Aktiviteter i projektet Der er i projektet gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de tre spørgsmål:
|
|
- Mogens Hedegaard
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapportering af projekt Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Formål med projektet Projektets udgangspunkt var en konstatering af store forskelle i drenges og pigers eksamensresultater ved den skriftlige eksamen i matematik på B-niveau i Forskellene vedrørte både antallet af elever, som ikke bestod eksamenen, og resultaterne i øvrigt. Samtidig er der tilsyneladende en tendens til, at drengene støder på vanskeligheder i uddannelsessystemet generelt (færre drenge gennemfører en uddannelse, og ikke mindst det almene gymnasium har en tydelig overvægt af piger). Ministeriet ønskede derfor en nærmere undersøgelse af mulige forklaringer på disse forhold først og fremmest knyttet til matematik B, men med en eventuel mulighed for, at dette kunne kaste lys over forholdene knyttet til drenge i de gymnasiale uddannelser mere generelt. I den oprindelige projektbeskrivelse skulle indgå analyser af såvel stx som htx, men af ressourcegrunde blev det besluttet at komme lidt dybere i forholdene inden for én uddannelse, frem for at sprede sig over to. Det blev derfor i projektgruppen besluttet, at projektet skulle fokusere på matematik B på stx, og at det samtidig skulle betragtes som et pilotprojekt, som næppe inden for de givne rammer kunne komme med endelige konklusioner, men ville kunne udpege relevante veje videre. På den baggrund skulle følgende tre spørgsmål undersøges: 1. Hvordan klarer drengene sig i forhold til pigerne i mundtlige og skriftlige eksamener i matematik B, og hvordan klarer de sig i de enkelte opgaver i den skriftlige eksamen? Er der et mønster med hensyn til, hvordan drengene klarer de forskellige opgaver, og hvad kan det i givet fald skyldes? 2. Kan der registreres nogen sammenhænge mellem drengenes præstationer i matematik i grundskolen og deres præstationer i matematik B i stx? Og hvis ja, hvad kan forklaringerne være på sådanne sammenhænge? 3. Hvordan oplever drengene undervisningen på matematik B, og hvilke mulige forklaringer på forskellene i drenge og pigers præstationer kan der udledes heraf? Aktiviteter i projektet Der er i projektet gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de tre spørgsmål: I den kvantitative del af projektet har vi benyttet os af to typer af datasæt. Det første datasæt indeholdt eksamenskarakterer for alle elever i stx der har haft matematik B, og som blev studenter i 2008, 2009 eller 2010, med angivelse af om de har haft ét eller flere af 1
2 følgende fag på det angivne niveau: engelsk A, samfundsfag A, biologi A, idræt A, spansk A, kemi B, fysik B og/eller matematik A. Data var på individniveau (dog anonymiseret) og bestod af eksamens- og årskarakterer i fagene dansk og matematik i stx, samt karakterer fra grundskolens afgangsprøve (i begge tilfælde angivet i 7-trinsskala eller omregnet til 7-trinsskala). Idet data forelå på individniveau var det muligt at følge enkelte elever eller bestemte grupper af elever fra grundskolen og gennem gymnasiet, og det var desuden muligt at inddele eleverne efter køn, institution, kommune og hvilket år de blev studenter (dimissionsår). Den totale population af dette datasæt var på elever, der fordelte sig som 7514 drenge og piger. Udtrækket blev foretaget af UNI-C, og analyser af tallene blev gennemført af projektgruppen ved hjælp af de værktøjer, som er til rådighed i Excel. Det andet datasæt bestod af materiale fra forcensuren for de skriftlige prøver i matematik B på stx ved sommereksamen i 2008, 2009 og 2010, som blev stillet til rådighed af Undervisningsministeriet. Alle landets førstecensorer indsender hvert år til fagkonsulenten i matematik deres pointtildeling for de første fem elever på hvert hold de retter. En sammenligning af karakterfordelingen i denne stikprøve og karakterfordelingen for alle eleverne der var til den pågældende eksamen det år viser for både 2008, 2009 og 2010, at karakterfordelingerne ligger meget tæt. Stikprøven giver således et retvisende billede af hele populationen. Det var som i det andet datasæt også muligt at følge enkelte eller bestemte grupper af elever, samt at inddele eleverne efter institution og/eller køn. Dette datasæt gav sammen med Undervisningsministeriets egne evalueringsrapporter for de skriftlige prøver på stx og hf ved sommereksamen 2008, 2009 og 2010 en god mulighed for en detaljeret analyse af, hvordan bestemte grupper af elever klarede de enkelte spørgsmål ved de skriftlige eksaminer i de pågældende år. For begge datasæt blev udformet og beregnet forskellige typer af pinde- og frekvensdiagrammer for at få overblik over, hvordan data fordeler sig, og dermed at kunne besvare projektets forskningsspørgsmål. Herudover blev der benyttet krydstabeller (pivotdiagrammer), igen for at opnå overblik, men især for at forsøge at afdække parvise sammenhænge mellem centrale analysevariable (som fx studieretning og karakter). Med udgangspunkt i de opstillede krydstabeller er der, når det har været muligt, foretaget 2 -test som et statistisk værktøj til at undersøge, hvorvidt to analysevariable kan opfattes som uafhængige. I de tilfælde, hvor testen antyder at der ikke er tale om uafhængige variable har vi sammenholdt testens resultat med en visuel inspektion af de forskellige fremstillede diagrammer for derved at give et bud, hvori en afhængighed i givet fald består, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. En sådan inspektion af data kan, når den sammenholdes med projektets kvalitative data, give plausible bud på, hvordan et afhængighedsforhold mellem variable tager sig ud, men er i sagens natur ikke dokumentation for en given kausalitet I den kvalitative del af projektet blev der gennemført interview med elever og lærere fire forskellige skoler: et citygymnasium, et gymnasium i Københavns nordlige omegn, et gymnasium på Københavns vestegn og endelig et sjællandsk provinsgymnasium. Udvalget er foretage sådan, for at 2
3 få indtryk af om der kan ses nogen ensartet tendens på tværs af skoler med noget forskellig elevbaggrund. I alle tilfælde blev skolens rektorer kontaktet, og de formidlede kontakt til 2.g-klasser med matematik på B-niveau. Lærerne i de pågældende klasser udvalgte tre elever fra hver klasse, som blev interviewet individuelt af et medlem af projektgruppen. Hvert interview blev berammet til at vare minutter. Endvidere blev matematiklærerne for de to klasser interviewet enten individuelt eller sammen, afhængigt af de praktiske muligheder. På citygymnasiet var det kun muligt at gennemføre interview i den ene klasse. Den samlede population af interviewede elever er således på 18 elever. Interviewene blev gennemført ud fra en spørgeramme med følgende overordnede temaer: - Prøv at fortælle om de tanker du gjorde dig, da du skulle vælge om du ville have Mat på B- niveau eller ej. - Hvad kan du godt lide ved matematik - Hvad kan du ikke lide - Oplever du der er forskel på piger og drenge i matematik? - Prøv at fortælle hvordan en matematiktime foregår. - Hvordan gør du, når du forbereder sig - Hvordan laver de det skriftlige arbejde - Hvad synes de er svært - Hvilke regnetekniske hjælpemidler bruger du/i: - Erfaringer fra grundskolen: - Har du nogen gode ideer til, hvordan man kunne gøre matematikundervisningen i gymnasiet bedre for dig? Efterfølgende blev der skrevet referater af interviewene, og udvalgte passager blev transskriberet ordret. Projektet blev gennemført af Crilles Bacher-Jensen, Steffen M. Iversen, Kjeld Bagger Laursen og Lars Ulriksen (projektleder). Resultater fra projektet På baggrund af de kvantitative og de kvalitative analyser kan vi konkludere følgende: Hvordan klarer drengene sig i forhold til pigerne i mundtlige og skriftlige eksamener i matematik B, og hvordan klarer de sig i forhold til de enkelte opgaver i den skriftlige eksamen? Er der et mønster med hensyn til, hvordan drengene klarer sig i forhold til de forskellige opgaver, og hvad kan det i givet fald skyldes? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i både de mundtlige og de skriftlige eksamener på matematik B. Derimod kan vi ikke konkludere, at der er forskel på, hvordan drengene klarer sig i forhold til enkeltopgaver. Vi har hverken kunnet finde nogle mønstre med hensyn til emneområder, eller hvorvidt det er opgaver med eller uden hjælpemidler. Vi har ikke foretaget en analyse, hvor vi har forhold fx tekstmængden i opgaven med drenges og pigers resultater, og det kunne være en vej 3
4 frem, men det er på baggrund af dette projekt ikke vores vurdering, at det er en væsentlig vej at følge i den videre undersøgelse af spørgsmålene. Ser man på hvordan drenge præsterer i forhold til studieretningsfag, er det ikke et entydigt billede, bortset fra at elever med fysik på B- niveau klarer sig bedre end de øvrige fagkombinationer. I vores materiale er der således ikke belæg for, at kombinationen af matematik på B-niveau med samfundsfag på A-niveau skulle give særlige problemer, men det kan skyldes, at vi ikke har de årgange med, hvor der var tale om en binding mellem de to niveauer. De elever i vores materiale, som har kombineret samfundsfag A med matematik B har således gjort det af egen vilje. Omvendt finder vi i interviewene at en del elever ikke vælger matematik B på grund af fagbindinger, men for at kunne opnå adgang til en bredere vifte af videregående uddannelser. Kan der registreres nogen sammenhænge mellem drengenes præstationer i matematik i grundskolen og deres præstationer i matematik B i stx? Og hvis ja, hvad kan forklaringerne være på sådanne sammenhænge? Det er en væsentlig konklusion i denne undersøgelse, at der er en meget beskeden prognoseværdi fra eksamensresultater ved folkeskolens afgangsprøve til studentereksamenen i matematik B. Det er alene for elever, som i grundskolen fik 10 eller højere efter den gamle skala, det er muligt at sige, at de elever, som klarede sig godt i grundskolen, også klarer sig godt i gymnasiet. For de øvrige elever gælder det, at en meget stor del af de elever, som fik middelkarakterer i grundskolen, får dumpekarakterer ved matematik B-eksamenen. En del af forklaringen kan være, at der sker en ændring i de krav, der stilles til elevernes arbejdsindsats ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet. En anden forklaring kan være, at undervisningen i gymnasiet i indhold og form (herunder sprogbrug) kun i begrænset omfang bygger videre på de kompetencer, eleverne bringer med sig fra grundskolen. Disse to forklaringer udelukker ikke hinanden. En tredje mulig forklaring er at nogle elever oplever, at de ved den umiddelbare overgang (dvs. de første måneder af 1.g) kan fortsætte, som de gjorde i grundskolen, og først for sent opdager at tempoet og kravene øges, og derfor oplever at de er sat af. Hvordan oplever drengene undervisningen på matematik B, og hvilke mulige forklaringer på forskellene i drenge og pigers præstationer kan der udledes heraf? Drengene oplever som det første at undervisningen stiller større krav til forberedelse og arbejdsindsats end de er vant til fra grundskolen. Nogle oplever dette skifte umiddelbart ved begyndelsen af 1.g, mens andre elever først får dette chok senere i gymnasieforløbet, og nogle først ved indgangen til 2.g. Samtidig oplever flere af eleverne at det er svært at læse lærebøgerne, og de læner sig derfor op ad lærerens gennemgang. De interviewede elever og lærere er enige om, at pigerne er mere flittige og omhyggelige. På den ene side afspejler det tilsyneladende nogle faktiske forskelle. På den anden side åbner det også en risiko for at drengene og deres omgivelserne fastholder drengene i en bestemt position og adfærd, hvor det bliver både forventet og accepteret, at man fordi man er dreng, ikke laver så meget. Disse 4
5 positioneringer kan betyde, at det bliver vanskeligt for drenge at indgå i skolehverdagen på en måde, hvor de forbereder sig og indgår aktivt i undervisningen, og stadig blive anerkendt som drenge. Tilsvarende kan det være vanskeligt for piger at indtage en mere spontant eksperimenterende form for deltagelse, hvor det legende og udfordrende snarere end det pligtopfyldende er i fokus. For det andet er der forskellige oplevelser af undervisningen. Nogle elever sætter pris på muligheden af selv at sidde og arbejde med stoffet, selv at finde ud af det, men synes det er svært komme til i den undervisning, de møder. Undervisningen, de interviewede elever beskriver, er præget af en ensartet struktur med tavlegennemgang opgaveregning (ofte i grupper) opsamling ved tavlen. Det er en form, som nogle elever trives med, mens andre ønsker større variation. Eleverne har ikke selv stærke ønsker til ændringer i undervisningen, hvilket ikke er det samme, som at det ikke kunne gøre en forskel at ændre i undervisningens tilrettelæggelse. Anbefalinger Projektets havde overvejende karakter af pilotprojekt. De anbefalinger, vi kan drage fra projektet, har derfor især karakter af punkter, som fortjener nærmere undersøgelse, eller hvor der kan igangsættes udviklingsarbejder. - Kønsstereotyper: Undersøg sociale roller i matematikundervisningen mht. køn. Arbejd med hvordan man konkret kan problematisere og udfordre kønsmæssige stereotyper i den daglige undervisningspraksis, således at faste forestillinger om, hvad drenge og piger kan eller ikke kan, og hvad de interesserer sig for eller ikke interesserer sig for, bliver udfordret. - Overgangsproblemer: o Forbedr forbindelsen mellem grundskolen og gymnasieundervisningen i matematik. Skab muligheder for at gymnasielærerne kan sætte sig ind i, hvad eleverne har arbejdet med i grundskolen (gør fx opgaverne fra folkeskolens afgangsprøve tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside). Arbejd med at sprogbrugen i gymnasiet bygger videre på og gradvist udvikler den måde, man taler om og med faget på. o Arbejd med den måde eleverne introduceres til og indføres i arbejdsformer og krav på gymnasiet, så eleverne for det første får øje på krav og kriterier (og hvor de ligner og adskiller sig fra grundskolen), og for det andet får etableret arbejdsvaner ikke mindst med hensyn til lektielæsning som forhindrer at de umærkeligt glider bagud af undervisningen, og opdager det for sent. - Vi kan ikke anbefale bestemte arbejdsformer, som vil løse problemerne. Derimod bør man arbejde med at udvikle måder, hvorpå læreren kan få bedre indsigt i, hvad eleverne har af viden og kompetencer (og hvad de ikke har), men også at eleverne selv får et indblik i, hvad de kan. Det er ikke alene væsentligt ved begyndelsen af gymnasieforløbet, men det skal ske løbende gennem undervisningen både på første år og senere. 5
6 - Det vil være relevant både at udvikle en vifte af forskellige måder at forklare fagligt indhold, som eleverne har vanskeligt ved at forstå, på, og også at arbejde med en variation af arbejdsformer. - Det vil være relevant at arbejde med at udvikle en vifte af undervisningsformer. Fokus i denne udvikling kunne for det første være at arbejde hen imod former, som vil øge elevernes (og ikke mindst drengenes) tilskyndelse til at lave den forberedelse, som er nødvendig for undervisningen, og samtidig sikrer at de lektier, som gives for, hænger sammen med aktiviteterne i undervisningen. Det vil være relevant både at arbejde videre med disse anbefalinger i form af yderligere undersøgelser og som undervisningsudviklingsprojekter. Undersøgelserne kunne som det ene omfatte observationer af undervisning, som ville give mulighed for at følge drenges og pigers deltagelse i undervisningen, og måske også åbne for en forståelse af variationen i deltagelse inden for de to køn. Som det andet kunne det være at inddrage undervisningsforløb, hvor der arbejdes med andre undervisningsformer, end dem eleverne beskrev i interviewene. Det kunne være mere projektorienterede arbejdsformer, undervisningssituationer med fokus på at perspektivere til anvendelser eller anden praksis eller undervisningsforløb, hvor der arbejdes med it. Det ville være relevant at inddrage erfaringer fra undervisningen på htx, hvor traditionen typisk er anderledes end på stx. Formidling af projektets resultater Projektets resultater har indtil videre været formidlet på to måder. Der er blevet holdt et møde med Undervisningsministeriet, hvor hovedpunkterne er blevet præsenteret, og projektet er blevet præsenteret og diskuteret på et møde i DMUK (Danmarks Matematikundervisningskommission), hvor der deltog repræsentanter fra matematikundervisningen på alle niveauer, samt fra ministeriet. En mere detaljeret rapportering af projektets analyser og resultater forventes afsluttet 1. juli 2011, og vil blive indsendt til tidsskriftet MONA (Matematik- og Naturfagsdidaktik), som har matematikog naturfagsundervisere på alle niveauer, som målgruppe. Lars Ulriksen (projektleder), 14. juni
Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Bacher, Crilles; Iversen, Steffen Møllegaard; Laursen, Kjeld Bagger; Ulriksen, Lars
Syddansk Universitet Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Bacher, Crilles; Iversen, Steffen Møllegaard; Laursen, Kjeld Bagger; Ulriksen, Lars Publication date: 2011 Document Version Tidlig version
Dovne drenge eller dødbringende matematik?
23 Dovne drenge eller dødbringende matematik? Crilles Bacher, Københavns Private Gymnasium Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU Kjeld Bagger Laursen Institut for
Sociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Overgangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på stx og hf ved sommereksamen 2014
Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på stx og hf ved sommereksamen 2014 Undervisningsministeriet Januar 2015 Forord Evalueringsrapporten over resultaterne ved de skriftlige prøver i matematik
Katedralskolen: stx og hf
Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig
3 årig STX uddannelse
3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden
Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede
projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever
projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag
Til kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de
Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler
- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi
23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre
Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform
Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)
Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.
STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi
Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag
1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så
Resultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007.
Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede
Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.
Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.dk Vi skulle have haft mere bogstavregning i folkeskolen, så man
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever
Socioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2016 Lars Erik Petersen 15-11-2016 1 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 3 Rekrutteringsgrundlag for STX... 4 Udviklingen i skolernes elevtal...
Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
HVAD GIVER STX DIG? FAGLIG UDVIKLING ALMEN UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING BREDESTE ADGANG TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Student 2016 HVAD GIVER STX DIG? FAGLIG UDVIKLING BREDESTE ADGANG TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ALMEN UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING OPTAGELSE: KRAV PÅ OPTAGELSE 9. kl ELLER 10 kl. AFGANGSPRØVE
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige
Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale
Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale Undervisningsministeriet Kontor for gymnasiale uddannelser september 2013 Indhold Indledning... 3 Sammenfattende
Højere Forberedelseseksamen
HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer
Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer
Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv
Studenters karakterer
Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
HTX. Højere Teknisk Eksamen
HTX 2009 Højere Teknisk Eksamen HTX Højere Teknisk Eksamen 2009 Htx er en gymnasial uddannelse, som er studieforberedende. Uddannelsen er særligt studieforberedende til teknologiske og naturvidenskabelige
HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Gymnasiale uddannelser
Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14
Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015
Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Hvor mange prøver skal jeg op til? Skal man altid op i alle skriftlige fag? Hvad skal jeg helt sikkert op i? Behøver jeg dukke op til en terminsprøve? Hvornår skal
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008
Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,
Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.
22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,
Velkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent
Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering
Et kritisk blik på 7-skalaen
Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.
Baggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Analyse 11. september 2013
11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA
Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Fra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Tysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN
2013 HØJERE FOREREDELSES EKSAMEN HF Frederik, Tranekær Jeg har valgt HF, fordi jeg altid har vidst, hvad jeg vil, og den hurtigste vej til at nå det mål er at få en gymnasial uddannelse via en HF Justin,
- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Faglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten
Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever Rapporten Juni 2002 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 1 1.2 Målgrupper for undersøgelsen... 2 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og
7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion
7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,
Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse
Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr institution og uddannelse 2014 Struer Statsgymnasium Fag Evalueringsform Karaktertype stx hf hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter,4 (,)
- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?
Faglige overgange - Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Slutkonference, Høje Taastrup Gymnasium, 9. januar 2015 Program 10.00 10.10 Velkomst ved
Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D
Benchmarkingrapport Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål
Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte
Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen
It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning
CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster
Eksamensresultatgennemsnit fordelt på uddannelse og institution samt karaktergennemsnit fordelt på fag og evalueringsform for årets dimittender 2011 inden for hver uddannelse og institution. Der er alene
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som
Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier
Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på
Strategiske drenge og flittige piger
Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke
Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Rybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Benchmarkingrapport. Fredericia Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D
Benchmarkingrapport Fredericia Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Udarbejdet af ASPEKT R&D Fredericia Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 - Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet