Parat til videregående uddannelse? Tanja Miller ph.d. PU, FoU, UCN

Transkript

1 Parat til videregående uddannelse? Tanja Miller ph.d. PU, FoU, UCN 1

2 HVAD JEG KOMMER IND PÅ Forskningsprojekt Chanceulighed i UCN Generelle udfordringer i overgang mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelser

3 FORSKNINGSPROJEKTER I UCN Forskningsret til UC sektor med tildeling af midler FoU enheder på alle UC Forskningen skal leve op til krav i FRACATI manual som først og fremmest understreger at relevansen af forskningsresultater skal være valideret af brugere/interessenter/aktører der har tilknytning til de uddannelser UCN udbyder Alle forskningsprojekter skal have relevans for praksis og med tilbageløb til uddannelserne For mit områder udsathed og chanceulighed betyder det at forskningsprojekterne en indledt med en forundersøgelse og det er resultater derfra der er med i dag.

4 FORSKNINGSPROJEKT CHANCEULIGHED I UDDANNELSE Projektet en del af satsningsområder Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse som finansieres og styres af FoU enheden på UCN Består af to hovedprojekter 1) udsatte børn, unge og deres familier 2) chancheulighed i uddannelse Udgangspunkt for fokus på chanceulighed en bekymring over er stigende frafald blandt første og andet årsstuderende generelt i uddannelser i UCN men her med udgangspunkt i sygeplejeuddannelse og datamatikeruddannelse da alle forskningsprojekterne i satsningen skal leve op til et kriterium om tværfaglighed eller bare på tværs Forskningsprojektet i perioden

5 CHANCEULIGHED/CHANCELIGHED Begrebet chanceulighed er langt mere dækkende end social arv. Begrebet chancheulighed handler om, hvorvidt alle, der har evnerne, har lige stor sandsynlighed for at få en uddannelse og et attraktivt job, uafhængigt af hvilken uddannelse og øvrig baggrund forældrene har. En antagelse om, at sociale forskelle er bestemt af uligheden i samfundet. Begrebet knyttes ofte sammen med Pierre Bourdieus begreb habitus. Forskningen viser bl.a., at den miljøbetingede sociale ulighed fastholdes af uddannelsessystemernes indretning, som tilgodeser børn af akademisk uddannede forældre. Denne mekanisme er medvirkende til, at den sociale mobilitet bliver hæmmet. En af konsekvenserne er, at arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft bliver vanskelige at indfri. På langt sigt antages dette at forringe konkurrenceevnen. Tilknyttede begreber: resiliens, beskyttelsesfaktorer, risikofaktorer. Se fx Denzik

6 CHANCEULIGHED Der er påvist en direkte sammenhæng mellem lav social mobilitet og familieindkomst. Det viser sig, at sønner af fædre med lav indkomst har ringere mulighed for at opnå en høj indkomst i deres voksenliv end sønner af fædre med høj indkomst. Dette indikerer, at chanceuligheden ikke blot er uddannelsesbestemt, men også indkomstafhængig. Med den ny fattigdom er dette relevant Kun 8 % af børn fra familier med problemer får selv problemer, det vil sige 92 % ikke får problemer 70 % af de unge der har problemer har forældre uden problemer Chanceulighed og chancelighed er først og fremmest knyttet til strukturelle forhold omkring uddannelse

7 FORUNDERSØGELSEN - BAGGRUND Studievejledere på sygeplejerske uddannelse og datamatiker uddannelse Et stort frafald påvirker uddannelsernes studiemiljø og kvalitet. Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg har en gennemførelsesprocent på ca. 70 og Datamatikeruddannelsen (udbydes både som dansk og international) har en gennemførelsesprocent på ca. 80. Studerende med særlige udfordringer (fx mønsterbrydere, studerende med læsevanskeligheder, enlige mødre, studerende med anden etnisk baggrund, studerende med diagnoser, sensitive/sårbare og introverte studerende) er vanskelige at identificere tidsnok til at kunne forebygge studiemæssige problematikker som fx ikke-beståede prøver, stigmatisering, stress og depression. Problematikker der kan føre til personlige nederlag og mistrivsel og i sidste ende føre til, at de studerende er frafaldstruede og/eller frafalder

8 FORUNDERSØGELSE - CHANCEULIGHED I efteråret 2013 gennemførte projektdeltagerne fire kvalitative interview (to sygeplejestuderende og to datamatikerstuderende) med det formål at undersøge hvilke særlige udfordringer studerende på professionsbacheloruddannelser, der har dumpet en prøve, som de efterfølgende har bestået, har og hvilken betydning disse udfordringer har for deres trivsel. Gennemføres et litteraturstudie state of the art hvad ved vi? Empiriske fund relateres til litteraturstudier rapport der danner baggrund for det egentlige forskningsspørgsmål

9 FORUNDERSØGELSE -RESULTATER På baggrund af disse interview viste der sig to hovedtemaer. Det ene tema kaldte vi Kulturchok og det andet tema kaldte vi Det er min egen skyld. At der er stor forskel på at læse på gymnasiet og på en videregående uddannelse. Det er en stor og ukendt forandring. Det kom bag på dem, hvor meget teori der skulle læres, hvor seriøs man skulle være, og hvor svært det hele var I tidligere forskning fremhæves det, at de studerende angiver, at arbejdsmængden har en stor indflydelse på deres liv. Endvidere fremføres det i et andet mixed methods studie fra 2009, der bygger på fokusgruppeinterview med undervisere, spørgeskemaundersøgelse blandt 605 studerende og efterfølgende 10 individuelle kvalitative interview, at den store arbejdsbyrde kan være en medvirkende årsag til frafald.

10 FORUNDERSØGELSE - RESULTATER Det fremgik af mange udsagn fra informanterne, at de oplever, det er deres egen skyld, at de ikke trives i uddannelsen, og at de ikke kan følge med i undervisningen eller bestå prøverne. Dette fund understøttes af flere undersøgelser. Der er tendenser til, at de studerende der frafalder finder de akademiske krav svære at forstå underbygget med følgende citat fra artiklen: And you are like sitting there just feeling totally stupid, so you just like keep quiet and just don t admit you haven t got a clue I en kvalitativ undersøgelse belyses, at de studerende der havde lave forventninger til de akademiske krav og dermed oplever en stor forskel mellem forventninger og realiteter er dem, der frafalder.

11 FORUNDERSØGELSEN - RESULTATER Kulturchok Jamen. Da jeg startede herude, fik jeg nok lidt af et kulturchok over hvor meget, den her uddannelsen kræver af en.. Vi var mange der sådan, hold da op, blev blæst omkuld havde slet ikke forventet så mange lektier Fx Knight J, Nurse Education Today Min egen skyld Jeg havde ikke rigtig overskud til at sidde, som jeg nu godt ved, jeg skulle have gjort, det gjorde jeg ikke, så det er 100% min egen skyld, fordi vi blev godt informeret Fx Williams MG, Nursing Education Perspectives

12 FORUNDERSØGELSE - RESULTATER Selv om der er store udfordringer og informanterne kan fortælle om disse, siger de samtidig, at de har svært ved selv at opsøge hjælp eller bede om hjælp fra andre. Dette fund understøttes af flere undersøgelser, hvor det går igen, at det er vigtigt at have støtte fra familie, venner/medstuderende og undervisere/studievejledere i forhold til at gennemføre en uddannelse. at frafald sjældent skyldes en enkelt årsag men er multifaktoriel Forbindes dette med begrebet chanceulighed stilles samtidig spørgsmålet hvordan kan studiet indrettes sådan at det passer bedre til alle typer af studerende inklusion

13 FORUNDERSØGELSE PERSPEKTIVER- UDDANNELSESTILBUDDET ÆNDRES PÅ HVILKET NIVEAU? På en sygeplejerskeuddannelse i Danmark har man oplevet et halveret frafald på en toningsuddannelse, hvor der i uddannelsen indgik ugentlig fysisk aktivitet, ernæringsundervisning, ligesom der var fokus på trivsel og studiefaglige samtaler (disse beskrives ikke nærmere) At et interview/ en samtale allerførst i uddannelsen hjælper studerende til at forstå, hvad de går ind til. Interviewet har en signifikant sammenhæng med fastholdelse Studerende, der er i risiko for at falde fra, har et forløb med to timers undervisning/vejledning/støtte ugentligt det første studieår. Tilbuddet omfatter emnerne studiefærdigheder, kommunikation, kritisk tænkning, professionel socialisering og karrierecoaching. De studerende der deltager i dette forløb har en højere gennemførelsesprocent end normalt (fra % til 76,6 %)

14 FORSKNINGSSPØRGSMÅLET Er der sammenhæng mellem self - efficacy og frafald/ikke-beståede prøver? Kan samtaler/workshops/? ændre studerendes self efficacy? Self efficacy er et begreb der sætter fokus på betydningen af forventninger til sig selv og Bandura har påvist at unge med høj self- efficacy har større sandsynlighed for at lykkes end unge med lav self efficacy Spøgeskemaundersøgelsen blandt alle 1. årsstuderende på de to uddannelser identifikation af målgruppe intervention ( bygger også på kortlægning af erfaringer med samtaler i hele UCN ) På vej fra individualisering af problematikker til at betragte udfordringen som noget der hører uddannelsens beskaffenhed til. Interventionen kommer til at omhandle muligheder for opbygning af nye fællesskaber altså studiemiljø og dermed forbindelse til chanceulighed

15 SPØRGESKEMAET DER MÅLER SELF EFFICACY 1. Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok 2. Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil 3. Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål 4. Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser 5. Takket være mine personlige ressourcer, ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer 6. Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats 7. Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem 8. Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger 9. Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej 10. Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det Kan score fra 1 4

16 UDFORDRINGER GENERELLE På den ene side oplever unge at der er lagt op til frit valg på alle hylder mulighederne er ubegrænsede det drejer sig kun om at vælge det rigtige På den anden side opleves det som et pres fra forældre, professionelle, venner, skolen, samfundet og de unge selv at man skal kunne redegøre for sine valg og først og fremmest være en succes Bunder i at moderne unge ( og voksne) praktisk og ideologisk er i frit fald uden bindinger til sted, stand, familie, slægt, religion, politik, køn SAMTIDIG med at statistikken fortæller os at social placering og uddannelse videreføres fra forældre til børn så der er IKKE ureflekteret frit valg på alle hylder Fører til nederlagsfølelser og oplevelse af forkerte valg

17 UDFORDRINGER - GENERELLE Politiske målsætninger om målstyring, effektivisering, ressourcebevidsthed, mindske frafald, hurtig gennemførelse osv. er med til at presse både uddannelserne og de unge et spændingsfelt mellem det tilsigtede og de unges adfærd Mange pisk gulerods tiltag fx stramninger i optagelseskriterier, regulering af rammerne for studieskift og studiestøtte kampagner for at motivere og vække interesse ingen effekt på de unges valg individualiseringens pris øget stress og stor risikobevidsthed hos de unge om deres valg og fravalg Videregående uddannelser er blevet masseuddannelser skolificering mangel på indre motivation og mangel på mening De strammere strukturer omkring studierne hjælper også nogle studerende igennem

18 UDFORDRINGER - GENERELLE Mange forsøg på i forskningen af kategorisere eller typologisere unges strategier med henblik på at kunne nuancere uddannelsestilbuddene og rekrutteringen til uddannelserne Charterturisten den lige forløb- rejsen er planlagt og forudsigelig Rygsækrejsende den krogede forløb mærke sig selv og sin egen identitetsudvikling Vagabonden det usammenhængende forløb uddannelsesverden et fremmed land hvor der behøves guidning og sprogundervisning

19 WEBER SOCIOLOG Hvad styrer social handling? Fire grupper som har forskellige motiver ( drive) De målrettede, De værdiorienterede, De affektstyrede De traditionsstyrede Summe: diskuter med sidemanden hvilke gruppe du selv tilhører og hvad det har givet dig af udfordringer og gevinster?

20 HVORDAN KOMMER VI VIDERE I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Forskningen peger nærmest entydigt på: Man støtter den enkelte bedst ved at støtte fællesskabet i uddannelsen arbejde med læringsmiljøet og med deltagerinvolvering indre motivation og anerkendelse i form af tilhørsforhold Mindre nyttetænkning i uddannelser og mere vægt på det kreative, innovative og selvstændige bidrag ( et opgør med det mange målinger) Nu er det jeres tur

21 REFERENCER UDVALGTE Tina Birch og Morten Ejrnæs (2006): Social arv? BUPL Niels Ulrik Sørensen m.fl. ( 2013): Unges motivation og læring. Hans Reitzels Forlag. Knud Illeris, Naomi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Birgitte Simonsen, Niels Ulrik Sørensen ( 2013): Mellem individualisering og standardisering Ungdomsliv. Samfundslitteratur