Aktiviteter i projektet Der er i projektet gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de tre spørgsmål:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteter i projektet Der er i projektet gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de tre spørgsmål:"

Transkript

1 Rapportering af projekt Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Formål med projektet Projektets udgangspunkt var en konstatering af store forskelle i drenges og pigers eksamensresultater ved den skriftlige eksamen i matematik på B-niveau i Forskellene vedrørte både antallet af elever, som ikke bestod eksamenen, og resultaterne i øvrigt. Samtidig er der tilsyneladende en tendens til, at drengene støder på vanskeligheder i uddannelsessystemet generelt (færre drenge gennemfører en uddannelse, og ikke mindst det almene gymnasium har en tydelig overvægt af piger). Ministeriet ønskede derfor en nærmere undersøgelse af mulige forklaringer på disse forhold først og fremmest knyttet til matematik B, men med en eventuel mulighed for, at dette kunne kaste lys over forholdene knyttet til drenge i de gymnasiale uddannelser mere generelt. I den oprindelige projektbeskrivelse skulle indgå analyser af såvel stx som htx, men af ressourcegrunde blev det besluttet at komme lidt dybere i forholdene inden for én uddannelse, frem for at sprede sig over to. Det blev derfor i projektgruppen besluttet, at projektet skulle fokusere på matematik B på stx, og at det samtidig skulle betragtes som et pilotprojekt, som næppe inden for de givne rammer kunne komme med endelige konklusioner, men ville kunne udpege relevante veje videre. På den baggrund skulle følgende tre spørgsmål undersøges: 1. Hvordan klarer drengene sig i forhold til pigerne i mundtlige og skriftlige eksamener i matematik B, og hvordan klarer de sig i de enkelte opgaver i den skriftlige eksamen? Er der et mønster med hensyn til, hvordan drengene klarer de forskellige opgaver, og hvad kan det i givet fald skyldes? 2. Kan der registreres nogen sammenhænge mellem drengenes præstationer i matematik i grundskolen og deres præstationer i matematik B i stx? Og hvis ja, hvad kan forklaringerne være på sådanne sammenhænge? 3. Hvordan oplever drengene undervisningen på matematik B, og hvilke mulige forklaringer på forskellene i drenge og pigers præstationer kan der udledes heraf? Aktiviteter i projektet Der er i projektet gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de tre spørgsmål: I den kvantitative del af projektet har vi benyttet os af to typer af datasæt. Det første datasæt indeholdt eksamenskarakterer for alle elever i stx der har haft matematik B, og som blev studenter i 2008, 2009 eller 2010, med angivelse af om de har haft ét eller flere af 1

2 følgende fag på det angivne niveau: engelsk A, samfundsfag A, biologi A, idræt A, spansk A, kemi B, fysik B og/eller matematik A. Data var på individniveau (dog anonymiseret) og bestod af eksamens- og årskarakterer i fagene dansk og matematik i stx, samt karakterer fra grundskolens afgangsprøve (i begge tilfælde angivet i 7-trinsskala eller omregnet til 7-trinsskala). Idet data forelå på individniveau var det muligt at følge enkelte elever eller bestemte grupper af elever fra grundskolen og gennem gymnasiet, og det var desuden muligt at inddele eleverne efter køn, institution, kommune og hvilket år de blev studenter (dimissionsår). Den totale population af dette datasæt var på elever, der fordelte sig som 7514 drenge og piger. Udtrækket blev foretaget af UNI-C, og analyser af tallene blev gennemført af projektgruppen ved hjælp af de værktøjer, som er til rådighed i Excel. Det andet datasæt bestod af materiale fra forcensuren for de skriftlige prøver i matematik B på stx ved sommereksamen i 2008, 2009 og 2010, som blev stillet til rådighed af Undervisningsministeriet. Alle landets førstecensorer indsender hvert år til fagkonsulenten i matematik deres pointtildeling for de første fem elever på hvert hold de retter. En sammenligning af karakterfordelingen i denne stikprøve og karakterfordelingen for alle eleverne der var til den pågældende eksamen det år viser for både 2008, 2009 og 2010, at karakterfordelingerne ligger meget tæt. Stikprøven giver således et retvisende billede af hele populationen. Det var som i det andet datasæt også muligt at følge enkelte eller bestemte grupper af elever, samt at inddele eleverne efter institution og/eller køn. Dette datasæt gav sammen med Undervisningsministeriets egne evalueringsrapporter for de skriftlige prøver på stx og hf ved sommereksamen 2008, 2009 og 2010 en god mulighed for en detaljeret analyse af, hvordan bestemte grupper af elever klarede de enkelte spørgsmål ved de skriftlige eksaminer i de pågældende år. For begge datasæt blev udformet og beregnet forskellige typer af pinde- og frekvensdiagrammer for at få overblik over, hvordan data fordeler sig, og dermed at kunne besvare projektets forskningsspørgsmål. Herudover blev der benyttet krydstabeller (pivotdiagrammer), igen for at opnå overblik, men især for at forsøge at afdække parvise sammenhænge mellem centrale analysevariable (som fx studieretning og karakter). Med udgangspunkt i de opstillede krydstabeller er der, når det har været muligt, foretaget 2 -test som et statistisk værktøj til at undersøge, hvorvidt to analysevariable kan opfattes som uafhængige. I de tilfælde, hvor testen antyder at der ikke er tale om uafhængige variable har vi sammenholdt testens resultat med en visuel inspektion af de forskellige fremstillede diagrammer for derved at give et bud, hvori en afhængighed i givet fald består, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. En sådan inspektion af data kan, når den sammenholdes med projektets kvalitative data, give plausible bud på, hvordan et afhængighedsforhold mellem variable tager sig ud, men er i sagens natur ikke dokumentation for en given kausalitet I den kvalitative del af projektet blev der gennemført interview med elever og lærere fire forskellige skoler: et citygymnasium, et gymnasium i Københavns nordlige omegn, et gymnasium på Københavns vestegn og endelig et sjællandsk provinsgymnasium. Udvalget er foretage sådan, for at 2

3 få indtryk af om der kan ses nogen ensartet tendens på tværs af skoler med noget forskellig elevbaggrund. I alle tilfælde blev skolens rektorer kontaktet, og de formidlede kontakt til 2.g-klasser med matematik på B-niveau. Lærerne i de pågældende klasser udvalgte tre elever fra hver klasse, som blev interviewet individuelt af et medlem af projektgruppen. Hvert interview blev berammet til at vare minutter. Endvidere blev matematiklærerne for de to klasser interviewet enten individuelt eller sammen, afhængigt af de praktiske muligheder. På citygymnasiet var det kun muligt at gennemføre interview i den ene klasse. Den samlede population af interviewede elever er således på 18 elever. Interviewene blev gennemført ud fra en spørgeramme med følgende overordnede temaer: - Prøv at fortælle om de tanker du gjorde dig, da du skulle vælge om du ville have Mat på B- niveau eller ej. - Hvad kan du godt lide ved matematik - Hvad kan du ikke lide - Oplever du der er forskel på piger og drenge i matematik? - Prøv at fortælle hvordan en matematiktime foregår. - Hvordan gør du, når du forbereder sig - Hvordan laver de det skriftlige arbejde - Hvad synes de er svært - Hvilke regnetekniske hjælpemidler bruger du/i: - Erfaringer fra grundskolen: - Har du nogen gode ideer til, hvordan man kunne gøre matematikundervisningen i gymnasiet bedre for dig? Efterfølgende blev der skrevet referater af interviewene, og udvalgte passager blev transskriberet ordret. Projektet blev gennemført af Crilles Bacher-Jensen, Steffen M. Iversen, Kjeld Bagger Laursen og Lars Ulriksen (projektleder). Resultater fra projektet På baggrund af de kvantitative og de kvalitative analyser kan vi konkludere følgende: Hvordan klarer drengene sig i forhold til pigerne i mundtlige og skriftlige eksamener i matematik B, og hvordan klarer de sig i forhold til de enkelte opgaver i den skriftlige eksamen? Er der et mønster med hensyn til, hvordan drengene klarer sig i forhold til de forskellige opgaver, og hvad kan det i givet fald skyldes? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i både de mundtlige og de skriftlige eksamener på matematik B. Derimod kan vi ikke konkludere, at der er forskel på, hvordan drengene klarer sig i forhold til enkeltopgaver. Vi har hverken kunnet finde nogle mønstre med hensyn til emneområder, eller hvorvidt det er opgaver med eller uden hjælpemidler. Vi har ikke foretaget en analyse, hvor vi har forhold fx tekstmængden i opgaven med drenges og pigers resultater, og det kunne være en vej 3

4 frem, men det er på baggrund af dette projekt ikke vores vurdering, at det er en væsentlig vej at følge i den videre undersøgelse af spørgsmålene. Ser man på hvordan drenge præsterer i forhold til studieretningsfag, er det ikke et entydigt billede, bortset fra at elever med fysik på B- niveau klarer sig bedre end de øvrige fagkombinationer. I vores materiale er der således ikke belæg for, at kombinationen af matematik på B-niveau med samfundsfag på A-niveau skulle give særlige problemer, men det kan skyldes, at vi ikke har de årgange med, hvor der var tale om en binding mellem de to niveauer. De elever i vores materiale, som har kombineret samfundsfag A med matematik B har således gjort det af egen vilje. Omvendt finder vi i interviewene at en del elever ikke vælger matematik B på grund af fagbindinger, men for at kunne opnå adgang til en bredere vifte af videregående uddannelser. Kan der registreres nogen sammenhænge mellem drengenes præstationer i matematik i grundskolen og deres præstationer i matematik B i stx? Og hvis ja, hvad kan forklaringerne være på sådanne sammenhænge? Det er en væsentlig konklusion i denne undersøgelse, at der er en meget beskeden prognoseværdi fra eksamensresultater ved folkeskolens afgangsprøve til studentereksamenen i matematik B. Det er alene for elever, som i grundskolen fik 10 eller højere efter den gamle skala, det er muligt at sige, at de elever, som klarede sig godt i grundskolen, også klarer sig godt i gymnasiet. For de øvrige elever gælder det, at en meget stor del af de elever, som fik middelkarakterer i grundskolen, får dumpekarakterer ved matematik B-eksamenen. En del af forklaringen kan være, at der sker en ændring i de krav, der stilles til elevernes arbejdsindsats ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet. En anden forklaring kan være, at undervisningen i gymnasiet i indhold og form (herunder sprogbrug) kun i begrænset omfang bygger videre på de kompetencer, eleverne bringer med sig fra grundskolen. Disse to forklaringer udelukker ikke hinanden. En tredje mulig forklaring er at nogle elever oplever, at de ved den umiddelbare overgang (dvs. de første måneder af 1.g) kan fortsætte, som de gjorde i grundskolen, og først for sent opdager at tempoet og kravene øges, og derfor oplever at de er sat af. Hvordan oplever drengene undervisningen på matematik B, og hvilke mulige forklaringer på forskellene i drenge og pigers præstationer kan der udledes heraf? Drengene oplever som det første at undervisningen stiller større krav til forberedelse og arbejdsindsats end de er vant til fra grundskolen. Nogle oplever dette skifte umiddelbart ved begyndelsen af 1.g, mens andre elever først får dette chok senere i gymnasieforløbet, og nogle først ved indgangen til 2.g. Samtidig oplever flere af eleverne at det er svært at læse lærebøgerne, og de læner sig derfor op ad lærerens gennemgang. De interviewede elever og lærere er enige om, at pigerne er mere flittige og omhyggelige. På den ene side afspejler det tilsyneladende nogle faktiske forskelle. På den anden side åbner det også en risiko for at drengene og deres omgivelserne fastholder drengene i en bestemt position og adfærd, hvor det bliver både forventet og accepteret, at man fordi man er dreng, ikke laver så meget. Disse 4

5 positioneringer kan betyde, at det bliver vanskeligt for drenge at indgå i skolehverdagen på en måde, hvor de forbereder sig og indgår aktivt i undervisningen, og stadig blive anerkendt som drenge. Tilsvarende kan det være vanskeligt for piger at indtage en mere spontant eksperimenterende form for deltagelse, hvor det legende og udfordrende snarere end det pligtopfyldende er i fokus. For det andet er der forskellige oplevelser af undervisningen. Nogle elever sætter pris på muligheden af selv at sidde og arbejde med stoffet, selv at finde ud af det, men synes det er svært komme til i den undervisning, de møder. Undervisningen, de interviewede elever beskriver, er præget af en ensartet struktur med tavlegennemgang opgaveregning (ofte i grupper) opsamling ved tavlen. Det er en form, som nogle elever trives med, mens andre ønsker større variation. Eleverne har ikke selv stærke ønsker til ændringer i undervisningen, hvilket ikke er det samme, som at det ikke kunne gøre en forskel at ændre i undervisningens tilrettelæggelse. Anbefalinger Projektets havde overvejende karakter af pilotprojekt. De anbefalinger, vi kan drage fra projektet, har derfor især karakter af punkter, som fortjener nærmere undersøgelse, eller hvor der kan igangsættes udviklingsarbejder. - Kønsstereotyper: Undersøg sociale roller i matematikundervisningen mht. køn. Arbejd med hvordan man konkret kan problematisere og udfordre kønsmæssige stereotyper i den daglige undervisningspraksis, således at faste forestillinger om, hvad drenge og piger kan eller ikke kan, og hvad de interesserer sig for eller ikke interesserer sig for, bliver udfordret. - Overgangsproblemer: o Forbedr forbindelsen mellem grundskolen og gymnasieundervisningen i matematik. Skab muligheder for at gymnasielærerne kan sætte sig ind i, hvad eleverne har arbejdet med i grundskolen (gør fx opgaverne fra folkeskolens afgangsprøve tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside). Arbejd med at sprogbrugen i gymnasiet bygger videre på og gradvist udvikler den måde, man taler om og med faget på. o Arbejd med den måde eleverne introduceres til og indføres i arbejdsformer og krav på gymnasiet, så eleverne for det første får øje på krav og kriterier (og hvor de ligner og adskiller sig fra grundskolen), og for det andet får etableret arbejdsvaner ikke mindst med hensyn til lektielæsning som forhindrer at de umærkeligt glider bagud af undervisningen, og opdager det for sent. - Vi kan ikke anbefale bestemte arbejdsformer, som vil løse problemerne. Derimod bør man arbejde med at udvikle måder, hvorpå læreren kan få bedre indsigt i, hvad eleverne har af viden og kompetencer (og hvad de ikke har), men også at eleverne selv får et indblik i, hvad de kan. Det er ikke alene væsentligt ved begyndelsen af gymnasieforløbet, men det skal ske løbende gennem undervisningen både på første år og senere. 5

6 - Det vil være relevant både at udvikle en vifte af forskellige måder at forklare fagligt indhold, som eleverne har vanskeligt ved at forstå, på, og også at arbejde med en variation af arbejdsformer. - Det vil være relevant at arbejde med at udvikle en vifte af undervisningsformer. Fokus i denne udvikling kunne for det første være at arbejde hen imod former, som vil øge elevernes (og ikke mindst drengenes) tilskyndelse til at lave den forberedelse, som er nødvendig for undervisningen, og samtidig sikrer at de lektier, som gives for, hænger sammen med aktiviteterne i undervisningen. Det vil være relevant både at arbejde videre med disse anbefalinger i form af yderligere undersøgelser og som undervisningsudviklingsprojekter. Undersøgelserne kunne som det ene omfatte observationer af undervisning, som ville give mulighed for at følge drenges og pigers deltagelse i undervisningen, og måske også åbne for en forståelse af variationen i deltagelse inden for de to køn. Som det andet kunne det være at inddrage undervisningsforløb, hvor der arbejdes med andre undervisningsformer, end dem eleverne beskrev i interviewene. Det kunne være mere projektorienterede arbejdsformer, undervisningssituationer med fokus på at perspektivere til anvendelser eller anden praksis eller undervisningsforløb, hvor der arbejdes med it. Det ville være relevant at inddrage erfaringer fra undervisningen på htx, hvor traditionen typisk er anderledes end på stx. Formidling af projektets resultater Projektets resultater har indtil videre været formidlet på to måder. Der er blevet holdt et møde med Undervisningsministeriet, hvor hovedpunkterne er blevet præsenteret, og projektet er blevet præsenteret og diskuteret på et møde i DMUK (Danmarks Matematikundervisningskommission), hvor der deltog repræsentanter fra matematikundervisningen på alle niveauer, samt fra ministeriet. En mere detaljeret rapportering af projektets analyser og resultater forventes afsluttet 1. juli 2011, og vil blive indsendt til tidsskriftet MONA (Matematik- og Naturfagsdidaktik), som har matematikog naturfagsundervisere på alle niveauer, som målgruppe. Lars Ulriksen (projektleder), 14. juni

Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Bacher, Crilles; Iversen, Steffen Møllegaard; Laursen, Kjeld Bagger; Ulriksen, Lars

Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Bacher, Crilles; Iversen, Steffen Møllegaard; Laursen, Kjeld Bagger; Ulriksen, Lars Syddansk Universitet Gymnasiets drenge matematikfagets drenge Bacher, Crilles; Iversen, Steffen Møllegaard; Laursen, Kjeld Bagger; Ulriksen, Lars Publication date: 2011 Document Version Tidlig version

Læs mere

Dovne drenge eller dødbringende matematik?

Dovne drenge eller dødbringende matematik? 23 Dovne drenge eller dødbringende matematik? Crilles Bacher, Københavns Private Gymnasium Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU Kjeld Bagger Laursen Institut for

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på stx og hf ved sommereksamen 2014

Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på stx og hf ved sommereksamen 2014 Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på stx og hf ved sommereksamen 2014 Undervisningsministeriet Januar 2015 Forord Evalueringsrapporten over resultaterne ved de skriftlige prøver i matematik

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007.

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.

Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg. Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.dk Vi skulle have haft mere bogstavregning i folkeskolen, så man

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale

Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale Undervisningsministeriet Kontor for gymnasiale uddannelser september 2013 Indhold Indledning... 3 Sammenfattende

Læs mere

HVAD GIVER STX DIG? FAGLIG UDVIKLING ALMEN UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING BREDESTE ADGANG TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

HVAD GIVER STX DIG? FAGLIG UDVIKLING ALMEN UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING BREDESTE ADGANG TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Student 2016 HVAD GIVER STX DIG? FAGLIG UDVIKLING BREDESTE ADGANG TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ALMEN UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING OPTAGELSE: KRAV PÅ OPTAGELSE 9. kl ELLER 10 kl. AFGANGSPRØVE

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

HTX. Højere Teknisk Eksamen

HTX. Højere Teknisk Eksamen HTX 2009 Højere Teknisk Eksamen HTX Højere Teknisk Eksamen 2009 Htx er en gymnasial uddannelse, som er studieforberedende. Uddannelsen er særligt studieforberedende til teknologiske og naturvidenskabelige

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Studenters karakterer

Studenters karakterer Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Hvor mange prøver skal jeg op til? Skal man altid op i alle skriftlige fag? Hvad skal jeg helt sikkert op i? Behøver jeg dukke op til en terminsprøve? Hvornår skal

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN 2013 HØJERE FOREREDELSES EKSAMEN HF Frederik, Tranekær Jeg har valgt HF, fordi jeg altid har vidst, hvad jeg vil, og den hurtigste vej til at nå det mål er at få en gymnasial uddannelse via en HF Justin,

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Velkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent

Velkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering

Læs mere

Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse

Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr institution og uddannelse 2014 Struer Statsgymnasium Fag Evalueringsform Karaktertype stx hf hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter,4 (,)

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster Eksamensresultatgennemsnit fordelt på uddannelse og institution samt karaktergennemsnit fordelt på fag og evalueringsform for årets dimittender 2011 inden for hver uddannelse og institution. Der er alene

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever Rapporten Juni 2002 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 1 1.2 Målgrupper for undersøgelsen... 2 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Faglige overgange - Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Slutkonference, Høje Taastrup Gymnasium, 9. januar 2015 Program 10.00 10.10 Velkomst ved

Læs mere

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen 2015 Høng Gymnasium og HF Hvor finder jeg information om de enkelte fag? Det er god ide at vide besked om prøveformer og bedømmelseskriterier i de fag, man skal til eksamen i. Derfor

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Strategiske drenge og flittige piger

Strategiske drenge og flittige piger Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Benchmarkingrapport. Fredericia Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Fredericia Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Fredericia Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Udarbejdet af ASPEKT R&D Fredericia Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 - Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere