Hvad vil lov om plejehjemstilsyn betyde for kommunernes administration og selvstyre?

Transkript

1 Hvad vil lov om plejehjemstilsyn betyde for kommunernes administration og selvstyre? VAKKS-UNDERSØGELSE AF FORSLAG TIL LOV OM PLEJEHJEMSTILSYN 11. MAJ 2007 OLOF PALMES ALLÉ ÅRHUS N

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Formål Elementer i lovgivningen der vil få konsekvenser for kommunerne Generelt Krav til indholdet af tilsynene Krav til tilsynenes struktur og proces Krav til rapportering og opfølgning Metode Centrale begreber Screening Scoping Assessment Forventede administrative konsekvenser Administrative omstillingsomkostninger Administrative driftskonsekvenser Estimaternes usikkerhed og følsomhed Forventede konsekvenser for det kommunale selvstyre Kommunernes forslag til regelforenklinger Regelforenklinger, der kan reducere de administrative omkostninger Regelforenklinger, der kan reducere de selvstyremæssige begrænsninger Kommunernes inspiration til god praksis Styring og forberedelse Gennemførelse Opfølgning Bilagsoversigt

3 1. Resumé Denne undersøgelse afdækker de administrative og selvstyremæssige konsekvenser som lovforslag om plejehjemstilsyn forventes at få for kommunerne. Lovforslaget rummer en bemyndigelse til Socialministeren om at fastsætte nærmere regler om tilsyn i en bekendtgørelse. Der lægges i den kommende bekendtgørelse op til en række nye indholdsmæssige og formmæssige krav til tilsynene og krav om mere systematik i opfølgningen. De opgjorte administrative konsekvenser er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 1. Plejehjemstilsynslovens forventede administrative konsekvenser for kommunerne, fordelt på internt tidsforbrug Landstal (timer) Gennemsnit pr. kommune Omstillingskonsekvenser Driftskonsekvenser Det, der primært vil drive de administrative omstillingskonsekvenser, er, at kommunerne skal revidere eller lave en ny procedure for at gennemføre tilsyn i kommunen. Relevante parter skal i den forbindelse involveres og komme med input. Der skal revideres spørgeguide, som anvendes til tilsyn, og der vil være et skrivearbejde som efterfølgende skal godkendes på administrativt og politisk niveau. Det, der især vil drive de løbende driftskonsekvenser, er den mertid, som tilsynene tager på plejecentrene. At der skal bruges mere tid på tilsynene, forklares af kommunerne bl.a. med de mere ledelsesmæssige- og personalerettede spørgsmål, og at der fremover skal spørges til kulturen og atmosfæren på stedet. Kommunerne ser loven som en begrænsning af det kommunale selvstyre, om end de fleste kommuner ser det som positivt, at der nu kommer fagligt fokus på ældreområdet. Som en mulig regelforenkling bliver det bl.a. foreslået, at bekendtgørelsen kunne fokusere på ét eller flere temaer, som alle plejehjemstilsyn som minimum skulle omkring årligt, i stedet for at man som nu fremsætter en række detaljerede indholdsmæssige krav. På den måde vil der også være kapacitet til, at kommunerne selv kan prioritere egne satsningsområder for tilsynene ud over det, som er foreskrevet i lovgivningen. Kommunerne anbefaler, at lovgivningen ikke træder i kraft før 1. jan. 2008, da det ikke er realistisk, at de kan omstille deres tilsyn til de nye krav med få måneders varsel til 1. juli

4 2. Indledning Denne rapport sammenfatter VAKKS-undersøgelsen af Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.), herefter kaldet forslag til lov om plejehjemstilsyn. Styregruppen for tværoffentligt samarbejde (STS) har bedt KREVI om at gennemføre en VAKKS-undersøgelse af forslaget til lov om plejehjemstilsyn. Undersøgelsen er påbegyndt primo februar 2007, efter at høringen af lovforslaget er afsluttet og inden lovens første behandling i Folketinget. Undersøgelsen er afsluttet inden Folketingets anden behandling af lovforslaget. Undersøgelsen er foretaget som en før-måling (ex ante 1 undersøgelse) af lovforslaget med henblik på at vurdere lovforslagets forventede konsekvenser for kommunerne, inden det er vedtaget og gennemført. Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af VAKKS-metoden. Metoden er udviklet for STS og fremgår af VAKKS-manualen (Metode til Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering (VAKKS), Epinion A/S, maj 2006). Det er tredje gang, KREVI afprøver metoden på et lovforslag, inden det er vedtaget og implementeret. Det er dog første gang, at lovforslaget i sit udgangspunkt er så ukonkret som forslag til lov om plejehjemstilsyn; de forventede konsekvenser (administrativt og selvstyremæssigt) er umiddelbart svære at forudse ud fra det skriftlige materiale, der eksisterer på lovforslaget, da de rent lovgivningsmæssige konsekvenser ikke er eksplicitte. 3. Formål Formålet med VAKKS-undersøgelsen er at undersøge de forventede administrative konsekvenser for kommunerne skulle forslag til lov om plejehjemstilsyn blive vedtaget. Desuden vurderes lovgivningens forventede konsekvenser for det kommunale selvstyre, ligesom rapporten indeholder forslag til regelforbedringer samt input til god praksis. Den samlede rapport har således til formål at levere kvalificeret input til lovforslaget og lovgivningsprocessen, inden loven vedtages og gennemføres. Denne VAKKS-undersøgelse har endvidere til formål at afprøve den nyudviklede VAKKS-metode. 4. Elementer i lovgivningen der vil få konsekvenser for kommunerne De nye elementer i lovforslaget, som vil få administrative og selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne, har deres udspring i én enkelt paragraf i lovforslaget. I lovforslagets 1 formuleres, at der er i Servicelovens 151 indsættes følgende: Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om tilsyn efter stk Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke må deltage i den faktiske udførelse af tilsynet. 4

5 Afgrænsningen af de mulige administrative forpligtelser for kommunerne er derfor sket med udgangspunkt i det sandsynlige indhold i den kommende bekendtgørelse om tilsyn på plejecentre. Lovudkastet har en meget lav grad af konkretisering og for at gøre det muligt for kommuner at vurdere de mulige administrative og selvstyremæssige konsekvenser af loven, har det været nødvendigt at fokusere på det sandsynlige indhold af en kommende bekendtgørelse. Det sandsynlige indhold i en kommende bekendtgørelse er identificeret særligt ud fra struktureret, kvalitativt interview med den lovansvarlige fra Socialministeriet. Se mere herom i afsnit 5.2. Nedenfor præsenteres de nye krav, som socialministeren med stor sandsynlighed vil indskrive i bekendtgørelsen, og som forventes at få administrative konsekvenser for kommunerne Generelt Forslag til lov om plejehjemstilsyn lægger som udgangspunkt op til at bevare strukturen, som den er i dag, med ét uanmeldt tilsyn og ét anmeldt tilsyn om året og med de eksisterende rammer for, at kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med egen virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at overlade den praktiske udførelse af tilsyn til private firmaer. Der vil heller ikke i den kommende bekendtgørelse være krav om, at anmeldte og uanmeldte tilsyn skal være væsensforskellige, ud over at det ene er anmeldt, og det andet er uanmeldt Krav til indholdet af tilsynene Der er en række indholdsmæssige krav, som tilsynet (anmeldt eller uanmeldt) som minimum, årligt skal have været omkring. Fokuspunkterne eller spørgsmålene er ikke nødvendigvis alle nye for kommunerne, men detaljeringsgraden og systematikken omkring det indholdsmæssige fokus vil sandsynligvis kunne påvirke længden på tilsynene og dermed have administrative konsekvenser for kommunerne. Tilsynene skal som minimum søge at komme omkring følgende spørgsmål: Levering af hjælpen Leveres hjælpen i forhold til det, der er visiteret til, og de behov, de ældre har? (ikke nyt) Ydes plejen i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder? (ikke nyt) Oplever personalet at kunne give den fornødne hjælp? (nyt) Oplever beboerne at få den fornødne hjælp? (nyt) Atmosfæren og den sociale trivsel på plejecentrene Observation af stedet, personalegruppen og beboerne og spørgsmål om dialogen og kemi mellem beboerne og personalet og mellem personalet og ledelsen. (nyt) De fysiske rammer Er der forhold, der vanskeliggør den nødvendige pleje? Fokus på nedslidning, uhensigtsmæssig indretning, rengøringsniveau og lign. (nyt) Forplejning Der tales under tilsynet med et vist antal beboere om deres tilfredshed med forplejningen. Et generelt fokus på kostpolitik udgår, da det er omfattet af de nye målepunkter for det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedsloven. Forholdene for demente (og ældre med særlige diagnoser) 5

6 Hvor mange af de ældre har demens eller andre særlige diagnoser? Passer disse grupper af ældre med de tilbud, der gives på centret, og de personalemæssige kompetencer, centret besidder? (nyt) Personalemæssige forhold, herunder: o Har personalet en uddannelse, der matcher de særlige behov på plejecentret og de beboere, der er på stedet? (nyt) o o Er der mulighed for efteruddannelse og bliver det anvendt? (nyt) Bliver nyt personale oplært (herunder afløsere og vikarer) og er der skriftlige instrukser herfor? Sker der oplæring i bl.a. reglerne om magtanvendelse? (nyt) o Hvordan er sygefraværet og arbejdes der med at nedbringe det? (nyt) o Er der skriftlige instrukser for ansvars-, kompetence-, og opgavefordeling mellem personalegrupper? (nyt) o Ledelsen skal under tilsynet redegøre for, hvorvidt der er sket ændringer siden sidste tilsyn. Ikke kun i forhold til, om der er rettet ind efter eventuelle bemærkninger, men også om der er andet, der har ændret sig; udskiftning i ledelsen, væsentlige ændringer i personalesituationen osv. (nyt) Brugertilfredshed og tryghed Er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på centret? Og hvad viser undersøgelsen? (ikke et krav, at der skal være brugerundersøgelse, men resultaterne fra en gennemført brugerundersøgelse skal indgå i tilsynet) Er der klarhed over klageadgang og instrukser for at blive hørt i forhold til utilfredshed? Er der instrukser for, hvem man skal henvende sig til, hvis man er utilfreds? (nyt) 4.3. Krav til tilsynenes struktur og proces Som udgangspunkt vil man fra lovgivernes side lade sig inspirere meget af formen af de sundhedsfaglige tilsyn på plejehjem mv., der udføres af embedslægerne. Politikere skal ikke længere have mulighed for at deltage i tilsynene. Dette foreslås for at understøtte tilsynenes faglighed og kontrolelement. Det skal fortsat heller ikke være muligt for private leverandører på ældreområdet at udføre tilsynene. Derudover vil der ikke være strukturelle krav til tilsynene. Tilsynene skal som minimum omfatte en rundvisning på plejehjemmet, interviews med plejepersonalet og beboere efter samtykke samt eventuelt interviews med pårørende. Der suppleres sandsynligvis også med krav om, hvor mange personer fra de enkelte grupper, der skal tales med eksempelvis samtale med 3 beboere Krav til rapportering og opfølgning De nye krav til tilsynsrapporterne vil ikke være så detaljerede som kravene til selve tilsynene. Tilsynsrapporterne skal dokumentere, hvilke spørgsmål, der er stillet (dvs. det, som bekendtgørelsen nævner samt det, som kommunalbestyrelsen i øvrigt gerne vil fokusere på under tilsynet). Der skal i hver tilsynsrapport være et afsnit, der belyser, hvad der er blevet rejst af kritik, og hvordan der følges op herpå. 6

7 5. Metode I dette afsnit beskrives den metode, som KREVI har anvendt i VAKKS-undersøgelsen af forslag til lov om plejehjemstilsyn. Metoden er baseret på VAKKS-manualen, og beskrivelsen er ordnet efter de tre hovedfaser i en VAKKS-undersøgelse, nemlig screening, scoping og assessment. Figuren nedenfor giver et overblik over den proces, som er indeholdt i en VAKKSundersøgelse. Screening Scoping Assessment Tid Identificering af lovmæssige, administrative og selvstyremæssige konsekvenser, bl.a. via interview med lovansvarlig Vurdering af konsekvensernes omfang ud fra interview med kommunal(e) vidensperson(er) Estimering af de administrative og selvstyremæssige konsekvenser samt afdækning af forslag til regelforbedringer og god praksis ud fra kommuneinterviews Det bør indledningsvist understreges, at VAKKS ikke er en statistisk metode, men en case-baseret metode, der ved hjælp af kvalitative og kvantitative teknikker genererer kvalificerede estimater for en lovregulerings forventede administrative og selvstyremæssige konsekvenser i kommunerne. Undersøgelsen samler endvidere input til regelforenklinger og inspiration til god kommunal praksis på området. Det hele sker inden for en snæver tidsramme. I afsnit beskrives denne undersøgelses indhold og metodeovervejelser i hver af de tre faser, men først skal nogle af VAKKS-metodens centrale begreber defineres Centrale begreber Administrative konsekvenser Der er to typer administrative konsekvenser: Omstillingskonsekvenser er de omkostninger, som kommunen vil opleve på kort sigt, og som den kun vil opleve én gang i forbindelse med implementering af den nye lovgivning. Selve omstillingen kan i sagens natur ikke være forbundet med administrative lettelser for kommunerne. Driftskonsekvenserne vedrører de administrative omkostninger eller besparelser, som har en permanent, tilbagevendende karakter. Administrative konsekvenser kan være både interne og eksterne. Interne konsekvenser opgøres ifølge VAKKS-manualen som tidsforbrug i timer, mens eksterne omkostninger opgøres som udgifter i kroner Administrative aktiviteter Administrative aktiviteter defineres i VAKKS-manualen som: De proceduremæssige, IT-mæssige, personalemæssige og organisatoriske tilpasninger og aktiviteter, som det er nødvendigt for kommunerne at implementere for at kunne efterleve reguleringen (s. 12). 7

8 KREVI har valgt at tydeliggøre VAKKS-manualens definition med en tilføjelse om, at bruger- og borgerrettet service falder uden for definitionen af administrativ aktivitet Konsekvenser for det kommunale selvstyre Ifølge VAKKS-manualen forstås konsekvenser for det kommunale selvstyre som kommunernes muligheder for at prioritere og tilrettelægge den kommunale administration og service, herunder mulighederne for at fastlægge serviceniveau og servicestandarder (s. 10). Selvstyremæssige konsekvenser kan fx være krav til kommunernes politiske og administrative organisering, tilrettelæggelsen af beslutningsprocesser, budgetsystemers indretning eller indholdet i servicestandarder Regelforenklingsforslag Ifølge VAKKS-manualen knytter regelforenklingsforslag sig både til administrative og selvstyremæssige konsekvenser (s. 11). For det første drejer det sig om kommunernes forslag til, hvor der mest effektivt kan sættes ind for at reducere de administrative omkostninger. Forslagene baseres på kommunernes viden om, hvor i processen de administrative omkostninger opstår. For det andet drejer det sig om kommunernes forslag til, hvordan lovgivningen kan udformes, så respekten for og udstrækningen af det kommunale selvstyre opretholdes Segmentering I udvælgelsen af interviewkommuner foretages segmentering. Segmentering vil sige, at landets kommuner før udvælgelsen opdeles i to eller flere grupper på baggrund af ét eller flere karakteristika, som antages at have betydning for kommunernes administrative omkostninger ved en ny lovgivning. Herefter udvælges interviewkommuner fra alle grupper, ligesom den endelige opskrivning til landstal sker gruppevist Normalt effektive kommuner og estimatfølsomhed En VAKKS-undersøgelse bør ifølge manualen kun inkludere normalt effektive kommuner, dvs. kommuner som hverken er frontløbere eller fodslæbere på det område, lovgivningen vedrører (s ). I forlængelse heraf foreskrives det, at man alene måler de konsekvenser, som kommunerne ikke kan undslå sig uden at komme i et modsætningsforhold til loven eller bekendtgørelsen. Det betyder, at tidsestimaterne i en VAKKS-undersøgelse skal baseres på, at kommunerne håndterer deres administrative opgaver, sådan som det med rimelighed kan forventes. Undersøgelsen bør således principielt undgå kommuner, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive, underimplementerer (dvs. bruger mindre tid end normalt) eller overimplementerer (dvs. bruger mere tid end normalt). Der kan ikke sættes en fast skabelon op for hvilke karakteristika, der kendetegner normalt effektive kommuner. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte lovregulering. For at undgå at de resulterende tidsestimater er udtryk for unormal effektivitet, over- eller underimplementering foretages i databehandlingsfasen for hver VAKKS-undersøgelse overvejelser om, hvorvidt der skal udføres en følsomhedsanalyse i form af supplerende estimatberegninger. Mere herom i afsnit Effektiv tid KREVI har opgjort kommunernes forventede tidsforbrug som følge af den nye lovgivning i effektiv tid. Dvs. netto-tid uden opgjort tid til ferie, sygdom og øvrig 8

9 overhead. Både tid, der skønnes brugt i de centrale forvaltninger og decentralt på plejecentrene er inkluderet Screening I screeningsfasen er de nye elementer i forslag til lov om plejehjemstilsyn identificeret og afklaret. KREVI har gennemlæst loven og dens bemærkninger, men da de elementer af loven, der kan få konsekvenser for kommunerne tager sit udgangspunkt i én konkret bemyndigelsesbestemmelse til ministeren om efterfølgende at udstede en bekendtgørelse på området ( 151 stk. 5) er screeningen suppleret med en gennemlæsning af den rapport, som Socialministeriet har bedt Rambøll Management om at udarbejde, nemlig Undersøgelse af tilsynene på plejecentre mv. og af brugerog pårørenderåd (nov. 2006). Den nævnte rapport udgør hovedinspirationskilden til at ændre loven, og den er derfor set som et væsentligt inspirationsmateriale til den efterfølgende bekendtgørelse på området. Derefter er der udarbejdet en temaoversigt over de mulige nye elementer i bekendtgørelsen, som vil kunne få administrative og selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne. Der er efterfølgende gennemført et interview med den lovansvarlige i Socialministeriet. Interviewet tog udgangspunkt i temaoversigten og i Socialministeriets og Rambølls Rapport. Ministeriet hjalp med afgrænsningen til sundhedsloven og embedslægetilsynet og supplerede desuden med et notat om input til indholdet i den kommende bekendtgørelse Scoping I scoping-fasen er der dannet et mere detaljeret overblik over det mulige omfang af konsekvenserne af forslaget til lov om plejehjemstilsyn. KREVI har til det formål gennemført et interview med en vidensperson fra KL s kontor for Social- og Sundhedspolitik. Forud for interviewet udarbejdede KREVI et udkast til en såkaldt scopingoversigt over lovforslagets administrative konsekvenser, udspecificeret i konkrete aktiviteter i kommunerne, både hvad angår omstillings- og driftsaktiviteter. Scoping-oversigten indeholdt desuden KREVIs umiddelbare bud på selvstyremæssige konsekvenser. Resultatet af interviewet med den kommunale vidensperson var en revideret scopingoversigt. På baggrund af denne oversigt blev der udarbejdet et udkast til en interviewguide til brug i de efterfølgende kommuneinterviews. Interviewguiden er drøftet med den lovansvarlige samt den kommunale vidensperson inden udsendelse til de deltagende kommunale interviewpersoner (interview-guiden er vedlagt som bilag 1 til denne rapport) Assessment I assessment-fasen udarbejdes via kommune-interviews konkrete opgørelser for kommunernes administrative omkostninger ved forslag til lov om plejehjemstilsyn. Samtidig indhentes kommunernes vurderinger af lovens forventede betydning for det kommunale selvstyre, forslag til regelforenklinger og input til god tilsynspraksis. 9

10 Udvælgelse af kommuner KREVI og STS har besluttet at udvælge interviewkommunerne blandt kommuner, som ikke indgik i en kommunesammenlægning i forbindelse med kommunalreformen. Det kan være svært for en sammenlægningskommune at lave fornuftige tidsestimater eller anbefalinger til god praksis på grund af forskellig praksis i de netop sammenlagte kommuner og mulig usikkerhed i opstarten af den stadig nye administrative organisering. Blandt de 32 ikke-sammenlagte kommuner ligger størsteparten i hovedstadsområdet. Det er i udvælgelsen af kommuner tilstræbt at få en god repræsentation af kommuner uden for hovedstadsområdet af hensyn til at kunne opskrive til landstal for hele Danmark. I udvælgelsen af kommuner skal det principielt sikres, at de udvalgte kommuner er normalt effektive. KREVI har ikke kendskab til, at hverken KL eller ministeriet har systematiske opgørelser over, hvorvidt der er kommuner, der i VAKKS-metodisk forstad over- eller underimplementerer gældende lovgivning på ældreområdet. Den lovansvarlige og den kommunale vidensperson har sagt god for at vælge respondenter fra alle ikke-sammenlagte kommuner. En særlig udfordring ved at gennemføre en VAKKS-undersøgelse på forslaget til lov om plejehjemstilsyn er, at der i bemærkningerne til loven er formuleret en antagelse om, at nogle kommuner på tilsynsområdet har en bedre kvalitet i tilsynet end andre. I bemærkningerne til lovforslaget er det formuleret, at det med lovforslaget er hensigten at udbrede en god tilsynspraksis til alle landets kommuner, og at mange kommuner ikke benytter en systematisk beskrivelse af tilsynets tilrettelæggelse, dets indhold og omfang samt dets vurderingskriterier. Det må således forventes, at der allerede er nogle kommuner, som har en god praksis på tilsynsområdet, og som derfor ikke behøver en nævneværdig omstilling eller ændring i driften for at kunne leve op til de nye bestemmelser fremover. Samtidig må det forventes, at mange kommuner ikke har en god praksis på tilsynsområdet, og som vil stå over for en række administrative udfordringer i forhold til at honorere kravene. Antallet af plejehjemstilsyn afhænger af antallet af plejecentre. Der findes dog ingen systematiserede opgørelser over antallet af plejecentre, hvorfor antallet af ældre på plejehjem er det næstbedste udgangspunkt. Heller ikke her har man dog tilgængelige opgørelser for alle kommuner. Den bedst tilgængelige indikator for antallet af ældre på plejehjem forventes derfor at være antallet af indbyggere i kommunen. I segmenteringen er de 98 nye kommuner opdelt i to lige store segmenter, de små og de store kommuner. De små kommuner består af 49 kommuner med et indbyggertal på mellem og indbyggere (hhv. Læsø og Bornholm), mens de store kommuner består af 49 kommuner med et indbyggertal på mellem og indbyggere (hhv. Frederikssund og København). Det gennemsnitlige indbyggertal i de to segmenter er hhv og I alt er seks kommuner udvalgt til interview, tre fra hvert segment. Det er tilstræbt, at de udvalgte kommuner størrelsesmæssigt er nogenlunde spredt i deres eget segment. Konkret er der gennemført interviews med følgende kommuner (2006-indbyggertal i parentes): Små kommuner: Odder (21.332), Ringsted (31.094) og Tårnby (39.708). Store kommuner: Lyngby-Taarbæk (51.908), Gladsaxe (61.735) og Odense ( ). 10

11 Den praktiske indgåelse af aftaler om interviews har været forbundet med et vist tidsforbrug. Indgangen til kommunen har været Social-, Sundheds- eller Ældredirektøren alt efter hvad kommunen kalder den øverste, ansvarlige embedsmand i forvaltningen med ansvar for kommunens ældreområde. Interviewene har kunnet arrangeres inden for 1-3 uger efter den første kontakt til kommunerne. Alle seks kommuner, som KREVI i første omgang henvendte sig til om denne VAKKSundersøgelse, er også de kommuner, der er endt med at blive interviewet Afvikling af interviews KREVIs interviews med de udvalgte kommuner er gennemført som strukturerede interviews med kvalitative elementer. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i den udarbejdede interviewguide, og varigheden har været 1 2 timer. Halvdelen af kommunerne har deltaget med to personer og den anden halvdel med én person. I halvdelen af interviewene deltog forvaltningschefen for området. De øvrige personer, der deltog, var henholdsvis konsulenter eller visitationschefer. Interviewguiden er udsendt til kommunerne forud for interviewet sammen med lovforklaringen, dvs. det sandsynlige indhold i den kommende bekendtgørelse. KREVI har erfaring for, at udsendelse af guiden sikrer et højere forberedelsesniveau hos interviewpersonen og dermed letter interviewets forløb og kvalificerer dets indhold, uden at det medfører strategiske besvarelser i forbindelse med interviewet. Interviewene er forløbet tilfredsstillende. Interviewpersonerne har været godt forberedte og har deltaget konstruktivt, også selv om nogle har fundet det vanskeligt umiddelbart at sætte konkrete timetal på de forskellige aktiviteter. Alle interviewpersoner har givet udtryk for, at VAKKS-målinger er et positivt og interessant tiltag i samarbejdet mellem staten og kommunerne. Ved VAKKS-målinger eksisterer en vis risiko for, at de interviewede kommuner overdriver tidsestimaterne på grund af den mulige kobling til DUT-forhandlingerne mellem KL og regeringen. KREVI har imidlertid ikke oplevet tegn på bevidste overdrivelser i kommunernes besvarelser. KREVI har fx i interviewguiden formuleret nogle mulige omkostninger som følge af de nye bestemmelser, men alle seks kommuner har afvist, at bestemmelserne medfører tidsmæssige eller økonomiske belastninger Opskrivning til landstal Efter interviewrunden skal kommunernes vurderinger af administrative omkostninger opskrives til et landstal. VAKKS-manualen understreger, at opskrivningen ikke skal baseres på en ukritisk beregning af et gennemsnit på baggrund af de indsamlede data, men derimod på en kritisk vurdering af de indsamlede data. KREVI har kvalitetssikret og vurderet de indsamlede data kritisk ved under interviewene at spørge til kommunens ræsonnementer bag de oplyste tal. Kommunerne har alle i høj grad stået ved deres tidsangivelser i relation til de enkelte administrative aktiviteter. KREVI har efter de enkelte kommuneinterviews sendt et udkast til interviewreferat til den pågældende kommune. I referatudkastene har KREVI i flere tilfælde markeret, hvis der har været uklarheder eller særlige spørgsmål til kommunernes estimater, eller hvis der har været ønsker til supplerende forklaringer fra kommunen. KREVI har efterfølgende kontaktet to kommuner telefonisk for at få uddybet rationalerne bag de pågældende kommuners estimater. 11

12 En af de to kommuner skønner ikke, at den nye lov vil have mærkbare omstillingsmæssige konsekvenser for kommunen. Samme kommune vurderer dog at skulle bruge en del ekstra tid især pga. kravene om at spørge ind til kulturen og atmosfæren på plejecentrene. Dette vil påvirke de løbende, administrative driftsudgifter i kommunen. Derfor er den pågældende kommune ikke ekskluderet fra VAKKS-undersøgelsen. Kommunernes forklaringer og ræsonnementer har været velfunderede og velovervejede, og KREVI har ikke vurderet, at der er behov for at justere de enkelte kommuners tidsangivelser. Landstallet for hver enkelt paragraf fremkommer derfor som gennemsnittet for de tre små kommuner ganget med 49 plus gennemsnittet for de tre store kommuner ganget med 49, dvs.: Landstal = gns. små * 49 + gns. store * 49 Metoden vil på trods af kvalitetssikringen og det tilsyneladende fravær af strategiske besvarelser være forbundet med en vis usikkerhed, da det ikke kan endeligt dokumenteres, at de udvalgte kommuner er normalt effektive. En enkelt af de interviewede kommuner har en ekstern leverandør til at gennemføre de uanmeldte plejehjemstilsyn i kommunen. Leverandøren er på basis af lovudkastet og KREVIs lovforklaring og spørgeskema kommet med en angivelse af, hvad leverandøren regner med vil blive de kommende priser, samt hvad det tager i timer fremover. Alle opgørelser og skøn fra den pågældende kommune er foretaget af den pågældende kommunale chef på området. Leverandørens input og tidsangivelser er taget med i de samlede overvejelser. Den skønnede opgørelse over, hvordan de nye administrative krav vil påvirke leverandørens eventuelle ændrede pris, er ikke medtaget i den samlede VAKKS-undersøgelse, da der også er angivet et tidsestimat. Tallene er dog inkluderet i den medfølgende forklaring til tallene under de administrative driftskonsekvenser for også at illustrere den udvikling, der finder sted i kommunerne i øjeblikket, med hensyn til at eksterne aktører også kan foretage tilsyn. 12

13 6. Forventede administrative konsekvenser De forventede administrative konsekvenser for kommunerne som følge af lovforslag om plejehjemstilsyn kan opdeles i engangsomkostninger til omstilling samt driftskonsekvenser af varig karakter Administrative omstillingsomkostninger Tabel 2 sammenfatter resultatet af KREVIs interviews med de seks kommuner. De enkelte punkter er nærmere kommenteret nedenfor. Tabel 2. Skønnede administrative omstillingsomkostninger som følge af lovforslaget om plejehjemstilsyn (internt tidsforbrug i timer) Paragraf Ændring i kommunale Gns. små Gns. store Landstal forpligtelser kommuner kommuner 151 stk. 5 Nye krav om form og indhold af tilsyn Læse og fortolke lovændring Udarbejde ny eller revideret procedure for gennemførelse af tilsyn Anden intern 0 0 0* organisering af tilsynet i kommunerne Kompetenceudvikling af tilsynspersoner Nye krav til rapportering og opfølgning Udarbejde ny eller revideret koncept for rapportering Revision af informationsmateriale I alt * Note: Der arbejdes i flere af kommunerne med overvejelser om anden intern organisering af tilsynet i kommunen, men det sker i tæt samarbejde med andre områder, hvor der føres kommunalt tilsyn. Tallet er derfor udeladt i VAKKS-undersøgelsen. Se i øvrigt afsnit Læse og fortolke lovændringen Alle kommuner vil bruge tid på at læse og fortolke lovændringen på området, men oftest bliver det at læse og fortolke lovgivningen set i sammenhæng med de konkrete omstillingsaktiviteter, der vil komme som følge af den nye lovgivning. Derfor er der anført et 0 ud for forpligtelsen: Læse og fortolke lovændring. Alle kommuner indregner således automatisk nogle få ekstra timer i den næste aktivitet mht. at udarbejde ny eller revideret procedure for at gennemføre tilsyn Udarbejde ny eller revideret procedure for gennemførelse af tilsyn At udarbejde en ny eller revideret procedure for gennemførelse af tilsyn er ifølge kommunerne den aktivitet, der vil medføre de største, administrative omstillingsomkostninger. 13

14 En ny eller revideret procedure på tilsynsområdet kan være det at udarbejde en slags manual eller formelt notat om, hvordan man konkret i kommunen griber tilsynet an og hvordan man fortolker lovgivningen på området. Oftest er der i revisionen af proceduren på tilsynsområdet også fokus på de spørgsmål og temaer, som de anmeldte henholdsvis uanmeldte tilsyn berører i løbet af året, eksempelvis via en spørgeguide. Nogle af de interviewede kommuner arbejder ud fra et års-hjul, hvor årets konkrete aktiviteter er nævnt i kronologisk rækkefølge og med angivelse af de aktører, der primært skal involveres på de givne tidspunkter. Kommunerne vil udarbejde ny procedure for tilsyn på forskellige måder, og der er ikke en klar adskillelse mellem de underaktiviteter, som kommunerne anvender for at få et slutprodukt på dette område. Af underaktiviteter kommer kommunerne til at anvende flest ressourcer på at involvere myndighedspersoner, politikere, ældreråd, brugerråd, pårørenderåd og udførere. Kommunerne vil generelt set anvende næstmest tid til det konkrete skrivearbejde, og endelig vil kommunerne også anvende en del tid til godkendelse på politisk, administrativt niveau og til at sikre, at de relevante parter er blevet hørt. Blandt de små kommuner ligger tidsangivelserne mellem 57 og 163 timer. Blandt de store ligger angivelserne mellem 0 og 300 timer. Den store kommune, der ikke angiver tid til omstilling i forbindelse med den nye lov, angiver, at de i forvejen anvender forholdsvist mange ressourcer på tilsyn på ældreområdet. De har dermed i forvejen stort set allerede indarbejdet de nye krav til indholdet i tilsynene. Kommunen angiver heller ikke nogle timer til de øvrige omstillingskonsekvenser. I en af de små kommuners vurdering af tid til denne aktivitet er også inkluderet lidt tid til, at den eksterne udfører af de uanmeldte tilsyn deltager med input til ny procedure på tilsynsområdet. Det samlede tidsforbrug på landsplan til at udarbejde ny eller revideret procedure for at gennemføre tilsyn er opgjort til timer Anden intern organisering af tilsynet i kommunerne I halvdelen af de adspurgte kommuner vil der ikke blive gjort overvejelser om en anden intern organisering af tilsynene. En af de store kommuner har truffet beslutning om, at de uanmeldte tilsyn skal udbydes uagtet intentionerne i den nye lov. I en lille kommune er de uanmeldte tilsyn allerede i en organisation, hvor en ekstern person udfører tilsynene, men kommunen oplyste, at det nye lovforslag medfører kommende drøftelser i kommunen, som måske betyder, at de anmeldte tilsyn også udbydes til en ekstern part. I en stor kommune pågår der et arbejde, hvor det overvejes, om tilsynsopgaverne generelt i kommunen skal samles eller organiseres på en anden måde, dvs. i forhold til plejehjemstilsyn, tilsyn med voksen- og børneinstitutioner og tilsyn på øvrige sociale områder. Daginstitutioner og andre institutioner på det almene børne- og ungeområde er ikke inkluderet i det nævnte arbejde. Til dette arbejde antager kommunen, at der samlet set bliver anvendt i alt ca. 21 dage, dvs. ca. 155 timer. Den samlede opgørelse på landsplan bliver ikke opgjort og inkluderet i denne VAKKSundersøgelse. For det første fordi lovens krav til en eventuel anden organisering af tilsynet i kommunerne fremstår implicit. For det andet fordi kommunernes praksis 14

15 med at overveje en anden intern organisering tænkes sammen med andre tilsynsområder, hvorfor det bliver vanskeligt at udskille den ekstra tid, der specifikt går med at overveje organiseringen af plejehjemstilsynene Kompetenceudvikling af tilsynspersoner Halvdelen af de interviewede kommuner vurderer, at lovforslaget vil kræve, at kommunens nuværende eller kommende tilsynsperson kommer på kursus for fremover at kunne efterleve lovgivningens krav. De andre tre kommuner argumenterer for, at deres tilsynspersoner er så veluddannede og kompetente, at de nye krav ikke vil medføre behov for kompetenceudvikling i forbindelse med at udføre tilsyn på plejecentrene. Med kompetenceudvikling tænkes primært på kursus i ca. 3 5 dage plus forberedelse for den eller de personer, der gennemfører tilsynet. Der eksisterer kommunerne bekendt ikke et anerkendt kursus for tilsynspersoner på ældreområdet. Derfor er der heller ikke angivet kursusudgifter i forbindelse med kompetenceudviklingen. De angivne timer udgør således alene den tid, som de pågældende personer skal bruge på at deltage i en kompetencegivende aktivitet med fokus på tilsyn på ældreområdet. En enkelt af de små kommuner anslår, at den sandsynligvis skal have tilknyttet en ekstra person til at gennemføre tilsynene, hvorfor denne person skal bruge en uge på at følge den eksisterende tilsynsperson i kommunen, inden den nye person kan være fuldt ud parat til selv at gennemføre tilsyn. Fordelingen blandt små og store kommuner er, at to små kommuner og én stor kommune angiver, at lovforslaget vil kræve kompetenceudvikling. Der kan på basis af de interviewede kommuners tidsangivelser ikke siges noget generelt om forskellen i behovene hos små og store kommuner på dette punkt. Det samlede tidsforbrug på landsplan til kompetenceudvikling for tilsynspersoner er opgjort til timer Udarbejde ny eller revideret koncept for rapportering Der er to af de seks kommuner, der vurderer, at de kommer til at udarbejde et nyt eller revideret koncept for rapportering. Det er henholdsvis en lille og en stor kommune. Den lille kommune skønner at skulle anvende syv timer på at ændre i rapportskabelonen, som kommunen udarbejder rapporter ud fra. Den ændrede skabelon skal godkendes politisk. Den store kommune vurderer at skulle anvende 37 timer til at udarbejde et revideret koncept for rapportering. De 37 timer er alene skrivearbejde for den pågældende konsulent på området. Skrivearbejdet tager udgangspunkt i de planlagte og afholdte drøftelser med de relevante aktører om et revideret koncept for indhold og form i tilsynene. Der tages således udgangspunkt i de drøftelser, der er nævnt under administrative omstillingskonsekvenser i afsnit Det samlede tidsforbrug på landsplan til udarbejdelse af et nyt eller revideret koncept for rapportering af tilsynene er opgjort til 719 timer Revision af informationsmateriale Næsten alle de interviewede kommuner vurderer et behov for at revidere deres informationsmateriale om tilsyn på plejecentre mv. som følge af de nye lovkrav til 15

16 plejehjemstilsynet. Den store kommune, som ikke angiver behov herfor, vurderer, at tiden hertil er så begrænset, at kommunen ser revisionen i sammenhæng med, at materialet i øvrigt løbende bliver revideret. Derfor har denne kommune ikke anført timer som administrativ konsekvens. Kommunerne estimerer at ville bruge fra 7 37 timer til revision af informationsmaterialet. Typisk er det revision eller produktion af en læs let-udgave af procedurerne for plejehjemstilsyn mv. til borgere og plejecentrene samt revision af det materiale, som alle kommuner har på deres hjemmesider om plejehjemstilsyn. Der er ikke forskel på små og store kommuner på dette punkt. Det samlede tidsforbrug på landsplan som følge af behovet for at revidere informationsmaterialet om plejehjemstilsyn er opgjort til timer Samlede omstillingsomkostninger Når KREVIs tal for de enkelte aktiviteter summeres, fås en samlet opgørelse af kommunernes omstillingsaktiviteter på timer. Det svarer til gennemsnitligt 187 timer, dvs. fem uger, pr. kommune i engangsomkostninger for at blive klar til at udføre plejehjemstilsyn efter de nye krav. 16

17 6.2. Administrative driftskonsekvenser Driftskonsekvenserne vedrører de administrative aktiviteter, som kommunerne vil gentage år efter år for at leve op til kravene i lov om plejehjemstilsyn. Tabel 3 sammenfatter resultatet af KREVIs interviews i de seks udvalgte kommuner. De enkelte punkter er nærmere kommenteret nedenfor. Tabel 3. Skønnede administrative driftskonsekvenser som følge af lov om plejehjemstilsyn (internt tidsforbrug i timer) Paragraf Ændring i Gns. små Gns. store Landstal kommunale forpligtelser kommuner kommuner 151 stk. 5 Nye krav om form og indhold af tilsyn Udarbejde revideret procedure for gennemførelse af tilsyn Mertidsforbrug for udførelse af tilsyn Uanmeldte tilsyn Anmeldte tilsyn Mertidsforbrug på: Rapportering Opfølgning Formidling Årsredegørelsen I alt Note: Beregninger alene på baggrund af tabellen kan give afvigelser fra tabellens resultater pga. afrundinger i de viste tal Revideret procedure for gennemførelse af tilsyn To kommuner (en lille og en stor) vurderer, at de vil skulle bruge tid på årligt at revidere deres eksisterende procedure for fortsat at kunne gennemføre lovens nye krav om tilsyn på plejecentrene. Kommunerne forklarer, at den nye måde at føre tilsyn på vil medvirke til, at procedurerne de første år vil blive justeret og gennemarbejdet mere end normalt for at sikre, at især det decentrale niveau (plejecentrene) er med på ideerne i den nye lov. Den store kommune estimerede, at den årligt skulle anvende i alt 100 timer i mertid på opgaven, mens den lille kommune vurderede at skulle anvende ca. 163 timer hvert andet år fremover på opgaven. De øvrige interviewede kommuner vurderer, at de ikke vil skulle anvende mertid på dette. En af kommunerne formulerer det således, at det ville være omsonst at revidere en procedure, som vi lige året forinden har brugt mange ressourcer på at udarbejde. 17

18 Det samlede årlige tidsforbrug til revision af proceduren for at gennemføre plejehjemstilsyn som følge af lovens nye krav er på landsplan opgjort til timer Mere tid på at gennemføre tilsyn Mere tid til at gennemføre tilsyn, dvs. både det uanmeldte og det anmeldte, vurderer kommunerne som den største administrative driftskonsekvens af den nye lovgivning. Alle kommuner siger dog, at de allerede i dag inkluderer en række af de nye indholdsmæssige krav til tilsynene. Mertiden skyldes primært de nye krav om, at tilsynet fremover skal spørge til atmosfæren og kulturen på plejecentret, samt de nye personale- og ledelsesmæssige spørgsmål. De fleste kommuner ser det som en stor udfordring at få tilsynet til at rumme en afdækning af atmosfæren og kulturen på plejecentret. De interviewede er enige om, at det er et vigtigt fokuspunkt og mange refererer i den sammenhæng til sagen på Strandvænget. En af de interviewede kommuner arbejder dog allerede i tilsynene systematisk med netop plejecentrenes atmosfære og kultur, men kommunen anvender også forholdsvist mange ressourcer hertil i forbindelse med tilsynet. For at sikre validiteten af tilsynet på netop dette område er det eksempelvis ikke tilstrækkeligt med systematisk observation og spørgsmål til beboerne og personalet ved et enkelt uanmeldt tilsyn på en given dag og/eller ved at behandle emnet under et anmeldt tilsyn. Det er i særlig grad mertid leveret af den eller de personer, der gennemfører tilsynene ude på plejecentrene, og ekstra tid til medarbejdere og ledere på de pågældende plejecentre Uanmeldte tilsyn Fem ud af de seks interviewede kommuner vurderer, at der vil blive brugt mere tid på de uanmeldte tilsyn end tidligere. De tre store kommuners tidsestimater ligger alle over de to små kommuners i dette tilfælde. En nærliggende forklaring af denne forskel mellem store og små kommuner er, at de uanmeldte tilsyn med de nye indholdsmæssige krav vil kræve en generel udvidelse af den tid, som et tilsyn tager på de respektive plejecentre. Da de store kommuner har flere plejecentre end de små, er forskellen naturlig. Samtidig sagde flere kommuner, at de uanmeldte tilsyn ofte vil kræve, at der eftersendes materiale, eller at det kan kræve ventetid, hvis noget af ledelsen eller det øvrige personale skal kaldes hen til plejecentret i forbindelse med de uanmeldte tilsyn. Én af de små kommuner oplyste til dette punkt også, hvad den eksterne tilsynsleverandør skulle have i mer-indtægt for at gennemføre de uanmeldte tilsyn efter den eventuelle ikrafttrædelse af loven. Leverandørens pris pr. plejecenter vil stige 25 % fra kr. til kr. Taksterne følger på dette område, ifølge kommunen, hvad embedslægerne tager for at gennemføre de sundhedsfaglige tilsyn. Det samlede årlige tidsforbrug som følge af lovens nye krav til indholdet og formen af tilsynene er på landsplan opgjort til timer Anmeldte tilsyn Der er ligeledes fem ud af seks kommuner, der vurderer, at der vil blive brugt mere tid på de anmeldte tilsyn. Det er ikke den samme kommune, der her skønner 0 timer, som ovenfor ved de uanmeldte tilsyn, men en anden lille kommune. 18

19 Årsagerne til at de fleste kommuner estimerer, at de fremover også skal bruge mere tid på de anmeldte tilsyn, er de samme som de ovenfornævnte, dvs. de indholdsmæssige krav i de nævnte otte temaer, herunder særligt spørgsmål om atmosfæren og kulturen. Et par af de små kommuner nævner også, at det kan påvirke de administrative byrder, når kommunalpolitikere ikke længere må deltage i de anmeldte tilsyn og eksempelvis have rollen som ordstyrer i et møde om et anmeldt tilsyn. Fremover skal politikernes pladser erstattes af personer fra forvaltningen. Kommunerne har ikke estimeret, hvor meget denne erstatningstid vil koste, og derfor er det element ikke inkluderet i VAKKS-undersøgelsen. Det samlede årlige tidsforbrug som følge af lovens nye krav til indholdet og formen af tilsynene er på landsplan opgjort til timer. Det årlige merforbrug af tid til at gennemføre tilsynene på plejecentrene er samlet set opgjort til ( ) = timer Rapportering Der er to kommuner (en stor og en lille), der vurderer, at det kommer til at kræve flere timer årligt at skrive tilsynsrapporterne, end kommunerne bruger på nuværende tidspunkt. Den ekstra tid drives af de flere indholdsmæssige krav i tilsynene, der som minimum skal rapporteres på. De fire øvrige kommuner skønner ikke, at der vil være ekstra tid til rapportering efter, at den nye lov vil blive gennemført. De nye krav vil ifølge disse kommuner forholdsvist enkelt kunne rummes i den eksisterende eller reviderede praksis, som kommunerne har for at afrapportere tilsynene på plejehjem. Det samlede årlige merforbrug på rapportering som konsekvens af forslaget til lov om plejehjemstilsyn er opgjort til timer Opfølgning De fleste interviewede kommuner vurderer årligt at komme til at bruge mere tid på opfølgning på tilsynsrapporterne. Den ekstra tid vil blive anvendt i den centrale kommunale ældreforvaltning og især lokalt på plejecentrene. Den centrale ældreforvaltning vil bruge mere tid på at sørge for, at der bliver fulgt systematisk op lokalt på plejecentrene. En stor kommune nævner eksempelvis, at man fremover vil bruge mere til på at gardere sig en ekstra gang for ikke at få anmærkninger. Den ekstra tid lokalt på plejecentrene vil gå med at sikre opfølgning og implementering af læring og udvikling via dialog mellem ledelse og medarbejdere. Det er en lille og en stor kommune, der ikke har vurderet, at den nye lovgivning vil medføre ekstra tid til opfølgning, end der allerede anvendes i dag. De to kommuner har i dag nogle systemer til at sikre en hensigtsmæssig opfølgning, således at de selv skønner, at de er rustede til at klare de nye krav i lovgivningen. Der er på dette område stor forskel på små og store kommuner. Årsagen til dette er næsten udelukkende et spørgsmål om størrelse, da den lokale opfølgning i store kommuner trækker flere administrative ressourcer, eksempelvis på grund af længere opfølgningsmøder med de forholdsmæssigt flere plejecentre. Det samlede årlige tidsforbrug på opfølgning er opgjort til timer. 19

20 Formidling De fleste af de interviewede kommuner vurderer ikke, at det vil kræve årlige ekstra ressourcer til formidling af tilsynenes resultater som følge af den nye lov om plejehjemstilsyn. Det kunne måske forventes, at lovens krav ville medføre ekstra behov for formidling af resultaterne til de relevante modtagere, men de fleste kommuner lægger vægt på en systematisk involvering af de relevante parter i forbindelse med revisionen af procedurerne for tilsyn (omstilling). Samtidig siger kommunerne, at de allerede har en ret høj formidlingspraksis på området, hvorfor nye krav ikke vil påvirke billedet væsentligt. En stor og en lille kommune vurderer, at de vil komme til at anvende ekstra tid til formidling af tilsynsrapporterne og redegørelsen som følge af den nye lov. Tiden, der går til formidling, vil optræde i kombination med den øgede tid til opfølgning decentralt på plejecentrene, da tilsynenes resultater gerne skulle give anledning til læring og udvikling i kerneydelsen på plejecentrene. Som et led i denne proces er formidlingsdelen eller kommunikationsdelen central. Det samlede forventede årlige tidsforbrug på landsplan til formidling af tilsynsrapporterne og årsredegørelsen er opgjort til timer Årsredegørelsen Fem kommuner vurderer, at de ikke vil skulle bruge hverken mere eller mindre tid på at udarbejde årsredegørelsen. Den store kommune med et merforbrug på 80 timer årligt på dette område argumenterer med, at de øgede indholdsmæssige krav til kommunernes tilsyn vil medføre, at det vil kræve flere ressourcer at sammenfatte de nu også større tilsynsrapporter end tidligere og efterfølgende præsentere disse for kommunalbestyrelsen. Landstallet er opgjort til timer som samlet årligt tidsforbrug i forbindelse med merarbejde til at udarbejde årsredegørelsen til kommunalbestyrelsen Samlede driftskonsekvenser på landsplan Kommunernes samlede driftskonsekvenser på landsplan er opgjort til timers internt tidsforbrug. Det svarer til et gennemsnitligt årligt mertidsforbrug på 638 timer eller 17 uger pr. kommune Estimaternes usikkerhed og følsomhed Tidsestimaternes følsomhed afhænger af variationen i enkeltestimaterne inden for et segment. Hvis en eller flere enheder adskiller sig fra de øvrige ved at angive et meget højere eller meget lavere tidsforbrug for en delaktivitet end gennemsnittet, kan der være en risiko for skævheder i opskrivningen til landstal. Det er tilfældet for en enkelt delaktivitet, nemlig udarbejdelse af en ny eller revideret tilsynsprocedure, hvor estimaterne svinger mellem 0 og 300 timer i det store segment. Tidsestimaterne er dog substantielt velbegrundede. Desuden vurderer KREVI, at de undersøgte casekommuner i det store segment afspejler populationen af store kommuner. Vurderingen bygger bl.a. på Rambølls rapport, der sandsynliggør, at en tredjedel af de store kommuner i Danmark opererer i en kontekst, der svarer til den fundne outlier (i dette tilfælde den store kommune, der ikke angiver at skulle bruge tid på en ny eller 20

21 revideret tilsynsprocedure) og dermed kan forventes at have et tilsvarende tidsforbrug. En iboende fejlkilde i opskrivningen er, at der egentlig er to populationer for lovforslagets konsekvenser. Den ene er antallet af kommuner, mens den anden er antallet af plejecentre, hvor der skal udføres tilsyn. Derfor ville det være mest korrekt at opgøre det forventede tidsforbrug for visse delaktiviteter pr. plejecenter og foretage opskrivningen med antallet af plejecentre på landsplan. Det tal er imidlertid som nævnt ukendt. Derfor er der potentielt unøjagtigheder i opskrivningen til nationalt niveau. 7. Forventede konsekvenser for det kommunale selvstyre Alle de interviewede kommuner vurderer, at lovforslaget vil være et indgreb i det kommunale selvstyre. Ministerbemyndigelsen til fastsættelse af regler om indhold og udførelse af samt opfølgning på tilsyn opfattes som en indskrænkning på området. Kravet om, at politikerne ikke i fremtiden må deltage i tilsynene, ses som et indgreb i autonomien. Den øgede detailregulering og politikernes manglende deltagelse i tilsynene vurderes dog forskelligt hos kommunerne. Halvdelen af de interviewede kommuner vurderer, at den manglende politiske deltagelse i tilsynene vil styrke fagligheden og fokus i tilsynene. Dermed vil de kunne give politikerne et styrket beslutningsgrundlag og forbedre grundlaget for en god ældrepolitisk strategi i kommunerne. Ifølge to af de interviewede kommuner vil det være en administrativ lettelse ikke at skulle koordinere aftaler med politikerne om deltagelse i tilsyn. Kommunerne kan dog ikke sætte timer på denne tidsbesparelse, hvorfor det ikke er medtaget i undersøgelsen. Én kommune beklager, at politikerne ikke længere vil få mulighed for at deltage i tilsynene. Der har i den pågældende kommune været en oplevelse af et godt samarbejde mellem det politiske, administrative og udøvende niveau. Politikerne har deltaget i de dialogbaserede anmeldte tilsyn, hvor de har haft mulighed for at fornemme stemningen lokalt på ældrecentrene og har observeret, hvad der har rørt sig. Dette har været med til at give lokalpolitikken mening og indhold. De enkelte krav til specielt indholdet i tilsynene ser halvdelen af de interviewede kommuner som udtryk for en uhensigtsmæssig kontroltankegang og mistillid til kommunerne. Når de indholdsmæssige krav bliver så forholdsvis mange, som der lægges op til med indholdet i den kommende bekendtgørelse, ser de fleste kommuner en stor risiko for, at man ikke længere vil få mulighed for at prioritere andre områder eller særlige temaer, som man ser behov for lokalt, og som man også ønsker, at tilsynet skal fokusere på. Nogle kommuner nævner udfordringen i, at tilsynet også kommer til at indeholde mere personalerettede spørgsmål, som normalt ligger under ledelses-retten på det enkelte plejecenter. Nogle af de interviewede kommuner vurderer, at lovforslagets krav til indhold i tilsynene vil styrke fokus og kvalitet i tilsynene. De otte fokuspunkter, som sandsynligvis kommer til at indgå i bekendtgørelsen, ses som mindstekrav, som vil give lokalpolitikere og personale på ældrecentrene et øget fokus i forhold til tilsynene. 21