Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 8. november 2006 J.nr.: Deltagere: Referat af møde i 7-udvalget den 1. november 2006 Harry Lorentzen Dansk Fritidsfiskerforbund Kay Hansen Dansk Fritidsfiskerforbund Sten W. Laursen Dansk Landbrug Vagn Gram Dansk Fritidsfiskerforening Preben Thomsen Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert Danmarks Sportsfiskerforbund Max Thomsen Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Christian Graver Dansk Akvakultur Kurt Birch Danmarks Fiskeriforening Allan Buch Danmarks Fiskeriforening Leif Skytt Dansk Kystfiskerforening Gorm Rasmussen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg Peter Geertz-Hansen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg Søren Berg Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg Dorte Bekkevold Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg Michael Møller Hansen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg Birgit Bolgann Fiskeridirektoratet (formand) Lene Jensen Scheel-Bech Fiskeridirektoratet (referent) Mødet var indkaldt ved brev af 29. september 2006 med følgende dagsorden: 1. Drøftelse af forhold vedr. den igangværende fiskepleje 2. Drøftelse af Handlingsplanen for 2007 a)ansøgning fra DFU om konvertering af midler fra fiskeplejeprojekt 5171: Bestandsophjælpning af gedder til projekt 5520: Betydning af genetisk baggrund for tilpasning og overlevelse hos udsætningsgedder b) Ansøgning fra DFU vedr. den europæiske åls gydebiologi, rekruttering og genetiske bestandsstruktur i Sargassohavet i forbindelse med Galathea3- ekspeditionen i marts-april 2007 c) Ansøgning om forhøjet tilskud til helt vedrørende fiskeri i Ringkøbing og

2 2 Stadil fjorde d) Drøftelse af engangsbeløb på kr. til sammenskrivning af resultaterne vedr. Samarbejdsprojektet om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde e) Bestandsanalyser udført af lystfiskere i forbindelse med monitering af restaureringsprojekter. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund f) Multebestanden i danske farvande. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund 3. Omsætningsforbudet. Forslag fra Dansk Fritidsfiskerforbund 4. Orientering siden sidst 5. Eventuelt Birgit Bolgann bød velkommen til mødet. De væsentligste punkter på mødet vedrører Handlingsplanen for 2007 og de fremsendte ansøgninger vedr. planen. Pkt. 1. Drøftelse af forhold vedr. den igangværende fiskepleje Max Thomsen nævnte, at der på grund af vigende tilskud til udsætning af laks i Gudenåen både fra fiskeplejen og fra Randers kommune nu er et underskud for Ønskede at drøfte mulighederne for yderligere tilskud for Det blev besluttet, at punktet drøftes under pkt. 2. Pkt. 2. Drøftelse af Handlingsplanen for 2007 Birgit Bolgann og Peter Geertz-Hansen henviste til det udsendte budgetudkast vedr. Handlingsplanen for Der er i udkastet for 2007 tale om videreførte projekter i den 3-årige plan. Ved udsendelse af udkastet var der et underskud på ca kr., som skyldes, at de årlige indtægter har vist sig at være mindre end det var forventet ved fastlæggelsen af den 3-årige rammeplan. Prisstigningen pr. 1. juli 2004 for lystfiskertegn har kun betydet en forhøjelse af indtægterne fra lystfiskertegn på ca. 1,5 mio. kr. Det endelige budget skal naturligvis ikke indeholde et underskud. Udformningen af planen for 2007 skal derfor drøftes. Ifølge Fiskedirektoratets status pr. 31. oktober 2006 vedr. udgifter til fisketegnsadministration, skønnes der at være et mindreforbrug til denne post i såvel 2006 og 2007 i forhold til det budgetterede beløb. Det betyder, at underskuddet herefter er ca kr. Der er desuden indkommet forskellige ansøgninger, som, hvis de anbefales, skal finansieres inden for rammen af Handlingsplanen. En del af finansieringen foreslås dækket ved reduktion af det projekt, hvor der på 3 års planen er afsat midler til geddeprojekt 5171 på godt 1 mio. kr., idet udsætning af bl.a. gedder er blevet evalueret og har vist sig ikke at være særlig succesfuld med den nuværende udsætningsmetodik.

3 3 a) Ansøgning om konvertering af midler til geddeprojekt Dorte Bekkevold orienterede om baggrunden for ansøgningen om konvertering af midler fra fiskeplejeprojekt 5171 til projekt 5520: Betydning af genetisk baggrund for tilpasning og overlevelse hos udsætningsgedder. Som følge af stadigt svindende geddebestande omkring Sydsjælland og øerne, har fiskeplejen gennem en årrække udført bestandsophjælpning af gedder i disse vandområder. Det har altid været yngel med ferskvands-herkomst, der blev sat ud. DFU s undersøgelser viser, at udsætninger af ferskvandsgeddeyngel klarer sig dårligt i brakvand og kun i begrænset omfang har bidraget til fiskeriet i området. I 2005 blev ovennævnte projekt 5520 igangsat med henblik på at sammenligne overlevelser af udsætningsgedder produceret med moderfisk fra en lokal saltvands (brakvands-) bestand i Stege Nor med yngel af de sø- eller ferskvandsgedder, der normalt har været anvendt som udsætningsmateriale. Man ønsker at få svar på, om det kan lade sig gøre at have en bestand af brakvandsgedder til bestandsophjælpning og derved forbedre mulighederne for fiskeri efter danske brakvandsgedder. I 2006 blev moderfisk fra Stege Nor sat op til klækning. Der blev sideløbende produceret store mængder ferskvandsgedder under identiske forhold. Resultatet blev en dårlig befrugtning og ægoverlevelse for saltvandsgeddeyngel ingen klækkede. Årsagen hertil kan være, at man anvender æg fra moderfisk i saltvand til udsætning i ferskvand. Derimod vurderes det ikke sandsynligt, at årsagen er sygdom eller transport af æg og sæd. Andre steder klækker brakvandsgedder, f.eks. i den Botniske Bugt, hvor saltpromillen dog ikke er så høj som i Stege Nor. For at finde ud af, om det er muligt rutinemæssigt at producere saltvandsgeddeyngel til udsætninger er der forskellige forhold, som skal undersøges, herunder hvor genetisk forskellige gedder er fra forskellige danske lokaliteter og habitater (brakvand, søer, åer), ved at foretage eksperimentelle befrugtninger og klækninger i vand med forskellige saltpromiller. Hvis æg fra saltvandsgedder kræver saltvand for normal udvikling kan det være et udtryk for en specifik genetisk tilpasning til et liv i brakvand, og dette vil have stor betydning for viden om danske gedders biologi og for fremtidige udsætningsstrategier. Ny viden om brakvandsgeddernes krav til det omgivende miljø for at formeringen lykkes, kan ydermere sige sig at være et vigtigt bidrag til at forklare brakvandsgeddernes tilbagegang. Forsøgene er nødvendige for at komme videre med de planlagte undersøgelser af lokale tilpasninger hos danske gedder og det anbefales, at ellers budgetterede udsætninger af gedder i brakvandsområder sættes i bero indtil der findes en afklaring af, hvad det biologiske grundlag er for udsætninger af gedder med forskellig genetisk baggrund.

4 Preben Thomsen spurgte, hvor godt man genetisk har kortlagt henholdsvis fers k- vands- og brakvandsgedder. Spurgte, om man har overvejet at indhente materiale f.eks. fra den Botniske Bugt, hvis det viser sig vanskeligt at producere yngel af brakvandsgedder fra Danmark. 4 Dorte Bekkevold svarede, at man er i gang med analyserne heraf. Man ved, at ferskvandsgedder findes i forholdsvis små bestandsstørrelser og at der er genetiske forskelle mellem dem. Man kan endnu ikke svare på, om brakvandsgedder er meget anderledes end ferskvandsgedder, men der er genetiske forskelle. Med hensyn til materiale fra den Botniske Bugt lyder det spændende, men der er et økonomisk problem og et problem med flytning af æg og sæd. I henhold til veterinærlovgivningen må man ikke flytte fisk. I øvrigt har man allerede lavet forsøg med brakvandsgedder andre steder fra i Østersøen med succes. Kay Hansen bemærkede, at det også er vigtigt at måle saliniteten i Stege Nor. Søren Berg svarede, at der er tjek på saliniteten i Stege Nor og at den er høj. Det er overraskende, at gedden, som er en ferskvandsfisk, overhovedet kan reproducere sig i Stege Nor. Ifølge litteraturen burde gedderne ikke kunne gyde i noret, men da der ingen ferskvandsområder er, hvor de kan trække ind for at gyde, må de altså gøre det alligevel. Det er derfor sandsynligt, at geddebestanden i noret i et vist omfang har tilpasset sig de særlige forhold. Men at det ikke var muligt at klække æg og opdrætte yngel fra moderfisk fanget i Stege Nor, i et ferskvandsopdrætsanlæg, kom som en stor overraskelse for alle. Birgit Bolgann konkluderede, at der er tale om at konvertere ca kr. fra 5171 til dette projekt, som der vurderes at være midler til og tilslutning fra udvalget. b) Ansøgning om midler til Galathea3-åleprojekt Michael Møller Hansen redegjorde for åleprojektet Den europæiske åls gydebiologi, rekruttering og genetiske bestandsstruktur i Sargassohavet. Fra slutningen af marts til ind i april 2007 vil Galathea3-ekspeditionen primært dreje sig om ovennævnte projekt. I projektet deltager bl.a. 3 biologer fra DFU, Silkeborg. Der er i alt 18 projektdeltagere fra Danmark, USA, Canada, Sverige, Norge, Tyskland og Belgien. Danmark v/michael Møller Hansen og Henrik Sparholt (ICES) er koordinatorer. Projektet råder over ekspeditionsskibet Vædderen fra 28. marts til 11. april 2007 samt over en trawler, som skal lejes. Tidsrummet for leje af trawleren afhænger af de midler, som er til rådighed.

5 5 Udgangspunktet for projektet er, at store dele af den europæiske åls biologi stadig er et mysterium, selv om videnskabsfolk har beskæftiget sig med denne art i mere end 2000 år helt tilbage til Aristoteles. Gennem en række banebrydende undersøgelser og ekspeditioner fandt den danske forsker Johs. Schmidt i første halvdel af 1900-tallet frem til, at ålen gyder i Sargassohavet. Denne konklusion er baseret på fangsten af nyklækkede larver. Det er til dato aldrig lykkedes at fange en voksen, gydende ål i Sargassohavet. Ligeledes er det til dato aldrig lykkedes at identificere ålens æg i Sargassohavet. Samtidig er der en lang række andre spørgsmål af stor betydning for forvaltning af ålen, som man ikke kender til. Projektet går bl.a. ud på, at Fiske efter gydende ål med en moderne trawler med et stort net (120x20m). Dette er aldrig forsøgt før, og man håber således at kunne fange gydende ål i Sargassohavet, Undersøge økosystemet i Sargassohavet og herunder fordelingen af ålelarver for at finde ud af, hvor ålen gyder lige netop her. Undersøge ålens genetiske struktur baseret på DNA-analyser af indsamlede ålelarver. Det er stadig uklart, om der findes én eller flere genetisk forskellige bestande af ål og løsningen vil være at undersøge ålelarver fanget direkte på gydepladserne i forskellige områder i Sargassohavet. Identificere ålens æg i Sargassohavet. Æg, som ligner åleæg vil blive indsamlet og efterfølgende identificeret ved hjælp af DNA-analyser. Undersøge ålens vandringsadfærd ved hjælp af pop-up satillit data storage mærker. Der er tale om elektroniske mærker, som registrerer lys, temperatur og dybde hvert 15. minut. De tidsindstilles til at frigøres fra ålen og dukker op til overfladen, således at data sendes til en satillit. Dermed kan man bevise, at ålen vandrer fra Europa til Sargassohavet og endvidere få oplysning om vandringsadfærd, så som vandringsdybde. Projektet har allerede modtaget canadiske dollars fra den canadiske regering samt kr. fra Villum Kann Rasmussen til leje af trawler. Det rækker til ca. 9 fiskedage. Sandsynligheden for at fange gydende ål stiger selvsagt, hvis fiskeriet kan forlænges nogle dage. Det vurderes, at 1 dags leje af trawler koster ca kr. Midler hertil søges endvidere af de tyske deltagere. Med henblik på at foretage DNA-analyser af de helt unikke prøver så hurtigt som muligt efter hjemkomst søges endvidere ca kr. hertil fordelt over 2 år, dvs. julidecember 2007 og januar-juni Dvs. udgift pr. år ca kr. Man vil desuden søge penge fra andre kilder.

6 6 På spørgsmålet hvordan Galathea3-åleprojektet gavner ålefiskeriet i Danmark kan nævnes, at hvis der findes flere genetisk forskellige bestande af ål, bør det tages i betragtning, når man indfanger glasål fra andre regioner i Europa og udsætter dem i Danmark. Genetiske data kan direkte bruges til at vælge udsætningsmateriale fra f.eks. en region og ikke bruge glasål fra en anden region. Hvis der kun findes én bestand af ål, er der stærke argumenter for at stoppe overfiskeri i andre lande, f.eks. opfiskning af glasål til konsum i Sydeuropa. Det går ikke kun ud over deres egne mål, men også ål i andre lande, såsom Danmark. Bedre forvaltning i Sydeuropa kan betyde bedre fiskeri i Danmark. Birgit Bolgann forstod, at der vedr. trawlerleje var en ønske om ca kr. og til den efterfølgende analyse tilsammen ca kr. fordelt over to år. Umiddelbart ville det være naturligt at midlerne hertil tages fra midlerne i Handlingsplanen til udsætning af ål. Allan Buch fandt projektet meget spændende og vigtigt, at der kastes lys over disse spørgsmål omkring ålen. Bakkede således projektet op. Leif Skytt fandt ligeledes, at der er tale om et meget fint projekt, som bør støttes. Han mente, at det var EU, som burde finansiere det, idet resultaterne vil give EU indblik i, at der er andre faktorer end blot fiskeri, som spiller en rolle. Michael Møller Hansen svarede, at EU nok også på et tidspunkt vil sætte penge i åleprojekter. EU støtter ikke selve Galathea-ekspeditionen, idet der er tale om et dansk projekt, og således Danmark, der bestemmer hvad der skal undersøges mv. Men der er ingen tvivl om, at hvis man bare får svar på enkelte af de stillede spørgsmål, herunder især om der findes én eller flere genetisk forskellige bestande, vil få enorme perspektiver, som også EU kan få glæde af. Max Thomsen støttede ligeledes projektet og anbefalede, at pengene tages fra å lemidlerne. Harry Lorentzen kunne også støtte projektet med ca. 1 mio. kr. fra fiskeplejens midler til udsætning af ål. Foreslog, at man i forhold til EU s igangværende forslag om skærpelser over for ålefiskeiet som et modspil anførte, at Danmark anvender midler til opklaring af forskellige spørgsmål omkring ål og derved bør have udsættelse med åleforvaltningsplanen. Birgit Bolgann bemærkede, at det vil kunne indgå i forhandlingerne, men det vil nok ikke være muligt at standse evt. planer.

7 7 Allan Buch bemærkede, at det er et vigtigt signal, at der bakkes op omkring åleprojektet. Med hensyn til åleforvaltningsplanerne oplyste han, at når det fra biologisk side er konstateret, at en art i dette tilfælde ålen er uden for biologisk sikre grænser, så vil der helt sikkert blive iværksat tiltag af en eller anden art. Derfor er det netop vigtigt, at Danmark v/dfu i øjeblikket arbejder på denne forvaltningsplan. Preben Thomsen fandt også projektet meget spændende og kunne støtte det. I forhold til erhvervsfiskernes opbakning til projektet, kunne han ønske sig, at erhvervsfiskerne også støttede projektet med penge. Vagn Gram kunne støtte, at der anvendes fiskeplejemiderler til 5 ekstra fiskedage og at pengene evt. tages fra åleudsætningerne. Kay Hansen foreslog, at ikke hele beløbet finansieres af ålepengene. Peter Geertz-Hansen nævnte, at der er afsat midler til udsætning af ål både i ferskvand og i saltvand, og at det vil være logisk på denne måde at finansiere projektet fra begge sider. Christian Graver oplyste, at der hele tiden kommer ny viden om ål. Der er netop kommet ny viden omkring en hidtil ukendt virus, som bevirker, at ålen ikke kan svømme så langt, dvs. at nogle ål slet ikke når ud til Sargassohavet. Birgit Bolgann konkluderede, at der er tilslutning til de to dele af Galathea3- åleprojektet og til fiskeplejens medfinansiering via midler fra udsætning af ål i henholdsvis ferskvand og saltvand. c)ansøgning om forhøjet tilskud til udsætning af helt Birgit Bolgann henviste til, at Hvide Sande Fiskeriforening har søgt om forhøjelse af tilskuddet til udsætning af helt i Stadil og Ringkøbing fjorde. Hidtil har man modtaget kr. fra fiskeplejen. Den hidtidige finansieringsmodel, dvs. kr. til kr. princippet, opretholdes. Der søges om forhøjelse af rammebeløbet til kr. Der er ikke tvivl om, at heltudsætningerne i området gavner fiskeriet i området, herunder såvel erhvervs-, som fritidsfiskeriet. Kay Hansen støttede forhøjelsen til udsætning af helt, idet fritidsfiskerne i området netop også har gavn af disse udsætninger. Bemærkede, at fiskerne selv betaler 1 kr. for hvert kilo de lander. I år er der landet næsten 100 tons, skønt fiskeriet er indstillet for ca. en måned siden.

8 8 Birgit Bolgann pointerede, at der fortsat skal være tale om kr. til kr. princippet, dvs. erhvervsfiskerne skal også yde noget. Det må fremgå over for foreningen, at fiskeplejen ikke kan blive ved med at øge rammen og der er grænser for, hvor meget fiskeplejen fortsat kan yde. Peter Geertz-Hansen foreslog, at der gives tilsagn om forøgelse af rammen under forudsætning af, at foreningen yder et tilsvarende beløb dvs. at det ikke sker automatisk. d)engangsbeløb til sammenskrivning af resultaterne vedr. Samarbejdsprojektet om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde til brug for revision af Miljøministeriets Skarvforvaltningsplan Der var ingen bemærkninger hertil. e) Bestandsanalyser udført af lystfiskere i forbindelse med monitering af restaureringsprojekter. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare M. Ebert orienterede om, at lystfiskere årligt udfører mange mindre restaur e- ringsprojekter i hele landet. Det er vigtigt at kunne evaluere effekten af forbedringerne med henblik på at kunne optimere restaureringsarbejdet. Amterne har tidligere i et vist omfang kunnet hjælpe med moniteringen, men snart overtager kommunerne, som nok ikke alle har kompetence hertil. Man anvender naturligvis også DFU s fiskeplejekons u- lent, men han er meget optaget, hvorfor der kan gå lang tid inden monitering finder sted. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor at undersøge muligheden for, at lystfiskere i fremtiden kan monitere i forbindelse med restaureringsprojekter dvs. man uddanner personer, som forbundet finder relevante til befiskninger, således at der dannes et netværk om dette arbejde. Preben Thomsen supplerede, at der ikke er tale om en varig løsning, men en slags sikkerhedsnet under omstruktureringsfasen i kommunerne. I stedet for at vente på at se, hvad der sker i kommunerne, ønskes den uddannelsesmæssige baggrund udvidet hos sportsfiskerne. Der vil ikke være tale om at lave deciderede bestandsanalyser eller om at klassificere vandløbsstrækninger, men om at kunne belyse succes af biotopforbedringer. Foreslog evt. at omdisponere midler til el-fiskekurser t il denne udvidede uddannelse, idet der nu er uddannet så mange mennesker, at kurserne ikke fyldes op. Peter Geertz-Hansen henviste til, at flere kommuner allerede har el-fisketilladelser og også selv er interesseret i at se, om restaureringsprojekterne virker. Flere kommuner får desuden tilført folk, f.eks. fra amterne og mente derfor, at det er svært på nuværende tidspunkt at vide hvordan de forvaltnings- og miljømæssige områder bliver. Vurderede i øvrigt ikke, at sportsfiskernes uddannelse, bortset fra biologerne, er tilstrækkelig

9 9 til at foretage bestandsanalyser. Hvis analyserne skal bruges til noget, skal forskellige faglige biologiske forudsætninger være på plads. Bl.a. i forhold til hvilke faktorer, der indgår til vurdering af, om et restaureringsprojekt er en succes. Harry Lorentzen foreslog, at man undersøgte mulighed for at søge midler hos Friluftsrådet til uddannelse. Kaare M. Ebert ville undersøge denne mulighed. Birgit Bolgann foreslog evt. at udvide sportsfiskernes uddannelse via el-fiskekurserne, således at det beskrives i Handlingsplanen, at der er mulighed for en bredere anvendelse af midlerne til el-fiskekurser efter dialog med sportsfiskerne. Efter en drøftelse var Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark enige om, at der på de årlige el-fiskekurser kan deltage folk fra begge organisationer, således at midlerne til el-fiskekurser optimeres samtidig med at der fremover vil være bredere anvendelsesmuligheder heraf. f) Multebestanden i danske farvande. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare M. Ebert orienterede om, at multen er en relativ ny art i danske farvande. Der er de senere år fundet multeyngel forskellige steder, men det vides ikke med sikkerhed, om der findes en gydebestand i danske farvande. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker en opsamling af tilgængelig viden om arten, som også blev fremført på udvalgets møde i november sidste år. Forbundet har desuden en del skæl-prøver, som man evt. kan bruge til analysen. Peter Geertz-Hansen bemærkede, at DFU, Silkeborg ikke har den store ekspertise på dette område. Josianne Støttrup har oplyst, at der fra fritidsfiskerprojektet kun er få indberetninger om multer, f.eks. ved Århus-bugten. Man kan dog ikke se størrelsen. Med hensyn til skæl-prøver, skal man nok have nogle referencer for at kunne bruge disse. Foreslog, at multen bliver et emne i den kommende 3-årige Handlingsplan for perioden Gorm Rasmussen supplerede, at DFU ikke har arbejdet med multe efter sidste drøftelse for et år siden og at DFU ikke har ressourcer hertil i øjeblikket. Kay Hansen vurderede, at der også er mange multer i f.eks. Limfjorden Allan Buch mente, at der er tale om en bestand i fremgang og at man derfor skal vente med evt. regulering heraf.

10 10 Birgit Bolgann konkluderede, at multeprojekt et vil kunne indgå i den kommende 3- årsplan. g)udsætning af laks i Gudenåen Max Thomsen orienterede om, at der i 2006 er et underskud vedr. udsætning af laks i Gudenåen på ca kr., idet bidragene fra henholdsvis fiskeplejen og Randers kommune er sat væsentligt ned. Spurgte til muligheden for i 2007 evt. at modtage et større beløb fra fiskeplejen end de afsatte kr. Bemærkede endvidere, at der i slutningen af 2007 skal træffes beslutning omkring spærringen i Gudenåen og påpegede, at hvis ikke spærringen herefter fjernes, vil udsætningerne stoppe det er således et spørgsmål om at holde gang i udsætningerne til og med Udvalget anmodede om en formaliseret ansøgning herom, således at der tilvejebringes et ordentligt beslutningsgrundlag. Max Thomsen indsender ansøgning herom. Birgit Bolgann konkluderede, at der indsendes ansøgning, som skriftligt rundsendes til udvalget. Udvalget foretager således en vurdering også i forhold til økonomien inden den endelige Handlingsplan færdiggøres. Pkt. 3. Omsætningsforbudet. Forslag fra Dansk Fritidsfiskerforbund Harry Lorentzen orienterede om, at Dansk Fritidsfiskerforbund tidligere på året har fået en henvendelse fra Dansk Skaldyrscenter vedr. levering af krabber til eksport til Frankrig. I den forbindelse så man gerne og vil gerne høre om mulighederne for en delvis ophævelse af omsætningsforbudet. Birgit Bolgann oplyste, at omsætningsforbudet er fastsat i fiskeriloven uden dispensationsmulighed. Det betyder, at der er tale om en regel uden undtagelser. Hvis man ser tilbage på indførslen af omsætningsforbudet pr. oktober 1998, blev der her indført en skillelinie i forhold til de forskellige fiskerier dvs. på den ene side det rekreative fiskeri med omsætningsforbud og på den anden side det erhvervsmæssige fiskeri. Omsætningsforbudet er således en væsentlig del af det set-up, som kendetegner de forskellige former for fiskeri i dag. Med hensyn til den konkrete sag, er det over for Fiskeridirektoratet oplyst, at erhvervsfiskerne kunne levere krabberne. Der anses således ikke at være begrundelse eller behov for ændring omsætningsforbudet i denne sammenhæng. Kurt Birch bemærkede, at det omtalte fiskeri naturligvis altid skal tilbydes erhvervsfiskerne, som jo skal leve af fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening fastholder desuden, at omsætningsforbudet fortsat skal gælde fuldt ud for det rekreative fiskeri.

11 11 Pkt. 4. Orientering siden sidst Lene Jensen Scheel-Bech orienterede om, at Fiskeridirektoratet arbejder med revision af bekendtgørelserne om Ringkøbing Fjord og Skjern Å og forventer udkast til reviderede bekendtgørelser sendt i høring ultimo november måned. Udkast til bekendtgørelse om fredningsbælter ved en del af Sjællands vandløb forventes ligeledes sendt i høring i november/december måned. Det igangværende arbejde med revision af den såkaldt rekreative bekendtgørelse forventes på grund af en større arbejdsmængde for øjeblikket først genoptaget i begyndelsen af Fiskeridirektoratet forventer i begyndelsen af 2007 at være færdige med indlæggelse af samtlige fredningsbælter på Fiskeridirektoratets hjemmeside. Med hensyn til EU s genopretningsplan for ål, er der ikke sket meget siden sidste møde. DFU arbejder på udarbejdelse af forslag til en dansk forvaltningsplan. Pkt. 5. Eventuelt Der var ikke bemærkninger hertil.