Notat. Social og arbejdsmarked. 29. oktober Indkomne hłringssvar

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: 29. oktober 2008 Dokumentnr.: 08/ Afsender: Rikke Hylleberg Clausen Vedrłrende: Indkomne hłringssvar vedrłrende misbrugspolitik for Notat sendes/sendt til: Socialudvalget Indkomne hłringssvar Forslaget til misbrugspolitik har v ret sendt i hłring i perioden 1. juli - 1. november Der er indkommet i alt 15 hłringssvar til politikken. Hłringssvarene er kommet fra nedenst ende hłringsparter: Alkoholbehandlingen Hjłrnestenens MED-udvalg Ladeg rdens bestyrelse og LMU Center for Stofmisbrugsbehandling Sektor MED p socialomr det Sektor MED p handicapomr det Sundhedsteamet, Randers Sundhedscenter Sektor MED i psykiatrien SSP Det f lles brugerr d Handicapr det Integrationsr det Błrn og Skole-udvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed og ldre-udvalget Hłringssvarene har centreret sig omkring nedenst ende temaer: 1. Overordnede kommentarer Overordnet er misbrugspolitikken blevet positivt modtaget. Forslaget opleves som et godt og ambitiłst udgangspunkt for det fremtidige arbejde p omr det. Det anfłres, at forslaget fremst r som n rv rende, godt opbygget og uddybende med mange perspektiver og muligheder, og at det repr senterer en styrkelse af arbejdet og indsatsen mod misbrug. Desuden opleves det som positivt, at der s ttes fokus p forebyggelse og tv rfagligt samarbejde, og at politikken retter sig mod helt specifikke udsatte grupper, herunder specielt błrn og unge. Fra Hjłrnestenens side n vnes det dog ogs, at der błr skelnes mere mellem politik og strategi, s politikken ikke skal laves om, fordi der opfindes nye strategier og tilbud. Desuden anbefales det af socialomr dets Sektor-Med, at politikken evalueres efter 2-3 r. Handicapr det savner en beskrivelse af behandlingen af handicappede misbrugere og błrn af disse,

2 samt en sikring af den fysiske tilg ngelighed til tilbuddene p misbrugsomr det. Alkoholbehandlingen anfłrer, at der udover en forbedring af dokumentationen af de forebyggende indsatser ogs er behov for en forbedret dokumentation af behandlingsformerne. Integrationsr det anbefaler, at man s tter łget fokus p, hvordan man v lger at orientere borgerne om de enkelte vejledningsmuligheder og p en generel synliggłrelse af de forskellige r dgivningsmuligheder og behandlingstilbud. Psykiatriomr dets sektor-med mener, at Minnesota-behandlingen błr v re et alternativt tilbud til nogle borgere og undrer sig over, at Minnesotabehandlingen ikke n vnes. Fra Center for Stofmisbrugsbehandlings side anfłres det, at brugen af ordet misbrug og misbruger generelt er problematisk. Dels er begrebet misbrug for upr cist, og dels opfattes begrebet som stigmatiserende og negativt ladet og omfatter ikke de forebyggende indsatser, som politikken ogs d kker. Der henvises til, at man ogs i andre sammenh nge bruger rusmiddel som alternativ til misbrug, for eksempel rusmiddelcenter i stedet for misbrugscenter, og rusmiddelpolitik i stedet for misbrugspolitik. Center for Stofmisbrugsbehandling har desuden foresl et en alternativ misbrugsdefinition, som efter centrets mening er mere pr cis og bedre omfatter det misbrugsbehandlende arbejde. Forvaltningen finder det positivt, at der er indkommet s mange hłringssvar, og at der generelt er tilfredshed med og opbakning til misbrugspolitikken. Det vidner om et stort engagement i forhold til problemstillingen og indikerer, at der ogs vil v re den nłdvendige opbakning i forhold til implementeringen af de foresl ede indsatser i de relevante forvaltninger og afdelinger. I forhold til en evaluering af indsatserne kan det konstateres, at der allerede i Randers Modellen er taget hłjde for dette. Visionspolitikkerne vedtages for en periode p 4 r, og som optakt til udviklingen af de nye politikker skal de gamle politikker evalueres efter en periode p 3-4 r. Med hensyn til behandlingen af handicappede misbrugere er det ikke forvaltningens indtryk, at der er behov for en s rskilt indsats. Forvaltningen medgiver dog, at det er vigtigt at alle borgere - ogs handicappede - har mulighed for at głre brug af kommunens misbrugsbehandlingstilbud. For at imłdekomme dette inds ttes der i den reviderede politik formuleringer om, at der arbejdes i retning af, at głre kommunens tilbud til borgere med rusmiddelproblematikker tilg ngelige for alle. Hvad ang r dokumentationen af behandlingsformerne finder forvaltningen, at dette initiativ allerede er indeholdt i den indsats i voksenafsnittet, der beskriver udviklingen af misbrugsbehandlingen. For at tydeliggłre dette, tilfłjes der i det reviderede forslag til misbrugspolitik en formulering om dokumentation. I relation til Integrationsr dets łnske om łget fokus p synliggłrelse af tilbuddene kan det n vnes, at synliggłrelsen af tilbuddene i afsnittene om b de unge, familier og voksne er n vnt som en s rskilt indsats. Hvordan synliggłrelsen konkret skal finde sted i forhold til det konkrete tilbud eller den enkelte indsats, vil afh nge af situation og organisering. En mere detaljeret beskrivelse af dette vil det derfor ikke v re hensigtsm ssig at skrive ind i misbrugspolitikken. Med hensyn til spłrgsm let omkring Minnesotabehandlingen kan det konstateres, at Minnesotabehandlingen allerede i dag benyttes som et alternativt tilbud. Det er ikke forvaltningens opfattelse, at det er relevant i misbrugspolitikken at fremh ve netop Minnesotabehandlingen som et s rligt tilbud fremfor de łvrige behandlingstilbud, som borgere i Randers Kommune henvises til udenfor kommunen. Minnesotabehandlingen er en behandlingsform ud af flere, og at g ind i en n rmere beskrivelse af disse forskellige behandlingsformer, vil bev ge misbrugspolitikken i en uhensigtsm ssig, behandlingsteknisk retning. Forvaltningen finder, at den misbrugsdefinition, Center for Stofmisbrugsbehandling foresl r som alternativ, kvalificerer og pr ciserer misbrugspolitikken, og denne alternative definition erstatter

3 derfor den oprindelige. Desuden ndres ordet misbrug hvor det er muligt, til andre, mindre stigmatiserende begreber som fx brug skadeligt brug, brug af rusmidler. Endelig indstiller forvaltningen til Socialudvalg og Byr d, at ordet rusmiddelpolitik erstatter ordet misbrugspolitik. 2. Kommentarer til visionerne De overordnede visioner for misbrugsomr det, der ligger til grund for misbrugspolitikken, og som n vnes i politikken, har affłdt en del kritiske kommentarer. Kommentarerne kommer fra Center for Stofmisbrugsbehandling, Ladeg rden, Hjłrnestenen og det f lles brugerr d. Det er is r m let om en halvering af antallet af misbrugere, der opfattes som problematisk. M let betegnes fra flere sider som meget urealistisk og vanskeligt at m le. Desuden anfłres det, at m let ikke tager hłjde for kompleksiteten i misbrugsbehandlingen og for det faktum, at ogs skadesreducerende arbejde, der ikke nłdvendigvis fłrer til afholdenhed/ stoffrihed, kan have en afgłrende betydning for en stabilisering af den enkeltes livssituation og en efterfłlgende forbedring af livskvaliteten. Et andet visionsm l, der kritiseres, er m let om at mennesker med misbrugsproblemer młdes med krav om ndret adf rd. Fra flere sider n vnes det, at denne formulering er uhensigtsm ssig og skaber et etisk dilemma i forhold til at arbejde ud fra en v rdineutral behandlingspolitik. I stedet anfłres det, at der er behov for at młde mennesker med misbrug med imłdekommenhed, omsorg og dialog, samt med krav om at forsłge at skabe sig en bedre livskvalitet. Endelig anfłres det, at brugen af alternative metoder błr defineres n rmere for at give mening. Da Vision 2016 er politisk behandlet og vedtaget og derfor ikke st r til diskussion her og nu, er kritikken af visionen ikke taget op, hvorfor de indkomne kommentarer om visionen ikke kommer til udtryk i den reviderede udgave af misbrugspolitikken. Forvaltningen anbefaler dog, at kommentarerne tages til efterretning. 3. Koordinering og ansvarsfordeling Błrn og Skoleudvalget udtrykker enighed i nłdvendigheden af at koordinere indsatsen mellem flere forvaltninger i forhold til is r det misbrugsforebyggende og -behandlende arbejde. I den forbindelse pointeres det, at opgave- og ansvarsfordelingen i forbindelse med de konkrete indsatser błr ske efter inddragelse af de relevante parter, herunder Błrn- og Familiecentrene. I forhold til projektet Sport uden baner udtrykkes der łnske om, at hovedansvaret for indsatsen p l gges Kultur og Fritid, der har det bedste kendskab til foreningslivet i Randers. Randers Sundhedscenter anfłrer, at misbrugspolitikken błr tilfłjes en tydeliggłrelse af ansvarsfordelingen med hensyn til koordinering og implementering, s det sikres, at den nłdvendige koordinering finder sted. Desuden savnes et forslag til, hvor ansvaret for dokumentationen ligger, og hvordan man har t nkt sig at gennemfłre den. SSP og Center for Stofmisbrugsbehandling udtrykker łnske om, at flere forvaltninger ansvarliggłres i forhold til de enkelte konkrete indsatser. Det g lder prim rt i forbindelse med de forebyggende indsatser p ungeomr det. Ladeg rden mener, at der er behov for klare, afgr nsede og veldefinerede opgavem l for de forskellige institutioner, samt at det vil styrke den tv rfaglige indsats, hvis der oprettes en samlet tv rfaglig visitation til omr det. I forhold til de enkelte indsatser vil der flere steder p is r det forebyggende omr de v re tale om medvirken fra forskellige afdelinger - eventuelt fra forskellige forvaltninger. Et godt og velfungerende samarbejde mellem disse vil derfor have stor betydning for, hvorvidt indsatserne b rer frugt. N r der ved hver indsats kun er n vnt en enkelt ansvarshavende forvaltning, er det for at undg tvivl om, hvem der har det overordnede ansvar for igangs ttelsen af indsatsen og reducere risikoen for at

4 indsatsen ikke bliver igangsat. Det er ikke tanken, at den ansvarshavende forvaltning selv skal gennemfłre indsatsen, men at der skal samarbejdes med andre relevante forvaltninger. Forvaltningen erkender dog, at forpligtelsen af de łvrige forvaltninger kan styrkes gennem n vnelse, hvorfor der i den reviderede politik udover den ansvarshavende forvaltning tilfłjes, hvilke forvaltninger, der skal samarbejdes med om opgaven. Denne ansvarsplacering g lder ogs for dokumentationsindsatser, hvorfor behovet for placeringen af ansvaret for dokumentationen vurderes allerede at v re imłdekommet. Da selve gennemfłrelsen af dokumentationen afh nger af organisatoriske og situationelle forhold i den enkelte forvaltning, skłnnes det ikke hensigtsm ssigt at beskrive gennemfłrelsen i en politik, der besk ftiger sig med de mere overordnede retningslinier. I forhold til ansvarsplaceringen af Sport uden baner er der i politikudkastet taget udgangspunkt i, at projektet er igangsat og p nuv rende tidspunkt forankret i SSP-regi, hvorfor det virker mest naturligt, at placere det overordnede ansvar for projektet i Błrn og Skole. For at sikre samarbejdet med Kultur og Fritid tilfłjes denne forvaltning som samarbejdspartner. Oprettelsen af en samlet tv rfaglig visitation kr ver en organisatorisk forandring, som skal behandles i kommunen som organisation og som misbrugspolitikken ikke kan tage stilling til. Forvaltningen anbefaler dog, at forslaget tages til efterretning. 4. Unge og familier Błrn og skoleudvalget finder misbrugspolitikken fint i tr d med błrn og ungepolitikkens pejlem rker: barnet i centrum, helhed i indsatsen og tv rfaglighed. Udvalget er desuden enigt i behovet for dokumentation af effekten af det forebyggende arbejde og i at alle kommunalt ansatte skal l re at spotte unge med mistrivsels- og begyndende misbrugsproblemer. Udvalget har dog enkelte kommentarer til de konkrete indsatser i grundskolen: I forbindelse med rusmiddelforebyggelse fremfłres det, at rusmiddelforebyggelse gennem den obligatoriske sundhedsundervisning i folkeskolens timelłse fag allerede er en skal-opgave, og at det błr v re den enkelte skole, der planl gger den konkrete og undervisning i rusmiddelforebyggelse. Udvalget mener ogs, at det m v re op til den enkelte skole, at vurdere, hvordan for ldrene kan inddrages i det forebyggende arbejde. Randers Sundhedscenter łnsker en tydeliggłrelse af, at samarbejdet med restauratłrerne omkring begr nsning af udsk nkning til mindre rige skal omfatte tilbagevendende information til restaurationspersonalet. Desuden łnskes en tilkendegivelse af, at man i forbindelse med rustningen af frontpersonale til genkendelse af rusmiddelproblemer vil arbejde i retning af, at spłrgsm l om alkoholforbrug bliver rutine til nybagte for ldre efter fłdslen. Desuden łnskes der links til info om forebyggelse fra Randers Kommunes hjemmeside. Center for Stofmisbrugsbehandling finder i forbindelse med behandlingen af familier, der er berłrt af misbrug, at det ikke er realistisk at udbygge dette omr de indenfor de eksisterende łkonomiske rammer. I forhold til spłrgsm let om, hvorvidt kriminalitets- og rusmiddelforebyggelse skal v re en skalopgave i de timelłse fag, er forvaltningen enig med Błrn- og Skoleudvalget i, at det ikke er misbrugspolitikkens opgave at anvise, hvordan denne undervisning konkret skal tilrettel gges. Denne opgave Indsatsen med at głre kriminalitets- og rusmiddelforebyggelse obligatorisk har udelukkende til form l at sikre, at denne undervisning finder sted. Ifłlge Folkeskolelovens 7 er sundhedsundervisning obligatorisk i de timelłse fag. Herunder kan man undervise i kriminalitets- og rusmiddelforebyggelse, men det er ikke obligatorisk. Det, misbrugspolitikkens indsats sigter mod, er at głre kriminalits- og rusmiddelforebyggelse til en obligatorisk del af sundhedsundervisningen i de timelłse fag. Forvaltningen mener, at dette er nłdvendigt for at sikre, at alle błrn og unge stifter bekendtskab med den kriminalitets- og rusmiddelforebyggende undervisning, og indsatsen er derfor bibeholdt som i 1.

5 udkast af politikken. Med hensyn til for ldreinddragelsen i det forebyggende arbejde er forvaltningen ogs her enig med Błrn- og Skoleudvalget i, at misbrugspolitikken ikke skal anvise de konkrete tiltag og metoder. Indsatsen omkring for ldreinddragelse har udelukkende til form l at sikre, at for ldreinddragelsen finder sted. Hvordan for ldreinddragelsen konkret tilrettel gges, er op til den enkelte skole, samt SSP- og forebyggelseskonsulenterne i det omfang, disse er involveret. I forhold til samarbejdet med restauratłrer omkring udsk nkning, er det forvaltningens opfattelse, at en effektiv indsats m omfatte en tilbagevendende kontakt med og information til restaurationsmiljłet. For at tydeliggłre dette, tilfłjes en formulering herom i indsatsen om samarbejdet med restaurationsmiljłet. Rustningen af sundhedspersonale, herunder sundhedsplejersker, i forhold til at spotte błrn af misbrugere er omfattet af misbrugspolitikkens indsatser p familieomr det. Hvordan man konkret vil gribe denne opgave an, betragter forvaltningen som en intern metodem ssig diskussion i sundhedsplejen, hvorfor der ikke i misbrugspolitikken opstilles forslag til konkrete handlinger i forhold til dette. 5. Voksne I forhold til afsnittet om voksne omhandler kommentarerne is frontpersonale. r opgaven med rustning af Arbejdsmarkedsudvalget finder, at det ogs udfra et arbejdsmarkedsm ssigt perspektiv er v sentligt, at der s ttes ind med b de forebyggende, informerende og behandlende indsatser. Udvalget er endvidere enigt i, at der p virksomhederne błr v re s rlige nłglepersoner, der er kl dt p til at h ndtere misbrugsproblematikker. Udvalget mener dog, at det vil kvalificere politikken, hvis det pr ciseres, at virksomhederne skal opleve eksistensen af et professionelt, offentligt stłtteapparat, som kan hj lpe virksomhederne b de i forhold til den forebyggende og den behandlende indsats. Desuden łnsker udvalget, at det tilfłjes i misbrugspolitikken, at b de offentligt og privat ansat personale i de arbejdsmarkedsforberedende aktiviteter błr rustes til at genkende og h ndtere rusmiddelproblematikker. Sundhed og ldreudvalget udtrykker łnske om, at det indarbejdes i politikken, at Randers Kommune sikrer medarbejderne p ldreomr det kvalificering i forhold til at młde misbrugere i arbejdet. Alkoholbehandlingen łnsker en udbygget beskrivelse af problemstillingen omkring afh benzodiazepiner. ngighed af I forhold til virksomhedernes młde med et professionelt, offentligt stłtteapparat er det forvaltningens vurdering, at spłrgsm let allerede implicit er omfattet af de foreliggende indsatser b de vedrłrende łget synlighed af behandlingstilbuddene og i rustningen af arbejdspladser i forhold til h ndteringen af rusmiddelproblematikker. Med hensyn til kvalificering af frontpersonale er der allerede i det fłrste udkast til misbrugspolitikken n vnt en s rskilt indsats med dette form l. For at imłdekomme Arbejdsmarkedsudvalgets og Sundhed og ldreudvalgets kommentarer tilfłjes personalet i de arbejdsmarkedsforberedende aktiviteter og i ldreplejen til de personalegrupper, der n vnes i forbindelse hermed. I forhold til problematikken omkring benzodiazepiner arbejder forvaltningen i łjeblikket p at afklare, i hvilket regi, ansvaret for behandlingen af medicinafh ngighed ligger. Der tilfłjes derfor ikke yderligere omkring problematikken i den foreliggende misbrugspolitik. 6. Socialt udsatte I forhold til gruppen af socialt udsatte bekr fter hłringssvaret fra b de Psykiatriomr dets

6 SektorMED, Ladeg rden, det F lles Brugerr d, Center for Stofmisbrugsbehandling og Hjłrnestenen, at misbrugspolitikkens fokus p et mere differentieret udbud af boliger til m lgruppen er meget relevant. Der udtrykkes łnske om flere boliger til mennesker med dobbeltdiagnoser, til unge socialt udsatte, og til borgere, der har boet i lange perioder p forsorgshjem/ udslusningsboliger og ikke kan klare sig selv i egen bolig, fordi de har behov for en stłtte fra faglige/ sociale netv rk, som overstiger de muligheder, der ligger i bostłtteordningen. Desuden udtrykkes der łnske om flere plejehjemspladser og hjemmeplejeydelser, samt en lłbende opkvalificering af personalet. 7. Sproglige ndringer og tilfłjelser Udover de ovenn vnte kommentarer er der fra de forebyggelses- og behandlingstilbud, der dagligt arbejder med omr det, blevet foresl et en r kke sproglige ndringer og tilfłjelser med henblik p en pr cisering af definitioner og beskrivelser. En stor del af disse forslag giver umiddelbart god mening, og disse ndringer indarbejdes derfor i vid udtr kning i forslaget. ndringerne er i politikken markeret med understregning.