Indholdsfortegnelse. Evalueringens del -sprogede elever. Evalueringens del Øvrige elever. Side 5. Evalueringens del Medarbejderne. Side 8.

Transkript

1 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Opsamlingsplan Side 4 Evalueringens del -sprogede elever Side 5 Evalueringens del Øvrige elever Evalueringens del Medarbejderne Side 8 Side 12 Bilag: Bilag : Spørgeskemaundersøgelse fra Øvrige elever Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse fra medarbejderne. 2

3 Indledning I skoleåret 2015/16 har vi i forbindelse med evalueringen af den samlede undervisning valgt at sætte fokus på Solgårdens tilbud til 2-sprogede elever. Med baggrund i de mål, som vi som skole har opstillet i vores indholdsplan s omkring vores tilbud til 2-sprogede elever, er der blevet lavet en række evalueringer med forskellig målgruppe og fokus. Evalueringens mål er at opsamle viden og give indsigt i, hvordan 2-sprogede elever oplever det at være en del af Efterskolen Solgården, og om de når de mål, som skolen har opstillet. Vi vil også undersøge, hvordan skolens øvrige elever og skolens personale oplever det, at der er 2-sprogede elever på skolen. Vi har i skoleåret 10 elever, der er 2-sprogede og som er en del af vores tilbud til 2-sprogede. Skolen har forskellige modeller for de tilbud, som vi giver eleverne, der er 2-sprogede afhængig af deres danskniveau kan følgende være en del af tilbuddet: Danskundervisning på et lille hold kun for 2-sprogede. Målet er at gå til FP9 prøve i løbet af to år Dansk som 2-sprog (DSA) som ekstra undervisning i det danske sprog og dansk kultur. Mentorordninger for vores elever, der er 2-sprogede. Mulighed for at tage FP9 prøverne over ét eller to år afhængig af dansk-niveau. Er med på de almindelige klasser i alle fag. I nogle af fagene er der understøttende underviser påsat. Evalueringens form er faldet i tre forskellige grupper og er samlet i denne evaluering. 1. Evaluering af de 2-sprogede elevers udbytte af Solgårdens tilbud til 2-sprogede elever er lavet som individuelle interview med et flertal af disse elever. Pointerne fra disse interview vedlægges denne evaluering som små dryp, der samlet set giver et indtryk af elevernes udbytte af Solgårdens tilbud til dem. 2. Evaluering af de øvrige elevers oplevelse af det, at der er 2-sprogede elever på skolen, er lavet som et digitalt spørgeskema og med efterfølgende gruppesamtale. Pointerne fra denne samtale er vedlagt sammen med resultaterne af spørgeskemaet. 3. Evalueringen af medarbejdernes oplevelser af, at der er 2-sprogede elever på skolen er lavet som et digitalt spørgeskema, hvor de er givet god plads til at skrive kommentarer. I denne evaluering er der vedlagt resultaterne heraf. 3

4 Opsamlingsplan Planen for opsamlingen på denne evaluering er følgende: 1. Evalueringen rundsendes til skolens medarbejdere til gennemlæsning 2. Evalueringen behandles på et medarbejdermøde i efteråret Overordnede betragtninger udledt af drøftelsen på medarbejdermødet samt selve evalueringen medbringes til efterårets bestyrelsesmøde, hvor en videre drøftelse af evalueringen vil finde sted. 4

5 Evalueringens del 1: De 2-sprogede elevers udbytte af Solgårdens tilbud til 2-sprogede elever samlet i sætninger efter individuelle interviews rubriceret i forskellige kategorier. Nedenstående interviews er foretaget af Inger Smedegaard og Inge Lise Diaminda. Efterskoleformen - I min gamle skole var jeg ikke sammen med andre danskere og gik bagefter hjem og snakkede mit eget sprog. - Kæmpe stor oplevelse for mig, men også hårdt for første gang væk fra min familie og jeg kendte ingen kammerater. Jeg har lært en masse sprog og en helt anden dansk kultur og mad, venner og fællesskab. - Fedt fordi er sammen med venner og masser af sport og fritid. Sport har udviklet mit danske sprog, for der skal man snakke sammen. - Meget godt for udlændinge, vi lærer rigtig meget - vi bliver bedre både til at tale og forstå kulturen. - Helt perfekt og fantastisk, man lærer meget. Fællesskabet er noget helt nyt for mig - og det hele er gode ting. Der er ikke noget dårligt, for der er regler, dem har jeg lært efterhånden. Man oplever noget, og så finder man ud af, der var en regel. - Meget godt med regler om, hvad man må og ikke må. Det er dårligt, når der er regler, og elever ikke følger reglerne. Om tilbuddet 9z Generelt er alle fem glade for 9Z. Stor enighed om at der er et passende niveau, de forstår det meste, nemmere at stille spørgsmål, tager ikke de andres (etnisk danske)elevers tid, får mere hjælp, hyggelig atmosfære, sjovt, kan slappe af og være dem selv. En sagde, at det var godt, at klassen blev opdelt i to grupper, for der var mange forskellige niveauer i klassen. I grupper kan man sige mere. Men også godt, at alle var sammen i reklameforløbet. Også glade for den understøttende lærer i 9.Z. -Den måde vi snakker på med store stemmer, men altid sjovt. Jeg griner bare hele tiden. - Jeg ved hvis jeg siger noget forkert, så bliver jeg ikke bedømt. I min (stam) klasse var jeg med. Jeg var ikke bare en der sad. Men i 9Z der var jeg 100 procent med, fordi vi var få elever og en lærer der spørger os ud. Det var en hjælp. Læreren forklarer det, så jeg kan forstå. - Ca. midtvejs ville jeg gerne skifte tilbage til danskklassen, men nu tænker jeg at det var bedst, at jeg blev i 9Z for der fik jeg mere hjælp. Så det jeg synes selv, var ikke nødvendigvis det bedste for mig. - I 9Z kan jeg virkelig mærke, at jeg lærer noget og være seriøs, og jeg kan finde ud af tingene, og jeg tør virkelig sige noget. - Hvis jeg kunne få både dansk i min klasse og 9z på en gang ville jeg gerne det, men skal jeg vælge mellem de to bliver det 9z. 5

6 - Det er godt for udlændinge med en 9.z, for så behøver vi ikke at være generte i den store klasse. - Man kan altid spørge, man bliver ikke genert. Selvom man siger noget forkert griner man bare, sådan er det ikke i en almindelig klasse Dansk som andetsprog: Fokus på skriftlige genrer, skriveprocesser, grammatik, læseprøver/diktat var godt. To ville godt have haft endnu flere læsetekster, også i de timer. -Tak fordi I gør meget for dansk som andetsprog. Jeg har været glad for muligheden for at gå her og opleve en masse. - Det hele fint. Jeg havde brug for det hele. Almindelig klasse 9y / 9x Lidt forskellige opfattelser: To synes, at det er fint i den almindelige klasse - Understøttende i engelsk og matematik var godt og det hjælper meget til at forstå bedre. Tror ikke i kunne have gjort mere for at jeg fik mere ud af undervisningen. - Synes det er lidt højt niveau, hvis man ikke kan dansk på medium niveau. Har ikke haft understøttende lærer men hvis ikke læreren kan finde ud af at udtale sig på en anden måde, tror jeg det er godt men det skal være ofte ikke bare engang imellem, hvis jeg skal have glæde af det. - Synes jeg bliver set og hørt selvom ikke altid taget, når jeg har hånden oppe. Undervisningen var fin. - Gruppearbejde er rigtig svært i flere af fagene. Godt med understøttende undervisning i matematik. Det får jeg meget ud af. Lektier er nogen gange svært at få lavet. Lektiehjælp tider var godt. - For det meste bliver jeg ikke set, jeg sidder bare der, for jeg forstår ingenting. - Alle taler perfekt dansk, jeg sidder bare og kigger. - Når der er støtte, så er det helt sikkert bedre, men det kommer an på, hvem læreren er, og hvordan det bliver forklaret. - Jeg kunne lære mere, hvis lærerne forklarer svære ord eller bruger nogen nemmere. - Læreren kan godt hjælpe mig ved at spørge mig. - Det skal siges lidt på en anden måde, for at jeg forstår. Egen kultur: En vil gerne f.eks. fortælle de andre elever om sit land. Tror det ville hjælpe de andre elever til at forstå mig bedre og det ville gøre det mere afslappende for mig. 3 synes ikke der skal gøres 6

7 mere ud af deres kultur. En ved ikke. En synes ikke det kun kører på dansk kultur. Mange er interesserede i vores kultur, og meget ligner hinanden. Det har været fedt. Vi har været mange med baggrund i andre lande i år. Trivsel på skolen med elever Glad for fællesskabet. Det er kun et fåtal af eleverne der ikke forstår og det er nok fordi de ikke selv har prøvet en anden kultur og sprog. Nogle elever kan godt lide elevens sprog og det er en rigdom at kunne elevens sprog. Sport giver godt fællesskab. Der er elever, der har oplevet sårende og nedgørende udtalelser. Fortalte det ikke til lærerne, da bange for at sætte andre elever i et dårligt lys og vidste heller ikke om lærerne ville tro på det. De sårende kommentarer for en elev blev stoppet vha. en anden (etnisk dansk) elev.. Vil gerne fællesskabet men giver udtryk for at have brug for hjælp til at komme med f.eks. i dagligstuen. Bruger tid på lektier i stedet for. Der opleves også, at mange elever er tålmodige og gerne vil høre hvad de tosprogede siger. - Nogle gange føler jeg mig lidt speciel, men jeg har gode kammerater, som jeg snakker med. Trivsel på skolen sammen med voksne - Jeg kunne ikke snakke med lærerne i mit hjemland, men her kan vi drille hinanden og have det sjovt. Jeg er virkelig glad for det. - Jeg har aldrig haft så mange lærere, jeg kunne snakke med. Jeg er glad for, at man kan lave sjov med dem. Er glad for lærerne her. - Nogle udtrykker glæde over at kunne snakke regelmæssigt med deres mentor og en anden vil gerne være bedre til at være åben overfor sin mentor og andre lærere. I familiegruppen er det lidt dårligt. Nogen gange griner de, når jeg siger noget. I familiegruppen er det ikke godt, vi er ikke tæt på hinanden. De (de etniske danskere) snakker kun med hinanden og griner, jeg føler mig udenfor. 9. klasse to gange - Nogle gange lidt kedeligt men det er også godt for jeg kan huske det fra sidste år så jeg forstår nemmere. I år er jeg ikke så bange for at sige noget på klassen, så jeg kan godt følge med og jeg tør spørge læreren om hvad det betyder men er stadigvæk lidt nervøs for om de kan forstå mig. De andre vil gerne høre hvad jeg siger i klassen. - Nu synes jeg det er fedt nok med 9 kl. (to gange). Jeg er blevet meget bedre til dansk kan jeg mærke, jeg kan finde ud af at arbejde alene. Det kunne jeg ikke sidste år og opgaver som jeg får i klassen kan jeg finde ud af at løse, og jeg er bedre til at gøre tingene til tiden. - Jeg vil gerne have mange timer i de fag jeg har svært ved, og jeg tænker også på mine karakterer, så jeg kan komme på STX. Tror vi har flere timer i 9 end i 10. Glad for ikke at være den eneste, der skal gå 9 klasse to gange. 7

8 Det kristne fællesskab Flertallet nævner selv, at de har været meget glade for det kristne fællesskab, lovsang, at kunne dele troen med hinanden, lære mere om kristendom, bede for hinanden. Godt at piger og drenge er delt på gange. Gode råd til den nye tosprogede: - Hende eller ham skal selv åbne for andre, få nogen venner at snakke med. - Alle rejser og fællesskab vi har på skolen hjælper allermest på at få nye venner, og man skal selv tage kontakt også, ikke bare sidde og vente på at få en ven. - Hvis elever har en opgave at tage sig af en nydansker skal man give nydanskeren mulighed for at sige ja eller nej til tilbuddet. - Hvis nogen havde meldt sig til at være hyggegruppe i dagligstuen eller sport i hallen må de gerne spørge mig om jeg vil med. - Vær mere social ellers kommer I til at fortryde det. - Det er vigtigt at følge reglerne. - Man skal aflevere stil engang om måneden. - Hvis man ødelægger noget, skal man selv betale. - Vigtigt med en god rumbo, som vil høre på dig og hjælpe dig og snakke med dig Øvrige kommentarer fra 2-sprogede elever: - Jeg vil gerne være mere med i fællesskabet, men jeg ved ikke hvordan, det vil jeg gerne lære. - Jeg føler klar respekt fra skolen, hele skolen. - Jeg tror, jeg kan tage en 9. afg. eksamen til næste år, i al fald i matematik og dansk. - Jo mere jeg lærer at forstå reglerne på skolen, jo mere elsker jeg den her efterskole. - Eleverne, de beskytter mig, de kan lide mig, det samme med lærerne. Interviewernes egne kommentarer til ovenstående: - Udfordring omkring at tage 9.kl over 2 år: Hvordan forklarer de tosprogede og de andre elever det på en måde, så der kommer større accept og forståelse for at det ikke handler om at være dum, hvis man vælger at gå to år i 9 klasse? - Hjælp til at være mere med i fællesskabet. Kunne man oprette en elevhyggegruppe, der tog initiativer til sjove ting i hal og dagligstue eller kreativ e.l. som alle elever kunne inviteres med i og at de var udfarende i deres invitation? - Vigtigt med rum i mindre grupper, hvor man kan fortælle om de svære oplevelser. 8

9 Evalueringens del 2: Evaluering af de øvrige elevers oplevelse af det, at der er 2-sprogede elever på skolen, er lavet som et digitalt spørgeskema og med efterfølgende gruppesamtale. Pointerne fra denne samtale er vedlagt sammen med resultaterne af spørgeskemaet. Der deltog en repræsentativt sammensat gruppe på 10 elever i denne undersøgelse. Interview og spørgeskema lavet af Peter Jensen. Spørgeskema vedlagt som bilag 1 sidste i evalueringen. Herunder generelle udsagn fra gruppeinterviews med referencegruppe i forbindelse med evaluering af det at der er 2sprogede elever på Solgården. Desuden kommentarer som var indskrevet i selve spørgeskemaundersøgelsen. Det kan opleves hårdt at opleve, at det er meget svært for 2-sprogede elever at kunne finde ud af deres lektier. Jeg oplever tit, at jeg bliver nødt til at bruge tid på at hjælpe dem med deres lektier og min oplevelse er, at de tit ikke forstår det som de skal lave. Det er godt, at der er blandede kulturer på Solgården. Jeg har selv haft en rumbo, der er 2sproget og jeg har bl.a. oplevet at det gav indsigt i andre kulturer. I familiegrupperne opleves det af og til som en udfordring pga. deres begrænsede dansk kan samtalerne blive meget korte og akavede. Det gælder også i bibelstudiegrupperne. At de ikke kan så meget dansk gør situationen anspændt og akavet af og til. På udlandsturen til Spanien og i EU-parlamentet oplevede jeg, at nogle af de 2-sprogede elever virkelig var seje til at bruge deres oprindelige sprog. Det var godt at se, at de kunne noget her. Jeg har brugt meget tid på at hjælpe nogle af de 2-sprogede, fordi jeg ville. Det var et bevidst valg fra min side. Min oplevelse er, at de mangler meget hjælp især til tre ting: 1) Lektierne - de bruger rigtig meget tid på lektierne. 2) Til at komme med ned i fællesskabet i dagligstuen 3) At der bliver arrangeret konkret ting, som de nemt kan være med i. Det er godt, at der er 2-sprogede elever på efterskolerne fordi her lærer de mere dansk Jeg synes, at Solgården går alt for meget op i kulturer og at være rummelig. Nogle af de 2sprogede har fået alt for lang snor i forhold til ikke 2-sprogede. Jeg oplever, at niveauet i nogle fag bliver for lavt, fordi lærerne vil have bunden med. Det er irriterende, at man oplever, at der i nogle fag ikke bliver noget for toppen! I fag, hvor der er gruppeprøver, bliver det oplevet som et stort offer, at skulle være i gruppe med en, som ikke er på samme dansk-faglige niveau, da man skal hjælpe meget. Det kan opleves som om man taber point i forhold til sin karakterer. Man kan af og til få dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe nok. Klosterturen var en god oplevelse for vores 2-sprogede elever, de var en del af fællesskabet. 9

10 Vigtigt at der i weekenderne arrangeres konkrete tilbud som alle (også 2-sprogede) kan deltage i. Ikke kun sport, volley mv. Nogle 2-sprogede elever virker opgivende især i de fag, hvor der ikke er ekstra lærere fx naturfag. Jeg ser det som en væsentlig og vigtig opgave, at Solgården vil have et antal 2-sprogede. Men det er for mange med 10%. I nogle klasser er antallet for højt. Spørgeskemaresultater (Bilag 1) Resumé Der er i tilknytning til samtalen med referencegruppen blevet et spørgeskema med 10 spørgsmål, der centrerer sig om følgende punkter: Solgården som sted for kulturel og etnisk mangfoldighed Hvor oplever eleverne, at skolen øger kulturelle og etniske mangfoldighed? Solgårdens internationale aktiviteter. Oplevelsen af elever fra andre kulturer 2-sprogede elever og skolen/fællesskabet I spørgeskemaet kommer det tydeligt til udtryk, at eleverne oplever, at der på Solgården er stort fokus på rummelighed og plads til elever med dansk som 2-sprog. Spørgeskemaet viser tydeligt, at der foregår mange internationale aktiviteter på skolen. Nogle har et præg af turist-oplevelser, mens andre giver en dybere forståelse af kulturer her fremhæves især Erasmusprojektet. I spørgeskemaet kommer der også nogle konkrete overvejelser over, hvad der gør det svært at have elever/venner fra andre kulturer både i fritiden og i klasserne., hvilket er listet op nedenfor: Jeg har mødt mennesker der kan bidrage med andre ting til vores fællesskab på Solgården fx med at inddrage os andre i andre kulture og sprog. Der har været mange forskellige kulturer og etniske baggrunde, men det har være sjovt at møde disse mennesker og lære dem at kende. Jeg kan godt lide den måde de blander sig i fællesskabet. Jeg ser det som om de gerne vil være med i fællesskabet og aktivt prøver, men der kan være gange, hvor at en DSA-elev går op på værelset og kommer ikke ned, hvilket jeg syntes er en smule trist, også specielt fordi jeg gerne vil snakke med dsa-elever/ indvandrer i det hel taget. Der er rigtig mange positive ting ved eleverne, når det kommer til det sociale, men der er samtidig også nogle negative ting, når det kommer til det faglige niveau i klassen. 10

11 Jeg har fået et indblik i hvordan det er at komme fra et forholdsvis fattigt sted i [X-land], og hvordan det er at komme fra et forholdsvis rigt sted i [Y-land]. Jeg kan godt lide når flere forskellige kulturer er samlet et sted. (Ligesom Benny Andersen så smukt beskriver i digtet verdensborger i Danmark.) Jeg kan godt lide at snakke med dsa-elever og vil gerne hjælpe dem. Jeg tænker at det hjælper meget at folk gerne vil snakke med dem. De har brug for at lære dansk og det lære de bedst ved at man snakker med dem og prøver at forstå dem. Jeg syntes at det er smart, at sætte dem i samme klasse som os, fordi at de ikke altid kan finde ud af de nemme ting og derfor kan normale elever godt hjælpe dem. Ved om det kan berige debatter i klassen, vil jeg sige, at det er de færreste to-sprogede, som "tør" at deltage - men når de gør, så ja. Den største ulempe der er måske, at de nemt kommer til at gå sammen (det må de gerne), men nogle gange bliver det meget dsa-elever og resten og eleverne og jeg tænker at det bedste ville være, hvis man enten kunne snakke med dem i den gruppe de måske er i og dermed få dem lidt ud fra deres komfortzone. Jeg tænker, at man skal være meget hurtig til, at snakke med dem for ellers går de i deres skal og kommer ikke ud af den igen. Man er nødt til at snakke med dem hurtigst muligt. Så for de og du mere ud af det. Jeg har f.eks. oplevet i fysik, at jeg skulle snakke med NN om et emne, hvilket vedkommende ikke fattede en bjælde af, og jeg fik heller ikke selv noget ud af det. Jeg tænker, at man er nødt til at hjælpe dem hurtigst muligt så de for meget ud af det. Man er nødt til at opsøge det man ikke kender for ellers lære du ikke noget. Man skal snakke med dem fra dag 1. Indvandrer er ofte meget generte og har svært ved at opsøge kontakt med andre end dem som de kender/lære at kende fra første dag. Derfor har de fleste dsa-elever nemt med at snakke internt da de har mange timer sammen og bliver derfor meget glade for hindanden og har det godt med hinanden. Jeg syntes at man skal have dem til at sige mere i klassen så man for dem åbnet op. Der er mange der gerne vil hjælpe så man skal bare have dem ud af skudhullerne. Der er brug for dem der hjælper dem, for ellers bliver dsa-eleverne lukket ude, hvilket er skidt. Jeg syntes at det er godt, at have to-sproget elever på skolen. Skolen er meget åben overfor dsa-eleverne og deres ting/historie. Man er nødt til, at se dem som de er også vide, at der er en historie bag som for nogle er meget slem, og nogle gange skal den takles psykisk. Man er nødt til at snakke med dem hurtigt, og hvis du kommer tæt nok på for du historien. Historien kan være meget slem og hvis den er det så skal den person hjælpes så man ikke har traumer. Alle personer har en historie og man er nødt til at hjælpe dem der har de svært nu på grund af deres fortid. De skal hjælpes, og man hjælper dem bedst ved at snakke med dem. 11

12 Evalueringens del 3: Evalueringen af medarbejdernes oplevelser af, at der er 2-sprogede elever på skolen er lavet som et digitalt spørgeskema, hvor de er givet god plads til at skrive kommentarer. I denne evaluering er der vedlagt resultaterne heraf. Interview og spørgeskema lavet af Peter Jensen. Selve undersøgelsen er vedlagt som bilag 2 Nogle af kommentarerne er medtaget nedenfor. Tænker at 10 % af skolens elever er absolut max for gruppen af to-sprogede. Det er fint, at vi som skole tilbyder et løft ift. integration og tager socialt ansvar. Når vi har sagt a, må vi også sige b, hvilket vil sige, vi skal sørge for at have ressourcerne til at løfte opgaven. 10 % er for mig at se, det maksimale antal 2-sprogede, vi kan magte. Jeg kan til dels savne nogle definerede "succeskriterier" for de 2-sprogede elever, når det gælder undervisning. Vi hverken kan eller skal forvente, de kan levere på samme niveau som vore etniskdanske elever. Fyldt negativt - underligt udtryk. Det koster, men er det værd Det, at der har været understøttende underviser på i en del af mine timer, har været med til, at det ikke blev en negativ oplevelse at have de to-sprogede i den almindelige undervisning :) Det kan være svært at nå omkring 2-sprogs eleverne Oplevelsen af den understøttende underviser er alt afhængig af den understøttende undervisers kompetencer Det er klart at foretrække, at det er en uddannet lærer, der er understøttende underviser. Det giver mere præg af et reelt to-lærer-system, hvor begge har "lige" respekt i klassen. Synes det er godt, at vi kan rumme de 2-sprogede elever på Solgården. Det er vigtigt at de får specialundervisning og får fyldt nogle huller ud. Men ift lærermøder, skal man passe på, at det ikke tager al tiden, at vi også prioritere de andre elever. Jeg tror, det kunne være godt med et "grund-kursus" for os alle, men jeg tænker ikke, de tosprogede må komme til at fylde alt for meget. Der er mange andre elever, der har brug for, at vi har dem i fokus! Nogle af de 2-sprogede elever har endnu højere krav til sig selv ift. læring end resten af elevgruppen. Det er både godt og skidt. Vi skal sørge for at markere, at det kan være en stor sejr blot at bestå et fag, så disse elever ikke knækker nakken. Vi skal sørge for at involvere de ny-danske elever i modtagelsen af de nye-ny-danske elever. I det mindste på den måde, at vi spørger dem til, hvad der var den største udfordring som ny på skolen i august-september. 12