Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Transkript

1 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213

2 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen er bestilt af Roskilde Stiftsråd. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28 og 211 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Ods og Skippinge Provsti og stiftsstatistik for Roskilde Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 8 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Kirkelige handlinger Til slut Side 3

4 Indledning N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste demografiske tal fra Danmarks Statistik (211), som sogne og provstier også har adgang til i statistikbanken. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også provstiets talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi i flere diagrammer et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 15. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle talsæt før 28 er medtaget tal for Føllenslev Sogn, Sørslev Sogn, Bregninge Sogn, Bjergsted Sogn, Viskinge Sogn, Aunsø Sogn og Sejerø Sogn, som overgik til Kalundborg Provsti i 27 i forbindelse med de nye provstigrænser. Det betyder også, at diagrammer og tekst er baseret på tal inklusive disse sogne indtil 24. Vedrørende tabel 2 findes denne kun for 28 og 211. Det skyldes, at de gamle statistikker ikke kan måle til- og fraflytninger over provstigrænsen, men måler samtlige flytninger sket over alle sognegrænserne i provstiet. Der vedlægges desuden nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 1996, 2, 24, 28 og 211. Der findes ikke nøgletal tidligere end 211 for Lumsås Sogn grundet sognets tidligere status som kirkedistrikt. Sognets statistik er en del af tallene for Højby Sogn i nøgletal forud for 211. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 211 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 211, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger Nøgletallene og skemaerne 1-7 kan være nøgleværktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procent ,3 5,1 5,7 6,1 3,4 3,1 4,1 5,9 6,7 7,4 7,3 7,8 9,5 8,4 6, 9, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at samtlige aldersgrupper fra -19 i Ods og Skippinge Provsti ligger under landsgennemsnittet. Især er andelen af børn op til 4 væsentligt lavere end landstallene. Provstiets andel af unge voksne mellem 2-34 ligger markant under landsgennemsnittet, og der er med andre ord et stort underskud af unge voksne i provstiet. Også andelen af voksne fra ligger under landsgennemsnittet, mens andelen af ige er på niveau med landstallene. Derimod har provstiet et pænt overskud af 5-54 ige og et betydeligt overskud af ige. Provstiet har markant overskud af indbyggere i samtlige aldersgrupper over 6. Samlet set viser diagrammet, at der er tale om et provsti med en lille børnegruppe, især med underskud af helt små børn, meget få unge voksne, en voksengruppe nogenlunde på niveau med landstallene, men domineret af ige og en ældregruppe, der er markant større end gennemsnitligt. En lav andel af unge voksne mellem 2-34 er typisk for forstads- og landsogne generelt, fordi disse aldersgrupper ofte flytter nærmere deres uddannelsessted, som i de fleste tilfælde er beliggende i større byer. Da Ods og Skippinge Provsti i stort omfang udgøres af landsogne, ser vi altså også dette billede her. (Tabel 1) Side 5

6 Befolkningsudviklingen i provstiet Antal indbyggere Pr bor der personer i Ods og Skippinge Provsti. I 1996 havde provstiet indbyggere, og der har således været en tilbagegang i befolkningen på i alt 6.14 personer, svarende til et fald på 15,5 % i løbet af 15 s perioden. Forklaringen skal uden tvivl findes i, at Ods og Skippinge Provsti i forbindelse med omlægningen af provstigrænserne i 27 mistede 7 sogne og et kirkedistrikt til Kalundborg Provsti. Der er i indledningen redegjort for, hvilke sogne, der er tale om. Tilsammen havde de 7 sogne pr i alt indbyggere, og man kan derfor gå ud fra, at hovedsagen til nedgangen i befolkningstallet ligger her. I ovenstående diagram vises udviklingen i befolkningen siden 1996 opgjort i 16 aldersgrupper. De markante fald, som er sket i langt de fleste aldersgrupper, må især tilskrives ændringerne i provstiets grænser, som har givet provstiet en helt anden virkelighed at agere i end tidligere. I 1996 var der børn og unge i aldersgrupperne mellem -19 i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 23,1 % af befolkningen. I 211 er der 7.1 personer under 19 i provstiet, og de udgør 21,3 % af den samlede befolkning. Der har altså både været en nedgang såvel antal som andel af børn og unge op til 19 i provstiet siden Perioden fra har budt på et mindre fald i samtlige aldersgrupper mellem -19. I 1996 var der 6.61 unge voksne mellem 2-34 i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 17, % af provstiets befolkning. I 211 er der personer i disse aldersgrupper, og de udgør blot 1,6 % af provstiets samlede befolkning. Det vil altså sige, at foruden en markant nedgang i antal er provstiets andel af unge voksne faldet betydeligt i perioden Ser man på perioden , har der været en ganske lille stigning i antallet af 2-24 ige, et mindre fald i antallet af ige og et større fald i antallet af 3-34 ige. I 28 udgjorde de unge voksne 11,6 % af provstiets befolkning, og der er således også sket et fald i deres andel af befolkningen i perioden efter ændringen af provstigrænserne. Side 6

7 I 1996 var der voksne i alderen i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 36,6 % af provstiets befolkning. I 211 er der personer i disse aldersgrupper, og de udgør 35,1 % af provstiets samlede befolkning. Der har således været en tilbagegang i antal siden 1996, men også de voksnes andel af befolkningen er faldet en smule i perioden. Ser man på udviklingen i perioden , har der været en mindre tilbagegang af ige og ige, mens der har været et større fald i antallet af 4-44 ige, men små stigninger i antallet af ige. Samlet set har der været et fald i antallet af voksne i de seneste på 425 personer. I 1996 var der 9.46 personer over 6 i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 23,3 % af den samlede befolkning. I 211 er der personer over 6 i provstiet, og de udgør nu hele 33, % af provstiets befolkning. Der har således været en stigning i antallet af personer i ældregruppen i perioden, og det skyldes en stor fremgang i antallet af 6-69 ige, mens antallet af over 7 ige stort set ligger på samme niveau som i I perioden fra er der sket en lille stigning i antallet af 6-64 ige og 75+ ige, samt store stigninger i antallet af ige. I 28 udgjorde ældregruppen 3,1 % af provstiets befolkning. Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen er: Stort fald i antallet af indbyggere som helhed grundet omlægningen af provstigrænserne. Nedgang på 15 % af befolkningstallet i 1996, hvilket især har ramt børnegruppen, de unge voksne og de voksne, mens antallet af ældre er steget i perioden Lille fald (-1,8 %) i børnegruppens (-19 ) andel af den samlede befolkning siden I dag udgør de 21,3 % af befolkningen. Siden 28 fald i antallet af personer i alle aldersgrupper -19 Markant tilbagegang (-6,4 %) i andelen af unge voksne (2-34 ). I dag udgør de blot 1,6 % af den samlede befolkning. Siden 28 lille fremgang af 2-24 ige, men fortsatte større fald i antallet af ige Lille fald (-1,5 %) i andelen af voksne (35-59 ). I dag udgør de 35,1 % af befolkningen. I perioden er der sket et mindre fald i antal Markant fremgang (+9,7 %) i andelen af ældre (6-75+ ). I dag udgør de 33 % af befolkningen. I perioden stigning såvel i antal som andel (Tabel 1) Side 7

8 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i provstiet 211 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning. I Ods og Skippinge Provsti er 3,7 % af befolkningen indvandrere og,7 % er efterkommere af indvandrere. Der er således væsentligt færre indvandrere og efterkommere af indvandrere i provstiet end i Danmark som helhed. I 1996 var 1,8 % af provstiets indbyggere af udenlandsk oprindelse, og i 211 er det 4,4 %. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med helt op til 3 % udlændinge. I absolutte tal var der i 1996 i alt 688 personer med udenlandsk baggrund i provstiet, og i 211 er tallet vokset til Antallet er altså mere end fordoblet, men dog fra et meget lavt udgangspunkt. Der har altså været en fremgang af indvandrere og efterkommere i provstiets sogne i løbet af 15-s perioden. De vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over, hvilke sogne, som har de højeste andele af udlændinge i deres befolkning. Nykøbing Sj. Sogn har provstiets højeste andel af udlændinge blandt indbyggerne, men dog blot 5,9 %, hvilket er 4,1 % lavere end gennemsnitligt på landsplan. Alle øvrige sogne har mindre end 5 % udlændinge i befolkningen, og laveste andel finder man i Vallekilde Sogn, hvor blot 2,1 % af indbyggerne er af udenlandsk herkomst. Provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 1 og opefter, mens efterkommerne naturligt mest er at finde i aldersgrupperne -19. Side 8

9 Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at 3-4 % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangenes størrelse 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procentandel af børn ,6 5,3 5,4 5,5 5,3 6,2 5,5 6,2 6,8 6,3 6,6 7,2 6,6 7, 7,3 8, På landsplan udgør børn op til 15 19,2 % af befolkningen. Blandt Ods og Skippinge Provstis indbyggere finder man 16,5 % børn op til 15, og provstiets andel af børn er altså noget lavere end landsgennemsnittet. Det skal tilføjes, at Roskilde Stift generelt mere børnerigt end gennemsnitligt med 19,8 % børn i befolkningen. Set i forhold til, hvordan Ods og Skippinge Provstis børn fordeler sig på de enkelte aldersgrupper, ligger gangene fra -4 og 6 under landsgennemsnittet. Årgangene 5, 7, 9-1 og 12 ligger alle meget tæt på landsgennemsnittet, mens der er overvægt i gangene 8, 11 og Overordnet set er tale om et provsti med en børnegruppe, hvor der er et tydeligt underskud af børn i alderen -6 og et overskud af større børn. Et kig på nøgletalsarket for 211 afslører, at der er temmelig store procentuelle forskelle på andelen af børn sognene imellem. De børnerigeste sogne i provstiet er Vallekilde Sogn med 21,6 % børn mellem -15 og Hørve Sogn med 2,8 %. Der imod har Rørvig Sogn blot 11,5 % børn mellem -15, Odden Sogn har 13,1 %, mens Højby Sogn og Lumsås Sogn begge har 13,4 % børn i befolkningen. (Tabel 3) Side 1

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Ods og Skippinge Provsti fra i absolutte tal. Pr er der børn mellem -15 i Ods og Skippinge Provsti. I 24 var tallet 7.58, og der har således været en tilbagegang på 2.82 børn. I 24 udgjorde børnene 18,6 % af den samlede befolkning, og i 211 er andelen faldet en smule til 16,5 %. Diagrammet viser naturligvis den store tilbagegang i antal fra 24 til 28, men viser også, at nedgangen er fortsat for langt de fleste gange i perioden Overordnet kan man altså sige, at der er sket en stor nedgang i antallet af børn i alderen - 15 siden 24 og et lille fald i gruppens andel af befolkningen. Desuden er børnegruppens aldersmæssige sammensætning i 211 stort set identisk med sammensætningen i 24. (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 9% Par med børn 18% Enlige (+5) uden børn 29% Par (+5) uden børn 28% Enlige med børn 5% Par (-49) uden børn 4% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og provstiet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse), og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Side 12

13 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Ods og Skippinge Provsti sig, hvad ang husstandstyper, ved første øjekast ikke særligt fra landsgennemsnittet, men kigger man nærmere på diagrammet er der dog store udsving. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) I Ods og Skippinge Provsti er 57 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er en lidt lavere andel singlehusstande/enlige i provstiet end gennemsnitligt på landsplan, nemlig 43 % mod landstallets 44 %. Det skal bemærkes, at blot 16 % af provstiets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el. lign) og boligmassens sammensætning har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i provstiet. Den største husstandstype i provstiet er Enlige (+5) uden børn med hele 29 % af husstandene, hvilket er 6 % højere end landsgennemsnittet. Den andenstørste husstandstype er Par (+5) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 7 % mere end landsgennemsnittet. Dermed udgøres hele 57 % af provstiets husstande af personer over 5 mod 44 % på landsplan. Børnefamilierne udgør 23 % af husstandene, hvilket noget lavere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer -49 er på 13 %, hvilket er hele 8 % færre end på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Ods og Skippinge Provsti er på 2,9 og til sammenligning af tallet 2,2 på landsplan. Samlet set er der tale om et provsti med en lille overvægt af parhusstande, relativt få børnefamilier, meget få husstande med personer på 49 eller derunder, men et stort overskud af husstande med beboere over 5. (Tabel 4) Side 13

14 Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i provstiet 211 Høj indkomst 15% Lav indkomst 21% Høj mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 23% Mellemindkomst 2% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Ods og Skippinge Provsti i de tilsvarende intervaller st det klart, at provstiet har et underskud af husstande i gruppen Høj indkomst, men et overskud af husstande med lav eller lav mellemindkomst. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da parhusstande ofte vil have to indtægter, vil indtægterne i sådanne husstande forventeligt være højere end indtægterne i singlehusstande. Ser man nærmere på tabel 4 i talmaterialet, fremg det da også, at størstedelen af singlehusstandene ligger i de lavere indkomstgrupper, mens par med børn vejer tungt i den højeste indkomstgruppe. Side 14

15 Provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele provstiet) er på kr. og dermed lidt lavere end landsgennemsnittet på kr. Der er meget store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 211 ses det, at Vallekilde Sogn har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr Sognet har blot 895 indbyggere, 3 % af husstandene udgøres af par med børn, og der er kun 18 % pensionister. I den modsatte ende af skalaen finder man Nykøbing Sj. Sogn med en bruttomedianindkomst på og Odden Sogn med kr Fælles for de to sogne er en meget høj andel af pensionister på hhv. 41 % og 42,5 %. I alt 9 af provstiets sogne har en lavere bruttomedianindkomst end gennemsnitligt på landsplan. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 211-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 2 % af befolkningen. Side 15

16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i provstiet Antal personer Til ovenstående diagram skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 211 er 11,2 %. I Ods og Skippinge Provsti er flyttehyppigheden på blot 4,8 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes hvert 2., hvilket er en ekstremt statisk befolkning. I andre provstier kan flyttehyppigheden være helt op til 2 %. Unge mennesker flytter ofte meget, og på landsplan er flyttehyppigheden for personer under 3 på 19,1 %. I Ods og Skippinge Provsti er de unge langt mindre mobile og flyttehyppigheden er blot på 9,4 %. I provstiet er der et fødselsunderskud og sammen med færre tilflyttede end fraflyttede, men dog flere indvandrede end udvandrede, betyder det, at provstiet havde en befolkningsafgang i 211 på 167 personer, svarende til -,5 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til provstiet, og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Ods og Skippinge Provsti i 211 fået nye indbyggere. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra provstiet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. Samtlige tal omfatter Ods og Skippinge Provsti, som det ser ud i dag, altså uden de sogne, der i 27 blev en del af Kalundborg Provsti. I Ods og Skippinge Provsti er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 33 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om personer, svarende til 15 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor provstiets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af provstiets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der kun med sikkerhed er personer fra natbefolkningen tilbage i Ods og Skippinge Provsti i dagtimerne, svarende til 75 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf næsten 2/3 kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet, fordi de har bopæl der. Et kig på nøgletalsskemaet for 211 viser, at Lumsås Sogn, Nykøbing Sj. Sogn og Asnæs Sogn med dagbefolkninger mellem 1-19 % af natbefolkningen er de sogne i provstiet med flest arbejdspladser i forhold til befolkningens størrelse, mens Nr. Asmindrup Sogn, Egebjerg Sogn, Grevinge Sogn og Vallekilde Sogn har dagbefolkninger, der er mere end halveret i forhold til natbefolkningen. (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling i provstiet 211 Nat befolkning Dag befolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomh ed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser, inden for hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Ods og Skippinge Provsti er beskæftiget. Der er ikke den store forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning og sundhed med 34 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport mv. med 22 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 34 % og Bygge og anlæg med 1 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning og sundhed med 3 % af de beskæftigede. Herefter følger ligeså Handel og transport mv. med 22 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 12 % og Bygge og anlæg med 9 % af arbejdspladserne. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed det største beskæftigelsesområde for både dag- og natbefolkning, fordi det er en meget omfattende kategori, der fx dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark ,7 5,8 7,4 31,9 2, 52,8 38,9 3,5 35,8 4,6 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger Ods og Skippinge Provsti langt under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I provstiet tilhører kun 52,8 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 4,6 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket er en del lavere end niveauet på landsplan. Set i forhold til landstallene har provstiet et nogenlunde gennemsnitligt niveau af selvstændige, mens der er et tydeligt underskud af lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af arbejdsløse er med 2, % en smule lavere end landsgennemsnittet på 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), og i Ods og Skippinge Provsti er det hele 35,8 %. Samlet set er der 38,9 %, som st permanent uden for arbejdsmarkedet i provstiet mod landstallets 29 %. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark ,6 36,9 35 Procent af befolkningen over Grundskole 3,6 Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse 3,4 Kort videregående uddannelse 1,1 Mellemlang videregående uddannelse 2,9 Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller først med i uddannelseskategorien i det øjeblik, den pågældende uddannelse er fuldført. I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Ods og Skippinge Provsti har mange flere end gennemsnitligt grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og lige så markant er det meget store overskud af personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse ligger derimod væsentligt under landsgennemsnittet. I forhold til de videregående uddannelser har Ods og Skippinge Provsti en lidt lavere andel af personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser, mens andelen af personer med lange videregående uddannelser ligger langt under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 2

21 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er 79,1 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca.,5 %. Pr var medlemsprocenten 79,8 %, og det vil sige, at medlemsandelen er faldet med,7 % i det seneste. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af det samlede befolkningstal på indbyggere. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift 1 95 Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hurtigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 61,6 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare15 stå uden for folkekirken. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. landets højeste medlemsandel med 87,8 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. I Roskilde Stift er medlemsprocenten pr på 82,4 %, og stiftet har gennem de sidste 2 oplevet et gennemsnitligt fald i medlemsprocenten på,33 %. Men siden 211 er andelen faldet med,9 %, hvilket altså svarer til, at stiftet de seneste 2 har oplevet et ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,45 %. Side 21

22 Folkekirkemedlemskabet i Ods og Skippinge Provsti Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procentandel af befolkningen > Nedenstående tekst er baseret på medlemsoplysningerne for 211, idet detaljerede oplysninger for de nyere tal endnu ikke er udarbejdet af Danmarks Statistik. På landsplan er medlemsprocenten i pr på 8,4 %, mens den i Ods og Skippinge Provsti er på 86,4 % og dermed langt over landsgennemsnittet. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor provstiets andel af folkekirkemedlemmer med tallene på landsplan, ligger alle aldersgrupper fra -64 over landsgennemsnittet, mens aldersgrupperne ligger omtrent på niveau med gennemsnittet. Den høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at det stadig hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Ods og Skippinge Provsti. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 9,4 % i 1996 til 86,4 % i 211, altså et fald på 4 % procent over en periode på 15. Dette svarer til et ligt gennemsnitligt fald på,27 %, hvilket er betydeligt lavere end de ca.,5 %, man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Kirkeministeriet opgør folkekirkemedlemsskabet hvert kvartal, og de nyeste tal fra ministeriet pr. 1. januar fra de seneste 5 er illustreret nedenfor. Her ses bl.a. et yderligere fald i medlemsprocenten i Ods og Skippinge Provsti til 85,6 % pr. 1. januar 213. Siden er medlemsprocenten altså faldet med,8 %, svarende til,4 % ligt. Det lige fald i medlemsprocenten er altså forøget de seneste 2. N disse nye tal ikke er medtaget i diagrammerne i dette afsnit, skyldes det, at de kommer fra en anden del af Statistikbankens oplysninger og ikke er opgjort i aldersgrupper sådan Side 22

23 som de tabeller, som denne analyse bygger på. Derfor kan man ikke umiddelbart bruge tallene til sammenligning i diagrammet på forrige side ,1 % 86,9 % 86,4 % 86,2 % 85,6 % (Tabel 1) Side 23

24 Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Som det ses nedenfor, har Roskilde Stift som helhed har oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser lå højt i 27, var faldende frem til 29 og herefter er steget igen. Der ses en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvilket er et landsdækkende fænomen. Ind- og udmeldelser i Roskilde Stift Indmeldelser Udmeldelser Personer Tallene for Ods og Skippinge Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et faldende antal indmeldelser i perioden. Antallet af udmeldelser er steget i den viste periode, og som det ses, har der i også i Ods og Skippinge Provsti været en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvor der har været 83 % flere udmeldelser end i 211. Ind- og udmeldelser - Ods og Skippinge Provsti Indmeldelser Udmeldelser Personer Side 24

25 Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af dansk herkomst 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark 1 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Ods og Skippinge Provsti. Her ses det, at det fortsat hører til skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. I stort set samtlige aldersgrupper ligger medlemsprocenten omtrent på højde med landsgennemsnittet eller lidt højere. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i Ods og Skippinge Provsti i 211 på 89,4 % mod 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lidt lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Ods og Skippinge Provsti og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Ods og Skippinge Provsti ligger medlemskabet på 76,4 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4, og det er pænt over landsgennemsnittets 74,4 %. (Tabel 1) Side 25

26 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor mange af provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 211. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at der i forhold til landsgennemsnittet er en højere andel af provstiets indvandrere/efterkommere, som kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt. For aldersgrupperne under 49 ligger medlemsskabet omtrent på landsgennemsnittet, og blandt aldersgrupperne over 5 er medlemsandelen over landstallene. I Ods og Skippinge Provsti er 21,3 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11, %. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at 3-4 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være langt flere kristne indvandrere i provstiet, end folkekirkemedlemsskabet giver udtryk for. (Tabel 1) Side 26

27 Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 13 forskellige sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 211 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. Folkekirkemedlemsskabet i sognene - Ods og Skippinge Provsti Procent Der er nogle udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Rørvig Sogn og Egebjerg Sogn ud med et for provstiet lavt medlemskab på ca. 81%. Det lave medlemskab i disse sogne kan til dels forklares med et højt uddannelsesniveau. Ofte ses en høj andel af udlændinge, en høj medianindkomst og højt uddannelsesniveau i sammenhæng med et lavere folkekirkemedlemsskab. I Ods og Skippinge Provsti har 1 ud af de 13 sogne en folkekirkemedlemsprocent på mindst 85 %, og det er med til at trække medlemsprocenten godt opad. Højeste medlemsprocent findes i Hørve Sogn, hvor 9,6 % af indbyggerne er medlem af folkekirken. (Nøgletal 211) Side 27

28 Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i provstiet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: Blandt de -4 ige skete der et fald i medlemsprocenten i perioden , men herefter var der stabilitet frem til 211, hvor andelen atter er faldet lidt. Niveauet af folkekirkemedlemsskab i aldersgruppen ligger i 211 på 73,5 % mod landstallets 67,7 % Stor stabilitet i medlemsandelen blandt de 5-19 ige De unge og voksne i aldersgrupperne fra 2-34 har oplevet relativt store fald i medlemsprocenten i perioden. Eksempelvis var medlemsandelen blandt de ige i 1996 på 92,9 %, men i 211 er andelen faldet til 84,6 % Blandt provstiets voksne i alderen 4-54 har medlemsandelen i perioden været nogenlunde stabil med enkelte små fald. Derimod er medlemsskabet faldet relativt meget blandt de ige For aldersgrupperne over 7 gælder det, at der har været fin stabilitet i medlemsskabet i hele perioden Generelt kan siges, at diagrammet viser, at faldet i medlemsprocenten ikke er et fænomen isoleret til en enkelt aldersgruppe, men gør sig gældende såvel blandt små børn, unge, unge voksne og midaldrende samt ældre (Tabel 1) Side 28

29 Kirkelige handlinger I det nedenstående skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som tillige indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Dåbshandlinger - Ods og Skippinge Provsti Fødte Døbte i kirke 3 Antal Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme. Det fremg, at antallet af fødte og døbte er faldet i perioden, og at der alle er flere døbte end fødte. Forklaringen herpå følger nedenfor. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 121 % 113 % 18 % 18 % 11 % 15 % 15 % Dåbsprocenten er efter denne udregningsmetode meget høj og svinger blot en smule med et absolut højdepunkt på 113 % i 27, mens dåbsprocenten tre senere i 21 var på 11 %. Men denne beregningsmetode har nogle usikkerhedsmomenter: Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx være født i det foregående, men døbes i måleet, nogle kan være født sent i måleet og Side 29

30 bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Nogle af de døbte kan være født i et andet provsti, og er tilflyttere eller døbes i en af deres forældres barndomskirke. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de døbte børn i det pågældende måle, der faktisk blev født i måleet, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr i måleet. Diagrammet på side 28 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt -4 ige faktuelt er på 73,5 %, selv om ovenstående skema viser en dåbsprocent på 15 % for det pågældende. Side 3

31 Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - Ods og Skippinge Provsti Kirkelig velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet/bisat m. præst Antal Antallet af kirkelige vielser i Ods og Skippinge Provsti var i 26 på 146, og dette er det højeste antal vielser i provstiet i den række, som er præsenteret her. I 211 er antallet af vielser lavest med 73, mens 212 bød på 79 vielser. Antallet af kirkelige velsignelser har i de fleste været meget begrænset med undtagelse af 27, hvor der var 23 kirkelige velsignelser. Antallet af konfirmationer er svingende i hele perioden. Sammenligner man med diagrammet over børnetallets udvikling på side 11 og g ud fra, at børn i Ods og Skippinge Provsti konfirmeres som14-ige, burde antallet af konfirmationer være faldet i 29 i forhold til et før, da der er færre 13 ige (= konfirmation i 29) end 14 ige i 28. Men diagrammet ovenfor viser, at antallet af konfirmationer steg i 29 i forhold til et før. I 21 steg antallet af konfirmationer også til trods for et nogenlunde tilsvarende antal 12-ige i 28 (= konfirmation i 21) som 14 ige samme. Det tyder altså på, at flere tilvalgte konfirmationen i 29 og 21. Til gengæld ligger antallet af konfirmationer i 211 lidt lavere end et før, men dette harmonerer nogenlunde med et mindre antal 11-ige i 28 (= konfirmation i 211). Antallet af kirkelige begravelser ligger meget jævnt i den viste periode. I 26 blev 88,1 % af alle afdøde kirkeligt begravet, i 211 er andelen 87,7 % og i 212 er andelen faldet til 84, %. (Skema 7) Side 31

32 Til slut Hermed videregives analysen af de statistiske data for provstiet. Vi håber, at analysen og det omfattende talmateriale vil give jer inspiration og være oplæg til samtale om provstiets kirkeliv samt til jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 32