Bladet Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bladet Kriminalforsorgen"

Transkript

1 NR 8 Juni 2011 Bladet Kriminalforsorgen Temaet I varetægt En straf, før man er dømt Tidligere fængselsinspektør ønsker fokus på varetægtsfængslingernes barske karakter Et puslespil Det er et krævende arbejde at forhindre bande- og rockerkonflikten i at fortsætte i arresthusene. For syg til cellen Skizofrene hører ikke hjemme i arresthusene, men de havner der alligevel Et kulturchok på syv kvadratmeter Det er voldsomt at blive varetægtsfængslet, men arrest forvareren, sygeplejersken og præsten er klar til at tage imod 20 Den ideelle indsættelse Lyt, giv hånd, og giv tid! Erfarne folk giver gode råd til gode indsættelser. 18

2 Leder Trivslen rykker i den rigtige retning Udgiver: Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Via Christensen Redaktion: Annette Esdorf (ansv.), Ole Hansen, Via Christensen, Lars Erik Siegumfeldt, Trine Smistrup, Ina Eliasen, Marianne Wodstrup. Skribenter i dette nummer: Gunnar Lomborg, Trine Smistrup, Jari Kickbusch, Johan Rasmussen, Line Juel Jensen, Via Christensen, Lars Erik Siegumfeldt. Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: eksemplarer Bladet kan også læses på Eftertryk er tilladt, når kilden angives Forsidefoto af portrætter: Michael Svendsgaard, Anja Mahon og Lorens Petersen ISSN I februar og marts måned deltog rigtig mange af os i Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse. Det viser et stort engagement og peger på, at trivslen er et vigtigt emne, som vi skal blive ved med at have fokus på. Når jeg kigger på resultatet, lægger jeg særligt mærke til, at hele 87 % er tilfredse med deres arbejde i Kriminalforsorgen. Ved vores sidste trivselsundersøgelse var det 85 %. Det er dejligt, at vi har så mange medarbejdere, der til stadighed er glade for arbejdet. Overordnet set er trivslen blevet bedre. Allerede på de to år, der er gået siden sidst, har vi rykket os på de områder, som vi har valgt at fokusere på. Det er tillid og troværdighed, ledelseskvalitet, rolleklarhed, konflikthåndtering og mobning. På de områder har vi generelt bevæget os små nøk i den rigtige retning. Man kunne ellers godt have været nervøs for, at de seneste års ekstraordinært store pres med overfyldte fængsler og arresthuse og rekordmange personer i fodlænke og tilsyn ville have givet negativt udslag på trivslen. Med de udfordringer i tankerne kan vi være stolte af resultatet! Men det er også vigtigt at huske på, at arbejdet med trivslen er et langt, sejt træk. Vi har fortsat områder, hvor vores trivsel ligger lavere end på andre arbejdspladser i SAGT OM kriminalforsorg Paradokset er, at man principielt er uskyldig, indtil man får sin dom. Ikke desto mindre er for holdene for varetægtsfængslede typisk mere belastende end forholdene for fængslede, der allerede har modtaget deres dom Peter Scharff Smith, Institut for Menneskerettigheder Bladet Kriminalforsorgen

3 Danmark. Det er ambitiøst, at vi sammenligner os med almindelige arbejdspladser. Når vi tænker på det, giver det god mening, for vi ligger netop lavere på de områder, hvor vores arbejde er særligt udfordrende. Det skal vi være opmærksomme på, når vi arbejder videre med trivslen og særligt på de områder skal vi være gode til at tage vare på hinanden. I de kommende måneder vil vi også bruge trivselsundersøgelsen i arbejdet med at forhandle en ny flerårsaftale på plads. Resultaterne viser jo, at vi er på vej i den rigtige retning. Derfor skal vi også fremover kæmpe for gode rammer for at sikre, at Kriminalforsorgen er en kompetent og attraktiv arbejdsplads. Det er vigtigt at huske, at trivselsundersøgelsen kun er det første skridt. Det næste vigtige skridt er opfølgningen. Nu skal vi alle arbejde målrettet videre med at skabe fortsat fremgang i trivslen. Det stade, vi står på i Kriminalforsorgen, er et godt fundament for at fortsætte den gode indsats. Hver dag løser vi en krævende og udfordrende samfundsopgave, og for at kunne løse opgaven bedst muligt er det nødvendigt, at vi trives undervejs. William Rentzmann 04 Vias ord og Siden sidst I varetægt Varetægt er en straf, før man er dømt Et godt samarbejde på trods Døgnrapporten i øst og vest Et puslespil For syg til cellen Den ideelle indsættelse Et kulturchok på syv kvadratmeter Info fra ledelsen Her taler vi med fangerne Et løft til alle Sang og dans i Ellebæk Kriminalforsorgen i Marokko Medarbejderens ord: Janne Poulsen Grafisk set Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

4 Vias ord Siden sidst Bliv klogere på varetægt I skrivende stund sidder mere end 1400 mennesker varetægtsfængslet i et arresthus eller fængsel. Det er over en tredjedel af alle indsatte i Danmark en langt større andel end i de andre nordiske lande. For tre år siden var antallet af varetægtsarrestanter Stigningen skyldes dels, at politiet varetægtsfængsler flere end tidligere, og dels at varetægtsfængslede opholder sig næsten en halv gang længere i arresthus eller fængsel, end de gjorde for ti år siden. Det er en af grundene til, at vi har valgt i dette nummer af bladet at vende blikket mod de varetægtsfængslede. Hvem er de? Hvordan foregår indsættelsen og opholdet i arresthuset? Og kan vi blive bedre til at tage os af arrestanterne? Det kan være barskt at sidde varetægtsfængslet, påpeger tidligere fængselsinspektør Ole Hansen, som vi har interviewet på side 9. I artiklen Døgnrapporten på side 12 følger vi indsættelserne time for time både i det store Vestre Fængsel i København og i det lille arresthus i Ringkøbing i Vestjylland. Vi ser også på udfordringerne med at anbringe dømte, som af forskellige grunde ikke må sidde sammen, i forskellige arresthuse det er lidt af et puslespil, som man kan læse på side 15. Bladet handler også om andet end varetægt. På side 24 rapporterer vi fra behandlingsafdelingen i Statsfængslet Midtjylland, hvor unge betjente får meget ud af at arbejde med narkomaner, og på side 26 handler det om, hvordan et edderkoppespind hjælper medarbejdere til at få overblik over styrker og svagheder Statsfængslet i Renbæk fik ny inspektør i april. Una Jensen afløser Erik Pedersen, som gik på pension den 1. marts efter 21 år som leder af det sønderjyske fængsel. Una Jensen er 38 år og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i Hendes første job var i ret ansat i Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet Østjylland og senest som vicefængselsinspektør i Statsfængslet i Nyborg. Jeg har holdt af at være i de store lukkede fængsler, men synes, det er spændende at skulle prøve noget nyt, som kan udfordre mig, og er Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice), spændt på at se, hvad jeg kan skabe men allerede den 1. september 2001 blev hun ansat i Kriminalforsorgen i direktoratets sammen med alle i Renbæk, siger Una Jensen, der netop har afsluttet en diplomuddannelse i ledelse. Klientkontor. Siden da har Una væ- Sikre pc-netværk Una Jensen har overtaget posten som fængselsinspektør i Renbæk. Ny inspektør i Renbæk God læselyst! Via Christensen, redaktør De sikrede pc-netværk for indsatte i lukkede fængsler og arresthuse gik i drift ved årsskiftet 2010/11, og flere fængsler er gået til opgaven med at afprøve og lære det nye system at kende med krum hals. Interessen fra indsatte, der ønsker at benytte netværket, er stor og stigende. Det strømmer ind til arbejdsgruppen med forslag til nye links og hjemmesider, der kan være relevante for skolesøgende indsatte. Direktoratet arbejder på højtryk for at gennemgå, godkende og åbne nye sider, og alle de gode forslag og det store engagement er meget værdsat. Næste skridt er at gennemføre de første eksamener på fængselsskolerne på den nye platform, hvilket er særligt vigtigt nu, hvor indsatte i de lukkede fængsler og arresthusene kun kan benytte internetadgangen på de sikrede pc-netværk. I foråret holdt direktoratet kurser i afvikling af eksamen og ser nu frem til vellykkede eksamensforløb på en spændende og tidssvarende facon. 4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

5 Få hjælp til Captia Det nye elektroniske sagsbehandlingssystem Captia volder mange besvær. Derfor har It-kontoret i direktoratet oprettet et Captia-kompetencecenter, hvis medarbejdere altid er klar ved telefonen. Måske har du glemt, hvordan du gemmer en mail i Captia, eller hvordan man finder en sag eller et dokument. Det kan du få hjælp til hos Captia-kompetencecentret. Kompetencecenteret er åbent for alle henvendelser hverdage mellem 8 og 16. Du kan komme i kontakt med Kompetencecenterets medarbejdere på telefon 4444 eller via mail Kort om Captia Captia bruges til den generelle sagsbehandling i Kriminalforsorgen Captia indeholder mere end 7000 unikke sager Kriminalforsorgen har over 30 Captia-superbrugere Captia blev indført november 2009 med 40 brugere Captia har 700 brugere (april 2011) halvdelen af dem bruger Captia hver dag Alle fængsler, arrestinspektører, KiF-afdelinger og direktoratet skal bruge Captia. Få papir på dine it-kompetencer I løbet af 2011 tilbyder Kriminalforsorgens Uddannelsescenter alle administrative medarbejdere i Kriminalforsorgen udannelse og certificering på it-området. Først bliver deltagernes nuværende kompetencer afklaret. På den måde får man overblik over, hvilke områder man kan blive bedre til. Herefter tilrettelægges et individuelt uddannelsesforløb, der består af både traditionelle kursusdage og e- læring. Til sidst deltager man i en test og får bevis for sine it-kompetencer. Hør mere hos John Navntoft, 102jna. orældregrupper for B ø g e r William Rentzmann udgiver bog Sku det være en anden gang er titlen på bogen, hvor William Rentzmann fortæller om sin barndom nord for København og på landet, men først og fremmest om et langt liv med den danske kriminalforsorg. Som der står i forordet, er bogen ikke en lærebog og heller ikke en erindringsbog, men et uhøjtideligt forsøg på at forklare, hvorfor Kriminalforsorgen blev hans faglige livsbane, og hvilke ideer og anskuelser der ligger bag den måde, Kriminalforsorgen fungerer på i dag. Bogen er udgivet af Nyt Juridisk Forlag og kan købes hos boghandleren eller på DJØF s forlag Vejledende pris er 240 kr. Alex Tran Lunde Kursuscenter kan danne ramme om kurser og efteruddannelse i Kriminalforsorgen. Her er det et kursus i selvmordsforebyggelse. Husk Lunde Kursuscenter! Som de fleste ved, råder Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) over to kursuscentre ét i Birkerød, og ét i Lunde på Sydfyn. Lunde Kursuscenter bliver primært brugt til efteruddannelseskurser, og da forskellige omstændigheder har gjort, at der er ledige uger hen over året, vil KUC gerne opfordre til, at vi bruger Lunde Kursuscenter. Lunde Kursuscenter ligger på det smukke Sydfyn ca. 10 km. fra Svendborg. Der er gode togforbindelser med Odense-Svendborgbanen. Kursuscentret råder over 46 enkeltværelser alle med bad og toilet. Hør om priser og ledige uger hos kursuscenteret på telefon Mobiltelefoner Forsøgsordningen i Møgelkær og Søbysøgård, hvor de indsatte har haft en mobiltelefon med eget simkort fastlænket på deres celle, er forløbet rigtig godt. Justitsministeren har nu besluttet at udvide ordningen, så den kommer til at indbefatte alle de åbne fængsler. Af økonomiske grunde vil ordningen dog blive indført i to tempi, med Kragskovhede, Jyderup og Midtjylland i år og resten af de åbne fængsler i begyndelsen af næste år. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

6 Siden sidst Musiktribune og udendørs skakspil er nogle af mulighederne på udeområdet i Ringe, der stod færdigt i sommeren Nyt udeområde i Ringe får fine karakterer For halvandet år siden blev udeområdet i det lukkede Statsfængsel i Ringe revitaliseret. Nu viser en rapport, at det attraktive udeområde får flere indsatte til at komme udenfor. Det giver også en bedre stemning med mindre uvenskab og vold, fordi motion og samvær fordrer en god og konstruktiv kontakt mellem medarbejdere og indsatte. Med økonomiske midler fra Egmont Fonden er udeområdet forvandlet fra en græsplæne på størrelse med to fodboldbaner til en oase af planter, høje træer og mulighed for forskellige former for idræt kombineret med stille pletter, hvor man kan være i ro og fred. Evalueringen, der er lavet af kultursociolog Benny Schytte, viser, at man godt kan bevare en høj grad af sikkerhed og samtidig skabe et rigt udeliv med mange tilbud for både medarbejdere og indsatte. Fængsels-museum i cyberspace Siden Statsfængslet i Horsens lukkede i 2006, har Horsens Museum arbejdet for at formidle fængslets historie. Det er nu blevet til det virtuelle fængsel Fængslet 2.0, og via hjemmesiden kan man nu selv gå på virtuelt besøg i det nedlagte statsfængsel. På hjemmesiden kan man bl.a. se fotografier og filmstumper og læse og høre fortællinger om fængslet og fangerne. Rettelse garantien udvides indsatte med børn It får nye lokaler I sidste nummer viste vi på side Behandlingsgarantien er blevet ud- Materiale om forældregrupper kan En del af direktoratets It-kontor flyt- 15 et billede af en reol produceret videt til at omfatte alle afsonere findes på Kriminalforsorgens intra- ter ud af Strandgade 100 og til byg- til Landbrugsmuseet på Gl. Estrup også de korttidsdømte og vare- net under Indsatte og klienter. Ma- ningen i nr. 108 inden sommerferien. Herregaard. Reolen er ikke, som vi tægtsarrestanterne. Behandlingsga- terialet er især til de børneansvarlige skrev, produceret i Møgelkær, men rantien betyder, at den indsatte skal i fængsler og arresthuse men alle derimod i Statsfængslet på Krag- have et tilbud om behandling, inden er velkomne til at kigge og lade sig skovhede. for 14 dage efter at han har bedt om inspirere. Redaktionen beklager fejlen. det. Materialet er lavet af Rikke Betak fra Pensionen Engelsborg og Janne Jakobsen fra Institut for Menneskerettigheder. 6 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

7 Nyt personalehus i Nyborg Ny departementschef i Justitsministeriet Gamle og nye medarbejdere samlet til reception i Nyborgs nye personalehus i marts. Anne Kristine Axelsson tiltrådte som ny departementschef i Justitsministeriet den 1. april Anne Kristine Axelsson, der i 1994 blev juridisk kandidat fra Århus Universitet, kommer fra en stilling som afdelingschef i Justitsministeriet og har tidligere bl.a. været kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet. Anne Kristine Axelsson er 42 år og har tre børn i alderen 5, 11 og 13 år. Vindmølle-aftale underskrives I april underskrev Kriminalforsorgen en aftale med selskabet European Wind Investment A/S om opstilling af vindmøller på Statsfængslet ved Sdr. Ommes jord. I alt ni selskaber havde budt på opgaven. Fængslet vil arbejde på, at de indsatte kan indgå i arbejdet med at opstille og drive de omkring 10 møller, som tilsammen skal producere nok elektricitet til at dække husstandes årlige forbrug. I 2008 brændte det gamle personalehus ved Statsfængslet i Nyborg ned til grunden. Men i dag står et funklende nyt hus klar til brug. Det nye hus byder på overnatningsrum og tekøkken for personalet, motionsrum og et stort lyst fællesrum men ikke kun til glæde for nuværende og tidligere ansatte ved fængslet. Med en placering i smukke omgivelser og midt i landet håber statsfængslet, at udefrakommende i fremtiden vil bruge de gode faciliteter til møder og arrangementer. Noget, ikke mindst Kriminalforsorgens egne tjenestesteder vil kunne få glæde af. William Rentzmann klipper det røde bånd over og erklærer Statsfængslet Nyborgs nye personalehus for åbent. Peberspray og personsøg Ordningen med brug af peberspray er nu vedtaget og træder i kraft den 1. juni. Betjentene skal ikke gå rundt med pebersprayen på sig, men skal hente den et centralt sted, når de skønner, at der kan blive brug for den. Samtidig bliver det nu tilladt at bruge hunde til at undersøge besøgende og indsatte for narkotika noget, der allerede praktiseres i Norge og Sverige. Ved samme lejlighed gives der officielt hjemmel til, at Kriminalforsorgen kan lave ransagninger efter narkotika og andre ulovlige effekter i både fængsler og arresthuse kr. står der på den store check, som gik til Egedal Kommune for deres indsats mod digital mobning. Kriminalforsorgen på Den kriminalpræventive dag I slutningen af marts holdt Det Kriminalpræventive Råd Institut for Menneskerettigheder var en af de fem nominerede til prisen for deres projekt for børn af fængslede, Den kriminalpræventive dag i Esbjerg Musikhus. Kriminalforsorgen deltog med en workshop om God herunder projektet om børneansvarlige, som for øjeblikket kører i to arresthuse og to fængsler. Løsladelse og var medarrangør af en anden workshop om ungesamråd. Det blev dog Egedal Kommune, der løb af med prisen På dagen uddeltes også Den Kriminalpræventive Pris. for et projekt om forebyggelse af digital mobning. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

8 I varetægt I varetægt Bag de tunge døre i landets 37 arresthuse sidder omkring 1400 mennesker i varetægt. De venter på den dom, som skal afgøre, hvor og hvordan de skal tilbringe de næste måneder eller år af deres liv. For de fleste er det en tid fuld af stress og uro. Vi retter spotlyset mod arresthusene og følger det vanskelige arbejde med at få hverdagen her til at løbe trygt og meningsfuldt rundt.

9 Tekst Via Christensen Varetægt er en straf, før man er dømt I Danmark varetægtsfængsler vi flere og i længere tid, end man gør i andre lande. Det stiller høje krav til, hvordan Kriminalforsorgen behandler de varetægtsfængslede. Og det vi kan blive meget bedre til, mener tidligere fængselsinspektør Ole Hansen. Vi varetægtsfængsler for mange og i for lang tid, synes Ole Hansen, mangeårig fængselsinspektør på både Vridsløselille og Københavns Fængsler. Problemet er, at de varetægtsfængslede ofte har langt dårligere vilkår end afsonere i fængslerne. De har langt mindre omgang med andre indsatte og dårligere mulighed for at holde kontakt med deres pårørende. Et varetægtsophold er et stort indgreb i et menneskes liv, og vi kan slet ikke sætte os ind i, hvor ydmygende det er. Man skal bede om alting, selv om at få lov at gå ud at tisse. Vi bør spørge os selv, om vi i Kriminalforsorgen har været gode nok til at fortælle omverden ikke mindst politiet, anklagemyndigheden og domstolene hvor barsk et varetægtsophold er, siger Ole Hansen. Ikke mindst ser han den udstrakte brug af brev- og besøgskontrol som et stort problem. Det er selvfølgelig værre at være isoleret, men brev- og besøgskontrol er et stort indgreb. Politiet læser al din 100 private post, og alle dine besøg bliver over våget af en betjent. Det kommer til at virke som en straf før man overhovedet er dømt, siger Ole Hansen, der gennem hele sin karriere i Kriminalforsorgen har kæmpet imod, at man satte så mange i varetægt, og at så mange sad i isolation. Det sidste er lykkedes, for i dag sidder langt færre indsatte i isolation end tidligere. Til gengæld er mange flere indsatte så underlagt brev- og besøgskontrol. Når man sidder i fængsel, har man ret til fire timers besøg om ugen, man kan skrive alle de breve, man har lyst til, og man kan selv bestemme, om man vil opholde sig i fællesskab med andre indsatte. Det er noget helt andet end at sidde i varetægt. Der er ingen sammenhæng! siger Ole Hansen. Fangerne ud af cellerne eller arbejdet ind! Det er også et stort problem, at mange simpelthen ikke har noget at tage sig til i arresten, men sidder store dele af døgnet på cellen, mener Ole Hansen. Varetægtsfængslede har ikke arbejdspligt som afsonere har det i fængslerne, men til gengæld har de ret til arbejde. Hvis arresthuset så ikke kan skaffe arbejde, får de indsatte i stedet udbetalt et beløb. Men de sidder stadig og kukkelurer på cellen. Hvis de derimod havde pligt til at arbejde, ville Kriminalforsorgen være tvunget til at finde dem noget at lave og dermed give dem et mere meningsfuldt ophold. Det er for resten også meget nemmere at gå ind og tale med en, der sidder og laver dimser på cellen, end med en, der ser fjernsyn, siger Ole Hansen. Ole Hansen er forhenværende fængselsinspektør, først ved Statsfængslet i Vridsløselille og siden ved Københavns Fængsler, og har også været sikkerhedschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I dag er han pensioneret, men fungerer stadig som konsulent og sidder i en række bestyrelser, bl.a. for Café Exit. 40 Varetægtsarrestanter i % af samlet antal indsatte Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde Nordisk statistik Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

10 I varetægt Et godt samarbejde på trods Forholdet til de lokale politibetjente står sin prøve, når personalet i arresthusene må henvise varetægtsfængslede til en anden landsdel, men frustrationerne over pladsmanglen er ikke gået ud over det tætte samarbejde med politiet. Fra sit kontor på politistationen i Roskilde kan leder af efterforskningen ved Midt- og Vestsjællands politi, Klaus Munk, se over til det lokale arresthus. Men som i mange andre af landets politikredse er arresthuset så fyldt, at Klaus Munk og hans kollegaer ofte må køre til et arresthus i en anden politikreds, når en arrestant bliver varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør. Det betyder jo, at vi må bruge en masse tid på landevejene. Det er da frygtelig irriterende, at vi må køre til både Fyn og Jylland, for vi ville hellere bruge tiden på at efterforske, siger Klaus Munk og påpeger, at det ikke kun handler om transporten af arrestanten til og fra arresthuset. Under en varetægtsfængsling besøger betjentene typisk den fængslede flere gange, hvilket forårsager endnu mere rejseaktivitet. Svær kabale I de første måneder af 2011 har landets arresthuse haft et gennemsnitligt belæg på over 100 procent, hvilket helt konkret betyder, at arrestanter må bo i be- 10 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

11 Tekst Jari Kickbusch Foto Ricky Molloy Belægget i arresthusene xxxxxxxxantallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse er historisk højt. Det skyldes, at flere personer bliver varetægtsfængslet, men også at disse personer typisk sidder i varetægt i længere tid.xxxxxxxx Gennemsnitligt belæg 2006 til : 94,2 % 2007: 85,8 % 2008: 93,3 % 2009: 94,3 % 2010: 97,3 % 2011: 1,0 % Kampen mod det høje belæg Det høje belæg i fængsler og arresthuse er en af Kriminalforsorgens største udfordringer. Det fastslår rapporten Analyse af Kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov, som i øjeblikket bliver studeret flittigt i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Sikkerhedschef Michael Gjørup hæfter sig især ved et af rapportens forslag, som handler om at konvertere nogle åbne fængselspladser til lukkede. Det håber han i sidste ende vil kunne give mere plads i arresthusene. søgsrum, lægeværelser, bibliotekslokaler og værksteder. Det bekymrer Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup, og ikke kun fordi man derved er nødsaget til gå på kompromis med sikkerheden: Det slider også på vores personale, som hver gang telefon ringer tænker Åh nej, nu ringer politiet. Så skal vi til at ringe rundt og finde ud af, hvem der har plads. Det er ikke særlig sjovt for personalet i et arresthus på Sjælland at skulle henvise til Fyn, og når jeg taler med dem ude i arresthusene, så siger de, at det Det er ikke ualmindeligt, at politiet må køre til en anden landsdel med de varetægtsfængslede. er en af de ting, der virkelig rider dem som en mare, siger han og tilføjer, at der i øjeblikket er et stigende antal store sager med mange varetægtsfængslede, som skal adskilles under fængslingen, hvilket gør det endnu sværere at få belægskabalen til at gå op. Et stærkt samarbejde Det er imidlertid ikke kun problemet med at finde plads, som politiet mærker i samarbejdet med arresthusene. I det lokale arresthus kender Klaus Munk og kollegerne en stor del af personalet, hvilket får tingene til at glide lettere, når de skal arrangere besøg, hvis en varetægtsfængslet sidder på særlige vilkår, eller hvis der bliver smuglet effekter som f.eks. mobiltelefoner ind. Det er lettere at have et tæt samarbejde i nærmiljøet end med institutioner, hvor man ikke kender nogen. Altså, det er klart, at jeg ikke har noget lokalt kendskab til et arresthus i Svendborg På det lokale arresthus drøner vi jo også over og hjælper, hvis der er ballade, så dem kender vi, siger han, men påpeger, at han oplever et meget professionelt personale overalt i Kriminalforsorgen, og alle parter er gode til at klare pladsproblemerne i en god tone. Helt grundlæggende er det et positivt problem, vi står over for. Vi fanger, fremstiller og får fængslet langt flere forbrydere, end vi gjorde tidligere, og det skaber høje belæg i institutionerne. Det er jo ikke Kriminalforsorgens skyld Medarbejderne i Kriminalforsorgen kan godt se, at det er åndssvagt at køre en fange fra Roskilde til Fyn. Alle kan godt se, at det er skidt, det her, så man gør virkelig, hvad man kan for at få det til at hænge sammen, siger han og bliver suppleret af Michael Gjørup: Der er ingen tvivl om, at alle parter strækker sig langt, og det også vores opfattelse, at vi har et kanon samarbejde. Det er jo frustrerende for alle parter, siger han. Det er ikke sjovt for arresthusets personale, når de gang på gang må henvise politiet til arresthuse, som ligger hundredvis af kilometer væk. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

12 I varetægt Døgnrapporten i øst og vest Fra Danmarks største arresthus midt i København til et af de mindste, tæt ved Ringkøbing Fjord. Omkring 6000 årlige indsættelser det ene sted, 200 det andet. Få minutters eller flere måneders kontakt med de indsatte. To dele af det samme system, men med en vidt forskellig hverdag for dem, der bemander grænsen mellem inde og ude. Trine smistrup En ordentlig tone er afgørende for hverdagen i arresthuset, siger fængselsbetjent Kurt Kristensen, Arresthuset i Ringkøbing. Skranken på Vestre Fængsel Pia Backman og Pia Pedersen er på dobbeltvagt ved skranken. Ved bordet bagved er overvagtmester Bjarne Hjort blevet afløst af Bo Fischer. Inde ved siden af holder to fængselsbetjente øje med en væg af overvågningsskærme. Det er her, de fleste møder Københavns Fængsler. Den Centrale Afdeling, DCA, sidder ved skranken, kører transporterne og har overblikket over, hvem der er hvor. 13:45 Mand, født 1989, bringes tilbage af politiet efter domsafsigelse. Han læner sig op ad skranken og prøver at se kæk ud. Pia Backman skæver til papiret fra Retten i Glostrup. To år og seks måneder. De ved godt, at der er forskel på os og politiet. De kan svine politiet til og så går gassen af ballonen her. Man når lige at forberede sig på ballade, og så sker der ingenting. Men når de har fået en hård dom, kan øjnene godt være lidt blanke. 14:01 Kvinde, født 1976 i Ghana, bringes tilbage fra afhøring. Overtrædelse af indrejseforbud. Hun skal bare tilbage til den rigtige celle. Lige nu er der 413 mænd og 36 kvinder i arresthuset, og det kræver overblik. 14:22 Mand, født 1986, overflyttes fra Næstved arresthus pga. disciplinære problemer. Modtagelsesholdet henter den store, tatoverede fyr fra skranken. Han skal kropsvisiteres, og hans ting gås igennem og registreres. Fængselsbetjentene spørger: Vil du købe 20 Prince? butikken kommer ikke før på torsdag. Bjarne Hjort: Vi gider ikke have konflikter på grund af de basale behov. Hvis de ryger, tilbyder vi dem at købe cigaretter. Hvis de er sultne, har vi lidt mad og drikke. Og så får de tandpasta, barberskum og den slags de kan ikke få deres egne sager med, for vi vil have styr på det. 14:55 Mand, født 1988, indsættes, mistænkt for narkohandel. Den unge mand hænger med hovedet på bænken foran skranken. Han er blevet anholdt i forbindelse med politiets bandeindsats på Nørrebro. Modtagelsesholdet går i gang igen: Hvis du lige tømmer lommerne og hænger jakken dér... Som regel går det hele stille og roligt der er måske problemer med én ud af 25. Det er jo almindelig pædagogik, at hvis man taler ordentligt til dem, taler de også ordentligt tilbage. 15:00 Planen for morgendagens kørsel er færdig. Pia Pedersen gør papirerne klar til at blive faxet omkring. På en almindelig dag kan vi godt have 70 transporter rundt til retsmøder, tandlægebesøg eller andre arresthuse, hvor folk er anbragt. Især nu med overbelægning bruger vi rigtig mange kræfter på det. 15:45 Mand, født 1987, bringes tilbage fra retsmøde. 15:55 Mand, født 1990, bringes tilbage fra retsmøde. Der er 14 celler tilbage til resten af døgnet. Bo Fischer slås for at finde folk til en nattevagt på sygehuset. 16:28 Midaldrende kvinde, født i Rumænien, indsættes efter forhør. Kvinden opgiver sit navn, men forstår hverken birthday eller Geburtstag. Hun ser træt og grå ud. Hendes ting er i en sort plasticsæk og en krøllet Ikea-pose. Nu er hun tilbageholdt i tre gange 24 timer. 12 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

13 Tekst Trine Smistrup Foto Ricky Molloy Et stort team holder overblikket ved skranken i Københavns Fængsler, Danmarks største arresthus. 16:45 Kvinde, født 1987 på Philippinerne, ankommer fra Hillerød Arresthus. Kvinden er gravid i sjette måned og bliver flyttet for at være tættere på sygeafdelingen. Eller skal hun sendes til Philippinerne? Hun græder og spørger, hvad der skal ske med hende, men personalet ved det ikke. Hun må spørge til morgenmaden, siger de. 16:57 Mand, født 1988, indsættes efter grundlovsforhør, anklaget for røveri. Modtagelsesholdet afhenter. Har du været her før? Nej. Nå, men først skal vi altså visitere dig. Er der nogen numre, du skal have ud af telefonen, før vi tager den? Nej, jeg kan min fars og mors nummer udenad. Man kommer let til at tage for givet, at de har været her før. Det gælder jo sådan noget som 80 procent af dem. 18:24 To indsatte skal løslades til udvisning til Rumænien og hentes af lufthavnspolitiet. Der bliver ro i skranken. Madpakkerne er spist, endnu en kande kaffe sat over. En rolig dag endnu da. Måske er der celler nok ellers må der redes op i besøgsafdelingen, til folk kan blive flyttet rundt i morgen. Det er aldrig til at vide Vagten i Ringkøbing Arresthus I Ringkøbing Arresthus er vagten også køkken, opholdsstue og overvågningscentral. Fra det lange skrivebord klarer overvagtmester Charlotte Schmidt og fængselsbetjent Kurt Kristensen alle opgaverne på denne 24-timersvagt fra medicinuddeling til kundekontakt. Som regel vil arrestforvarer Niels Hvorslev være i kontoret inde bagved, men han har ferie. Altså ikke mere, end at han dukker op i civil sidst på formiddagen. 11:20 Snakke med gangmanden Kurt Kristensen tager en snak med gangmanden, mens frokosten stilles frem. Frikadeller med rissalat, mælk at drikke. Der er godt fyldt op for tiden. 18 indsatte til de 16 celler mange har fået dom og burde komme videre til et fængsel, men der er ingen pladser. Den seneste indsættelse var i går, og vedkommende er lige nu til afhøring. Charlotte Schmidt: Vi må være smidige for at klare overbelægningen. Men det er vi så, i stedet for at gøre det til et problem. 11:30 Låse op til frokost De indsatte dukker op fra værkstederne for at tage maden med ind på cellen. Kurt Kristensen åbner til Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

14 I varetægt...døgnrapporten i øst og vest De fleste har det jo i sig at opføre sig ordentligt, er udgangspunktet for arrestforvarer Niels Hvorslev, Ringkøbing. Trine smistrup De indsatte ved godt, at der er forskel på os og politiet. Her går gassen som regel af ballonen, siger Pia Backman ved skranken på Københavns Fængsler. dem, der ikke har været på arbejde. Nu skal der være en times madro. Der er som regel ro og fred, og hvis nogen vil provokere, får de lov at vente og hente mad til sidst, når alle andre er væk. Det bliver de jo hurtigt trætte af. 11:35 Hjælpe en indsat med at forstå et brev. Kurt, jeg skal lige vise dig noget. En indsat beder om hjælp det er anklageskriftet, der er svært at forstå. På vej ned ad trappen passerer Kurt Kristensen de sidste to, der har hentet frokost. Han behøver ikke gå efter for at låse bag dem de smækker selv efter sig. 11:45 Ringe til en kunde i produktionen Der er sket en fejl med en regning, og Charlotte Schmidt ringer kunden op for at forklare, hvorfor der kommer en kreditnota. Vi stoler meget på de indsatte i produktionen i hvert fald til det modsatte bliver bevist. Men her er der altså opgivet et forkert antal varer, så nu skal jeg orientere kunden og checke fangens løn. Vi går meget op i arbejdsdriften her i huset, og alle ansatte er med til at skaffe opgaver. Arbejdet betyder også, at vi bruger rigtig meget tid inde hos fangerne, og det er vores bedste værnemiddel. 12:30 Låse op efter frokost Arbejdet kalder. Der pakkes sparegrise og samles beslag til nedløbsrør. De indsatte kan tjene kr. om ugen til stort og småt. Arresthuset tjener også på det, men det er ikke hovedpointen, synes Niels Hvorslev: Driften er nøglen til rigtig meget godt. Mange af dem har jo aldrig prøvet at have et arbejde, så de får lidt fornemmelse af, at de kan klare det. Og jo mere arbejde, jo mere får vi snakket med de indsatte. 12:37 Kontrollere uventet gæst Politiet kommer med en gæst søsteren til en indsat, der har besøgskontrol. Der visiteres, og Charlotte Schmidt får fat på den indsatte i værkstedet. Før var politistationen her i huset døgnet rundt, men efter politireformen er kontakten ikke så tæt, og de glemmer måske at give besked om sådan et besøg. Det er synd for den indsatte bare det, at hun sikkert gerne ville have gjort sig i stand, når hun nu fik gæster. 13:00 Lukke præsten ind 13:10 Lukke to advokater ind 13:34 Lukke bibliotekaren ind 14:10 Sætte tonen Charlotte Schmidt hæver stemmen en smule og fortæller et par indsatte, hvordan man kommunikerer på civiliseret vis. Niels Hvorslev: Vi vil have en ordentlig tone, hvor man taler pænt og siger tak for hjælpen, når nogen har gjort noget for én. Personalet giver også hinanden hånden og smiler, når de møder. Vi accepterer ikke, at en fange er tvær i mere end 14 dage så får han en pædagogisk korrigerende samtale med mig. Men tonen og reglerne breder sig efterhånden af sig selv derinde. Mange af dem har det jo i sig at opføre sig ordentligt. 15:05 Tage mod besked fra politiet Den kvinde, der blev indsat i går, er efter afhøring flyttet til arresthuset i Herning, lyder beskeden. Det letter lidt på overbelægningen. Denne indsatte blev et kort bekendtskab. 14 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

15 Tekst Lars Erik Siegumfelt Foto Via Christensen Et puslespil Som at lægge et puslespil, hvor motivet hele tiden ændrer sig. Nogenlunde sådan beskriver sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Michael Gjørup den daglige udfordring med at placere arresterede rocker- eller bandemedlemmer i landets arresthuse. Der skal en tre-fire meter lang tavle med farvede brikker til for at kunne overskue, hvilke bandegrupperinger der sidder i hvilket arresthus. I skrivende stund har politiet registreret ikke mindre end 112 forskellige rockerklubber og bandegrupperinger, og hvem der er i krig eller måske i krig med hinanden, er et meget komplekst billede, der hele tiden ændrer sig. Man skal have tungen lige i munden. Det er jo vores ansvar, at konflikterne ude i samfundet ikke fortsætter i vores arresthuse og fængsler. Det kan af og til godt give lidt sved på panden, siger Michael Gjørup. Oplysningerne om, hvilke alliancer der fungerer, og hvilke enkeltpersoner der kan være i stue sammen, får Kriminalforsorgen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, også kaldet NEC. Siden bandekonflikten for alvor begyndte med et banderelateret drab i Tingbjerg i 2008, har Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed haft et tæt samarbejde med politiet. Den viden, vi har om banderne, prøver vi at formidle videre til arresthusene, men når politiet kommer med en arrestant, er det arresthusene selv, der ofte skal undersøge, om vedkommende har et bandetilhørsforhold, og i så fald til hvilken bande. Vi er selvfølgelig klar til at hjælpe med den viden, vi har, forklarer Michael Gjørup. Når vi ikke har nogen fleksibilitet i vores system, giver det selvfølgelig en ekstra udfordring. Dels er der problemet med transporter, hvor de indsatte ofte komme til at sidde i et arresthus langt fra den efterforskende politikreds, og dels er der hensynet til såkaldte almindelige indsatte i arresterne. En af de helt store udfordringer er at sørge for, at banderne ikke fylder mere end nødvendigt i arresthusenes forskellige måder at få en hverdag til at fungere på, forklarer Michael Gjørup. På spørgsmålet om, hvad der skal til for at løse op for den nuværende situation, har Michael Gjørup et klart svar. Bander må holde op med at bekrige hinanden, og vi skal have mere luft i vores system, men jeg ved jo godt, at så enkelt er det ikke. Intet albuerum Det ekstremt høje belæg, der i lang tid har belastet både arresthuse og fængsler, gør det ekstra svært at få puslespillet til at falde på plads. Overalt i landet har der længe været fulde huse. F.eks. har de sjællandske arresthuse haft 100 % belæg siden nytår. Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael Gjørup sætter endnu en brik på plads i det store puslespil om, hvor banderelaterede indsatte skal anbringes. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

16 I varetægt De psykisk syge i Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen er ansvarlig for indberetningsordningen for overførsler til psykiatrien. Arresthuse og fængsler skal hver måned udfylde et elektronisk skema, også selv om ingen indsatte venter på en plads i psykiatrien. Screening af psykisk syge Et projekt under Kriminalforsorgen skal udvikle et screeningsværktøj til hurtigere og nemmere at spotte psykisk syge blandt de indsatte. Værktøjet kan f.eks. være forskellige spørgsmål, som sygeplejersker kan stille de indsatte. Projektet, som foregår i Københavns Fængsler, er finansieret af satspuljemidlerne. Projektet forventes at vare indtil marts 2012, hvorefter der skal udarbejdes en rapport om resultaterne. En indsat går rundt og siger til de andre indsatte, at de har brug for våben, så de kan forsvare sig mod noget udefra. En anden indsat er sikker på, at personalet har været inde i hans celle om natten og har efterladt et par gummistøvler! De to eksempler er fortalt af arrestforvarer i Arresthuset i Nykøbing Mors Hans Peter Geip. De to indsatte var skizofrene, og Hans Peter Geip mener, det er helt forkert, at de sidder varetægtsfængslet i arresthuse. Vi får indsatte, som vi finder ud af, har fået en behandlingsdom i en anden verserende sag. Vi fik f.eks. en skizofren ind, som var i behandling af sin egen læge. Når vi lukker skizofrene ind i et rum på syv til otte kvadratmeter, risikerer vi, at deres sygdom blusser op, og at de får det meget dårligt, siger Hans Peter Geip. Han advarer om, at det kan få katastrofale følger, hvis mennesker med en psykose sidder varetægtsfængslet. Det kan være livsfarligt, fordi de kan fantasere om de mærkeligste ting og ikke ved, hvad de selv gør. Vi oplever også, at de andre indsatte kan blive hunderædde, når en indsat går rundt og siger mærkelige ting, siger han. For syg til cellen Presset på psykiatrien mærkes også i landets arrester. Arrestforvarere advarer om, at det kan gå galt, når skizofrene og andre psykotiske mennesker sidder varetægtsfængslet. Kriminalforsorgen har forbedret indberetningssystemet, som skal kortlægge problemets omfang og dermed gøre noget ved det. Ikke usædvanligt Hans Peter Geip og personalet forsøger i samarbejde med arresthuslægen at få en varetægtsfængslet flyttet, når der er mistanke om, at han har en psykotisk lidelse. Det er dog ofte svært. I et tilfælde fik vi en indsat indlagt; fire dage efter kom han tilbage, selv om en mentalundersøgelse fra en tidligere sag viste, at han var skizofren, siger Hans Peter Geip, som siger, at det ikke er usædvanligt, at personer med skizofreni eller en anden psykotisk lidelse sidder i arresthuset i tre til fire måneder. I et andet tilfælde sad en anden indsat varetægtsfængslet i arresten fem måneder, på trods af at en mentalundersøgelse havde fundet hende uegnet til fængselsstraf. Hun fik en behandlingsdom, men blev alligevel derefter sendt tilbage til arresthuset i Nykøbing Mors, hvor hun sad i 36 dage, inden hun blev overført til en psykiatrisk afdeling. Også arrestforvarer i Arresthuset i Odense Frits Christensen mener, det er et stort problem at psykotiske f.eks. skizofrene varetægtsfængsles. Vi oplever det som et stigende problem, at antallet af psykisk ustabile indsatte er steget i de seneste år. Det er ikke sikkert, at de alle har en diagnose, men mange af dem har papirer på, at de er syge men vi skal tage dem alligevel. Det grundlæggende problem er, at der ikke er sengepladser nok i psykiatrien, mens vi altid skal have plads, selv om det betyder, at vi må sætte to indsatte ind i en celle på otte kvadratmeter, siger Frits Christensen. Han mener, det går ud over personalet og de andre indsatte. Det er belastende for personalet, fordi de ved, at det værste, man kan gøre ved en psykotisk, er at låse ham inde og det er det, vi gør det meste af tiden. 16 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

17 Tekst Johan Rasmussen Illustration Kresten Ivar Samtidig betyder det også, at der bliver mindre tid til de andre indsatte, og der opstår flere konflikter, siger Frits Christensen. Kan ikke undgås helt I august sidste år etablerede Kriminalforsorgen en ny indberetningsordning om overførsler til psykiatrien. Hver måned skal arresthusene og fængslerne via et elektronisk skema indberette, om de har indsatte, som venter på at blive overført til en psykiatrisk afdeling, og hvor længe de har ventet. På den måde bliver det muligt at få en konkret viden om problemets omfang. Vi hører fra personalet i arresthusene, at de indsatte bliver mere og mere belastede, og det er formentligt rigtigt, men det er ikke sikkert, de er psykotiske og skal være på en psykiatrisk afdeling, siger souschef i Straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen Tove Brøchner. Indberetningsordningen og den viden, Kriminalforsorgen indhenter, skal være med til at begrænse antallet af psykotiske indsatte i arresthusene og nedbringe ventetiden til de psykiatriske afdelinger. Det er illusorisk at tro, at vi kan undgå, at der er en ventetid til de psykiatriske afdelinger, men vi skal gøre, hvad vi kan for at nedbringe ventetiden, siger hun. Kriminalforsorgen har holdt møder med Region Hovedstaden for at få gjort noget ved problemet, og på baggrund af tallene fra indberetningerne skal det vurderes, om der også er behov for at holde møder med landets andre regioner. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

18 I varetægt Den ideelle indsættelse Uanset om man har begået en forbrydelse eller er uskyldig, kan det være en traumatisk oplevelse fra det ene øjeblik til det andet at være ude af kontakt med familie, job og hverdag. Det kan føre til utryghed og voldsom adfærd. Her giver overvagtmester Steffen Vang Jørgensen og uddannelseskonsulent Bettina Strube nogle gode råd til, hvordan Kriminalforsorgen kan skabe tryghed og sikkerhed i indsættelsessituationen. Det første møde Tag hånd om det akutte Det første møde med arresthuset betyder meget for, hvordan opholdet i arresten bliver. Vær professionel på en venlig måde. Forklar, hvad der skal ske. Arrestforvareren kom og gav hånden og præsenterede sig det var rigtig godt Christian, indsat i Ringsted Arrest Indsættelsessamtalen Selve indsættelsessamtalen, hvor man taler om, hvordan opholdet i arresten skal foregå, tager man normalt først efter nogle timer eller den følgende dag, når den indsatte er faldet lidt til ro. Her følger man Klientsystemet faneblad for faneblad, fra oplysninger om adresse til misbrug. Man spørger også til økonomiske forpligtelser som husleje, der skal betales. Og man fortæller om mulighederne for forbehandling til narko- eller Medicin og misbrug alkoholafvænning og om behandlingsgarantien. Det er en god ide at give en rundvisning i arresten, hvor den indsatte ser toiletter og baderum, får vist klokken, hvor han kan tilkalde personale, og får et eksemplar af husordenen. Når folk lige kommer ind, kan de ikke rumme alle de informationer. Vent, til folk er faldet lidt ned Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen, Ringsted Arrest Når et menneske er blevet varetægtsfængslet, kan der være helt akutte ting, der skal tages hånd om. Spørg den indsatte, om der er pårørende, der skal kontaktes? Er der en arbejdsgiver, der venter på, at den indsatte møder på arbejde? Er der husdyr, der skal passes, eller måske børn, der er alene hjemme? Er lejligheden låst? Kontakt politiet og de sociale myndigheder, som tager sig af at få disse ting på plads. Hvis en indsat hellere vil stå op under samtalen, så lad være med at bruge energi på at få ham til at sætte sig ned. Han skal nok sætte sig ned af sig selv senere Uddannelseskonsulent Bettina Strube, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Spørg den indsatte, om han eller hun har brug for medicin, f.eks. for astma eller sukkersyge. Hvis det er en narkoman, der er blevet indsat, er der ofte brug for, at vagtlægen kommer og ordinerer metadon. Tag fat i det misbrugscenter, den indsatte er knyttet til, for at få oplysninger om medicin og behandling. Narkomaner er ofte bevidste om deres misbrug og om, hvad de har brug for. Det er alkoholikere ikke derfor skal man være på vagt over for faren for delirium Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen fra Ringsted Arrest Kriminalforsorgen i Frihed hjælper Socialrådgiverne fra Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) kommer jævnligt i arresthusene og kan hjælpe med at løse nogle af de problemer, der opstår, når man bliver varetægtsfængslet. Alle varetægtsfængslede skal have besøg af en socialrådgiver fra KiF inden for de første to uger efter indsættelsen. Socialrådgiveren kan f.eks. hjælpe med at skabe kontakt til den indsattes socialforvaltning, arbejdsplads eller familie. Danmarks største arresthus, Københavns Fængsler, har sine egne socialrådgivere ansat. 18 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

19 Tekst Via Christensen Tekst Via Christensen Frustration Den indsatte er ofte meget ulykkelig, når han kommer ind i arresten. Måske er dette det første møde med fængselssystemet. Måske er der sket noget voldsomt kort tid forinden. Mange trænger til en cigaret, så hav nogle liggende. Nogle er sultne, så sørg for, at der er lidt mad, de kan få. Krise og selvmord En stor del af den ideelle indsættelse handler om at lytte og om at kunne sætte sig ind i forskellige situationer. Bagved en opskruet indsat er der ofte en blød dreng, som måske er skræmt Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen fra Ringsted Arrest Mennesker der varetægtsfængsles, er ofte i en situation, der kan udvikle sig til en krise, og en krisetilstand kan i værste fald udløse psykoser eller depressive tilstande, der kan føre til selvmord. Ideelt bør politiet informere om, om den indsatte f.eks. tidligere har været indlagt på retspsykiatrisk afdeling, så arresthuspersonalet ved, at de skal være på vagt. I virkeligheden sker det ikke altid, og så er det vigtigt, at man selv støtter sig til sin egen viden om, hvordan man møder mennesker i krise. Kriminalforsorgen Se på det enkelte individ. Hvad har han været udsat for, hvad har han behov for, og hvordan kan jeg som fængselsbetjent gøre noget? Udlændinge Uddannelseskonsulent Bettina Strube, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Udlændinge, der ikke kender det danske retssystem, er ofte bange, fordi de kender til meget ubehagelige fængselsforhold fra deres eget land. Politiet kan stille en tolk til rådighed, men sommetider er der måske andre indsatte i arresten, der kan tolke. Hvis det er umuligt at kommunikere, kan det måske hjælpe at prøve at tegne, hvad der skal ske. Et smil og et rart toneleje sender et signal til den indsatte om, at tingene nok skal løse sig. Husk også Kriminalforsorgens informationspjece om anholdelse og varetægtsfængsling. Den kan hentes på og findes på 20 forskellige sprog. Med tegnsprog og tolk Når morgentoget ruller over grænsen ved Padborg, anholder politiet rejsende, som ikke har indrejsetilladelse til Danmark. Ofte har de har rejst langt fra Balkan eller helt fra Afghanistan, og mange har hele familien med. Nogle har været længe på flugt, og nogle har måske været udsat for vold, drab eller forfølgelse. De kan ikke tale dansk, og i mange tilfælde heller ikke engelsk. Mange af dem bliver indsat i Arresthuset i Åbenrå. Her er der ud over 18 pladser til almindelige varetægtsfanger også en asylafdeling med plads til 10. Det stiller helt særlige krav til personalet i arresten. Mange af de indsatte i vores asylafdeling ved fra hjemlandet, at fængsler er lig med vold og tortur, siger fængselsbetjent John Iversen fra Åbenrå Arrest. Mange er bange, vrede eller ulykkelige, når de kommer, men falder ofte til ro, når de har talt med nogen, der har kunnet forklare dem om forholdene i arresten, og om hvad der skal ske. Vi klarer os ret langt med tegnsprog. Og ofte er der faktisk en anden indsat i arresten, der kan tolke, forklarer John Iversen. Ikke kun i asylafdelingen Ud over udfordringerne med asylafdelingen kender Åbenrå Arrest selvfølgelig ligesom alle andre arresthuse til almindelige indsatte, der ikke kan tale dansk eller engelsk. Hvis vi slet ikke kan snakke med en indsat, må vi vente, til politiet kommer med en tolk. Somme tider har vi også ringet til den pågældendes ambassade, som så har sendt en person over, der kan forklare sammenhængen for den indsatte. Men normalt klarer vi det selv, siger John Iversen. Udlændinge i arresten betyder også andre udfordringer end de rent sproglige. Vi ved ikke, hvad de har med i rygsækken. De kan være eftersøgt af Interpol og potentielt farlige, siger John Iversen, men tilføjer, at det kun er i de færreste tilfælde, at der er problemer med de indsatte f.eks. har de udenlandske indsatte sjældent noget med bandemiljøet at gøre. Vi er gode til at læse folk. Vi kan som regel se, hvis nogen er utryg eller psykisk ustabil. Vi kan også se på folks attitude, om de f.eks. har siddet i fængsel før og oplevet grimme ting, siger John Iversen. har udgivet en grøn og hvid folder med titlen Information om anholdelse og varetægtsfængsling. Her kan varetægtsarrestanter læse om deres rettigheder og pligter. Folderen trykkes på dansk og engelsk, og herudover findes den på en lang række fremmedsprog på Kriminalforsorgens hjemmeside, hvorfra man kan printe den. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni

20 I varetægt Et kulturchok på syv kvadratmeter Det første møde med arresthuset er voldsomt for de fleste. Uanset hvorfor de kommer derind, går der stress og konflikt forud. Måske vold, måske angst, måske indbrud. I hvert fald anholdelse, grundlovsforhør og indsættelse ophidselse, vrede, ærgrelse. Så lukker døren, og man er alene på sine syv kvadratmeter. Hver indsat kommer med sin særlige baggrund og historie. Men der er også mange fælles træk, som de ansatte ved arresthusene kender. Arrestforvareren, sygeplejersken og præsten møder hver sine sider af de varetægtsfængslede og fortæller om, hvad de ser og hører. Arrestforvarer Karsten Vestergaard Arresthuset i Assens Efter et par dage er der ro på For førstegangs-indsatte kan det være et kæmpestort kulturchok pludselig at være låst inde på syv kvadratmeter. De er chokerede efter anholdelse og indsættelse og over pludselig ikke at kunne bestemme noget selv ikke engang, hvad de skal have at spise. Det kræver meget af personalet at være i et arresthus, for de skal være forberedt på lidt af hvert. Vi er altid særligt opmærksomme på de førstegangs-indsatte, især i forhold til om de kan finde på at gøre skade på sig selv. Det kan være svært at vurdere, men så kan vi trække på lægen og den psykiatriske skadestue. De første dage spekulerer de indsatte meget over det, de har efterladt udenfor familien, lejligheden, hunden osv. En del af dem mangler redskaber til at håndtere situationen. De er tabt midtvejs i skolesystemet og har svært ved at se virkeligheden i øjnene. Vi henviser ofte til arresthusets socialrådgiver, som så kan hjælpe med de praktiske ting. Efter et par dage falder den indsatte mere til ro, Michel Svendsgaard 20 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf?

Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf? Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf?

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Husorden P7. Velkommen til afsnit P7. Adfærd og omgangstone. Alkohol og euforiserende stoffer. Aktiviteter. Besøg

Husorden P7. Velkommen til afsnit P7. Adfærd og omgangstone. Alkohol og euforiserende stoffer. Aktiviteter. Besøg Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart Dato: 27. maj 2015 Udarbejdet af: IG/tj Husorden P7 Velkommen til afsnit P7 For at gøre dit ophold i afsnittet så positivt

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere