HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK
|
|
- Mia Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK REMEO Vejlefjord
2 Siden 1990 er antallet af patienter med behov for respiratorisk hjælp i Danmark steget markant. I 1990 var der 200 patienter med behov for respiratorisk hjælp, hvoraf 50 var egentlige respiratorpatienter. I 2011 var antallet af patienter, der var tilknyttet et respirationscenter steget til 3500, heraf ca. 540 egentlige respiratorpatienter med hjælperhold. Antallet stiger ikke længere så voldsomt, men behovet for respirationshjælp er stadigt stigende, fordi flere patienter lever længere, og fordi flere patientgrupper nu bliver tilbudt behandling med respirator. Der er ventetider på at blive indlagt på to af de tre respirationscentre i Danmark, og der er patienter, der optager plads på intensivafdelinger, selvom de er færdigbehandlede for det, der kræver intensiv terapi. Samtidig er der patientgrupper, der mangler gode rehabiliterende og palliative tilbud. Derfor er der behov for et tilbud, som kan afhjælpe ventetiderne og tilbyde ophold for patienter på et specialiseret pleje- og rehabiliteringscenter. REMEO Vejlefjord er et rehabiliterings- og plejecenter for respiratorpatienter med højt specialiseret personale og udstyr. REMEO Vejlefjord er økonomisk konkurrencedygtig og kan hjælpe med at afvikle ventetider på respirationscentre samt tilbyde aflastningsophold og ophold, der hjælper respiratorpatienter med en gradvis tilpasning til livet i hjemmet. Derudover kan REMEO Vejlefjord også tilbyde palliative ophold til respiratorpatienter. REMEO Vejlefjord er derfor et godt tilbud og supplement, som kan hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, som påvirker patienterne, og som forhøjer omkostningerne for regionerne. 1
3 INDHOLD 1. Hvad er udfordringerne? Stigende behov for behandling af respiratorbrugere Lange ventetider på respirationscentre øger pres på intensivafdelinger Respiratorpatienter er meget omkostningstunge Lang oplæring og besværlig rekruttering af hjælpere 6 2. Hvordan kan nyt rehabiliteringsog plejecenter imødekomme udfordringerne? Store besparelser ift. hospitalsindlæggelser Lette overgang mellem indlæggelse på intensiv og ophold i eget hjem Tilbud om rehabilitering og palliativ pleje REMEO Vejlefjords to modeller 14 2
4 1. HVAD ER UDFORDRINGERNE? Respiratorbrugere er en udfordring for sundhedsvæsenet, fordi de er omkostningstunge, der er et stigende behov for behandling, og der er ventetider på indlæggelse på respirationscentrene. Samtidig er der for en del respiratorbrugere behov for bedre tilbud om palliativ pleje. For nogle patientgrupper gælder det, at brug af en respirator på et tidspunkt bliver til et spørgsmål om liv eller død. Det gælder fx en stor gruppe af patienter med en muskelsvindsygdom. Muskelsvind er uhelbredelig, men med behandling og brug af respirator kan mange af patienterne leve et langt liv. Den alvorligste muskelsvindsygdom er ALS. Den dør man af efter 1-5 år, mens andre muskelsvindpatienter lever i mange flere år. For en del ALS patienter kommer der et tidspunkt i deres sygdomsforløb, hvor de er så svækkede og pleje- og behandlingskrævende, at det ikke længere er optimalt for dem eller deres familie, at de bor i eget hjem, og hvor de får brug for et andet bosted. Andre sygdomme, der på et tidspunkt ofte kræver, at patienterne har brug for specialiseret pleje og rehabilitering, er: Lungesygdomme fx KOL Traumepatienter fx rygmarvsskader og hjerneskader Neurologiske sygdomme fx pga. tumor Stigende behov for behandling af respiratorbrugere I 2014 var der ca. 530 respiratorbrugere med hjælperhold i Danmark, næsten ligeligt fordelt mellem Øst- og Vestdanmark. Selvom antallet af respiratorbrugere kun er meget svagt stigende, er behovet for pladser på respirationscentrene stigende og vil fortsætte med at være det i nogle år endnu. Det hænger sammen med, at tidlig behandling med respirator er livsforlængende, og derfor lever flere respiratorpatienter i flere år og vil ind imellem have brug for indlæggelse, behandling og oplæring af nye hjælperhold. 3
5 Patienter med lungesygdomme optager ikke pladser på respirationscentrene, men mange af dem har i perioder brug for non-invasiv ventilation. Det er behandling med maske enten til brug om natten, til brug for at løsne slim, som assistance til hoste eller iltbehandling. Der er ca mennesker med KOL i Danmark, og hvert år dør ca af KOL. Der er årligt indlæggelser på danske hospitaler pga. KOL. Mange af disse patienter får på et tidspunkt behov for en palliativ indsats. Ifølge Lungeforeningen er der stor mangel på palliative tilbud til netop KOL-patienter. Mange KOL-patienter får også brug for rehabilitering i løbet af deres sygdomsforløb, fx i form af støtte til at kunne klare sig selv efter et hospitalsophold. I forhold til KOL-patienter er der alt for få pladser på de lungemedicinske afdelinger. Faktisk er der kun plads til ca. halvdelen af de lungepatienter, der har behov for indlæggelse. Overbelægningen på lungemedicinske afdelinger er på 130 %. Det medfører, at en del patienter stadig er syge, når de bliver sendt hjem, da de i gennemsnit kun har 5,5 liggedage, selvom mange har behov for flere dages indlæggelse Lange ventetider på respirationscentre øger pres på intensivafdelinger Der er tre respirationscentre i Danmark, Respirationscenter Øst (RCØ), Respirationscenter Vest (RCV) og Respirationscenter Syd (RCS). Der er i alt 27 sengepladser på de tre centre tilsammen, og der er ventetider på indlæggelse på to af de tre respirationscentre. I mange tilfælde ligger færdigbehandlede patienter på intensiv afdelinger og venter på en ledig plads på respirationscentret. Det er frustrerende for patienterne og tager pladser op for andre patienter, der har behov for at komme på en intensiv afdeling. Hvis der ikke er plads til, at patienterne bliver på intensiv, mens de venter, risikerer de at blive flyttet rundt på afdelinger, der måske ikke har den fornødne kompetence til at behandle dem og er spild af penge. Dyrt og dårligt. - Ole Nørregaard, overlæge Respirationscenter Vest Aarhus Universitetshospital I 2012 var den gennemsnitlige ventetid på RCV og RCØ 10,5 måneder. Ventetiderne er heldigvis faldet siden 2012, fordi der er kommet flere sengepladser, og Respi- 4
6 rationscenter Syd er åbnet. Men der er stadig ventetid på at få en plads på to af respirationscentrene. Det er respirationscentrene, der oplærer nye hjælperhold til respiratorbrugere. Respirationscenter Antal senge Ventetid på Indlæggelse Vest måneder Øst måneder Syd 3 Ingen ventetid 1.3. Respiratorpatienter er meget omkostningstunge Respirationskrævende patienter koster meget i sundhedsudgifter for regioner og kommuner, både når de får behandling i eget hjem, og når de er indlagt. Hans Keiding, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet har lavet en skønsmæssig vurdering af omkostningerne ved respiratorbehandling i hjemmet, baseret på det mindste acceptable ressourceforbrug og prissat efter gældende priser og lønninger i Alle beløb i figuren nedenfor indeholder udgifter til løn med overvågning i alle døgnets 24 timer til fem medarbejdere på årsbasis. I eksempel 2 er der også indregnet vikardækning 150 dage pr år. I det tredje eksempel er der skønnet, at 200 ud af 1000 patienter får komplikationer, som kræver indlæggelser fem gange i årets løb. Dertil er skønnet udgifter til apparatur, utensilier og laboratorieanalyser i alle eksemplerne. Omkostninger ved pleje i hjemmet 1. Ukomplicerede tilfælde Ingen ekstra omkostninger 2. Ukomplicerede tilfælde inklusiv vikardækning 3. Inklusiv lejlighedsvise indlæggelser Udgift pr døgn, kr. Årlig udgift, kr , , , , , ,40 5
7 Respiratorpatienter med hjælperhold har i nogle tilfælde indlæggelser på intensivafdelinger og på respirationscentrene forud for oplæring af hjælperhold. Det sker fx, når de er i venteposition. Indlæggelse på respirationscentre og intensivafdelinger er omkostningstunge, som det ses i nedenstående figur. Omkostninger ved Indlæggelse (2012) Intensiv afdeling Respirationscenter Udgift pr døgn kr Lang oplæring og besværlig rekruttering af hjælpere Det tager 3-6 uger at lære et nyt hjælperhold op på respirationscentrene. I den periode er respiratorbrugeren indlagt på respirationscentret. Det kan tage tid at rekruttere et hold af nye hjælpere, og mens en patient venter på det, er han eller hun ofte indlagt på en intensiv afdeling, og det er dyrt. De respiratorbrugere, der har hjælpere, har hver 5-6 hjælpere eller flere. Det svarer til, at der er ca hjælpere, og at der er behov for oplæring af ca. 600 nye hjælpere hvert år. Af og til er det nødvendigt at lære nye hjælperhold op til den samme patient, fordi der er udskiftning eller sammenbrud af et helt hjælperhold. Det kan være en udfordring i sig selv at rekruttere hjælpere til et nyt hold, fordi det nogle gange tager lang tid. Nogle patienter er sværere at rekruttere til end andre, fx hvis de er svært handicappede og meget plejekrævende. 6
8 Der er nogle ALS-respiratorbrugere, der har været i respirator gennem længere tid, hvor det tager meget lang tid at rekruttere nye hjælpere eller evt. at uddanne et helt nyt hold på 6-7 hjælpere. Årsagen til dette kan være mangeartede, men ofte er det fordi sygdommen er langt fremskreden (f.eks. vanskeliggjort kommunikation med staveplade ellers adfærdsændringer hos personen), og fordi det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i hjemmet kan være en stor udfordring for selv faguddannet personale. Fastholdelse af hjælpere i sådanne situationer kan være vanskeligt. Indtil det fulde hjælperhold er ansat, optager personen med ALS en plads på en anæstesiintensivafdeling, hvilket i værste fald kan tage måneder. - Ole Gredal, overlæge på RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Når først et hjælperhold er oplært, sker efterfølgende oplæring af nye enkelte hjælpere ved sidemandsoplæring. Det kan føre til ringere kvalitet i plejen over tid, som denne historie bevidner: Det er forfærdeligt, når der opstår sammenbrud i hjælperholdene. Min datter har ligget i sengen og haft fremmede nattevagter, der ikke kunne kommunikere med hende, fordi hun kun kan kommunikere med øjnene. Det skaber så meget forvirring og usikkerhed. Jeg har adskillige gange sovet på en sofa i stuen for at være til rådighed om natten, når der har været fremmede vagter. - Pårørende til ALS-patient Det er ofte også en udfordring for meget plejekrævende respiratorbrugere, hvis de selv skal ansætte hjælpere og være arbejdsgivere for dem. Sådan er ordningen for ansættelse nogle af hjælpere, mens det for andre er bureauer, der står for rekruttering og fungerer som arbejdsgivere. 7
9 2. HVORDAN KAN NYT REHABILITERINGS- OG PLEJECENTER IMØDEKOMME UDFORDRINGERNE? REMEO Vejlefjord tilbyder en løsning med fokus på rehabilitering, pleje og træning. Det giver mulighed for, at både patienter, pårørende og hjælpere kan blive aflastet, når de har behov for det. REMEO Vejlefjord kan fungere som et supplement til de eksisterende tilbud, så overgangen mellem indlæggelse og ophold i eget hjem bliver lettet. Og så er det økonomisk rentabelt. REMEO Vejlefjord kan også hjælpe med at afkorte ventelisterne på respirationscentrene. På REMEO Vejlefjord er der plads til 16 patienter, som hver får eget værelse. Hvis det ønskes og er praktisk muligt, vil pårørende og hjælpere også få mulighed for at overnatte. REMEO kan tilbyde pleje og rehabilitering til patientgrupper med: Lungesygdomme Neuromuskulære sygdomme Neurologiske sygdomme Traumepatienter Personalet har høj faglighed og ekspertise og består af både sygeplejersker med erfaring fra intensivafdelinger og anæstesisygeplejersker. De bliver uddannet i REMEOs koncept, der er udviklet siden 2005 og afprøvet i de mere end 30 REMEO centre rundt om i verden. Personalet får en specialiseret uddannelse i respiratorisk behandling, som er udviklet i REMEO i forhold til God Ventilation Praksis (GVP). REMEO Vejlefjord samarbejder med Vejlefjord Rehabilitering og har derfor også adgang til fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og læger med døgnvagtordning. 8
10 REMEO Vejlefjords tilbud dækker flere områder: Pleje og rehabilitering af patienter med hjælpere og pårørende ved aflastningsbehov Mekanisk ventilering invasivt via tracheostomi eller non-invsasiv via maske eller mundstykke Palliativ pleje i hjemlige og hyggelige omgivelser Længere ophold som bosted Helhedstilgang med individuel tilpasset pleje og træning Oplæring af hjælpere og pårørende Hjælp til koordinering mellem kommuner og regioner Hjælp til et mere sammenhængende patientforløb Adgang til varmtvandsbassiner og massage 2.1. Store besparelser ift. hospitalsindlæggelser Økonomisk kan et ophold på REMEO Vejlefjord godt betale sig for regioner og kommuner. Det gælder både i forhold til indlæggelser på respirationscentre og på intensivafdelinger, og det gælder i forhold til hjælp til sidemandsoplæring af hjælperhold. Når alt bryder sammen for ALS-patienter, skal de indlægges på en højt specialiseret afdeling, enten intensiv, neurologisk eller på et respirationscenter. Inden det kommer dertil for disse patienter, er der behov for et center som REMEO Vejlefjord. Centret kan spille en vigtig rolle ved at tilbyde aflastningspladser for ALS-patienter, inden alt bryder sammen for dem, og de derfor skal indlægges på en højt specialiseret og også omkostningstung hospitalsafdeling. - Jes Rahbek, direktør i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Omkostningerne ved pleje i eget hjem koster gennemsnitligt kr. pr døgn, jf. beregninger omtalt under 1.3. Et døgn på et respirationscenter koster kr., mens indlæggelse på en intensivafdeling koster kr. pr døgn. 9
11 På REMEO Vejlefjord er gennemsnitsprisen kr. pr døgn. Prisen kan være lidt højere eller lavere, alt efter om man selv har hjælperhold med, og om patienten kræver ingen, let eller omfattende pleje. Omkostninger til oplæring af hjælperhold Oplæring af hjælperhold varer 3-6 uger på respirationscentrene. Som det ses på nedenstående figur, er der mange penge at spare ved at oplære hjælperhold på REMEO Vejlefjord i tæt samarbejde med respirationscentrene kr kr kr kr kr kr kr OMKOSTNINGER TIL OPLÆRING AF HJÆLPERHOLD kr 3 uger 4 uger 5 uger 6 uger Ophold på REMEO Vejlefjord Indlæggelse på respirationscenter Dertil kommer, at det også kan afhjælpe ventetiderne på respirationscentrene, hvis nogle fra et hjælperhold bliver oplært på REMEO Vejlefjord. Hver gang det sker, vil der være en seng ledig på et respirationscenter i 3-6 uger. Oplæringstiden for hjælperhold er 3 uger på Respirationscenter Vest, 4-5 uger på Respirationscenter Syd og 4-6 uger på Respirationscenter Øst. REMEO Vejlefjord kan tilbyde at fungere som et supplement til respirationscentrene i oplæring af hjælperhold, specielt sidemandsoplæring og vil gerne indgå i et tæt samarbejde med respirationscentrene. 10
12 Globalt set har REMEO stor erfaring med at tilbyde ydelser tilpasset de behov, der er i det enkelte land eller region. Et eksempel på det er fra Stockholm, hvor REMEO aflastede det nationale respirationscenter ved at uddanne en del af hjælperne og dermed medvirkede til at nedbringe ventelisterne. REMEO Stockholm åbnede i I løbet af det første år blev der uddannet 22 hjælpere, og i 2014 fik seks patienter uddannet i alt 72 hjælpere. På REMEO Stockholm får nye hjælpere introduktion med teoretisk og praktisk træning, og derudover arbejder hjælperne i bedsidevagter under vejledning af REMEO Stockholms personale. REMEO Stockholm samarbejder med det nationale sygehusvæsen i alle patientforløb. Hjælpere, der skal arbejde for meget plejekrævende patienter, skal godkendes af det nationale respirationscenter. Det sker ved, at en sygeplejerske fra respirationscentret er med til den sidste opfølgningsdag med hjælperne på REMEO. REMEO Vejlefjord vil kunne tilbyde et lignende forløb med individuelt tilpassede oplæringsforløb af hjælperhold. Det er også en mulighed, at REMEO Vejlefjord uddanner hjælpere i et grundforløb, hvorefter respirationscentrene overtager og uddanner hjælperne i forhold til den specifikke patient. Det kan forkorte oplæringen hos respirationscentrene med 1,5 til 2 uger Lette overgang mellem indlæggelse på intensiv og ophold i eget hjem REMEO Vejlefjord kan tage imod respiratorpatienter, der er færdigbehandlede på intensivafdelinger, men som kommer til at blive der for længe, fordi de venter på en plads på et respirationscenter eller ikke er helt klar til at komme hjem. Det er meget billigere at have færdigbehandlede patienter på REMEO Vejlefjord i forhold til at beholde dem på intensiv afdelinger. Som figuren nedenfor viser, kan en færdigbehandlet patient, der er indlagt på intensiv, koste regionen næsten kr. om ugen mod knap kr. på REMEO Vejlefjord. 11
13 OMKOSTNINGER PÅ INTENSIV/REMEO VEJLEFJORD kr kr kr kr kr kr kr kr 0 kr 1 uge 2 uger 3 uger 4 uger Ophold på REMEO Vejlefjord Indlæggelse på intensiv afdeling Mange patienter har også behov for en gradvis tilpasning til livet i hjemmet med en respirator. Her kan skridtet fra indlæggelse på intensivafdeling eller respirationscenter til eget hjem være meget stort. Disse patienter har mulighed for at opholde sig på REMEO Vejlefjord i et hjemmelignende miljø, til de er klar til at komme hjem. De kan gradvist vænne sig til den nye situation, så overgangen til ophold i eget hjem ikke bliver for svær og overvældende. Et ophold på REMEO Vejlefjord kan også være med til at give et bedre flow både på intensivafdelingerne og på respirationscentrene og bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser fra eget hjem. Ophold væk fra hjemmet i kortere eller længere perioder kan fx være nødvendigt for at holde på et hårdt belastet hjælperhold. Aflastning af hjælperhold kan betyde, at det ikke bliver nødvendigt at udskifte eller forstærke hjælperholdet. Det sker ellers ofte sent i et sygdomsforløb, hvor belastningen er særlig stor. 12
14 Når en person bliver ramt af ALS, opstår der en form for kollektiv krise, både for systemet, for den ALS-ramte og for de pårørende. Vi skal blive bedre til at begrænse de skader, der sker, når lavinen ruller. Der er brug for at hjælpe de pårørende og den sygdomsramte med at ruste sig til at håndtere livet med ALS. Det må gerne være et sted, der kan fungere som et supplement til sygehusvæsenet, men som stadig tilbyder behandling på et højt sundhedsfagligt plan. Man kan jo godt få hospitalskuller. - Pårørende til ALS-patient 2.3.Tilbud om rehabilitering og palliativ pleje For mange respiratorpatienter kommer der et tidspunkt, hvor det er bedst for alle, at de flytter fra eget hjem til noget mere institutionspræget. Her kan REMEO Vejlefjord også tilbyde ophold af længere varighed. Patienter, der har brug for non-invasiv behandling, som fx KOL-patienter, har også et stort behov for tilbud om rehabilitering. REMEO Vejlefjord er også specialiseret til at tage imod denne gruppe af patienter. I 2014 kom der nye retningslinjer for KOL-patienter De anbefaler, at visse KOLpatienter med åndenød i lettere grad kan tilbydes rehabilitering. For især KOLpatienter gælder det, at det er vanskeligt at identificere en terminal fase for dem. Derfor passer de ikke ind på hospice, der er kendetegnet ved, at patienterne kun har en kort levetid tilbage. Derudover er 96 % af patienterne på hospice kræftpatienter, hvor fokus er på lindring af smerter. KOL-patienter har mange indlæggelser på hospitalet og kan have brug for en mellemstation mellem indlæggelse og hjemkomst. Gerne et sted hvor der både er tryghed og omsorg, og hvor der er den sundhedsfaglige ekspertise og erfaring, som KOL-patienter har brug for. Det gælder bl.a. den medicinske behandling, tekniske muligheder som fx non-invasiv ventilation og ikke mindst nærvær. Samlet kan det være med til at give øget tryghed, mindske angst og give et bedre liv med sygdomme efterfølgende. - Nicolai Kirkegaard, senior projektleder i Danmarks Lungeforening 13
15 KOL-patienter får et særligt behov for en palliativ indsats i og efter overgangen til hverdagen som svært syg. REMEO Vejlefjord kan tilbyde ophold både i forbindelse med en rehabiliterende og en palliativ indsats overfor disse patienter. Fordelen ved at være på REMEO Vejlefjord for KOL-patienter er, at formålet her er rehabilitering. Det betyder, at der er fokus på håb for en bedre fremtid. Endelig er REMEO-Vejlefjord også et rart sted at være for pårørende. Der er smukke omgivelser, de kan også møde raske mennesker, og de kan få en pause for sig selv på hotellet. REMEO betyder Jeg vender hjem, og det er et hjemmelignende miljø, der møder patienter og pårørende på REMEO Vejlefjord. Men målet er altid, at patienterne så hurtigt som muligt når til et stadium, hvor de trygt og sikkert kan fortsætte med at modtage pleje i hjemmet. 2.4 REMEO Vejlefjords to modeller REMEO tilbyder samarbejdsaftaler med regionerne efter to forskellige modeller: Projektmodellen REMEO Vejlefjord tilbyder et samarbejde i form af en aftale om et to-årigt fælles projekt. Formålet er, at det i løbet af projektperioden vil være muligt at vurdere, hvilket behov der er for den pleje, rehabilitering og behandling, som REMEO Vejlefjord kan tilbyde. Den eller de regioner, der indgår kontrakt i forhold til projektmodellen, kan henvise patienter med behov for respiratorisk støtte til REMEO Vejlefjord i forhold til fælles fastlagte kriterier. Det vil være Regionen, der ensidigt beslutter, hvilke patienter, der kan henvises fra Regionens hospitaler til REMEO Vejlefjord. REMEO Vejlefjord vil påtage sig ansvaret for rehabilitering, pleje og behandling af patienter fra det tidspunkt, de ankommer til REMEO Vejlefjord. Projektmodellen vil blive evalueret løbende mellem partnerne ved møder hvert halve år eller efter behov. 14
16 Rammeaftale Det er også muligt at indlede et samarbejde ved at indgå en rammeaftale med REMEO Vejlefjord. En rammeaftale vil udstikke de overordnede principper for et samarbejde, men ikke tage stilling til detaljer på samme måde som en projektaftale. En rammeaftale vil definere omfanget af selve arbejdet. En mere detaljeret aftale vil blive indgået og aftalt efterfølgende. En rammeaftale skal i udbud på samme måde som almindeligt udbud. REMEO Vejlefjord er gerne behjælpelig med at formulere udbudsmateriale. 15
17 REMEO Vejlefjord Sanatorievej 27B 7140 Stouby Danmark Tlf.: Mail: REMEO er et registreret varemærke tilhørende The Linde Group
TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr.
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr. 1. Indledning Samarbejdsaftalen beskriver patientgruppen,
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereKroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus
Side 1 af 8 Af Karen Nebel og Mette Rimmen, sygeplejersker Blad nr. 8/2008 Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der yder sygepleje til kroniske
Læs mereTemamøde om ALS og palliation. Velkommen
Temamøde om ALS og palliation Velkommen Program Kl. 12.00 12.30 Velkomst og præsentation Kl. 12.30 13.00 Præsentation af palliationsrapporten, med fokus på erfaringer og det fremadrettede arbejde/v. spl.
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereBRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN. Hjælp og pleje til børn og voksne
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN Hjælp og pleje til børn og voksne OM OS Bruger - Hjælper Formidlingen er Danmarks største private leverandør af hjælp og pleje til børn og voksne med behov for støtte på grund
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereDer blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereFælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens
Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Side 1 af 6 Baggrund Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden april 2016 arbejdet på en samarbejdsaftale vedrørende
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNøgletalsrapport for specialiseret aflastningspladser Faxe Sundhedscenter - maj 2014
Nøgletalsrapport for specialiseret aflastningspladser Faxe Sundhedscenter - maj 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje I forbindelsen med åbningen af Faxe Sundhedscenter etablerede Center for Sundhed &
Læs merePFA Pension. PFA Omsorg. Mere til dig og dine nærmeste
PFA Pension PFA Omsorg Mere til dig og dine nærmeste PFA omsorg Et effektivt energiboost, genoptræning, rekreation, aflastning eller bare et ophold lidt væk fra hverdagen. PFA Omsorg giver mulighed for,
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePRIVAT STØTTE OG HJÆLP
PRIVAT STØTTE OG HJÆLP Det skal altid være muligt at være herre over sit eget liv. Selvom handicap eller sygdom fylder, har man krav på at have den bedst mulige hverdag på egne betingelser. Man skal kunne
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereBORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) Din arbejdslederrolle i fokus
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) Din arbejdslederrolle i fokus Med en BPA-hjælpeordning kan du som borger overdrage dit arbejdsgiveransvar til Bruger - Hjælper Formidlingen. Det kan du gøre, uanset
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereKvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune
Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune 1 Indhold Hvad er formålet med rehabiliteringscentret?... 3 Fire forskellige rehabiliteringsforløb... 3 Hvordan henvises borgere?... 4
Læs mere6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser
6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative
Læs mereNOTAT. Hvordan har eksisterende aflastningspladser været anvendt?
NOTAT Beskrivelse af målgrupper og behov for genoptrænings- og aflastningspladser i det nye Center for Træning og Rehabilitering Dato Velfærdsforvaltningen Staben I Kommissorium for anvendelse af genoptrænings-
Læs mereDen palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom
FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere
Læs mereTyngde Start-Slut, Alle
Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal
Læs mereSundhedsassistenter. Sygeplejersker/ Social- og
Kontraktbilag 2 - Kompetencekrav Børn Krav Faggruppe Sygeplejersker Sygeplejersker/ Sundhedsassistenter (1-3 sygeplejersker) sundhedsassistenter (SSA) Personlige hjælpere Adgangskrav Autorisationsbevis
Læs merePårørendetilbud. November 2017
Pårørendetilbud November 2017 Pårørendekonsulent Jette Holbek Holm - Ansat siden maj 2017 Uddannet ergoterapeut - Geriatrisk og neurologisk speciale - Region Hovedstaden og som selvstændig - Ind- og udland
Læs mereSimpel lungetest kan redde KOL patienter
Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover
Læs merePårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap
Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående 1.215 danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller Resultater fra undersøgelse (2019) side 1 Forord I denne undersøgelse
Læs mereFolketingets ombudsmand
Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget
Læs mereNotat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereHenvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereKvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende
Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver
Læs mereKOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening
KOL-seminar Region Syddanmark 6. november 2008 Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening Klare facts om lungesygdommen KOL 400.000 danskere har KOL (stille epidemi) 150.000 ved det ikke endnu
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereForandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om
Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller
Læs mereSpørgsmål / svar. pr. 2. november 2012. vedr. udbud af vikarydelser til hjemmerespirationsområdet i Region Midtjylland
Spørgsmål / svar pr. 2. november 2012 vedr. udbud af vikarydelser til hjemmerespirationsområdet i Region Midtjylland Rettelsesblad/præcisering d. 31. oktober 2012 Med henvisning til punkt 1.1 i prækvalifikationsmaterialet
Læs mereEN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING
EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING FORORD Når man får tildelt en hjælpeordning for at få overvåget den respirator eller maske, der støtter vejrtrækningen, forandrer
Læs mere1. Indledning. 2. Patientgruppe omfattet af samarbejdsaftalen. 3. Ansvarsfordeling
Arbejdsgruppe vedr. behandling i hjemmet Gruppens sekretærer: Jørn Frydendall, Sundhedsøkonomi, Region Syddanmark Joern.Frydendall@regionsyddanmark.dk Gitte Duelund Jensen, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs merePræsentation af Kom Godt Hjem
Præsentation af Kom Godt Hjem Det politiske oplæg til Kom Godt Hjem Når man som ældre har brug for pleje og omsorg for at fungere i hverdagen, er man særligt sårbar, når man bliver syg. Hospitalerne udskriver
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. 10 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 10 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold 2016 1 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder midlertidigt ophold til borgere med særlige behov. Kvalitetsstandarden
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs merePlan for sygehuse og speciallægepraksis
Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,
Læs mereOplæg akutfunktion i Social Omsorg
Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Status i dag: Hedensted Kommunes akutfunktion er i dag udmøntet i et akutteam, som ikke er døgndækket. Det har åbent i tidsrummet 07.00 23.30, 365 dage om året. På udvalgsmødet
Læs mereProgram for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening
Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende
Læs mereSpecialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune
Formål Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til
Læs merePatientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk
Læs mere- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser
- 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg
Læs mereLedelsesinformation Ældre og sundhedsområdet
Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes
Læs mereLange ventelister gør depressionsramte mere syge
Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereFinansieringsmuligheder
Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereHenvendelse om aflastningsplads sker til Myndighedsteamet.
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet d. 19.12.2017 3.1.4 MIDLERTIDIG AFLASTNING Tildeling Høje Taastrup Kommune tilbyder døgnaflastning. Døgnaflastning foregår i dertil indrettede boliger
Læs mereSamarbejdsaftale om fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem
Samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem Proces: Godkendt november 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Fælles hjælperordninger til respiratorpatienter
Læs mereVejledning om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens
UDKAST Vejledning om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens 1. Indledning Denne vejledning indeholder retningslinjer for regioners og kommuners administration af fælles
Læs mereJørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S
Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S GITS A/S - Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 36 49 2008-2009 4 Ansatte 14 25 Antal medarbejdere 2 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen
Læs mereCenter For Aflastning
Afdeling 2007 Center For Aflastning Slagelse kommunes tilbud til hjemmeboende udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Center for aflastning Center for aflastning er Slagelse kommunes tilbud til hjemmeboende
Læs merebilag 1 - "Kommentar til Evald Krog om flytning af RCØ til Glostrup Hospital"
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 22. juni 2010 Sag nr. 16 Emne: Indretning af lokaler til RespirationsCenter Øst på Glostrup Hospital bilag 1 - "Kommentar til Evald Krog om flytning af RCØ til
Læs mereSamarbejdet om den ældre medicinske patient
Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,
Læs mereAftale vedrørende fælles hjælperordninger til Respiratorpatienter i eget hjem indgået mellem. Region Nordjylland Og De nordjyske kommuner
Patientforløb Sundhed på Tværs Sundhedsfremmekonsulent Karin Bang Andersen Direkte 41181525 kba@rn.dk 5. december 2016 Aftale vedrørende fælles hjælperordninger til Respiratorpatienter i eget hjem indgået
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereEndelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL December 2018 Udarbejdet af SPOR 4, Uddannelse og Kompetenceudvikling Godkendt
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereEn værdig ældrepleje, fordi
En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,
Læs mereRespiratorisk overvågning i eget hjem
Respiratorisk overvågning i eget hjem Orientering til forældre med barn, der har behov for midlertidig vikardækning Region Midt Aarhus Universitetshospital Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Respirationsteamet
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mere