Synebjerg Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 49

Transkript

1 Synebjerg Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 49

2 Fra registreringspunktet set mod øst. Fra registreringspunktet set mod nordøst. Fra registreringspunktet set mod syd. 2

3 Nøglekarakter Store opdyrkede morænebakker, tætte hegnsstrukturer og syrenhegn langs vejene. Store og middelstore gårde i bakkelandskabet samt husmandssteder og nyere huse langs vejene. Landskabstype Bogstavkode Egea (Randmoræne, moræneler, storbakket, moderat komplekst mht. jord og terræn). Blandet landbrug natur / klasse 3 Geografisk lokalisering og afgrænsning Synebjerg Bakker strækker sig fra nordvestenden af De Fynske Alper mod nordvest, syd om Nørre Broby mod Glamsbjerg. Med en udstrækning i sydøst-/nordvestgående retning dækker området samlet et areal på omkring 16 km 2. Geomorfologi Geomorfologisk er der tale om et randmorænestrøg. Synebjerg Bakker er skabt ved isfremstød både fra nord og sydøst hvorved at randmorænestrøget er dannet i en halvbue. Jordtype De dominerende jordtyper er moræneler og smeltevandsand. Smeltevandssandet er primært koncentreret i områdets centrale og sydøstlige del. Terræn Terrænmæssigt domineres området af to separate bakkepartier i den nordvestlige og den centrale del af området. Her findes områdets højeste punkter, som er Karlebjerg på 86 m.o.h. i den nordlige del og Synebjerg på 82 m.o.h. i den centrale del. I tilknytning til disse bakkepartier er terrænhældninger på 6-12 hyppigt forekommende. Begge bakkepartier rejser sig fra det omkringliggende terræn, som ligger ca. 40 m.o.h. I den sydlige del af området er terrænet mindre markant. Den højeste bakketop er Bobjerg med 60 m.o.h. Kompleksitet Området er moderat komplekst mht. både jordtype og terræn. Som beskrevet ovenfor, dækker den dominerende jordtype, som er moræneler, 54 % af områdets samlede areal mens smeltevandssand dækker ca. 39 %. Terrænhældninger på 6-12 er hyppigt forekommende i hele området. Hydrologi Der er ingen markante åer, søer eller lavbundsarealer i området. Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det bakkede til storbakkede randmorænestrøg, med landbrugsarealer i omdrift. Området er præget af et lille-, stedvis middelskala, jordbrugslandskab med spredte store og middelstore gårde samt husmandssteder og nyere huse langs vejene. Tætte levende hegn, mindre skovområder og syrenhegn langs vejene inddeler sammen med terrænformerne, landskabet i mindre lukkede landskabsrum. Ved gennemkørsel af området skaber de skiftevis lukkede landskabsrum i afløbsløse lavninger efterfulgt af bakketoppe med udsyn ud i landskabet, varierede synsindtryk og særlige rumlige forhold. Dette varierende indtryk styrkes yderligere af stedvise tætte syrenhegn langs vejene og de smalle snoede biveje i det højtliggende landskab. Strukturen præges af buede flader og linier i form af hhv. bakker og levende hegn og bevoksede diger. Området byder på oplevelsesmuligheder i form af det bugtede landskab hvor de store bakker, giver rumlige oplevelser og udsigter. Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på år.. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området domineres af mindre skovområder, krat i tilknytning til vandhuller, levende hegn og bevoksede diger. De tætte levende syrenhegn følger mange af områdets biveje og for sammen med skovområderne, området til at fremtræde grønt, på trods af, at de bevoksede arealer ikke arealmæssigt er fremherskende i området. Enkelte pyntegrøntplantager findes ligeledes spredt i området. Hegnenes orientering er ikke ensrettet og virker betinget af bakkerne og vejforløbet i området. Dyrkningsform Dyrkningsformen i området består overvejende af fuldtidslandbrug, men også fritids- og deltidsbrug er kendetegnende, særligt i de højeste bakker, med de stejleste gradienter. I forbindelse med sidstnævnte, er mere ekstensive arealer og dyrehold (heste, køer & får) almindelige. I den centrale del af området, nord og øst for Højrup, er dyrkningsformen mere intensiv end i det øvrige karakterområde og her findes ligeledes enkelte svinefarme. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønstret i området er karakteriseret ved hus- 3

4 mandssteder og huse langs vejende, samt såvel større svinefarme som mindre gårde, primært placeret tilbagetrukket fra vejene. De større gårde, der især er placeret i den centrale del af området, bærer præg af at indgå i fuldtidslandbrug, mens resten af bebyggelsen overvejende er mindre gårde og husmandssteder uden tilknyttede avlslænger. Højrup er områdets eneste landsby og området fremstår generelt ret spredt bebygget. Området grænser op til bygrænserne af Gunnerup og Glamsdal i vest samt Vøjslev mod øst. Bebyggelsen i området er karakteriseret ved at være gennemrenoveret og består bl.a. af ældre bindingsværkshuse og yngre bebyggelse fra såvel omkring år samt nyere bebyggelse. Der fornemmes en svag gradient mht. vedligehold i området, hvor den NV lige del er særligt velholdt og derefter svagt faldende mod SØ, uden at der dog at tale om ikke velholdte huse. Tekniske anlæg Midt i området, umiddelbart øst for Højrup ligger en transformatorstation fra hvilken 5 højspændingsledninger udgår. Denne stjerneformede formation præger det centrale område, der her er lidt mere åbent end det øvrige område. Ligeledes er der opsat en sendemast centralt i området og tre vindmøller står højt placeret længst mod nord. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Der er ingen synlige forhold der betinger kulturhistorie. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, dvs. med en tidsdybde på op mod 200 år. Rumlige og visuelle forhold De overordnede landskabsrum afgrænses af de store bakker, tætte hegn og de mange mindre skovområder. Landskabsrummene opleves som lille skala, med et svagt til middel mønster i form af buede flader og lineære hegnsstrukturer. Ved gennemkørsel af området skaber de skiftevis lukkede landskabsrum i afløbsløse lavninger efterfulgt af bakketoppe med udsyn ud i landskabet, varierede synsindtryk og særlige rumlige forhold. Det bevirker, at muligheden for at se langt findes flere steder, med udsigter ud over de bakkede strøg og de tilstødende moræneflader. Dette varierende indtryk styrkes yderligere af stedvise tætte syrenhegn langs vejene og de ofte smalle snoede biveje i det højtliggende landskab. Stednavnene i området vidner om folks indtryk af terrænet gennem tiden: Lundbjerg, Tangelsbjerg, Synebjerg, Gummebjerg, Knoldshøj, Pandebakke, Højbjerg, Karlebjerg og Ærtebjerg. På trods af de relativt få landskabselementer virker området sammensat. De buede flader brydes af hegnsstrukturerne og gør at landskabet fremstår med et middel mønster. Der findes ingen større trafikårer i området og støjniveauet er stille. De enkelte vindmøller der er placeret nord for Knold, er foruden højspændingsledninger den eneste form for visuel uro i området der overordnet set fremstår roligt. Den centrale del af karakterområdet afviger lidt fra resten af området ved en lidt større skala og mindre markante terrænformer. Landskabskarakteren afspejler overordnet set stadig det jordbrugslandskab som blev udformet under udskiftningen. Skovområderne, om end der er kommet lidt flere til, landsbyen Højrup og gårde/husmandssteder har stort set bibeholdt størrelse og udformning. Ændringen i landskabskarakteren består i, at en stor del af hegnene er forsvundet og enkelte tidligere græssede arealer er groet til. Flere steder er husmandsstederne overgået til ren beboelse uden tilknytning til landbruget. I forbindelse med husmandsstederne ses dog enkelte steder nyere plantager med gran og pyntegrønt. De kulturhistorisk betingede mønstre fra udskiftningstiden er således stedvist sløret. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bevare landbrugsdriften og de tætte hegnsstrukturer. Essentielt i dette område er det, at opretholde de rumlige og visuelle forhold. For at bevare det vide udsyn bør etablering af større tekniske anlæg og yderligere tilgroning i de højtliggende bakkestrøg undgås. Fjernelse af krat og nyere småskove, særligt i forbindelse med vandhuller ville medvirke til at genskabe et mere oprindeligt udtryk. Ligeledes ville afgræsning af de mere ekstensive arealer på de stejle gradienter understøtte områdets karakter. Nybebyggelse er en af udviklingstendenserne i området. I den nordlige del af området omkring Knold, er der nybebyggelser langs vejene og ligeledes er der spredt i karakterområdet huse langs vejene opført omkring Den tidligere markante stjerneudskiftning af Højrup er delvist udvisket, som resultat af sløjfning af hegn og diger om sammenlægning af marker. Alligevel fremstår området med en høj grad af oprindelse, bortset fra det centrale område, hvor intensivering af landbruget og tekniske anlæg lokalt har sløret de kulturhistoriske mønstre og strukturer. I det øvrige område er skalaen med de små lukkede rum bevaret, vurderet ud fra ældre kortmateriale. 4

5 Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Byudvikling Et mindre område nord for Vøjstrup er udpeget som byvækstområde Landskabskvalitetsvurdering Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det storbakkede morænestrøg, med jordbrugslandskab og spredt gård- og husmandsbebyggelse, nyere huse og tætte hegn. Skiftevis afløbsløse lavninger og bakketoppe giver udsyn ud i landskabet. Skovområder, hegn og terrænformer skaber små lukkede landskabsrum. Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet. De karakteristika som er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i det meste af karakterområdet. Det bakkede opdyrkede randmorænestrøg med spredte gårde, husmandssteder og huse langs vejene afspejler i store træk landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Landskabskarakteren vurderes som Karakteristisk. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Hele karakterområdet undtagen centralt omkring Højrup Fra de højereliggende strøg og bakketoppe rundt om i området er der mange steder frit udsyn ud over det storbakkede landskab samt de lavereliggende tilstødende moræneflader. Såvel den velholdte bebyggelse som det generelt grønne indtryk er medvirkende til, at området karakteriseres som et område med visuelle oplevelsesmuligheder. Vurdering af tilstand God Hele karakterområdet på nær lokalt omkring Højrup Bevarelsen af det overvejende intensivt drevne landbrug, bebyggelsesstrukturen, de levende hegn samt den gode vedligeholdelse af disse elementer, har medført, at størstedelen af nøglekarakteristikaene samlet set fremstår velholdt. Enkelte hegn og diger er sløjfet siden udskiftningstiden og mindre arealer er sprunget i krat og skov. Oplevelsesmulighederne i området, betinget af udsigter og rumlige/visuelle forhold er i fin tilstand. Landskabskarakteren fremstår i overvejende god tilstand og er generelt upåvirket af større tekniske anlæg Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, og det lille skala jordbrugslandskab med mindre lukkede markfelter adskilt af hegn og småskove fremstår stadig tydeligt. På trods af intensivering af landbruget og sammenlægning af markfelter og sløjfning af hegn er skalaen bevaret. Bortset fra lokalt omkring Højrup er landskabskarakteren og de oplevelsesmæssige muligheder, pga. relieffet generelt uforstyrret af tekniske anlæg. Naturgrundlaget betinger altså stadig kulturlandskabet i form af jordbrug i omdrift og bortset fra enkelte huse tæt ved kysten har bebyggelsen samme funktion som ved dannelsen under udskiftningen. I det både nøglekarakteristika og visuelle oplevelsesværdier fremstår relativt intakte og i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, vurderes tilstanden som god. Middel Området omkring Højrup Området umiddelbart øst for Højrup er tydeligt præget af de krydsende højspændingsledninger der er synlige i denne centrale del af området og tre mindre vindmøller er opsat længst mod nord i karakterområdet. Områdets fremtræden er lokalt er forstyrret af elementer uden tilknytning til nøglekarakteristika og tilstanden vurderes som middel. Sårbarhedsvurdering Sårbarheden af landskabskarakteren er generelt høj idet de karaktergivende landskabselementer, i form af tætte hegnsstrukturer og jordbrugslandskab med opdyrkede marker, kun vanskeligt kan regenereres. Områdets karakteristiske bevoksning og det bakkede terræn har dog en afskærmende virkning i tilfælde af mindre lokale ændringer. De oplevelsesmuligheder området besidder, gør området sårbart overfor etableringer af større tekniske anlæg både i selve området, men også i de tilstødende lavereliggende karakterområder, idet udsigterne fra området kan blive påvirket. Ydermere er området som nævnt sårbart overfor tilgroning, der slører såvel terrænformer som de visuelle forhold. Forhold vedrørende intakthed og udsigtsmuligheder betinger ligeledes en vis sårbarhed i det meste af området. Landsbyen Højrup har bevaret dele af dens oprindelige struktur og flere af de gårde, som ligger i landsbyen, er stadig i landbrugsmæssig funktion. Ved en eventuel udbygning vil intakthed mindskes yderligere. Herved sløres tidsdybden, som ellers genkendes i bebyggelsesmønstret. 5

6 Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Ingen af de planlagte tiltag som fremgår af Regionplan 2005 vurderes at påvirke landskabskarakteren nævneværdigt. Registreringspunkt: UTM 32: / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS/ESF 6

7 Vurdering af karakterstyrke unde Ørsted Vejsmark Frøbjerg Render Bellinge Vedtofte Nårup Fangel Fangel Torp Møllebjerg Søllested Bukkerup Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Rad Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølsted Voldtofte Akkerup gård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Sa se Strandby Jordløse Nældemose 0 2,5 kilometer 5 Håstrup Gammel Stenderup Ny Stenderup Øster Hæsin Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder unde Ørsted Vejsmark Frøbjerg Bellinge Vedtofte Nårup Fangel Fangel Tor Møllebjerg Søllested Bukkerup Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Rad Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølsted Voldtofte Akkerup gård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Sa use Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsin 0 2,5 5 kilometer Håstrup Ny Stenderup Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 Vurdering af tilstand lunde Ørsted Vejsmark Frøbjerg e de Bellinge Vedtofte Nårup Fangel Fangel Tor Møllebjerg Søllested Bukkerup Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Rad Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølsted Voldtofte Akkerup gård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Sa use Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsin 0 2,5 5 kilometer Håstrup Ny Stenderup God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 Vurdering af sårbarhed unde Ørsted Vejsmark Frøbjerg e de Bellinge Vedtofte Nårup Fangel Fangel Torp Møllebjerg Søllested Bukkerup Sø Søby Glamsbjerg Grave Glamsbjerg Bregnemose Langsted Vittinge Rad Kirke Søby Køng Gummerup Ståby Flemløse Højrup Ølsted Voldtofte Akkerup gård Dreslette Snave Skårup Strærup Sarup Hårby Trunderup Lyndelse Sa se Strandby Jordløse Nældemose Gammel Stenderup Øster Hæsing 0 2,5 5 kilometer Håstrup Ny Stenderup Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD