Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2015

Transkript

1 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2015 De kommunale ældrecentre Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældrecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. Efter fremsendelse af rapportudkast til ældrecentret har vi afholdt et møde med ledelsen og, de fleste steder, repræsentanter for medarbejderne (såkaldte dialogmøder). I enkelte tilfælde har de sidstnævnte ikke deltaget. Her har de fået mulighed for at kommentere rapportudkastet forinden færdiggørelse og fremsendelse til Forvaltningen. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Rebild Kommune har ønsket særligt fokus på flere områder. I år er det - en vurdering af de initiativer, der fremmer den rehabiliterende tilgang. Herunder også en vurdering at det samlede aktivitetstilbud. - den daglige kommunikation. Det gælder både omgangstonen mellem medarbejdere og beboere, kommunikation med de pårørende samt medarbejdernes indbyrdes kommunikation, når de opholder sig i fællesarealerne. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. De generelle og tværgående indtryk Vores hovedindtryk er, at vi alle steder møder engagerede medarbejdere og ledelser, som gør deres bedste for at imødekomme beboernes behov. De opleves anerkendende og nærværende i samværet med beboerne og udviser megen rummelighed og omsorg. Sidst men ikke mindst er det vores vurdering, at de fagligt er kvalificerede til at løse de, ind i mellem komplekse og udfordrende, arbejdsopgaver. Beboerne giver som helhed udtryk for og indtryk af, at de er tilfredse. Det bekræftes af pårørende Det er også vores vurdering, at de modtager den hjælp og støtte, de har behov for, og at den gives på ordentlig og fagligt forsvarlig vis. I et enkelt tilfælde er vi stødt ind i pårørende, som ved deres adfærd har påvirket medarbejderne på en meget uheldig måde. Lederen her bad os gennemgå forholdene og rapportere om dem skriftligt og mundligt. 1

2 Det er vores vurdering, at ledelse og medarbejdere alle steder er opmærksomme og indstillede på videreudvikling og uddannelse og nødvendigheden af samme. Alene udviklingen i beboernes behov, som er både stigende og mere komplekse, nødvendiggør dette. Medarbejderne oplever vi generelt som fleksible i deres bestræbelser på at sikre den enkeltes og hele beboergruppens trivsel. Bag disse bestræbelser ligger løbende iagttagelse af Kommunens godkendte, standarder og retningslinjer. Medarbejderne giver flere steder udtryk for, at de føler sig pressede og i enkelte centre usikre på fremtiden. Det er dog ikke dog ikke vores oplevelse, at det indtil videre påvirker indsatsen eller nærværet mærkbart. Det er vores vurdering, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper. Vi har i enkelte tilfælde gjort opmærksom på, at man til stadighed bør sikre sig, at imødekommelsen af særligt komplekse behov hos enkelte beboere ikke medfører, at der fragår de øvrige beboere ressourcer. Altså sikre, at alle modtager relevant hjælp med udgangspunkt i de behov, de har. Rammerne varierer i sagens natur en del blandt andet på grund af alder og størrelse. Generelt er det dog vores vurdering, at atmosfæren afspejler, at beboerne føler sig trygge og trives i rammerne, som søges indrettede, så de understøtter indsatsen. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. I flere af tilbuddene er der enheder, som er målrettet beboere med særlige behov, som udspringer af demenslidelser. I flere tilbud er der desuden aflastningspladser. Rundt om er der beboere med ganske særlige behov af somatisk og/eller psykisk karakter. Det er vores indtryk, at der er opmærksomhed på, om der er beboere med ganske særlige behov, der bedre ville kunne tilgodeses i et andet tilbud. I et enkelt tilfælde har det tilsyneladende ikke været muligt at tilbyde et mere egnet tilbud. På trods her af er det vores indtryk, at der gøres en indsats for at tilgodese behovene på de givne betingelser. Overordnet set er det således vores vurdering, at beboerne i ældrecentrene tilhører målgrupperne. Boligforhold og fysiske rammer Beboerne udtrykker og giver indtryk af tilfredshed med faciliteterne. Det gælder både egne boliger og de fælles områder. De fysiske rammer fremstår da også generelt velegnede og velindrettede til formålet. Der er gjort meget ud af at skabe hjemlige, hyggelige og imødekommende lokaler tilpasset beboernes behov, hvor pyntning bestemt af højtiderne, friske blomster og andre tiltag medvirker til at skabe en god atmosfære. I et af centrene er omkring 1/3 af boligerne fortsat ledige. Uanset årsagerne medfører visse udfordringer på flere områder. Men indsatsen omkring beboerne og opgaveløsningen organiseres alligevel på en måde, som tilgodeser beboernes behov. Vi oplever dog også en vis utryghed med hensyn til Centrets fremtid hos beboere, pårørende og medarbejdere. De omsorgsmæssige forhold Beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, støtte og pleje de modtager. De oplever medarbejderne som fagligt kompetente og imødekommende. Desuden virker de engagerede i at skabe de bedst mulige vilkår for beboerne. Det svarer til og bekræftes af vores indtryk, hvor vi også 2

3 oplever en omsorgsfuld og nærværende omgangstone imellem alle. Der udøves da også mange bestræbelser fra medarbejderne på at gøre dagligdagen levende og rig på indtryk. Beboerne udtrykker forskellig grad af tilfredshed med maden. Det går lige fra beboere, der er fuldt ud tilfredse med kvaliteten til beboere, der oplever svingede kvalitet i måltidet. Det er da også vores erfaring, at der kan og vil være forskellige holdninger til kvaliteten af måltidet. Man bør dog altid sikre sig, at der kan tilbydes ernæringsrig kost, hvis måltidet ikke opleves som tilfredsstillende. I nogle tilfælde kan anretningen af maden have betydning for oplevelsen og appetitten. Med enkelte undtagelser er det vores samlede indtryk, at samarbejdet med pårørende, er tilfredsstillende. De pårørende giver udtryk for, at de oplever, at beboerne er trygge og trives, hvor de bor. Information og kommunikation opleves som tilfredsstillende og medarbejdere og ledere som lydhøre. Enkelte steder oplever medarbejderne, at der er udfordringer i kommunikationen med enkelte pårørende. Hvor det er tilfældet går lederen eventuelt ind og overtager dialogen. Som en del af anvendelsen af den såkaldte Ældremilliard har her flere centre indgået aftale med en musikterapeut, som komme med jævne mellemrum. Det er fortsat vores indtryk, at beboerne finder velvære og ro ved aktiviteten. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Det er vores vurdering, at medarbejderne generelt er kompetente og engagerede i opgaveløsningen og samværet med beboerne. De giver generelt udtryk for tilfredshed med det kollegiale samarbejde og samarbejdet med ledelsen. Vi har ved vores tilsyn både hørt om og set flere eksempler på, at medarbejderne er gode til at hjælpe hinanden på tværs af enhederne. Hoverparten af medarbejderne er uddannede social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere. Desuden medvirker sygeplejersker og man inddrager relevante eksterne samarbejdspartnere. Denne type samarbejde er med til at udvikle fagligheden og dermed styrke helhedsindsatsen omkring beboerne. Flere steder arbejder medarbejderne i blandede vagter. Det bidrager til at udbygge forståelsen af den samlede opgaveløsning og dermed indsatsen for beboerne hen over døgnet. Vi oplever eksempler på, at medarbejdere af hensyn til blandt andet beoernes oplevelse af liv og aktivitet er på arbejde på andre tidspunkter end de typiske. Det er vores vurdering, at tiltag af denne art bidrager til det ønskede, nemlig at skabe helhed og trivsel for beboerne. Der er fortsat fokus på og bevidsthed om behovet for løbende udvikling og kvalificering af medarbejderne gennem blandt videre- og efteruddannelse. Det er givetvis også nødvendigt i lyset af den løbende forøgelse af såvel omfanget som arten af behov hos beboerne. Den skriftlige dokumentation Gennemgangen af den skriftlige dokumentation er sket for udvalgte borgere både i IT-systemet og i de mapper, borgerne opbevarer i deres boliger. Dokumentationen har dels bestået i døgnrytmeplaner og fokuspunkter og dels daglige notater. Det er vores hovedindtryk, at materialet er retningsgivende og udgør et tilstrækkeligt grundlag for medarbejdernes indsats og opgaveløsning. Vi oplever nu generelt, at dokumentationen er opdateret og formuleret i et etisk forsvarligt sprog. Magtanvendelse Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten forekommer uundgåeligt med disse målgrupper. I de forholdsvis få situationer, hvor det sker, er det vores indtryk, at det indberettes efter gældende regler og i overensstemmelse med de fastlagte procedurer. Medarbejderne prioriterer generelt en pædagogisk tilgang baseret på et indgående kendskab til beboernes behov og reaktioner. I særligt udfor- 3

4 drende tilfælde inddrages eksterne samarbejdspartnere som fx demenskonsulent. Alt i alt virker det forebyggende. Rundt om er man fortsat opmærksomme på at benytte de særlige værktøjer og hjælpemidler, som bidrager til ro for den enkelte beboer. Det er vores generelle vurdering, at medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og proceduren for indberetning heraf. Der bør dog fortsat løbende være opmærksomhed på at have en dialog om magtgrebet herunder indgreb i selvbestemmelsesretten og de dilemmaer, som den daglige praksis medfører. Om det særlige fokuspunkt Der er generelt og konkret fokus på at sikre, at der er brede tilbud om aktiviteter. Med brede tænkes her blandt andet på, at der efter vores vurdering tilbydes aktiviteter tilpasset den enkelte beboers ønsker og formåen. Det vil sige, at der er aktivitetstilbud til såvel den enkelte og i det små og større fælles aktiviteter som for eksempel gå- og køreture for flere beboere samtidig. For alle aktiviteter gælder efter vores vurdering, at der indtænkes en rehabiliterende tilgang uanset arten. Den rehabiliterende tankegang ligger tydeligvis i det hele til grund for indsatsen med fokus på størst mulig grad af selvhjulpenhed for den enkelte. Der er således næsten hver dag tilbud om at deltage i en eller flere aktiviteter inde og ude. Der er for eksempel mandegrupper, banko og gymnastik med mere. Det kan ligeledes være køreture ud i det blå, eller måske for at få en is i solen. Centrene forsøger således ad mange veje at imødekomme beboernes ønsker og behov for aktiviteter. At det er tilfældet bekræftes både ved selvsyn og af beboere og pårørende. Vi har i alle tilbud oplevet medarbejdere og ledere, som har en omgangstone og et ordvalg både indbyrdes og i samværet med beboere og pårørende, der signalerer lydhørhed, respekt og ordentlighed. Det svarer til oplevelsen hos såvel beboere som pårørende. I den skriftlige kommunikation er såvel sprogbrug som ordvalg ligeledes ordentligt og etisk forsvarligt. Anbefalinger Borgernes behov fortsat stigende og mere komplekse. Det indebærer, at det er vigtigt fortsat at have opmærksomhed på udviklingen hos beboerne i de enkelte enheder og særligt de behov, det måtte medføre for videre- og efteruddannelse. I den forbindelse anbefaler vi også fortsat fokus på, om nogle beboere udvikler sig i en retning, som gør andre tilbud mere velegnede ikke mindst i lyset af mulighederne for at imødekomme behovene hos de øvrige beboere tæt ledelsesmæssig opmærksomhed på konsekvenserne af den foretagne reorganisering af ledelses- og til dels opgavestrukturen kombineret med medarbejdernes oplevelse af ressourcemæssigt pres og en tendens til organisatorisk træthed i nogle af centrene sikre muligheder for løbende drøftelse af magtanvendelsesbegrebets mange aspekter, dels for at sikre et fortsat grundigt kendskab til reglerne for området og dels for til stadighed at fastholde fokus på forebyggelse. Det gælder ikke mindst den ikke-fysiske magtanvendelse. Processen Vi har i 2015 gennemført tilsynene med samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af de særlige fokusområder. 4

5 Vi har gennemført ét tilsyn på hvert ældrecenter, altså i alt 10. Starttidspunkterne har været fordelt over dagtimerne. Tilsynene er i 2015 gennemført på hverdage, herunder den 23. december. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde beboerne og eventuelt pårørende. Vi har efter tilsynene, afholdt dialogmøder på alle tilbud, som oftest med leder, TR og AMR, men i enkelte tilfælde kun med leder og efterfølgende høring af medarbejderrepræsentanterne. Vi har, som tidligere, forud for tilsynene gjort os bekendte med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det drejer sig særligt om kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, herunder de enkelte tilbuds egne politikker og værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt suppleret med dialogmøder. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har i flere tilfælde givet os mulighed for at drøfte de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Vi talt og været sammen med typisk far 5 til 10 beboere i hvert tilbud, kontaktpersoner til andre og de pårørende, vi har mødt ved tilsynene, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget 3 til 6 medarbejdere i hvert center. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mellem 6 og 15 beboere i hvert center. Endelig har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 16. marts 2016 Kathinka Eriksen og Henning Jacobsen 5