Afslutning af sygedagpengeprojektet Ringkøbing-Skjern 1. december 2015 til 30. november 2016

Transkript

1 Afslutning af sygedagpengeprojektet Ringkøbing-Skjern 1. december 2015 til 30. november 2016 Formålet med projektet: - Implementering af metoden Den Røde Tråd med fokus på struktureret og systematisk sagsbehandling - Sikre sygemeldte borgeres ret til faglig korrekt sagsbehandling - Kompetenceudvikling af jobrådgiverne - Færre borgere på sygedagpenge og i kortere periode 1. Statistik Der er udarbejdet statistik for hele 2015 og en statistik for 2016 og de foregående år. Der er sammen med statistikken for 2016 en oversigt over, hvad sygedagpengesagerne er afsluttet til. Der er tale om en meget detaljeret statistik, der ikke er lavet tidligere. I 2015 er der afsluttet i alt sygedagpengesager heri er indregnet både raskmeldinger til job, A- kasse, uddannelse, revalidering, ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I 2016 er der afsluttet i alt sager pr. 1. december I uge 49 i 2015 var der 760 løbende sager over 4 uger. I samme uge i 2016 var antallet 481 løbende sager over 4 uger. Endvidere ses et markant fald i den gennemsnitlige varighed for en sygedagpengesag. I december 2015 var den gennemsnitlige varighed på 29,2 uger dette er i december 2016 reduceret til 22,6 uger. Den gennemsnitlige varighed er væsentlig under andre sammenlignelige kommuners, og det har en stor betydning for dels borgernes oplevelse af, at der tages hånd om deres sag, men naturligvis også en særdeles stor betydning for det kommunale budget. Det ses således, at der i uge 49 i 2015 var 146 sager over 52 uger, mens dette i samme uge i 2016 var faldet til 54 sager. Der er således tale om en reducering på næsten 100 løbende sager. Der vedlægges endvidere statistik for revalideringssager. Det fremgår her, at der i 2015 blev påbegyndt 50 revalideringssager fra sygedagpenge mens det på opgørelsestidspunktet for 2016 var påbegyndt 41 revalideringssager fra sygedagpenge. Der skal her gøres opmærksom på, at der procentvis i forhold til antallet af sygedagpengesager er tale om en stigning i antallet af revalideringssager, da det samlede antal sygedagpengesager er reduceret med 280 løbende sager. 2. Faglige og organisatoriske perspektiver: Tidlig indsats Pr. 1. december 2016 blev der sat stort fokus på den tidlige indsats. Dette ud fra det perspektiv, at jo tidligere der bliver taget kontakt til en sygemeldt og der bliver iværksat relevante beskæftigelsesrettede tiltag, jo større er sandsynligheden for, at den sygemeldte fastholdes til arbejdspladsen/hurtigere og bedre vender tilbage til arbejdsmarkedet.

2 Den tidlige indsats i Ringkøbing-Skjern Kommune omfatter nu 2 erfarne jobrådgivere, der kontakter alle sygemeldte borgere, hvor der ikke fremgår en raskmeldingsdato af oplysningsskemaet ved oprettelsen af sygemeldingen. Kontakten foregår telefonisk og sker så snart der er modtaget oplysningsskema fra borgeren hvilket vil sige inden for de første 4-5 uger fra første sygedag, såfremt anmeldelsen er sket rettidig fra arbejdsgiver eller A-kasse. Borgerne opfordres ved denne første kontakt til at tage kontakt til deres faglig organisation med henblik på at få et etableret samarbejde mellem borger, Jobcenter og de faglige organisationer helt fra begyndelsen af sygemeldingen. Det er op til borgerne om de følger opfordringen, men det er indtrykket, at mange borgere tager kontakten til den faglige organisation. I nogle tilfælde aftaler borgeren med den faglige organisation, at borgeren selv holder fagforeningen orienteret om forløbet, men ofte er den faglige organisation med til samtaler under hele sygeforløbet. Den sygemeldte spørges dybere ind til årsagen til sygemeldingen, behandlingsplanen, samt egne forventninger til tilbagevenden til arbejdspladsen/a-kassen. Samtidig orienteres den sygemeldte grundigt om sygedagpengelovens regler og muligheder, herunder mulighed for delvis raskmelding og 56 aftale. Selv om disse muligheder har eksisteret i mange år, er det fortsat nyt for mange sygemeldte borgere, og det vurderes, at der løses en del sygemeldinger helt eller delvist alene på en orientering om ordningernes eksistens. For nogle borgere betyder det, at de kan raskmeldes allerede ved denne første indledende samtale. Borgerne giver udtryk for en positiv overraskelse over, at blive kontaktet af Jobcenteret så hurtigt og de giver ligeledes udtryk for, at det er rart, at Jobcenteret udviser en interesse for dem. Det er således uden tvivl en meget positiv oplevelse for de sygemeldte, når jobrådgiverne i den tidlige indsats kontakter dem. På baggrund af den telefoniske samtale med de sygemeldte borgere, visiteres de ud til et af de 4 teams i afdelingen, såfremt der ikke sættes en dato for raskmelding ved samtalen. Organisering Frem til 30. november 2015 var sygedagpengeafdelingen delt op i teams ud fra de sygemeldtes diagnoser det betød, at der var team for borgere med psykisk sygdom, et for borgere med kræft og hjerneskader samt et for borgere med sygemeldinger begrundet i fysiske lidelser. Det vurderes vigtigt, at jobrådgivernes fokus blev ændret fra diagnose til arbejdsmarked. Det er lægerne, som skal tage sig af diagnoser og behandling, mens jobrådgivernes opgave er at give borgerne de beskæftigelsesrettede tiltag, der er nødvendige for at sikre en hurtig og god tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette skal naturligvis ske i overensstemmelse med sygdommens indflydelse på den enkeltes arbejdsevne Pr. 1. december 2016 ændredes organiseringen i sygedagpengeafdelingen, så de enkelte teams blev sammensat ud fra de sygemeldtes borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart forud for sygemeldingen samt varigheden af sygedagpengesagerne. Det betød, at der blev sat fokus på at fastholde de sygemeldte borgere, som havde ansættelse ved sygemeldingens begyndelse, og hvor det gav mening at tale arbejdspladsfastholdelse med borger og arbejdsgiver. Dette har medført en tættere kontakt mellem jobrådgiverne i sygedagpengeafdelingen og arbejdspladserne, idet der er kommet et markant øget fokus på brugen af rundbordssamtaler. Arbejdsgiverne inddrages fra begyndelsen af sygemeldingerne i alle sager, idet der sendes orienteringsbrev ud til alle arbejdsgivere efter første samtale, hvor arbejdsgiver orienteres om, hvad

3 der er aftalt med den sygemeldte som har relevans for arbejdsgiver. De praktiserende læger inddrages også til de rundbordssamtaler, hvor det giver mening med en tværfaglig indsats. I nogle sager har det undervejs vist sig, at den sygemeldte ikke kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejde enten begrundet i de helbredsmæssige forhold, eller som følge af ændringer af forholdene på arbejdspladsen. Her har de sygemeldte skiftet jobrådgiver, dette med henblik på, at de jobrådgivere, som varetager funktionen med arbejdspladsfastholdelse hele tiden har det fokus, og dermed også tiden til at kunne tage ud på arbejdspladserne til rundbordssamtaler eller i øvrigt sikre fokus på tilbagevenden til arbejdspladsen for de sygemeldte. Ændringen af organiseringen betød endvidere, at de sygemeldte borgere, som enten blev sygemeldt fra A-kasse eller som blev opsagt under sygemeldingen blev tilknyttet en af de jobrådgivere, der havde denne målgruppe som arbejdsområde. Hensigten hermed har været at styrke samarbejdet med jobrådgiverne hos de jobklare ledige, da det i mange tilfælde kan skabe større sammenhængskraft for borgerne, at de mødes med den samme plan. Det betyder, at sygemeldte ledige der er i gang med en praktik, kan fortsætte praktikken under sygemeldingen på nedsat timetal, hvis det giver mening at forblive i praktikken. Det betyder også, at en praktik etableret under sygemelding kan afsluttes efter overgang til a-dagpenge, såfremt timetallet er tæt på det, som borgeren skal stå til rådighed for i A-kasseregi. Der har været afholdt 2 møder mellem de to afdelingers medarbejdere, hvilket har givet begge afdelinger en større indsigt i hinandens lovområder og dermed handlemuligheder. Dette har givet et bedre samarbejde mellem afdelingerne, så der nu ofte sker en håndholdt overlevering af de borgere, hvor det vurderes relevant af hensyn til det videre forløb for den enkelte borger. De langvarige sager Før 1. december 2015 blev sygedagpengemodtagere som udgangspunkt hos den samme rådgiver under hele sygeforløbet. Med ændringen af organisationen pr. 1. december 2015 flyttes alle sager til ét team, når det vurderes at den sygemeldte ikke kan nå fuld raskmelding inden for 22 uger. Sager der forlænges ud over de 22 uger flyttes ligeledes til dette team. Det betyder, at borgeren skifter rådgiver under sygemeldingen, hvilket der både er fordele og ulemper ved. Ulempen er, at borgeren skal forholde sig til en ny jobrådgiver, men da jobrådgiveren forud for samtale med borgeren sætter sig grundigt ind i sagsforløbet forud for overdragelsen, vil ulempen blive minimal. Fordelen ved skiftet er, at jobrådgiverne er skarpe på, at grundlaget for forlængelse er til stede, at fokus på hvad der skal til for at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet/arbejdspladsen er ligeledes skarpt. Endvidere er det oplevelsen, at det at der kommer nye øjne på en sag også kan være godt for både den enkelte borger men i særdeleshed for det videre sagsbehandlingsarbejde. Selvom der er tale om langvarige sager, er der stadig mange rundbordssamtaler på arbejdspladserne, hvor jobrådgiver sammen med borger og arbejdsgiver har fokus på tilbagevenden til arbejdspladsen både via praktik og delvis raskmelding. Ved disse langvarige sagsforløb vil der ofte være behov for at inddrage andre både eksterne og interne aktører. Der er således ofte kontakt til Børn & Familie, Hjerneskadeteamet og Kræftrehabiliteringsforløbet, der ofte inddrages i sygedagpengesagerne. Der er et tæt og kontinuerligt samarbejde med Hjerneskadeteamet, der fortsat prioriteres højt. Der er endvidere 2 jobrådgivere tilknyttet Sundhedscenteret, hvor de underviser borgere på Kræftrehabiliteringsforløbet og på Mestring & Motionsforløbet i sygedagpengelovens regler og muligheder.

4 Da det ofte er de langvarige sager, der ender ud med at skulle forelægges Rehabiliteringsteamet, er der ligeledes et tæt samarbejde mellem jobrådgiverne i dette team og jobrådgiveren som skriver sagen til Rehabiliteringsteamet. Det betyder, at jobrådgiverne slipper sagerne, når de er klar til Rehabiliteringsteamet og kan tage nye sager ind, hvor der skal arbejdes i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er dog således, at ved særligt sårbare borgere, kan rådgiverne selv skrive sagerne til Rehabiliteringsteamet. Sager til Rehabiliteringsteamet Før ændringen af organisationen 1. december 2015 blev sager, der skulle forelægges Rehabiliteringsteamet med henblik på ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skrevet af den jobrådgiver, der havde haft sagen hidtil. Da der er tale om et forholdsvist stort skriftligt materiale, der skal udarbejdes og samles, er det et arbejde, der kræver meget tid af den enkelte jobrådgiver. Sager der var klar til at blive skrevet og forelagt Rehabiliteringsteamet kunne derfor i nogle tilfælde ende med at blive unødvendig langvarige, da jobrådgiverne manglede den fornødne tid til at samle og skrive sagen. I forbindelse med ændring af organisationen blev det besluttet, at samle sager der er klar til at blive forelagt Rehabiliteringsteamet hos én medarbejder. Dette med henblik på dels at sikre en faglig ensartethed i sagerne til Rehabiliteringsteamet, dels at sikre en hurtig behandling af sagerne på Rehabiliteringsteamet. Ændringen af organisationen på dette område har betydet, at så snart en borger har afsluttet et afklarende forløb og sagen er vurderet klar til at blive forelagt Rehabiliteringsteamet med henblik på enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, overgives sagen til den medarbejder, som skal skrive og samle sagen. Medarbejderen indkalder borgeren til en samtale, hvor rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes eller ajourføres og derefter sendes sagen til rehabiliteringsteamet. Denne ændrede arbejdsgang har betydet en markant reduceret sagsbehandlingstid i disse sager. Borgerne indkaldes inden for 1-2 uger efter overdragelse til skriveren, og sagen sendes umiddelbart herefter videre til Rehabiliteringsteamet. Der går således ikke måneder med at få sagen skrevet, sådan som det tidligere var tilfældet i denne type sager. Det har endvidere betydet, at Rehabiliteringsteamet oplever en markant bedring i det materiale de får tilsendt, da der nu er en langt højere faglig ensartet standard i sagerne, og såfremt der skal ændres noget i behandlingen af sagerne, er det kun én og ikke flere medarbejdere i Sygedagpengeafdelingen, der skal inddrages. Der er således tale om både en hurtigere sagsbehandling, en højere faglig standard og en mere smidig sagsbehandling i disse sager. Revalidering Før ændringen af organisationen den 1. december 2015 var det den enkelte jobrådgiver, der varetog dels vurderingen af en borgers ret til revalidering, udarbejdelse af revalideringsplanen, samt i de tilfælde der var behov for ekstra støtte under et revalideringsforløb også varetog samtaler omkring opfølgning på revalideringsforløbet. En del jobrådgivere syntes, at revalideringsbestemmelserne var vanskelige at håndtere, hvilket kunne betyde at revalidering enten ikke blev anvendt i alle de tilfælde, hvor det reelt kunne være muligt, dels betød det en meget forskellig tilgang til brugen af revalideringsmulighederne. Med ændringen af organisationen blev revalideringssagerne, herunder sager hvor jobrådgiver og en borger tænker, revalidering kunne være en mulighed samlet hos to jobrådgivere. Disse to rådgivere

5 overtager sygedagpengesager, hvor det er vurderet af hidtidig jobrådgiver, at der er grundlag for at omfatte den sygemeldte af revalideringsbestemmelserne. De to revalideringsrådgivere sikrer, at grundlaget for revalidering er til stede, udarbejder jobplanen sammen med borgeren, og indhenter de helbredsoplysninger, der skal være i sagen. Efter borgeren er gået i gang med revalideringsforløbet kan der opstå behov for at tale med en rådgiver, her er det igen én af de to revalideringsrådgivere, der tager samtalen med den pågældende borger. Ændringen har betydet, at der nu er en ensartet sagsbehandling af revalideringssagerne, der er et større fokus på fordelene og mulighederne med revalideringsbestemmelserne og sagsbehandlingen sker ligeledes hurtigere, da der er tale om to rådgivere med specialiseret viden inden for revalideringsområdet og de kan derfor hurtigere vurdere grundlaget for revalidering i de enkelte sager. Endvidere betyder ændringen med to specialiserede rådgivere på området, at der nu sikres en højere faglighed i sagerne. Løbende revalideringssager hvor det undervejs viser sig, at der ikke er grundlag for fortsat revalidering, tages der hurtigt hånd om, og der laves enten en ny jobplan eller den pågældende borger skifter forsørgelsesgrundlag. Som det fremgår af vedhæftede oversigter, blev der i 2015 iværksat 50 nye revalideringsforløb fra sygedagpenge, mens der pr. 1. december 2016 er iværksat 41 revalideringsforløb. Der skal her gøres opmærksom på, at dette er en procentvis stigning, da der er ca. 300 færre løbende sygedagpengesager i indeværende år. Der vil også fremadrettet være en høj grad af fokus på muligheder for revalidering til sygemeldte borgere, men også i højere grad end nu et fokus på revalidering inden borgerne sygemeldes. Kompetenceudvikling En væsentlig del af formålet med projektet har været at sikre en udvikling af jobrådgivernes faglige kompetencer. Der har været iværksat flere forskellige tiltag til at sikre denne udvikling. Der har været iværksat sagsgennemgange med nogle af jobrådgiverne, ud fra deres egne ønsker. Her er sager gennemgået individuelt med rådgiveren, hvor der er drøftet formål og mål i de enkelte sager. Herigennem er opnået en langt højere skarphed på, hvilke beskæftigelsesrettede tiltag der kan/skal iværksættes på hvilket tidspunkt og med hvilket formål. Endvidere er der sat fokus på de væsentligste bestemmelser i sygedagpengeloven; 7 og 27. De medarbejdere der har indgået i dette individuelle kompetenceudviklingsforløb giver udtryk for, at de selv oplever, at de har opnået en meget stor faglighed i deres arbejde. Fokus i gennemgangen har været at omsætte metoden, Den Røde Tråd, til praksis for den enkelte rådgiver. Det er tydeligt, at rådgiverne har opnået en højere faglig standard i deres skriftlige arbejde, hvilket de også selv har bemærket. Endvidere har der været sagsgennemgange i ét team, hvor vi med faste intervaller gennemgår de sager, hver især aktuelt har på deres sagsstammer. Her drøftes berettigelse til sygedagpenge, samt hvilke tiltag der er/skal iværksættes i de konkrete sager. Som et andet aspekt i kompetenceudviklingen, er der udarbejdet skabeloner til støtte for rådgivernes daglige sagsarbejde. Der er lavet skabeloner til f.eks. opfølgningsnotatet efter en opfølgningssamtale, til brug ved henvisning til beskæftigelsesrettede tilbud, til de breve hvor Workbase ikke har lavet standard-skabeloner og mange flere. Hensigten med disse skabeloner er, at sikre en ensartet faglighed i sagsbehandlingen, til gavn for borgernes retssikkerhed og samtidig til lettelse af sagsarbejdet for rådgiverne. Derudover er hensigten

6 at hæve det faglige niveau for alle jobrådgiverne og sikre en ensartethed i sagsbehandlingen med de individuelle hensyn, som skal tages i de enkelte sager. Det er endvidere hensigten, at det bliver tydeligt for borgerne, hvad formålet med det videre sagsforløb er og hvor langt er den enkelte er i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig har der været afholdt Faglig Refleksion ca. en gang om måneden for rådgiverne i Sygedagpengeafdelingen. Faglig Refleksion er en times undervisning med udgangspunkt i enten en case eller en principafgørelse fra Ankestyrelsen. Undervisningen har primært haft som formål at sikre en ensartet tolkning af hhv. 7 og 27 i sygedagpengeloven, men vil efter nytår også omhandle andre emner herunder revalidering, mentorordningen m.v. Konklusionen på denne del er, at både den faglige ledelse i afdelingen og jobrådgiverne selv kan se, at der er sket en markant optimering af sagsbehandlingen. Rådgiverne udtaler, at de kan mærke, at der stilles større krav til deres skriftlighed fra den faglige ledelses side, men at de også kan se, at det giver rigtig god mening for både dem og borgerne. Rådgiverne giver endvidere udtryk for, at de har stor glæde af de skabeloner og arbejdsgangsbeskrivelser der er lavet, da det giver dem en sikkerhed for, hvordan de skal handle i de enkelte sager. Jobrådgiverne har endvidere givet udtryk for, at de med sygedagpengeprojektet har oplevet et generelt fagligt løft, som de oplever kommer borgerne til gode i deres videre forløb. Det er også værd at bemærke, at arbejdsmiljøet i afdelingen er bedret grundet færre sager til hver jobrådgiver og som følge af, at de oplever, at de kan nå at lave et ordentligt fagligt arbejde grundet mere tid til hver sag. De giver udtryk for, at de udarbejdede skabeloner og retningslinjer giver dem tryghed og sikkerhed i deres sagsarbejde. Det bemærkes endeligt, at der ikke har været nogen sygemeldinger blandt rådgiverne begrundet i stress og at der i det hele taget er et generelt lavt sygefravær i afdelingen. 3. Perspektiver før og efter Det er vurderingen, at der med ændringen af organisationen pr. 1. december 2015, herunder et stærkt reduceret sagstal pr. medarbejder, en højere grad af specialisering og et stort fokus på bevidsthed hos rådgiverne om hvilke tiltag, der sættes i gang hvornår; er opnået nogle markante fremskridt i det samlede faglige niveau i afdelingen. Før 1. december 2015 var indtrykket, at hver jobrådgiver forvaltede egne sager efter, hvad man hver især fandt hensigtsmæssigt. Der var således en meget stor diversitet i, om den enkelte rådgiver iværksatte revalideringsforløb, fik skrevet sager til Rehabiliteringsteamet og iværksat beskæftigelsesrettede tiltag, når der var behov herfor. Der var endvidere kun ganske få skabeloner/arbejdsgangsbeskrivelser, hvilket betød en forskellighed i forhold til brug af tilbud m.v. Det var ligeledes indtrykket, at det ikke var borgerens arbejdsmarkedsperspektiv som var jobrådgivernes fokusområde. Der imod var der et noget ensidigt fokus på borgernes helbredsmæssige situation. Der er med implementeringen af Den Røde Tråd sat stort fokus på borgernes ansvar for eget liv og på borgernes arbejdsmarkedsperspektiv. Det er tydeligt ud fra beskrivelserne i opfølgningsplanerne efter 1. december 2015, at der nu tales meget konkret arbejdsmarkedsperspektiv med borgerne.

7 Samarbejdet med KompetenceCenter Ringkøbing var ligeledes særdeles problematisk, idet tilbuddene ikke svarede til det, som jobrådgiverne havde behov for, men der var ikke lavet nogle ensartede aftaler og en adskillelse af de enkelte formål med brugen af KompetenceCenteret. Det var således ikke tydeligt hos rådgiver i Sygedagpengeafdelingen, om der var behov for en aktiv sygemelding, eller om der var behov for en afklaring af en borgers arbejdsevne. Dette medførte, at borgere som ikke var helbredsmæssigt udredt/afklaret, blev sat i gang med afklaring af arbejdsevnen hvilket rådgiverne ikke kunne bruge til noget efterfølgende. Borgerne mente, at de nu havde været i et afklaringsforløb, og forstod derfor ikke, når der blev sat et nyt forløb i gang efterfølgende. Dette skabte naturligvis frustration også hos KompetenceCenteret og andre involverede, når formålet ikke var afstemt på forhånd. Det er vurderingen, at der med igangsættelse af sygedagpengeprojektet nu i høj grad iværksættes beskæftigelsesrettede tiltag med en bevidsthed hos borger, rådgiver og samarbejdspartner om hvad formålet og målet med tiltaget er. Det er endvidere vurderingen, at Ringkøbing-Skjern Kommunes værdigrundlag om borgerens eget ansvar og medinddragelse i egen sag med projektet er blevet meget tydeligt italesat over for både jobrådgivere og borgere, til gavn for borgerne. Det er vurderingen, at der nu er gjort op med tilbud, hvor der ikke er et sikkert formål, som er tydeligt for både borger og samarbejdspartnere og dermed er det meget begrænset, hvad der opstår af frustrationer hos borgerne, der spildes ikke sygedagpengeuger og tilbud, der ikke fører til noget. Det er endvidere vurderingen, at der tidligere var usikkerhed omkring brugen af og formålet med partshøringer af borgere og arbejdsgivere. Der sås således partshøringer, hvor der ikke skulle foretages partshøringer, der sås partshøringer, der ikke levede op til kravene i sygedagpengeloven og forvaltningsloven og der sås partshøringer, hvor der ikke efterfølgende blev truffet afgørelser. Partshøringer og afgørelser var ligeledes mangelfulde eller direkte behæftede med alvorlige lovmæssige fejl hvilket havde store konsekvenser for borgere og arbejdsgivere. Siden 1. december 2015 er kravene til både partshøringer og afgørelser gjort meget tydelige for rådgiverne. Dette har betydet, en langt højere grad af faglighed og en sikring af borgernes retssikkerhed. Der har været undervist i kravene til partshøring og afgørelser, mange partshøringer og afgørelser er læst igennem af den faglige ledelse inden de er blevet sendt ud, med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed og det faglige niveau. Det har betydet, at samtlige afgørelser der er blevet påklaget og sendt til Ankestyrelsen siden den 1. december 2015 alle er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. I flere af sagerne ses det, at Ankestyrelsen henviser til opfølgningsnotater eller direkte til rådgivernes partshøringer og afgørelser i styrelsens egne afgørelser. Der er siden 1. december 2015 sendt 39 sygedagpengesager og tre revalideringssager (klager over ophør af revalidering) til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har indtil videre stadfæstet 21 afgørelser vedrørende ophør af sygedagpenge, en sygedagpengesag har vi taget hjem fra Ankestyrelsen og givet borgeren medhold. 17 sygedagpengesager afventer afgørelse i Ankestyrelsen. I forhold til revalideringssagerne har Ankestyrelsen stadfæstet to af afgørelserne, den tredje sag afventer afgørelse i Ankestyrelsen. Der foreligger ikke en detaljeret opgørelse over sager, der er påklaget og sendt til Ankestyrelsen før 1. december 2015 men det fremgår af den kommunale statistik på Ankestyrelsens hjemmeside, at der i 2015 blev behandlet 46 sager vedr. sygedagpenge fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Her af er de 38 blevet stadfæstet, mens afgørelsen i otte sager er enten ændret, hjemvist eller afvist af Ankestyrelsen.

8 Det må formodes, at idet samtlige påklagede sager efter den 1. december 2015, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse i, er blevet stadfæstet, da er den lovmæssige håndtering af sygedagpengesagerne fuldt tilfredsstillende. 4. Perspektiverne efter 1. december 2016 Fastholdelse og forebyggelse Der ses et stort potentiale i at udvikle forebyggelses- og fastholdelsesindsatsen på arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunens to fastholdelseskonsulenter har opbygget et godt netværk og en fin kontakt med mange virksomheder. Det ses imidlertid, at en række mindre og mellemstore virksomheder har et mindre kendskab til mulighederne for fastholdelse og forebyggelse. Det kunne således være meningsfuldt, at sikre flere arbejdsgivere kendskab til mulighederne inden for forebyggelse og fastholdelse, med henblik på at minimere antallet af sygemeldinger og alternativt sikre så kort en sygemeldingsperiode som muligt, via mulighederne i de Sociale kapitler, Sygedagpengeloven og lov om en Aktiv Socialpolitik. Der ses endvidere muligheder for at udbygge samarbejdet i forhold til de jobklare ledige yderligere, og gøre overgangen mellem sygedagpenge og A-kasse dagpenge endnu mere smidig. Her kan flere fællessamtaler og øget brug af igangværende praktikker m.v. tænkes ind i sagsbehandlingen. Dette ligeledes med henblik på enten at undgå sygemeldinger, eller gøre sygemeldingsperioden så kort som muligt. Endelig ses et potentiale i forhold til områdets praktiserende læger. Her ses en mulighed for via oplysning om muligheder og begrænsninger i sygedagpengeloven, muligheder for revalidering og ordninger til fastholdelse på arbejdspladserne, at give lægerne et alternativ til passive sygemeldinger. Faglige og organisatoriske perspektiver Da der har været tale om ganske store både organisatoriske og faglige ændringer med indførelsen af metoden, vil der også fremadrettet være muligheder for udvikling af dels den organisatoriske og det faglige niveau. Det er således forventningen, at den fulde effekt af ændringerne først vil være slået helt igennem i løbet af det kommende år eller to. Der vil løbende skulle ske en fortsat udvikling af metoden de enkelte teams har påbegyndt udvikling af metoden i forhold til deres respektive målgrupper, og denne udvikling vil der blive fulgt op på. Der ses endvidere behov for fortsat italesættelse af intentionerne med Den Røde Tråd, herunder fokus på bevidsthed hos jobrådgiverne omkring formål med beskæftigelsesrettede tiltag og timingen i forhold til hvornår der sættes et beskæftigelsesrettet tiltag i gang. Der skal også fortsat være fokus på vigtigheden af et struktureret sagsarbejde og jobrådgivernes mestring af sagsstammerne. Det faglige niveau skal ligeledes fortsat sikres og øges via sagsdrøftelser, faglig refleksion med forskellige relevante emner og fokus på lovgivningen samt principafgørelser. Der skal endvidere være løbende fokus på opbygningen af organisationen er der det rette antal jobrådgivere med de rette kvalifikationer i de enkelte teams, eller opstår der behov for at flytte medarbejdere til et andet team og udvikling af fagligheden i forhold til målgrupperne. Det er væsentligt, at der opretholdes en skarphed på lovgivningen og de ændringer der måtte komme, så sagsgange tilpasses i umiddelbar forlængelse af en ændret lov eller ændret praksis.

9 Jobafklaringsforløb Antallet af sager på jobafklaringsforløb er steget i løbet af det seneste år. Dette var forventeligt, som følge af at flere sygedagpengesager, hvor der var bevilget forlængelse, ville blive stoppet begrundet i en tættere opfølgning på sygedagpengeforløbene herunder overholdelse af rettidighed og en tæt opfølgning på, om der fortsat er et grundlag for forlængelse, efter sagerne er forlænget. Endvidere er der fra Ankestyrelsen kommet klarere udmelding på bl.a. tolkning af forlængelsesbestemmelserne, og afgørelser omkring afbrydelse af bevilgede forlængelser i sygedagpengesagerne. Dette har også betydet, at flere sager end tidligere er blevet ændret fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb helt i overensstemmelse med både lovgivning og Ankestyrelsens praksis. Det er vigtigt at understrege, at før ændringen af sygedagpengeloven pr. 1. juli 2014 ville disse borgere være overgået til kontanthjælp. Der er således ikke tale om en række nye sager på beskæftigelsesområdet, men derimod en ændring af forsørgelsesgrundlaget. En del af disse borgere, ville før lovændringen ikke have været berettiget til en ydelse, da kontanthjælpen beregnes ud fra ægtefælles indtægt og egen formue. Borgere på jobafklaringsforløb bliver ikke modregnet for ægtefælles indtægt eller egen formue. Siden sommeren 2016 har der i teamet, der varetager jobafklaringsforløbet været arbejdet med metodeudvikling og der er tilført ekstra ressourcer i form af en vikar til sagsbehandling og en jobkonsulentvikar til opfølgning på igangværende praktikker. Endvidere har der i november været undervisning i de lovmæssige bestemmelser, der regulerer området. Der er fra 1. december 2016 sat ekstra fokus på metodeudviklingen, da der endnu ikke kan ses en effekt af dels metodearbejdet eller af de ekstra tilførte ressourcer. Det er aftalt med faglig koordinator og de berørte jobrådgivere, at der ses dybere på metodemuligheder, herunder om mulighederne for at udnytte revalideringsbestemmelserne kan øges. Der ses ligeledes konkret på, om der kan laves forløb for borgerne på jobafklaring på f.eks. KompetenceCenteret, hvor borgerne inddrages mere aktivt i deres egen sag. Der kan også være muligheder for at optimere for eksempel opgaverne med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del dette for at frigøre tid hos jobrådgiverne til at afholde flere målrettede samtaler, hvor der sættes fokus på borgernes arbejdsmarkedsperspektiv. Borgerne på jobafklaringsforløb er som udgangspunkt tæt på arbejdsmarkedet, hvorfor det er væsentligt at fastholde borgernes arbejdsmarkedsperspektiv. Der ses også at være borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, her skal der i højere grad tænkes i ressourceforløb for at afdække mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på længere sigt enten på ordinære eller særlige vilkår. Tankegangen og den strukturerede tilgang i Den Røde Tråd, som er blevet implementeret i sygedagpengesagerne, skal implementeres i lige så høj grad i jobafklaringsforløbene. Dette da det uanset borgernes forsørgelsesgrundlag er væsentligt, at der arbejdes struktureret og systematisk, med en tydelighed over for borgerne omkring formål med de iværksatte beskæftigelsesrettede tiltag. Jobrådgiverne og den faglige koordinator for jobafklaringsforløbet er meget interesserede i, at der arbejdes mere med metodeudvikling og muligheder for at nedbringe antallet af borgere på jobafklaringsforløb alternativ at forløbene bliver af så kort en varighed som muligt. Der er således et meget positivt udgangspunkt hos medarbejderne til at optimere både det faglige niveau og arbejde med metodeudvikling inden for jobafklaringsforløb.