybde m Type 9 Høj (>0,2meq/l) Lav (<60mg Pt) Lav (<0,5) Lav (<3m) Utterslev Mose 3,5 26 ca. 0,2-0,3 1,1 Der er i perioden sket et signifikant fald i den samlede eksterne fosfortilførsel. Det skyldes primært en betydelig reduktion i den eksterne tilførsel af næringssalte via overløbshændelser fra afløbssystemet. Der er dog stadig for stor belastning fra overløb i forhold til anbefalingen i Vandområdeplanen for mosen. Der er endvidere i søens bund bundet store mængder fosfor, som giver en stor intern frigivelse af fosfor i sommermånederne. Den fortsatte belastning med fosfor samt den biologiske struktur gør, at der ikke har kunnet konstateres en signifikant effekt på fosforniveauet i søvandet på trods af tiltagene på kloaksystemet. Den årlige nettotilbageholdelse er faldet signifikant i overvågningsperioden. Dette kan tolkes som en respons på den nedsatte belastning; der er en signifikant sammenhæng (P<0,1%) mellem den samlede fosfortilførsel og nettotilbageholdelsen. Planteplanktonproduktionen i Utterslev Mose er med meget stor sandsynlighed kvælstofbegrænset i sommerperioden. Dette viser sig i form af, at kvælstof-/fosforforholdet normalt er mindre end 6 i sommerperioden. Det underbygges yderligere af, at mængden af uorganiske kvælstoffraktioner er meget 36
37 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE lav i det meste af sommerperioden, hvor der er rigeligt med ortofosfat. Biomassen er sandsynligvis fosforbegrænset i forårsmånederne. Algesamfundet er derfor tæt koblet til både fosfor- og kvælstofdynamikken, og de store interne frigivelser af fosfor samt de store opblomstring af kvælstoffixerende blågrønalger i sommerperioen er meget væsentlige for den biologiske struktur og fysisk/ kemiske forhold tillige med den fortsatte, om end reducerede, belastning med spildevand. Sigtdybden har siden 1991 ligget konstant lavt med sommersigtdybder på gennemsnitligt 0,5 meter og årssigtdybder på under 1 meter. Klorofylindholdet er generelt højt også i vinterperioden. Den stadige mangel på undervandsvegetation er med til at fastholde mosens dårlige tilstand. I overvågningsperioden efter 1990 er der kun gjort få, spredte fund af egentlig undervandsvegetation. Bunddyrenes artssammensætning og biomasse er typisk for barbund i en lavvandet eutrof sø. Målsætning Med en sommersigtdybde i 2004 på gennemsnitligt 0,6 meter og en sommergennemsnitlig fosforkoncentration på 0,34 mg/l; med en meget begrænset udbredelse af flydebladsplanter og med karpefisk som dominerende fiskearter lever Utterslev Mose ikke op til kravene i målsætningen. Målsætningens fulde ordlyd er gengivet i afsnit 3.2. Overordnet må det konkluderes, at fosformængden i Utterslev Mose stadig er alt for høj til, at mosen vil kunne opnå den ønskede økologiske balance med stabil struktur. Tiltag Belastningsmæssigt er Utterslev Mose i en positiv udvikling. De regnvandsbetingede overløb er reduceret kraftigt, men skal dog reduceres yderligere før målsætningen kan forventes overholdt. Endvidere skal der ske en række tiltag mod skidtfiskebestanden samt tiltag til sikring af etablering af undervandsvegetation. Dette vil antagelig stadig ikke være nok. I vandområdeplanen for de nordlige recipienter, hvortil mosen hører, anbefales endvidere en aktiv rensning af søvandet samt en omlægning af udløbsforholdene. 37
38 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER 38
39 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 4. Del 2: Ekstensive søer Emdrup Sø Kirkemosen Tabel 4.1, 4.2 og 4.3 indeholder nøgletal for 2004 for hhv. Utterslev Mose Vest, Emdrup Sø og Kirkemosen. 39
40 Tabel 4.1. Nøgletal for ekstensiv 1- søer. Utterslev Mose, vest. Værdier for 2004 Enhed Gennemsnit 2004 Median 2004 Minimum 2004 Maksimum 2004 Oplandsareal km2 62,6 heraf dyrket areal km2 1,35 Søareal ha 33,6 Middeldybde m 1 Maks-dybde m 1,8 Ptot sommer mg P/l 0,261 0,293 0,095 0,398 Sigtdybde sommer m 0,53 0,50 0,40 0,80 Klorofyl sommer µg/l Farvetal sommer Pt units Alkalinitet sommer mmol pr. l 3,83 3,89 3,01 4,42 ph sommer 8,4 8,4 8,0 8,6 Planteplankton- sommer 10. august mm3/l 28,794 biomasse % blågrønalger 10. august % 44,29 Dyreplankton antal sommer antal/l august % hjuldyr % 0,75 % copepoder % 57 % cladocerer % 42,82 % Daphnia af cladocerer % 0,62 Undervandsplanter RPA % 0,03 (kun grønne trådalger) RPV % 0,00 dybdegrænse m - artsantal 1 Salinitet promille 0,31 0,32 0,27 0,33 Sulfat vinter mg SO4/l Bunddyr,tæthed antal pr m biomasse pr. m2 4838,75 antal taxa -
41 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Tabel 4.1 (fortsat). Nøgletal for ekstensive søer. Utterslev Mose, vest. Værdier for 2004 enhed Gennemsnit Median Minimum Maksimum Fisk CPUE garn inkl 68 og 85 mm Total antal 357 CPUE garn inkl 68 og 85 mm biomasse kg 9,024 CPUE garn inkl 68 og 85 mm %rovfisk antal 6,8 CPUE garn inkl 68 og 85 mm %rovfisk biomasse 18,9 Fisk CPUE garn ekskl 68 og 85 mm Total antal 356 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm biomasse kg 6 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm %rovfisk antal 6 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm %rovfisk biomasse 13,26 Fisk CPUE el Total antal 92 CPUE el biomasse kg 3,199 CPUE el %rovfisk antal 27,2 CPUE el %rovfisk biomasse 53,1 41
42 KØBENHAVNS KOMMUNE DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER Tabel 4.2. Nøgletal for ekstensiv 1- søer. Emdrup Sø Værdier for Enhed Gennemsnit Median Minimum Maksimum Oplandsareal km2 62,6 heraf dyrket areal km2 1,35 Søareal ha 5,8 Middeldybde m 1,7 Maks-dybde m 3,8 Ptot sommer mg P/l 0,088 0,090 0,007 0,146 Sigtdybde sommer m 0,82 0,85 0,40 1,20 Klorofyl sommer µg/l Farvetal sommer Pt units Alkalinitet sommer mmol pr. l 2,86 2,95 2,44 3,00 ph sommer 8,0 8,0 7,9 8,2 Planteplanktonbiomasse sommer mm3/l 4, august % blågrønalger % 3,99 Dyreplankton antal sommer antal/l 1352, august % hjuldyr % 11,8 % copepoder % 13,76 % cladocerer % 63,47 % Daphnia af cladocerer % 3,73 Undervandsplanter RPA % 0,16 RPV % 0,06 dybdegrænse m - artsantal 1 Salinitet promille 0,26 0,24 0,21 0,33 Sulfat vinter mg SO4/l Bunddyr,tæthed antal pr m biomasse pr. m antal taxa - 42
43 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE Tabel 4.2 fortsat. Emdrup Sø, 2004 Fisk CPUE garn inkl 68 og 85 mm Total antal 276,7 CPUE garn inkl 68 og 85 mm biomasse kg 4,236 CPUE garn inkl 68 og 85 mm %rovfisk antal 13,64 CPUE garn inkl 68 og 85 mm %rovfisk biomasse 17,52 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm Total antal 276,3 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm biomasse kg 4,263 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm %rovfisk antal 13,68 CPUE garn ekskl 68 og 85 mm %rovfisk biomasse 13,67 CPUE el Total antal 26 CPUE el biomasse kg 1,047 CPUE el %rovfisk antal 50 CPUE el %rovfisk biomasse 21,4 Tabel 4.3. Nøgletal for Ekstensiv 2- sø. Kirkemosen Værdier fra Enhed Gennemsnit Medium Minimum Maksimum Oplandsareal km2 62,6 heraf dyrket areal km2 1,35 Søareal ha 3,6 Middeldybde m 0,98 Maks-dybde m 2 Ptot sommer mg P/l 0,23 0,19 0,11 0,40 Sigtdybde sommer m 1,6 1,7 1,2 2,0 Klorofyl sommer µg/l 7,0 7,3 1,6 12,0 Alkalinitet sommer mmol pr. l 3,90 3,80 3,54 4,45 ph sommer 8,0 8,2 7,4 8,4 Undervandsplanter RPA % 49 RPV % 31 dybdegrænse m - artsantal 2 Salinitet promille 0,10 0,10 0,09 0,11 43
44
45 DET NATIONALE OVERVÅGNINGSPROGRAM - SØER KØBENHAVNS KOMMUNE 5. Referencer og datagrundlag Miljøbiologisk Laboratorium, Utterslev Mose: Plante- og dyreplankton 2004, udarbejdet for Miljøkontrollen, Københavns Kommune. SBH consult, 2004: Biologiske prøver i Utterslev Mose Øst, Utterslev Mose, Vest og Emdrup Sø. Hedeselskabet, december 2004: Fugletællinger i Utterslev Mose, Øst Danmarks Meteorologiske Institut. Månedsrapporter 2004 for soltimer og temperatur samt Griddata for potentiel fordampning og vindforhold Københavns Kommune Afløbsafd. Miljøkontor. Miljøtilstanden i Utterslev Mose Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune Afløbsafd. Miljøkontor. Miljøtilstanden i Utterslev Mose Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune Afløbsafd. Miljøkontor. Miljøtilstanden i Utterslev Mose Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune Afløbsafd. Miljøkontor. Miljøtilstanden i Utterslev Mose Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune Afløbsafdelingens Miljøkontor. Miljøtilstanden i Utterslev Mose Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune Afløbsafd. Miljøkontor. Miljøtilstanden i Utterslev Mose Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune Afløbsafd. Miljøkontor. Søer i Københavns Kommune Rapport til Danmarks Miljøundersøgelser. Københavns Kommune
Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandmiljøovervågning, NOVA 2003 Maj 2004 Utterslev Mose 2003
Vandmiljøovervågning, NOVA 2003 Maj 2004 Utterslev Mose 2003 1704 1705 1706 Københavns Kommune 2 1. Indledning... 6 1.1. Overvågningsprogrammet... 6 1.2. Generel karakteristik... 7 1.3. Tidligere tilstand
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 641, Søer 2006 NOVANA
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 641, 27 Søer 26 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 641, 27 Søer 26 NOVANA
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereSØER 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
SØER 28 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 763 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 28 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 763 21 Torben B. Jørgensen Rikke Bjerring Frank Landkildehus
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben
Læs mere# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $
" # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Torben
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereSØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr
SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereSØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 Torben Bramming Jørgensen Jens Clausen Rikke
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 23 Jens
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mere1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015
1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 515
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 515 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 515 24 Jens
Læs mereKøbenhavns søers miljøtilstand 2012
Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat om fiskene i Utterslev Mose Øst
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereKlimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereVarde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å
Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereBadevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst
Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereOplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.
1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.
Læs mereBadevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereSønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet
Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereNorddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ
Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereBunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004
Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 21 Jens
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereBadevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø
Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereSørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Læs mereKøbenhavns Kommune VANDOMRÅDEPLAN FOR FÆSTNINGSKANALEN, UTTERSLEV MOSE, NORDKANALEN, SØBORGHUS RENDE OG EMDRUP SØ
Københavns Kommune VANDOMRÅDEPLAN FOR FÆSTNINGSKANALEN, UTTERSLEV MOSE, NORDKANALEN, SØBORGHUS RENDE OG EMDRUP SØ August 2004 Vandområdeplanen er udarbejdet af Kim Michelsen, Jens Gerup Nielsen og Ulrik
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereSØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr
SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereFiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereGiver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel
Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll
Læs mere1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015
1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mere