Til. Rådhuset Haraldsgade Frederiksværk. Postboks 10 Trollesmindealle Helsinge 3400 Hillerød. 31. juli 2012

Transkript

1 Til Halsnæs kommune Naturstyrelsen Rådhuset Haraldsgade 53 Rådhuspladsen København Ø 3300 Frederiksværk Gribskov kommune Hillerød kommune Postboks 10 Trollesmindealle Helsinge 3400 Hillerød 31. juli 2012 Friluftsrådets høringssvar vedrørende Naturstyrelsens plejeplan samt kommunernes forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Friluftsrådet har modtaget høringsmaterialet vedrørende 'Forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose', samt Naturstyrelsens plejeplan for styrelsens arealer i området. På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger til planforslaget. Indledningsvis vil vi gerne rose planforslagets bilag om udpegningsgrundlaget, som på en let og overskuelig måde redegør for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Endvidere er vi glade for, at en revision af færdselsreglerne på Arresø iværksættes med henblik på at forbedre adgangen for de besøgende og samtidig at gavne fuglelivet. Det er præcis en sådan flersidig forvaltning, Friluftsrådet arbejder for. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse Af handleplanens resumé af den statslige naturplan fremgår det, at færdsel kan forstyrre flere fuglearter og derved kan påvirke bestanden. Der skal i mindre omfang gennemføres en indsats for at reducere mulige forstyrrelser (jf. skemaet side 6). På side 12 beskrives, at der skal etableres et rede/rasteområde for fiskeørne i et passende uforstyrret område. Det fremgår ikke nærmere, om dette tiltag vil få betydning for færdslen i området. Vi vil opfordre kommunerne til at anvende en fleksibel forvaltning, hvor flere interesser inddrages. Forstyrrelser ved færdsel kan f.eks. undgås ved etablering af stisystemer uden om sårbare områder for på den måde at kanalisere færdslen uden om rasteområdet. I forbindelse med fiskeørn vil vi desuden anbefale, at handleplanmyndighederne anvender den handleplan til forvaltning af ørne, som er udviklet af DOF, DN og Friluftsrådet. Handleplanen er desuden godkendt af Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening og Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste. Handleplanen til forvaltning af ørne er vedhæftet. I Naturstyrelsens plejeplan skal der for at undgå forstyrrelser af Rørdrum, stor Skallesluger og Rørhøg udarbejdes nye færdselsregler og formidling af disse til offentligheden, jfr. side 15 i plejeplanen. Det fremgår, at revisionen af færdselsreglerne tillige skal øge publikums adgangsmuligheder til søen, men samtidig med, at fuglelivet som nævnt skal sikres mod forstyrrelser. Dette er helt i tråd med Friluftsrådets holdning og i tilslutning vil vi opfordre styrelsen til at inddrage borgerne i planlægningen. j:\word\sager\natura 2000\2012 handleplaner\høringssvar\kreds 19 nordsjælland\høringssvar doc

2 Urørt skov Af Naturstyrelsens plejeplan fremgår endvidere, at urørt skov er anvendt som et virkemiddel. Urørt skov kan betyde begrænsninger for friluftslivet, hvis døde og væltede træer ikke fjernes fra stier og veje, hvilket kan gøre det vanskeligt at færdes i skoven. Med henblik på ikke at forringe adgangsmulighederne i disse skovområder anbefaler vi, at de urørte skovområder så vidt muligt placeres i områder, hvor der i dag alligevel ikke er færdsel af betydning, dvs. i områder uden stier og andre friluftsfaciliteter. Såfremt der findes stier og veje i urørte skovområder bør døde og væltede træer fjernes herfra, så tilgængeligheden opretholdes. Afgræsning I handleplanen og Naturstyrelsens plejeplan beskrives, at der skal afgræsses et areal på ca. 60 ha. Området er bl.a. botanisk interessant og det synes oplagt, at borgerne oplyses om de kommende ændringer f.eks. via kommunernes hjemmesider. Formålet med denne formidling er at give borgerne en ekstra naturoplevelse og bidrage til en folkelig opbakning omkring Natura-2000 områderne. I forbindelse med afgræsningsområder på offentlige tilgængelige arealer opfordrer Friluftsrådet i øvrigt til, at borgernes adgang og færdselsmuligheder til arealerne opretholdes, således at der bliver mulighed for at opleve plantelivet på nærmeste hold. Det kan f.eks. ske ved etablering af låger, stenter og kvægriste m.v. Afslutningsvis vil vi anføre, at vi i Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med handleplanmyndighederne, og vi står naturligvis til rådighed med gode råd og sparring. Med venlig hilsen Poul Erik Pedersen Kredsformand Friluftsrådet Nordsjælland Side 2 J:\WORD\Sager\Natura 2000\2012 Handleplaner\Høringssvar\Kreds 19 Nordsjælland\høringssvar doc

3 Anbefalinger til den fremtidige forvaltning af havørn, kongeørn og fiskeørn i Danmark Udarbejdet af Dansk Ornitologisk Forening. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har tilsluttet sig anbefalingerne. Naturstyrelsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har tilsluttet sig anbefalingerne med enkelte bemærkninger. Den lille, men voksende danske havørnebestand klarer sig godt, ungeproduktionen er god og bestanden er siden indvandringen i 1995 vokset stabilt til 37 par i Den aktuelle forvaltningsmodel for danske havørne, der blev udviklet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 1997 og revideret i 2006, er med andre ord en succes. Da den danske havørnebestand nu er veletableret og i fortsat positiv udvikling, har DOF fundet anledning til endnu en gang at revidere forvaltningsmodellen. Med støtte fra Friluftsrådet udarbejdede DOF i 2005 en rapport, der analyserer danske havørnes habitatkrav og bestandsudvikling, og som ved hjælp af en GIS-analyse forsøger at fastslå den fremtidige bestandsstørrelse (Stabell 2005). Undersøgelsen påpeger, at det største problem for havørnen i Danmark er forstyrrelser i yngletiden. Således ynglede havørnen udelukkende i private skove med begrænsede menneskelige aktiviteter og i en afstand på mindst ca. 300 m til nærmeste bebyggelse. I dag findes der dog nogle par i statsskove samt få reder i en afstand på under 300 m fra beboelse. GIS-analysen viste, at der er et stort potentiale for, at havørnebestanden kan vokse yderligere i de kommende år. Der er i Danmark rigeligt med ledige ynglehabitater for havørne, dvs. naturområder der rummer en passende kombination af ældre løvskov, fiskerige søer og kystområder, store vandfugleforekomster efterår og vinter samt en relativt begrænset færdsel. Baseret på disse geografiske data er der ifølge analysen teoretisk set plads til 160 par havørne i Danmark, hvis alle positive forudsætninger kan opfyldes. Desuden har de senere år vist i både indland og udland, at kravene til redetræet ikke er så specifikke som tidligere antaget. Således har havørn ynglet i pilekrat i Holland og begyndt at yngle i yngre nåletræer i Danmark. Baseret på dette samt de seneste års bestandsudvikling, er DOFs målsætning, at Danmarks natur minimum bør rumme 100 par havørne. Det er realistisk at nå dette mål inden Forudsætningen er, at der udarbejdes en målrettet forvaltningsplan for havørnen i Danmark samt en handlingsplan for dens udførelse. Når først der er etableret en kernebestand af havørn på nævnte niveau er det DOFs principielle holdning, at nye havørnepar i højere grad må bosætte sig uden at der tages specielle forholdsregler. Under forudsætning af at den strenge jagtlige beskyttelse af havørne i Danmark opretholdes og der slås hårdt ned på mulig ulovlig bekæmpelse, må det forventes, at mange havørne efterhånden vil udvikle en mindsket skyhed overfor mennesker, og derfor vil kunne bosætte sig i ledige områder selvom disse ligger tæt på beboelse eller i naturområder med en relativt intensiv færdsel. Den store positive gevinst for det danske samfund og den danske natur er, at vi vil få genetableret en af topprædatorerne i vort økosystem, der nu har manglet i hen ved 100 år som følge af tidligere bekæmpelse og miljøforurening. I tilgift giver en tæt havørnebestand befolkningen mulighed for nogle helt fantastiske naturoplevelser

4 Endvidere er kongeørnen under indvandring i Danmark. Det første par etablerede sig i 1999 og enkelte nye par er kommet til siden. Alle ynglepar er at finde i det østlige Nordjylland, hvor ungeproduktionen virker lovende for en yderligere bestandsvækst. Fiskeørn er siden 2004 fundet sikkert ynglende med 1-2 par årligt i Danmark, mest stabilt i Nordvestjylland, men et enkelt år med et par i Nordsjælland. Der ses årligt en del oversomrende fiskeørne spredt over hele landet, og arten har været i fremgang både syd, øst og nord for Danmark de senere år. Det er derfor ikke utænkeligt, at vi kan opleve en vækst i bestanden af denne art, hvis den får mulighed for at etablere sig. Anbefalingerne i denne rapport henviser til ynglefund af både havørn, kongeørn og fiskeørn, dog bør beskyttelseskravene til kongeørn og fiskeørn vurderes højere, så længe bestandene er meget små, og der bør her udvises ekstra forsigtighed omkring beskyttelsesforanstaltningerne. Baseret på den faglige udredning i nævnte rapport og erfaringer fra den hidtidige forvaltning af ørnene i Danmark, anbefaler DOF følgende: Færdselsfri beskyttelseszone Kommunerne har i medfør af naturbeskyttelseslovens 27 stk.1 hjemmel til at oprette beskyttelseszoner omkring ørnerederne ift offentlighedens færdsel. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for at etablere en beskyttelseszone. I 2010 er der etableret en sådan ved ca. halvdelen af ørnerederne. I tilfælde af, at en færdselsfri beskyttelseszone vurderes nødvendig omkring en rede, anbefaler DOF, at den som udgangspunkt er på ca. 300 m på landjorden og ca. 500 m på åbne vandflader, hvor der er adgangsforbud for offentligheden. Zonen skal dog fastlægges under hensyntagen til naturlige linjer i landskabet, eksisterende anlæg og evt. erhvervsmæssige aktiviteter. Zonen kan altså både udvides og indskrænkes i forhold til de nævnte anbefalede afstande alt efter de lokale forhold. Se appendiks 2 for eksempel. Beskyttelsesperioden omfatter ørnenes primære yngletid, som minimum perioden 1. februar til 31. juli. Uden for yngletiden kan beskyttelseszonen indskrænkes til 100 m omkring reden, hvis dette kan administreres i praksis. DOF anbefaler, at Projekt Ørn inddrages i den endelige fastlæggelse af beskyttelseszonen, da gruppen har stor erfaring med dette. DOF anbefaler, at aftaler om beskyttelseszoner har en 3-årig løbetid, hvorefter der bør være mulighed for forlængelse, såfremt ørneparret fortsat yngler i området. Flytter ørnene redetræ indenfor den aftalte periode, bør de adgangsmæssige restriktioner ophæves efter 1. august samme år. Det er vigtigt for DOF, at det afspærrede areal ikke er væsentligt større end hvad der er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af ørnene. Man må formode, at ørnenes tolerance og stedfasthed vil øges i takt med antallet af år, de har været i området. Det er derfor i de første yngleår, at behovet for beskyttelse er størst. Skiltning og evt. afspærring Etablerede beskyttelseszoner afmærkes med officielle skilte, som tydeligt gør opmærksom på adgangsforbuddet og baggrunden herfor. På skiltet henvises til lovgrundlaget for beskyttelsen. Skilte skal altid placeres, så man ikke kan undgå at se dem og så sne ikke kan dække dem. Skiltningen sikrer også mod uagtsom forstyrrelse

5 Skovveje der går ind i selve beskyttelseszonen anbefales lukket ved en fysisk spærring, dvs. en bom, hegn eller lign. i det omfang, lodsejeren er indforstået med dette. Desuden bør der opsættes en kopi af skiltet ved skovvejens start med advarsel om, at vejen ender blindt i en afspærring, således at der anvises en alternativ rute gennem skoven. I det omfang det er muligt, kan der yderligere henvises til udsigtspunkter, hvorfra publikum kan opleve ørnene legalt. Herudover underbygges der gerne med muligheden for elektronisk formidling til mobiltelefonen, se fx hjemmesiden om "Put Danmark i Lommen". Kommunen er underskriver på skiltet (i statsskove dog Miljøcentret), derudover lodsejeren og meget gerne DOF, hvis vi har været med til at fastsætte beskyttelseszonen. Se appendiks 3 for eksempel på skilt. På skiltene bør det altid fremgå, hvilke perioder lukningen drejer sig om, ligesom der bør indsættes et servicetelefonnummer. Erhvervsmæssige aktiviteter Det er lodsejerens afgørelse, men DOF henstiller til ejeren, at beskyttelseszonen friholdes for skovarbejde, især brændesankning, i yngletiden. Eventuel skovning og udtynding bør udelukkende finde sted i perioden 1/8-31/1, men bør ikke medføre markante ændringer af beskyttelseszonens karakter. Skovning inden for 100 m fra reden bør koordineres med DOFs redekoordinator med henblik på at skabe mindst mulig forstyrrelse. Fældning af redetræer er nu forbudt jf. bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2004 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 5, stk. 3: Redetræer for bl.a. havørn, kongeørn, fiskeørn, sort stork og rød glente må derfor ikke fældes. Erhvervsmæssige aktiviteter som udføres efter et bestemt mønster, og som har fundet sted allerede inden ørnene etablerede sig på lokaliteten, ser ud til at blive tolereret af ørnene. Derfor udgør den almindelige driftsmæssige færdsel på lokaliteten ikke nogen trussel mod ørnene, og kan fortsætte som hidtil. Det er dog afgørende, at der ikke finder væsentlige ændringer sted i aktivitetsmønsteret. Anbefalinger til aktivitetsrestriktioner omkring redestedet er vist i skematisk form i appendix 4. Jagt Det anbefales, at der indgås aftaler med de lokale jægere og de ansvarlige for jagten om at minimere bukkejagten inden for beskyttelseszonen. Det er især problematisk med længere tids ophold i hochsitz, på poster eller lignende inden for zonen. Aftalen bør derfor omfatte, at hochsitz o.lign. flyttes uden for beskyttelseszonen. Overvågning Det er fortsat en vigtig forudsætning for havørnebestandens positive udvikling, at der sker en løbende overvågning af rederne, herunder indsamling af data om yngleforløbet, ynglesucces og mulige trusler. Disse data er bl.a. vigtige for at kunne følge, om forvaltningen virker efter hensigten. DOF udfører dette arbejde repræsenteret ved en række udpegede, frivillige redekoordinatorer og deres medhjælpere. De lokale redekoordinatorer har samtidig en vigtig koordinerende funktion med hensyn til både lodsejer- og myndighedskontakt omkring beskyttelsen af reden. Beslutninger om overvågning og koordination sker sammen med lodsejer og myndighed

6 DOF oplyser jævnligt status for ørnebestandene, normalt i form af årsrapporter med beretninger fra redekoordinatorerne, opgørelser af bestandsstørrelser og ungeproduktion. Hemmeligholdelse af ynglepar I nogle tilfælde er redelokaliteten hemmeligholdt. Dette er normalt kun i tilfælde af, at der ikke er etableret en færdselsfri beskyttelseszone. Denne zone udelades i nogle tilfælde, hvis der er meget lille sandsynlighed for offentlig trafik i området. Som udgangspunkt vil de hemmeligholdte ørnereder blive offentliggjort med angivelse af minimum kommunenavn. Lodsejer og de relevante beskyttende myndigheder vil altid blive gjort opmærksom på ørnens tilstedeværelse. Dette er for at undgå aktiviteter, der kan skade ørnenes ynglesucces, som f.eks. etablering af nye stisystemer eller tilladelse til afholdelse af større aktiviteter. DOF anbefaler generelt, at ørnereder i videst muligt omfang offentliggøres, og at hemmeligholdelse af redelokaliteter kun sker i meget særlige tilfælde. Offentlig bevidsthed og bevågenhed med ørnene virker til at have en stor beskyttende effekt. Samtidig minimeres sandsynligheden for utilsigtede forstyrrelser og andre skader forårsaget af uvidenhed, f.eks. ved ornitologers redeeftersøgning i forbindelse med den anbefalede overvågning og dokumentation af ørnebestandene i Danmark. Formidling Befolkningens positive holdning til Danmarks ørne er afgørende for at den danske havørnebestand fortsat kan udvikle sig positivt. Det er derfor vigtigt at understøtte befolkningens positive interesse ved at give befolkningen mulighed for at opleve ørnene. Det kan eksempelvis ske gennem oprettelse af gode observationsposter med information om havørnen på egnede steder, hvor det ikke forstyrrer nævneværdigt. Når et havørnepar er veletableret på en lokalitet bør offentligheden informeres under forudsætning af, at der er oprettet og afmærket en beskyttelseszone. Erfaringerne viser, at ørnene altid er meget synlige i landskabet, og at lokale fugle- og naturinteresserede derfor før eller siden vil opdage ørneparret. Information og god formidling er vigtige midler til at opnå folkelig opbakning til at beskytte fuglene. Af denne grund er det også vigtigt, at beskyttelsen af reden ikke overdrives, men kun omfatter den allermest nødvendige begrænsning af offentlighedens færdselsmuligheder. DOF har de senere år afholdt Ørnens Dag en søndag sidst på vinteren, hvor hele befolkningen inviteres til at komme og få fremvist ørnene på udvalgte observationssteder spredt over landet. Myndighedernes rolle Et stærkt engagement fra de lokale og regionale myndigheders side samt frilufts- og naturorganisationer er en vigtig forudsætning for en god dialog mellem lodsejere, jægere, redekoordinatorer, lokalbefolkning og myndigheder om koordinering af aktiviteter og beskyttelsesinitiativer omkring reden. I flere af vore nabolande er havørnens vigtigste dødsårsag kollisioner med vindmøller, luftledninger, tog og biler etc. Med en stigende ørnebestand må det forventes, at trafikdrab og kollisioner vil udgøre en stigende risiko også for danske havørne. Derfor må - 4 -

7 konsekvenserne af en mulig påvirkning af nærliggende yngle- og overvintringsforekomster for havørn indgå i VVM (miljøvurderinger), hvor det er relevant. Evaluering Forvaltningsmodellen bør evalueres efter 5 år og justeres efter behov. Kan ovennævnte forudsætninger opfyldes dvs. kan den nuværende relativt restriktive beskyttelse kombineres med en mere fremadrettet forvaltning, formidling og information forventer DOF at målet om en dansk havørnebestand på mindst 100 par kan opnås i løbet af de næste 15 år. Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Ornitologisk Forening, februar 2006 af Michael Borch Grell, Leder af DOF s Naturfaglige Afdeling. Revideret december 2010 af Lennart Pedersen, leder af Projekt Ørn og Timme Nyegaard, videnskabelig medarbejder i DOF s Naturfaglige Afdeling

8 Referencer og relevant information Ehmsen, E. & L. Pedersen 2008: Årsrapport for projekt ørn DOF. Findes på: Ehmsen, E. & L. Pedersen 2006: Årsrapport for projekt ørn DOF. Findes på: Pedersen, L & E. Ehmsen 2009: Projekt Ørn - Årsrapport DOF-rapport 6. DOF. Findes på: Projekt Ørns hjemmeside: Put Danmark i Lommens hjemmeside: Skiltning og adgangsregulering, se hhv. videnblad nr. 9 og 21 på: Stabell, M Havørnen i Danmark en analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. DOF. Findes på:

9 Appendiks 1. Vejledning for den kommunale medarbejder, når der kommer oplysning om en ørnerede. 1. Kontakt Projekt Ørn for at finde ud af, om der allerede er kendskab til reden og etableret kontakt med lodsejeren. Se kontaktoplysninger på Det er myndighedernes opgave at inddrage alle relevante parter, herunder interesseorganisationer, i sagsbehandlingen så tidligt som muligt og helst inden afgørelse træffes. Det skal dog ske under hensyntagen til evt. behovet for hurtig etablering af beskyttelsesforanstaltninger og evt. behov for hemmeligholdelse af den nøjagtige placering indtil foranstaltningerne er på plads. a. Fælles kontakt til lodsejeren med henblik på oplysning og etablering af frivillig aftale. b. Vurdering med Projekt Ørn om behov for etablering af færdselsfri beskyttelseszone. Hvis ja: i. Fastsættelse af grænserne ved besigtigelse med lodsejer, kommunen og Projekt Ørn repræsenteret. Se appendiks 2 for eksempel på grænsedragning og skilteopsætning. ii. Produktion og opsætning af skilte (se appendiks 3 for eksempel) og evt. bøjer i vand. iii. Frivillige aftaler laves med dem, der driver jagten i området. iv. Informering af relevante brugergrupper, f.eks. ved opslag i roklubber o.lign. 2. Efter 3 år evalueres aftalen af de tre parter, og der indgås evt. en ny aftale

10 Appendiks 2. Eksempel på grænsedragning og skilteplaceringer omkring havørnerede. Eksemplet forholder sig ikke til, om det er privat skov, offentlig skov eller skov med adgangsregler som for offentlig skov. Eksempel på afspærring og skiltning ved en havørnerede i ynglesæsonen (300 m zone). Placering af informationsskilte ved indgangsveje, parkeringsplads og observationstårnt er desuden angivet

11 Eksempel på mulig indskrænkning af den færdselsfri beskyttelseszone udenfor ynglesæsonen (100 m zone)

12 Appendiks 3. Eksempel på skilt opsat ved en færdselsfri beskyttelseszone omkring havørnerede. Havørn Dele af <navn på skov> er midlertidigt lukket for al færdsel, da vi har formodning om, at et par havørne forsøger at yngle. Det er tilladt at færdes på skovvejene udenfor det skraverede område, men det henstilles, at publikum holder sig i bevægelse og undgår selv kortvarige ophold på vejene i skoven. Havørnen er en sjælden og sky ynglefugl, der kræver fred i yngletiden. Der er gode muligheder for at se havørnene fra fugletårnet. Mvh Naturstyrelsen Miljøcenter Dansk Ornitologisk Forening

13 Appendix 4. Skema over aktivitets- og adgangsrestriktioner omkring redestedet. Aktivitet Aktivitet i den færdselsfri beskyttelseszone Skovning og udtynding omkr. redestedet Slåning, rydning og afbrænding omkr. redestedet Fældning af redetræer Jagt omkring redestedet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Signatur Forklaring Aktiviteten kan gennemføres Aktiviteten bør ikke gennemføres Aktiviteten må ikke gennemføres