Københavns Lufthavne A/S Årsrapport 1997

Transkript

1 Københavns Lufthavne A/S Årsrapport 1997

2 Indhold Bestyrelse og direktion 2 Hovedtal 4 Nøgletal 6 Nøgletalsdefinitioner 7 Bestyrelsens beretning 8 Regnskabspraksis 15 Resultatopgørelse 17 Balance 18 Pengestrømsopgørelse 20 Noter 21 Regnskabspåtegninger 26 Moderne trafikknudepunkt 28 Passagerens eget univers 32 Udvikling og vækst 36 Global lufthavnsdrift 40 Flyselskaber på CPH 44

3 Bestyrelse og direktion Bestyrelse Vagn Andersen, formand. Formand for bestyrelsen for Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden. Vagn Andersen Ole Rendbæk, næstformand. Adm. direktør i Krüger A/S. Tillige næstformand for bestyrelsen for Chemcontrol A/S. Medlem af bestyrelsen for Danyard A/S, Det Danske Europa Institut A/S og medlem af repræsentantskabet for Realkredit Danmark A/S. John S. Andersen. Sektionsleder, valgt af medarbejderne. Ole Rendbæk Jette Wigand Knudsen John S. Andersen Anne Marie Nielsen Jette Wigand Knudsen. Adm. direktør i Fredericia Bryggeri A/S. Tillige medlem af bestyrelsen for Wiibroes Bryggeri A/S. Anne Marie Nielsen. Formand for bestyrelsen for Københavns Havn, WWF Danmark (Verdensnaturfonden) og GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Næstformand for bestyrelsen for Freja A/S. Medlem af bestyrelsen for Dansk Olie og Naturgas A/S og Dannebrog Rederi A/S. Kurt Bligaard Pedersen. Adm. direktør i Københavns Kommune. Anita Doris Rasmussen. Assistent, valgt af medarbejderne. Inge Thygesen. Kommitteret i Finansministeriet. Medlem af bestyrelsen for CSC Danmark A/S Kurt Bligaard Pedersen Anita Doris Rasmussen Troels Winther. Elektriker, valgt af medarbejderne. Inge Thygesen Troels Winther

4 Direktion Fra venstre: Niels Boserup, adm. direktør. I bestyrelsen for Sophus Berendsen A/S, Jyllands-Posten A/S og Oticon A/S. Søren Peter Thorning, direktør. Formand for bestyrelsen for Airport Coordination Denmark A/S. Kjeld Binger, Underdirektør. Peter Rasmussen, Underdirektør. Agneta Björkman, Økonomidirektør. Poul Borreschmidt, Underdirektør. 3

5 Hovedtal Resultatopgørelse (DKK mio.) Nettoomsætning Indtægter i alt Af- og nedskrivninger Driftsresultat Nettofinansieringsudgifter Resultat før skat Årets resultat Balance (DKK mio.) Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Investeringer i anlægsaktiver Nettoomsætning (DKK mio.) 1500 Årets resultat efter skat (DKK mio.)

6 Egenkapital (DKK mio.) Overført overskud Aktiekapital 5

7 Nøgletal Resultat pr. aktie a DKK 100 (EPS) 35,7 31,0 27,5 20,0 16,0 Egenkapitalforrentning 18,4 % 18,4 % 18,7 % 15,3 % 13,4 % Overskudsgrad 37,4 % 34,8 % 37,7 % 34,4 % 30,2 % Afkastningsgrad 14,1 % 14,9 % 15,9 % 13,9 % 12,5 % Soliditetsgrad 41,7 % 43,7 % 47,0 % 42,3 % 42,8 % Indre værdi i DKK pr. aktie a DKK ,7 180,0 156,9 136,4 124,3 Cash Earnings pr. aktie a DKK 100 (CEPS) 67,3 60,6 50,5 38,7 35,0 Udbytte i DKK pr. aktie a DKK 100 8,00 7,50 7,00 6,00 6,00

8 Nøgletalsdefinitioner Årets resultat efter skat i forhold til gennemsnitligt antal aktier Årets resultat efter skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital Driftsresultat før renter i procent af nettoomsætningen Driftsresultat før renter i procent af gennemsnitlige operative aktiver Egenkapital ultimo i procent af samlede passiver ultimo Egenkapital ultimo i forhold til antal aktier ultimo Årets resultat efter skat plus afskrivninger i forhold til gennemsnitligt antal aktier 260 KLH-aktiens relative udvikling i forhold til KFX-gruppeindekset KLH A/S KFX-Gruppe

9 Bestyrelsens beretning Resultat Københavns Lufthavne A/S opnåede i sit syvende regnskabsår et resultat før skat på 489,4 mio. kr. I forhold til resultatet for 1996 på 422,1 mio. kr. er der tale om en fremgang på 15,9 procent. Resultatet efter skat udgør for ,5 mio. kr. mod 279,5 mio. kr. for Resultatet indfrier således de forventninger til en fortsat fremgang på niveau med fremgangen fra 1995 til 1996, som selskabet tidligere har offentliggjort. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Egenkapital Selskabets egenkapital udgjorde primo året 1.628,9 mio. kr. Efter tillæg af årets resultat efter skat og hensættelse til foreslået udbytte udgjorde selskabets egenkapital ultimo ,0 mio. kr. Årets resultat efter skat forrenter egenkapitalen med 18,4 procent, hvilket er uændret i forhold til året før. Soliditetsgraden er ved årets udgang opgjort til 41,7 procent mod 43,7 procent ved udgangen af Ejerforhold Ingen aktionær, bortset fra Den Danske Stat, besad pr. 31. december 1997 mere end 5 procent af aktierne i selskabet. Indtægter Omkostninger og overskud Passagerafgifter Startafgifter Lejeindtægter Salg af tjenesteydelser Øvrige afgifter Koncessionsindtægter Personaleudgifter Årets resultat efter skat Af- og nedskrivninger Drift og vedligeholdelse Skat af årets resultat Nettofinansieringsudgifter Øvrige omkostninger Energiudgifter

10 Trafikudvikling Passagertrafikken i Københavns Lufthavn steg til 17,1 mio. passagerer svarende til en fremgang på 5,8 procent i forhold til Væksten er sammensat af en gunstig udvikling i udenrigsrutepassagertrafikken, som steg med 8,7 procent i forhold til sidste år samt en stigning i antallet af charterpassagerer på 2,6 procent. Åbningen af den faste forbindelse over Storebælt har som ventet påvirket udviklingen i indenrigsrutetrafikken, der faldt med 4,8 procent. Københavns Lufthavn udbyggede sin funktion som transferlufthavn i I forhold til den totale passagermængde steg andelen af transit/transfer passagerer fra 41,0 procent i 1996 til 43,0 procent i Maksimal start vægt (1.000 tons) Antallet af starter og landinger steg med 4,9 procent til operationer. Denne 1000 stigning kan igen tilskrives den positive udvikling i udenrigsrutetrafikken, hvis operationstal steg med 7,2 procent Flyoperationer (1.000) 320 Passagerantal (Mio.) Charter + anden Indenrigsrute Udenrigsrute Charter + anden Indenrigsrute Udenrigsrute 9

11 Bestyrelsens beretning Koncessionsindtægter (DKK mio.) Indtægter og priser Selskabet har på syvende år fastholdt uændrede trafiktakster. Taksterne har således ikke været reguleret siden januar Selskabets trafikindtægter steg i 1997 med 6,3 procent, en stigning, der derfor alene er begrundet i den ovenfor omtalte trafikvækst. For koncessionsindtægternes vedkommende er indtægterne fra lufthavnens forretningscenter steget med 10,3 procent i forhold til Disse indtægter udgjorde for ,1 mio. kr. Lufthavnens øvrige koncessionsindtægter fra bl.a. parkering, bankvirksomhed, biludlejning, reklame, restauranter m.v. steg med 7,4 procent til 83,6 mio. kr. 75 Omkostninger På trods af den stigende aktivitet på såvel trafik- som udbygningsområdet, er det lykkedes selskabet at fastholde de eksterne omkostninger på niveau med Årsagen hertil er en fortsat meget stram omkostningsstyring. Stigningen i selskabets personaleudgifter afspejler det højere aktivitetsniveau, idet selskabet, som i 1996, har øget bemandingen af specialister, der primært beskæftiger sig med de store anlægsprojekter. I 1997 blev der derfor aktiveret lønomkostninger for 35,7 mio. kr. mod 20,0 mio. kr. i 1996, som vil blive afskrevet sammen med de færdige anlægsarbejder. Passagerafgifter (DKK mio.) 400 Startafgifter (DKK mio.) Charter + anden Charter + anden Indenrigsrute Indenrigsrute Udenrigsrute Udenrigsrute

12 Årets investeringer Selskabets investeringer foretages med udgangspunkt i en 10-års investeringsplan, der løbende justeres. Som forudsat heri er investeringsniveauet væsentligt forøget i 1997 i forhold til Årets investeringer har således andraget netto 1.257,7 mio. kr. mod 813,6 mio. kr. i Året 1997 har især været præget af det fortsatte arbejde på de store projekter, der blev igangsat i Nettolikviditet fra drift og nettoinvesteringer (akkumuleret) (DKK mio.) Af de væsenligste projekter kan nævnes en ny fingerbygning, en ny bagagesorteringsbygning med tilhørende sorteringsanlæg, et nyt cargo center, der efter færdiggørelse 1800 er udlejet til SAS og en ny Stationsterminal, der bygges i tilslutning til den faste 1200 Øresundsforbindelse, der alle ibrugtages alle i løbet af Endelig er en stor del af det administrative personale blevet samlet i et nyt kontorhus, der er bygget i forbindelse 600 med den nye vestvendte fingerbygning Nettolikviditet fra drift Nettoinvesteringer Lejeindtægter (DKK mio.) 120 Omsætning i shoppingcentret (DKK mio.)

13 Bestyrelsens beretning Nettogæld (DKK mio.) Finansiering Selskabets driftsaktivitet har med 823,7 mio. kr. bidraget væsentligt til finansieringen af ovennævnte udbygning. Der er tale om en stigning på 23,4 procent i forhold til Herudover har selskabet forøget sin gæld til kreditinstitutter med 352,1 mio. kr. til i alt 1.572,6 mio. kr., samt reduceret de likvide midler med 167,8 mio. kr. De ældste lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank er blevet planmæssigt indfriet i 1997, ligesom et afdragsfrit lån på 100 mio. kr. i Den Danske Bank er blevet indfriet. Samtidig er der optaget fire afdragsfrie lån på i alt 700 mio. kr. 400 Selskabet råder tillige over kortfristede faciliteter på 200 mio. kr. som supplement til den daglige likviditet. Herudover råder selskabet over uudnyttede langfristede faciliteter på ca. 1,5 mia. kr. Udbytte Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at udbyttet for 1997, i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte udbyttepolitik, hæves fra 7,50 kr. til 8,00 kr. pr. aktie. Aktiver Passiver Anlægsaktiver Debitorer Andre aktiver Likvider Egenkapital Lån Andre passiver Hensættelser

14 Medarbejderforhold I 1997 var der i Københavns Lufthavne A/S i gennemsnit beskæftiget medarbejdere. Dette er 42 flere end i Forøgelsen af medarbejderstaben skal primært ses i lyset af de stadig stigende igangværende udbygningsaktiviteter i lufthavnen. Gennemsnitligt antal ansatte Udbygningsplaner Investeringsaktiviteterne udmøntes som tidligere nævnt i en rullende 10-årig investeringsplan, der bl.a. har som forudsætning, at investeringerne og dermed udbygningen af Københavns Lufthavn skal foregå i takt med forventningerne til trafikkens udvikling På baggrund af forventningerne til en fortsat positiv trafikudvikling forudsætter planen 200 for den kommende 10-års periode investeringer i størrelsesordenen 7,7 mia. kr. Udover de allerede omtalte igangværende projekter vil det væsentligste projekt i de kommende år være en ny passagerterminal mod øst. Opførelsen af den nye passagerterminal vil blive opdelt i etaper, således at udbygningsplanen løbende kan tilpasses trafikudviklingen. Opførelsen af et lufthavnshotel, der, i henhold til en management aftale vil blive drevet af Hilton International, indgår tillige i planen. Årsrapporten indeholder en mere detaljeret omtale af de store projekter i planperioden. 13

15 Bestyrelsens beretning Forventninger Den positive udvikling i trafikken på Københavns Lufthavne forventes at fortsætte i Det samlede passagertal ventes at stige til op imod 18 mio. passagerer. Den fortsat gunstige udvikling sker indenfor udenrigstrafikken og vil mere end opveje den tilbagegang, som åbningen af Storebæltsforbindelsen forventes at medføre i indenrigstrafikken. Selskabets koncessionsindtægter forventes at udvikle sig i takt såvel med passagerudviklingen som med samfundsøkonomien i øvrigt frem til medio 1999, hvor det er besluttet, at det afgiftsfrie salg til passagerer, der rejser inden for EU skal bortfalde. Det heraf følgende indtægtstab vil blive kompenseret gennem forhøjelse af lufthavnstaksterne. Arbejdet med de store anlægsprojekter fortsættes i 1998, hvor selskabet i henhold til den rullende 10-årige investeringsplan påregner at foretage investeringer i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. Investeringstakten styres nøje for at sikre, at udbygningen sker fleksibelt i forhold til trafikudviklingen. Selskabets afskrivninger og finansielle udgifter vil som følge heraf udvise en stigning i de kommende år. Selskabets øvrige omkostninger forventes ligeledes påvirket af den forudsatte vækst i trafikken. Selskabet vil derfor fortsat lægge stor vægt på en styring af denne udvikling. På trods af det fortsat høje investeringsniveau og de hertil knyttede omkostninger er det herefter selskabets forventning, at der også i 1998 kan opnås en tifredsstillende resultatfremgang på 5-10 procent. Der er i de seneste år sket en udvikling, hvor lufthavne internationalt er begyndt at investere midler og interesser i andre lufthavne. Selskabets ledelse er opmærksom herpå og følger nøje de forretningsmæssige muligheder i dette ekspanderende internationale marked for lufthavnsprivatiseringer. Bestyrelsen takker alle medarbejdere for den gode og engagerede indsats, der er ydet i det forgangne år. Der er ikke efter afslutningen af årsregnskabet indtruffet begivenheder, som har væsentlig indflydelse på selskabets drift. Det disponible beløb ifølge årsregnskabet (DKK 1.000) Overført overskud fra tidligere år Årets resultat efter skat I alt Foreslås anvendt således: 8% udbytte til aktionærerne Overførsel til næste år I alt

16 Regnskabspraksis Ved udarbejdelse af årsregnskabet er anvendt nedenstående regnskabspraksis, der er i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmelser og de af Københavns Fondsbørs stillede krav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber, herunder gældende danske regnskabsvejledninger. Selskabets regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for Indtægtskriterium Nettoomsætningen omfatter årets trafikindtægter, leje- og koncessionsindtægter samt salg af tjenesteydelser med fradrag af merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet med salget. Skat Skat af årets resultat er beregnet med den aktuelle skattesats på grundlag af det regnskabsmæssige resultat, korrigeret for ikke skattemæssige poster. Den del af skatten af årets resultat, der er udskudt til betaling i senere år, er opført som udskudt skat under hensættelser. Den udskudte skat er beregnet efter gældsmetoden. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsesprisen eller ved egen produktion til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter omkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til anlægsaktivet, herunder lønomkostninger. Der indgår ikke renter i kostprisen. Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffelsespris henholdsvis kostpris. Afskrivningerne foretages lineært over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, når aktiverne tages i brug. Den forventede brugstid er for de væsentligste typer af aktiver: Bygninger Startbaner m.v Tekniske anlæg Større køretøjer Mindre køretøjer Øvrigt driftsmateriel år 20 år år år 3-5 år 3-5 år Aktiver med en forventet brugstid under 3 år og aktiver med en anskaffelsespris under tdkk 25 udgiftsføres i anskaffelsesåret. Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver optages til anskaffelsesprisen eller den lavere værdi, de måtte have på statusdagen. 15

17 Regnskabspraksis Tilgodehavender Der foretages hensættelse til eventuelle tab på tilgodehavender baseret på en individuel vurdering af debitorerne. Egne aktier Egne aktier optages til anskaffelsesværdien eller en eventuelt lavere børsværdi på statusdagen. Omregning af beløb i fremmed valuta Regnskabsposter baseret på udenlandsk valuta bogføres løbende til transaktionsdagens kurs, og der foretages kursregulering af balanceposter til statusdagens kurs. Samtlige kursreguleringer indgår i resultatopgørelsen under nettofinansieringsudgifter. Finansielle instrumenter anvendes udelukkende til afdækning af valuta- og renterisiko på gæld. Kursværdien indgår under andre tilgodehavender eller anden gæld. Pengestrømsopgørelse Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres direkte og opgøres som indbetalinger fra kunder med fradrag for udbetalinger til personale, leverandører m.v. og reguleret for betalte finansielle poster samt betalte selskabsskatter. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter selskabets betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter provenu fra optagelse af kort- og langfristet gæld, afdrag på kort- og langfristet gæld samt udbytteudlodninger til aktionærer.

18 Resultatopgørelse 1. januar til 31. december Note DKK DKK Trafikindtægter Koncessionsindtægter Lejeindtægter Salg af tjenesteydelser Nettoomsætning Andre driftsindtægter Indtægter i alt Eksterne udgifter Personaleudgifter Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat Renteindtægter m.v Renteudgifter m.v Nettofinansieringsudgifter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

19 Balance Pr. 31. december Aktiver DKK DKK Note ANLÆGSAKTIVER 4 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede selskaber Kapitalandele i andre selskaber Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer og kapitalandele 9 Egne aktier Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

20 Passiver DKK DKK Note EGENKAPITAL 11 Selskabskapital Reserve for egne aktier Overført overskud Egenkapital i alt HENSÆTTELSER 7 Udskudt skat LANGFRISTET GÆLD 13 Kreditinstitutter KORTFRISTET GÆLD 13 Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Skyldigt udbytte Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt Økonomiske forpligtelser 19

21 Pengestrømsopgørelse 1. januar til 31. december Note DKK DKK PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET 16 Indbetalt fra kunder Udbetalt til personale, leverandører m.v Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger m.v Renteudbetalinger m.v Pengestrømme fra ordinær drift Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET Betalinger for køb af materielle anlægsaktiver (netto) Betalinger for køb af finansielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET Afdrag på lån med lang løbetid Optagelse af lån med lang løbetid Indbetalt ved forhøjelse af aktiekapitalen Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Netto ændring i likviditet Likvide beholdninger ved årets begyndelse Likvide beholdninger ved årets udgang

22 Noter 1 Nettoomsætning Nettoomsætningen fordeler sig således: (DKK 1.000) TRAFIKINDTÆGTER Startafgifter Passagerafgifter Øvrige afgifter Trafikindtægter i alt KONCESSIONSINDTÆGTER Forretningscenter Øvrige Koncessionsindtægter i alt Lejeindtægter fra udlejning af lokaler og arealer Salg af tjenesteydelser, herunder sikkerhedsydelser, bustransporter, udlejning af edb-udstyr m.v I alt Eksterne udgifter Eksterne udgifter omfatter: (DKK 1.000) Drift og vedligeholdelse Energiudgifter Øvrige omkostninger I alt Heraf udgør honorar til de generalforsamlingsvalgte revisorer: (DKK 1.000) Revision: Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Price Waterhouse/Seier-Petersen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Revision i alt Andre ydelser end revision: Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Price Waterhouse/Seier-Petersen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Andre ydelser end revision i alt I alt

23 Noter 3 Personaleudgifter Personaleudgifter består af: (DKK 1.000) Gager og lønninger Pensioner Andre udgifter til social sikring Øvrige personaleomkostninger Aktiveret som anlægsaktiver I alt Vederlag til direktionen Vederlag til bestyrelsen I 1997 har der gennemsnitligt været fuldtidsbeskæftigede i selskabet mod i Heri er inkluderet 209 statstjenestemænd, der i henhold til Lov om Københavns Lufthavne A/S har bevaret deres ansættelsesforhold til Staten. Det tilsvarende tal for 1996 var 254. Selskabet indbetaler årlige pensionsbidrag til Staten. Bidragene afholdes for medarbejdere, der som følge af deres ansættelsesforhold har ret til pension fra Staten. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren og udgør 19,7 %. Til selskabets øvrige ansatte indbetales pensionsbidrag til private pensionsselskaber i henhold til individuelle eller kollektive aftaler. 4 Materielle anlægsaktiver Andre Materielle (DKK 1.000) anlæg, anlægs- Grunde Tekniske drifts- aktiver og anlæg og materiel og under bygninger maskiner inventar udførelse Anskaffelsesværdi Samlet anskaffelsesværdi Tilgang i året Afgang i året Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse Samlet anskaffelsesværdi Afskrivninger Samlede af- og nedskrivninger Årets afskrivninger Samlede af- og nedskrivninger på årets afgang Samlede af- og nedskrivninger Bogført værdi Den forventede brugstid for de ved selskabets stiftelse overtagne aktiver blev reduceret med 1/4 i forhold til de i regnskabspraksis angivne brugstider. Det samlede lufthavnsanlæg er ikke genstand for offentlig ejendomsvurdering.

24 5 Renteindtægter m.v. Renteindtægter m.v. består af: (DKK 1.000) Renter af bankmellemværender Andre renteindtægter m.v Kursgevinst vedr. poster i fremmed valuta I alt Renteudgifter m.v. Renteudgifter m.v. består af: (DKK 1.000) Renter af gæld til kreditinstitutter m.v Skat (DKK 1.000) Ifølge Selskabs- Udskudt resultatskat skat opgørelsen Saldo Regulering vedr. tidligere år Betalt acontoskat vedr. indeværende år Tilbagebetaling af overskydende skat vedr. tidligere år Skat af årets resultat I alt Selskabsskatten er beregnet med 34 % af den skattepligtige indkomst, da selskabet er tilmeldt acontoskatteordningen. Overskydende acontoskat er opført under andre tilgodehavender. Tillæg, fradrag og godtgørelser vedrørende skattebetalinger indgår under nettofinansieringsudgifter. Der er sammen med den ordinære indbetaling af acontoskat på tdkk foretaget en frivillig indbetaling på tdkk Udskudt skat opgøres efter gældsmetoden og omfatter alle midlertidige afvigelser mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier, der væsentligst vedrører anlægsaktiver. 8 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede selskaber består af 50 % af aktierne i Airport Coordination Denmark A/S. Regnskabet for 1997 udviser et resultat på tdkk 27. Selskabets andel af egenkapitalen udgør herefter tdkk 271, mens egenkapitalen i alt udgør tdkk 542. Kapitalandele i andre selskaber består af aktier i Københavns Fondsbørs A/S. Der har ikke været bevægelser på beholdningen i Egne aktier Værdi Procentdel Pålydende Kurs DKK af selskabs- Antal DKK DKK kapitalen Beholdning 1.1./ ,02 % Selskabet erhvervede egne aktier i forbindelse med dets børsnotering i 1994 for at kunne udbyde disse til medarbejderne til favørkurs. Den resterende beholdning forventes realiseret til markedskurs. 23

25 Noter 10 Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter: (DKK 1.000) Kassebeholdning Foliokonti Kortfristede bankindeståender I alt Selskabskapital Selskabskapitalen består af aktier a DDK Overført overskud Overført overskud består af: (DKK 1.000) Overført fra tidligere år Overført af årets resultat Udbytte for regnskabsåret I alt Kreditinstitutter Restgæld Restgæld Restgæld Hovedstol i valuta DKK DKK tdkk tchf tdem ) tdkk ) tdkk ) tdem ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk Kreditinstitutter i alt Heraf langfristet del Kortfristet del ) Ved renteswap forrentes lånet med en fast rente på 6,56 % p.a. 2) Lånet er optaget i DKK med variabel rente. 3) Ved valutaswap er betalingsforpligtelsen overgået til DKK-lån med variabel rente. 4) Lånet er optaget i DKK med en fast rente på 5,28 % p.a. frem til 1999, hvor renten tages op til genforhandling. 5) Lånet er optaget i DKK med variabel rente. 6) Lånet er optaget i 1997 i DKK med fast rente på 5,74 % p.a. 7) Lånet er optaget i 1997 i DKK med variabel rente. 8) Lånet er optaget i 1997 i DKK med fast rente på 5,72 % p.a. 9) Lånet er optaget i 1997 i DKK med fast rente på 4,86 % p.a. 10) Lånet er optaget i 1997 i DKK med variabel rente. 11) Lånet er optaget i 1997 i DKK med variabel rente. Der er, i en del af lånenes løbetid, indgået en rentecap på 6,00 % på DKK 550 mio. af den variabelt forrentede gæld. Der er ikke indgået swapaftaler eller terminsforretninger udover ovennævnte. Det vurderes, at der ikke er kreditrisiko på de indgåede swapaftaler. Så længe ovennævnte lån løber, har selskabet forpligtet sig til ikke at give andre långivere pant i aktiver. Herfra er dog undtaget pant i nye aktiver til sikring af købesummen. Af den langfristede gæld forfalder DKK 535,7 mio. efter 5 år.

26 14 Anden gæld Anden gæld består af: (DKK 1.000) Feriepenge og andre lønrelaterede poster Skyldige renter Øvrige skyldige omkostninger I alt Økonomiske forpligtelser Selskabet har indgået forpagtningsaftaler, hvor forpagterne har investeret i bygninger og andre anlægsaktiver. Ved aftalernes ophør overgår disse aktiver til Københavns Lufthavne A/S til netto bogført værdi på ophørstidspunktet. Aftalerne er uopsigelige fra Københavns Lufthavne A/S side indtil 31. december 2008, hvor den sidste ophører uden opsigelse. Forpagterne kan opsige aftalerne med 6 måneders varsel. Såfremt forpagtningsaftalerne ophørte pr. 31. december 1997, ville købsforpligtelsen udgøre DKK 180,0 mio. Det tilsvarende beløb for 1996 var DKK 92,2 mio. Selskabet er forpligtet efter reglerne i tjenestemandsloven om rådighedsløn overfor tjenestemænd. Endelig har selskabet indgået kontrakter om opførelse af anlæg, der beløber sig til DKK 271,8 mio. pr. 31. december Det tilsvarende beløb for 1996 var DKK 1.025,9 mio. 16 Indbetalt fra kunder Indbetalt fra kunder består af: (DKK 1.000) Nettoomsætning Andre driftsindtægter Ændring i tilgodehavender fra salg I alt Udbetalt til personale, leverandører m.v. Udbetalt til personale, leverandører m.v. består af: (DKK 1.000) Driftsudgifter Ændring i andre tilgodehavender m.v Ændring i omkostningsrelateret leverandørgæld m.v I alt Renteudbetalinger m.v. Renteudbetalinger m.v. består af: (DKK 1.000) Renteudgifter m.v Ændring i skyldige renter I alt

27 Regnskabspåtegninger Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse København, den 5. marts 1998 Direktion Niels Boserup Adm. direktør Søren Peter Thorning Direktør / Agneta Björkman Økonomidirektør Bestyrelse Vagn Andersen Ole Rendbæk John S. Andersen Formand Næstformand Jette Wigand Knudsen Anne Marie Nielsen Kurt Bligaard Pedersen Anita Doris Rasmussen Inge Thygesen Troels Winther

28 Revisionspåtegning Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1997 for Københavns Lufthavne A/S. DEN UDFØRTE REVISION Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. København, den 5. marts 1998 Price Waterhouse/Seier-Petersen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Morten Iversen Jørgen Torp Jørgen Frank Jakobsen Christian Fredensborg Jakobsen Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor 27

29 Destination CPH: Moderne trafikalt knudepunkt Fire nye bygninger og anlæg til en samlet investeringssum på ca. 2 mia. kroner åbner i Markant for lufthavnen og hele regionen bliver indvielsen af Stationsterminalen og Station Københavns Lufthavn, Kastrup, som gør lufthavnen til en station på det kontinentale hovedjernbanenet. Forude venter nye store investeringer i en ny passagerterminal og et internationalt, firestjernet hotel - Copenhagen Airport Hilton. Som det første nye terminalanlæg siden indvielsen af Finger A i 1995 er Finger Vest, en terminalforbindelse mellem Indenrigs- og Udenrigsterminalen, taget i brug i foråret Terminalafsnittet består af en transportforbindelse med rullefortove og en helt ny finger med fem standpladser og tilhørende, moderne lounger. Finger Vest fremstår arkitektonisk i samme stil som den prisbelønnede Finger A, dog med visse variationer i brugen af de karakteristiske, arkitektoniske virkemidler kendt herfra. På Finger Vest s nordfacade er opført et fire-etagers kontorhus, hvor Københavns Lufthavne A/S (KLH) idag har hovedkontor. Hele det i alt 350 meter lange byggeri mellem Indenrigs- og Udenrigsterminalen fungerer som støjafskærmning mod beboelsesområderne umiddelbart nord for lufthavnen. Lufthavnsbyen færdiggøres I lufthavnens nordområde, hvor hovedparten af terminalanlægget findes, etableres til færdiggørelse i 1998/99 en lufthavnsboulevard. Hele det interne vejnet fra Amager Landevej i vest til Amager Strandvej i øst vil blive omlagt til en to-sporet boulevard med allé-beplantning, cykelstier og fortove. I takt med færdiggørelsen af terminalbyggerierne i området vil veje, bygninger, forpladser og parkeringsarealer fremstå som en arkitektonisk og landskabsmæssigt sammenhængende lufthavnsby. Den nye struktur vil gøre lufthavnsområdet stilmæssigt roligere, hvilket sammen med en god skiltning skal medvirke til at styrke overskueligheden og enkelheden og dermed lette passagerens vej gennem lufthavnen. Hurtigt og nemt til lufthavnen Adgangsforholdene til lufthavnen er med åbningen af Øresundsmotorvejen i 1997 forbedret betydeligt. Øresundsmotorvejen løber nord for Ellehammersvej og lufthavnens interne vejnet, hvorved dette område friholdes for gennemkørende trafik. Frakørsel fra motorvejen til lufthavnen sker idag via Rundkørsel Vest ved Udenrigsterminalen. Til ibrugtagning ultimo 1998 anlægges endnu en rundkørsel i det nordøstligste hjørne af lufthavnen ved Amager Strandvej. I fremtiden vil der således være to primære tilkørselsmuligheder til lufthavnen, afhængig af om man har ærinde i lufthavnens østlige eller vestlige terminalafsnit. Første tog på lufthavnsstationen I sensommeren 1998 forbindes lufthavnen med resten af det danske jernbanenet via Øresundsbanen. Regional- og Intercitytog fra Københavns Hovedbanegård vil fire gange i timen med en rejsetid på 10 minutter køre til Københavns Lufthavn. Således forbedres den kollektive trafikbetjening af lufthavnen væsentligt til gavn for både passagerer og mange tusinde lufthavnsansatte. Togpassageren møder lufthavnen på den underjordiske station Københavns Lufthavn, Kastrup, som er opført af A/S Øresundsforbindelsen som en del af de danske landanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Øresund.

30 Fra perronen er der direkte adgang til check-in i den Stationsterminal, som Københavns Lufthavne A/S opfører for at sikre fuld integration og korte gangafstande mellem tog og fly. I hjertet af Stationsterminalen findes afgangs- og ankomstområde samt rejsecenter, restaurant, café m.v. Herfra er der via rullende trapper direkte adgang til lufthavnens transithal og samtlige lufthavnens gates. Over Udenrigsterminalen hæver sig det 228 meter lange, buede tag på lufthavnens nye Stationsterminal, der indvies i sensommeren Arkitekturen understreger oplevelsen Passageren vil på en ganske kort spadseretur fra perronen op igennem Stationsterminalen til lufthavnens transithal opleve Stationsterminalens markante, højloftede rum, over hvilket terminalens 228 meter lange tagkonstruktion rejser sig som en gigantisk flyvinge - et arkitektonisk udtryk, der allerede inden rejsens begyndelse understreger rejseoplevelsen. Første tog kører ind på Københavns Lufthavns underjordiske togstation i september Rejsetiden til Københavns centrum er kun 10 minutter. 29

31 1100 nye parkeringspladser under Stationsterminalen På begge sider af Stationsterminalen anlægges store, granitbelagte vejforpladser, hvor der etableres afsætning og optagning for taxa og personbiler samt busholdepladser for såvel rute- som charterbusser. Fra vejforpladserne er der nedgang til den underjordiske station og til nye parkeringspladser under jorden. De første 260 p-pladser er taget i brug i 1997, og når Stationsterminalen indvies i sensommeren vil samtlige pladser være færdiganlagt. I 1997 renummereredes samtlige lufthavnens parkeringsarealer, således at disse i dag - og med fremtidens nye parkeringsanlæg - fremstår logisk nummereret fra vest mod øst. Centraliseret bagagehåndtering Umiddelbart forestående i forsommeren 1998 er ibrugtagningen af et helt nyt fuldautomatisk bagagesorteringsanlæg beliggende centralt i lufthavnen. Anlægget, der har en kapacitet på over stykker bagage i timen, er udformet og afprøvet i et tæt samarbejde med lufthavnens handlingselskaber bl.a. med henblik på en optimering af det ergonomiske arbejdsmiljø. Bagagesorteringsanlægget er forsynet med moderne udstyr til automatisk læsning af destinationer samt udstyr til 100% sikkerhedskontrol af bagagen. Over stykker bagage i timen kan sorteres i lufhavnens nye centrale bagageterminal, hvorfra bagagen afhentes af lufthavnens to handlingselskaber Copenhagen Air Services og SAS.

32 Ny fragtterminal i 1998 Opførelsen af kommende nye passagerterminaler i østområdet har nødvendiggjort genhusning af SAS eksisterende cargoterminal. Til indvielse i efteråret 1998 er opført en helt ny cargoterminal til SAS. Terminalen, der er opført og finansieret af KLH, mens SAS selv har stået for installation af det tekniske udstyr, er dimensioneret til tons fragt og post om året. Lufthavnen selskabsopdeles Den første etape af en ny passagerterminal, som opføres af KLH til brug for SAS og selskabets partnere i Star Alliance, projekteres i et tæt samarbejde mellem KLH, SAS og de til projektet knyttede rådgivere, arkitekter og ingeniører. Første etape af terminalen med 12 bygningsbetjente standpladser ventes taget i brug i år En forbindelsesfinger fra Stationsterminalen til den kommende passagerterminal med to bygningsbetjente standpladser er under opførelse og forudsættes ibrugtaget i slutningen af Finger C moderniseres og udvides mod syd med yderligere fire bygningsbetjente standpladser. Samtidig udvides Fingerrod C med yderligere en etage, således at fingerroden kan anvendes til nyt pas- og toldkontrolområde i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet. Trafikken fra SAS og selskabets partnere samles i det østlige hjørne af lufthavnen og rykkes gradvist videre mod øst, efterhånden som den nye passagerterminal udbygges. Alle internationale SAS-passagerer vil fra Stationsterminalens åbning i sensommeren 1998 checke ind til flyene hér. Lufthavnens øvrige passagerer forbliver i den vestligste del af terminalen med check-in i den eksisterende afgangshal. Den eksisterende afgangshal vil fra efteråret 1998 gennemgå en løbende modernisering med henblik på at sikre, at også de passagerer, der ikke rejser med SAS, betjenes med tidssvarende komfort. Copenhagen Airport Hilton KLH optog i 1997 på investeringsplanen opførelsen af et firestjernet hotel på lufthavnens område. Hotellet bygges nord for Ellehammersvej på et areal, hvor der idag er parkeringsanlæg. Hotellet tegnes og projekteres i tæt samarbejde med Hilton International, som i henhold til en indgået managementkontrakt skal drive hotellet. Copenhagen Airport Hilton, der efter en byggeperiode på ca. to år planlægges indviet samtidig med den faste forbindelse over Øresund ultimo år 2000, indrettes med ca. 375 værelser og suiter, restauranter med plads til ca. 250 personer samt mødefaciliteter til ca. 500 personer. Herudover indrettes hotellet med bl.a. swimmingpool og fitness-center. Med en højde på 45 meter bliver hotellet lufthavnens højeste byggeri. Hotellet vil blive udformet arkitektonisk, så det harmonerer med omgivelserne og modsvarer den høje arkitektoniske standard, der er kendetegnende for det øvrige byggeri i lufthavnen. 31

33 Passagerens eget univers At skabe en lufthavn som er attraktiv for passagerer fra hele verden er ikke gjort med en flyterminal med stole at sidde på, butikker at handle i og en parkeringsplads, hvor bilen kan holde, mens man er væk. Nutidens flypassager forventer det samme af lufthavnen som af flyselskabet nemlig effektivitet, pålidelighed, venlighed og - ikke mindst - en rejseoplevelse, der starter ved ankomsten til lufthavnen. Københavns Lufthavn har i de senere år søgt at skabe et helt eget univers omkring passageren. Et univers, der giver ro, overblik og oplevelser. Hvad passageren opfatter som en god oplevelse i lufthavnen skabes i et tæt, professionelt samspil mellem flyselskaber, handlingselskaber, restauranter, forretninger, myndigheder, lufthavnsselskabet m.fl. Hver interessent har sit ansvarsområde, men for passageren er der tale om én samlet serviceoplevelse. Som lufthavnsoperatør er det Københavns Lufthavne A/S (KLH) opgave at sørge for, at passageren oplever en god service, uanset køn, alder, rejseform m.v. Selvtest giver fingerpeg For at sikre den gode serviceoplevelse har KLH i 1997 etableret grundlaget for et totalt servicekoncept for lufthavnen. I samarbejde med en lang række samarbejdspartnere er der opstillet servicemål for ca. 30 serviceområder, der bredt omfatter de forhold, der berører passageren på vejen gennem lufthavnen. Som eksempler kan nævnes parkeringsforhold, køtider ved check-in og paskontrol samt toiletfaciliteter. Hver dag året rundt foretages målinger og kontrol, og hver måned udarbejdes et Performance Check, der angiver målopfyldelsen på de enkelte områder. Denne oversigt bruges som redskab for opfølgning og forbedringer. Kunden ser resultatet Et af de områder, hvor der dagligt udføres Performance Check, er i bagageudleveringsområdet, idet ventetid på bagagen erfaringsmæssigt er et af de vigtigste elementer i passagerens samlede lufthavnsoplevelse. I ankomsthallens bagageudleveringsområde deles resultaterne med passageren, idet der i området skiltes med servicemål og målopfyldelsesgrad. Som et led i Performance Check lader KLH to gange årligt et stort, uafhængigt analyseinstitut gennemføre forespørgselsrunder, hvor ca passagerer interviewes om ca. 80 forhold, der vedrører deres oplevelse af lufthavnens service. Resultaterne af disse undersøgelser indgår som et vigtigt værktøj såvel i evalueringen af foretagne servicetiltag som i vurderingen af behovet for nye. Alle modtages i Stationsterminalen Et nyt, stort ankomstområde er en af de kapacitetsforøgelser, som de senere års stigning i antallet af passagerer har nødvendiggjort. Det eksisterende ankomstområde erstattes allerede i sommeren 1998 af et nyt i den ny Stationsterminal, tre gange så stort som det hidtidige. Hér vil alle internationale passagerer til Københavns Lufthavn blive modtaget, og den nuværende ankomsthal vil blive ombygget til andre formål.

34 I tilknytning til den nye Stationsterminal er lufthavnens shopping-område udvidet med 14 specialbutikker samt nye barer og restauranter. Hurtigere til lufthavnen med tog Togturen fra City til lufthavnen på kun 10 minutter med ankomst én etage under Stationsterminalen giver passageren en ny mulighed for at komme hurtigt til lufthavnen. Vælger man at køre i egen bil, får man i Stationsterminalens underjordiske parkeringsanlæg overdækket parkering tæt på terminalen. Stationsterminalen er bygget integreret i lufthavnen, således at passageren fra perron eller vejforplads kun har ganske kort at gå til selve lufthavnens hjerte - transithallen. Netop kortest mulige gangafstande står højt på de fleste passagerers ønskeliste. Hvor det er muligt minimeres afstandene, ligesom alle nye terminalafsnit indrettes med rullende fortove. Den helt nye Finger Vest mellem Indenrigs- og Udenrigsterminalen, der er 350 meter lang, er således indrettet med rullefortov i næsten hele fingerens længde. 33

35 En repræsentant for tiden Københavns Lufthavn udbygges i et afstemt samspil mellem form og funktion. Bygherrens krav til nybyggeriet har ikke blot været tilvejebringelse af ny kapacitet, men samtidig at skabe bygninger, der i harmoni med de eksisterende lufthavnsafsnit kan give passageren en god oplevelse. Hvert afsnit bliver en arkitektonisk repræsentant for netop sin samtid, og en tur gennem lufthavnen bliver en rejse i arkitektoniske strømninger. For den passager, der har tid til virkelig at se lufthavnen, vil dette være tydeligt, for andre vil de arkitektoniske udtryk blot være en del af den umærkbare ekstraoplevelse, man får som passager i Københavns Lufthavn. Udvidelse af shopping centret Københavns Lufthavn tilbyder idag en lang række adspredelsesmuligheder under opholdet. Et smagfuldt indrettet shoppingmiljø med en bred vifte af indkøbsmuligheder, der til stadighed vurderes og forbedres samt et bredt og varieret udbud af restauranter og barer. Københavns Lufthavns internationalt anerkendte førerposition på dette område fastholdes og styrkes i de kommende år. Dette sker bl.a. gennem en markant udbygning af shopping centret i forbindelse med Stationsterminalens åbning. For shopping centret gennemføres tre årlige tema-markedsføringskampagner med gode tilbud til passagerer i mange forskellige kategorier. Ofte kædes kampagnerne sammen med overraskende events i såvel butikker som barer og restauranter, der understreger lufthavnens internationale atmosfære eller det danske særpræg, lufthavnen også repræsenterer. Hele året optræder regelmæssigt kunstnere med musik, sang og underholdning for at give passageren en ekstra oplevelse i ventetiden. Lufthavnens barer og restauranter fornyes og suppleres løbende. For nylig er åbnet en udvidet fiskerestaurant tilknyttet en delikatessebutik med udvalgte specialiteter.

36 Københavns Lufthavns senest indviede nybyggeri, Finger Vest, er udsmykket af kendte skandinaviske kunstnere. Kunstmaler Frans Widerberg (tv) har sammen med glasmester Per Steen Hebsgaard skabt unik glaskunst, og billedkunstner Jørn Larsen er mester for en smuk gulvmosaik i marmor og granit (herunder). Kunst, der understreger oplevelsen Også kunsten finder stadig nye former og udtryk i Københavns Lufthavn. Det senest indviede nybyggeri, Finger Vest, er udsmykket af anerkendte, skandinaviske kunstnere. Til Fingerrod A ved indgangen til Finger Vest har den norske kunstmaler Frans Widerberg sammen med den danske glasmester Per Steen Hebsgaard skabt en glashest med rytter. Glasskulpturen, der fremstår i naturlig størrelse, er den første af sin art i verden. Til udsmykning af vinduespartierne i transportkorridoren, som leder passageren videre mod selve Finger Vests terminalafsnit, har Widerberg og Hebsgaard skabt tre store glasbilleder. I den østligste af Finger Vests to rotunder giver billedkunstneren Jørn Larsen et supplement til Widerbergs abstrakte sanseverden. Jørn Larsen har, i en stram nærmest matematisk form, skabt en smuk gulvmosaik i granit og marmor. Gennem kunsten understreges bygningernes særegne arkitektur og det tydelige skandinaviske udtryk, som lufthavnen søges karakteriseret ved i valg af arkitektur, design og materialer. 35

37 Udvikling og vækst, mens miljøet forbedres Resultatet af en omfattende VVM-undersøgelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) for Københavns Lufthavn blev, at lufthavnens udbygning frem til år 2005 kan ske på grundlag af forudsætninger om en stigning i passagertallet til godt 24 mio. og i antallet af starter og landinger til Hermed tilgodeses såvel hensynet til trafikudviklingen som miljøhensynene på en måde, der muliggør både den fremtidige trafikudvikling og forbedring af miljøforholdene. VVM-undersøgelsen blev i gennemført af Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Trafikministeriet og Københavns Lufthavne A/S (KLH). Undersøgelsen, der kortlagde den samlede miljøpåvirkning fra lufthavnens aktiviteter, blev afsluttet i foråret 1997 med udstedelse af landsplandirektiv, lokalplan og kommuneplantillæg for lufthavnsområdet samt to miljøgodkendelser. Landsplandirektivet - de overordnede rammer Landsplandirektivet, der er udstedt af Miljø- og Energiministeriet, har retsvirkning som regionplan og er rettet til Københavns Amt samt Dragør og Tårnby kommuner. Landsplandirektivet indeholder de overordnede retningslinjer for den fortsatte udbygning af lufthavnen og har til formål at fastlægge rammerne for lufthavnens miljømæssige påvirkning af omgivelserne. Dette sker bl. a. ved bestemmelser om reduktion af støjen, herunder at ny bebyggelse inden for lufthavnens grænser i videst muligt omfang skal placeres således, at den bidrager til at beskytte boligområderne omkring lufthavnen mod støj. Landsplandirektivet fastlægger tillige bestemmelser for byggeri og anden anvendelse af støjramte arealer uden for lufthavnens område. Detaljerne findes i lokalplanen Lokalplanen skal ses i forlængelse af loven om den faste Øresundsforbindelse og den som følge heraf ændrede udbygningslov for lufthavnen. Lokalplanen indeholder de mere detaljerede bygge-, udformnings- og anvendelsesbestemmelser for lufthavnens fem hovedafsnit. Endvidere indgår placering af en metrostation for Østamagerbaneselskabets påtænkte minimetro i lokalplanen. Lokalplanen er udtryk for den nuværende planlægningsmæssige status, hvorfor supplerende lokalplaner kan komme på tale. Eksempelvis kræves en supplerende lokalplan for det planlagte 45 m høje hotel i lufthavnens nordområde. Reduktion af støjen På grund af den delte myndighedskompetence er der udstedt to miljøgodkendelser, den ene af Miljøstyrelsen, den anden af Københavns Amt. Miljøstyrelsen har udstedt en rammegodkendelse for støj og luftforurening fra afvikling af flytrafik. Rammegodkendelsen indeholder vilkår, der successivt vil medføre reduktion af støjen fra starter, landinger og taxiing med fly samt motorafprøvninger og terminalstøj. Støjbelastningen fra starter, landinger og taxiing vil senest i 2005 været reduceret med henved 5 decibel (db) i forhold til situationen i Det maksimale støjniveau i natperioden (kl ) vil senest i 2005 være reduceret fra 85 db(a) til 80 db(a).