Banenorm BN Skinner, eftersyn og tilstand
|
|
- Lotte Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udgivet Overordnet ansvar: Jacob Bech Nicolaisen Side 1 af 32 Ansvar for indhold: Carsten J Rasmussen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Skinner, eftersyn og tilstand Banenorm BN
2 Udgivet Side 2 af 32 INDHOLD 1. INDLEDNING 6 2. IKRAFTTRÆDEN 6 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 6 4. REFERENCER 6 5. DEFINITIONER 8 6. DESKRIPTORER ANVENDELSESOMRÅDE DISPENSATION HISTORIK BN1 FEJLGRUPPER 11. BN1 SKINNEBRUD Generelt Konstatering af skinnebrud Forholdsregler Skinnebrudsrapport Midlertidig afhjælpning Reetablering BN1, REVNELIGNENDE FEJL Generelt Eftersyn og hyppighed 17
3 Udgivet Side 3 af Tværrevner Generelt Fejlstørrelser Langsgående lodrette revner Generelt Fejlstørrelser Langsgående vandrette revner Generelt Fejlstørrelser Laskekammerrevner Generelt Fejlstørrelser Overfladeudmattelsesrevner Generelt Skinnepletter (Squats) Kørekantsrevner (Head Checks) BN1 ØVRIGE FEJL Generelt Skinneslid Generelt Eftersyn Maksimalt tilladt skinneslid 26
4 Udgivet Side 4 af Korrosion Eftersyn Fejlstørrelser BN1 EFTERSYNSMETODER Generelt Ultralydsmålinger BN2 REVNELIGNENDE FEJL Tværrevner Fejlstørrelser Langsgående lodrette revner Fejlstørrelser Langsgående vandrette revner Fejlstørrelser Laskekammerrevner Fejlstørrelser Overfladeudmattelsesrevner Fejlstørrelser BN2 ØVRIGE FEJL Rifler, bølger og ruhed Generelt Skinneslid Generelt 29
5 Udgivet Side 5 af Korrosion Tilstandmæssige tiltag BN2 SKINNEUDVEKSLING Generelt BN2 HÅNDTERING AF SKINNER Generelt BN2 DOKUMENTATION BILAGSOVERSIGT 31 BILAG 1: SKINNEBRUDSRAPPORT 32
6 Udgivet Side 6 af INDLEDNING Denne banenorm omfatter: - forholdsregler ved skinnebrud - regler for midlertidig og endelig afhjælpning efter skinnebrud - regler for hastighedsbegrænsninger ved konstatering af skinnebrud - regler for fejlstørrelser for de forskellige typer af skinnefejl og fejlenes indplacering i fejlgrupper - Regler for tiltag ved fejl afhængig af hvilken fejlgruppe fejlen ligger i - regler for eftersyn og hyppighed heraf Banenormen omfatter krav på både BN1- og BN2-niveau. Banenormen er udarbejdet i henhold til Banenorm BN2-1 Struktur, udseende og udvikling af Banenormer, Banedanmark], hvor bl.a. normniveauerne BN1 og BN2 er defineret. Udgivet af: Banedanmark Amerika Plads København Ø Tilgængelighed Banedanmarks hjemmeside / Erhverv 2. IKRAFTTRÆDEN Denne Banenorm træder i kraft ved udgivelsen. Banenormen ophæver BN OVERGANGSBESTEMMELSER Der er ingen overgangsbestemmelser i denne Banenorm. 4. REFERENCER Nogle steder henviser Banenormen til andre bestemmelser. Enten skrives [bestemmelsens navn] eller et nummer [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til.
7 Udgivet Side 7 af 32 Hvis der ikke er nævnt andet, gælder at referencerne er normative på BN1- eller BN2- niveau afhængig af den sammenhæng de optræder i. Fremtidige normer er i referencelisten angivet i (rund)-parentes. Disse vil gælde som reference ved deres udgivelse [1] Banenorm BN2-1 Struktur, udseende og udvikling af Banenormer, Banedanmark. [2] Banenorm BN2-47 Rifler og bølger samt skinneslibning, Banedanmark. [3] Arbejdsanvisning for skæring og boring af skinner, DSB Banetjenesten (nu Banedanmark). (Fremtidig Banenorm BN1-61 "Generelle regler for svejsning, boring og skæring i spor", Banedanmark). [4] Langskinneregler af 1978.
8 Udgivet Side 8 af DEFINITIONER Nr. Begreb Definition 5.01 Befæstelsespunkt Punktet hvor klemplade, svelleskrue, fjederklemme eller anden befæstelsesdel fastholder skinnen til svellen Boltede lasker Lasker fastholdt med bolte gennem lasker og skinnekrop Boltehulsrevne Revne som har sin begyndelse i et boltehul. Boltehulsrevner er en type af laskekammer revner Fejlgrupper Opdeling af fejl i grupperne 0 til 3 med faldende risiko for skinnebrud eller afsporing Fejlstørrelser For hver type af fejl er fastsat krav til definition af størrelse af fejl i de enkelte fejlgrupper. Typisk længden på revne Indpasser Skinnestykke, som erstatter defekt stykke skinne i spor Indre fejl Ikke synlig fejl i skinne Korrosion Ved korrosion omdannes skinnestål til korrosionsprodukter, hvorved skinnens profil reduceres Klæbestød Sammenlimning af to skinner (skinneender) inklusiv boltede lasker Kørekantsrevne Fine overfladerevner forårsaget af materialeflydning under høje kontaktspændinger. Revnerne optræder på kørekanten med 1 5 mm mellem revnerne Langsgående lodrette Kan være revner mellem skinnekrop og skinnefod og revner i skinnehoved. revne 5.12 Langsgående vandret Kan være revner mellem skinnekrop og hoved, skinnekrop og fod, revner fra boltehul, revner i skinnehoved. revne 5.13 Laskekammer Området afgrænset af skinnefodens overside, skinnekroppen og skinnehovedets underside Lasket To skinneender samlet med lasker og bolte. Skinnestød 5.15 Lodret slid Slid på oversiden af skinnen, hvorved skinnens højde formindskes. Måles i det oprindelige skinneprofils midtlinje Midlertidig Svejsning Svejsning af et skinnebrud hvor svejsningen skal planlægges udskiftet Nødlaske Lasker fastholdt med skruetvinger.
9 Udgivet Side 9 af 32 Nr. Begreb Definition 5.18 Overfladeudmattelsesrevner Rolling Contact Fatique (RCF). Revner som følge af store kontaktspændinger mellem hjul og skinne Rejfning Affasning af kanter på huller i skinnen Revnelignende Fejl Omfatter tværrevner, langsgående lodrette revner, langsgående vandrette revner, laskekammerrevner og overfladeudmattelsesrevner. Revnelignende fejl kan være indre og/eller synlige fejl Sideslid Slid, som måles på en linje gennem centrum for kørekantens oprindelige afrundingscirkel under en vinkel på 45 grader Skinnebrud Skinner, som har delt sig i 2 eller flere dele. Skinner, hvoraf et brudstykke har løsnet sig, hvorved der i kørefladen er opstået et hul af mere end 50 mm længde og 10 mm dybde. Skinner, hvor et stykke af kørekant eller bagkant har løsnet sig Skinnepletter Mørke pletter sammen med fine revner i centrum af kontaktbåndet på kørefladen (Squats) Tværrevner Revner i skinnehoved der har startpunkt på en lille defekt ved eller på skinneoverfladen og vokser som en udmattelsesrevne på tværs af skinnens længderetning. Defekten kan være af mange forskellige karakterer, slaggeindeslutninger, overfladerevner/mærker, metallurgiske fejl som martensit, mm UT Ultralydstest UT-fejl Indre revnefejl detekteret ved ultralydstest Visuelt eftersyn Identificering og klassificering af synlige fejl. Kontrollen skal enten udføres af instrueret personale, et automatiseret billedbehandlingssystem eller specialiserede sensorer Øvrige fejl Denne type af fejl omfatter skinneslid og korrosion samt rifler, bølger og ruhed.
10 Udgivet Side 10 af DESKRIPTORER Fejlgruppe Korrosion Revner Skinne Skinnebrud Skinnefejl Skinneslid Ultralydskontrol 7. ANVENDELSESOMRÅDE Banenormen gælder for idriftværende spor under Banedanmarks ansvar som infrastrukturforvalter. Hvor et infrastrukturarbejde finder sted inden for anvendelsesområdet for en eller flere TSI er og udgør et nyanlæg, en opgradering eller en fornyelse, som defineret i Interoperabilitetsdirektivet, skal relevante TSI-krav følges. 8. DISPENSATION Dispensation fra regler i denne banenorm skal som minimum godkendes af Banedanmarks normansvarlige chef eller en hertil bemyndiget person. Endvidere fremgår proces for dispensation fra tekniske regler af Banedanmarks ledelsessystem, hvor til der henvises. 9. HISTORIK I forbindelse med ændringer i Sporregler 1987, er der som konsekvens, indarbejdet krav til maksimalt tilladt skinneslid for DSB45-skinner ved 140 km/h<v 160 km/h i tabel
11 Udgivet Side 11 af BN1 FEJLGRUPPER I dette afsnit er der fastsat regler for fejl i fejlgrupperne 0, 1, 2 og 3. Fejl i gruppe 0 er de mest kritiske og fejlene i grupperne 1, 2 og 3 har faldende grad af risiko for skinnebrud. Fejlgrupperne, som er beskrevet i tabel 10-1, omfatter kun revnelignende fejl (såvel indre som synlige) og fejl i form af korrosion. For skinnebrud, rifler, bølger, ruhed og skinneslid gælder regler fastsat i de afsnit, som omhandler respektive fejl. Hvilken fejlgruppe en given fejl tilhører er nærmere fastsat under beskrivelsen af de enkelte fejltyper i efterfølgende afsnit. Skinnefejl i fejlgrupper 0, 1 og 2 skal registreres og dokumenteres således at de altid kan genfindes, og deres udvikling overvåges indenfor de fastlagte terminer for ultralydskontrol iht. Tabel 10-1.
12 Udgivet Side 12 af 32 FEJL- GRUP PE DEFINITION TRAFIKALE OG ANDRE TILTAG KRAV TIL REETABLERING 0 Kritiske fejl, som kan udgøre umiddelbar fare for skinnebrud 1 *) Fejl, som udgør en fare for skinnebrud i forbindelse med store temperaturvariationer 2 *) Fejl, som kan udgøre en fare for skinnebrud ved stor trafikbelastning 3 Fejl, som udvikler sig meget langsomt og ikke medfører umiddelbar risiko for skinnebrud. FØR AFHJÆLPNING MIDLERTIDIG AFHJÆLPNING/ EFTER MIDLERTIDIG AF- HJÆLPNING Fejl skal inden 3 uger efter Når en fejl er konstateret, skal Fejlen skal fjernes inden 6 måneder fra at fejlen er blevet sikret. den registreres og der skal etable-konstaterinres hastighedsnedsættelse til udbedres eller sikres maksimalt 80 km/h. Fejlen skal registreres og overvåges med manuel ultralydskontrol for hver 5 mio. tons trafikbelastning. Ingen krav om hastighedsnedsættelse. med boltede lasker. **). Fejl sikret med boltede lasker tillades befaret med maksimalt 120 km/h. Kan fejlen ikke sikres inden 3 uger efter konstatering, skal der etableres hastighedsnedsættelse til maksimalt 40 km/h. Fejl konstateret i perioden 15. april til 15.oktober skal være udbedret eller sikret med boltede lasker før 16. november. Fejl fundet efter 15.oktober skal sikres inden 4 uger. Kan fejlen ikke sikres inden 4 uger skal der etableres hastighedsnedsættelse til maksimalt 80 km/h indtil 15. april. Fejl sikret med boltede lasker **) tillades befaret med strækningshastighed. Fejlen skal registreres og udbedres eller genklassificeres inden afhjælpning. Der er ikke krav om midlertidig Ingen krav. næste vinterperiode (15.oktober). Ingen krav om hastighedsnedsætel ultralydskontrol for hver 15 Fejlen skal overvåges med manu-telse. mio. tons trafikbelastning. Ingen krav om hastighedsnedsættelse. Fejlen skal registreres, og fejlens udvikling skal overvåges i forbindelse med den planmæssige ultralydskontrol. Ingen krav om hastighedsnedsættelse. Tabel 10-1: Definition af fejlgrupper og krav til tiltag og reetablering. Der er ikke krav om midlertidig Ingen krav. afhjælpning. Ingen krav om hastighedsnedsættelse. Kan fejlen ikke fjernes indenfor tidsterminen, skal der vurderes af den geografiske svejseansvarlige og mindst etableres hastighedsnedsættelse til maksimalt 20 km/h Fejlen skal fjernes inden 12 måneder fra at fejlen er blevet sikret. Kan fejlen ikke fjernes indenfor tidsterminen, skal den genklassificeres og mindst etableres hastighedsnedsættelse til maksimalt 80 km/h *) Hvis der er flere fejl i fejlgruppe 1 og/eller 2, og fejlene ligger inden for 3 sveller eller befæstelsespunkter klassificeres fejlen i den laveste gruppe yderligere en gruppe lavere. (eksempelvis bliver en fejl i gruppe 1 klassificeret til gruppe 0). Denne skærpelse af klassificering gælder alle kombinationer af fejl indenfor tværrevner, langsgående revner, men ikke skinnepletter og kørekantsrevner, da de i deres natur er tætliggende.. **) Kun tværrevner og langsgående fejl op til 200 mm må sikres med boltede lasker. Der er ikke krav til midlertidig afhjælpning ved andre revnelignende fejl, ved korroderet skinne eller skinneslid. Boltede lasker skal som minimum være fastgjort med de 2 yderste bolte. Note 10-1 Eksempelvis hvis der inden for 3 befæstelsespunkter findes 2 fejl i fejlgruppe 2 og 1 fejl i fejlgruppe 1, skal alle disse fejl behandles som fejl i fejlgruppe 0!
13 Udgivet Side 13 af BN1 SKINNEBRUD 11.1 Generelt I dette afsnit beskrives hvad der umiddelbart skal gøres når et skinnebrud konstateres hvilke forholdsregler der gælder for passage af skinnebrud herunder regler for hastighedsnedsættelse eller spærring af spor krav til skinnebrudsrapport, midlertidig afhjælpning og, reetablering af skinnen 11.2 Konstatering af skinnebrud Opdages et skinnebrud på spor i drift, skal der straks indføres togpassage ved 5 km/h over brudstedet, og brudstedet skal holdes under observation eller sporet spærres straks jf afsnit Stationsbestyreren for den givne strækning skal straks kontaktes. Stationsbestyreren skal straks tilkalde tilkaldevagten Forholdsregler Skinnen omkring et skinnebrud skal straks efter bruddets opdagelse vurderes med henblik på farbarhed, driftsikkerhed og midlertidig udbedring, og der gælder følgende for passage af skinnebrud: Udstrækning af et brud er defineret for forskellige typer af brud som vist på figur For brud i skinne uden for skinnestød gælder: - Hvis afstand fra skinnebrud til lasket skinnestød almindeligt eller klæbestød er mindre end 2 svellemellemrum, skal sporet spærres. - Udstrækning > 25 mm medfører, at sporet skal spærres. - Udstrækning < 25 mm medfører, at brudstedet tillades passeret med 5 km/h. Passagen skal ske under bevogtning. For brud i skinnestød gælder: - Ved skinnestød med revne i fod, laskekammer eller skinnehoved uden åbning skal hastigheden begrænses til maksimalt 80 km/h. - Ved skinnestød med brud i fod, laskekammer eller skinnehoved med udstrækning < 50 mm, skal hastigheden begrænses til maksimalt 40 km/h.
14 Udgivet Side 14 af 32 - Ved skinnestød med brud i fod, laskekammer eller skinnehoved med udstrækning mm tillades, at brudstedet tillades passeret med 5 km/h. Passagen skal ske under bevogtning. - Ved skinnestød med brud i fod, laskekammer eller skinnehoved med udstrækning > 150 mm skal sporet spærres. - Skinnestød med brud i laske medfører at sporet skal spærres. Der skal slås kørneprikker i skinnehovedets yderside, på hver side af bruddet. afstanden mellem kørneprikker skal være større end den indpasser, der forventes brugt til den endelige reparation. Nøjagtig måling af brudåbningen og afstanden mellem kørneprikkerne registreres og indføres i rapportering vedrørende Indgreb i spændingsudlignede langskinnespor [4]. Figur Udstrækning for forskellige typer af skinnebrud
15 Udgivet Side 15 af Skinnebrudsrapport I forbindelse med besigtigelse af brudstedet skal der optages en skinnebrudsrapport, der som minimum indeholder informationer om bruddets placering, overbygningstype, beskrivelse af skinnebrud og oplysning om særlige forhold på brudstedet. Kopi af skinnebrudsrapporten fremsendes straks til Banedanmarks tekniske driftsansvarlige for spor, der efterfølgende skal klassificere bruddet. Hvis årsagen til et skinnebrud ikke umiddelbart kan fastslås, skal skinnestykker indeholdende brudfladerne skæres ud hurtigst muligt og sendes til Banedanmarks tekniske systemansvarlige for nærmere undersøgelse. Skinnestykkerne indeholdende brudfladerne skal opbevares tørt og varmt. Brudfladerne skal smøres med spildolie, klarlak eller tilsvarende Midlertidig afhjælpning Ved benyttelse af midlertidige foranstaltninger, f.eks. benyttelse af nødlasker og skruetvinger med eller uden indpasser samt midlertidig svejsning, kan togdriften genoptages efter et skinnebrud på følgende vilkår: - Nødlasker skal have indbygget en sikring mod løsning og være godkendt af Banedanmarks normansvarlige sektionschef. - Nødlasker skal efterspændes mindst en gang i døgnet. - Udveksling af skinnestykke med brud med indpasser med mindste længde på 1,3 m, fastholdt med nødlasker og skruetvinger i yderstrengen i kurver R< 500m er tilladt ved maksimal hastighed 50 km/h. - Udveksling af skinnestykke med brud med indpasser med mindste længde på 1,3 m, fastholdt med nødlasker og skruetvinger er tilladt i ret spor eller i kurver med R 500m ved maksimal hastighed 60 km/h. - Bruddets udstrækning < 25 mm. Ved nødlasker med skruetvinger omkring brudsted tillades maksimal hastighed 80 km/h. - Bruddets udstrækning < 25 mm. Med boltede lasker omkring brudsted tillades maksimal hastighed 120 km/h. - Ved udveksling af skinnestykke med brud med indpasser med mindste længde på 3,0 m, fastholdt med boltede lasker tillades maksimal hastighed 120 km/h. - Når bruddets udstrækning efter renskæring < 70 mm og der er udført svejsning af stød (midlertidig svejsning) tillades strækningshastighed. Ved brud i isolerklæbestød gælder:
16 Udgivet Side 16 af 32 - Ved midlertidig erstatning af brudte lasker med MT-lasker med alle bolte tillades maksimal hastighed 120 km/t. - Ved indlægning af indpasser med nyt isolerklæbestød med overlængde til senere indsvejsning, fastholdt med nødlasker og skruetvinger tillades maksimal hastighed 60 km/t. De forskellige tilladte former for midlertidig afhjælpning er illustreret på figur ,3 m indpasser fastholdt med nødlasker og skruetvinger. Nødlasker med skruetvinger omkring brudsted Boltede lasker omkring brudstedet 3,0 m indpasser fasthold med boltede lasker Bred svejsning Figur Forskellige tilladte former for midlertidig afhjælpning
17 Udgivet Side 17 af Reetablering Alle skinnebrud sikret med boltede lasker eller med nødlasker og skruetvinger skal efterfølgende udveksles med minimum 7,5 m lang indpasser senest efter 7 uger. Før reetablering kan udføres, skal der være etableret kørnerprikker, som beskrevet i afsnit BN1 REVNELIGNENDE FEJL 12.1 Generelt På spor i drift må der i normaltilstanden ikke forefindes revnelignende fejl i fejlgrupper 0 og 1. Konstateres fejl i fejlgruppe 0 og 1, skal disse fejl behandles i henhold til krav beskrevet i afsnit 10. For hver type af revnelignende fejl er i det følgende fastsat fejlstørrelser i hver fejlgruppe Eftersyn og hyppighed Visuelt eftersyn for overfladeudmattelsesrevner skal på alle strækninger mindst foretages med de i tabel anførte hyppigheder. Note Visuelt eftersyn for overfladeudmattelsesrevner kan indgå som en del af det planmæssige liniesyn. Såfremt kontrolmålinger med ultralyd foretages med målevogn, skal alle konstaterede fejl verificeres inden næste målevognskørsel med håndmåleudstyr og visuelt. Visuelt eftersyn detekterer synlige revner i forbindelse med revnelignende fejl. Relevante krav til synlig fejlstørrelse vil i det følgende fremgå af beskrivelsen af de enkelte fejltyper. Efterkontrollen med håndmåleudstyr skal udføres efter følgende prioritet: 1. Alle fejl som målevognen klassificerer som fejlgruppe 0. (Kontrolleres senest 3 dage efter registrering med målevogn) 2. Hoved- og S-baner. 3. Regional- og lokalbaner.
18 Udgivet Side 18 af 32 Kontrolmåling af hovedspor på fri bane, gennemgående togvejsspor og øvrige togvejsspor på stationer skal udføres med ultralydsudstyr (målevogn eller manuelt) med de i tabel anførte hyppigheder: Krav til skærpet eftersyn ved særlige risikoområder vil i det følgende fremgå af beskrivelsen af de enkelte fejltyper. Hastighed Bruttoton-belastning Målehyppighed Maksimalt interval mellem to målinger Km/h Mio. tons togvægt/år Antal gange/år Måneder 180 < V Mindst < V Mindst < V 160 T > 10 Mindst < V 160 T 10 Mindst 0, < V 120 T > 10 Mindst < V 120 T 10 Mindst 0,25 52 V 80 - Mindst 0,25 52 Tabel Krav til måle- og eftersynshyppighed 12.3 Tværrevner Generelt Tværrevner er nærmere beskrevet i afsnit 5, Definitioner. Er tværrevner blevet sikret med boltede lasker i henhold til afsnit 10, skal pågældende sted kontrolmåles manuelt med ultralyd ligeledes i henhold til krav i afsnit 10.
19 Udgivet Side 19 af Fejlstørrelser. Fejlstørrelsen F måles som en højdeforskel. Hvis f.eks. fejlen registreres at ligge fra 5mm til 15 mm under skinnetop, er dette at regne som en 10 mm fejlstørrelse. Tværrevner på BN1-niveau klassificeres som vist i tabel (i skinner) og (i sporskiftetunger) Fejlgruppe Fejlstørrelse F 0 F 30 mm 1 25 F < 30 mm 2 5 F < 25 mm Tabel Grænseværdier for tværrevner på skinner UT-fejl i krydsninger behandles som for skinner. Da krydsningen er fastholdt med tværbolte, skal den betragtes som værende sikret med boltede lasker. For tværrevner på skinner findes ingen fejlgruppe 3. Fejlgruppe Fejlstørrelse F 0 F > 10 mm 1 F 10 mm Tabel Grænseværdier for tværrevner på tunger For tværrevner på tunger findes ingen fejlgrupper 2 og 3.
20 Udgivet Side 20 af Langsgående lodrette revner Generelt Langsgående lodrette revner er nærmere beskrevet i afsnit 5, Definitioner. Fejlstørrelse F måles som den reelle længde Fejlstørrelser Langsgående lodrette revner, gældende for både synlige revner og indre revner, klassificeres på BN1-niveau som vist i tabel : Fejlgruppe Fejlstørrelse F 0 Hovedviddeforøgelse Synlig revne F 100 mm 1 Indre revne F 500 mm Synlig revne F < 100 mm 2 Indre revne 200 F < 500 mm Tabel Grænseværdier for langsgående lodrette revner 12.5 Langsgående vandrette revner Generelt Langsgående vandrette revner er nærmere beskrevet i afsnit 5, Definitioner Fejlstørrelser Fejlstørrelse F måles som den reelle længde. Langsgående vandrette revner, gældende for både synlige revner og indre revner, klassificeres på BN1-niveau som vist i tabel : Fejlgruppe Fejlstørrelse F Synlig revne, der ændrer retning op til skinnehovedet eller skinnekroppen 0 Synlig revne F 200 mm 1 Indre revne F 1000 mm Synlig revne F < 200 mm 2 Indre revne 200 F < 1000 mm Tabel Grænseværdier for langsgående vandrette revner
21 Udgivet Side 21 af Laskekammerrevner Generelt Revner i laskekammer ved lasket stød, isolerklæbestød omfatter boltehulsrevner, og revner ved overgang mellem skinnekrop og henholdsvis skinnehoved eller skinnefod Fejlstørrelser Fejlens størrelse F findes ved at lægge længden for de enkelte revner sammen. F=L1 + L2 Laskekammerrevner klassificeres på BN1-niveau som vist i tabel : Fejlgruppe 0 Fejlstørrelse F Synlig revne i skinnehovedet Indre revne F 120 mm 1 Indre revne 50 F < 120 mm 2 Indre revne F < 50 mm Tabel Grænseværdier for laskekammer revner For laskekammerrevner findes ingen fejlgruppe Overfladeudmattelsesrevner Generelt Der skal udføres visuel kontrol for overfladeudmattelsesrevner i henhold til afsnit 12.2.
22 Udgivet Side 22 af 32 Konstateres overfladeudmattelsesrevner visuelt, skal disse kontrolmåles manuelt med ultralyd. Note Kontrol for overfladeudmattelsesrevner er specielt vigtig, hvor der er særlig risiko for, at disse (overfladeudmattelsesrevner) udvikles: - Spor, hvor der køres med hastigheder over 160 km/h - Spor med små radier, under radius 2000 m - Kurver med stort overhøjdeunderskud, større end 100 mm - Stor trafikbelastning, over 10 MGT. - Spor med skinner af stål 700 N/mm Skinnepletter (Squats) Generelt Skinnepletter (Squats) er nærmere beskrevet i afsnit 5, Definitioner. Konstateres ved visuelt eftersyn skinnepletter med små eller tynde revner ved eller i nærheden af kørekanten, skal disse skinnepletter kontrolleres manuelt med ultralyd. Figur Alvorlige skinnepletter Fejlstørrelser Fejlstørrelsen F måles som en højdeforskel. F.eks. registreres fejlen at ligge fra 5 mm til 15 mm fra skinnetop, er dette at regne som en 10 mm fejlstørrelse.
23 Udgivet Side 23 af 32 Skinnepletter (squats) klassificeres på BN1-niveau i forhold til størrelsen af underliggende tværrevner, som vist i tabel : Fejlgruppe 0 Fejlstørrelse F Tværrevne (nyrebrudslignende) F 20 mm 1 Tværrevne 10 F < 20 mm 2 Tværrevne F < 10 mm Tabel Grænseværdier tværrevner under skinnepletter (Squats) Kørekantsrevner (Head Checks) Generelt Kørekantsrevner (head checks) er nærmere beskrevet i afsnit 5, Definitioner. Konstateres visuelt kørekantsrevner som tynde revner med startende afskallinger i kørekanten skal disse skinner kontrolleres manuelt med ultralyd. Figur Kørekantsrevner med (t.v.) og uden afskallinger (t.h.) Fejlstørrelser Fejlstørrelsen F måles som en højdeforskel. F.eks. registreres fejlen at ligge fra 5mm til 15 mm under skinnetop er dette at regne som en 10 mm fejlstørrelse.
24 Udgivet Side 24 af 32 Kørekantsrevner klassificeres på BN1-niveau i forhold til størrelsen af underliggende tværrevner, som vist i tabel : Fejlgruppe Fejlstørrelse F 0 Tværrevne (nyrebrudslignende) F 20 mm 1 Tværrevne 10 F < 20 mm 2 Tabel Grænseværdier for kørekantsrevner Tværrevne F < 10 mm Revner med små afskallinger 13. BN1 ØVRIGE FEJL 13.1 Generelt Øvrige skinnefejl på BN1-niveau defineres som skinneslid og korrosion Skinneslid Generelt Nærmere beskrivelse af lodret slid og sideslid fremgår af afsnit 5, Definitioner. Skinneslid skal måles som vist på figur
25 Udgivet Side 25 af 32 figur Måling af skinneslid Eftersyn Skinneslid skal kontrolleres, afhængigt af hvor fremskredent skinnesliddet er, 1-2 gange om året: Sideslid og højdeslid når sliddet nærmer sig sideslidgrænsen. Sideslid når sporvidden er over 1465 mm. Højdeslid når skinnerne har opnået en trafikbelastning der kan medføre et højdeslid som nærmer sig tilladeligt højdeslid.. Note Der kan forventes følgende maksimale slidmønstre for højdeslid: For skinner med stålstyrke 700 MPa slides 1 mm per ca. 30 MGT. For skinner med stålstyrke 900 MPa slides 1 mm per ca. 50 MGT. Kontrollen af skinnesliddet kan udføres i forbindelse med planmæssige liniesyn eller med målevogn.
26 Udgivet Side 26 af Maksimalt tilladt skinneslid Størst tilladeligt skinneslid, afhængig af hastighed og skinneprofil: Skinneprofil Hastighed V V 100 km/h 100<V 140 km/h 140<V 160 km/h 160<V 200 km/h Slid (mm) Slid (mm) Slid (mm) Slid (mm) lodret side lodret side Lodret side lodret side DSB DSB UIC 60 DSB Tabel Maksimalt tilladt skinneslid 13.3 Korrosion Eftersyn Vurdering af, om skinnen har tilstrækkelig bæreevne, foretages ved og i overkørsler, ved vejoverføringer, i tunneller og langs perroner mindst for hver 5 år. Der hvor der registreres stærk rustdannelse (fejlgruppe 2 iht. tabel ) skal vurderingen ske for hver 2 år. Note Måling af skinnekroppens tykkelse foretages der hvor skinnekroppen er tyndest. Tilstrækkelig bæreevne vurderes ved måling af skinnekroppens tykkelse, korrosionsprodukter skal først fjernes, således at der måles på sundt skinnestål. Note Normalt er det ikke nødvendigt, at måle skinnekroppens tykkelse, kun hvis der er markant rustdannelse og tvivl om skinnekroppens tykkelse visuelt vurderet, skal skinnekroppens tykkelse måles Fejlstørrelser Fejl i f.m. skinnekroppens tykkelse klassificeres som angivet i tabel Konstateres fejl i fejlgruppe 0 og 1, skal disse fejl behandles i henhold til krav beskrevet i afsnit 10.
27 Udgivet Side 27 af 32 Fejlgruppe Skinnekroppens tykkelse UIC60 og DSB60 Alle andre profiler 0 9 mm 8 mm 1 10 mm 9 mm 2 14 mm 12 mm Tabel : Krav til skinnekroppens tykkelse 14. BN1 EFTERSYNSMETODER 14.1 Generelt Eftersyn skal fortages visuelt og ved ultralydsmåling. De forskellige fejl, der kan forekomme i og på skinner, er beskrevet i afsnit 5 Definitioner Ultralydsmålinger Målingerne skal foregå med ultralydsmålevogn, skinneprøveapparat eller håndprøvehoveder. Skinner, svejsninger og skinneudtræk skal undersøges fra kørefladen for tværgående fejl såvel som lodrette og vandrette længdefejl. Laskekamre ved skinne- og isolerklæbestød skal undersøges fra kørefladen for revneanvisninger ved huller i skinnekroppen. Skinner i sporskifter, krydsningssporskifter og sporskæringer skal undersøges fra kørefladen med skinneprøveudstyr for tværgående fejl såvel som lodrette og vandrette længdefejl. Tilsvarende skal kontrolleres for laskekammerfejl fra tungestød til stød efter krydsningsparti med undtagelse af tungespids og tvangskinneprofil. 15. BN2 REVNELIGNENDE FEJL 15.1 Tværrevner Fejlstørrelser Tværrevner kan kun forefindes på BN1-niveau som fejlgruppe 0, 1 eller 2.
28 Udgivet Side 28 af Langsgående lodrette revner Fejlstørrelser Der gælder følgende klassificering på BN2-niveau for størrelsen af langsgående lodrette revner. Fejlgruppe Fejlstørrelse F 3 Indre revne 50 F < 200 mm Tabel Grænseværdier for langsgående lodrette revner 15.3 Langsgående vandrette revner Fejlstørrelser Der gælder følgende klassificering på BN2-niveau for størrelsen af langsgående vandrette revner: Fejlgruppe Fejlstørrelse F 3 Indre revne 50 F < 200 mm Tabel Grænseværdier for langsgående vandrette revner 15.4 Laskekammerrevner Fejlstørrelser Laskekammerrevner kan kun forefindes på BN1-niveau som fejlgruppe 0, 1 eller 2.
29 Udgivet Side 29 af Overfladeudmattelsesrevner Fejlstørrelser For skinnepletter gælder følgende klassificering på BN2-niveau: Fejlgruppe Fejlstørrelse F 3 Lette pletter uden detekterbare tværfejl Tabel Grænseværdier for skinnepletter (Squats) For kørekantsrevner gælder følgende klassificering på BN2-niveau: Fejlgruppe Fejlstørrelse F 3 Revner uden små afskallinger Tabel Grænseværdier for kørekantsrevner 16. BN2 ØVRIGE FEJL 16.1 Rifler, bølger og ruhed Generelt Øvrige fejl på BN2-niveau er rifler, bølger og ruhed. For tilstandskrav i forbindelse med rifler, bølger og ruhed henvises til [2] Skinneslid Generelt Der henvises til afsnit Måling skal foretages i henhold til figur Korrosion Tilstandsmæssige tiltag Der gælder ingen særskilte BN2-krav til korrosion. De sikkerhedsmæssige BN1-krav fremgår af afsnit 13.3.
30 Udgivet Side 30 af BN2 SKINNEUDVEKSLING 17.1 Generelt I forbindelse med udveksling af yderskinne i kurver skal det fastlægges, hvor overgangene mellem ny og gammel skinne skal ske, således at der kan skabes jævne overgange. Skinner af forskellige stålkvaliteter må ikke anvendes skiftevis. Overgangene skal tilvejebringes ved slibning eller fræsning af den nye skinne over en strækning som i meter er lig størrelsen af sidesliddet i millimeter i tilslutningspunktet. Hvis sidesliddet i tilslutningspunktet er større end 5 mm skal der anvendes en overgangsskinne. 18. BN2 HÅNDTERING AF SKINNER 18.1 Generelt Ved stabling af skinner må de yderste understøtninger være maksimalt 2,5 m fra skinneenden, og afstanden mellem mellemunderstøtninger må ikke overstige 10 m. Understøtninger skalvære placeret i samme lodrette plan ved flere lag skinner. Skinner skal stables opretstående på skinnefodden. Ved aflæsning må skinner ikke kastes fra vogne. Skinner skal aflæsses på en af følgende måder: - ved nedfiring med kran - ved enkeltvis nedføring sideværts på skråtstillede ledeskinner - ved aftrækning enkeltvis over langs ud over enden af vognen og løftes eller slidskes ned ad særlige slisker. Ved aflæsning i spor skal skinner placeres stående på foden på svelleender eller strøer.
31 Udgivet Side 31 af BN2 DOKUMENTATION Skinnefejl og skinnebrud ved hovedspor og togvejsspor skal registreres ved udfyldelse af skinnebrudsrapporter og ultralydsrapporter. Fejlene skal herefter registreres i en database for skinnebrud og for skinnefejl, således at det er muligt til stadighed at vurdere skinnernes aktuelle kvalitet i hele Banedanmarks net og at identificere problemområder i tide. Skinnebrudsrapporten findes i Bilag 1, og sendes til Banedanmarks tekniske driftsansvarlige for spor eller som til adressen skinnebrudsrapport@bane.dk. 20. BILAGSOVERSIGT BILAG 1: SKINNEBRUDSRAPPORT (NORMATIV PÅ BN2 NIVEAU)
32 Udgivet Side 32 af 32 Bilag 1: SKINNEBRUDSRAPPORT (NORMATIV PÅ BN2 NIVEAU) Skinnebrud i hoved- og togvejsspor skal rapporteres i vedlagte skinnebrudsrapport. Rapporten udfyldes elektronisk og skal sendes per mail til adressen: skinnebrudsrapport@bane.dk. I skinnebrudsrapporten er det mulig at vedlægge et digitalt billede af bruddet. Dette skal, i den omfang det er mulig, gøres. Rapporten kan også rekvireres på ovennævnte adresse.
Banenorm BN Skinner, eftersyn og tilstand
BN1-107-3 Udgivet 01.01.2019 Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten J. Rasmussen Ansvar for fremstilling: Henrik T. Scheuer Skinner, eftersyn og tilstand Banenorm BN1-107-3
Læs mereSkinnebrud og andre fejl. Denne tekniske meddelelse erstatter tidligere. Gyldig fra:
Teknisk meddelelse, Nr. 04 / 22.11.2006 Skinnebrud og andre fejl Denne tekniske meddelelse erstatter tidligere Udarbejdet af: Christian von der Maase Kontrolleret af: Lars Forsting Godkendt af: Klaus Bergman
Læs mereBanenorm BN Vejledning til måling af skinneslid
Udgivet 12/12/2014 Overordnet ansvar: Steen Kristensen Godkendt 07/11/2014 Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Vejledning til måling af skinneslid Banenorm BN3-200-1
Læs mereBanenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger
Udgivet Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Godkendt Ansvar for indhold: Martin Hyldtoft-Sørensen Jnr.: 15-01847 Ansvar for fremstilling: Mantreh Nilufar Heydari Antal sider i alt: 15 Vejledning til
Læs mereBanenorm BN2-202-1. Skinnepolitik
Udgivet 21/09/2015 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Skinnepolitik Banenorm BN2-202-1 Udgivet 21/09/2015 Side 2 af
Læs mereBanenorm BN Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.07.2018 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Henrik Scheuer Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-3 Udgivet 01.07.2018
Læs mereBanenorm BN Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints)
Udgivet 01.06.2018 Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T. Scheuer Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints) Banenorm
Læs mereBanenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr.
Udgivet 05/12/2011 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Banenorm BN3-191-1 Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Side 2 af 11 1. INDLEDNING Gældende
Læs mereBanenorm BN Generelle regler for svejsning, boring og skæring i spor
Udgivet 01/12/2018 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Henrik Thorkild Scheuer Generelle regler for svejsning, boring og skæring
Læs mereBN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13
Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereEffektivisering af sporvedligehold med skinneslibning. 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen
Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Rifler og bølger i relation til støj Rifler og bølger
Læs mereVedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Læs mereBN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK
Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling
Læs mereBanenorm BN1-14-2. Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer
Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar Lars Forsting Side 1 af 64 Ansvar for indhold Bo Nielsen Ansvar for fremstilling Niels Fischer-Nielsen Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer
Læs mereBanenorm BN Rifler og bølger samt skinneslibning
Udgivet: 01.09.07 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Godkendt: 07.06.07 Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Antal sider i alt: 24 Rifler og bølger samt skinneslibning
Læs mereTeknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal
Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ECTS ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereGyldig fra: Indtil ibrugtagning af hele ETCS-Vest. Normniveau: Journalnummer:
Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 2/Dato 19.10.2018 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke-etcs-ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereGyldig fra: Gyldig til:
Teknisk meddelelse Nr. 04 / 23.05.2007 Tværprofiler for ballasteret spor, supplerende regler. I nærværende Teknisk meddelelse er opstillet supplerende regler for tværprofiler for ballasteret spor. Reglerne
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereBanenorm BN2-15-2. Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse af sporskifter og sporskæringer
Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Godkendt 21.12.07 Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse
Læs mereBanenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum
Udgivet 01.01.2012 Overordnet ansvar: Søren Thrane Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Banenorm BN1-175-1 Udgivet
Læs mereBanenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-2 Udgivet 01.03.2008 Side
Læs mereOverordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Til BN er trådt i kraft. Normniveau:
Teknisk Meddelelse Nr. 84 udgave 1 /Dato 18.10.2018 Vandrette spærringer (tidligere benævnt skærmtage) Denne meddelelse indeholder generelle regler for opsætning af vandrette spærringer på nye og eksisterende
Læs mereBanenormer i Banedanmark
Banenormer i Banedanmark DGF-arrangement Baner og Geoteknik Odense den 08. marts 2012 08.03.2012 Præsenteret af Niels Fischer-Nielsen DGF Banenormer i BDK # 2 Indlæg af Niels Fischer-Nielsen Normkoordinator
Læs mereTeknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal
Teknisk Meddelelse Nr. 80 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ETCS ibrugtaget strækninger Fjernbane øst. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereBanenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum
Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1
Læs mereBanenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker
Udgivet 01.09.2008 Overordnet ansvar: lafo Ansvar for indhold: jha Ansvar for fremstilling: nfn Kilometrering og opsætning af kilometermærker Banenorm BN1-160-1 Udgivet 01.09.2008 Side 2 af 16 INDHOLD
Læs mereBanenorm BN1-9-2. Sikkerheds- og opholdszoner på perroner
BN1-9-2 Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Ansvar for indhold: jha 01.01.01 Journal.nr.: 10-06335 Ansvar for fremstilling: nfn Antal sider i alt 20 Sikkerheds- og opholdszoner
Læs mereBanenorm BN1-38-5a. Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer. (Udkast 11.07.2013)
BN1-38-5a Godkendt til intern høring Udgivet: xx.xx.20xx Overordnet ansvar: f/spk jbnc Jacob Bech Nicolaisen 12.07.13 Godkendt: yy.yy.20yy Ansvar for indhold: bnie Bo Nielsen 12.07.13 13-00109 Ansvar for
Læs mereBanenorm BN Krav til tekniske stamdata
Overordnet ansvar: RSKG Ansvar for indhold: PWLA Ansvar for fremstilling: MECN Krav til tekniske stamdata Banenorm BN2-196-1 Side 2 af 11 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKRAFTTRÆDEN 3 3. OVERGANGSBESTEMMELSER
Læs mereBanenorm BN Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog
Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Erik Cletus Petersen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog Banenorm BN1-170-1
Læs mere24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03.
Ballast- og jordprøvetagning i sporkassen BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich Indhold 24.03.2003 Berit Carlson Samlet 24.03.2003 Johan
Læs mereBanenorm BN1-66-2. Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb i spændingsudlignet spor
Udgivet 01.07.2013 Overordnet ansvar: SPK Godkendt 24.03.2013 Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Antal sider i alt: 47 Banenorm BN1-66-2 Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb
Læs mereDSB infrastruktur. Fritrumsprofiler
DSB infrastruktur Fritrumsprofiler Maj 1995 1. oplag: Udgivet af Banetjenesten December 1992. 2. oplag: Udgivet af DSB infrastruktur Maj 1995. Sagsekspedition af fritrumsprofiler og dispensationer: Registre
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for sporarbejder (GAB Spor) Vejledning til Sporskiftebyggekort
Banedanmark Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for sporarbejder (GAB Spor) Bilag nr. 0-3 Vejledning til Sporskiftebyggekort Kontrolmåling efter BN-15-2 af færdigbygget sporskifte foretaget på
Læs mereINTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK
Underbygning: Jordarter BN1-8-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 21.06.2005 Jesper Sejerø Hansen Indhold 16.06.2005 Berit Carlson Fremstilling 16.06.2005 Lene Tursø-Finnich BN1
Læs mereArbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3
Teknisk Meddelelse Nr. 90-1/Dato 14.08.2019 Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på n Denne meddelelse beskriver retningslinjerne for at lave ændringer på n samt vedligehold
Læs mereBanenorm BN Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969
Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Dorrit Nielsen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969 Banenorm BN1-172-1
Læs mereBanenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.
Udgivet 01.03.2013 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: BIDY/KVH/CASK/PDH/HMOH/STA/ECPN/SNJ Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-182-1 Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet
Læs mereMjølner Verk. - Sporet. Forberedelser
Forberedelser bygges efter FREMO HO-RE, men med meget skelen til FREMO HOFine. Der er anvendt Peco code 75 spor, og i hovedsporet er brugt large sporskifte, og i sidesporene medium. Det sidste er aarsag
Læs mereVejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt 6714.103 Bro- og sporarbejder. Dokumenter
Vejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt 6714.103 Bro og sporarbejder Dokumenter Beskrivelse Dato: Rev. Dato: Måleprogrammer Måleprogram Vejledning 13.04.2015 Måleprogram
Læs mereOverordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Normniveau: Erstatter: TM 28 udgave 1. Journalnummer:
Teknisk Meddelelse Teknik, Nr. 28 udgave 2 /Dato 1.7.2018 Supplerende bestemmelser for kabelmærkning af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner, samt retningslinjer for
Læs mereBanenorm BN1-95-2. Sporstoppere. Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012
Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Ansvar for indhold: juce 01.01.01 Ansvar for fremstilling: nfn Sporstoppere Banenorm BN1-95-2 Udgivet 01.06.2012 Side 2 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 19 / 02.08.2010 SB Supplerende regler til ATC anlægsbestemmelser i forbindelse med sporstoppere. Denne teknisk meddelelse indeholder supplerende regler til nugældende
Læs mereBanenorm BN1-99-1. Eftersyn og vedligeholdelse af bly-syrebatterier til sikrings- og fjernstyringsanlæg samt generatoranlæg
Udgivet 01.11.2014 Overordnet ansvar: Søren Thrane, Vilhelm Mortensen Ansvar for indhold: Christian R Pedersen, Henrik M Hansen Ansvar for fremstilling: Mette W Johansson Banenorm BN1-99-1 Eftersyn og
Læs mereVejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner
Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Juni 2018 3 Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Forord Generelt Veteranbanebekendtgørelsen for egne baner
Læs mereBanenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen 01.10.
Katodisk beskyttelse af naturgasledninger af metal i nærheden af spor BN1-159-1 Banenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen
Læs mereBRUGERVEJLEDNING Fysisk beskyttelse ved arbejdet på og omkring jernbanespor. Demonterbare og justerbare systemer for sporarbejde.
Rail Safety Systems BV De Sondert 24 NL-5928 RV Venlo, The Netherlands BRUGERVEJLEDNING Fysisk beskyttelse ved arbejdet på og omkring jernbanespor. Demonterbare og justerbare systemer for sporarbejde.
Læs mereE-, FeiI i skinner 1.966
\- E-, FeiI i skinner I I t I 1.966 Definition af begrebet feil i skinner. 4 I sporet kan forekomme skinner med følgende fejl: skinne med brud skinne med revner skinne med beskadigelser. Skinne med brud:
Læs mereBanenorm BN Tilstandsinspektion og vedligeholdelse
BN1-177-2 Udgivet 01.01.2017 Overordnet ansvar: ksl, skak, gini, fsp, pjdr, igfh Ansvar for indhold: pwe, miw, bnie, mhsr, jha, hmoh, sbe, esk, jor, Antal sider i alt: 15 Ansvar for fremstilling: crpe,
Læs mereBanenorm BN Tilstandsinspektion og vedligeholdelse
BN1-177-3 Udgivet 01.01.2019 Overordnet ansvar: cpsm, jesh, gini, fsp, pjdr, peve Ansvar for indhold: pwe, miw, bnie, mhsr, jha, hmoh, sbe, esk, jor, Ansvar for fremstilling: crpe, nnda, obu hts Banenorm
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 22 / 01.09.2010 SB Forenklet HKT (F-HKT) på strækningen Lyngby-Hillerød Denne tekniske meddelelse beskriver retningslinjerne for etablering samt funktionaliteten
Læs mereKURSUSMATERIALE! Banedanmarks instruktion i svejserarbejde. Version: 24-01-2013 Teknisk Drift, Spor
KURSUSMATERIALE! Banedanmarks instruktion i svejserarbejde Version: 24-01-2013 Teknisk Drift, Spor Side 2 af 59 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. INDLEDNING 7 REFERENCER: 8 DEFINITIONER 9 ANVENDELSESOMRÅDE 14 GENERELLE
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat
Trafikstyrelsen - Teknisk notat Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trin 2 Konstruktioner
Læs mereBedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,
Læs mereArbejde i og ved spor. AIS I Arbejde i og ved spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I
5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 Arbejde i og ved spor AIS I Arbejde i og ved spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I Sikkerhedsafstande for maskiner.
Læs mereLokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s
Lokal Rangerinstruks Taastrup 1-2 Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s 13.07.2007 1 Lokal Rangerinstruks Taastrup 2-1 Fordeling: DSB S-tog a/s Trafiksikkerhed DSB
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
27/2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 01.11.2018 Gyldig fra: 02.12.2018 Gyldig til: 17.01.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Generelt 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mereBanenorm BN1-184-1. Faktaindsamling ved uheld. Sikringsanlæg
Udgivet 01.10.2014 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: GEE Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-184-1 Faktaindsamling ved uheld. Sikringsanlæg Udgivet 01.10.2014 Side 2 af 15 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereTeknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner
Teknisk Meddelelse Nr. 67 / 06.11.2014 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder reglerne for hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner skal potentialudlignes.
Læs mereBanenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav
BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014
Læs mereArbejder på Kystbanen i 2017 & 2018
Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018 Sporfornyelse mellem Klampenborg og Helsingør 25.11.2016 1 Kystbanen trænger til renovering Sporrelaterede fejl på Kystbanen 2012-2015 300 0,00% 250 200 0,20% 0,40%
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
24/2018 27.09.2018 Gyldig fra: 06.10.2018 Gyldig til: 05.10.2019 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted SSB 20-2018 ophæves. TIB strækning 25. Stationer med transitionsområder. Bestemmelser for
Læs mereBanedanmarks redegørelse for iværksatte tiltag i forhold til Trafikstyrelsens tilsynsrapport af 09.12.2005
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 209 Offentligt Notat 12.01.06 Banedanmarks redegørelse for iværksatte tiltag i forhold til Trafikstyrelsens tilsynsrapport af 09.12.2005 Trafikstyrelsen har med notatet
Læs mereBanenorm BN Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer
BN1-38-6 Udgivet: 01.01.2019 Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T. Scheuer Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer Banenorm BN1-38-6
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
15/2016 Fordeling: Som SR 24.11.2016 Gyldig fra: 28.11.2016 Gyldig til: 31.03.2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted Gentofte - Lyngby. Teknisk og reglementarisk grænse mellem HKT og CBTC
Læs mereAflåsning af sporskifter med låsebolte
Aflåsning af sporskifter med låsebolte (Manual) Aflåsning af sporskifter med låsebolte (Manual) Version 2.0 Preben Lyngholt Jensen Kvalitet & Sikkerhed Telefon prj@bane.dk Trafikal regelsagsbehandler Trafikale
Læs mereEN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast
Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen
Læs merefermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015
fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereSporregler. Rettelsesblade. Det højeste nummer på det sidste udsendte rettelsesblad indskrives: 165 1/ / / /
Sporregler Rettelsesblade Det højeste nummer på det sidste udsendte rettelsesblad indskrives: 49 72 75 76 100 Supplement til 6.06 og 6.08 111 117 125 127 142 152 161 1/10 2006 165 1/9 2007 185 1/03 2008
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereBilag 5.B Ophugning i belægning
Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen
Læs mereBanenorm BN Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse
Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse Banenorm BN2-4-2 Side 2 af 19 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereStrækningsoversigt CBTC
Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5.05.07 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - Udgivelse Strækningsoversigt CBTC
Læs mereJernbanesikkerhedsplan
1. Arbejdsopgave Optagning og ilægning af overgange/overkørsler, samt asfalttering ved disse. 2. Arbejdsområde Hele strækningen 3. Tidspunkt Om dagen i togfri interval, og om natten i togfrit tidsrum Fra:
Læs mereCSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll
CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte
Læs merePas på, på banen for maskinførere
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Målgruppe / kompetence... Målbeskrivelse... Personlige forudsætninger for deltagelse på kurset....1 Uddannelse.... Helbredskrav... Beskrivelse af uddannelsen....1 Generelt....
Læs mereBanedanmarks beslutningsoplæg på sporområdet mv
Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 Banedanmarks beslutningsoplæg på sporområdet mv. 2007 2014 Peter Jonasson, Transport & Energiministeriet Claus Rehfeld Moshøj, Banedanmark 27. August 2007 2 Forudsætninger
Læs mereBanenorm. 11. september 2000 BN Fast afmærkning af sporets tracé BN side 1(21)
11. september 2000 BN-07-01-06-00-00 Fast afmærkning af sporets tracé BN-07-01-06-00-00 Banenorm side 1(21) 11. september 2000 BN-07-01-06-00-00 Indholdsfortegnelse 1 FORORD...3 2 REFERENCER...3 2.1 BANENORMEN
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2019 C(2019) 3561 final ANNEX 3 BILAG til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /... om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014,
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
29/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 08.11.2017 Gyldig fra: 08.11.2017 Gyldig til: 30.09.2018 SSB 28/2017 ophæves TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og
Læs mereBanedanmark - AML AML. Teknisk Drift
Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på
Læs mereResume Analyse af Banestyrelsens sporanlæg
Resume Analyse af Banestyrelsens sporanlæg Atkins Rail, England BSL, Tyskland IBM, Danmark Banestyrelsen Marts 2003 BANESTYRELSEN Pakhusvej 10 Dato 24.03.03 2100 København Ø Notat Analyse af Banestyrelsens
Læs mereSikkerhedsstyringssystem. for. Nordsjællands Veterantog
Sty 000 NSJV side 1 af 5 ssystem for Nordsjællands Veterantog Første revision startet 29-11-2011 Sidste rettelsesblad 03-04-2012 Sty 000 NSJV side 2 af 5 Dokumenter som indeholder betegnelsen DVF styres
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAML. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 2 9 10 11 14 15 16 17 18 19 20 21 24 25 31 32 33 34 35 36 41 42 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 29.05.2019 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad udgives
Læs mereInstruktionbog. Winches
Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK Instruktionbog Winches Index: VILKÅR:... 3 BRUGSOMRÅDE:... 3 SIKKERHED OG SUNDHED:... 4 FORHOLDSREGLER VED STRØMSVIGT:... 5 OPBEVARING OG
Læs mereVejledning vedr. godkendelse af eksisterende køretøjer uden en ibrugtagningstilladelse
Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 3338 1439 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Vejledning vedr. godkendelse af eksisterende køretøjer uden en ibrugtagningstilladelse Notat
Læs mere86 - Spærring af spor. AIS I 86 og 73 Spærring af spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I
86 - Spærring af spor AIS I 86 og 73 Spærring af spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I HUSK! Et spor er ikke spærret før, der er udvekslet en klar og tydelig melding om dette mellem SR arbejdsleder
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen 1)
BEK nr 575 af 25/05/2010 Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin. Trafikstyrelsen, j.nr. T691-000138 Senere ændringer til forskriften
Læs mere3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering
Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er
Læs mereBanenorm BN Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer
Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer Banenorm BN1-38-5 Udgivet: 01.04.2016
Læs mereBanenorm BN Ballast og underballast. Materialekrav.
BN2-19-3 Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T Scheuer Ballast og underballast. Materialekrav. Banenorm BN2-19-3 Udgivet:
Læs merejusteringer kan være farlige og bør udføres af kvalificeret/uddannet personer.
Side 1 Side 1-2 Side 4 Vedlagt SIKKERHED INSTALLATIONSVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSESPLAN BORTSKAFFELSE EF OVERENSTEMMELSESERKLÆRING MOTOR INSTALLATIONSVEJLEDNING - Stykliste på motorindhold - Brugervejledning
Læs mereOptimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner. Jesper Thorsen Kim Bang Salling
Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner Jesper Thorsen Kim Bang Salling Hvem er nu det? Kandidatstuderende ved DTU Transport Studentermedhjælper hos DSB (Langsigtet Planlægning) Normalt
Læs merebanedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler
banedanmark Trafikale Regler 18.09.2017 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR og SIN pr. 01.10.2017 SR 64 Pr. 01.10.2017 tages et nyt system til håndtering af oplysninger om farligt gods (RID) i
Læs mere