LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S"

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S

2 APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner har fået en række nye vigtige planlægningsopgaver i det åbne land. Samtidigt fik By- og Landskabsstyrelsen til opgave at tilvejebringe oplysninger om emner, der kan have særlig relevans for kommunerne i denne sammenhæng. Intentionen med APROPOS er, at der løbende skal udsendes udgivelser om emner, der har relation til kommunernes planlægning i det åbne land. Udgivelserne vil indgå som blade i samlemappen, og indholdsfortegnelsen vil blive opdateret for hver udgivelse. Der kan være tale om faktablade og vejledninger, mv., som efter By- og Landskabsstyrelsens opfattelse kan være nyttige eller til inspiration for kommunerne i deres arbejde med planlægningen i det åbne land. Forslag til udgivelser modtages gerne på 01 Vand- og Natura 2000-planerne i fokus 02 Landskabskaraktermetoden og Byudvikling

3 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 1 AF 12 Landskab og Byudvikling Formålet med dette hæfte er, at beskrive hvordan byudvikling kan planlægges i overensstemmelse med landskabets karakter og særlige oplevelsesmuligheder ved brug af landskabskaraktermetoden. Byggeri med udsigt Historisk set ligger byerne, hvor naturen og landskabet gav et godt livsgrundlag i form af landbrug, fiskeri, handel eller transport. Fjordbyerne ligger i bunden af fjordene, hvor handelsoplandet var stort samtidig med, at kysterne skabte rolige naturhavne, som kunne forsvares. Omkring de større ådale blev landsbyerne placeret på overkanten af ådalen, hvor jordbunden er stabil, og afstanden til de attraktive græsningsarealer i dalbunden kort. På landbrugsfladerne lagde landsbyerne sig med en indbyrdes afstand, som sikrede tilstrækkelig dyrkningsjord til landsbyens beboere. Den teknologiske formåen har betydet, at vi i mindre grad behøver at underordne os naturgrundlaget. Det giver muligheder for byplanmæssigt at tænke nyt og utraditionelt. Det betyder også, at vi kan komme til at bygge byer, som flyder ud i landskabet. Inddrager vi landskabets strukturer, når vi planlægger og udvikler byerne, kan vi skabe attraktive byområder i samspil med omgivelserne. Her hjælper landskabskaraktermetoden godt på vej.

4 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 2 AF 12 Landskabskaraktermetoden - et vigtigt redskab i planlægningen Fase 1 Kortlægning Forundersøgelse Naturgeografisk analyse Kulturgeografisk analyse Rumlig visuel analyse Landskabskarakterbeskrivelse Fase 2 Vurdering Landskabskarakterens styrke Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabskarakterens tilstand Fase 3 Strategi Beskrivelse af landskabet Strategiske mål for landskabet Forslag til handlinger og initiativer Fase 4 Implementering Kommuneplanerne: - Hovedstruktur - Retningslinjer og rammer - Redegørelse Udviklingen af Landskabskaraktermetoden er initieret af Miljøministeriet til brug i kommunernes planlægning. Metoden er detaljeret beskrevet i Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen. Vejledningen findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Metodens forskellige trin fremgår af figuren til venstre. I kortlægningsfasen opdeles og beskrives landskabet i forskellige landskabskarakterområder, og kvaliteterne vurderes. Kortlægning og vurderinger er udgangspunktet for bud på strategiske mål for landskabet og for handlinger og initiativer, der kan føre frem til disse mål. I kommuneplanlægningen afvejes de landskabelige interesser mod de mange andre interesser i det åbne land, f.eks. byudvikling, skovrejsning, natur, landbrug og tekniske anlæg. Landskabskaraktermetoden kan bidrage til kommuneplanens samlede retningslinjer og rammer for det åbne land og til det opfølgende arbejde. Den kan også bidrage til, at hensynet til landskabet indgår som en vigtig parameter, når der planlægges for anlæg og byggeri i det åbne land. Her præsenteres et konstrueret eksempel på, hvordan metoden anvendes som led i planlægningen af byudvikling i en mindre by. Eksemplet tager udgangspunkt i landskabet omkring byen. Hermed får man ikke alene et godt grundlag for at tilgodese de landskabelige interesser og muligheder i byudviklingen. Her er også grundlag for at fastsætte mål og retningslinier for de berørte landskabskarakterområder, for at tage en række initiativer, der kan hjælpe til at opfylde målene, for at håndtere andre tiltag og forandringer og for at øge kendskabet til og forståelsen for de omgivende landskaber. Landskab nord for byen

5 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 3 AF 12 Byudvikling ved Åbakkeby BEVARENDE LOKALPLAN HERRE- ÅDALEN KIRKE GÅRDEN SKOLE BUTIKKER HØJSKOLE ERHVERVSOMRÅDE NYERE PARCELHUSOMRÅDE Byen, aktuelle byvækstretninger, regionplanmæssige udpegninger, kirke- sø- og åbeskyttelseslinjer samt kirke- og skovbyggelinjer. Begge kort er forundersøgelseskort Åbakkeby med knap 1500 indbyggere ligger, som navnet siger, ved et ådalsstrøg. Den oprindelige by med kirken ligger på nordvestsiden af ådalen og er omfattet af en bevarende lokalplan. På sydøstsiden ligger den nyere del af byen, opstået som stationsby omkring den nu nedlagte jernbane. Her er butikker, folkeskole, et mindre erhvervsområde og hovedparten af boligerne i området - først og fremmest parcelhuse. I den østlige del af byen ligger en højskole. Byen ligger naturskønt omgivet af skove, søer, vandløb og landbrugsland. Mod øst ligger en herregård, og landskabet her omkring er i Regionplan 2005 udpeget som særligt bevaringsværdigt. I regionplanen er området nord og øst for byen udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde. Af planstrategien fremgår, at der så hurtigt som muligt skal udlægges et areal til 100 nye boliger i tilknytning til den eksisterende nyere del af byen. Opgaven er nu at anvende blandt andet landskabskaraktermetoden som baggrund for det nye byudlæg. Tre muligheder for byudvikling skal analyseres: Mod nord med udsigt over ådalen og det tilstødende landskab mod nord. Mod sydvest som en fortsættelse af det nyere parcelhusområde. Mod sydøst, hvor den nye bydel kan ligge i en ubebygget lomme i den eksisterende by. Byområde Byudvikling? Sø- og åbeskyttelseslinie Særligt landskabsbeskyttelsesområde Større sammenhængende landskab Herregårdsejerlav

6 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 4 AF 12 Landskaberne karakteriseres Landskabskarakteranalysen inddeler det åbne land i landskabskarakterområder, som fremstår med hver deres særlige karakter. Inddelingen sker på baggrund af en naturgeografisk og en kulturgeografisk analyse, samt en rumlig-visuel feltanalyse. Landskabskarakteren er det særlige udtryk som samspillet mellem naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold skaber og som får et landskabsområde til at adskille sig fra de omkringliggende landskabsområder. De tre mulige byudviklingsretninger ligger i to forskellige landskabskarakterområder. Byudviklingsretningerne syd for byen ligger på en stor landbrugsflade. Landskabet mod nord er en del af en langstrakt ådal. En tur rundt i de tilstødende landskabskarakterområder viser, at byudvikling mod sydøst måske kan påvirke udsigten fra Herregården og søen øst for byen. Der er derfor tre landskabskarakterområder, der kan blive påvirket af den kommende byudvikling: Landbrugsfladen, Ådalen og Herregårdslandskabet. Se kortet side 5. Landbrugsfladen Landbrugsfladen strækker sig fra Åbakkeby i nord helt ned til kysten og fra ådalen i vest mod øst til den nærliggende købstad. Det er en kystnær, bølgende, dyrket moræneflade med mange levende hegn og spredtliggende gårde omgivet af høje træer. Den lave bebyggelse i byerne titter stedvis frem gennem de grønne byrande. De potentielle byområder mod syd ligger et godt stykke fra kysten. En bæk gennemskærer det bølgede landskab med de karakteristiske hegn. Længere mod syd anes tre vindmøller og en mindre højspændingsledning. Ådalen Landskabskarakterområdet strækker sig fra den del af den samlede ådal, der ligger nord for Åbakkeby til udløbet ved kysten. Ådalen ligger som et dybt skår i landskabet med stejle dalsider, der omgiver åen og de fugtige enge i dalbunden. Tidligere var det en vigtig mølleå. Vest for Åbakkeby løber den gennem en større sø. Den typisk lave bebyggelse følger ådalens terrænoverkant. Den sydlige del af ådalen er fredet. Den eksisterende bebyggelse følger ådalens terrænoverkant. Her er dalsiden imidlertid ikke særlig stejl. Det giver mulighed for en ny bebyggelse med udsigt over ådalen.

7 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 5 AF 12 Herregårdslandskabet Den nordlige, øvre del af åen og ådalen strækker sig videre mod øst, hvor den gennemskærer en moræneflade med store herregårdsmarker, stendiger og skove. Sammen med skovene og de markante bygningsanlæg omkring herregården skaber de dramatiske terrænskrænter og søen i ådalen karakteren i Herregårdslandskabet. Ved søen er der planer om at etablere et grønt støttepunkt. Fra nordsiden af søen er der et langt kig til landbrugsfladen syd for Åbakkeby hen mod ét af de mulige byudviklingsområder. Landskabskarakterområder Grøn byrand Vigtig rand - bevoksning Vigtig rand - terræn Markant delområde - ås Markant bygningsanlæg Udsigt Vindmølle Højspændingsledning ÅDAL ÅDAL LANDBRUGSFLADEN HERREGÅRDS- LANDSKAB Landskaberne vurderes Landbrugsfladen, Ådalen og Herregårdslandskabet vurderes med hensyn til karakterstyrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Hertil kommer en vurdering af sårbarheden i de områder, hvor det nye byområde måske skal placeres.

8 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 6 AF 12 Landbrugsfladen Landskabsvurderingen indeholder tre parametre: karakterstyrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Hertil kommer en vurdering af sårbarheden. Landskabskarakterens styrke er et udtryk for hvor tydeligt de karaktergivende landskabstræk fremstår, og hvor intakt landskabskarakteren er i forhold til dens oprindelse. Et område kan være særligt karakteristisk, karakteristisk, karaktersvagt eller kontrasterende. Den kystnære, bølgende moræneflade med de mange levende hegn, de spredtliggende gårde omgivet af høje træer og de grønne byrande fremstår tydeligt i størstedelen af karakterområdet, som derfor vurderes som karakteristisk. Mod syd ved kysten er landskabskarakteren næsten helt intakt. Dette område vurderes derfor til at være særligt karakteristisk. Mod sydøst er en mindre ås og småskove i kontrast til karakteren af den øvrige del af landbrugsfladen. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder findes omkring åsen og småskovene og i landskaber med udsigt over vandet. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til områder, som rummer særlige landskabelige oplevelser. Det kan f.eks. være markante udsigter, kulturhistoriske mønstre og strukturer, som tydeligt fortæller historien om landskabets udvikling, store sammenhængende naturområder eller tydelige geologiske formationer, som fortæller om landskabernes tilblivelse. Tilstanden er et udtryk for graden af landskabskarakterens intakthed og uforstyrrethed og for den vedligeholdelses-mæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer. Tilstanden kan enten være god, middel eller dårlig. De to potentielle byudviklingsområder mod syd ligger på den karakteristiske del af landbrugsfladen. Her er ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Tilstanden er middel på grund af de hullede hegn, højspændingsledningerne og vindmøllerne, der virker forstyrrende. Landbrugsfladen er her ikke særlig sårbar over for en eventuel byudvikling På åsen er tilstanden dårlig som følge af en kraftig kratbevoksning, mens tilstanden er god mod syd, hvor landskabskarakteren både er intakt og godt vedligeholdt. Sårbarheden er et udtryk for, hvor sårbart og påvirkeligt et landskab er overfor ændringer. Styrke Landskabskarakterområde Byudvikling? Særligt karakteristisk Karakteristisk Kontrasterende

9 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 7 AF 12 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabskarakterområde Byudvikling? Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Tilstand Landskabskarakterområde Byudvikling? God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Sårbarhed Landskabskarakterområde Byudvikling? Særligt sårbart

10 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 8 AF 12 Ådalen Nord for byen er ådalen særlig karakteristisk med de markante dalsider, den fugtige dalbund og den velafgrænsede bebyggelse på overkanten af dalen. Også åens nederste løb er særlig karakteristisk med de stejle dalsider og spor af de gamle mølledamme. Ådalen nord for byen Vest for byen omkring søen er forløbet knap så markant og bebyggelsen er mere spredt. Her er ådalen derfor vurderet som karakteristisk. De flotte udsigter over ådalen nord for byen og i det nedre løb giver særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Størstedelen af området nord for byen er i god tilstand. Strukturen og arealanvendelsen er intakt. Engene i dalbunden og markerne på dalsiderne er i ganske god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Byranden følger ådalens terrænform, og der er ingen forstyrrende tekniske anlæg. I et mindre område mod øst er kratbevoksning dog ved at sløre engene og ådalens terrænform. Her er tilstanden derfor middel, men på vej til at blive dårlig. I området vest for byen betyder slørende bevoksning og den spredte bebyggelse, at tilstanden pt. er middel. Tilstanden er god i den nedre del af åløbet, der fremstår intakt og godt vedligeholdt. Området nord for byen er særligt sårbart overfor ændringer. De flotte udsigter over ådalen vil blive forstyrret, måske ligefrem ødelagt, af en ny, større bebyggelse. Den populære sti med de mange udsigts-punkter på toppen af ådalen vil skulle sløjfes. En ny bebyggelse ned ad dalsiden vil forringe oplevelserne af ådalen set fra den nordlige side af dalen. Øget kratbevoksning i selve ådalen vil forstyrre hele dette oplevelsesrige område.

11 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 9 AF 12 Herregårdslandskabet Det lange kig fra søen mod syd er særligt sårbart overfor større ændringer, også ovre på landbrugsfladen. Her står de karakteristiske elementer knivskarpt: Ådalen med de stejle skrænter, søen, de markante bygningsanlæg, de store marker og skovene. Et velbevaret kulturmiljø med et intakt samspil med naturgrundlaget. Hele landskabskarakterområdet vurderes derfor som særligt karakteristisk og med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Markante udsigter over søen til landbrugsfladen er en vigtig del af de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det meste af karakterområdet er i god tilstand. Strukturen er intakt i forhold til de historiske kort. Bygninger, skovbryn, stendiger er godt vedligeholdt. Ingen tekniske anlæg eller andre elementer virker forstyrrende. Dog er der et mindre område mod vest, hvor kraftig kratbevoksning slører engenes og ådalens form. Her er tilstanden pt. middel men på vej til at blive dårlig, præcis som i naboområdet mod vest, der også er præget af opvoksende krat. Områderne omkring søen, ådalen og herregårdsbygningerne er særligt sårbare overfor ændringer, der kan sløre eller ødelægge sammenhængen, de enkelte karakteristiske elementer eller udsigterne. Et grønt støttepunkt bør derfor i givet fald placeres på sydsiden af søen, så det ikke kan ses fra søens nordside. Landskaberne målsættes De strategiske landskabsmål er et udtryk for hvilken udvikling, der vil være hensigtsmæssig udfra et rent landskabeligt synspunkt. Udgangspunkterne for målsætningen er, at særligt karakteristiske landskaber skal beskyttes, karakteristiske landskaber skal vedligeholdes og karaktersvage landskaber skal ændres. Er der tale om kontrasterende landskaber er det op til en konkret vurdering, hvordan det skal målsættes. Hvis tilstanden i et område, der skal beskyttes eller vedligeholdes er dårlig, skal den som udgangspunkt forbedres. Landskabskarakterområde Byudvikling? Beskyt Vedligehold Ud fra landskabelige synspunkter bør den del af ådalen, der ligger nord for byen, samt den nedre del af åløbet beskyttes. Herregårdslandskabet bør beskyttes. Det gælder også de lange, flotte og karakteristiske kig mod sydvest. Den vestlige del af ådalen og landbrugsfladen syd for byen bør vedligeholdes. Hermed kan vi give et landskabeligt input til planlægningen for de områder vi har analyseret som byudviklingsmuligheder.

12 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 10 AF 12 Byudviklingsretning nord / Ådalen nord for byen rummer store landskabelige kvaliteter med de flotte udsigter over den markante ådal og den velafgrænsede byrand på toppen af dalsiden. Analysen bekræfter regionplanens udpegning af området som særligt landskabeligt beskyttelsesområde. En ny bebyggelse vil klart forringe oplevelserne af ådalen og bør undgås. Byområde Byudvikling? Byudviklingsretningerne mod sydvest og sydøst / De karakteristiske træk - den bølgede landbrugsflade, de levende hegn, de spredtliggende gårde omgivet af træer og de grønne byrande - på landbrugsfladen syd for byen skal vedligeholdes. Her er ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder eller særligt sårbare områder. En ny bydel kan placeres i dette område både mod sydvest og sydøst uden vidtrækkende konsekvenser for de landskabelige kvaliteter, hvis den ny bebyggelse får en grøn afgrænsning mod det åbne land, sådan som den øvrige del af byen har. Hvis bebyggelsen placeres mod sydøst, er det vigtigt at den ikke ødelægger den flotte udsigt fra søen i Herregårdslandskabet. Den kommende bebyggelse skal have en grøn afgrænsning mod det åbne land blandt andet ved hjælp af eksisterende hegn. Efter en sammenvejning af de landskabelige interesser med de mange andre interesser i forbindelse med den kommende byudvikling placeres den ny bydel sydøst for byen. Bydelen kan trafikbetjenes fra landevejen, hvor der er cykelsti til skole og butikker. Her er et mindre vandløb, der både kan fungere som grøn kile og som biologisk spredningskorridor. Her kan der fra byen gennem bebyggelsen anlægges en sti til det kommende grønne støttepunkt syd for søen overfor herregården. Bebyggelsen bør holdes bag den terrænkant, som afgrænser udsigterne fra søen til landbrugsfladen. Resultaterne bruges Målsætningen af landskabet følges op af forslag til handlinger og initi-ativer, der kan understøtte den ønskede udvikling. Målsætning af det enkelte landskabskarakterområde og forslag til handling og initiativer inden for de enkelte målsatte områder kan herefter implementeres i kommuneplanlægningen, lokalplanlægningen, konkrete projekter og sagsbehandlingen. Resultaterne af analysen kan bruges på mange niveauer og i mange sammenhænge. Naturligvis til at planlægge byudviklingen omkring Åbakkeby og opstille rammerne for lokalplanlægningen af den nye bydel. Også til at fastlægge hvilke retningslinjer, kommuneplanen skal indeholde for de tre undersøgte landskabskarakterområder, og hvordan der kan følges op på retningslinierne i de enkelte målsatte områder. Til at rådgive i forbindelse med konkrete projekter ud fra landskabsmæssige hensyn. Til at initiere projekter, der kan medvirke til at opfylde mål og retningslinjer for landskabet. Her følger eksempler på 1 Kommuneplanmæssige retningslinjer for landbrugsfladen og retningslinjer, handlinger og initiativer for den del af landbrugsfladen, der skal vedligeholdes. (I eksemplet her medtages ikke retningslinjer for de områder, der skal beskyttes eller forbedres) 2 Input til rammebestemmelserne for den ny bydel 3 Input til udformning af det grønne støttepunkt ved herregårdssøen 4 Dialogprojekt om pleje af ådalen nord for byen.

13 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 11 AF Retningslinjer for landbrugsfladen Overordnede retningslinier for hele landbrugsfladen Hovedparten af landbrugsfladen skal vedligeholdes. Den sydlige del og et område omkring åsen og småskovene skal beskyttes. Tilstanden omkring åsen skal forbedres. Der udlægges et nyt byområde sydøst for Åbakkeby bag den terrænkant, som afgrænser den nye bydel fra udsigten fra Herregårds-søen. Retningslinjer, handlinger og initiativer for den del af landbrugsfladen, der skal vedligeholdes. De karakteristiske træk - den bølgede landbrugsflade, de levende hegn, de spredtliggende gårde omgivet af træer og de grønne byrande - skal vedligeholdes. Det kan blandt andet ske ved at - Der ikke rejses skov i området - Lodsejerne tilskyndes til at vedligeholde og supplere de levende hegn - Landmændene tilskyndes til at plante egnstypiske træer omkring gylletanke og andre tekniske anlæg. - Ny bebyggelse søges afgrænset mod det åbne land af beplantning. Stemningsbillede Når det er muligt, bør højspændingsledningen syd for Åbakkeby lægges i jorden, så de ikke forstyrrer landskaberne syd for byen. Hvis vindmøllerne syd for Åbakkeby overvejes erstattet af nye, højere møller, bør konsekvenserne for landskaberne nøje vurderes, specielt for kystlandskabet. 2. Input til rammebestemmelserne for den ny bydel Den ny bydel skal have et grønt præg, ikke forstyrre udsigten fra herregårdssøen og indeholde en grøn forbindelse fra den eksisterende by til det grønne støttepunkt ved herregårdssøen. Det kan opnås ved at - Bebyggelsen højde og placering tilpasses, så bebyggelsen ikke kan ses fra herregårdssøen - Der ikke anvendes reflekterende tagmaterialer - Der etableres et plantebælte langs med landevejen - Det levende hegn mod sydøst bevares - Der friholdes et grønt bælte langs bækken - Der anlægges en sti fra den eksisterende by gennem det grønne bælte (og videre langs bækken til herregårdssøen) Illustration af det nye byområde

14 APROPOS - LANDSKABSMETODEN OG BYUDVIKLING / 02 SIDE 12 AF Landskabelige indspil til det grønne støttepunkt ved herregårdssøen Der er planer om et grønt støttepunkt med blandt andet primitive overnatningsmuligheder m.m. ved herregårdssøen. Området omkring søen og herregårdens bygninger er særligt sårbare overfor ændringer, der kan sløre eller ødelægge sammenhængen, de enkelte karakteristiske elementer eller udsigterne. Grønt støttepunkt Derfor bør - støttepunktet placeres på sydsiden af søen, hvor skoven går ned til vandet. - støttepunktet opbygges af mindre anlæg i træ, f.eks. shelter, borde og bænke. Hertil en bålplads. - eventuelle større anlæg som klatretårn, toiletbygning etc. placeres inde i skoven 4. Dialogprojekt om pleje af ådalen Vurderingerne viser, at der i ådalen nord for Åbakkeby og i den vestlige del af herregårdslandskabet er en stigende tendens til opvækst af krat, der slører engenes og ådalens form. Problemerne bør derfor tages i opløbet. Det kan f.eks. ske ved at kommunen tager initiativ til et dialogprojekt om sammen med de berørte lodsejere at pleje ådalens lavbundsarealer. Naturpleje Projektet skal - undersøge baggrunden for den manglende pleje - udbrede forståelsen for, hvor vigtigt det er at beskytte ådalen og hvad det er, der skal beskyttes - sikre fortsat græsning af de arealer, der i dag afgræsses - igangsætte plejetiltag som kan bremse eller hindre opvæksten af krat - undersøge muligheden for øget adgang for gående og cyklende. Ved tilrettelæggelse af projektet skal der tages stilling til, om projektet alene skal omfatte den nordlige del af ådalen eller om det skal omfatte hele ådalen. Det skal samtidig overvejes, hvordan lokalbefolkningen bedst muligt kan inddrages i projektet. Kolofon Hæftet er udarbejdet af Niras Konsulenterne (Bodil Mortensen og Jens Monrad) for Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen (Anette Ginsbak og Søren Rasmussen. Kort: Karen Vie) Fotos og skitser: Niras Konsulenterne, Klaus Johannessen og Miljøministeriet Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 Miljøministeriet 2008

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Helheder og kompetencer i det åbne land

Helheder og kompetencer i det åbne land Struktur og forløb Landskabsanalyse Kirstine Kjær, Byplan Omsat til kommuneplan 2209-21 Tidsplan og projektforløb Opstartsmøde Natur og miljø marts 08 workshops Feltbesigtigelse, analyse, beskrivelser,

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Hjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder

Hjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder Udarbejdet af Esbjerg og Vejen Kommuner Dette hæfte er udarbejdet på initiativ af Gitte Kisbye, Vejen Kommune

Læs mere

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Højstrup Kystnære Landskab

Højstrup Kystnære Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hårlev Landbrugsflade

Hårlev Landbrugsflade Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det flade, intensivt dyrkede morænelandskab opdeles af levende hegn og smalle landeveje. Der er små vandløb, landsbyer og spredte gårde samt husmandsudstykninger. Udsynet

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Erslev Kær Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Erslev Kær strækker sig fra Dragstrup Vig i

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 10 - JEGINDØ INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer

Læs mere

Landskabsanalyse 2011

Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Lopholm et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 Januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne 3.E.06 Erhvervsområde

Læs mere

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 016

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 016 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 016 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 1.1 et erhvervsområde ved Linderupvej/Heimdalsvej Endeligt vedtaget af Byrådet d. xx.xx

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Hesselager Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Fra registreringspunkt mod nordvest. Fra registreringspunkt mod vest. Billede af husdyrhold i dalstrøget. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

Landskabskaraktermetoden lokalt

Landskabskaraktermetoden lokalt Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse

Læs mere

Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune

Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Teknisk anlæg ved Højrupvej i Højrup Tillæg nr 23 til Kommuneplan 2013 - Forslag august 2017 1 Offentlighedsperiode FORNYET OFFENTLIG HØRING Da området er ændret som

Læs mere