VIRKSOMHEDSPLAN

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN Langeland Bibliotek

2 INDHOLD 2 Indledning side 3 Hvorfor virksomhedsplan? side 4 Hvem er vi? side 5 Hvorfor kerneopgave? side 6-7 Bibliotekets kerneopgave side 8 Bibliotekets pejlemærker side 9 Pejlemærke 1: Nyt fokus på børn og unge side 10 Pejlemærke 2: Flygtning, asylområdet og nye beboere side 11 Pejlemærke 3: Opsøgende arbejde og samarbejde på tværs side 12 Pejlemærke 4: Biblioteket som demokratisk mødested side 13

3 INDLEDNING 3 Velkommen til Langeland Biblioteks virksomhedsplan Verden forandrer sig, og det gør bibliotekerne også. Den forrige virksomhedsplan var bygget op om fire nøglebegreber: identitet, relationer, tilgængelighed og læring. Disse fire begreber er stadig aktuelle og ligger som baggrund for vores kerneopgave, som vi har arbejdet med i løbet af året. Det er en selvfølge altid at forholde sig til kerneopgaven, men det er ekstra aktuelt i tider med begrænsede midler. Også derfor har hele Langeland Kommune kerneopgaven på programmet. I de følgende afsnit fortæller vi om bibliotekets virksomhed, om kerneopgaven og de indsatsområder, vi har valgt ud. Vi kan ikke gøre alt på en gang og bruger derfor virksomhedsplanen som strategi for de kommende 1½ års arbejde. Da verden er i evig forandring, når vi noget af det, nyt kommer til, og i tilbageblik vil vi se, at vi nåede noget, at andet ikke lykkedes, og at noget tredje og fjerde dukkede op og blev mere relevant. Alt dette kan følges løbende samt i årsberetningerne. Kursen sættes af vores virksomhedsplan.

4 HVORFOR VIRKSOMHEDSPLAN? 4 Vores virksomhedsplan er Langeland Biblioteks bud på, hvilken retning vi skal gå i. Langeland Biblioteks virksomhedsplan er et administrativt dokument, som leder og medarbejdere har skabt i fællesskab med hovedtemaet: bibliotekets kerneopgave. På strategimøder og personalemøder er der blevet tænkt og nedfældet tanker, ideer og konkrete forslag. Ved inddragelse af alle i processen sikrer vi både kendskab, og især ejerskab, til indholdet og de strategier og handleplaner, virksomhedsplanen indeholder. Resultatet er denne strategiplan for de næste to år. Opbygningen skal vise et billede af, hvad biblioteket skal kunne nu og i fremtiden. Fokus på kerneopgaven sætter også gang i tankerne om, hvad folkebibliotekets opgave er i et samfund under konstant udvikling, med en rivende teknologisk udvikling, der sætter de traditionelle biblioteksopgaver under pres og udfordrer bibliotekets rolle. Denne virksomhedsplan har tre søjler: Kerneopgaven, nøglebegreberne og biblioteksloven. Alt sammen set i forhold til de ressourcer og opgaver, Langeland Kommune har givet.

5 HVEM ER VI? 5 Langeland Bibliotek består af et hovedbibliotek i Rudkøbing og en bogbil, der betjener i alt 8 stop. Heraf det ene på Strynø hver tredje uge. Hovedbiblioteket har betjent åbningstid i 21 timer, og ikke mindst åbent for brug fra 7-22 hver dag. Bogbilen har godt 11 timers åbent. Udover denne traditionelle betjening i åbningstiden: producerer vi lydavis til svagtseende har vi en Bogen-kommer-service til dem, der ikke kan komme på biblioteket selv kan man booke en bibliotekar til f.eks. it-hjælp står vi for udstillinger, arrangementer, Børnekulturfestival, børnehavebiblioteker og meget andet. indgår vi i mange samarbejder, partnerskaber og relationer i det lokale, regionale og nationale. Ansvaret for og ledelsen af Folkeoplysningsområdet, arkiverne og kulturområdet blev i 2015 flyttet til biblioteket. I 2017 skiftes søge- og udlånssystemet til et stort fælles bibliotekssystem, Cicero. Dette vil naturligvis påvirke driften i en længere periode. På de følgende sider beskriver vi kerneopgaven samt de indsatser, som vi med udgangspunkt i kerneopgaven vil arbejde med i de kommende år.

6 HVORFOR KERNEOPGAVE? Hvis vi ikke ved, hvad vores kerneopgave er i et samfund i stadig forandring kan vi hverken fortælle andre om den eller arbejde aktivt med at udvikle os med den som ledestjerne. Slots- og Kulturstyrelsen, vores statslige organ, arbejder for tiden med fem kerneopgaver til folkebibliotekerne: Folkebibliotekerne skal: 6 Hvad er kerneopgave? Hvem er vi her for - hvad, hvordan og hvorfor gør vi det? Har vi det godt eller gør vi det godt - for hvem og hvorfor?? gøre information og viden tilgængelig fremme læring fremme litteratur og læsning fremme kulturelle aktiviteter facilitere debat og møder mellem mennesker Kerneopgaven = den værdi, vi skaber sammen med borgerne Kilde: Anders Seneca, for fatter til bogen Kend din kerneopgave Disse indsatser forholder vi os til, og vi følger løbende med i den landsdækkende debat. Vi har været på forkant eller i det mindste synkrone med de landsdækkende drøftelser, da vi allerede i efteråret begyndte drøftelserne om kerneopgaven i vores lokale bibliotek.

7 HVORFOR KERNEOPGAVE? 7 Tidligere bestræbte vi os på at fortælle borgerne, hvad de kunne og skulle bruge biblioteket til. Det er stadigvæk en vigtig forpligtelse: alle skal vide, hvad de i en given situation eller livsafsnit kan bruge biblioteket til. Det betyder ikke, at man hele livet igennem skal bruge biblioteket regelmæssigt. Men vi arbejder til stadighed med at blive nyttige og kendte i vores lokalsamfund: hvordan kan vi bidrage til at gøre Langeland Kommune til et godt og udviklende sted for alle: børn, voksne, ældre, studerende, pensionister, dem udenfor arbejdsmarkedet, flygtninge, gæster og mange andre. Den nye vin på gamle flasker er, at vi skal tænke bredere og længere ud, samtidig med at vi finder kernen. Og her kommer vi ikke udenom lovens bogstav. Folkebibliotekets hovedformål er forankret i folkeoplysningens tanke og i demokratiets tjeneste. Bibliotekslovens paragraf 1 om folkebibliotekets formål er udgangspunkt for vores arbejde: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Formålsparagraffen rummer vores mission, bibliotekets grund til at være her. Det er vores egen opgave at definere indholdet i missionen ved at pege kerneområder ud og ved at give bud på, hvor biblioteket er nu og i fremtiden. I den lokale såvel som i den nationale og i sidste ende globale virkelighed. Men uden at inddrage borgerne og være opsøgende uden at kigge længere end til egne mure og uden at bruge vores faglighed i almenvellets tjeneste giver folkebibliotekerne i 2016 og fremover ingen mening.

8 BIBLIOTEKETS KERNEOPGAVE 8 I vores søgen efter bibliotekets kerneopgave finder vi ordet fremme i lovens tekst så centralt, at fremme bliver det stående udtryk for, at vi vil være endnu mere aktive og opsøgende end før. Derfor har vi i vores definition af kerneopgaven lagt tryk på udtrykket. Og der ud fra definerer vi Langeland Biblioteks kerneopgave sådan: Langeland Bibliotek skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet igennem hele livet og herigennem medvirke til det gode liv på Langeland. Denne rummelige formulering skal konkretiseres, ligesom den skal ses i sammenhæng med de fire nøglebegreber: Identitet Biblioteket er der altid for dig. Her kan du få input og inspiration til den stadige identitetsdannelse og kulturelle dannelse, vi alle gennemgår gennem livet. Relationer Biblioteket er offentligt, åbent, frit og uformelt i både det fysiske og det virtuelle rum. Personale og brugere spiller sammen og giver og tager i en udvidende og udviklende proces, der aldrig ender. Rummet udforskes og udfordres af forandringer og forventninger i mødet mellem mennesker, medier og kultur. Tilgængelighed Biblioteket indbyder alle til deltagelse på lige vilkår via det fysiske rum, via de mobile tilbud, via de digitale muligheder, via bibliotekets ud-af-husetvirksomhed. Biblioteket er tilgængeligt 24 timer i døgnet med forskellige grader af service og forskellige former for tilbud. Vi er nærværende og til stede for borgerne i den tid, vi er i biblioteksrummet. Læring Vi vil forholde os til, hvilken rolle vi spiller i borgernes livslange identitetsdannelse, vi vil indgå i kendte og nye relationer med personer og samarbejdspartnere i større stil end tidligere, vi vil fremstå tilgængelige og give adgang til endnu mere end nu (især på nettet), og vi vil være et naturligt center for læring og kultur for og i alle aldre.

9 BIBLIOTEKETS PEJLEMÆRKER 9 Disse udsagn passes ind i forskellig grad i kerneopgaven, og ud fra den brede og flotte formulering har vi derfor sat følgende fire pejlemærker op: Nyt fokus på børn og unge Læs mere på side 10 Flygtninge, asylsøgere og nye beboere Læs mere på side 11 Opsøgende arbejde og samarbejde på tværs. Læs mere på side 12 Biblioteket som demokratisk mødested og åbent debatforum Læs mere på side 13

10 BIBLIOTEKETS PEJLEMÆRKER, 1 10 Nyt fokus på børn og unge Vi oplever, at børn og unge benytter os i stigende grad i hele biblioteket. Det skyldes både det selvbetjente bibliotek, hvor børn og unge kan opholde sig i lang tid og være sammen i frie forhold. Men også at vi i 2015 lavede en målrettet indsats på skolerne med biblioteksorienteringer i såvel Rudkøbing som i bogbilen. Samtidig benytter en ny gruppe sig af, at biblioteket er et godt sted at være, nemlig de unge. Mange biblioteker sukker efter, at de unge skal bruge dem. Derfor har vi iværksat et samarbejdsprojekt med Team Ungs: Gaderåd Langeland. De unge skal være med til at finde den gode løsning, så vi tilgodeser såvel de unges behov som de øvrige biblioteksbrugeres interesser. Det passer fint ind i det forhold, at vi fremover skal tænke borgerne ind i vore planer. Derfor får de indflydelse på indretning af børnebiblioteket. Her indgår vi i relationer med brugerne i Team Ungs bestyrelse, så vi får den rigtige kontakt og får de rigtige løsninger, samtidig med at vi kommer i dialog. Børnebiblioteket indenfor nøglebegreberne identitet, relationer, tilgængelighed og læring - og kerneopgaven vil vi arbejde med: Indretning: Plads til alle, både dem, der vil have et roligt ophold på biblioteket og dem, der er mere aktive Unge: samarbejdsprojekt, der inddrager de unge i opgaver og indretning Opsøgende : Fortælle om bibliotekets tilbud. Kontakt til dagpleje, vuggestue, børnehaver, biblioteksorientering til skolerne Fremstød : på hjemmesiden (om børnebiblioteket og alt det gode, vi kan), for materialer som f.eks. sprogkisterne

11 BIBLIOTEKETS PEJLEMÆRKER, 2 11 Flygtninge, asylområdet og nye beboere Ifølge en ny undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening har lavet, svarer hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark, at biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse. Det stemmer overens med vore hidtidige erfaringer. Langeland Bibliotek har mange og lange erfaringer med området. Allerede i 90 erne havde vi glæde af Holmegård, som dengang primært rummede flygtninge fra den jugoslaviske borgerkrig, hvoraf en del er velintegrerede i det langelandske samfund den dag i dag. Dengang havde især filialen i Bagenkop mange brugere. I nutiden er der mange flygtninge og asylsøgere over hele øen, og vi hjælper alle uden undtagelse. Det er en stor opgave, som vi gerne indgår i. Vi melder gerne alle ind, så de kan få et lånerkort. Imidlertid kunne vi gøre meget mere, og det vil vi sætte i værk i de kommende år. Vi kan også gøre mere for tilflyttere og gæster, end vi gør for nuværende, gerne i samarbejde med kommune og Turist- og Erhvervsforeningen Flygtninge, asylområdet og nye beboere indenfor nøglebegreberne identitet, relationer, tilgængelighed og læring - og kerneopgaven vil vi arbejde med: Samarbejde med jobcenter Øge antallet af biblioteksorienteringer for voksne Samarbejde med lærere og ansatte på Center Holmegaards afdelinger Opsøge øvrige samarbejdspartnere, frivillige, kunstnere, andre Tilgængeliggøre de nødvendige materialer og fortælle om de mange muligheder på nettet: PressReader, Verdensbiblioteket osv. Nye beboere, tilflyttere, gæster afsøge muligheder med kommune og Turist- og Erhvervsforening

12 BIBLIOTEKETS PEJLEMÆRKER, 3 12 Opsøgende arbejde og samarbejde på tværs med personer, foreninger og andre grupperinger I 2015 blev ledelsen af Kultur- og folkeoplysningsområdet flyttet til biblioteket sammen med ansvaret for arkiver på Langeland. I 2016 flyttede Nynne Printz, kultur- og folkeoplysningsmedarbejder, rent fysisk fra Rådhuset til biblioteket på Østerport. Dette har øget vores bevidsthed om foreninger og givet os alle nyt kendskab til området, og det giver fornyet anledning til både at udnytte synergien og til at tænke nye tanker. Vi har også i sidste virksomhedsplan sat fokus på at komme ud af huset, så det vil vi øge og sætte mere gang i fremover. Opsøgende/samarbejde indenfor nøglebegreberne identitet, relationer, tilgængelighed og læring - og kerneopgaven vil vi arbejde med: Inddrage Borgerhuset og de grupper, der kommer der Søge mere samarbejde med Frivilligcentret Have fokus på kommunale samarbejdspartnere i øvrigt såsom f.eks. Musikskolen Samarbejde med VUC - biblioteksorienteringer Aftenskoler Foreninger/borgerinitiativer Kulturelle aktiviteter, Kulturregion Fyn m.fl. Bruge Bogbilen på nye måder

13 BIBLIOTEKETS PEJLEMÆRKER, 4 13 Biblioteket som demokratisk mødested og åbent debatforum Da Politikens fotoreportage med Langeland i negativt fokus som udkantskommune i 2015 ramte Langeland og hele Danmark, blev det et realitetscheck. Både for Politiken, der måtte revidere sin opfattelse af Langeland som et sted helt uden ressourcer og så tæt på bunden, som det er muligt. Men også af vores egenopfattelse. Stod den mål med realiteterne, hvorfor var det så let at køre nederlagsretorikken af netop på os. For biblioteket blev det anledning til, at vi fik afprøvet det store debatmøde, den folkelige protest af, og det fik os igen til at tænke på, at biblioteket er det ultimative demokratiske rum, hvor alle kan komme, og hvor alle skal respektere den andens synspunkt. Da biblioteket samtidig er stedet, hvor al viden og information er tilgængelig frit, lige og gratis, vil vi i de kommende år gøre meget mere ud af den demokratiske funktion. Biblioteket som demokratisk mødested og debatforum indenfor nøglebegreberne identitet, relationer, tilgængelighed og læring - og kerneopgaven vil vi arbejde med: Flere debatskabende arrangementer Fokus på debat- og demokratimaterialer Samarbejde med foreninger og meningsdannere

14 14 Langeland Bibliotek Østerport Rudkøbing Tlf mail: