Nr årgang Juni Skibsfarten

Transkript

1 Nr årgang Juni 2015 Skibsfarten

2 Indhold Redaktørens klumme Medlemsportrættet: Svendborg Bugser kigger fremad....4 Nyt fra Udligningskontoret: Endelig afregning Interview: Direktør: Tættere bånd til medlemmerne Baggrundsnotatet: Udbygning og vækst på offshore-området Tal og figurer Baggrundsnotatet: Ballastvand i fokus på IMO Kort Nyt Nyt fra Seahealth SEAHEALTH sætter fokus på langtidseffekter Nyt fra shipowners.dk Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: info@shipowners.dk Redaktion: Jakob Ullegård Direktør for Politik og Analyse mail: jul@shipowners.dk Søren Kitaj Kommunikationsrådgiver mail: kitaj@shipowners.dk ISSN: Bestyrelsen for Rederiforeningen af 2010: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Næstformand: Chief Operating Officer Hans Schneider A2SEA A/S Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M.H. Simonsen ApS Forsiden Slæbebåden Westsund, 40 ts BP, bugserer pram SB7020 lastet med søkabler fra Rotterdam til Rostock. (Foto: Joost de Waal) Managing Director Jens P. Buchhave Terntank Rederi A/S CEO David Kristensson Northern Offshore Services Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

3 Redaktørens klumme Blåt svar på, hvad Danmarks skal leve af Det blev blå blok, som trak de længste strå i et meget tæt valg. Med det nye Folketing på plads, så skal der fokus på et centralt spørgsmål for os alle: Hvad skal Danmark leve af? For sagen er, at det danske niveau af velstand og velfærd hænger helt tæt sammen med danske virksomheders evne til at konkurrere ude i verden. Her er skibsfarten afgørende for Danmark. Faktisk er hele 20 % af den danske eksport tjent hjem af rederierne det stammer fra den danske skibsfart. Dermed er Det Blå Danmark af afgørende betydning for vores samfund, og over danskere har jobs, som udløber af den blå sektor. Med en verdenshandel, som ventes at blive fordoblet i de kommende 15 år, er potentialet massivt, hvis der satses helhjertet på at udvikle vores internationale styrkeposition. Men vi må og kan ikke tage væksten for givet. Konkurrencen er benhård, og hvis de danske rammevilkår ikke er fornuftige, vil investeringerne og væksten ske under fremmede himmelstrøg. Glædeligvis er der bred politisk opbakning om skibsfarten, og vi må sige, at den hidtidige regering har udvist rigtig stor forståelse for betingelserne i vores globale industri og har kunnet se fornuften i at gennemføre en række vækstinitiativer, herunder den store maritime vækstplan i Også den blå blok har bidraget til at sætte yderligere skub i Det Blå Danmark i Folketinget, og bl.a. spillede Venstre ud med en vækstplan for offshore i den seneste valgkamp. Der ser altså ud til at være rigtig gode muligheder for at sikre, at Det Blå Danmark kan være på forkant med at gribe fremtidens vækstpotentialer. På den måde kan vi sikre, at vores styrkepositioner fortsat kommer hele Danmark til gavn. Det skal blandt andet ske via en ny vækstplan for den maritime sektor. Fra branchens side er vi naturligvis klar til at bidrage til overvejelserne om en ny vækstplan. Vi har mange indspil klar allerede og vil også aktivt opsøge yderligere input fra medlemskredsen i bl.a. Rederiforeningen af 2010 via vores udvalg og bestyrelser. På den måde skal vi lave en optimal kobling mellem virkelighedens udfordringer og de politiske muligheder. Det er ikke kun i Folketinget, at der er brydningstider. Vi har også sat et nyt hold i Rederiforeningerne i Amaliegade 33 og søsat en ny strategi, der skal bane vejen for at styrke dansk skibsfarts i forvejen stærke internationale position. Nye kræfter er kommet til, herunder også i ledelsen, hvor jeg selv er blandt de nye. Jeg ser frem til at bidrage, men det sker kun, hvis vi gør en god forening bedre. Jeg glæder mig til, at vi i fællesskab tager nye skridt i den retning. God sommer! Jakob Ullegaard Direktør 3

4 Svendborg Bugser kigger fremad Af Søren Kitaj Familierederiet Svendborg Bugser er i gang med at overdrage butikken til sønnen Niels Ove Henriksen, som har ambitioner om støt og sikker vækst. Svendborg Bugser blev etableret i 1977, og efter snart 40 år ved roret året rundt, døgnet rundt er den 77-årige ejer Niels Henriksen i gang med at overdrage livsværket til sønnen Niels Ove Henriksen. Han har været en del af virksomheden siden 1986 og ved derfor godt, hvad han går ind til. Inden Niels Ove Henriksen vendte tilbage til sin fars virksomhed, blev han udlært søkok i Medlems portrættet Aalborg, og mens han havde sit første job om bord på et Rohde Nielsen-skib i slutningen af 1980 erne, erhvervede han sin første slæbebåd. Han havde aldrig sejlet før, men havde tilsyneladende flair for det. Så meget, at Niels Ove Henriksen grundlagde Rederiet Junior, der i dag er en del af Svendborg Bugser, som i dag har en samlet flåde bestående af seks slæbebåde og tre pramme. Virksomheden løser alverdens slæbe- og bugseropgaver over hele Europa og endda også så langt væk som Afrika, Mellemøsten og Latinamerika, hvis der byder sig en god mulighed. Det var for eksempel Svendborg Bugser, der sejlede Olafur Eliassons Cirkelbroen fra Randers til København sidste sommer. Svendborg Bugser har også sejlet med flere end 100 halvfabrikerede skibe fra for eksempel tyrkiske og rumænske værfter til Norge eller fra for eksempel Riga, Gdansk eller Szczecin til danske værfter, hvor de bliver færdigbygget. Virksomhedens strategi er, at der skal være gang i butikken hele tiden, også selv om man til tider kan få en højere pris ved at vente på de rette ordrer. Effektivitet og kvalitet er blandt de vigtigste nøgleord, mener Niels Ove Henriksen. Niels Ove Henriksen foran hovedkvarteret i Svendborg Havn. Vores navn er godt. Vi passer på vores ting og taber ikke noget slæb. Vi vælger at prioritere ordentlig slæbegrej, wire, kæder, sjækler og den slags. Samtidig bruger vi mange kræfter på planlægning, så vi kan slå opgaver sammen og på den måde øge vores effektivitet. Vi vil helst ikke have skibe lagt op, og det har vi heldigvis sjældent, siger han. 4

5 Det var et spektakulært syn, da elementerne til Olafur Eliassons cirkelbro blev transporteret på en af Svendborg Bugsers pramme gennem Københavns Havn i foråret. (Foto: Mark Oddersborg) Svendborg Bugser er en dansk virksomhed med stort D. De seks bugserbåde er under dansk flag, og ud af de omkring 50 ansatte til søs har kun to udenlandsk pas; en rumæner og en polak. De seks ansatte i Svendborg lyder desuden til at være helt og aldeles lokale. Et arbejdsgiveransvar Selv om danske søfarende er dyrere end andre og ikke nødvendigvis bedre burde andre danske rederier i højere grad prioritere dansk besætning, mener Niels Ove Henriksen. Når man er under dansk flag og nyder godt af ting som DIS og tonnageskatten, så bør man også bidrage den anden vej. Jeg mener, at mange kører på frihjul ved for eksempel at have en dansk skipper og så otte filippinere, siger han. Samtidig bør andre i branchen være bedre til at bidrage til at uddanne fremtidens søfolk ved at give ubefarne sejltid. Hos Svendborg Bugser har man i øjeblikket seks ubefarne skibsassistenter. Der er meget arbejde i at ansætte ubefarne, men det er jo nødvendigt, at nogen gør det, hvis vi gerne vil have danske søfolk om fem eller ti år. Jeg mener, at det er et arbejdsgiveransvar, siger Niels Ove Henriksen. Han erkender dog, at det kan være fristende, at fravælge dyrere dansk arbejdskraft, hvis man som mange er presset på økonomien. Hos Svendborg Bugser udgør lønomkostningerne omkring 25 % af de samlede udgifter. Men ubefarne kan også være en god forretning. Du får jo fire hænder hos ubefarne danskere til samme pris som to hænder hos en befaren. Det er så op til resten af besætningen at få de ubefarne til både at lære noget og præ- 5

6 Slæbebåden Egesund, 27 ts BP, passerer Helsingør med skrog #311 Audacius fra Riga i Letland til Killybegs i Irland. Skibet er designet på Vestværftet i Hvide Sande. (Foto: Ove Kristensen) stere noget i det daglig. Og her har vi haft både gode og dårlige erfaringer, siger Niels Ove Henriksen, der mener, at for mange unge ubefarne har en tendens til at give op alt for hurtigt. Nye muligheder Ejerskiftet i Svendborg Bugser kommer ikke til at betyde en helt ny kurs for den fynske virksomhed. Målet er at vokse stille og roligt de kommende år 5-8 % om året, hvis alt går vel. Fremtiden forventes blandt andet at byde på udskiftning af de to ældste bugserbåde, der er fra 1969 og 1980, og måske vil flåden blive udvidet med enkelte flere skibe de kommende år. Overvejelserne går blandt andet på, om man skal have kraftigere både, der kan slæbe 65 eller 80 ton. I dag kan de to kraftigste både slæbe 40 tons, hvilket er mere end de danske konkurrenter. Men mere kraft kan give nye muligheder. Problemet er, hvis en slæbebåd til 80 ton kun får opgaver på 40 ton, så er den alt for dyr i drift. Man skal kende markedet, og det tager tid at bygge sit navn op over for nye kunder. Jeg er ikke en gambler, men foretrækker i stedet at vokse stille og sikkert, siger siger Niels Ove Henriksen. JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax agency@jmb.dk Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax koge@holship.com Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion 6

7 Endelig afregning 2014 NYT FRA UDLIGNINGS- KONTORET Af Simon Wognsen, kontorchef Endelig afregning 2014 = Udligningskontorets årsopgørelse Udligningskontoret indhenter digitalt de søfarendes årsopgørelser for indkomståret 2014 hos SKAT d. 1. juli 2015, og udsendelse af Endelig Afregning og udbetaling af kompensation vil ske omkring 1. august Vi anvender SKAT s årsopgørelse som beregningsgrundlag for vores kompensationsopgørelse, og det er derfor vigtigt, at du kontrollerer, om årsopgørelsen er korrekt, også selvom din DIS-indkomst iht. lovgivningen er fritaget for beskatning. Under AKTUEL INFORMATION på vores hjemmeside ( vil du også omkring 1. august 2015 kunne finde en vejledning til Endelige Afregninger for indkomståret Forskudsopgørelser hos SKAT Du skal være opmærksom på, at selvangivne indkomster og fradrag på forskudsopgørelsen ikke automatisk overflyttes til årsopgørelsen, hvorfor du skal selvangive beløbene igen, når året er gået altså når årsopgørelsen afløser forskudsopgørelsen. For eksempel oplever vi, at mange søfarende, der betaler et fradragsgivende underholdsbidrag til børn eller en tidligere ægtefælle, glemmer at selvangive dette hos SKAT, og dette bevirker, at vores første Endelige Afregning bliver forkert. En 55 tilbagebetaling Hvis du får ansættelse under DIS i løbet af et indkomstår, kan du overfor SKAT begære tilbagebetaling af skat, hvis du antager, at den allerede betalte foreløbige forskudsskat vil overstige den samlede slutskat, hvilket ofte vil være tilfældet, når en søfarende bliver ansat under DIS-skattereglerne. Begæring om tilbagebetaling af forskudsskat sker ved at logge på SKAT s hjemmeside, og når forskudsopgørelsen er korrekt tilrettet, skal du under Øvrige felter afkrydse, at tilbagebetaling ønskes. SKAT anvender din NemKonto, og der går typisk to uger, inden pengene er på din konto. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted Ellenet Marstal Tlf Fax marnav@marnav.dk AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 7

8 Direktør: Tættere bånd til medlemmerne Interview Af Søren Kitaj Rederiforeningen har været igennem omfattende organisationsændringer og har sø sat en ny strategi, der skal knytte tættere bånd til medlemmerne og sætte større fokus på skibsfartens betydning for Danmark. Uanset om man er stor eller lille, skal man kunne se værdien i at være medlem af Rederiforeningen af 2010 og føle, at ens daglige udfordringer bliver taget seriøst. Sådan lyder det fra Anne H. Steffensen, der er adm. direktør i Danmarks Rederiforening og dermed også øverste ansvarlig for Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening, som alle tre har til huse i Amaliegade 33 i København. Her har man det seneste år foretaget temmelig omfattende ændringer i organisationen og gennemgået en strategiproces. Efter at have arbejdet med strategien, har man opsat flere pejlemærker for de kommende tre år. Blandt pejlemærkerne er at sikre konkurrencedygtige rammebetingelser for rederier i Danmark, at sikre tilgang af kvalificeret arbejdskraft, at tydeliggøre skibsfartens værdi for Danmark og at sikre en offensiv og balanceret miljø- og klimaregulering. Desuden er det helt afgørende, at foreningen har kompetencerne til løbende at matche rederiernes behov, understreger direktøren. Derfor har det været naturligt, at medlemmerne af de tre foreninger har lige adgang til foreningens kompetencer. Uanset hvilken forening, man formelt er medlem af, er man en del af en stærk rederiklynge. Det er afgørende, at alle tre selvstændige foreninger får adgang til vores brede vifte af kompetencer i huset. Alle skal have deres interesser varetaget fuldt tilfredsstillende, både på det arbejdsretlige og det politiske område, siger Anne H. Steffensen, der har været direktør siden oktober Det betyder konkret, at medlemmer af Rederiforeningen af 2010 har direkte adgang til alle foreningens ansatte frem for at have én fast kontaktperson, de skal gå igennem. Og ingen skal holde sig tilbage med relevante sager, lyder det fra direktøren. Hun ønsker i det hele taget at åbne huset i Amaliegade langt mere op for medlemmerne, som blandt andet kan bruge lokalerne til at afholde møder eller bare kigge forbi. En del af vores opgave er at nedbryde de barrierer, der måtte være, og arbejde for at afstanden til medlemmerne hele tiden bliver kortere. Amaliegade 33 skal aldrig være mere end et telefonopkald væk. Rigtig mange medarbejdere kommer til at beskæftige sig med 2010, og vi vil rigtig, rigtig gerne høre, hvad der rør sig hos vores medlemmer, og hvilke udfordringer og bekymringer de har, siger Anne H. Steffensen. Større berøringsflade For at blive klogere på medlemmernes synspunkter og forventninger vil foreningen senere på året gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige medlemmer. Nogle medlemmer har vi meget kontakt til, andre kun sjældent. For selv om vi som stan- 8

9 dard kæmper for hele branchen, så skal vi også opleves som relevante for alle vores medlemmer. Vi skal altid være bevidste om, at det er medlemmerne, der betaler vores løn. Det er derfor helt afgørende, at alle føler sig godt og seriøst behandlet, og at vi forsøger at imødekomme nye ønsker og behov, siger Anne H. Steffensen. De kommende år skal vi opbygge en endnu større berøringsflade med vores medlemmer. Succeskriteriet er, at vores medlemmer kommer til at kende flere og flere af vores ansatte, og at de får endnu større værdi ud af de mange og gode kompetencer, som vi har i huset, siger hun. Offshore og nærskibsfart i fokus Som en del af den nye struktur i Rederiforeningen er arbejdet med medlemmerne af Rederiforeningen af 2010 flyttet op på direktionsniveau. Foreningens nyansatte direktør for afdelingen Politik og Analyse, Jakob Ullegård, vil således varetage de områder, der specifikt vedrører medlemmer af Rederiforeningen af Det skal være med til at sikre, at de emner, der berør medlemmerne af de enkelte foreninger, får det nødvendige fokus på ledelsesniveau. Nogle har måske følt, at afstanden til toppen af Rederiforeningen har været for stor. Langt størstedelen af vores arbejde repræsenterer hele erhvervet. Men vi bruger faktisk også mange kræfter på emner, der primært har relevans for en mindre del af medlemmerne eller for medlemmerne i en af de tre foreninger. For medlemmerne af 2010 gælder det i høj grad offshore, hvor vi har sat mange ressourcer ind de sidste par år og fortsat gør det, lige som vi har sat nærskibsfarten højt på dagsordene og blandt andet har etableret en nærskibsfartsgruppe, siger Anne H. Steffensen. Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening. 9

10 Udbygning og vækst på offshore-området BAGGRUNDS NOTATET Af Michael Wengel-Nielsen, offshorechef, Rederiforeningerne Offshoreområdet blev i regeringens vækstplan fra december 2012 identificeret som et vækstområde i Det Blå Danmark, og det er fortsat tilfældet i dag og forhåbentligt i årene fremover. Konkurrencen skærpes pga. faldet i oliepriser, der også har afsmittende virkning på vindmølleområdet, hvor kravet er noget lavere på etableringsomkostninger. Derfor er der brug for, at vækstplanens initiativer gennemføres i sin helhed, og der til stadighed tænkes i rationalisering og afbureaukratisering, hvis dansk flag fortsat skal gøre sig gældende på offshoreområdet. Der er nået en del med udvidelsen af tonnageskatteordningen. Dog er det også nødvendigt at udvide DIS-lempelsen i personbeskatningen til at omfatte personer på alle typer offshoreskibe, hvis der er et politisk ønske om at gøre noget for dansk beskæftigelse på offshoreområdet. Arbejdskraftomkostninger er en væsentlig konkurrenceparameter på området. Harmonisering øger mobilitet På uddannelsesområdet er vækstplanens forventninger stort set blevet indfriet, og de sidste søfartsrelaterede initiativer er på vej til at blive gennemført. Imidlertid er der plads til forbedring også på dette område, fx ved at målrette de danske søfarendes uddannelser mere til de områder, hvor de kan finde beskæftigelse. En harmonisering af sikkerhedsuddannelserne til hhv. søfarts-, olie- og gas- og vindområdet er fortsat udestående. Kunne dette gennemføres, vil det øge mobilteten mellem områderne og føre til besparelser. Der er også fundet en løsning på de besætningsmæssige krav til vindmølleskibene inden for de rammer, som er mulige med det nuværende regelsæt. Men en egentlig harmonisering af de tekniske krav er vi ikke nået frem til. Det skyldes ikke uvilje på politisk niveau i Danmark, men IMO s arbejdstempo, der endnu engang er bagud i forhold til udviklingen. Dansk flag dyrere Vindmøllefartøjerne opererer i dag på flere forskellige kontinentalsokler i løbet af en uge, og det giver anledning til en mængde bureaukrati, når man skal følge forskellige nationale regelsæt. De forskellige lande rundt om Nordsøen stiller forskellige krav til servicefartøjerne, Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk ufds.dk 10

11 hvilket betyder, at der stilles forskellige krav til skibenes konstruktion og udstyr. Det koster fx 20 % mere at bygge et servicefartøj til transport af mere end 12 teknikere under dansk flag. IMO s Maritime Safety Komité skal i begyndelsen af juni behandle et forslag, som indebærer, at transport af vindmølleteknikere ikke længere skal karakteriseres som transport af passagerer. Vindmølleteknikerne skal uddannes i brug af sikkerhedsmidlerne om bord. Til gengæld skal der ikke stilles samme krav, som der stilles ved transport af passagerer. Trods den lange behandlingstid er der nu lande, der kommer med indsigelser, som har været drøftet under arbejdet. Det betyder, at der er tvivl om vedtagelsen af dette vigtige initiativ. Hvis initiativet forhåbentlig vedtages, udestår der stadig et arbejde omkring de konstruktive og operationelle krav til disse skibe. Mens det pågår, taber de danske rederier, som er førende på know-how, stadig terræn til skibe under udenlandsk flag, som kan bygge og operere skibe på mere fleksible betingelser end de danske. Eksempelvis ville Tyskland ikke afvente det langstrakte internationale arbejde, og gennemførte kort før nytår sine egne regler på området. Hvis ikke der sker noget på det internationale område, har vi opfordret til, at Danmark sammen med de øvrige lande rundt om Nordsøen søger at finde en løsning, så vi i det mindste kan få harmoniseret kravene til skibenes klassifikation, konstruktion og udstyr i dette område. Det må imidlertid ses som en nødløsning. Det bedste for dansk eksport af serviceydelser på offshoreområdet er internationale krav, som de danske rederier umiddelbart kan opfylde. 11

12 Tal og figu MILJØ & KLIMA DANSK SKIBSFART SKIBSFARTENS UDLEDNING AF SVOVL DEN DANSKFLAGEDE HANDELSFLÅDE APRIL 2015 INDEXTAL ANTAL SKIBE 100 MIO. TDW ANTAL SKIBE MIO. TDW KYSTNÆRE OMRÅDER (SECA-OMRÅDER), FX. NORDSØEN OG ØSTERSØEN SKIBSFARTENS VALUTAINDSEJLING I MIA. DKK GLOBALT 204,5 200 SKIBSFARTENS ANDEL AF DEN GLOBALE TRANSPORT AF VARER INTERNATIONAL SKIBSFART: 90% ANDRE TRANSPORTFORMER: 10% INTERNATIONAL SKIBSFARTS ANDEL AF DEN SAMLEDE GLOBALE CO2 -UDLEDNING 2007: 2,8% 2,2% : Kilde: Third IMO GHG Study SKIBSFARTENS ANDEL AF DEN DANSKE EKSPORT 20%

13 urer 2015 ANTAL PERSONER, DER FØLGER DET BLÅ DANMARKS REKRUTTERINGSINDSATS WORLD CAREERS PÅ FACEBOOK. PR VERDENSHANDELSFLÅDENS FORDELING EFTER OPERATØR APRIL 2015 ARBEJDE & UDDANNELSE REDERIBESKÆFTIGELSEN I DANMARK OG PÅ DANSK-FLAGEDE SKIBE I 2014 ØVRIGE SØFARENDE DANSKE SØFARENDE OFFICERER TYSKLAND 6% SINGAPORE 6% MENIGE SYDKOREA 5% DANMARK 4% USA 6% STUDERENDE EU / EØSSØFARENDE KINA 8% KONTORANSATTE I DANMARK KONTORANSATTE I DANMARK JAPAN 11% GRÆKENLAND 12% ANDRE 42% ANSATTE I HELE DET BLÅ DANMARK DANSK KONTROLLERET SKIBSFART APRIL 2015 MIO. TDW (DIREKTE) 60 LØN & SKATTEBETALINGER I DET BLÅ DANMARK I 2013 (1.000 KR) (INDIREKTE) 20 0 DANSK FLAG ANDRE INDFLAG CHARTRET TOTAL = OLIE OG GAS SKIBSBYGNING INDKOMST SKIBSFART UDSTYR HJÆLPEVIRKSOMHED BETALT SKAT DET BLÅ DANMARK DANMARK I ALT Kilde: Beskæftigelse og Produktion i Det Blå Danmark (2014) 13

14 Ballastvand i fokus på IMO BAGGRUNDS NOTATET Af Per Winther Christensen, teknisk chef i Rederiforeningerne Rederiernes største udfordringer i forhold til ballastvandskonventionen er den manglende tillid til systemerne, der allerede er IMO-godkendt, den ufleksible måde konventionen lægger op til at nærskibsfarten skal reguleres på, og hvordan myndighederne vil forholde sig til rederier, der har været tidligt ude og investere i IMO-godkendte systemer. På IMO s Marine Environment Protection Committee (MEPC)-møde no. 68, som netop er afholdt i maj måned, var der lagt op til, at nogle af disse usikkerheder skulle adresseres. Generelt set må resultatet siges at være meget positivt for rederierne. Revisionen af G8 (Standard for IMO godkendelse of Ballast Water Management Systems) blev igangsat af MEPC 67, og arbejdet fortsætter under MEPC 68. Det er planen, at arbejdet skal være færdigt, så alle ændringer kan accepteres af MEPC 70. Det afholdes i efteråret Formålet med revisionen er, at øge tilliden til IMO-godkendte systemer og sikre, at forskelen mellem US-kravene og IMOkravene bliver minimale. I forhold til nærskibsfarten og klarlæggelse af hvordan same location i forhold til regel A-3 og same risk area i forhold til regel A-4 i ballastvandskonventionen skal fortolkes, var der enighed om at sætte emnet på dagsordenen på næste MEPC-møde. Myndighederne blev opfordret til at indsende forslag til mulige fortolkninger, som så vil blive behandlet i en arbejdsgruppe under MEPC 69. Arbejdsgruppen, som arbejder med G8 guidelinen, blev bedt om at udarbejde en køreplan Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: bsc@balticshipping.dk Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: michael.villadsen@transportlaw.dk 14

15 for, hvordan konventionen kan implementeres på en fair måde, når et tilstrækkeligt antal lande har ratificeret den. Den største udfordring i den forbindelse er, at G8 bliver opdateret, før konventionen er trådt i kraft. Dermed kan et rederi, der i god tid og i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger har investeret i og installeret et første generationsanlæg, risikere, at det valgte system ikke kan opfylde kravene til den nye G8. Dette er selvfølgeligt uholdbart, og køreplanerne reflekterer også denne udfordring. Den tillader, at rederier, der har installeret første generations-systemer, ikke er forpligtet til at forny anlægget i skibets eller anlæggets levetid. Så alt i alt ser resultatet af forårets møde i IMO ud til at bidrage til en snarlig ratificering af konventionen. Det skyldes, at de ændringer, der er enighed om og de der er på vej, alle burde give de tøvende lande mere appetit på at skrive under. I øjeblikket har 44 medlemslande (30 er tilstrækkeligt), som repræsenterer 32,86 % af verdens kommercielle tonnage, ratificeret. Da kravet til tonnage er minimum 35 % af tonnagen, mangler der stadig ét stort land eller et par mindre lande, før konventionen er ratificeret. Den sidste udfordring, som sandsynligvis forhindrer endelig ratifikation, er de krav, som de amerikanske myndigheder stiller til systemerne, og det faktum at ikke et eneste system endnu er blevet godkendt til US-standarden, selvom mere end 50 er godkendt i forhold til IMO-standarden. 17 producenter skulle efter sigende have indgivet ansøgninger til de amerikanske myndigheder, og tre systemer skulle i øjeblikket blive testet. Hvornår US Coast Guard forventer at kunne offentliggøre evt. godkendelse af systemer, er meget usikkert, og det er ikke usandsynligt, at der går yderligere nogle måneder. Danmarks Rederiforenings Lægekontor Vi er en privat lægeklinik, der tilbyder lægeservice, herunder rejsevaccinationer og helbredsundersøgelser, til såvel erhvervskunder som privatpersoner. Kontoret er åbent mandag-fredag kl Telefontid mandag-fredag kl Læs mere på medicaloffice.dk Lægekontoret Amaliegade 33 (nedgang D) 1256 København K Telefon: /67 Mail: medicaloffice@shipowners.dk 15

16 Ny regulering af ansvarsbegrænsning med virkning for bunkers- og vragfjernelsesforsikringer Den 8. juni 2015 bliver Londonkonventionens beløbsgrænser opjusteret for rederens ansvar for skader på personer eller ejendom m.v. som følge af en beslutning i IMO i april Det betyder eksempelvis, at et skib med bruttotonnage (BT) på vil få hævet erstatningsansvarsgrænsen for personskade fra cirka 19 millioner kr. til cirka 28 millioner kr. Ansvarsgrænsen for tingskade hæves på samme måde fra cirka 9 millioner kr. til cirka 14 millioner kr. Ved ulykker med større skibe vil disse beløb være forholdsmæssigt større. Forsikringer i medfør af bunkers- og vragfjernelseskonventionen skal som minimum dække op til de nye ansvarsbeløb fra den 8. juni Bunkerscertifikatet vedrører det civilretlige ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie. Alle danske skibe med en BT på 1000 og derover er forpligtet til at have certifikatet. Vragfjernelsescertifikatet vedrører det civilretlige ansvar for fjernelse af vrag efter en søulykke. Alle danske skibe med en BT på 20 og derover skal udtage en forsikring. Dog er der alene krav om, at skibe med en BT på 300 og derover er forpligtet til at have et certifikat. Kravet om certifikater gælder også tilsvarende udenlandske skibe, som anløber dansk havn, et andet laste- og lossested eller en offshore-installation på dansk område. IMO vedtager miljøregler for sejlads i polarfarvande FN s internationale søfartsorganisation, IMO, har vedtaget miljødelen af polarkoden. Herved træder internationalt bindende regler for sejlads i polare farvande i kraft 1. januar Miljøkomitéen (MEPC 68) vedtog medio maj miljødelen af polarkoden. Det betyder, at alle aspekter af sejlads i polarområderne nu er omfattet af regler lige fra konstruktion af skibe, uddannelse af besætning, navigation, Kort nyt bedre koordination af eftersøgning og redning til udledninger af olie, kemikalier, kloakspildevand og affald. Den sikkerhedsmæssige del af polarkoden blev vedtaget sidste år i november af søsikkerhedskomitéen (MSC 94). Polarkoden vil gælde for alle passagerskibe, ligesom den vil gælde for lastskibe med en bruttotonnage over 500. Reglerne omfatter også farvandene ud for Grønland. Nyt projekt skal gøre e-navigation til virkelighed EU har godkendt danskledet maritimt innovationsprojekt med budget på 85 millioner kroner, som skal højne sejladssikkerheden og øge effektiviteten til søs. 13 danske partnere bliver frontløbere for projektet, der blev startet op 1. maj i år. Søfartsstyrelsen skal lede projektet, og en vigtig del af det bliver udviklingen af den nyskabende Maritime Cloud et kommunikationsværktøj, som kommer til at styrke informationsudvekslingen i og omkring den maritime sektor. Projektet forventes også at udvikle en lang række nye digitale services inden for områderne navigation, automatisk rapportering og monitorering af emissioner fra skibe, som vil øge effektiviteten. Endelig har projektet fokus på at udvikle billigere og mere effektive kommunikations kanaler til søs såsom intelligent brug af den billigst tilgængelige kommunikationskanal og udviklingen af en helt ny omkostningseffektiv kommunikationskanal kaldet VDES (VHF Data Exchange System). Udvalgte nye love og bekendtgørelser på søfartsområdet 23/ Bekendtgørelse nr. 676 af 21. maj 2015 om søfarendes hviletid. Der er blot tale om en genudstedelse af bekendtgørelsen, hvor der er rettet en henvisningsfejl. 16

17 19/ Bekendtgørelse nr. 658 af 12. maj 2015 om kursus og genopfriskningskursus i betjening af hurtiggående mand-over-bord både. Bekendtgørelsen fastlægger kravene til at opnå bevis i betjening af hurtiggående mandover-bord både, og samtidig indføres krav om genopfriskningskurser mindst hvert 5. år. 25/ Bekendtgørelse nr. 508 af 23. april 2015 om ændring af bekendtgørelse af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe. I forbindelse med en omorganisering af tilsynet med REACH-forordningen tydeliggøres reglerne vedrørende asbest, således at det kun under særlige omstændigheder kan tillades, at skibe med asbest eller asbestholdigt materiale kan gå i drift under dansk flag og videresælges. Det er en forudsætning, at asbesten ikke udgør nogen risiko for de ombordværende eller andre. 4/ Bekendtgørelse nr. 226 af 2. marts 2015 om genopfriskning af grund læggende uddannelse i søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe. Med STCW 2010 er der indført krav om genopfriskning af blandt andet søsikkerhed og brandbekæmpelse, og denne bekendtgørelse beskriver de krav, den søfarende skal opfylde for at kunne vedligeholde disse kompetencer. Samtidig er der indført en overgangsordning, der kan benyttes frem til 31. december Se mere på regleroglove/sider/nyeregler.aspx 17

18 SEAHEALTH sætter fokus på langtidseffekter NYT FRA SEAHealth Af Jonas Licht, kommunikationsmedarbejder Med en række nye tegninger har SEAHE- ALTH sat fokus på de kendte langtidseffekter, der kan forekomme ved arbejdet til søs. I arbejdet med sikkerhed og sundhed har der typisk været meget fokus på hændelser, der har ført til ulykker eller nearmiss-tilfælde. Med disse nye tegninger forsøger SEAHEALTH at skabe opmærksomhed omkring nogle af de konsekvenser, som langtidspåvirkninger i arbejdet om bord, kan have. Pointen i alle de nye tegninger er, at hvis man i en periode over flere år bliver udsat for disse påvirkninger, kan det med tiden føre til, at man bliver syg. Derved har man pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse, som skal anmeldes. De 8 tegninger beskriver langtidsvirkningerne ved: Dårlige arbejdsstillinger Ensomhed Hudkontakt med kemikalier Hånd arm vibrationer Indånding af støv/partikler eller dampe Støj Mangel på søvn og hvile Tunge løft SEAHEALTH håber, at erhvervet vil bruge tegningerne til at skabe opmærksomhed på følgerne af langtidsudsættelser. Hæng dem op, diskutér dem med kollegaerne og drøft dem i sikkerhedsorganisationen! 18

19 For at undgå langtidsvirkninger skal man bruge forebyggelsesprincipperne. Disse består af: Fjernelse af faren (fx substitution af farlige kemikalier) Reduktion af faren ved indretning af arbejdsstedet (fx støjdæmpning ved kilden) Anvendelse af tekniske hjælpemidler (fx løftegrej for tunge løft) Organisering af arbejdet (fx ved vibrationer eller mangel på søvn) Og hvis dette ikke kan fjerne faren, skal der anvendes personlige værnemidler. 19

20 Nyheder fra shipowners.dk Februar 2015: Europa diskuterede søfart i Bruxelles For første gang nogensinde samlede den europæiske rederiorganisation ECSA de europæiske rederier, politikere og embedsmænd til fire dages debat om udviklingen af den europæiske skibsfart. Ugen rummede en lang række konferencer, kurser, og debatter, hvor branche- og organisationsfolk debatterede skibsfart med de politiske beslutningstagere fra de vigtigste EU-institutioner. Danmark forestod vigtig debat om pirateri den 5. marts med bidrag fra Europa-parlamentarikerne Bendt Bendtsen og Ole Christensen. Februar 2015: Fornuftig og ambitiøs dansk piratstrategi Det er naturligt og nødvendigt, at regeringen i dens nye piratstrategi for også fokuserer på Vestafrika, mener adm. direktør i Rederiforeningerne, Anne H. Steffensen. Det er meget positivt, at regeringens nye piratstrategi for lægger op til, at man fastholder presset på pirateriet i Adenbugten og samtidig helt naturligt, at man udvider indsatsen til også at omfatte Guinea-bugten i Vestafrika, hvor skibsfarten i stigende grad oplever udfordringer med kapringer, røverier, kidnapninger og ofte voldelige angreb, sagde Anne H. Steffensen. Marts 2015: Generalforsamling i Rederiforeningen af 2010 Fredag den 20. marts afholdt Rederiforeningen af 2010 sin ordinære generalforsamling i Svendborg. Formanden for foreningen, Esvagt-direktør Søren Nørgaard Thomsen, benyttede lejligheden til at kigge tilbage på et år, hvor foreningen har udvidet antallet af indmeldte skibe med næsten 50 til 266 skibe. Tilvæksten skyldes i høj grad, at den statsejede lodstjeneste DanPilot har meldt sig ind, lige som Hvide Sande Havn og Thorsminde Havn har indmeldt skibe. Formanden understregede desuden, at en kommende maritim vækstplan også bør indeholder en udvidelse af DIS-skatteordningen, så al offshore-skibsfarten omfattes, lige som det er tilfældet for de fleste rederier, der opererer under konkurrerende flag. På generalforsamlingen blev bestyrelsen konsolideret og udvidet med CEO David Kristensson fra Northern Offshore Services. Desuden blev COO Hans Schneider, A2SEA A/S valgt til ny næstformand. 20

21 Marts 2015: Verdens største konference for vindindustrien i København Danmark har lige nu førertrøjen inden for offshore vindindustrien, men andre lande er ved at indhente os. Derfor er det vigtigere end nogensinde at sikre industriens rammebetingelser for vækst, hvis Danmarks forsat skal nyde godt at sin førerposition inden for området. Det var blandt andet disse ord, som Anne H. Steffensen, adm. direktør i Rederiforeningerne, åbnede eventen om vækstbetingelserne for offshore vindindustrien med på EWEA OFFSHORE 2015 i Bella Center. Alene i Nordsøen forventes kapaciteten inden for vindenergi at stige med godt det tidobbelte fra 2015 til Der er derfor masser af vækstpotentiale inden for industrien. April 2015: Nye ansigter i Rederiforeningerne Foreningen har ansat to nye direktører i form af Jakob Ullegård og Anne W. Trolle. Som ny direktør for afdelingen Politik og Analyse har Jakob Ullegård pr. 1. juni 2015 fået ansvaret for varetagelse af danske rederiers erhvervspolitiske interesser og driften af Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening. Jakob Ullegård kommer fra en stilling som kommunikationschef i Dansk Energi, og har tidligere været bl.a. særlig rådgiver for daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), og chef for Public Affairs i Landbrug og Fødevarer. Samtidig er Jacob K. Clasen udnævnt til underdirektør, og de to vil fremover udgøre ledelsesteamet i afdelingen. Desuden er Anne W. Trolle pr. 1. juli 2015 ny direktør for afdelingen Ansættelsesret, Rekruttering og Uddannelse og får dermed ansvaret for servicering af medlemmerne i Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening på arbejdsmarkedsområdet. Anne W. Trolle kommer fra en stilling som branchedirektør for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik i DI og har tidligere været bl.a. branchedirektør for DI Byggematerialer og overenskomstchef og personalejuridisk chef samt advokat i DI. læs flere nyheder på 21

22 Nyheder fra shipowners.dk April 2015: Danske skibe redder over bådflygtninge på en uge Antallet af bådflygtninge, der samles op af fragtskibe i Middelhavet, er vokset voldsomt i foråret. Alene i løbet af én uge i april var danske rederier involveret i seks redningsaktioner og reddede bådflygtninge, viser en opgørelse fra Danmarks Rederiforening. Maj 2015: H.K.H. Kronprins Frederik deltager i Danish Maritime Forum Maritime topledere, ministre og førende eksperter fra hele verden bliver lige som sidste år ledsaget af Kronprinsen, når de mødes til Danish Maritime Forum den oktober Vi er meget stolte over at kunne meddele, at Kronprinsen deltager i Danish Maritime Forum. Det er med til at understrege hans store interesse for den maritime branche og den positive forskel, som den kan gøre for verden, siger Michael Søsted, sekretariatschef i Danish Maritime Days. Danish Maritime Forum afholdes i de nye krydstogtterminaler på Nordhavn oktober

23 Maj 2015: Søfartsprisen 2015 til kaptajn Peter Sams og hans besætning På Danmarks Rederiforenings årlige generalforsamling torsdag d. 28. maj 2015 modtog kaptajn Peter Sams og hans besætning fra skibet TORM Lotte Søfartsprisen Besætningen reddede i juli bådflygtninge op i Middelhavet fra en synkende fiskekutter. Det er det hidtil største antal bådflygtninge, et dansk skib har reddet i Middelhavet. Kaptajn Peter Sams har efterfølgende berettet om besætningens dramatiske redningsaktion, hvor flere blev fundet omkomne under dækket på kutteren, og mange flere kunne være omkommet, hvis det ikke havde været for en fantastisk resolut og professionel indsats fra Peter Sams og besætningen. Den detaljerede beskrivelse har været med til at åbne offentlighedens øjne for bådflygtningeproblematikken. Maj 2015: Handelsflåden har aldrig været større Selvom hele det globale maritime marked er under hårdt pres i disse år, er det alligevel lykkedes de danske rederier at styrke den danskflagede handelsflåde, så den pr. april 2015 er større end nogensinde. Bruttotonnagen var i januar ,3 mio. bt, mens den i april 2015 udgjorde 14,6 mio. bt. eller 16,6 mio. ton dødvægt (TDW). Bruttotonnagen er ingen garanti for større indtjening og flere danske arbejdspladser i rederierne, men det et godt fundament for indflydelse og udviklingsmuligheder, at Danmark stadig er en af verdens største flagnationer. Det betyder noget, når vi skal have resten af verden til at følge de høje danske standarder, og det betyder noget, når vi i disse valgkampstider taler med det politiske Danmark om søfartens rolle for dansk økonomi og vækst, siger adm. direktør Anne H. Steffensen, Danmarks Rederiforening. Den samlede danskkontrollerede flåde er omkring skibe, heraf opererer lidt over 1/3 i alt 658 skibe under dansk flag. I 2014 satte de danske rederier for tredje gang rekord, ved at sejle 204,5 mia. kroner ind til betalingsbalancen. læs flere nyheder på 23

24 Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Mærkaten kan fåes ved henvendelse til: Marstal Søfartsmuseum Pris kr. 5,00 pr. stk. info@marmus.dk Tlf Dansk Søforsikring G/S Folehavevej 3 DK-9000 Aalborg T: Claus H. Løkke Direktør M: mail: loekke@dsgs.dk mail: cloekke@ngsf.dk Svend Flyvbjerg Formand M: mail: hs.fl yvbjerg@stofanet.dk Kompetencer indenfor forsikring af tankskibe, tørlastskibe og supply skibe mv. Formidles ved direkte dialog med Lloyds syndikaterne som står bag vor reassurance program.