Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen"

Transkript

1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen Indledning Der var ca. 105 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 55 minutter. Ordstyrer var journalist Kurt Strand.

2 Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 1. maj høringsfristen var oprindelig 10. april, men er blevet forlænget Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses. Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Togenes hastighed Søren Møller, Vordingborg Kan man forestille sig en kombination af Grundløsning 1 og Grundløsning 2? Behøver det være enten det ene eller det andet? Eller kan man tænke sig, at man kører 160 km/t på nogle strækninger og 200 km/t på andre strækninger? I princippet kan man godt forestille sig det. Men i praksis er det ikke hensigtsmæssigt, fordi når togene skal sætte hastigheden op og ned, sætter de meget over styr. Erfaringen viser også, at lokomotivførerne har svært ved at udnytte det, når hastighedsprofilen svinger meget op og ned. I praksis får man ikke meget ud af at have 200 km/t på nogle delstrækninger, hvis man andre steder er nede på 160 km/t. Enten laver vi banen til 200 km/t på nær f.eks. igennem de store byer. Eller også laver vi den til 160 km/t. Ellers giver det ikke nogen mening. Åse Møller, Vordingborg Hvor hurtigt kører togene i dag persontog og godstog? På denne strækning kører der ikke godstog. Hastigheden for godstog ligger omkring 100 km/t. For persontog er hastigheden 160 km/t indtil Vordingborg. På Falster og Lolland er 120 km/t den maksimale hastighed for persontog. Åse Møller, Vordingborg Hvad er forskellen på 160 og 200 km/t? Jeg synes ikke rigtigt det fremgik.

3 Man sætter hastigheden op for persontogene for at få kortere rejsetider. Godstogene vil ikke køre hurtigere, uanset om det bliver 160 eller 200 km/t. De kører 100 eller allerhøjst 120 km/t. Storstrømsbroen Henrik Skora, Gåbense Vi er nogle stykker, som bor på Falstersiden og kører hver dag til Vordingborg. Vi kan forstå, at man lukker broen et par år. Ligger det i jeres regi? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Vi lukker banen fra Masnedø og sydpå nogle måneder i de år, vi skal lave anlæg hovedsageligt fordi vi skal arbejde på Masnedø. Vejdelen bliver behandlet af Vejdirektoratet, som er i gang med at overveje, hvordan man vil forny vejdelen af Storstrømsbroen. Så dét, du har læst, må være om Vejdirektoratet, som planlægger at lukke vejen. Hanne Rasmussen, Gåbense Hvad er mulighederne for nytænkning: en tunnel frem for den gamle Storstrømsbro, som, vi ved, kræver stort reparationsarbejde for Vejdirektoratet og Banedanmark? Hvad er mulighederne for at tænke nyt og langsigtet og undgå det som flaskehals? I projekteringsloven er det forudsat, at vi bruger den eksisterende Storstrømsbro, og at den opretholdes som enkeltsporet. Og det sætter nogle grænser for, hvor nytænkende man kan være. Den enkeltsporede forbindelse kan afvikle den forventede trafik i en årrække efter, at Femern Bælt forbindelsen er ibrugtaget. En ny bro eller tunnel vil være overordentlig dyr, og sådan en investering vil man ikke fortage, før det er absolut nødvendigt. Så på nuværende tidspunkt tænker vi ikke i alternativer til den nuværende Storstrømsbro. Det er en forudsætning i lovteksten. Karin Gommesen, Gåbense Hvor mange godstog og persontog kommer der i timen over Storstrømsbroen i fremtiden? Kapaciteten på banen er, at der er plads til 2 godstog pr. retning pr. time døgnet rundt. Vores prognoser viser, at der i snit vil køre 60 godstog og op til 78 godstog i døgnet. Og ca. 100 persontog i døgnet ned til Nykøbing Falster og fra Nykøbing Falster ca. 40 persontog i døgnet. Det er grundlaget i forhold til støjberegningerne. Karin Gommesen, Gåbense Altså ca. 178 tog over Storstrømsbroen i døgnet? Ja. Broer

4 Åse Møller, Vordingborg Ved Masnedsund har vi en vejunderføring, hvor vejen går ud til Orevej. Hvis man lukker den bro, kan ingen komme til Ore, for der er ingen alternative ruter. Har man tænkt over det? Jens Peter Storck, Banedanmark Det vil vi kigge nærmere på. Vi skal nok løse problemet. Kristian Stausholm, Eskilstrup Mange af de eksisterende vejbroer på strækningen er bygget i starten af 40 erne. Vejbroerne blev bygget til akseltrykket på dét tidspunkt. Jeg går ud fra, at når vejbroerne skal bygges om, bliver de opdateret til vejlovens nuværende krav? Jens Peter Storck, Banedanmark Det gør de. Andersen Jeg kan se, at I vil sløjfe broen ved industriområdet ved Skjoldmosevej. Det kan godt undre mig, da der er temmelig meget trafik. I skal have med i jeres overvejelser, at der kører mere trafik, end man umiddelbart er klar over. Jens Peter Storck, Banedanmark Det er ikke endeligt fastlagt endnu. Vi kigger på det. Togstandsninger Karin Gommesen, Gåbense Jeg tager toget fra Vordingborg til København hver dag, fordi de tog, der stopper i Nørre Alslev ikke kører hurtigt igennem. Hvis jeg skal tage toget fra Nørre Alslev i de 2 år, hvor Storstrømsbroen skal lukke, vil det give mig halvanden times ekstra rejsetid om dagen. Kan man få hurtigtoget til at stoppe ved den gamle Orehoved Station, vil det hjælpe på det også for dem, som dagligt cykler over broen. De har ingen mulighed for at komme over, hvis vejbanen og cykelbanen bliver lukket i 2 år. De kunne tage cyklen med fra Orehoved Station. Vi er ikke begyndt at planlægge, hvordan trafikken skal planlægges konkret. Jeg vil dog tro, at hvis det hurtige tog skal stoppe flere steder, vil man anvende en station, f.eks. Nørre Alslev. Men det må besluttes senere. Kulturminder Frank V. Nielsen, Nørre Alslev Lokalhistorisk Forening Hvad skal der ske med de eksproprierede huse mange af dem kan ikke længere benyttes til beboelse pga. især vibrationer. Er nedrivning en mulighed? Det typiske er, at et beboelseshus, som ikke kan bebos mere, står til nedrivning. Hvis der er en anden anvendelse, som ikke er følsom for vibrationer, ville vi ikke afvise det. Frank V. Nielsen, Nørre Alslev Lokalhistorisk Forening

5 Hvordan harmonerer det med de udmeldinger, der er om kulturmiljøer? Her tænker jeg på Orehoved Station, Nørre Alslev Station, og de mange ledvogterhuse på strækningen det gamle DSB-miljø. Og dertil kommer andre huse, som bliver ramt af ekspropriering, og som også har en kulturværdi. Der bliver foretaget en nærmere vurdering af de huse, der skal eksproprieres. Vi har nogle bevaringsværdige bygninger i området. Og det vil selvfølgelig indgå i overvejelserne, om en bolig skal nedrives eller ej. Området i Nørre Alslev og Eskilstrup er ikke kortlagt endnu bygningerne er ikke vurderet i forhold til bevaringsværdi endnu. Når vi på et tidspunkt skal tage stilling, skal vi ind over kommunen, som skal give tilladelse til nedrivning. Frank V. Nielsen, Nørre Alslev Lokalhistorisk Forening Allerede nu kender man til bevaringsværdien. Mange af husene er udpeget til kulturmiljøer. Hvad kan man putte i dem i stedet for boliger? Det ender vel med, at man ser sig nødsaget til at nedrive mange af bygningerne. Det har du ret i. Banedanmark, Femern Bælt, eller hvem der kommer til at eje banen, vil ikke stå som ejere af en række ikke-beboelige ejendomme langs banen, som ikke har nogen anvendelse. Hvis man har lokale idéer til en anvendelse og vil overtage ejendommene - er det en anden situation. Vi ønsker ikke at rive dem ned for at være onde mennesker. Men når vi ikke kan give de nuværende beboere tålelige vilkår, fordi det vibrerer for meget, skal vi gøre noget. Men det er ikke et frilandsmuseum, vi driver. Så det er i høj grad en lokal indsats, der skal til. Kurt Strand, ordstyrer Skal man fortælle jer det, hvis man mener, det er gode idéer til at bevare et hus? Ja, det synes jeg, man skal gøre. Men man skal også tage fat i sine lokale kontakter. For det er lokalt, man skal finde anvendelse for det. Det bliver ikke Banedanmark, der vil drive et beboerhus eller et kunstgalleri, eller hvad man kunne forestille sig i nogle ejendomme, som er blevet eksproprieret. Ekspropriation og værdiforringelse Henrik Bo Hansen, Nørre Alslev Jeg kan forestille mig, at der er mange ejendomme, der ligesom vores bliver væsentligt værdiforringet af det her projekt. (Henrik Bo Hansen fortæller, at han bor i det område, hvor stationen skal forlænges, og hvor der bl.a. kommer støjskærm, overgang over banen og en adgangsvej langs grunden ud mod marken).

6 Alt i alt får vi en dårligere grund. Er der nogen forhandling for os, der ikke skal eksproprieres, men får store gener? Iben Marcus-Møller, Banedanmark I Danmark er det sådan, at man skal tåle udvidelse af infrastrukturen. Det vil sige, at der ikke er erstatning for den slags gener i den danske lovgivning. Henrik Bo Hansen, Nørre Alslev Det er et kort og kedeligt svar, som man må tage ad notam. Men det er ikke tilfredsstillende. (Henrik Bo Hansen siger, at det også kan være interessant for beboere, der ligger på grænsen til ekspropriation at vide, om man kan få en forhandling med Banedanmark. Så der bliver mulighed for at forklare sig). Har man mulighed for at få et møde med folk fra Banedanmark, eller skal man bare tage, hvad der kommer? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Selvfølgelig har man mulighed for både at skrive og ringe ind til os og bede et møde. Lige nu har vi meget travlt, men vi vil gerne stille op. I øvrigt synes jeg, man skal skrive høringssvar, fordi de bliver behandlet offentligt. Så får man svar den vej, som også går til politikerne. Man kan ikke forhandle sig til en støjskærm eller facadeisolering, hvis boligen er under 64 db grænsen. Her henholder vi os til de grænseværdier, der er. For ellers ender det ingen steder. Så på den måde er der ingen forhandlingsmuligheder. Henrik Bo Hansen, Nørre Alslev (Henrik Bo Hansen argumenterer for, at det vil være interessant at være med til at præge det, og at også naboejendommen har nogle specielle forhold, der burde tages hensyn til). Der er nogle løse ender, hvor folk har behov for at få en snak med jer. Hvis der er usikkerhed omkring vores beregningsgrundlag, hører vi gerne om det. Så regner vi det igennem. Men vi benytter alle steder nøjagtigt de samme kriterier for, hvad der kan gøres ved det. Erling Skovbøg, Gåbense (Erling Skovbøg forklarer, at han har en grund med meget høje træer meget tæt på banen. Grunden ligger ned til vandet, og der er et rigt dyreliv: Egern, spætter, havørne, trækfugle. Dette vil forsvinde, hvis træerne fældes pga. kørestrømsanlægget på banen.) Hvordan får jeg det genetableret? Hvis vi skal have banen udbygget, har det denne type konsekvenser. Men vi gør meget for dyrelivet med faunapassager osv. Der vil være biotoper, der forsvinder, når man skal bruge et stykke areal.

7 Hvis det er permanent, vi skal ind på din grund, bliver jorden eksproprieret, og du får en erstatning af ekspropriationskommissionen, som er en uafhængig instans. Over for ekspropriationskommissionen kan du fremføre dine synspunkter og se, hvad det kan give i erstatning. Jeg er ikke fuldstændig klar over praksis på det område. Nørre Alslev Station H.P. Hansen, Nørre Alslev (H.P. Hansen vil gerne vide, om der bliver åbnet billetsalg, hvis der kommer ny station i Nørre Alslev. H.P. Hansen mener, at åbningstiden i det nuværende billetsalg som foregår i svømmehallen - ikke er tilstrækkelig. Desuden er det utilfredsstillende, at man kun kan købe billetter til et begrænset udvalg af stationer. H.P. Hansen mener, at den dårlige service skyldes, at Banedanmark og DSB ikke kan forliges.) Og det fatter jeg ikke, for de er jo to alen ud af et dårligt stykke. Jeg kan ikke svare på dine spørgsmål. Banedanmark sælger ingen billetter det gør DSB her. Og jeg kan heller ikke sige, om der kommer et billetsalg på stationen. Jeg tvivler på, at det vil blive anderledes end i dag. Det kommer an på, hvor mange kunder der er. Jeg antager, at DSB har lavet en afvejning af, hvor man vil have billetsalg, og hvor man ikke vil. Støj Erling Skovbøg, Gåbense Hvordan prioriterer man støjvolde? I Nørre Alslev bor der mange mennesker, som bliver generet af støj, og der bor ikke så mange mennesker, hvor jeg bor. Det kan jeg godt forstå. Men det gør jo ikke støjen mindre. Betyder støjen ikke noget, fordi man bor alene? Når alle træerne på min grund kommer væk, fordi man skal ekspropriere noget af min grund, vil jeg kunne kigge direkte op til toget. Der kommer 178 tog i døgnet, der lyser direkte ind i vinduerne. Det er ikke særlig rart heller ikke visuelt. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan sætte en støjvold op uanset, om der bor én eller mange. Det er ikke det eneste sted, vi vil blive mødt med sådan et krav. Vores udgangspunkt er Miljøstyrelsens grænseværdi på 64 db og nogle supplerende krav om, hvor vi stiller støjskærme op. Det er vores grundlag. En lille gruppe træer vil normalt ikke begrænse støjen. En større skov kan give en vis reduktion. Og med hensyn til det visuelle: Jeg ved ikke, om der bliver et ekstra areal tilbage mellem din grund og banen, hvor man kan genplante træer. Det kan der ses på, når vi kommer længere frem med planlægningen af projektet. Måske er der mulighed for, at den genplantning, vi skal

8 stå for, når vi fælder træer, kan ske på et område, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til din udsigt. Erling Skovbøg, Gåbense Jeg forestiller mig, at mit område ligger inden for et område, hvor der er meget større gener end 64 db. De 64 db bruger vi til at afgøre, om der skal etableres støjskærm - hvis der er mange boliger. På steder med få boliger, tilbyder vi facadeisolering, dvs. udskiftning af vinduer. Og det har selvfølgelig kun effekt indendørs. Rasmus Johansen, Nørre Alslev Er de 64 db en gennemsnitsmåling for den planlagte køreplan? De 64 db er en årsmiddelværdi, som er beregnet på døgnbasis. Grunden til, at vi kalder det en årsmiddelværdi er, at vi tager højde for vindretning, meteorologiske forhold osv. Rasmus Johansen, Nørre Alslev Der kører jo flest godstog om natten af den simple årsag, at der ikke kører mange persontog. Godstogene er noget længere, og de larmer mere. Har man taget forbehold for det? Og kan man se på beregninger nogen steder, om man ligger på 62 db, 60 db, eller hvor man ligger? Godstogene i vores beregninger er fordelt jævnt over døgnet. Støjberegningerne er baseret på prognoser, som vi har fra Femern Bælt. Tog, der kører om natten får et tillæg på 10 db. Vi har regnet på den sikre side i forhold til de prognoser, der er. Vi har valgt at vise kurven med 64 db for de to løsninger. Man kan i princippet lave tilsvarende kurver længere ude, langs banen. Hvis folk er interesseret i at vide, hvad niveauet er på deres bolig, kan de henvende sig til os. Så kan de få facadeniveauet. Kurt Strand, ordstyrer Hvis der kører flere tog om natten, end man regner med i udgangspunktet - ringer man så til Banedanmark om 10 år og siger: Nu kører der flere godstog, end man regnede med, der ville køre. Nu vil vi gerne have lavet en ny støjberegning? Så har vi nok opdaget det selv. For så er der sket en lykkelig udvikling for godstransporten på banen. (Klaus V. Larsen forklarer, at der i Banedanmarks beregninger er regnet på den sikre side i forhold til den trafik, der kan forudses. Derudover er det på EU-plan besluttet, at alle nye godsvogne skal have en anden type bremser. Effekten væsentligt formindsket støj fra godstogene - slår dog først helt igennem, når også ca eksisterende godsvogne får skiftet bremser. Og det kan måske ske inden for de næste 10 år).

9 Det betyder, at støjniveauet fra godstog vil blive reduceret mærkbart og kommer ned på niveauet fra persontog. Den reduktion af støjen er ikke indregnet i de støjberegninger, vi har lavet. I Danmark fortager vi en national kortlægning hvert 5. år af støj fra veje, jernbaner og andre ting. Det sker også i kommunerne. Det bliver samlet sammen, og der bliver lavet en handlingsplan. Denne her strækning indgår i kortlægningen, og man skal overveje, om der er behov for yderligere tiltag. Steen Nielsen, Borgerforeningen Lundby Det er angivet, at støjskærmene har en massiv konstruktion. Men på nogle områder på jernbanestrækningen har vi nogle synsoplevelser. Hvis man bor på den ene side af en jernbanestrækning, kan man måske se over på en åben mark på den anden side. I Lundby har vi et view gennem hovedgaden, set fra øst og langt mod vest. Hvis vi får en massiv støjskærm, vil vi ikke kunne se mod byen. Og byen vil blive adskilt både fysisk og psykisk. Jeg har fået svar på, at man har nogle løsninger. Men jeg skal appellere om, at man går seriøst ind i arbejdet og prøver at optimere en gennemsigtig løsning. Vi har kigget på 2 meter høje skærme, fordi skærmen i sig selv vil være en barriere. Støjskærmen er bygget op af lameller, og der er planer om at gøre nogle af lamellerne gennemsigtige, så man kan fjerne noget af den visuelle barriere. Så der er mulighed for at begrænse barriereeffekten af støjskærmene. Steen Nielsen, Borgerforeningen Lundby Jeg vil også bede jer om at kigge på nogle andre løsninger. Som f.eks. på nogle motorveje, hvor man virkelig kan kigge igennem glasset. Malene Frank, Gåbense Jeg har fået svar på, om man kan få udleveret støjberegninger. Det kan man, har jeg forstået? Vi har registret ca boliger i den korridor, vi undersøger. Så indtil videre har vi beregnet ud til grænseværdien 64 db. Jeg vil ikke love, at vi har beregninger på huse, der er nede på meget lave værdier. Inden for en rimelig afstand til banen vil vi kunne levere nogle data. Henrik Skore, Gåbense Kan man ansøge om at få lov at opsætte støjværn på steder, hvor der ikke er planlagt støjværn? Hvis ja: Hvordan skal man forholde sig? Vi anvender de kriterier, der er for at opsætte støjskærme. Man kan sagtens på egen grund opsætte støjskærme. Men det er ikke noget, vi betaler. Hanne Rasmussen, Gåbense Vi er mange, der har valgt at bosætte os i Gåbense, fordi det har været et smukt, stille og fuldstændig rekreativt område. Der er en anden grænse for støj for rekreative områder på 59 db. Hvem beslutter, om et område vurderes som et rekreativt område eller som et byområde?

10 Spørgsmålet om, hvordan områderne bliver vurderet, hænger sammen med, hvordan området er kategoriseret i kommuneplanerne. Det er vores udgangspunkt. Kurt Strand, ordstyrer Så det er kommunen, du skal til i det spørgsmål. Erling Skovbøg, Gåbense Jeg kommer til at bo lige uden for ventesporet (overhalingssporet ved Orehoved, red.). Kan man sige, hvor lang tid togene skal holde og bumle der eller bumler de i det hele taget, mens de venter. Er det elektriske tog? Vi kan ikke sige præcis, hvor mange tog, der vil køre ind og skal bruge vigesporet. Typisk vil det være i situationer, hvor der er forsinkelser i køreplanen, at godstogene vil trække ind på overhalingssporet for at blive overhalet af persontogene. Men det vil i al væsentlighed være el-trukket. Grunden til, at vi laver køreledninger, er, at næsten al godstransport i Europa er el-trukket. Og el-togene siger ikke noget, mens de holder stille. Farligt gods H.P. Hansen, Nørre Alslev Det er ikke alene stykgods, der skal til at kører her det er også farligt gods. Hvis der går hul på en tank i sådan et tog, der kører igennem Nørre Alslev, så er dét, man ser i Japan vand ved siden af. Det kommer til at udslette hel Nørre Alslev by. Det er livsfarligt gods. Jeg ved, at DSB og Banedanmark har mange strenge restriktioner med det. Men jeg har hørt en lille fugl synge om, at Banedanmark og DSB gerne vil sælge godstransporten til et eller andet firma, som måske ikke har de restriktioner. Banedanmark kører ingen tog. Vi sætter skinnevej til rådighed. DSB kører ingen godstog deres godsdivision blev solgt for mange år siden. De fleste godstog her i Danmark bliver kørt af DB Schenker, og der findes også andre operatører. Det vil være en vid række af operatører, der vil komme til at køre på denne strækning. Og du har ret i, at i de tog vil der også være farligt gods. Det vil også køre igennem Københavnsområdet, Ringsted, Næstved, Vordingborg. Men sikkerheden på banen er langt større end på vejene. Så jeg tror, de fleste vil foretrække, at man kører farligt gods på den mest sikre transportform, jernbanen i stedet for på motorvejen, hvor skaden kan blive endnu større. I øvrigt er farligt gods noget, der bliver reguleret nøje både af EU og de danske myndigheder. Der er et detaljeret regelværk omkring, hvordan farligt gods må transporteres. Højspænding og el-driftservitutter Malene Frank Jeg mangler at høre noget om sundhedsrisici ved el-drift - magnetfelter tænker jeg på. Er der lavet undersøgelser omkring det?

11 Der er lavet nogle undersøgelser primært omkring højspændingsledninger, hvor der er spænding på konstant. Undersøgelserne har resulteret i, at WHO har anbefalet en indgrebsværdi på 0,4 microtesla. Det er en måleenhed i forhold til elektromagnetisk stråling. Den grænse ligger ca. 7 meter fra banen med de antal tog og det strøm, der skal bruges til at trække de tog, der skal køre på banen. Så i ca. 7 meters afstand bliver boliger eksproprieret enten på grund af risikoen for elektromagnetisk stråling eller på grund af vibrationer. Så vi har ingen boliger tilbage på den afstand, hvor den anbefalede værdi kan være overskredet. Malene Frank Der bliver pålagt en masse el-driftservitutter på denne strækning. I siger godt nok, at det grønne op mod banen vil blive reetableret. Men det kan det jo ikke, når der er eldriftservitutter. Hvad skal man bruge den grund til? Vi har 5 meter op mod banen, hvor der er el-driftservitut. Man må ikke beplante. Kan det blive eksproprieret for vi kan jo ikke bruge det til noget? El-driftservitutten bliver forelagt for ekspropriationskommissionen, og man får en erstatning for det areal, der bliver pålagt en el-driftservitut. Man må godt have noget plantet. Bare ikke det, der hedder væltningsfarlige træer grantræer og sådan noget. Løvtræer må man gerne have. Du må heller ikke have vandpumper med stift pumperør. Der er nogle grænser. Man får en erstatning, og det er ikke alt, man skal fjerne. Grøn energi Åse Møller, Vordingborg Hvor kommer al strømmen til el-togene fra og kan man bruge vindmøllestrøm? Der bliver ikke lavet særlige kraftværker til at drive togene. I den udstrækning, der er vindmøllestrøm i nettet, vil det selvfølgelig blive brugt. Strømmen til togene kommer fra almindelige kraftværker og strømmen bliver mere og mere grøn med alle initiativerne med vindmølleparker osv. Tidsplan Søren Møller, Vordingborg På et eller andet tidspunkt kommer der en deadline, hvor man kan sige: Nu bliver det sådan og sådan. Kan vi få en måned og et år for, hvornår den kan forventes at komme? Det er i sidste ende folketinget, der bestemmer. Jeg kan ikke bestemme, hvornår folketinget vil tage en endelig beslutning om projektet. Man er nødt til at følge med i, hvad udviklingen generelt er i projektet. slutter af med at fortælle, at offentlighedsperioden er forlænget til 1. maj og ridser tidsplanen op: Offentlig høring indtil 1. maj høringsfristen var oprindelig 10. april, men er blevet forlænget Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15

12 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Referat af borgermøde d. 9. april 2013, Bramming Kultur & Fritidscenter, Esbjerg Kommune Indledning Der var 37 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark.

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2)

Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen

Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark.

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj

Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj Referat 07.02.2012 Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj Der var ca. 80 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl. 19.00

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Høring Hobro 1/

Høring Hobro 1/ Høring Hobro 1/11 2016 Referat fra borgermøde for Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Borgermødet blev afholdt den 1. november 2016 i Hobro Idrætscenter i Hobro. Der var 56 fremmødte

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

VVM høring, Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

VVM høring, Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm VVM høring, Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Referat fra borgermøde i Randers Borgermødet blev afholdt den 10. oktober 2016 i Assentofthallerne i Randers Kommune. Der var 61

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Indhold Korridor for linjeføring af Femern Bælt-forbindelsen lagt fast 1 Forslag til lokale veje og anlæg 2 Analyse af miljøfølsomhed 3 Ekspropriation 4 Forlods overtagelse

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Referat af borgermøde den 9. marts 2011, Holeby - Holebyhallen

Referat af borgermøde den 9. marts 2011, Holeby - Holebyhallen Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 9. marts 2011, Holeby - Holebyhallen Indledning Der var ca. 130 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Randers Kommune Borgermøde i Assentoft Hallerne, 10. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens.

Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Høring Horsens 23/5-2017 Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Der var 49 fremmødte til mødet

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

VEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016.

VEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016. 1 VEJLAUGET MUNKEKÆR Resumé af informationsmøde for medlemmerne af Vejlauget Munkekær den 14. marts 2016 med BaneDanmark om støjholdene i forbindelse med den nye jernbanelinie Formanden for Vejlauget Munkekær,

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Referat af borgermøde d. 12. marts 2014, Ravnsborghallen, Køge Kommune

Referat af borgermøde d. 12. marts 2014, Ravnsborghallen, Køge Kommune Referat af borgermøde d. 12. marts 2014, Ravnsborghallen, Køge Kommune Indledning Der var 27 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark, Naturstyrelsen og Kommunen. Selve mødet varede fra kl.

Læs mere

Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune

Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune Indledning Der var 78 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark, Naturstyrelsen og Kommunen. Selve mødet varede fra kl.

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

Omfartsbane ved Nykøbing F.

Omfartsbane ved Nykøbing F. Modtagekontrol Bemærkninger Ingen. Bemærkninger fra forrige revision afklaret. 07.02.2011 Bemærkninger er godkendt og slettet. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 27.04.2010 XTMO /07.02.2011 KVL

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Ringsted-Femern Banen 7. Oktober 2015 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved Jens Aalund Hvordan vil vi

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Høringsnotat Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, hæfte 4 December 2011 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan

Læs mere

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Hillerødmotorvejens forlængelse

Hillerødmotorvejens forlængelse Hillerødmotorvejens forlængelse Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelsen Informationspjece - juni 2017 VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse I denne pjece kan du læse om baggrund,

Læs mere

Jernbane over Vestfyn

Jernbane over Vestfyn Jernbane over Vestfyn VVM-undersøgelse Borgermøde 18. august i Odense Karsten Kirk Larsen/ Leif Hald Pedersen Dagsorden 19.00-19.10 Velkomst og indledning Borgmester Anker Boye og afdelingsleder Karsten

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne

Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne Projekt Den nye bane København-Ringsted Fagområde: Orienteringsmøde vedr. skærende veje Mødedato/tid 5. sep 2013 Næste mødedato/tid: - Referent

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Jernbane over Vestfyn

Jernbane over Vestfyn Jernbane over Vestfyn VVM-undersøgelse Borgermøde 2. december 2014 i Vissenbjerg Dagsorden for mødet kl. 19-21 Velkomst og indledning Borgmester Søren Steen Andersen,, Assens Kommune Borgmester Anker Boye,

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg. Delstrækning Helstrupvej til Nørretanderupvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg. Delstrækning Helstrupvej til Nørretanderupvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg Delstrækning 47.6 49.94 Helstrupvej til Nørretanderupvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00 Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00 Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune Aftenens ordstyrer Trine Sick Erik Stoklund Larsen

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Vejforum Ekspropriation

Vejforum Ekspropriation Vejforum Ekspropriation LE34 Rådgivning landinspektør Lars Emil Vindfeld Møller & landinspektør Thomas Normann Asmussen December 2011 Ekspropriation 1. Forventningsværdi arealer til vejanlæg Hvornår er

Læs mere

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012 Opgradering Hobro-Aalborg Borgermøde i Skørping 6. februar 2012 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner Påvirkning

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

2014/1 BTL 175 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. maj Betænkning. over

2014/1 BTL 175 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. maj Betænkning. over 2014/1 BTL 175 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om anlæg af en ny

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere