Uanmeldt socialfagligt tilsyn 2010

Transkript

1 Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf Uanmeldt socialfagligt tilsyn 2010 Tilbuddets navn: Døvblindecentret, Solhuset Kollegievej 5B, 9000 Aalborg Region Nordjylland Specialsektoren Forstander: Stedfortræder: Lars Søbye Helle Beining Andersen Dato for tilsyn: 25. august 2010 fra kl til Tilsynet foretaget af: Nordjylland Deltagere i tilsynet: Socialfaglig konsulent, Didde Christoffersen, Specialsektoren, Region Afdelingsleder, 3 pædagoger samt Solhusets husmor Kort beskrivelse af tilbuddet Solhuset er Døvblindecentrets tilbud til brugere med særlige behov for hjælp og behandling udover døvblindheden. Solhuset er en mindre boform med plads til 5 personer. Solhuset er indrettet med fællesrum og værelser til den enkelte. Solhuset er et tilbud efter Serviceloven 108. Der er tale om Døgnophold for voksne døvblindfødte med særlige behov. Tilbuddet er tilrettelagt for døvblindfødte som ikke er i stand til at fungere i almindelige sociale sammenhænge, og hvor der er brug for et specielt individuelt tilbud i rammer, der er tilpasset den enkelte, uafhængigt af andre. Tilbuddet er tilrettelagt således, at der er en særlig bevågenhed og opbakning til beboeren, så denne kan færdes, guides og støttes massivt. Boligen og fællesarealer er tilrettelagt hensyntagende og kompenserende. Der er farvekontraster og der er særlig belysning til støtte for de beboere som har synsrest. Udearealer er særligt afmærket med kendemærker. Der er indrettet sansehave i nærheden af boligen, hvor beboeren kan færdes sammen med en pædagog og hvor der er taktile kendemærker. Køkkenet er indrettet, i nærheden af fællesstuen, således at der i madlavningen, lægges vægt på dufte, som et vigtigt informations- og kommunikationsredskab. De fysiske rammer er gennem år konstrueret således, at døvblindfødte kan orientere sig, hvilket giver trygge Side 1 af 6

2 og kendte rammer for en så almindelig hverdag som muligt. Da Solhuset i sin tid er bygget til børn giver dette dog visse udfordringer ift. at fungere som bolig for voksne døvblindefødte med særlige behov. Eksempelvis er der ikke toilet og bad i forbindelse med de enkelte værelser, hvorfor beboerne skal over på den modsatte side af gangen for at komme på toilettet. Derudover er dørene meget smalle. Ifølge afdelingsleder er det overvejet at bygge nyt til beboerne. Side 2 af 6

3 Tilsynets samlede vurdering Samlet set blev undertegnede d.d. mødt både åbent og imødekommende af det tilstedeværende personale. Der var høj grad af åbenhed ift. at ville fortælle om det pædagogiske arbejde samt de udfordringer, der kan være i arbejdet på Solhuset. Dette på trods af, at besøget var uanmeldt og pædagogerne samtidig måtte være til rådighed for og fulgte beboerne tæt. Besøget har efterladt et positivt indtryk af Solhuset - herunder tilgangen til og arbejdet med de enkelte beboere. Det pædagogiske arbejde synes at være meget individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes behov og kompetencer. Det er ud fra de episoder, jeg har oplevet d.d. min oplevelse, at beboerne mødes individuelt, respektfuldt og som selvstændige voksne. I personalegruppen er der mange, der har været ansat i en årrække (siden Solhusets stedets start i 2002), hvilket kulturen givetvis afspejler. Dette kan naturligvis afstedkomme udfordringer, i særdeleshed for nyansatte, men der er bevidsthed herom og arbejdes på at give nyansatte en positiv opstart med oplæring. Der arbejdes endvidere åbent og målrettet med feedback, videooptagelser, ligesom hele personalegruppen modtager ekstern supervision. Under besøget oplevede undertegnede positiv stemning mellem de tilstedeværende medarbejdere samt leder. Opmærksomhedsområder: Der er ikke fundet anledning til opmærksomhedspunkter udover, at adgangen til toilet og bad for flere beboeres vedkommende er placeret uhensigtsmæssigt på den modsatte side af deres værelser samt at der er flere steder er tale om meget smalle døre til toiletterne. Tema Fordeling af ressourcer 1. Er der beboere med tillægsydelser? - hvis ja hvordan afspejler det sig i denne vagt? 2. Hvordan er fordelingen af personaleressourcerne i løbet af et døgn? - er der forskel på hverdag og weekend? 3. Er der overensstemmelse mellem den måde personale Side 3 af 6

4 ressourcerne er fordelt på i løbet af et døgn og de behov beboerne har)? 4. Benyttes der ofte vikarer og hvilken virkning har det på den leverede ydelse? Der er ikke beboere med tillægsydelser. Normeringen er 1-1 for alle beboere. Der anvendes vikarer på Solhuset. Der er dog ikke i budgettet pt. økonomi til at ansætte faste vikarer, hvilket kunne være en fordel. På Solhuset er oplevelsen, at de gode vikarer ofte får faste jobs. Derfor kan det være udfordrende for de fastansatte pædagoger at skulle lære nye vikarer op. Øjebliksbilledet Undertegnede blev ved ankomsten modtaget venligt og imødekommende af Solhusets husmor. Jeg præsenterede mig og fortalte om formålet med dagens besøg. Husmoren tog herefter kontakt til de tilstedeværende pædagoger for at fortælle, at der var tilsynsbesøg. Pædagogerne var dog travlt optaget af at bade 2 beboere. Derfor blev undertegnede budt på kaffe og husmoren påbegyndte rundvisning af undertegnede. Det blev oplyst, at afdelingslederen var til et møde ude af huset. Denne kom dog til stede få minutter efter, hilste på og overtog rundvisningen af undertegnede. Der var et helt rum med professionelt videoudstyr, som af personalet anvendes ifm. analyse og drøftelse af særlige problemstillinger ift. beboerne. I Solhusets bryggers er alt systematisk tilrettelagt vedr. den daglige husholdning og det blev oplyst, at alle medarbejdere har været på hygiejnekursus. Overalt på institutionen var der ryddeligt og pænt. 2 af beboerne var ude af huset. 3 var således hjemme. Efter badet skulle den ene beboer spise. Undertegnede observerede denne situation nøje efter aftale med afdelingsleder og pædagog. Afdelingslederen henvendte sig respektfuldt til pædagogen for at spørge, om dette var i orden og tog sig tid til at forklare undertegnede situationen. Efter rundvisningen opholdt jeg mig sammen med afdelingsleder, pædagoger og beboere i fællesrummet. Der var her mulighed for at spørge ind til forskellige forhold ift. det pædagogiske arbejde og hverdagen på Solhuset samtidig med at pædagogerne gik til og fra beboerne. Side 4 af 6

5 Undertegnede fornemmede både god stemning samt en åben og positiv atmosfære i Solhuset. Tonen mellem leder, medarbejdere og beboere virkede respektfuld under min tilstedeværelse Kommunikation er altafgørende i Solhuset. Beboerne er totalt afhængige af, at pædagogerne forstår deres tegn og signaler, i det de hverken har syn, hørelse eller verbalt sprog. Der anvendes konkreter og reference-objekter i alle hverdagens gøremål. Dvs. at der eksempelvis på varerne i køleskabet er forskellige kendetegn, så beboerne kan mærke, om der er juice, mælk eller andet i kartonerne. Et andet eksempel var, at der på en vasketøjskurv var fastspændt en strømpe, således at beboerne kan mærke denne og vide, hvor kurven hører til. Jeg fik under besøget mulighed for at observere, hvordan en spisesituation foregik mellem en beboer og en pædagog. I denne situation blev det meget tydeligt, hvordan berøring, konkreter og sanser blev taget i anvendelse, idet beboeren hverken kunne høre eller se. Spisningen foregik hele tiden på beboerens præmisser, via berøring samt med mulighed for selv at dufte og vælge pålæg mv. På trods af, at beboeren flere gange ville op at gå under måltidet og sparkede til en stol, der væltede, bevarede pædagogen kontakten, roen og den positive og anerkendende tilgang til beboeren. Da beboeren havde spist og skulle tørres om munden, blev beboeren også forberedt på dette ved at pædagogen berørte beboerens håndflade med servietten, inden denne blev ført op til beboerens mund. Et andet eksempel var, at en beboer skulle ud af huset, da han havde en tid hos tandlægen. Selvom dette påvirkede pædagogen, udviste denne høj grad af tålmodighed ift. beboerens ritualer og forberedte over flere gange beboeren på skiftet, inden det lykkedes at få beboeren med til tandlægen. I flere situationer oplevede jeg, at beboerne søgte kontakt til pædagogerne og fik respons herpå. Samtidig var det tydeligt, at pædagogerne var meget opmærksomme på beboernes signaler, lyde og udtryk. Solhuset har en normering på 1-1, hvilket bevirker, at pædagogerne følger beboerne meget tæt. Kontakten bar præg af, at medarbejderne kender beboerne særdeles godt og i flere situationer var de foran beboerne - og således forberedte på de reaktioner, der kom. Umiddelbart gav besøget ikke anledning til bekymring for beboernes trivsel. Det er undertegnedes indtryk, at der ydes en stor indsats på at finde frem til, på hvilken måde, beboeren trives bedst. En af beboerne spiste frokost alene i køkkenet, mens pædagogen sad i fællesrummet og spiste. Adspurgt blev det oplyst, at beboeren erfaringsmæssigt trives bedst med at spise alene, da denne ellers afledes konstant og således i eget selskab opnår mere ro og får spist mere. Pædagogen var dog på afstand og på omsorgsfuld vis opmærksom på, hvis beboeren ville i kontakt med ham. En anden beboer havde et meget sparsomt indrettet værelse - uden nogen form for nips, billeder eller andre hygge genstande. Alt sammen med det formål at skabe trivsel for beboeren for hvem nips betyder uro og forstyrrelser og således ikke velvære. På ovennævnte beboers værelse var der opstillet en række sæder fra en bus, i det beboeren reagerer voldsomt og ikke vil med ud at køre. Indimellem forsøges det bevidst at lade beboeren træne blot at sidde på bussæderne, i det der fremadrettet kan opstå en situation, hvor beboeren nødvendigvis skal transporteres til sygehus eller andetsteds. Adspurgt blev det oplyst, at der meget sjældent anvendes magt overfor beboerne. Pædagogerne må dog ofte udfylde arbejdsskadesanmeldelser, i det beboerne ofte river, kradser eller lign. når de vil i kontakt med pædagogerne. Opfattelsen er, at dette sker helt ubevidst. Side 5 af 6

6 Samtaler med beboer(e) Grundet beboernes funktionsniveau og undertegnedes manglende mestring af tegnsprog, var det ikke muligt at have en samtale med beboerne. Samtaler med pårørende Det var ikke muligt at komme i dialog med pårørende under dette tilsynsbesøg. Ifølge afdelingsleder er de pårørende meget sjældent på besøg. De forsøges inddraget på den måde, at Solhuset inviterer til beboerens fødselsdag og til andre arrangementer. De pårørende har i den tid Helle Andersen har været afdelingsleder kun ytret sig positivt om Solhuset. Der sendes historier og billeder fra den enkelte beboers hverdag til de pårørende for at inddrage dem mest muligt. De pårørende er på besøg ca. 1-3 gange årligt. Side 6 af 6