Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen"

Transkript

1 Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET

2 Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske modeller Metode til beregning af indsats, mekanistiske modeller Meta-analyse Andre Emner: Hjarbæk Fjord Fiskeriets betydning #2

3 Formål Målet med hele projektet er at: (Videre)udvikle modelværktøjer mhp. at forbedre det faglige grundlag for vandplanerne og reducere usikkerhederne Modelværktøjer skal Sikre optimal dækning af danske havområder, Beskrive flere inter-kalibrerede kvalitetselementer (klorofyl og ålegræs) Give areal- og tidsmæssige betragtninger af tilstand og effekter af virkemidler Inddragelse af udenlandske kilder #3

4 Hvad har vi opnået? Modellerne dækker nu 93% af det danske vandområdeareal Der er udviklet lokalspecifikke modeller for en stor andel af de marine vandområder Der er skabt grundlag for en differentieret planlægning Der er skabt grundlag for at adressere forskellige antropogene og naturlige påvirkninger Statistiske modeller Mekanistiske modeller Meta-analyse #4

5 Modellerne Statistiske modeller: Statistisk beskrivelse af sammenhæng mellem marin miljøparameter og ydre/fysiske faktorer (målinger) Meget afhængig af målte data Kræver lange tidsserier (år-til-år variationer, trends, mm.) Målinger benyttes til at validere modellerne Mekanistiske modeller: Matematisk beskrivelse af årsagssammenhænge (differentiel ligninger) Målinger indgår indirekte som del af formelapperatet Kobler biologisk viden med fysisk viden for et givent område (strømning, fortynding, mixning mm.) Beregninger på høj spatial- og temporal opløsning omregnes til indikatorer og enkeltstående vandområder Målinger benyttes til at validere modellerne #5

6 Validering af Modeller Statistiske modeller DCE #6

7 Modellerede Indikatorer Indikator Kvalitetselement/ Støtteparameter Periode Total kvælstof (TN) Næringsstof Jan-Dec Total fosfor (TP) Næringsstof Jan-Dec Klorofyl a (Chl a) Fytoplankton Maj-Sept Lysdæmpning (Kd)/ ålegræs dybdegrænse Lys/bundvegetation Mar-Juni og Juli-Sept #7

8 Presfaktorer Variabel N-tilførsel P-tilførsel Ferskvandstilførsel Vind stress Indstråling Salinitet Vandsøjlestabilitet Overfladevandstemperatur #8

9 Modelvalidering Vurdering af den gennemsnitlige absolutte procentvise afvigelse. Vurdering af R2-værdien. Vurdering af systematiske afvigelser Vurdering af om år-til-år variationer fanges Vurdering af antallet af data punkter Vurdering af om modellen fanger særlige fænomener Tidsserie Residualplot Scatterplot #9

10 Modelvalidering -oversigt 62 grønne modeller 29 gule modeller Afvigelser mellem model og målinger: TN modeller: ~ 10% TP modeller: ~ 10% Chl modeller: ~ 20% Kd modeller: ~ 10% Forklaringskraft: R2~ 0.6 Lavest på Kd modeller (R2~0.5) Systematiske afvigelser især for TN modeller #10

11 Eksempler på gule modeller Løgstør Århus Bugt #11

12 Eksempler på grønne modeller Århus Bugt Roskilde Fjord

13 Validering af Modeller Mekanistiske Modeller DHI #13

14 Mekanistiske modeller #14

15 Hvad indgår i modellerne? Estimering af indsats baseres på: Sommer klorofyl-a (maj til september) Kd i vækstsæsonen (marts til september) Men modellerne bygger på årsagssammenhæng og erfaringerne fra Reelgrass. Dermed inkluderer modellerne meget mere: Sedimentpuljer af N og P, og dermed den interne belastning Makroalger og mikro-bentiske alger Ålegræs og effekterne af ålegræs Ilt og eventuelle effekter af iltsvind (herunder frigivelse af næringsstoffer) Så indsatsen baseres på klorofyl-a og Kd, men effekterne fra ovenstående påvirker klorofyl-a og Kd #15

16 Mekanistiske modeller For hver parameter omfatter valideringen tjek af: Rumlige mønstre (f.eks. ålegræsudbredelse) Gradienter gennem farvande og vandområder Sæsonvariationer År-til-år variationer Massebevarelse for vandkvalitetsparametrene Valideringen er foretaget iht. NOVANA måledata Kemiske støtteparametre Næringsstoffraktionerne: total kvælstof (TN) og uorganisk kvælstof (DIN) total fosfor (TP) og uorganisk fosfor = fosfat (DIP) Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton: klorofyl i vandet Bundvegetation: ålegræs udbredelse og mængde #16

17 Klorofyl Indre Danske Farvande: Validering af modellens klorofylkoncentration i perioden, der indgår i klorofyl-indikatoren, viser, at modellen beskriver målingerne meget tilfredsstillende med en gennemsnitlig afvigelse på 0,3 µg/l og en høj forklaringsgrad (R 2 =0.71). Limfjorden: Den generelle afvigelse i de modellerede klorofyl koncentrationer ligger på 1.9 µg/l svarende til en afvigelse på ~25% til trods for store variationer i de målte koncentrationer. Samtidigt er forklaringsgraden stor (R 2 =0.48) og gradienten ud gennem de forskellige fjorde og bredninger beskrives i modellen med en lille afvigelse på <20% og med en forklaringsgrad på 95% (R 2 =0.95). Odense Fjord: Sammenholdt med målingerne afviger modellen 0,4 µg/l (yderfjorden), svarende til en forskel på mindre end 10% og en korrelationskoefficient (R 2 ) på 0,53. Roskilde Fjord: Sammenholdt med målingerne afviger modellen 0,1 µg/l, svarende til en absolut forskel på mindre end 10% og en korrelationskoefficient (R 2 ) på 0,49. #17

18 Lys (som støtteparameter) Hvorfor er lys vigtig? Lys er forudsætning for vækst af ålegræs! der er også andre vigtige vækst- og tabs-faktorer, men uden lys ingen ålegræs Kan lys stå alene? Ændringerne i lys påvirkes også af ændringer i ålegræs feedback! Modellen beskriver feedback mekanismer, og især den umiddelbare ændringen i lys som funktion af ændringer i re-suspension Ændringen i lys kan (med modellen) beskrives på lavt vand, hvor feedback slår igennem Validering af lys: I alle modellerne beskrives K dpar med en afvigelse på maks. 20% #18

19 Statistiske Modeller Metode til beregning af indsats DCE #19

20 Overordnet metode Opstilling af modeller For hvert vandområde opstilles modeller, der beskriver indikatorer, som funktion af div. presfaktorer. Relationer Relationer mellem belastning og de enkelte indikatorer ekstraheres fra modellerne Indsatsbehov pr. indikator For hver indikator beregnes min. indsatsbehov til opnåelse af god-mod grænseværdi Samlet indsatsbehov Indsatsbehov for de enkelte indikatorer kobles til beregning af samlet indsatsbehov for vandområdet Målbelastning Målbelastning for vandområdet beregnes udfra indsatsbehov og lokal/regional belastning #20 DHI 19 November, 2014

21 Relationer til beregning af målbelastning/indsatsbehov Klorofyl indikator Status Miljømål Skal bruge: Statusværdi for indikator Miljømål for indikator Relation mellem belastning og indikator Målbelastning Nuværende belastning N belastning #21

22 Miljøindikatorer brugt i beregningerne Indikator Beskrivelse Kvalitetselement Model Klorofyl indikator N-begrænsnings indikator Kd indikator Sommer klorofylkoncentration Dage 20med DIN begrænsning Sigtdybde i vækstsæson 10 (proxi for ålegræs max dybde) Fytoplankton Fytoplankton Ålegræs Chl-load model DIN-TN model TN-load model Kd-load model (kategorisering) Iltsvindsindikator Iltsvindsfrekvens Bundfauna, Ålegræs TN-load model DIP/klorofyl sæson indikator Chl (µmol/l) Forhold mellem sommer konc. og års konc. (effekter af iltsvind) Bundfauna, Ålegræs Halkær TN-load model #22

23 Kobling af indikatorer til beregning af samlet indsatsbehov Vand omr. Indsatsbehov Chl a- indikator Indsatsbehov N-begr. indikator Indsatsbehov Kdindikator Indsatsbehov Iltsvindsindikator Indsatsbehov DIP/chla sæson indikator Samlet indsatsbehov A X1 X2 X3 X4 X5 Vægtet gennemsnit (n=5) B Y Vægtet Q Brug af gennemsnits værdi (i stedet for Z1 Z2 Z3 0 max værdi) Ingen betyder: Usikkerheder reduceres status Stort indsatsbehov hvis mange indikatorer indikerer problem Lille indsatsbehov hvis kun få indikatorer indikerer problem Ikke målopfyldelse for alle indikatorer da samlet indsatsbehov < max indsatsbehov gennemsnit (n=5) Vægtet gennemsnit (n=4) #23

24 Mekanistiske Modeller Metode til beregning af indsats DHI #24

25 Mekanistiske modeller - Scenarier Status situation: Beregning af sommer klorofyl-a (maj-september) og sommer Kd værdi (marts til september): Dansk belastning: Nutidsbelastning Østersølande: Nutidsbelastning Atmosfære: Nutidsbelastning Scenarier: Scenarier beregningerne af sommer klorofyl-a og sommer Kd er baseret på: Dansk belastning: 15%, 30% eller 60% reduktioner i DK N-belastning kombineret med 10-20% reduktion i P-belastning Østersølande: BSAP Atmosfære: Göteborg Protokol Baggrundsdata Kørsler Relationer Indsamling af nøgletal om vandområde N & P belastning Validerede modeller benyttes til 6 prædefinerede N & P scenarier Relationer mellem miljøtilstand og N & P belastninger Reference situation: Estimering af sommer klorofyl-a og sommer Kd værdier svarende til værdier for en periode for godt 100 år siden. Dansk belastning: Baggrundsbelastning af N og P Østersølande: Belastning for perioden baseret på BNI data Atmosfære: Modelberegnet belastning svarende til år 1900 (DCE) N & P Screeningsværktøj anvendes til fastlæggelse af målbelastning #25

26 Screenings Metode Indikator Klorofyl/Kd Effekt af BSAP & GP Hældning baseret på dansk N Status: Nutidsbelastning, DK Nutidsbelastning, Østersø Nutidsbelastning, Atmosfære Scenarier: DK reduktioner (15%, 30% & 60%) BSAP, Østersø Göteborg protokol, Atmosfære Reference: Baggrund (~30% af nutidsbelastning), DK Referencebelastning, Østersø, BNI References belastning, Atmosfære, DCE Referencebelastning belastning Dansk N-belastning #26

27 Screenings Metode Indikator Klorofyl/Kd Maks. effekt af DK N Effekt fra andre kilder & faktorer Hældning baseret på dansk N Status: Nutidsbelastning, DK Nutidsbelastning, Østersø Nutidsbelastning, Atmosfære Scenarier: DK reduktioner (15%, 30% & 60%) BSAP, Østersø Göteborg protokol, Atmosfære Reference: Baggrund (~30% af nutidsbelastning), DK Referencebelastning, Østersø, BNI References belastning, Atmosfære, DCE Referencebelastning # belastning Dansk N-belastning

28 Gennemsnitlig DK andel (vandområde-baseret) #28

29 Opsummering DK andel relateret til indikatorer alene DK andel beregnet for de større åbne områder og de 3 fjorde DK N-belastninger har en betydning i alle vandområder, men har varierende betydning Kystnære områder påvirkes mere end åbne gennemstrømmede områder Nor og fjorde påvirkes afhængigt af opland og vandudveksling P-scenarier: P reduceret mellem 10-20% - ringe effekt på sommer klorofyl og Kd #29

30 Metode Skridt for skridt Bestemmelse af status: målinger integreret med model Hvor langt er vi fra målet: Afstand mellem status og miljømål Korrektion for effekter af BSAP og Göteborg Protokol Korrektion for DK andel DK indsatsbehov (% reduktion ift. nutid) beregnet vha. hældning Samlet indsats fundet som gennemsnit af klorofyl-indsats og Kd-indsats Indsatsbehov konverteret til målbelastning vha. nutidsbelastningen ( ) #30

31 Meta-analyse Metode til beregning af indsats #31

32 Meta-analyse Benyttes til vandområder, hvor der ikke er lokalspecifikke modeller Metode: Respons mellem N belastning og indikatorer overføres fra lignende områder (som har modeller) Statistisk tilgang er baseret på NST typologi (gennemsnit af respons fra områder af samme type) Mekanistisk tilgang er baseret på gennemsnit af hældning korrigeret for DK andel #32

33 Usikkerheder #33

34 Usikkerhed på forudsigelse af målbelastning og indsatsbehov Usikkerhed estimeres ved modelsammenligning under antagelse af: Modellerne er uafhængige Underbygges af stor forskel på de to modeltyper Modellerne vil ikke systematisk over- eller underestimere målbelastningen Underbygges af valideringsresultaterne Beregningerne viser at: Usikkerheden på målbelastningen som gennemsnit for vandområderne er på 16% Usikkerheden på målbelastningen samlet set for alle 119 vandområder er på 4% Usikkerheden på indsatsbehovet på vandområdeniveau typisk er på 20% Usikkerheden på indsatsbehovet samlet set for alle 119 vandområder er på 10% #34

35 Andre Emner Hjarbæk Fjord & Fiskeri #35

36 Hjarbæk Fjord Analyse af dæmningen ved Virkesund: Nuværende sluse Uddybet sluse Ingen dæmning To sæt af scenarier: Nuværende belastning (N & P) Reference belastning (N & P) Analysen: Klorofyl-a, sigtdybde, ilt i bundvandet, ålegræs og næringsstoftransporten til Lovns Bredning Konklusioner: Stor effekt på saltholdigheder Begrænset effekter på miljøparametrene Største effekter opnås gennem reduktioner i N & P #36

37 Fiskeri igangsatte projekter Er der sammenhæng mellem ålegræsdybdegrænser og muslingefiskeri (Limfjorden) Fiskeriets påvirkning af nuværende og potentielle ålegræsudbredelse: vil det nuværende fiskeri vanskeliggøre opfyldelse af miljømål for ålegræs? Hvilken betydning har fangst af fisk for zooplankton og deres græsning af fytoplankton (klorofyl) #37

38 Direkte effekter af fiskeri på ålegræsdybdegrænser (Limfjorden) Fiskeridata fra , DTU-Aqua #38

39 Relative change in dredged buffer zones eelgrass maximum depth (m) Resultater Ålegræs dybdegrænse 2,5 p< ,5 1 Max dybdegrænser i fiskede områder er signifikant mindre end i ikke-fiskede områder #39 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,5 0 Gennemsnit for nondredged Gennemsnit for dredged Ændring i ålegræs dybdegrænse R² = 0,7206 0,6 0,6 0,8 1 1,2 Relative change in non dredged buffer zones Men, det gælder ikke for ellers ens områder Ingen forskel i ændring af ålegræsdybder i fiskede og ikke-fiskede områder

40 Marine virkemidler Muslinger, Makroalger, Ålegræs, Stenrev #40

41 Linemuslinger Kan fjerne tons N/ha/år (når bæreevne ikke overskrides) Fjerner alger Øger sigtdybden Øger sedimentation/iltforbrug under anlæg #41 Skal placeres rigtigt (strøm, føde, anden arealanvendelse) Baseret på resultater fra projektet MuMiHus

42 Dyrkning af Makroalger Kan fjerne op til 39 kg N/ha/år Øget lokal biodiversitet Biomasse med høj værdi Kræver god sigtdybde, høj saltholdighed, strøm Stort teknologisk udviklingspotentiale #42 Baseret på resultater fra projekterne MAB3 og KOMBI

43 (Re)etablering af ålegræs Ålegræsenge har mange økosystemfunktioner Ændrer næringsstof-tilgængeligheden Øger sigtdybden Beskytter mod erosion Skaber positiv feedback mekanisme Og meget meget mere. Ingen garanti for udplantnings/sånings succes Presfaktorer skal identificeres og reduceres/fjernes Afventer resultater/erfaringer fra NOVAGRASS #43

44 Stenrev Øger biodiversitet Direkte N effekt tvivlsom (fjerner ikke N) Kan på udvalgte placeringer påvirke ilt ved bunden positivt (mulig indirekte N effekt) Forkert placering kan forværre miljøtilstand ifm. iltsvind #44

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for

Læs mere

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige. Der har i den senere tid været fremført en række påstande om det faglige grundlag for vandplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med blandt

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021 Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Formål Udvikling af modelværktøjer med henblik på at forbedre det faglige

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov

Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov NST-projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3 Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov Notat fra

Læs mere

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-, måneds- og årsvariation Koncentrationer af næringsstoffer

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Marine Vandplansmodeller. Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord

Marine Vandplansmodeller. Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord Marine Vandplansmodeller Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord Teknisk notat Oktober 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind! Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag Folketinget opfordres til at gribe ind! Af Gårdejer Carsten Søborg Andersen 9440 Aabybro, carstensoeborg@live.dk, og Gårdejer, cand. agro. Kristian

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsbehov og målbelastning under hensyntagen til 2030 WPE 2014 (NEC) Naturstyrelsen

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling Bilag til Marine områder - Miljøtilstand og udvikling Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer, næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-,

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning for de åbne farvande med udgangspunkt i

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere