4 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej

Transkript

1 4 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej Bilag: Aftale om nedklasificering af del af Holmmøllevej DokumentID:

2 Maj 2015 Aftale om nedklassificering af en del af den offentlige vej Holmmøllevej til privat fællesvej. 1 Aftalen omfatter del af Holmmøllevej på strækningen fra Långawten til og med matrikel 3a Holmgårde Serup, som vist på bilag 1. 2 Vejen nedlægges som offentlig vej. Den opretholdes som privat fællesvej for ejendommene langs vejen. 3 Vejen afspærres med bom ved broen, dog sådan, at der er passage for cyklister og gående. Silkeborg Kommune opsætter bom, som er tilpasset omgivelserne og afholder udgifter til denne. 4 Den gennemgående forbindelse for offentlig gående og cyklende adgang må ikke hindres ved afspærring eller lignende. Opretholdelse af forbindelsen kan dog ikke pålægge de vejberettigede større udgifter til vedligeholdelse end de vejberettigedes eget brug betinger. Skulle en sådan situation opstå vil Silkeborg Kommune vurdere optagelse af offentlig sti på strækningen, og derved forpligte sig til at afholde en forholdsmæssig andel af vejens istandsættelse og fremtidige vedligeholdelse. 5 Princip for fremtidig vejbetjening bliver, at arealerne nord for åen vejbetjenes nordfra ad den private fællesvej nord for åen til Långawten. Arealerne syd for åen vejbetjenes ad den sydlige del af Holmmøllevej. 6 Vejarealerne overdrages til og sammenlægges med de tilstødende ejendomme, jf. bilag 1. Vejen er i dag ikke udskilt over matrikel 3a Holmgårde, Serup. Der tildeles vejret til den private fællesvej efter ovennævnte princip for vejbetjening, som angivet i bilag 1. 7 Silkeborg Kommune foretager tinglysning om bestemmelser om vejret og adkomst til vejarealet jf. vejlovens 90 stk Vejen overdrages i dens nuværende stand, idet vejen og dens udstyr herunder broen er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. Se dog punkt 9 vedr. broens istandsættelse. 9 Broen istandsættes i henhold til vurdering af nødvendigt reparationsbehov dateret 12. maj Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i en Agnete Deibjerg (15662) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknisk afdeling Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

3 trafikal belastning på maksimalt 8 tons, svarende til den skiltede belastning før den forsøgsvise afspærring af vejen. Reparationen sikrer broens levetid. 10 Der kan ikke efterfølgende gøres krav gældende overfor Silkeborg Kommune vedrørende vejen og dens udstyr. 11 Den fremtidige vedligeholdelse sker efter reglerne i Lov om private fællesveje medmindre de vejberettigede indgår anden aftale. 12 Silkeborg Kommune foretager ændring af skiltning efter afmærkningsplan godkendt af politiet. Side 2

4 4 Beslutning om permanent afspærring og nedklassificering af del af Holmmøllevej Bilag: Illustrationsbilag til aftale om nedklassificering.pdf DokumentID:

5 1g 7d 7b 7f 3a 1d Signaturforklaring Delstrækning 1. Sammenlægges med matr. 1h Havehushave, Hinge Vejret: 1a Havehushave, Hinge 1h Havehushave, Hinge 1i 2 Havehushave, Hinge 7a Frausing By, Hinge 7c Frausing By, Hinge 7e Frausing By, Hinge Delstrækning 2. Sammenlægges med matr. 7 c Frausing By, Hinge Vejret: 1a Havehushave, Hinge 2 Havehushave, Hinge 7a Frausing By, Hinge 7c Frausing By, Hinge 3a Holmgårde, Serup Delstrækning 3. Sammenlægges med matr. 3a Holmgårde, Serup Vejret: 7c Frausing By, Hinge 3a Holmgårde, Serup 1h 1h Havehushave, Hinge 3r Afspærring med bom A-B nedklassificeres til privat fællesvej 7e 7e Frausing By, Hinge 3n 1a 3c 2 Havehushave, Hinge 2 7c 7c Frausing By, Hinge 1e 7a 7a Frausing By, Hinge 3e 3a 2n 2ah 2b 2v

6 10 Godkendelse af høringssvar til Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Bilag: Forslag til Silkeborg Kommunes høringssvar til udkast til vandområdeplan DokumentID:

7 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Mail: 23. juni 2015 Høringssvar til udkast til statslige vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser Silkeborg Kommune sender hermed sine bemærkninger til udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland Fyn med tilhørende udkast til Bekendtgørelse om miljømål og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Bemærkningerne har været forelagt til politisk godkendelse på Byrådsmøde 22. juni Bemærkninger til konkrete, stedspecifikke elementer er desuden afgivet digitalt på Naturstyrelsens MiljøGIS-kort. I det omfang, der er givet bemærkninger til vandområdeplanen, forudsættes konsekvenserne heraf afspejlet i de to udkast til bekendtgørelser. Med en arealandel på 81 % af kommunen omfatter oplandet til Gudenåen og Randers Fjord hovedparten af kommunens vandløb, søer og grundvandsforekomster. Oplandet til Limfjorden udgør 16 % af kommunens areal, og oplandet til Ringkøbing Fjord, Nissum fjor og Aarhus Bugt udgør den resterende del. Kommunen er generelt enig i de foreslåede målsætninger og indsatsprogrammer. Høringssvaret fokuserer derfor på de områder, hvor Silkeborg Kommune er uenig eller i tvivl om indholdet og processen, herunder forslag til forbedringer. Det digitale høringssvar på MiljøGIS fokuserer på specifikke, geografiske udpegninger eller indsatser, der forekommer at være uhensigtsmæssige eller fejlbehæftede. Bemærkningerne er foranlediget af, at Naturstyrelsen har sendt udkast til statslig vandområdeplan for med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurdering i 6 måneders offentlig høring frem til 23. juni Udkast til bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelsens bilag 1 er et langt og uoverskueligt dokument på 912 sider. Det er i praksis meget besværligt at sammenligne data i MiljøGIS med de vandløb, der er angivet i bilag 1. Da bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for de fastlagte miljømål, er det nødvendigt at kvalitetssikre data tilstrækkeligt. I den forbindelse skal det naturligvis også Poul Hald Møller (29399) teknisk@silkeborg.dk /dir. phm@silkeborg.dk Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

8 sikres, at der er overensstemmelse mellem bekendtgørelsens angivelser og angivelserne i MiljøGIS, hvor sidstnævnte vil blive det i praksis anvendte værktøj i administrationen. Silkeborg Kommune ser et behov for at kvalitetssikre bekendtgørelsens meget lange tabeller og sikre overensstemmelse med MiljøGIS og de faktiske forhold. Silkeborg Kommune foreslår ændring af enkelte af de foreslåede målsætninger og karakteriseringer for vandløb, jf. bilag 1 til høringssvaret (er også indberettet særskilt via MiljøGIS). 2. Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bekendtgørelsens bilag 1 er et langt og uoverskueligt dokument på 174 sider. Det er i praksis meget besværligt at sammenligne data i MiljøGIS med de vandløb der er angivet i bilag 1. Da bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for de fastlagte miljømål, er det nødvendigt at data er tilstrækkelig kvalitetssikret. Silkeborg Kommune finder, at bekendtgørelsens bilag 1 skal kvalitetssikres yderligere, så der er overensstemmelse med MiljøGIS og med de faktiske forhold. 3. Udkast til Vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland - Fyn 3.1 generelt Silkeborg Kommune finder, at udkast til vandområdeplanen generelt fremstår overskueligt og giver et overordnet overblik på vandområdedistriktsniveau. Vandområdeplanen er udarbejdet på vandområdedistriktsniveau og ikke på hovedvandoplandsniveau som det var tilfældet med første generation af vandplanerne. Den overordnede planstruktur gør det vanskeligt at forholde sig til konsekvenser af miljømål, tilstand og påvirkninger på hovedoplands- og kommuneniveau, f.eks. indvindingsoplande. Det er et stort fremskridt fra vandplaner , at de anvendte kvalitetselementer i vandløb er udvidet fra smådyr til også at omfatte fisk og planter. Det samme fremskridt ses for søer, hvor kvalitetselementerne er blevet udvidet fra klorofyl til nu også at omfatte svævealger, undervandsplanter og fisk. For en lang række vandområder, især søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt, er der ikke foreslået en indsats. Silkeborg Kommune efterlyser en fremstilling af, hvordan målsætningerne kan blive opfyldt inden udgangen af tredje vandplanperiode for de vandområder, hvor der ikke er foreslået en indsats. På landsplan er det beregnede indsatsbehov opgjort til ca tons kvælstof, men planen foreslår kun indsatser svarende til en reduktion af kvælstoftilførslen på ca tons. I forhold til resterende behov på ca tons igangsættes et tværministerielt udvalgsarbejde, der i 2015 skal arbejde med udvikling af konkrete modeller for målrettet regulering. Side 2

9 Silkeborg Kommune anbefaler af hensyn til såvel myndigheder som erhverv at gennemføre en høring for den endnu ikke beskrevne del af kvælstofindsatsen, når forslagene fra det tværministerielle udvalg foreligger. 3.2 Økonomi Det fremgår af planen, at de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af vandområdeplanerne drøftes med KL i Silkeborg Kommune forudsætter fuld økonomisk kompensation for både de administrative og de anlægsmæssige omkostninger til arbejdet med realisering af indsatser. Silkeborg Kommune ønsker, at staten hurtigst muligt i 2015 udmelder kommunens fremtidige økonomiske ramme for gennemførelse af indsatserne i med henblik på at planlægge for bemanding og bibeholde den knowhow, der allerede er opbygget i kommunen. 3.3 Kvalitet af overvågning På baggrund af erfaringerne fra første vandplanperiode og i forbindelse med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser i anden planperiode finder Silkeborg Kommune et behov for, at staten optimerer indsamling og kvalitetssikring af data, særligt data for søer og data for fisk og vandplanter i vandløb. Stor afstand mellem overvågningsstationer i vandløb, og/eller når nyeste data er adskillige år gamle, forøger risikoen for et forkert beslutningsgrundlag i forhold til, om målsætningen er opfyldt. Desuden mangler vandløbsdata for kvalitetselementerne fisk og vandplanter i en række vandløb. Der er ikke lagt op til overvågning af de utallige vandområder, der ikke er udpeget med miljømål. Der er også risiko for, at vandområder, der vurderes at have målopfyldelse, ikke bliver overvåget og det derfor ikke registreres, hvis miljøtilstanden udvikler sig mod forventning, som det for eksempel er set i den enestående lobeliesø Kalgård Sø i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune finder, at overvågningen skal være så detaljeret, at den giver et retvisende billede af vandområdernes tilstand og støtter tilstrækkeligt op om den indsats, der skal gennemføres. Silkeborg Kommune efterlyser effektovervågning af tiltag i medfør af vandplanerne for at dokumentere effekten af de anvendte virkemidler. 3.4 Retningslinjer Første generation af vandplanerne indeholder overordnede og områdespecifikke retningslinjer for myndigheders planlægning og administration af sektorlovgivningen. Retningslinjerne er ikke videreført i udkast til vandområdeplan. I Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer, 8 stk. 1 beskrives betingelserne for myndighedsbehandling i generelle, overordnede vendinger: Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at Side 3

10 opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål, ikke forhindres, betingelserne er uddybet, men ikke konkretiseret i 8 stk Retningslinjerne, som de optræder i første generation af vandplanerne, er retningsgivende for administrationen på en langt mere ensartet og operationel måde end beskrevet i bekendtgørelsesudkastet. Med retningslinjerne konkretiseres de hensyn, som påhviler kommuner og andre myndigheder ifølge 8 i bekendtgørelses-udkastet. Retningslinjerne er et overordentligt anvendeligt værktøj, som servicerer myndigheder og borgere i forhold til de hensyn, der indgår ved administration af vandområderne samtidigt med, at de kan bidrage til ensartethed i sagsbehandlingen. Silkeborg Kommune anbefaler at videreføre retningslinjerne fra 1. generation af vandplaner for myndighedernes administration af sektorlovgivningen eller alternativt en redegørelse for, hvorfor retningslinjerne ikke længere er medtaget, samt en redegørelse for, hvilke administrationsværktøjer der tænkes at erstatte disse. Retningslinjerne fra 1. generations-vandplanerne fra retningslinje 39 til og med retningslinje 43, der vedrører forvaltning af grundvandsressourcerne, bør som minimum videreføres i bekendtgørelser om indsatsprogrammer. De tilhørende virksomhedslister til retningslinje 40 og 41 bør samtidig revideres, så de i højere grad afspejler den reelle potentielle grundvandsrisiko fra de enkelte virksomhedstyper. 3.5 Vandområder der ikke er specifikt målsatte Vandområdeplanen bør indeholde en tydelig beskrivelse af generelle miljømål og retningslinjer for hensyn ved administrationen af vandområder, der ikke er specifikt målsatte. Dette vil bidrage til en hurtigere sagsbehandling af relevante forhold og bidrage til en ensartet sagsbehandling kommuner og andre myndigheder imellem. Det opleves ikke fyldestgørende at vandområdeplanen blot henviser til sektorlovgivningen (planudkastet, side 5). Silkeborg Kommune foreslår at medtage en beskrivelse af generelle miljømål for kvalitet og retningslinjer for hensyn ved administration af vandområder der ikke er specifikt målsat i vandområdeplanen. 3.6 Badevand I vandområdeplanen indgår søer, som opfylder størrelseskriterier, beliggenhed i Natura 2000 områder og visse søer med særlig naturværdi uden for Natura 2000 områder. Silkeborg Kommune er landets vel nok mest sørige kommune med et enestående naturmæssigt og rekreativt potentiale. Vi har 50 større søer og mange hundrede mindre søer. 23 af søerne er målsat som badesøer i kommuneplanen og/eller med højt miljømål i statens vandplaner. Ifølge kommuneplan skal vores vandområder bidrage til at gøre Silkeborg Kommune endnu mere attraktiv for borgere, erhvervsliv og besøgende. Målet er, at alle badesøer i kommunen lever op til kvalitetskravene for badevand, og at Side 4

11 vandkvaliteten bliver så god, at der kan bades i hele Gudenåens hovedløb og prioriterede søer i sidetilløbene. Silkeborg Kommune foreslår, at vandområdeplanen medtager søer, der er målsat som badesøer i kommuneplanen samt at omfatte disse af indsatsprogrammet med henblik på at få badevandsmålsætningen opfyldt med hensyn til både hygiejnisk kvalitet og forekomst af alger. 3.7 Virkemidler Det er positivt at virkemiddelkataloget for fysiske vandløbsindsatser er blevet udvidet med flere muligheder, som både kan bidrage til en større omkostningseffektivitet og effekt af indsatsen. Ændret vedligeholdelse af vandløb indgår ikke som virkemiddel i denne planperiode. Vandrådet for Randers Fjord vandoplandet finder, at dette virkemiddel visse steder er den bedste metode til at opnå målopfyldelse for de biologiske kvalitetselementer for fisk, smådyr og planter, og at ændret vandløbsvedligeholdelse derfor fremadrettet bør indgå i virkemiddelkataloget. I forslaget til vandområdeplanen er det angivet, at opkøbsordningen for dambrug fra 2014 videreføres, og at dette blandt andet forventes at reducere fosfortilførslen til søer med 10 tons. Opkøbsordningen fra 2014 omfattede udelukkende dambrug, hvor der ved vandindtaget var en spærring, der var omfattet af indsatsprogrammet i vandplanerne Af de relativt få danske dambrug, der ligger opstrøms en eller flere søer, findes langt hovedparten i Gudenåsystemet. Ingen af disse dambrug i Gudenåsystemet har traditionelle stemmeværker, og derfor findes der ved disse ingen spærringer omfattet af vandområdeplanens indsatsprogram. Silkeborg Kommune foreslår, at der ved etableringen af en ny opkøbsordning ændres i kriterierne, så kommunerne også kan ansøge om opkøb af dambrug med henblik på at reducere forureningspåvirkningen af vandløb, søer og kystvande. 3.8 Frivillighed Det fremgår af høringsmaterialet (BEK om indsatsprogrammer), at foranstaltninger der finansieres med midler fra EU s landdistriktsprogram, alene skal gennemføres, hvis samtlige berørte lodsejere frivilligt tilslutter sig gennemførelse af foranstaltningen. Det drejer sig om følgende foranstaltninger: åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende etablering af miniådale med genslyngning, etablering af miniådale med genslyngning, etablering af dobbeltprofil og restaurering af hele ådale. For øvrige indsatser, herunder i vandløb og vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor, er forholdet omkring frivillighed ikke præciseret i udkastet til bekendtgørelsen, hvilket er ønskeligt. I første generation af vandplanerne er indsatsprogrammet fremstillet som bindende for kommunerne, og det er fra statens side blevet oplyst, at vandløbsprojekterne ikke er frivillige at indgå i for lodsejerne. Efterfølgende har staten oplyst, at der ikke kan opnås Side 5

12 tilskud til at gennemføre indsatser, hvis der er modstand fra lodsejere i projektområdet. Dette er et paradoks. I vandområdeplanerne bør det tydeliggøres, hvordan kommuner og lodsejere er stillet i forhold til sådanne bindinger, og der bør ske en præcisering af, i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet. Silkeborg Kommune finder, at det bør præciseres, i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet, og hvordan målopfyldelse tænkes opnået, hvor projekter ikke kan gennemføres på grund af manglende frivillighed. 4. Bemærkninger til de enkelte indsatsområder 4.1 Vandløb Silkeborg Kommune finder det positivt, at kommunernes og vandrådenes forslag til indsatser er lagt til grund for det endelige indsatsprogram. Der savnes imidlertid svar på de bemærkninger, som vandrådet for oplandet til Randers Fjord indsendte til Naturstyrelsen sammen med indberetningen af forslag til indsatsprogram i oktober Her indgik en opfordring om at træffe beslutning angående Gudenåens forløb ved spærringen ved Tangeværket. I Vandrådet for oplandet til Randers Fjords udtalelse indgik en opfordring om at træffe beslutning angående Gudenåens forløb ved spærringen ved Tangeværket, som ikke kunne udvælges til en indsats. Silkeborg Kommune opfordrer også til, at passageforholdene ved Tange Sø afklares i forbindelse med vandområdeplan Det er en grundlæggende forudsætning, at Tange Sø bevares, og at et fungerende Tangeværk bevares under hensyntagen til vandafgivelse til en fremtidig faunapassage, der medvirker til målopfyldelse for berørte vandområder. Staten bør i det videre arbejde inddrage lokal viden, herunder kommunerne langs Gudenåen og Gudenåkomiteen. Som nævnt under bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om miljømål foreslår Silkeborg Kommune ændring af enkelte af vandområdeplan-udkastets målsætninger og karakteriseringer for vandløb. Se bilag 1 til Silkeborg Kommunes høringssvar (er også indberettet særskilt via MiljøGIS). 4.2 Søer og fosfor-vådområder Af vandområdeplanen fremgår, at 322 ud af 595 søer i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ikke opfylder miljømålet i I Silkeborg Kommune ligger 49 større søer med særskilte miljømål i vandområdeplan-forslaget. I 30 af søerne er målsætningen ikke opfyldt eller det er ikke beskrevet, om den er opfyldt. Der er kun foreslået indsatser i få søer i vanddistriktet, hvoraf to ligger i hovedvandopland Randers Fjord i Silkeborg Kommune. En Side 6

13 stor del af sø-indsatsen er dermed udskudt til tredje og sidste vandplanperiode. Begrundelserne er uforholdsmæssigt store omkostninger og manglende viden om påvirkning og indsats. Silkeborg Kommune opfordrer til, at den manglende viden snarest tilvejebringes, og at der tilvejebringes andre virkemidler til at løse belastningen med fosfor til søerne. Silkeborg Kommune opfordrer til at accelerere sø-indsatsen, så den kommunale arbejdsbyrde og tilhørende økonomi ikke ophobes til sidste vandplanperiode. Det forudsættes her, at kommunernes indsats kompenseres af staten. Det fremgår af planudkastet, at der skal etableres ca. 800 ha fosforvådområder i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. For hovedvandopland Randers Fjord skal indsatsen reducere fosfortilførslen med 1100 kg fosfor/år. Placering af områderne er ikke nærmere beskrevet. Erfaringerne fra 1. planperiode indikerer, at der er behov for at se på rammerne for vådområdeindsatsen, da det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. I sammenhæng hermed betyder den meget overordnede planlægning af fosforvådområder, at det er tvivlsomt om den planlagte fosforreduktion kan realiseres. Silkeborg Kommune anbefaler også i denne henseende staten til at se på rammerne for fosforvådområdeindsatsen. 4.3 Kystvande og kvælstof-vådområder Det fremgår af planudkastet, at der skal etableres vådområder med en kvælstofeffekt i vandmiljøet på ca. 119 tons i oplandet til Randers Fjord. Placering af områderne er ikke afklaret. Erfaringerne fra 1. planperiode indikerer, at der er behov for at se på rammerne for vådområdeindsatsen, da det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. Med de nuværende rammebetingelser for frivillighed, omkostningseffektivitet og risiko for fosfortab i vådområderne forventes, at flere potentielle vådområder i oplandet til Randers Fjord ikke kan realiseres. Silkeborg Kommune anbefaler, at staten ser på rammerne for vådområdeindsatsen, herunder om regler for værdisætning af gode dyrkningsjorde kan differentieres mere, end det er tilfældet nu. Som det fremgår af Natur- og Landbrugskommissionens afrapportering og af foreslåede tiltag til klimatilpasning, er der god logik og synergi i at genoprette den naturlige hydrologi på lavbundsarealer - herunder at anvende arealerne som mulige vådområder til kvælstoffjernelse. Silkeborg Kommune opfordrer staten til, at rammerne for etablering af vådområder bliver så gunstige som muligt for alle involverede parter, og at projekterne ud over tilbageholdelse af næringsstoffer også inddrager genskabelse af naturlig hydrologi, Side 7

14 klimatilpasning, biodiversitet og rekreative gevinster i den samlede vurdering af projekterne. Husdyrbrug i nærheden af kommende vådområder kan være bekymrede for, om etablering af et vådområde vil begrænse husdyrbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Bekymringen går særligt på, om der vil udvikle sig ammoniakfølsom natur, enten i form af ny natur tættere på ejendommen eller ændring af eksisterende natur til mere næringsfølsom natur. På den baggrund foreslår Silkeborg Kommune at fastsætte regler om, at gennemførelse af det enkelte vådområde ikke i sig selv fører til restriktioner på ammoniaknedfaldet ved udvidelse af en husdyrbedrift. 4.5 Grundvand Af udkastet til vandområdeplan fremgår, at der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastsættes generelle regler vedrørende administration af vandindvindingstilladelser. Dette indebærer blandt andet en vurdering af, om en vandindvindingstilladelse vil have betydning for grundvandets vandbalance eller grundvandets påvirkning af overfladevand, herunder om miljømålene i vandløb kan nås. Sidstnævnte vurdering foretages med udgangspunkt i ny metodik for beregning af vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb, hvor der inddrages påvirkning af nye kvalitetselementer for vandløbene. Silkeborg Kommune finder, at Staten bør sikre, at disse påvirkningsberegninger operationaliseres ved at udvikle og stille beregningsværktøjer til rådighed for kommunerne. 4.6 Spildevand Indsatsen for spildevand fra spredt bebyggelse i Silkeborg Kommune er stort set uændret i udkast til vandområdeplanen i forhold til vandplanerne Det samme gælder for regnbetingede udledninger. I forbindelse med udregning af omkostningseffektivitet henledes opmærksomheden på, at der kan fjernes væsentlige mængder af fosfor og miljøfremmede stoffer ved spildevandsrensning i det åbne land. Silkeborg Kommune mener, at yderligere overvejelser om konsekvenser af udledning af utilstrækkelig renset spildevand fra spredt bebyggelse bør fremgå af vandplanen. 4.7 Miljøfarlige forurenende stoffer Trods et forbedret vidensgrundlag i forhold til første vandplanperiode er den kemiske tilstand i hovedparten af vandområderne fortsat ukendt. Dermed er en stor del af indsatsen udskudt til tredje vandplanperiode. Vandplanforslaget foreskriver, at det er kommunerne, der skal identificere og kildeopspore miljøfremmede stoffer og derefter træffe passende foranstaltninger i forhold til at nedbringe en eventuel udledning. Der er Side 8

15 dog ikke klare anvisninger af, hvordan indsatsen omkring miljøfremmede stoffer skal håndteres i praksis. Med hensyn til miljøfremmede stoffer opfordres staten til at styrke indsamling af det nødvendige vidensgrundlag for at fastlægge tilstand og evt. indsatsbehov for vandområderne. Silkeborg Kommune finder, at fremgangsmåden og finansieringen af, hvordan indsatsen omkring miljøfremmede stoffer skal håndteres i praksis, bør præciseres yderligere. 4.8 Øvrige tekniske bemærkninger Det fremgår ikke af vandområdeplanen, hvilke konkrete minimumskrav der skal være opfyldt med hensyn til hhv. smådyr, fisk og vandplanter, for at målet betragtes som opfyldt. Det er ikke gennemskueligt hvordan tilstandsvurderingen og dermed vurderingen af målopfyldelsen for de enkelte vandløbsstrækninger er foretaget. Der savnes således oplysninger om, hvilke målestationer og data der er anvendt ved vurderingen af de enkelte vandløbsstrækninger. Dette gælder både for DVFI, fisk og vandplanter. For fisk savnes endvidere oplysninger om, hvilket af de to danske fiskeindices der er anvendt i de enkelte vandløb. Det virker ofte tilfældigt, hvilke vandløb der er med i vandplanen og hvilke, der ikke er. Små stillestående og udtørrende grøfter, typisk med en tidligere B0 målsætning i regionplanerne, er ofte medtaget, mens større konstant vandførende vandløb, typisk med en tidligere B3 målsætning, ofte ikke er medtaget. Det bærer præg af, at udvælgelsen er sket ved hjælp af generelle og teoretiske dataudtræk fra databaser og gis-temaer og ikke ud fra en konkret faglig vurdering eller besigtigelse af de enkelte vandløb. En del af den samlede viden om fiskebestande bruges ikke i vandplanerne pga. tekniske forskelle i måden, data indsamles på af Naturstyrelsen og DTU Aqua. Kommunen er interesseret i at kende vandløbenes faktiske tilstand, hvilket bedst gøres ved at inddrage så meget som muligt af den allerede indsamlede viden. Det foreslås, at staten sikrer, at alle tilgængelige kvalitetssikrede data er på en form, så den indsamlede viden kan nyttiggøres. Af vandområdeplanen (side 17-22) fremgår: Stofpåvirkning af vandkvalitet fra dyrkede arealer er for marine områder omtalt som vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof og fosfor fra landbrug. For fosfor er dette bidrag præsenteret som en pulje sammen spredt bebyggelse. I vandområdeplanen er dyrkningsbidraget for kvælstof til vandområdedistrikt Fyn og Jylland kvantificeret, mens det for fosfor er slået sammen med andre kilder, som benævnes diffus tilførsel. Tilførslen af kvælstof fra landbrug og naturområder, de diffuse kilder, er ifølge vandområdeplanen på landsplan reduceret med ca. 40 % siden Det foreslås at ensrette fremstillingen af belastning med kvælstof og fosfor og oplyse en tilsvarende kilde-opsplitning og belastningsudvikling for fosfor. Side 9

16 I vandområdeplanen (side 23 om søer) burde afsnittet om ophobede næringsstoffer fra søbunden suppleres med oplysning om, at varighed af aflastningsfasen for søer især afhænger af vandudskiftningen og den eksterne belastning. I MiljøGIS er der ikke en entydig adskillelse af miljømål, tilstand og målopfyldelse. F.eks. er vandløb, der allerede har en DVFI-tilstand på 6 eller 7, ikke anført med en særlig signatur mht. miljømål, der adskiller disse fra miljømålet for vandløb med en ringere nuværende DVFI-tilstand. Herved er der risiko for, at tilstande kan forringes fra DVFI 6 eller 7 til 5, hvilke synes at være i modstrid med intentionerne i Vandrammedirektivet. Silkeborg Kommune foreslår at indarbejde særskilt angivelse af vandløb, som i dag har højere DVFI-værdi end 5. Det virker uoverskueligt, at alle restaureringsindsatstyper har samme signatur i MiljøGIS. Det vil forbedre overskueligheden, hvis de forskellige virkemidler forsynes med forskellig signatur i stedet for samme grønne farve. Det vil skabe et hurtigt overblik over indsatstypen i stedet for nu, hvor man er nødt til at trykke på det enkelte vandløb for at finde ud af, hvilken indsats der skal ske. Det vil desuden forenkle brugen af MiljøGIS, hvis det bliver muligt at tænde og slukke for alle lag i en gruppe på én gang. Silkeborg Kommune anbefaler, at forskellige virkemidler forsynes med forskellig signatur i stedet for samme grønne farve i MiljøGIS, og et det bliver muligt at tænde og slukke for alle lag i en gruppe på én gang. Side 10

17 Bilag 1. Silkeborg Kommunes forslag til ændring af vandløbenes karakterisering, tilstand, miljømål m.v. Vandløbsnavn og Bemærkning ændringsforslag Gudenåsystemet Gjessø Bæk (benævnt Jenskær Bæk i Miljøgis) o784 Foreslår ændret karakterisering til naturligt vandløb med miljømålet god økologisk tilstand. Jenskær Bæk o784 Foreslår ændret karakterisering til naturligt vandløb med miljømålet god økologisk tilstand. Tilløb til Salten Å/Engholm Bæk o8638_b Foreslår ændret karakterisering til naturligt vandløb med miljømålet god økologisk tilstand. Korskær Bæk o810 Foreslår ændret karakterisering til naturligt vandløb med miljømålet god økologisk tilstand. Linå o1528 Foreslår ændret karakterisering til naturligt vandløb med miljømålet god økologisk tilstand. Den nedre del af Gjessø Bæk (sydligt tilløb til Jenskær Bæk) er udpeget som kunstigt vandområde og miljømålet er godt økologisk potentiale. Vandløbet er naturligt og ligger i bunden af en smal ådal med høje skrænter og stort fald. Naturværdien vurderes meget stor. Vandløbet er karakteriseret som naturligt i Vandplan 1.5 ( ). Hele Jenskær Bæk fra udspring til udløb i Thorsø er udpeget som kunstigt vandområde med miljømålet godt økologisk potentiale. Vandløbet er naturligt med et veldefineret opland og forløb i landskabet. Kun den absolutte spids af vandløbet er karakteriseret som kunstigt i Vandplan 1.5 ( ). Bækken er udpeget som kunstigt vandområde med miljømålet godt økologisk potentiale. Vandløbet er naturligt med et veldefineret opland og forløb i landskabet. I 2008 er en rørlagt strækning åbnet, og der er udlagt sten og grus. Naturværdien vurderes at være stor. Vandløbet er karakteriseret som naturligt i Vandplan 1.5 ( ). Hele bækken er udpeget som kunstigt vandområde med miljømålet godt økologisk potentiale. Vandløbet er naturligt med et veldefineret opland og forløb i landskabet. I 2014 er det nederste stykke af bækken, som var rørlagt i en årrække, genåbnet, så der nu er fri passage i hele bækken. Kun de to øverste strækninger af bækken er karakteriseret som kunstige i Vandplan 1.5 ( ). Det øverste af Linå er udpeget som kunstigt vandområde med miljømålet godt økologisk potentiale. Vandløbet er naturligt, og strækningen er karakteriseret som sådan i Vandplan 1.5 ( ). Side 11

18 Linå Grøft o8687_c Foreslår ændret karakterisering til naturligt vandløb med miljømålet god økologisk tilstand. Gravbæk o8667 Foreslår ændret tilstand til moderat økologisk tilstand målt efter smådyr. Øvre Ans Bæk o6454 Dette vandløb er udpeget som kunstigt vandområde med miljømålet godt økologisk potentiale. Vandløbet er naturligt, og strækningen er karakteriseret som sådan i Vandplan 1.5 ( ). Vandløbets tilstand målt efter smådyr er vist som god økologisk tilstand på hele strækningen fra Thorsø til Borre Sø. Ifølge winbio-databasen er tilstanden senest vurderet i 2003, og på ingen stationer i vandløbet var tilstanden på daværende tidspunkt bedre end Forureningsgrad II-III. På denne baggrund er der ikke belæg for at karakterisere vandløbets tilstand som god. Foreslår, at den øvre del - opstrøms en 1,2 km lang rørlægning - medtages i vandområdeplanen og tildeles miljømålet god økologisk tilstand. Den øvre del af Ans Bæk længst mod vest på kortudsnittet - er ikke medtaget i vandområdeplanen, selvom den rummer et stort biologisk potentiale. Hvis strækningen medtages i planen, vil der desuden blive skabt fundament for, at en 1,2 km lang rørlægning senere kan genåbnes. På nuværende tidspunkt medfører lovlig udbringning af husdyrgødning ovenpå røret en betydelig organisk forurening af vandløbet. Hvis vandløbet senere genåbnes på den rørlagte strækning, kan det medvirke til at begrænse forureningen fra husdyrgødning. Side 12

19 Thorning Bæk/øvre Tange Å o8746_a Foreslår, at den øvre del ca. 3 km - medtages i vandområdeplanen og tildeles miljømålet god økologisk tilstand. Risbak Grøft o6473 Foreslås udtaget af vandplanlægningen. Lille Klosterlund Bæk Foreslås udtaget af vandplanlægningen. Den øvre del ca. 3 km af Thorning Bæk/Tange Å (vist med gul farve på kortudsnittet) er ikke medtaget i Vandområdeplanen, selvom vandløbet har et meget stort opland, hvor store drænsystemer munder ud i vandløbet. Den øvre strækning af vandløbet (syd for gården Risbak) opfylder ikke kriterierne for at være målsat jf. retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner Vandløbet opfylder ikke kriterierne for at være målsat jf. retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner Oplandet er under 10 km² uden dokumenteret høj naturværdi og uden potentiale for at få det. Vandløbet består af dybt nedgravede kanaler med dårlige faldforhold. Side 13

20 Vrads Kildebæk/Salten Å Øst f. Bøgelund o8637_b Foreslår, at kildefødt del af Vrads Kildebæk medtages i vandområdeplanen og tildeles miljømålet god økologisk tilstand. En del af Vrads Kildebæk-systemet markeret med rødt på kortudsnittet er ikke medtaget i vandområdeplanen. Vandløbet er kildefødt og fører året rundt omkring 80 l/s. Naturværdien vurderes at være meget stor. Side 14

21 10 Godkendelse af høringssvar til Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Bilag: Gudenåkomiteens høringssvar til Udkast til vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn DokumentID:

22 Sekretariat: Viborg Kommune Dato: 18. maj 2015 Journalnr.: 13/ Naturstyrelsen Haraldsgade København Gudenåkomiteens høringssvar til udkast til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger Naturstyrelsen har sendt udkast til statslig vandområdeplan for med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger i 6 måneders offentlig høring frem til 23. juni Gudenåkomiteen sender hermed sine bemærkninger til udkast til: Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland Fyn I hvert hovedvandopland er der oprettet såkaldte vandoplandsstyregrupper (VOS), som er sammensat af kommunerne i oplandet. Gudenåen ligger i vandopland 1.5 Randers Fjord, og her har de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord besluttet, at Gudenåkomiteen skal fungere som vandoplandsstyregruppe. Gudenåkomiteen er et politisk samarbejde mellem 7 kommuner, der ligger langs Gudenåen. Nærværende høringssvar er på vegne af Gudenåkomiteen som vandoplandsstyregruppe for de 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord. Syd- og Norddjurs kommuner deltager sammen med medlemskommunerne i Gudenåkomitéen i VOS arbejdet, og Ikast-Brande-, Århus-, Vejle- og Odder Kommune har mulighed for at indtræde i VOS en, hvis de måtte ønske det. Efter Gudenåkomiteens godkendelse af høringssvaret den 8. maj 2015 er høringssvaret politisk behandlet i 12 ud af 13 oplandskommuner. Aarhus Byråd har af tidsmæssige årsager ikke kunnet behandle høringssvarets punkt 4.1 vedrørende Gudenåen og Tangeværket, da Gudenåkomiteens tekst vedrørende punktet ikke var færdigt ved byrådets behandling af det samlede høringssvar. I Gudenåkomiteens høringssvar er der lagt vægt på væsentlige og generelle emner. Bemærkninger til enkeltindsatser og konkrete forhold, der har betydning for den enkelte kommune er behandlet i de enkelte kommuners høringssvar. 1. Udkast til Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelsens bilag 1 er et langt og uoverskueligt dokument på 877 sider. For tabellen over miljømål for vandløbsforekomster mangler vandløbsnavn i nogle tilfælde. I andre tilfælde er ikke alle tilgrænsende kommuner angivet i tabellen. Da bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for de fastlagte miljømål, er det nødvendigt at data er tilstrækkelig kvalitetssikret. Gudenåkomiteen finder, at bekendtgørelsens bilag 1 skal kvalitetssikres yderligere, så der er overensstemmelse med MiljøGis og med de faktiske forhold.

23 2. Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bekendtgørelsens bilag 1 er et langt og uoverskueligt dokument på 174 sider. Tabellen som angiver indsatser for vandløbsrestaureringer m.v. mangler vandløbsnavn i nogle tilfælde. I andre tilfælde er ikke alle tilgrænsende kommuner angivet i tabellen. Da bekendtgørelsen er det juridiske grundlag for de fastlagte miljømål, er det nødvendigt at data er tilstrækkelig kvalitetssikret. Gudenåkomiteen finder, at bekendtgørelsens bilag 1 skal kvalitetssikres yderligere, så der er overensstemmelse med MiljøGis og med de faktiske forhold. 3. Udkast til Vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland - Fyn 3.1 Overordnede bemærkninger Vandområdeplanen er udarbejdet på vandområdedistriktsniveau og ikke på hovedvandoplandsniveau som det var tilfældet med første generation af vandplanerne. Vandområdeplanen fremstår overskuelig og giver et overordnet overblik på vandområdedistriktsniveau. Til gengæld er det på grund af den overordnede planstruktur vanskeligt at forholde sig til planens konsekvenser på hovedoplands- og kommuneniveau. For en lang række vandområder, især søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt, er der ikke foreslået en indsats. Gudenåkomiteen savner en redegørelse for, hvordan målsætningen nås for vandområder hvor der ikke er foreslået en indsats, inden udgangen af tredje vandplanperiode. På landsplan er det beregnede indsatsbehov opgjort til ca tons kvælstof. Planen foreslår kun indsatser svarende til en reduktion af kvælstoftilførslen på ca tons. I forhold til resterende behov på ca tons igangsættes et tværministerielt udvalgsarbejde, der i 2015 skal arbejde med udvikling af konkrete modeller for målrettet regulering. Offentligheden har dermed ikke mulighed for at give bemærkninger til de senere foreslåede indsatser. Gudenåkomiteen mener det er nødvendigt med en ny høring for kvælstofindsatsen, når forslagene fra det tværministerielle udvalg foreligger. Høringsperioden bør være tilstrækkelig lang til at give mulighed for, at kommunerne kan afgive et gennemarbejdet og politisk behandlet høringssvar. 3.2 Økonomi Det fremgår af planen, at de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af vandområdeplanerne drøftes med KL i Gudenåkomiteen forudsætter, at kommunernes arbejde med realisering af indsatser i medfør af vandområdeplanen kan gennemføres med fuld økonomisk kompensation for både de administrative og de anlægsmæssige omkostninger. Gudenåkomiteen foreslår, at staten hurtigst muligt i 2015 udmelder kommunernes fremtidige økonomiske rammer for gennemførelse af indsatserne i Formålet er, at kommunerne kan planlægge for bemandingen til opgaven og herunder har mulighed for at bibeholde og optimere den knowhow, der allerede er opbygget indenfor området i de enkelte kommuner. Målet er at opnå en hurtig samt størst mulig omkostningseffektiv realisering af indsatserne.

24 3.3 Kvalitet af overvågningsdata m.v. Ud fra erfaringerne fra første vandplanperiode og i forbindelse med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser i anden vandplanperiode finder oplandskommunerne, at der er behov for at staten optimerer indsamling og kvalitetssikring af data. Det gælder især data for søer og data vedr. fisk og vandplanter i vandløb. Når der er meget stor afstand mellem overvågningsstationer i vandløb og/eller når nyeste data er adskillige år gamle, er der stor risiko for et forkert beslutningsgrundlag i forhold til, om målsætningen er opfyldt eller ej. Desuden mangler vandløbsdata for kvalitetselementerne fisk og vandplanter for en lang række vandløb. Gudenåkomiteen finder, at overvågningen skal være så detaljeret at den giver et retvisende billede af vandområdernes tilstand og støtter op om den indsats, der skal gennemføres. Gudenåkomiteen finder desuden, at der bør implementeres effektovervågning af tiltag i medfør af vandplanerne, herunder også for at dokumentere effekten af virkemidler. 3.4 Retningslinjer fra første generation af vandplanerne Første generation af vandplanerne indeholder en række retningslinjer som har bindende virkning for myndigheders planlægning og administration. Retningslinjerne indgår ikke i udkast til vandområdeplan. Enkelte af retningslinjerne indgår i udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Derudover forstås det sådan, at andre retningslinjer vil blive overført til statslige vejledninger, mens andre helt forsvinder. At retningslinjerne ikke indgår, giver umiddelbart et større råderum for kommunerne, men medfører også en risiko for ringere beskyttelse af vandforekomsterne samt uensartet administration imellem kommuner, hvilket er uhensigtsmæssigt for borgere, virksomheder og miljø. Gudenåkomiteen savner en begrundelse for hvorfor retningslinjerne ikke længere er medtaget, samt en vurdering af, hvilke administrationsværktøjer der tænkes at erstatte dem. I den forbindelse ønsker Gudenåkomiteen afklaret, om bortfald af retningslinjerne er udtryk for at man ønsker at muliggøre et større kommunalt råderum. 3.5 Vandområder der ikke er specifikt målsatte Vandområdeplanen bør indeholde en tydelig beskrivelse af, hvordan vandområder, der ikke er specifikt målsatte, administreres. Dette vil bidrage til en hurtigere sagsbehandling af relevante forhold og bidrage til en ensartet sagsbehandling kommuner og andre myndigheder imellem. Det opleves ikke fyldestgørende at vandområdeplanen blot henviser til sektorlovgivningen. Gudenåkomiteen foreslår, at vandområdeplanerne skal indeholde en beskrivelse af generelle retningslinjer for hensyn ved administration af vandområder der ikke er specifikt målsat i vandområdeplanen. 3.6 Badevand I vandområdeplanen indgår søer, som opfylder størrelseskriterier, beliggenhed i Natura 2000 områder og visse søer med særlig naturværdi uden for Natura 2000 områder. Gudenåkomiteen foreslår, at vandområdeplanen medtager søer der er målsat som badesøer i kommuneplanen samt at omfatte disse af indsatsprogrammet med henblik på at få badevandsmålsætningen opfyldt med hensyn til både hygiejnisk kvalitet og algeforekomster.

25 3.7 Virkemidler Det er positivt at virkemiddelkataloget for fysiske vandløbsindsatser er blevet udvidet med flere muligheder, som både kan bidrage til en større omkostningseffektivitet og effekt af indsatsen. I forslaget til vandområdeplanen er det angivet, at opkøbsordningen for dambrug fra 2014 videreføres, og at dette blandt andet forventes at reducere fosfortilførslen til søer med 10 tons. Opkøbsordningen fra 2014 omfattede udelukkende dambrug, hvor der ved vandindtaget var en spærring, der var omfattet af indsatsprogrammet i vandplanerne Af de relativt få danske dambrug, der ligger opstrøms en eller flere søer, findes langt hovedparten i Gudenåsystemet. Ingen af disse dambrug i Gudenåsystemet har traditionelle stemmeværker, og derfor findes der ved disse dambrug ingen spærringer omfattet af vandområdeplanens indsatsprogram. Gudenåkomiteen foreslår, at der ved etableringen af en ny opkøbsordning ændres i kriterierne, så kommunerne også kan ansøge om opkøb af dambrug med henblik på at reducere forureningspåvirkningen af vandløb, søer og kystvande. 3.8 Frivillighed Det fremgår af høringsmaterialet (BEK om indsatsprogrammer), at foranstaltninger der finansieres med midler fra EU s landdistriktsprogram, alene skal gennemføres, hvis samtlige berørte lodsejere frivilligt tilslutter sig gennemførelse af foranstaltningen. Det drejer sig om følgende foranstaltninger: åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende etablering af miniådale med genslyngning, etablering af miniådale med genslyngning, etablering af dobbeltprofil og restaurering af hele ådale. For øvrige indsatser, herunder i vandløb, fosforådale og vådområder er forholdet til frivillighed ikke præciseret i BEK om indsatsprogrammer. I første generation af vandplanerne er indsatsprogrammet fremstillet som bindende for kommunerne, og det er fra statens side blevet oplyst, at vandløbsprojekterne ikke er frivillige at indgå i for lodsejerne. Efterfølgende har staten oplyst, at der ikke kan opnås tilskud til at gennemføre indsatser, hvis der er modstand fra lodsejere i projektområdet. Dette er et paradoks. I vandområdeplanerne bør det tydeliggøres, hvordan kommuner og lodsejere er stillet i forhold til sådanne bindinger, og der bør ske en præcisering af, i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet. I tilfælde af frivillighed, forudsættes at indsatsprogrammet ikke her kan være bindende for kommunen. Gudenåkomiteen finder, at der bør ske en præcisering af i hvilket omfang frivillighed er en forudsætning for realisering af indsatsprogrammet samt at planmaterialet bør anvise, hvorledes der kan opnås målopfyldelse hvor projekter ikke kan gennemføres pga. manglende frivillighed. 3.9 Interessentinddragelse Forud for udarbejdelsen af vandområdeplanen har lokale / regionale vandråd bistået kommunerne med udarbejdelse af forslag til fysiske vandløbsindsatser. Vandrådsarbejdet har været en positiv oplevelse, som bl.a. har medvirket til at opnå fælles fodslag blandt interessenterne. Gudenåkomiteen finder at øget interessentinddragelse, eksempelvis i form af vandråd på hovedoplandsniveau, fremover også bør udbredes til andre områder af vandplanlægningen som grundlag for et frugtbart og konstruktivt arbejde. En øget interessentinddragelse forudsætter en fremtidig model

26 for interessentinddragelse der har fokus på beslutningsdygtighed og tilstrækkelige ressourcetildeling til arbejdet Overordnede tekniske bemærkninger Endelig er der en række overordnede tekniske bemærkninger til høringsmaterialet. Bemærkningerne fremgår af bilag Bemærkninger til de enkelte indsatsområder 4.1 Fysiske indsatser i vandløb Gudenåkomiteen finder det positivt, at det er kommunernes og vandrådenes forslag til indsatser, der er lagt til grund for det endelige indsatsprogram. Der savnes imidlertid svar på bemærkninger og Vandrådet for oplandet til Randers Fjords udtalelse, som blev indsendt til Naturstyrelsen sammen med indberetningen af forslag til indsatsprogram i oktober I Vandrådet for oplandet til Randers Fjords udtalelse indgik en opfordring om at træffe beslutning angående Gudenåens forløb ved spærringen ved Tangeværket, som ikke kunne udvælges til en indsats. Gudenåkomiteen opfordrer også til at passageforholdene ved Tange Sø udpeget til indsats i vandområdeplan Det er en grundlæggende forudsætning at Tange Sø bevares. Det er endvidere en forudsætning at et fungerende Tangeværk bevares, under hensyntagen til vandafgivelse til en fremtidig faunapassage, der medvirker til målopfyldelse for berørte vandområder. Staten bør i det videre arbejde inddrage lokal viden, herunder kommunerne langs Gudenåen og Gudenåkomiteen. 4.2 Søer Af vandområdeplanen fremgår, at 322 ud af 595 søer i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ikke opfylder miljømålet i Der er kun foreslået indsatser i få søer i vanddistriktet, heraf ligger to i hovedvandopland Randers Fjord. En stor del af søindsatsen er dermed udskudt til tredje og sidste vandplanperiode. Begrundelsen er uforholdsmæssigt store omkostninger samt manglende viden om påvirkning og indsats. Gudenåkomiteen opfordrer til, at den manglende viden snarest tilvejebringes, herunder også om andre virkemidler end de eksisterende. Gudenåkomiteen opfordrer videre til at søindsatsen accelereres i løbet af anden vandplanperiode, så den kommunale arbejdsbyrde og tilhørende økonomi ikke ophobes til sidste vandplanperiode. Det forudsættes her, at kommunernes indsats kompenseres af staten. Det fremgår af planforslaget, at der skal etableres ca. 800 ha. fosforvådområder i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. For hovedvandopland Randers Fjord skal indsatsen reducere fosfortilførslen med kg P/år. Placering af områderne er ikke nærmere beskrevet. Erfaringerne fra 1. planperiode indikerer, at der er behov for at se på rammerne for vådområdeindsatsen, da det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. I sammenhæng hermed betyder den meget overordnede planlægning af fosforvådområder, at det er tvivlsomt om den planlagte fosforreduktion kan realiseres. Gudenåkomiteen anbefaler, at staten ser på rammerne for fosforvådområdeindsatsen.

27 I betragtning af, at der allerede er igangsat en betydelig indsats i indeværende planperiode samt erfaringerne herfra, finder Gudenåkomiteen det relevant at spørge Naturstyrelsen hvordan det er undersøgt om der er mulighed (plads og omkostningseffektivitet) til projekter i det planlagte omfang. 4.3 Kystvande/ vådområder Det fremgår af planforslaget, at der skal etableres vådområder med en kvælstofeffekt i vandmiljøet på ca. 119 tons i oplandet til Randers Fjord. Placering af områderne ikke er afklaret. Erfaringerne fra 1. planperiode indikerer, at der er behov for at se på rammerne for vådområdeindsatsen, da det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at nå de fastsatte mål. Med de nuværende rammebetingelser for frivillighed, omkostningseffektivitet og risiko for fosfortab i vådområderne, forventes, at flere potentielle vådområder i oplandet til Randers Fjord ikke kan realiseres. Problemstillingen er nærmere belyst i bilag 2. I sammenhæng hermed betyder den meget overordnede planlægning af vådområder, at det er tvivlsomt om den planlagte kvælstofreduktion kan realiseres. Gudenåkomiteen anbefaler, at staten ser på rammerne for vådområdeindsatsen, herunder om regler for værdisætning af gode dyrkningsjorde kan udvides, således at erstatningen kan differentieres mere end det er tilfældet nu. I betragtning af, at der allerede er igangsat en betydelig indsats i indeværende planperiode finder Gudenåkomiteen det relevant at spørge Naturstyrelsen hvordan det er undersøgt om der er mulighed (plads og omkostningseffektivitet) til projekter i det planlagte omfang. Som det fremgår af Natur- og Landbrugskommissionens afrapportering og af foreslåede tiltag til klimatilpasning, er der god logik og synergi i at genoprette den naturlige hydrologi på lavbundsarealer - herunder at anvende arealerne som mulige vådområder til kvælstoffjernelse. Gudenåkomiteen opfordrer staten til at arbejde for at rammerne for etablering af vådområder bliver så gunstige og lettilgængelige som muligt for alle involverede parter og at projekterne ud over tilbageholdelse af næringsstoffer også gerne inddrager genskabelse af naturlig hydrologi, klimatilpasning, biodiversitet og rekreative gevinster i den samlede vurdering af projekterne. Mange husdyrbrug i nærheden af kommende vådområder er bekymrede for, om etablering af et vådområde vil begrænse husdyrbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Bekymringen går særligt på, om der vil udvikle sig ammoniakfølsom natur, enten i form af ny natur tættere på ejendommen, eller ændring af eksisterende natur til mere næringsfølsom natur. Problemstillingen er nærmere belyst i bilag 3. På den baggrund foreslår Gudenåkomiteen, at staten fastsætter en regel om at gennemførelse af det enkelte vådområde ikke hindrer en fremtidig forøgelse af ammoniaknedfaldet til vådområdet som følge af udvidelse af en husdyrbedrift. Begrundelsen for reglen er, at vådområdet er etableret med det formål at fjerne kvælstof og fosfor. 4.4 Miljøfarlige forurenende stoffer Trods et forbedret vidensgrundlag i forhold til første vandplanperiode er den kemiske tilstand i hovedparten af vandområderne fortsat ukendt. Dermed er en stor del af indsatsen udskudt til tredje vandplanperiode. Gudenåkomiteen opfordrer til at indsamling af det nødvendige vidensgrundlag, herunder i overvågningen, styrkes, for at fastlægge tilstand og evt. indsatsbehov for vandområderne.

28 Bilag 1 til Gudenåkomiteens høringssvar til udkast til vandområdeplan Med de nuværende rammebetingelser for frivillighed, effektivitet og tilgang til vurdering af risiko for fosfortab i vådområderne, forventes, at flere potentielle vådområder i oplandet til Randers Fjord ikke kan realiseres. Eksempelvis er pumpelagene langs med fjorden generelt meget oplagte emner til at fjerne kvælstof på en uhyre omkostningseffektiv måde. Desværre er der ofte lodsejermodstand mod at anvende god dyrkningsjord til vådområder eller også kan kravene til erstatningens størrelse ikke imødekommes. Med de økonomiske rammer for erstatning som ordningen tilbyder, er det erfaringen, at det er vanskeligt at finde løsninger i de ellers så effektive pumpelag. Kommunerne i VOS Randers Fjord har screenet hele det sandsynlige opland til Randers Fjord for egnede og mulige vådområder. Der er stadig muligheder for yderligere projekter, men rammekravene gør det vanskeligt at nå målene i vandoplandsplanen. Tilsvarende vurderes, at det bliver vanskeligt at nå målet i næste vandplanperiode. Som udgangspunkt er det fornuftigt at staten stiller krav til effektivitet af økonomi og kvælstoffjernelse i vådområdeprojekterne. I visse situationer opleves disse krav imidlertid som begrænsende og ulogiske bånd, som ikke indbyder til en frivillig og positiv dialog med lodsejere ved projekter, der vurderes egnede at realisere. Rammebetingelserne for værdisætning af gode dyrkningsjorde bør udvides, således at erstatningen kan differentieres på en måde så lodsejere med disse jorde kan imødekommes bedre økonomisk end det er tilfældet nu. Ændringen vil ikke nødvendigvis forringe den samlede omkostningseffektivitet.

29 Bilag 2 til Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplan Mange husdyrbrug i nærheden af kommende vådområder er stærkt bekymrede for, om etablering af et vådområde vil begrænse husdyrbrugets fremtidige udviklingsmuligheder. Bekymringen går særligt på, om der vil udvikle sig ammoniakfølsom natur, enten i form af ny natur tættere på ejendommen eller ændring af eksisterende natur til mere næringsfølsom natur. Kommunerne kan med den nuværende vådområdeordning ikke i alle tilfælde forsikre lodsejere mod vådområders mulige begrænsning af husdyrbedrifters fremtidige udvidelsesmuligheder. Den overordnede vurdering er, at et vådområde ikke få betydning for driften af eksisterende husdyranlæg, så længe der ikke ændres på bedriften. Det kan dog teoretisk set forholde sig anderledes ved fremtidige ansøgninger om bedriftsudvidelser. Det vil ikke være holdbart at en kommune giver en skriftlig garanti for, at vådområdet ikke i fremtiden vil kunne begrænse en nærliggende husdyrdrifts mulighed for udvidelse. Dette skyldes blandt andet, at kommunerne ikke kan garantere imod fremtidige lovændringer på området, som vil gøre garantien ugyldig, og at kommunerne ikke kan påtage sig erstatningsansvar for problemet. Det vurderes, at følgende situationer kan få betydning for nærliggende husdyrbedrifter: 1. Sløjfning af dræn, som dræner kildevæld fra skovområder: Her kan potentielt opstå næringsfølsom natur, herunder ammoniakfølsom natur 2. Ændring af naturtypen fersk eng til mose. Moser kan vurderes maksimalt at må modtage en merdeposition på 1 kg N/ha/år. 3. Naturtypen mose rykker tættere på ammoniakkilden, som følge af vådområdeprojektet Uanset ovenstående teoretiske scenarier, så er den overordnede vurdering af vådområdeprojekterne, at de overvejende skaber næringsrige naturtyper, som via overfladevand får tilført et konstant overskud af kvælstof og fosfor. Så længe planterne ikke mangler næringsstoffer på noget tidspunkt, er det tvivlsomt om en merudledning af ammoniak kan ændre noget på disse naturtyper. Omvendt vil det forholde sig i mindre randområder af projektet, som hverken modtager overrislende drænvand eller overfladevand. Her vil der potentielt kunne udvikle sig næringsfølsom natur, men tidshorisonten for denne udvikling er svær at forudsige. Regulering af ammoniaknedfald fra landbrugsejendomme til naturområder foregår med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Styrelserne bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at ændre i denne eller andre bekendtgørelser. Af hensyn til fremdriften i gennemførelsen af vådområdeprojekter opfordres til, at NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen fastsætter en regel om at gennemførelse af det enkelte vådområde ikke hindrer en fremtidig forøgelse af ammoniaknedfaldet til vådområdet som følge af udvidelse af en husdyrbedrift. Dispensation fra denne regel bør kun kunne forekomme, hvis der er tale om påvirkning af Bilag IV arter eller Natura2000-områder, hvis eksistens/tilstand vurderes som truet af ammoniaknedfaldet, og i givet fald bør staten kompensere landmanden for den bortfaldne udvidelsesmulighed. Begrundelsen for reglen er, at vådområdet er etableret med det formål at fjerne kvælstof og fosfor. Reglen kan indgå i vådområdedeklarationen, som tinglyses på matriklerne i et vådområde. På denne måde er garantien bundet op på vådområde-ordningen, og ikke hos den enkelte kommune. Samtidig bør den ændrede

30 vådområdedeklaration bakkes op med lovhjemmel i en ændring af 12 og 13, samt evt. bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

31 Bilag 3 til Gudenåkomiteens høringssvar til vandområdeplan Overordnede tekniske bemærkninger Af vandområdeplanen fremgår ikke hvilke konkrete minimumskrav der skal være opfyldt med hensyn til hhv. smådyr, fisk og vandplanter, for at målet betragtes som opfyldt. Det vil sige hvilken DVFI-værdi eller værdi for fiskeindeks og planteindeks der skal opnås, for at målet betragtes som opfyldt. Det er ikke gennemskueligt hvordan tilstandsvurderingen og dermed vurderingen af målopfyldelsen for de enkelte vandløbsstrækninger er foretaget. Der savnes således oplysninger om hvilke målestationer og hvilke data, der er anvendt ved vurderingen af de enkelte vandløbsstrækninger. Dette gælder både for DVFI, fisk og vandplanter. For fisk savnes endvidere oplysninger hvilket af de to danske fiskeindices der er anvendt i de enkelte vandløb. Det virker ofte tilfældigt hvilke vandløb der er med i vandplanen og hvilke der ikke er. Små stillestående og udtørrende grøfter, typisk med en tidligere B0 målsætning, er ofte medtaget, mens større konstant vandførende vandløb, typisk med en tidligere B3 målsætning, ofte ikke er medtaget. Det bærer præg af, at udvælgelsen er sket ved hjælp af generelle og teoretiske dataudtræk fra databaser og gis-temaer, og ikke ud fra en konkret faglig vurdering eller besigtigelse af de enkelte vandløb. En del af den samlede viden om fiskebestande bruges ikke i vandplanerne pga. tekniske forskelle i måden data indsamles på af henholdsvis Naturstyrelsen og DTU Aqua. Kommunerne er interesseret i at kende vandløbenes sande tilstand, hvilket bedst gøres ved at inddrage så meget som muligt af den allerede indsamlede viden. Det foreslås, at staten sikrer, at alle tilgængelige kvalitetssikrede data er på en form, så den indsamlede viden kan nyttiggøres. Af vandområdeplanen (side 17-22) fremgår: Stofpåvirkning af vandkvalitet fra dyrkede arealer er for marine områder omtalt som vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof og fosfor fra landbrug. For fosfor er dette bidrag præsenteret som en pulje sammen spredt bebyggelse. I vandområdeplanen er dyrkningsbidraget for kvælstof til vandområdedistrikt Fyn og Jylland kvantificeret, mens det for fosfor er slået sammen med andre kilder, som benævnes diffus tilførsel. Tilførslen af kvælstof fra landbrug og naturområder, de diffuse kilder, er ifølge vandområdeplanen på landsplan reduceret med ca. 40 % siden Det foreslås at ensrette fremstillingen af belastning med kvælstof og fosfor og oplyse en tilsvarende kildeopsplitning og belastningsudvikling for fosfor. I vandområdeplanen (side 23 om søer) burde afsnittet om ophobede næringsstoffer fra søbunden suppleres med oplysning om, at varighed af aflastningsfasen for søer især afhænger af vandudskiftningen og den eksterne belastning. I MiljøGis er der ikke en entydig adskillelse af miljømål, tilstand og målopfyldelse. F.eks. er vandløb der allerede har en DVFI-tilstand på 6 eller 7 ikke anført med en særlig signatur mht. miljømål, der adskiller disse fra miljømålet for vandløb med en ringere nuværende DVFI-tilstand. Herved er der risiko for at tilstande kan forringes fra DVFI 6 eller 7 til 5, hvilke synes at være i modstrid med intentionerne i Vandrammedirektivet. Det virker uoverskueligt, at alle restaureringsindsatstyper har samme signatur i MiljøGis. Det vil forbedre overskueligheden, hvis de forskellige virkemidler forsynes med forskellig signatur i stedet for samme grønne farve. Det vil skabe et hurtigt overblik over indsatstypen i stedet for nu, hvor man er nødt til at trykke på det enkelte vandløb for at finde ud af, hvilken indsats der skal ske. Det vil desuden forenkle brugen af MiljøGis, hvis det bliver muligt at tænde og slukke alle lag i en gruppe på én gang.

32 10 Godkendelse af høringssvar til Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Bilag: Henvendelse fra Landbrug og Fødevarer om konsekvenser af vandområdeplanerne for kommunen DokumentID:

33 Fra: Hannah Schmidt Aaes Sendt: 19. maj :34 Til: SK_post (F0231) Emne: Konsekvenser af vandområdeplanerne for kommunen Til borgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Silkeborg kommune Via kommunen@silkeborg.dk Vandområdeplaner i aktuel høring kan få alvorlige konsekvenser for vækst og beskæftigelse i Silkeborg kommune Kære borgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Silkeborg kommune. Udkast til vandområdeplaner for perioden med tilhørende bekendtgørelser er sendt i offentlig høring frem til den 23. juni. Materialet indeholder nye skærpede miljømål, indsatsbehov og indsatskrav for de danske vandområder. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at vi passer godt på vandmiljøet, men vi er dybt bekymrede for konsekvenserne ved den danske implementering af vandrammedirektivet. Vandområdeplanerne indeholder et mål om yderligere reduktion af kvælstofudledningen fra landjorden til kystvandene på i alt tons frem mod Heraf er der for tons ikke konkrete forslag til indsatser i vandområdeplanerne. Hvorvidt og hvordan dette reduktionsmål skal nås, skal et tværministerielt udvalg ifølge vandområdeplanerne komme med forslag til efter sommerferien.

34 Landbrug & Fødevarer finder, at det faglige grundlag for reduktionsmålet er særdels usikkert og mangelfuldt, og at de anbefalede kvælstofreduktioner i mange områder ikke vil bidrage væsentligt til forbedring af miljøtilstanden. Idet vi frygter, at regeringen vil beslutte at nå det samlede reduktionsmål gennem restriktioner for landbrugsproduktionen, har Landbrug & Fødevarer beregnet de driftsøkonomiske tab (Bilag 4) og afledte samfundsøkonomiske effekter herved (Bilag 1). Baseret på et forholdsvis konservativt skøn over omkostningerne ved yderligere krav viser analysen et eksporttab på op mod 9,5 mia. kroner årligt og et samlet fald i beskæftigelsen på op mod fuldtidsstillinger heraf en stor andel i forædlingsindustrien og service- og byggesektoren (Bilag 1). Driftstabet som følge af dyrkningsrestriktioner vil også få betydning for jordværdierne og dermed de eksponerede pengeinstitutter. SEGES har beregnet et samlet værditab på ca. 58 mia. kr. (Bilag 2). Indsatskravene i de 23 hovedvandoplande er forskellige, og derfor vil nogle egne af landet blive ramt hårdere end andre. I hovedvandopland 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.8 Ringkøbing Fjord beregnes værditabet til mio. kr. hvilket vil betyde, at yderligere 211 landbrug bringes i en uholdbar økonomisk situation med høj gæld og negativ likviditet (Bilag 3). På denne baggrund opfordrer Landbrug & Fødevarer regeringen til at: 1. Revurdere det faglige grundlag for indsatsbehovet i kysvandene, hvor miljøministeriet i dag alene har fokus på kvælstofreduktioner, uanset at det faglige grundlag herfor i mange vandområder er yderst usikkert. Der er behov for en flerstrenget strategi, der adresserer alle væsentlige presfakturer som fx fiskeri og eftervirkningerne af tidligere urenset spildevand og andre gamle skader. 2. Implementere vandrammedirektivet på samme niveau som i resten af EU 3. Anvende de lempelsesmuligheder, der findes i vandrammedirektivet, så indsatsen ikke får negative konsekvenser for erhvervslivet herunder fødevareerhvervet 4. Basere indsatsen på tiltag, der ikke begrænser landbrugsproduktionen, men sikrer reelle forbedringer i vandmiljøet. Vi vil gerne opfordre Silkeborg kommune til, i høringssvar og øvrig dialog med regeringen, at pege på behovet for en balanceret vandmiljøindsats, der ikke pålægger kommuner og erhvervsliv yderligere forpligtigelser og økonomiske byrder. I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at landdistriktsmidlerne til vandmiljøindsatser ikke kun reserveres til kvælstofreducerende tiltag, men også kan anvendes på tiltag ude i vandmiljøet i en flerstrenget strategi for at opnå det gode vandmiljø. Hvis denne henvendelse giver anledning til bemærkninger eller spørgsmål, er I naturligvis meget velkomne til at kontakte undertegnede eller direktør for miljø Niels Peter Nørring (npn@lf.dk). Med venlig hilsen Lars Hvidtfeldt Viceformand, Landbrug & Fødevarer

35 BILAG Bilag 1: Samfundsøkonomiske konsekvenser af vandområdeplaner Bilag 2: Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline Bilag 3: Konsekvenser for ejendomsværdier, gæld og likviditet i vandoplandene Bilag 4: Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner Bilag 5: Baggrundsnotat om vandområdeplaner, Landbrug & Fødevarer Bilag 6: Kritik af det faglige grundlag for vandområdeplanerne i de netop offentliggjorte modelrapporter

36 11 Godkendelse af anlægsbevilling til udvidelse af stisystem i Krabbes Grønne Ring, Kjellerup Bilag: Bilag 1. Oversigtskort DokumentID:

37 Ny sti sydvest for Kjellerup by Silkeborg Kommune, Geodatastyrelsen Målforhold 1:10000 Dato Udskrevet af DR25249 Afdeling Natur og Miljø

38 13 Godkendelse af vedtægter og ny forretningsorden til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Bilag: Sejladsbekendtgørelsen DokumentID:

39 BEK nr 416 af 17/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers 1) I medfør af 29, stk. 1, 72, 87, stk. 7 og 8 og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr af 21. december 2011 og lov nr. 580 af 18. juni 2012, og efter anmodning fra og forhandling med Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner fastsættes: Formål og afgrænsning 1. Denne bekendtgørelse regulerer ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og på søer fra Tørring til Randers, beliggende i Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner som vist på kortbilagene, med henblik på at bevare områdets nationale og internationale betydning som naturområde og at bevare områdets rekreative værdier. Sejladsreguleringer 2. Sejlads er ikke tilladt i siv- og rørbevoksede vandområder. Stk. 2. Sejlads er ikke tilladt på følgende vandområder. 1) Gudenåen fra Tørring til Klostermølle inkl. Bredvad, Vestbirk og Naldal søer i perioden 1. marts til 15. juni, begge dage inkl. 2) Mattrup Å. 3) Gudenåens gamle løb Bredvad Sø til Vestbirk Vandkraftværk. 4) Døde Å, nordvest for Østbirk. 5) Døde Å, fra klosterkanelen til Mossø. 6) En 100 m zone omkring Emborg Odde i Mossø. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. 7) Salten Å fra udspringet til Rye Bro samt Salten Langsø. Dog er sejlads uden motor på Salten Langsø tilladt for bredejerne i hidtidigt omfang. 8) Andebugten i det nordøstlige hjørne af Gudensø ud for Fiskerhusvejen. 9) Skærs Å. 10) Andebugten i Birksø. 11) En 50 m zone omkring Horskær Spids i Knudsø. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. 12) Knudå. 13) Den inderste del af Rosvig. 14) En 50 m zone omkring Alø ud for Dynæs. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. 15) En 50 m zone omkring Bregnø nordvest for Møgelø. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. 16) Bugten på nordsiden af Stigballe Hoved. 1

40 17) Skibsted-vigen i Paradiset. 18) En 50 m zone omkring øen Kongsholm i Brassø. Dog er passage i sejldybet mellem øen og nordbredden tilladt. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. 19) Funder å. 20) Linå. 21) Gjern Å samt den østlige 2/3 af Sminge Sø. Dog er sejlads på Sminge Sø tilladt for bredejerne. 22) Alling Å (Hinge Å). 23) Gjel Å. 24) Borre Å. 25) Tange Å. 26) Granslev Å. 27) Lilleå. 28) I en 50 m zone omkring Lille Lindholm i Mossø. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. 29) Gravbækken. 30) Omløbsstryg ved Ry Mølle. 31) Åkandebugten i Ry Møllesø. 32) Stryget ved Havnen i Silkeborg (Papirfabrikken). 33) Slåen Sø, dog er sejlads uden motor på Slåen Sø tilladt i forbindelse med udøvelse af lovligt lystfiskeri. Stk. 3. I en 50 m zone omkring Mågeøen i Birksø er opankring og fiskeri ikke tilladt. Zonen regnes fra land og i tilfælde af rørbevoksning regnes zonen fra rørbevoksningens afslutning. Stk. 4. Som bredejere defineres: 1) Personer, hvis ejendom eller jordlod grænser op til vandsystemet. 2) Personer, der som lejere bebor en ejendom, der grænser op til vandsystemet, for så vidt retten til sejlads er omfattet af lejemålet. 3. Sejlads med sejl eller motor, herunder elmotor er ikke tilladt på følgende vandområder: 1) Gudenåen fra Tørring til Mossø inkl. Bredvad, Vestbirk, Naldal søer. 2) Tåning Å fra Tåning Sø (Skanderborg Sø) til Mossø. 3) Salten Å fra Rye Bro til Gudenåen. 4) Ry Mølle Kanal. Dog er sejlads med sejl tilladt. 5) Kanopassagen ved Ry Mølle. 6) Ravnsø. Dog er sejlads med sejl og elmotor tilladt. 7) Veng Sø. Dog er sejlads med sejl tilladt. 8) Avnsø og Klüvers Kanal. 9) Vejlsø. 10) Almind Sø. 11) Kalgårdsvig i Silkeborg Langsø. 12) Ørnsø og Lyså. 13) Thorsø. 14) Alling Sø. 15) Allinggård Sø. 16) Hinge Sø. 17) Gudenåen fra Ringvejsbroen øst for Silkeborg inkl. den vestlige 1/3 af Sminge Sø til en linje på tværs af Tange Sø ca m øst for Ansbro, som vist på kortbilag. Forbuddet i 1. pkt. gælder dog ikke for bredejere. 18) Nørreå fra Rindsholm til Fladbro. 2

41 19) Remstrup Å. Dog er sejlads med motor, herunder elmotor tilladt. Stk. 2. Sejlads med motordrevet fartøj med en hastighed på over 5 knob er ikke tilladt på Gudenåen mellem Tange og Randers. Denne bestemmelse gælder indtil den afløses af andre hastighedsbegrænsninger i medfør af anden lovgivning, herunder vandløbsregulativer efter vandløbsloven. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne kan i øvrigt fastsætte hastighedsbegrænsninger for sejlads med motordrevet fartøj, herunder hastighedsbegrænsninger i delområder, efter godkendelse af Naturstyrelsen. Forskrifter vedrørende hastighedsbegrænsninger offentliggøres i henhold til Sejlads med motordrevne, herunder eldrevne fartøjer må kun finde sted med fartøjer, der er registreret i overensstemmelse med Stk. 2. Sejlads på strækningen syd for Klostermølle fra Tørring til Mossø, jf. 3, stk. 1, nr. 1-5, må kun finde sted med fartøjer, der er registreret i overensstemmelse med 8. Stk. 3. Windsurfing, kitesurfing og vandskiløb efter motorbåd må kun finde sted på vandområder, der er udpeget dertil af kommunalbestyrelsen. Forskrifter om sådanne udpegede områder offentliggøres i henhold til 14. Stk. 4. Faldskærmssejlads og sejlads med jetski, vandscootere og lign. er ikke tilladt. Undtagelser 5. Sejlads med følgende formål er ikke omfattet af forbuddene i 2 og 3: 1) Sejlads med videnskabelige formål. Sejladsen skal anmeldes til kommunen, der kan fastsætte nærmere vilkår for sejladsen. 2) Offentlige myndigheders færdsel i forbindelse med varetagelsen af deres administrative opgaver. 3) Sejlads, herunder sejlads med motordrevet fartøj, i redningsøjemed i forbindelse med alvorlig personeller tingsskade eller til afværgelse af nærliggende fare herfor. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan med tilslutning fra Naturstyrelsen tillade mindre udvidelser i adgangen til sejlads på de i 2 og 3 nævnte områder. 6. Kommunalbestyrelserne kan uanset bestemmelserne i 2-4 meddele tilladelse til: 1) Sejlads og anden færdsel i særlige tilfælde og til særlige arrangementer. 2) Sejlads med andre typer fartøjer end dem, der er registreret efter 7-9. Registreringsordninger 7. Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der er nævnt i 1, fører en registreringsordning for hjemmehørende fartøjer med motor, herunder eldrevne fartøjer og både med påhængsmotor. Stk. 2. Registreringsnummer til fartøjer med motor herunder eldrevne fartøjer samt både med påhængsmotor, følger ejeren af fartøjet. Stk. 3. Anmodning om registrering efter 7, stk. 1, sker til den kommune, hvor fartøjet er hjemmehørende. Et fartøj med motor er hjemmehørende, hvis: 1) en ejer har bopæl eller sommerhus, som ligger inden for Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner, eller 2) fartøjet på lejet liggeplads (privat eller offentligt ejet) er beliggende i en af de i 1 nævnte kommuner. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens ændringer i registreringsordningerne, herunder fastsættelse af det maksimale antal fartøjer, eventuelt for delområder, fartøjsstørrelser samt beslutning om registrering til sejlads af andre typer fartøjer end nævnt i stk. 1, sker efter godkendelse af Naturstyrelsen. Stk. 5. Forskrifter vedrørende registreringsordningerne offentliggøres i henhold til Kommunalbestyrelserne i Hedensted og Horsens kommuner fører på strækningen Tørring til Klostermølle en særskilt registreringsordning for hjemmehørende fartøjer uden motor. 3

42 Stk. 2. Anmodning om registrering efter 8, stk. 1, sker til den af de to kommuner, hvor ejeren af fartøjet er bredejer eller har bopæl, jf. nr Et fartøj uden motor er hjemmehørende, hvis: 1) fartøjet tilhører en bredejer, 2) fartøjet tilhører en person, der har bopæl i Hedensted og Horsens kommuner vest for motorvej E45, samt i den del af Vejle kommune, som før 2007 var omfattet af Tørring Uldum kommune, og hvor der tidligere har kunnet ske registrering i Hedensted kommune som hjemmehørende fartøjsejer, og personen har udnyttet denne mulighed, eller 3) fartøjet tilhører en person, der har bopæl i områder af Horsens kommune øst for motorvej E45, hvor der tidligere har kunnet ske registrering som hjemmehørende fartøjsejer, og personen har udnyttet denne mulighed. Stk. 3. Ændringer i registreringsordningen efter denne paragraf skal ligeledes godkendes af Naturstyrelsen, jf. 7, stk Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der er nævnt i 1, sikrer at der sker registrering af alle typer udlejningsfartøjer. 10. Fartøjer, der ikke er omfattet af registreringsordningerne i 7-9, skal ved sejlads på strækningen Tørring til Klostermølle føre en gæstenummerplade. Gæstenummerpladerne udstedes ved Hedensted og Horsens kommunalbestyrelsers foranstaltning. Anlæg 11. Kommunalbestyrelsen kan tillade etableringen af permanente anlæg og midlertidige anlæg til brug for ikke-erhvervsmæssig sejlads, hvor sådanne anlæg ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen. Udlejningsvirksomhed 12. Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der er nævnt i 1, administrerer en tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed, der overholder krav fastsat i kap. III, om tilladelser i Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet). Forskrifter vedrørende tilladelsesordningen offentliggøres i henhold til 14. Stk. 2. Udlejningsvirksomhed med fartøjer til sejlads må kun drives med tilladelse fra de i 1 nævnte kommunalbestyrelser, som i fællesskab fastsætter vilkårene for udlejning. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om tilladelse til at drive udlejningsvirksomhed, sendes en kvittering til ansøgeren med oplysning om 1) fristen for meddelelse af afgørelse og 2) klagemuligheder. Administration 13. Kommunalbestyrelserne gennemfører den fornødne information om denne bekendtgørelse. 14. Kommunalbestyrelserne offentliggør forskrifter efter 3, stk. 3, 4, stk. 3, 5, stk. 2, 7, 8, stk. 1, og 12, stk. 1, samt afgørelser efter 5, stk. 2, 6 og 12, stk. 2. Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse efter kommunernes nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunernes hjemmesider. Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om 1) hovedindholdet af forskriften eller afgørelsen, 2) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt og 3) klageadgangen. Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1 kan udelades, hvis der sker offentliggørelse efter andre regler. 4

43 Stk. 5. Kommunalbestyrelserne skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter denne myndigheds bestemmelse. Offentliggørelse kan ske udelukkende på kommunernes eller klagemyndighedens hjemmesider. 15. Kommunalbestyrelserne kan opkræve gebyrer til dækning af omkostningerne ved administration af bekendtgørelsen. 16. Kommunalbestyrelserne nedsætter et brugerråd med repræsentanter fra bl.a. bredejerne, kanoudlejerne, myndigheder og berørte interesseorganisationer til at rådgive i spørgsmål om kommunalbestyrelsernes administration af bekendtgørelsen. Tilsyn 17. Kommunalbestyrelserne fører tilsyn med denne bekendtgørelses overholdelse. Klage 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12. Straf 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 2, 3, 4, 8, stk. 2, 10, 11 og 12, stk. 2. 2) tilsidesætter forskrifter udstedt af kommunalbestyrelserne i medfør af 7, stk. 1 og stk. 4, og 8, stk. 1, eller 3) tilsidesætter vilkår fastsat i henhold til 5, stk. 1, nr. 1, 5, stk. 2, 6, 11, stk. 2, og 12, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden m.v. 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 111 af 26. januar 2007 om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers ophæves. Stk. 3. Gældende forskrifter og afgørelser efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne bekendtgørelse fastsættes ændrede forskrifter eller træffes nye afgørelser. Miljøministeriet, den 17. april 2013 IDA AUKEN / Sven Koefoed-Hansen 5

44 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36; dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF- Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU- Tidende 2006, nr. L 376, side 36. 6

45 7 Bilag 1

46 8 Bilag 2

47 9 Bilag 3

48 10 Bilag 4

49 11 Bilag 5

50 12 Bilag 6

51 13 Bilag 7

52 13 Godkendelse af vedtægter og ny forretningsorden til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Bilag: Vedtægter for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen DokumentID:

53 Vedtægter for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen 1

54 Vedtægter for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen 1. Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen er nedsat af kommunalbestyrelserne i Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Viborg kommuner i henhold til 16 i Bekendtgørelse nr. 416 af 17/04/2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (herefter sejladsbekendtgørelsen ). 2. Formål Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen har i henhold til sejladsbekendtgørelsens 16 til formål at rådgive i spørgsmål om kommunalbestyrelsernes administration af bekendtgørelsen 3. Sammensætning af Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen består i henhold til sejladsbekendtgørelsens 16 af repræsentanter fra bl.a. bredejerne, kanoudlejere, myndigheder og berørte interesseorganisationer. 3,2: Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen består af maksimalt 15 medlemmer. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode. 3,3: Interessefælleskaber som nævnt i sejladsbekendtgørelsens 16 kan ansøge om plads i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen hos Gudenåkomitéens Sekretariat. Pladserne tildeles af Gudenåkomitéen således, at en så bred geografisk og interessemæssig sammensætning som muligt opnås. Hvert af de udvalgte interessefællesskaber tildeles én plads i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen. Interessefællesskabet udpeger en suppleant for det pågældende medlem. 3,4: Ansøgningsfrist og ansøgningsmåde angives på Gudenåkomitéens hjemmeside. Det er muligt at blive tildelt plads i flere på hinanden følgende perioder. 3,5: Såfremt ikke alle 15 pladser i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen tildeles umiddelbart efter den annoncerede ansøgningsfrist, kan Gudenåkomitéens Sekretariat løbende ansøges om ikketildelte pladser. 4 Formandsskab Chefen for Gudenåkomitéens Sekretariat er Formand for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen og fungerer som mødeleder. Gudenåkomitéens Sekretariat varetager den generelle sekretariatsbetjening af Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen. 5 Forretningsorden Forretningsordenen for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen fastsættes af de nedsættende kommuners byråd. 2

55 6 Ændring i vedtægten for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Ændringer i vedtægten skal godkendes i hvert af de nedsættende kommuners byråd. 7 Ikrafttræden Vedtægten træder i kraft ved godkendelse i hvert af de respektive byråd. Godkendt i nedenstående byråd Randers Kommune d. Viborg Kommune d. Favrskov Kommune d. Silkeborg Kommune d. Skanderborg Kommune d. Horsens Kommune d. Hedensted Kommune d. Således ikrafttrådt d. 3

56 13 Godkendelse af vedtægter og ny forretningsorden til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Bilag: Forretningsorden for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen DokumentID:

57 Forretningsorden for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen

58 Forretningsorden for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Møder 1 Formanden tilrettelægger møderne i samarbejde med Gudenåkomitéens Sekretariat. 2 Formanden indkalder til møde i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen efter behov, men dog som minimum før sejladssæsonen starter og efter dens afslutning. 3 Formanden indkalder senest 1 måned før mødets afholdelse. 4 Mødedeltagere skal underrette Gudenåkomitéens Sekretariat om, hvorvidt de deltager eller ikke deltager i mødet, senest 5 dage inden dettes afholdes. Suppleanter deltager ved medlemmers annoncerede fravær, og de bliver indkaldt af Gudenåkomitéens sekretariat. 5 Formandskabet kan beslutte at aflyse mødet, hvis mindre end halvdelen af medlemmerne har tilmeldt ved tilmeldingsfristens udløb 6 Der ydes ikke mødediæter eller befordringsgodtgørelse for deltagelse i møderne. 7 Møderne i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen er lukkede, dog kan de nedsættende kommuner deltage i møderne med hver én medarbejder. Dagsordener 8 Dagsordener fra møder i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen skal, med mindre andet besluttes, gøres offentligt tilgængelige Gudenåkomitéens hjemmeside. 9 Punkter til dagsordenen skal være Gudenåkomitéens Sekretariat i hænde senest 2 uger før mødets afholdelse. 10 Gudenåkomitéens Sekretariat udsender dagsordenen pr. mail 1 uge før mødet. Det er medlemmernes ansvar at holde Gudenåkomitéens Sekretariat opdateret med mailadresser, og derved sørge for, at mødeindkaldelsen kan nå medlemmet.

59 Medlemmets ansvar 11 Et medlems udtalelser i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen sker som udgangspunkt på vegne af alle interessenter inden for det pågældende område, som medlemmet repræsenterer. Medlemmet har til opgave at orientere alle inden for eget interessentområde om beslutninger og drøftelser i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, i det omfang det findes relevant. Referat 12 Sekretariatet laver et referat fra møderne i Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen. Referatet tilgængeliggøres på Gudenåkomitéens hjemmeside for medlemmerne af Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen og offentligheden senest 2 uger efter mødets afholdelse. Forretningsordenen 13 Fastsættelse og ændringer i forretningsorden kan ske efter vedtagelse i hvert af de respektive byråd. Ikrafttræden 14 Indeværende forretningsorden træder i kraft ved godkendelse i de respektive byråd. Godkendt i nedenstående byråd Randers Kommune d. Viborg Kommune d. Favrskov Kommune d. Silkeborg Kommune d. Skanderborg Kommune d. Horsens Kommune d. Hedensted Kommune d. Således ikrafttrådt d.

60 13 Godkendelse af vedtægter og ny forretningsorden til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Bilag: Indsigelse fra Silkeborg Kanocenter DokumentID:

61 Vedr. ny Forretningsorden i brugerrådet for Gudenåkomiteen Ved sidste Brugerrådsmøde blev der fortalt at der skulle en ny forretningsorden til i brugerrådet som skal ud og godkendes i de 7 Gudenå kommuner. Det kom frem at det frem over kun ville være muligt at Foreningen af Kanoudlejer fremadrettet måtte være repræsenteret med et medlem vi har de seneste mange år været repræsenteret med altid 2 medlemmer. Vi i foreningen af kanoudlejer mener at det er under al kritik hvis det fremadrettet bliver sådan, at vi kun kan stille med en person til de fremtidige møder vi kræver ikke at der er 2 stemme berettigede blot at vi kan møde op med 2 personer. Vi var i 2012 i gennem et udbud af kano koncessioner som var så skandaløs at vi i kanoforening mener at det vil være at tilsidesætte ethvert sund fornuft hvis der ikke også fremadrette ville kunne være 2 medlemmer fra kano foreningen. Ingen af de andre menige medlemmer af brugerrådet har nogen økonomiske interesser, men er der blot fordi de interessere sig for fiskeri, rosport, dyrliv, sejler i motorbåd mm. Vi i Foreningen af kanoudlejer har en meget stor interesse og specielt de kommende år hvor der forhåbentligt kommer et nyt og forbedret udbud af kano koncessioner og da vi i kanoforeningen er af forskellig opfattelse at hvad der er bedst vedr. ny udbud syntes vi at for at få det bedste og bredeste input til fremtiden, at vi altid skal være repræsenteret med 2 medlemmer. Silkeborg er kendt for sin kano sejlads NU og det skulle gerne være ved mange år frem, og ikke ændres ved en hovsa løsning i et nyt udbud, ligesom Ry & Tørring og mange flere byer er det, så det er i alles interesse at få mest mulig ekspertise med ind over i Brugerrådet. Med venlig hilsen Repræsentant for Foreningen af kanoudlejer lang Gudenåen Karsten Kristiansen Silkeborg Kanocenter Slusekioskens Kanoudlejning Østergade Silkeborg Tlf.: /