Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
|
|
- Merete Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET
2 Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske modeller Metode til beregning af indsats, mekanistiske modeller Meta-analyse Andre Emner: Hjarbæk Fjord Fiskeriets betydning #2
3 Formål Målet med hele projektet er at: (Videre)udvikle modelværktøjer mhp. at forbedre det faglige grundlag for vandplanerne og reducere usikkerhederne Modelværktøjer skal Sikre optimal dækning af danske havområder, Beskrive flere inter-kalibrerede kvalitetselementer (klorofyl og ålegræs) Give areal- og tidsmæssige betragtninger af tilstand og effekter af virkemidler Inddragelse af udenlandske kilder #3
4 Hvad har vi opnået? Modellerne dækker nu 93% af det danske vandområdeareal Der er udviklet lokalspecifikke modeller for en stor andel af de marine vandområder Der er skabt grundlag for en differentieret planlægning Der er skabt grundlag for at adressere forskellige antropogene og naturlige påvirkninger Statistiske modeller Mekanistiske modeller Meta-analyse #4
5 Modellerne Statistiske modeller: Statistisk beskrivelse af sammenhæng mellem marin miljøparameter og ydre/fysiske faktorer (målinger) Meget afhængig af målte data Kræver lange tidsserier (år-til-år variationer, trends, mm.) Målinger benyttes til at validere modellerne Mekanistiske modeller: Matematisk beskrivelse af årsagssammenhænge (differentiel ligninger) Målinger indgår indirekte som del af formelapperatet Kobler biologisk viden med fysisk viden for et givent område (strømning, fortynding, mixning mm.) Beregninger på høj spatial- og temporal opløsning omregnes til indikatorer og enkeltstående vandområder Målinger benyttes til at validere modellerne #5
6 Validering af Modeller Statistiske modeller DCE #6
7 Modellerede Indikatorer Indikator Kvalitetselement/ Støtteparameter Periode Total kvælstof (TN) Næringsstof Jan-Dec Total fosfor (TP) Næringsstof Jan-Dec Klorofyl a (Chl a) Fytoplankton Maj-Sept Lysdæmpning (Kd)/ ålegræs dybdegrænse Lys/bundvegetation Mar-Juni og Juli-Sept #7
8 Presfaktorer Variabel N-tilførsel P-tilførsel Ferskvandstilførsel Vind stress Indstråling Salinitet Vandsøjlestabilitet Overfladevandstemperatur #8
9 Modelvalidering Vurdering af den gennemsnitlige absolutte procentvise afvigelse. Vurdering af R2-værdien. Vurdering af systematiske afvigelser Vurdering af om år-til-år variationer fanges Vurdering af antallet af data punkter Vurdering af om modellen fanger særlige fænomener Tidsserie Residualplot Scatterplot #9
10 Modelvalidering -oversigt 62 grønne modeller 29 gule modeller Afvigelser mellem model og målinger: TN modeller: ~ 10% TP modeller: ~ 10% Chl modeller: ~ 20% Kd modeller: ~ 10% Forklaringskraft: R2~ 0.6 Lavest på Kd modeller (R2~0.5) Systematiske afvigelser især for TN modeller #10
11 Eksempler på gule modeller Løgstør Århus Bugt #11
12 Eksempler på grønne modeller Århus Bugt Roskilde Fjord
13 Validering af Modeller Mekanistiske Modeller DHI #13
14 Mekanistiske modeller #14
15 Hvad indgår i modellerne? Estimering af indsats baseres på: Sommer klorofyl-a (maj til september) Kd i vækstsæsonen (marts til september) Men modellerne bygger på årsagssammenhæng og erfaringerne fra Reelgrass. Dermed inkluderer modellerne meget mere: Sedimentpuljer af N og P, og dermed den interne belastning Makroalger og mikro-bentiske alger Ålegræs og effekterne af ålegræs Ilt og eventuelle effekter af iltsvind (herunder frigivelse af næringsstoffer) Så indsatsen baseres på klorofyl-a og Kd, men effekterne fra ovenstående påvirker klorofyl-a og Kd #15
16 Mekanistiske modeller For hver parameter omfatter valideringen tjek af: Rumlige mønstre (f.eks. ålegræsudbredelse) Gradienter gennem farvande og vandområder Sæsonvariationer År-til-år variationer Massebevarelse for vandkvalitetsparametrene Valideringen er foretaget iht. NOVANA måledata Kemiske støtteparametre Næringsstoffraktionerne: total kvælstof (TN) og uorganisk kvælstof (DIN) total fosfor (TP) og uorganisk fosfor = fosfat (DIP) Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton: klorofyl i vandet Bundvegetation: ålegræs udbredelse og mængde #16
17 Klorofyl Indre Danske Farvande: Validering af modellens klorofylkoncentration i perioden, der indgår i klorofyl-indikatoren, viser, at modellen beskriver målingerne meget tilfredsstillende med en gennemsnitlig afvigelse på 0,3 µg/l og en høj forklaringsgrad (R 2 =0.71). Limfjorden: Den generelle afvigelse i de modellerede klorofyl koncentrationer ligger på 1.9 µg/l svarende til en afvigelse på ~25% til trods for store variationer i de målte koncentrationer. Samtidigt er forklaringsgraden stor (R 2 =0.48) og gradienten ud gennem de forskellige fjorde og bredninger beskrives i modellen med en lille afvigelse på <20% og med en forklaringsgrad på 95% (R 2 =0.95). Odense Fjord: Sammenholdt med målingerne afviger modellen 0,4 µg/l (yderfjorden), svarende til en forskel på mindre end 10% og en korrelationskoefficient (R 2 ) på 0,53. Roskilde Fjord: Sammenholdt med målingerne afviger modellen 0,1 µg/l, svarende til en absolut forskel på mindre end 10% og en korrelationskoefficient (R 2 ) på 0,49. #17
18 Lys (som støtteparameter) Hvorfor er lys vigtig? Lys er forudsætning for vækst af ålegræs! der er også andre vigtige vækst- og tabs-faktorer, men uden lys ingen ålegræs Kan lys stå alene? Ændringerne i lys påvirkes også af ændringer i ålegræs feedback! Modellen beskriver feedback mekanismer, og især den umiddelbare ændringen i lys som funktion af ændringer i re-suspension Ændringen i lys kan (med modellen) beskrives på lavt vand, hvor feedback slår igennem Validering af lys: I alle modellerne beskrives K dpar med en afvigelse på maks. 20% #18
19 Statistiske Modeller Metode til beregning af indsats DCE #19
20 Overordnet metode Opstilling af modeller For hvert vandområde opstilles modeller, der beskriver indikatorer, som funktion af div. presfaktorer. Relationer Relationer mellem belastning og de enkelte indikatorer ekstraheres fra modellerne Indsatsbehov pr. indikator For hver indikator beregnes min. indsatsbehov til opnåelse af god-mod grænseværdi Samlet indsatsbehov Indsatsbehov for de enkelte indikatorer kobles til beregning af samlet indsatsbehov for vandområdet Målbelastning Målbelastning for vandområdet beregnes udfra indsatsbehov og lokal/regional belastning #20 DHI 19 November, 2014
21 Relationer til beregning af målbelastning/indsatsbehov Klorofyl indikator Status Miljømål Skal bruge: Statusværdi for indikator Miljømål for indikator Relation mellem belastning og indikator Målbelastning Nuværende belastning N belastning #21
22 Miljøindikatorer brugt i beregningerne Indikator Beskrivelse Kvalitetselement Model Klorofyl indikator N-begrænsnings indikator Kd indikator Sommer klorofylkoncentration Dage 20med DIN begrænsning Sigtdybde i vækstsæson 10 (proxi for ålegræs max dybde) Fytoplankton Fytoplankton Ålegræs Chl-load model DIN-TN model TN-load model Kd-load model (kategorisering) Iltsvindsindikator Iltsvindsfrekvens Bundfauna, Ålegræs TN-load model DIP/klorofyl sæson indikator Chl (µmol/l) Forhold mellem sommer konc. og års konc. (effekter af iltsvind) Bundfauna, Ålegræs Halkær TN-load model #22
23 Kobling af indikatorer til beregning af samlet indsatsbehov Vand omr. Indsatsbehov Chl a- indikator Indsatsbehov N-begr. indikator Indsatsbehov Kdindikator Indsatsbehov Iltsvindsindikator Indsatsbehov DIP/chla sæson indikator Samlet indsatsbehov A X1 X2 X3 X4 X5 Vægtet gennemsnit (n=5) B Y Vægtet Q Brug af gennemsnits værdi (i stedet for Z1 Z2 Z3 0 max værdi) Ingen betyder: Usikkerheder reduceres status Stort indsatsbehov hvis mange indikatorer indikerer problem Lille indsatsbehov hvis kun få indikatorer indikerer problem Ikke målopfyldelse for alle indikatorer da samlet indsatsbehov < max indsatsbehov gennemsnit (n=5) Vægtet gennemsnit (n=4) #23
24 Mekanistiske Modeller Metode til beregning af indsats DHI #24
25 Mekanistiske modeller - Scenarier Status situation: Beregning af sommer klorofyl-a (maj-september) og sommer Kd værdi (marts til september): Dansk belastning: Nutidsbelastning Østersølande: Nutidsbelastning Atmosfære: Nutidsbelastning Scenarier: Scenarier beregningerne af sommer klorofyl-a og sommer Kd er baseret på: Dansk belastning: 15%, 30% eller 60% reduktioner i DK N-belastning kombineret med 10-20% reduktion i P-belastning Østersølande: BSAP Atmosfære: Göteborg Protokol Baggrundsdata Kørsler Relationer Indsamling af nøgletal om vandområde N & P belastning Validerede modeller benyttes til 6 prædefinerede N & P scenarier Relationer mellem miljøtilstand og N & P belastninger Reference situation: Estimering af sommer klorofyl-a og sommer Kd værdier svarende til værdier for en periode for godt 100 år siden. Dansk belastning: Baggrundsbelastning af N og P Østersølande: Belastning for perioden baseret på BNI data Atmosfære: Modelberegnet belastning svarende til år 1900 (DCE) N & P Screeningsværktøj anvendes til fastlæggelse af målbelastning #25
26 Screenings Metode Indikator Klorofyl/Kd Effekt af BSAP & GP Hældning baseret på dansk N Status: Nutidsbelastning, DK Nutidsbelastning, Østersø Nutidsbelastning, Atmosfære Scenarier: DK reduktioner (15%, 30% & 60%) BSAP, Østersø Göteborg protokol, Atmosfære Reference: Baggrund (~30% af nutidsbelastning), DK Referencebelastning, Østersø, BNI References belastning, Atmosfære, DCE Referencebelastning belastning Dansk N-belastning #26
27 Screenings Metode Indikator Klorofyl/Kd Maks. effekt af DK N Effekt fra andre kilder & faktorer Hældning baseret på dansk N Status: Nutidsbelastning, DK Nutidsbelastning, Østersø Nutidsbelastning, Atmosfære Scenarier: DK reduktioner (15%, 30% & 60%) BSAP, Østersø Göteborg protokol, Atmosfære Reference: Baggrund (~30% af nutidsbelastning), DK Referencebelastning, Østersø, BNI References belastning, Atmosfære, DCE Referencebelastning # belastning Dansk N-belastning
28 Gennemsnitlig DK andel (vandområde-baseret) #28
29 Opsummering DK andel relateret til indikatorer alene DK andel beregnet for de større åbne områder og de 3 fjorde DK N-belastninger har en betydning i alle vandområder, men har varierende betydning Kystnære områder påvirkes mere end åbne gennemstrømmede områder Nor og fjorde påvirkes afhængigt af opland og vandudveksling P-scenarier: P reduceret mellem 10-20% - ringe effekt på sommer klorofyl og Kd #29
30 Metode Skridt for skridt Bestemmelse af status: målinger integreret med model Hvor langt er vi fra målet: Afstand mellem status og miljømål Korrektion for effekter af BSAP og Göteborg Protokol Korrektion for DK andel DK indsatsbehov (% reduktion ift. nutid) beregnet vha. hældning Samlet indsats fundet som gennemsnit af klorofyl-indsats og Kd-indsats Indsatsbehov konverteret til målbelastning vha. nutidsbelastningen ( ) #30
31 Meta-analyse Metode til beregning af indsats #31
32 Meta-analyse Benyttes til vandområder, hvor der ikke er lokalspecifikke modeller Metode: Respons mellem N belastning og indikatorer overføres fra lignende områder (som har modeller) Statistisk tilgang er baseret på NST typologi (gennemsnit af respons fra områder af samme type) Mekanistisk tilgang er baseret på gennemsnit af hældning korrigeret for DK andel #32
33 Usikkerheder #33
34 Usikkerhed på forudsigelse af målbelastning og indsatsbehov Usikkerhed estimeres ved modelsammenligning under antagelse af: Modellerne er uafhængige Underbygges af stor forskel på de to modeltyper Modellerne vil ikke systematisk over- eller underestimere målbelastningen Underbygges af valideringsresultaterne Beregningerne viser at: Usikkerheden på målbelastningen som gennemsnit for vandområderne er på 16% Usikkerheden på målbelastningen samlet set for alle 119 vandområder er på 4% Usikkerheden på indsatsbehovet på vandområdeniveau typisk er på 20% Usikkerheden på indsatsbehovet samlet set for alle 119 vandområder er på 10% #34
35 Andre Emner Hjarbæk Fjord & Fiskeri #35
36 Hjarbæk Fjord Analyse af dæmningen ved Virkesund: Nuværende sluse Uddybet sluse Ingen dæmning To sæt af scenarier: Nuværende belastning (N & P) Reference belastning (N & P) Analysen: Klorofyl-a, sigtdybde, ilt i bundvandet, ålegræs og næringsstoftransporten til Lovns Bredning Konklusioner: Stor effekt på saltholdigheder Begrænset effekter på miljøparametrene Største effekter opnås gennem reduktioner i N & P #36
37 Fiskeri igangsatte projekter Er der sammenhæng mellem ålegræsdybdegrænser og muslingefiskeri (Limfjorden) Fiskeriets påvirkning af nuværende og potentielle ålegræsudbredelse: vil det nuværende fiskeri vanskeliggøre opfyldelse af miljømål for ålegræs? Hvilken betydning har fangst af fisk for zooplankton og deres græsning af fytoplankton (klorofyl) #37
38 Direkte effekter af fiskeri på ålegræsdybdegrænser (Limfjorden) Fiskeridata fra , DTU-Aqua #38
39 Relative change in dredged buffer zones eelgrass maximum depth (m) Resultater Ålegræs dybdegrænse 2,5 p< ,5 1 Max dybdegrænser i fiskede områder er signifikant mindre end i ikke-fiskede områder #39 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,5 0 Gennemsnit for nondredged Gennemsnit for dredged Ændring i ålegræs dybdegrænse R² = 0,7206 0,6 0,6 0,8 1 1,2 Relative change in non dredged buffer zones Men, det gælder ikke for ellers ens områder Ingen forskel i ændring af ålegræsdybder i fiskede og ikke-fiskede områder
40 Marine virkemidler Muslinger, Makroalger, Ålegræs, Stenrev #40
41 Linemuslinger Kan fjerne tons N/ha/år (når bæreevne ikke overskrides) Fjerner alger Øger sigtdybden Øger sedimentation/iltforbrug under anlæg #41 Skal placeres rigtigt (strøm, føde, anden arealanvendelse) Baseret på resultater fra projektet MuMiHus
42 Dyrkning af Makroalger Kan fjerne op til 39 kg N/ha/år Øget lokal biodiversitet Biomasse med høj værdi Kræver god sigtdybde, høj saltholdighed, strøm Stort teknologisk udviklingspotentiale #42 Baseret på resultater fra projekterne MAB3 og KOMBI
43 (Re)etablering af ålegræs Ålegræsenge har mange økosystemfunktioner Ændrer næringsstof-tilgængeligheden Øger sigtdybden Beskytter mod erosion Skaber positiv feedback mekanisme Og meget meget mere. Ingen garanti for udplantnings/sånings succes Presfaktorer skal identificeres og reduceres/fjernes Afventer resultater/erfaringer fra NOVAGRASS #43
44 Stenrev Øger biodiversitet Direkte N effekt tvivlsom (fjerner ikke N) Kan på udvalgte placeringer påvirke ilt ved bunden positivt (mulig indirekte N effekt) Forkert placering kan forværre miljøtilstand ifm. iltsvind #44
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereKommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereLimfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua
Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning Jon C. Svendsen DTU Aqua Email: jos@aqua.dtu.dk Twitter: @JonCSvendsen 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereKvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden
Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereSeptember Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereVidereudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet
Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET Videreudvikling af marine modeller og/eller opfølgning på den internationale evaluering
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereBeregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereEffekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereDTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.
Der har i den senere tid været fremført en række påstande om det faglige grundlag for vandplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med blandt
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021 Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereEmpiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)
Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereUdvikling og test af metode til estimering af næringsstofgrænseværdier som støtteparametre
Udvikling og test af metode til estimering af næringsstofgrænseværdier som støtteparametre ved tilstandsvurdering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi & DHI Dato: 11/3-2019 Forfattere: Karen
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Formål Udvikling af modelværktøjer med henblik på at forbedre det faglige
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mere)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1
)DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse
Læs mereStatistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov
NST-projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3 Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov Notat fra
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereMarine Vandplansmodeller. Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord
Marine Vandplansmodeller Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord Teknisk notat Oktober 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereBilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer
Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-, måneds- og årsvariation Koncentrationer af næringsstoffer
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM
Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM NOTAT Notat om DHI s rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet Bo Riemann Forskningschef Dato: 22. december
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mere