Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013"

Transkript

1 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213

2 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen er bestilt af Roskilde Stiftsråd. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28 og 211 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Ods og Skippinge Provsti og stiftsstatistik for Roskilde Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 8 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Kirkelige handlinger Til slut Side 3

4 Indledning N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste demografiske tal fra Danmarks Statistik (211), som sogne og provstier også har adgang til i statistikbanken. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også provstiets talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi i flere diagrammer et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 15. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle talsæt før 28 er medtaget tal for Føllenslev Sogn, Sørslev Sogn, Bregninge Sogn, Bjergsted Sogn, Viskinge Sogn, Aunsø Sogn og Sejerø Sogn, som overgik til Kalundborg Provsti i 27 i forbindelse med de nye provstigrænser. Det betyder også, at diagrammer og tekst er baseret på tal inklusive disse sogne indtil 24. Vedrørende tabel 2 findes denne kun for 28 og 211. Det skyldes, at de gamle statistikker ikke kan måle til- og fraflytninger over provstigrænsen, men måler samtlige flytninger sket over alle sognegrænserne i provstiet. Der vedlægges desuden nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 1996, 2, 24, 28 og 211. Der findes ikke nøgletal tidligere end 211 for Lumsås Sogn grundet sognets tidligere status som kirkedistrikt. Sognets statistik er en del af tallene for Højby Sogn i nøgletal forud for 211. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 211 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 211, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger Nøgletallene og skemaerne 1-7 kan være nøgleværktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procent ,3 5,1 5,7 6,1 3,4 3,1 4,1 5,9 6,7 7,4 7,3 7,8 9,5 8,4 6, 9, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at samtlige aldersgrupper fra -19 i Ods og Skippinge Provsti ligger under landsgennemsnittet. Især er andelen af børn op til 4 væsentligt lavere end landstallene. Provstiets andel af unge voksne mellem 2-34 ligger markant under landsgennemsnittet, og der er med andre ord et stort underskud af unge voksne i provstiet. Også andelen af voksne fra ligger under landsgennemsnittet, mens andelen af ige er på niveau med landstallene. Derimod har provstiet et pænt overskud af 5-54 ige og et betydeligt overskud af ige. Provstiet har markant overskud af indbyggere i samtlige aldersgrupper over 6. Samlet set viser diagrammet, at der er tale om et provsti med en lille børnegruppe, især med underskud af helt små børn, meget få unge voksne, en voksengruppe nogenlunde på niveau med landstallene, men domineret af ige og en ældregruppe, der er markant større end gennemsnitligt. En lav andel af unge voksne mellem 2-34 er typisk for forstads- og landsogne generelt, fordi disse aldersgrupper ofte flytter nærmere deres uddannelsessted, som i de fleste tilfælde er beliggende i større byer. Da Ods og Skippinge Provsti i stort omfang udgøres af landsogne, ser vi altså også dette billede her. (Tabel 1) Side 5

6 Befolkningsudviklingen i provstiet Antal indbyggere Pr bor der personer i Ods og Skippinge Provsti. I 1996 havde provstiet indbyggere, og der har således været en tilbagegang i befolkningen på i alt 6.14 personer, svarende til et fald på 15,5 % i løbet af 15 s perioden. Forklaringen skal uden tvivl findes i, at Ods og Skippinge Provsti i forbindelse med omlægningen af provstigrænserne i 27 mistede 7 sogne og et kirkedistrikt til Kalundborg Provsti. Der er i indledningen redegjort for, hvilke sogne, der er tale om. Tilsammen havde de 7 sogne pr i alt indbyggere, og man kan derfor gå ud fra, at hovedsagen til nedgangen i befolkningstallet ligger her. I ovenstående diagram vises udviklingen i befolkningen siden 1996 opgjort i 16 aldersgrupper. De markante fald, som er sket i langt de fleste aldersgrupper, må især tilskrives ændringerne i provstiets grænser, som har givet provstiet en helt anden virkelighed at agere i end tidligere. I 1996 var der børn og unge i aldersgrupperne mellem -19 i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 23,1 % af befolkningen. I 211 er der 7.1 personer under 19 i provstiet, og de udgør 21,3 % af den samlede befolkning. Der har altså både været en nedgang såvel antal som andel af børn og unge op til 19 i provstiet siden Perioden fra har budt på et mindre fald i samtlige aldersgrupper mellem -19. I 1996 var der 6.61 unge voksne mellem 2-34 i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 17, % af provstiets befolkning. I 211 er der personer i disse aldersgrupper, og de udgør blot 1,6 % af provstiets samlede befolkning. Det vil altså sige, at foruden en markant nedgang i antal er provstiets andel af unge voksne faldet betydeligt i perioden Ser man på perioden , har der været en ganske lille stigning i antallet af 2-24 ige, et mindre fald i antallet af ige og et større fald i antallet af 3-34 ige. I 28 udgjorde de unge voksne 11,6 % af provstiets befolkning, og der er således også sket et fald i deres andel af befolkningen i perioden efter ændringen af provstigrænserne. Side 6

7 I 1996 var der voksne i alderen i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 36,6 % af provstiets befolkning. I 211 er der personer i disse aldersgrupper, og de udgør 35,1 % af provstiets samlede befolkning. Der har således været en tilbagegang i antal siden 1996, men også de voksnes andel af befolkningen er faldet en smule i perioden. Ser man på udviklingen i perioden , har der været en mindre tilbagegang af ige og ige, mens der har været et større fald i antallet af 4-44 ige, men små stigninger i antallet af ige. Samlet set har der været et fald i antallet af voksne i de seneste på 425 personer. I 1996 var der 9.46 personer over 6 i Ods og Skippinge Provsti, og de udgjorde 23,3 % af den samlede befolkning. I 211 er der personer over 6 i provstiet, og de udgør nu hele 33, % af provstiets befolkning. Der har således været en stigning i antallet af personer i ældregruppen i perioden, og det skyldes en stor fremgang i antallet af 6-69 ige, mens antallet af over 7 ige stort set ligger på samme niveau som i I perioden fra er der sket en lille stigning i antallet af 6-64 ige og 75+ ige, samt store stigninger i antallet af ige. I 28 udgjorde ældregruppen 3,1 % af provstiets befolkning. Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen er: Stort fald i antallet af indbyggere som helhed grundet omlægningen af provstigrænserne. Nedgang på 15 % af befolkningstallet i 1996, hvilket især har ramt børnegruppen, de unge voksne og de voksne, mens antallet af ældre er steget i perioden Lille fald (-1,8 %) i børnegruppens (-19 ) andel af den samlede befolkning siden I dag udgør de 21,3 % af befolkningen. Siden 28 fald i antallet af personer i alle aldersgrupper -19 Markant tilbagegang (-6,4 %) i andelen af unge voksne (2-34 ). I dag udgør de blot 1,6 % af den samlede befolkning. Siden 28 lille fremgang af 2-24 ige, men fortsatte større fald i antallet af ige Lille fald (-1,5 %) i andelen af voksne (35-59 ). I dag udgør de 35,1 % af befolkningen. I perioden er der sket et mindre fald i antal Markant fremgang (+9,7 %) i andelen af ældre (6-75+ ). I dag udgør de 33 % af befolkningen. I perioden stigning såvel i antal som andel (Tabel 1) Side 7

8 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i provstiet 211 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning. I Ods og Skippinge Provsti er 3,7 % af befolkningen indvandrere og,7 % er efterkommere af indvandrere. Der er således væsentligt færre indvandrere og efterkommere af indvandrere i provstiet end i Danmark som helhed. I 1996 var 1,8 % af provstiets indbyggere af udenlandsk oprindelse, og i 211 er det 4,4 %. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med helt op til 3 % udlændinge. I absolutte tal var der i 1996 i alt 688 personer med udenlandsk baggrund i provstiet, og i 211 er tallet vokset til Antallet er altså mere end fordoblet, men dog fra et meget lavt udgangspunkt. Der har altså været en fremgang af indvandrere og efterkommere i provstiets sogne i løbet af 15-s perioden. De vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over, hvilke sogne, som har de højeste andele af udlændinge i deres befolkning. Nykøbing Sj. Sogn har provstiets højeste andel af udlændinge blandt indbyggerne, men dog blot 5,9 %, hvilket er 4,1 % lavere end gennemsnitligt på landsplan. Alle øvrige sogne har mindre end 5 % udlændinge i befolkningen, og laveste andel finder man i Vallekilde Sogn, hvor blot 2,1 % af indbyggerne er af udenlandsk herkomst. Provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 1 og opefter, mens efterkommerne naturligt mest er at finde i aldersgrupperne -19. Side 8

9 Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at 3-4 % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangenes størrelse 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procentandel af børn ,6 5,3 5,4 5,5 5,3 6,2 5,5 6,2 6,8 6,3 6,6 7,2 6,6 7, 7,3 8, På landsplan udgør børn op til 15 19,2 % af befolkningen. Blandt Ods og Skippinge Provstis indbyggere finder man 16,5 % børn op til 15, og provstiets andel af børn er altså noget lavere end landsgennemsnittet. Det skal tilføjes, at Roskilde Stift generelt mere børnerigt end gennemsnitligt med 19,8 % børn i befolkningen. Set i forhold til, hvordan Ods og Skippinge Provstis børn fordeler sig på de enkelte aldersgrupper, ligger gangene fra -4 og 6 under landsgennemsnittet. Årgangene 5, 7, 9-1 og 12 ligger alle meget tæt på landsgennemsnittet, mens der er overvægt i gangene 8, 11 og Overordnet set er tale om et provsti med en børnegruppe, hvor der er et tydeligt underskud af børn i alderen -6 og et overskud af større børn. Et kig på nøgletalsarket for 211 afslører, at der er temmelig store procentuelle forskelle på andelen af børn sognene imellem. De børnerigeste sogne i provstiet er Vallekilde Sogn med 21,6 % børn mellem -15 og Hørve Sogn med 2,8 %. Der imod har Rørvig Sogn blot 11,5 % børn mellem -15, Odden Sogn har 13,1 %, mens Højby Sogn og Lumsås Sogn begge har 13,4 % børn i befolkningen. (Tabel 3) Side 1

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Ods og Skippinge Provsti fra i absolutte tal. Pr er der børn mellem -15 i Ods og Skippinge Provsti. I 24 var tallet 7.58, og der har således været en tilbagegang på 2.82 børn. I 24 udgjorde børnene 18,6 % af den samlede befolkning, og i 211 er andelen faldet en smule til 16,5 %. Diagrammet viser naturligvis den store tilbagegang i antal fra 24 til 28, men viser også, at nedgangen er fortsat for langt de fleste gange i perioden Overordnet kan man altså sige, at der er sket en stor nedgang i antallet af børn i alderen - 15 siden 24 og et lille fald i gruppens andel af befolkningen. Desuden er børnegruppens aldersmæssige sammensætning i 211 stort set identisk med sammensætningen i 24. (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 9% Par med børn 18% Enlige (+5) uden børn 29% Par (+5) uden børn 28% Enlige med børn 5% Par (-49) uden børn 4% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og provstiet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse), og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Side 12

13 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Ods og Skippinge Provsti sig, hvad ang husstandstyper, ved første øjekast ikke særligt fra landsgennemsnittet, men kigger man nærmere på diagrammet er der dog store udsving. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) I Ods og Skippinge Provsti er 57 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er en lidt lavere andel singlehusstande/enlige i provstiet end gennemsnitligt på landsplan, nemlig 43 % mod landstallets 44 %. Det skal bemærkes, at blot 16 % af provstiets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el. lign) og boligmassens sammensætning har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i provstiet. Den største husstandstype i provstiet er Enlige (+5) uden børn med hele 29 % af husstandene, hvilket er 6 % højere end landsgennemsnittet. Den andenstørste husstandstype er Par (+5) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 7 % mere end landsgennemsnittet. Dermed udgøres hele 57 % af provstiets husstande af personer over 5 mod 44 % på landsplan. Børnefamilierne udgør 23 % af husstandene, hvilket noget lavere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer -49 er på 13 %, hvilket er hele 8 % færre end på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Ods og Skippinge Provsti er på 2,9 og til sammenligning af tallet 2,2 på landsplan. Samlet set er der tale om et provsti med en lille overvægt af parhusstande, relativt få børnefamilier, meget få husstande med personer på 49 eller derunder, men et stort overskud af husstande med beboere over 5. (Tabel 4) Side 13

14 Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i provstiet 211 Høj indkomst 15% Lav indkomst 21% Høj mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 23% Mellemindkomst 2% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Ods og Skippinge Provsti i de tilsvarende intervaller st det klart, at provstiet har et underskud af husstande i gruppen Høj indkomst, men et overskud af husstande med lav eller lav mellemindkomst. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da parhusstande ofte vil have to indtægter, vil indtægterne i sådanne husstande forventeligt være højere end indtægterne i singlehusstande. Ser man nærmere på tabel 4 i talmaterialet, fremg det da også, at størstedelen af singlehusstandene ligger i de lavere indkomstgrupper, mens par med børn vejer tungt i den højeste indkomstgruppe. Side 14

15 Provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele provstiet) er på kr. og dermed lidt lavere end landsgennemsnittet på kr. Der er meget store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 211 ses det, at Vallekilde Sogn har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr Sognet har blot 895 indbyggere, 3 % af husstandene udgøres af par med børn, og der er kun 18 % pensionister. I den modsatte ende af skalaen finder man Nykøbing Sj. Sogn med en bruttomedianindkomst på og Odden Sogn med kr Fælles for de to sogne er en meget høj andel af pensionister på hhv. 41 % og 42,5 %. I alt 9 af provstiets sogne har en lavere bruttomedianindkomst end gennemsnitligt på landsplan. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 211-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 2 % af befolkningen. Side 15

16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i provstiet Antal personer Til ovenstående diagram skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 211 er 11,2 %. I Ods og Skippinge Provsti er flyttehyppigheden på blot 4,8 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes hvert 2., hvilket er en ekstremt statisk befolkning. I andre provstier kan flyttehyppigheden være helt op til 2 %. Unge mennesker flytter ofte meget, og på landsplan er flyttehyppigheden for personer under 3 på 19,1 %. I Ods og Skippinge Provsti er de unge langt mindre mobile og flyttehyppigheden er blot på 9,4 %. I provstiet er der et fødselsunderskud og sammen med færre tilflyttede end fraflyttede, men dog flere indvandrede end udvandrede, betyder det, at provstiet havde en befolkningsafgang i 211 på 167 personer, svarende til -,5 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til provstiet, og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Ods og Skippinge Provsti i 211 fået nye indbyggere. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra provstiet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. Samtlige tal omfatter Ods og Skippinge Provsti, som det ser ud i dag, altså uden de sogne, der i 27 blev en del af Kalundborg Provsti. I Ods og Skippinge Provsti er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 33 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om personer, svarende til 15 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor provstiets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af provstiets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der kun med sikkerhed er personer fra natbefolkningen tilbage i Ods og Skippinge Provsti i dagtimerne, svarende til 75 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf næsten 2/3 kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet, fordi de har bopæl der. Et kig på nøgletalsskemaet for 211 viser, at Lumsås Sogn, Nykøbing Sj. Sogn og Asnæs Sogn med dagbefolkninger mellem 1-19 % af natbefolkningen er de sogne i provstiet med flest arbejdspladser i forhold til befolkningens størrelse, mens Nr. Asmindrup Sogn, Egebjerg Sogn, Grevinge Sogn og Vallekilde Sogn har dagbefolkninger, der er mere end halveret i forhold til natbefolkningen. (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling i provstiet 211 Nat befolkning Dag befolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomh ed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser, inden for hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Ods og Skippinge Provsti er beskæftiget. Der er ikke den store forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning og sundhed med 34 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport mv. med 22 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 34 % og Bygge og anlæg med 1 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning og sundhed med 3 % af de beskæftigede. Herefter følger ligeså Handel og transport mv. med 22 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 12 % og Bygge og anlæg med 9 % af arbejdspladserne. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed det største beskæftigelsesområde for både dag- og natbefolkning, fordi det er en meget omfattende kategori, der fx dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark ,7 5,8 7,4 31,9 2, 52,8 38,9 3,5 35,8 4,6 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger Ods og Skippinge Provsti langt under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I provstiet tilhører kun 52,8 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 4,6 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket er en del lavere end niveauet på landsplan. Set i forhold til landstallene har provstiet et nogenlunde gennemsnitligt niveau af selvstændige, mens der er et tydeligt underskud af lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af arbejdsløse er med 2, % en smule lavere end landsgennemsnittet på 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), og i Ods og Skippinge Provsti er det hele 35,8 %. Samlet set er der 38,9 %, som st permanent uden for arbejdsmarkedet i provstiet mod landstallets 29 %. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark ,6 36,9 35 Procent af befolkningen over Grundskole 3,6 Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse 3,4 Kort videregående uddannelse 1,1 Mellemlang videregående uddannelse 2,9 Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller først med i uddannelseskategorien i det øjeblik, den pågældende uddannelse er fuldført. I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Ods og Skippinge Provsti har mange flere end gennemsnitligt grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og lige så markant er det meget store overskud af personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse ligger derimod væsentligt under landsgennemsnittet. I forhold til de videregående uddannelser har Ods og Skippinge Provsti en lidt lavere andel af personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser, mens andelen af personer med lange videregående uddannelser ligger langt under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 2

21 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er 79,1 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca.,5 %. Pr var medlemsprocenten 79,8 %, og det vil sige, at medlemsandelen er faldet med,7 % i det seneste. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af det samlede befolkningstal på indbyggere. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift 1 95 Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hurtigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 61,6 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare15 stå uden for folkekirken. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. landets højeste medlemsandel med 87,8 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. I Roskilde Stift er medlemsprocenten pr på 82,4 %, og stiftet har gennem de sidste 2 oplevet et gennemsnitligt fald i medlemsprocenten på,33 %. Men siden 211 er andelen faldet med,9 %, hvilket altså svarer til, at stiftet de seneste 2 har oplevet et ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,45 %. Side 21

22 Folkekirkemedlemskabet i Ods og Skippinge Provsti Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procentandel af befolkningen > Nedenstående tekst er baseret på medlemsoplysningerne for 211, idet detaljerede oplysninger for de nyere tal endnu ikke er udarbejdet af Danmarks Statistik. På landsplan er medlemsprocenten i pr på 8,4 %, mens den i Ods og Skippinge Provsti er på 86,4 % og dermed langt over landsgennemsnittet. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor provstiets andel af folkekirkemedlemmer med tallene på landsplan, ligger alle aldersgrupper fra -64 over landsgennemsnittet, mens aldersgrupperne ligger omtrent på niveau med gennemsnittet. Den høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at det stadig hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Ods og Skippinge Provsti. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 9,4 % i 1996 til 86,4 % i 211, altså et fald på 4 % procent over en periode på 15. Dette svarer til et ligt gennemsnitligt fald på,27 %, hvilket er betydeligt lavere end de ca.,5 %, man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Kirkeministeriet opgør folkekirkemedlemsskabet hvert kvartal, og de nyeste tal fra ministeriet pr. 1. januar fra de seneste 5 er illustreret nedenfor. Her ses bl.a. et yderligere fald i medlemsprocenten i Ods og Skippinge Provsti til 85,6 % pr. 1. januar 213. Siden er medlemsprocenten altså faldet med,8 %, svarende til,4 % ligt. Det lige fald i medlemsprocenten er altså forøget de seneste 2. N disse nye tal ikke er medtaget i diagrammerne i dette afsnit, skyldes det, at de kommer fra en anden del af Statistikbankens oplysninger og ikke er opgjort i aldersgrupper sådan Side 22

23 som de tabeller, som denne analyse bygger på. Derfor kan man ikke umiddelbart bruge tallene til sammenligning i diagrammet på forrige side ,1 % 86,9 % 86,4 % 86,2 % 85,6 % (Tabel 1) Side 23

24 Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Som det ses nedenfor, har Roskilde Stift som helhed har oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser lå højt i 27, var faldende frem til 29 og herefter er steget igen. Der ses en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvilket er et landsdækkende fænomen. Ind- og udmeldelser i Roskilde Stift Indmeldelser Udmeldelser Personer Tallene for Ods og Skippinge Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et faldende antal indmeldelser i perioden. Antallet af udmeldelser er steget i den viste periode, og som det ses, har der i også i Ods og Skippinge Provsti været en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvor der har været 83 % flere udmeldelser end i 211. Ind- og udmeldelser - Ods og Skippinge Provsti Indmeldelser Udmeldelser Personer Side 24

25 Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af dansk herkomst 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark 1 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Ods og Skippinge Provsti. Her ses det, at det fortsat hører til skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. I stort set samtlige aldersgrupper ligger medlemsprocenten omtrent på højde med landsgennemsnittet eller lidt højere. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i Ods og Skippinge Provsti i 211 på 89,4 % mod 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lidt lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Ods og Skippinge Provsti og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Ods og Skippinge Provsti ligger medlemskabet på 76,4 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4, og det er pænt over landsgennemsnittets 74,4 %. (Tabel 1) Side 25

26 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 211 Ods og Skippinge Provsti Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor mange af provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 211. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at der i forhold til landsgennemsnittet er en højere andel af provstiets indvandrere/efterkommere, som kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt. For aldersgrupperne under 49 ligger medlemsskabet omtrent på landsgennemsnittet, og blandt aldersgrupperne over 5 er medlemsandelen over landstallene. I Ods og Skippinge Provsti er 21,3 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11, %. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at 3-4 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være langt flere kristne indvandrere i provstiet, end folkekirkemedlemsskabet giver udtryk for. (Tabel 1) Side 26

27 Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 13 forskellige sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 211 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. Folkekirkemedlemsskabet i sognene - Ods og Skippinge Provsti Procent Der er nogle udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Rørvig Sogn og Egebjerg Sogn ud med et for provstiet lavt medlemskab på ca. 81%. Det lave medlemskab i disse sogne kan til dels forklares med et højt uddannelsesniveau. Ofte ses en høj andel af udlændinge, en høj medianindkomst og højt uddannelsesniveau i sammenhæng med et lavere folkekirkemedlemsskab. I Ods og Skippinge Provsti har 1 ud af de 13 sogne en folkekirkemedlemsprocent på mindst 85 %, og det er med til at trække medlemsprocenten godt opad. Højeste medlemsprocent findes i Hørve Sogn, hvor 9,6 % af indbyggerne er medlem af folkekirken. (Nøgletal 211) Side 27

28 Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i provstiet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: Blandt de -4 ige skete der et fald i medlemsprocenten i perioden , men herefter var der stabilitet frem til 211, hvor andelen atter er faldet lidt. Niveauet af folkekirkemedlemsskab i aldersgruppen ligger i 211 på 73,5 % mod landstallets 67,7 % Stor stabilitet i medlemsandelen blandt de 5-19 ige De unge og voksne i aldersgrupperne fra 2-34 har oplevet relativt store fald i medlemsprocenten i perioden. Eksempelvis var medlemsandelen blandt de ige i 1996 på 92,9 %, men i 211 er andelen faldet til 84,6 % Blandt provstiets voksne i alderen 4-54 har medlemsandelen i perioden været nogenlunde stabil med enkelte små fald. Derimod er medlemsskabet faldet relativt meget blandt de ige For aldersgrupperne over 7 gælder det, at der har været fin stabilitet i medlemsskabet i hele perioden Generelt kan siges, at diagrammet viser, at faldet i medlemsprocenten ikke er et fænomen isoleret til en enkelt aldersgruppe, men gør sig gældende såvel blandt små børn, unge, unge voksne og midaldrende samt ældre (Tabel 1) Side 28

29 Kirkelige handlinger I det nedenstående skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som tillige indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Dåbshandlinger - Ods og Skippinge Provsti Fødte Døbte i kirke 3 Antal Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme. Det fremg, at antallet af fødte og døbte er faldet i perioden, og at der alle er flere døbte end fødte. Forklaringen herpå følger nedenfor. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 121 % 113 % 18 % 18 % 11 % 15 % 15 % Dåbsprocenten er efter denne udregningsmetode meget høj og svinger blot en smule med et absolut højdepunkt på 113 % i 27, mens dåbsprocenten tre senere i 21 var på 11 %. Men denne beregningsmetode har nogle usikkerhedsmomenter: Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx være født i det foregående, men døbes i måleet, nogle kan være født sent i måleet og Side 29

30 bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Nogle af de døbte kan være født i et andet provsti, og er tilflyttere eller døbes i en af deres forældres barndomskirke. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de døbte børn i det pågældende måle, der faktisk blev født i måleet, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr i måleet. Diagrammet på side 28 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt -4 ige faktuelt er på 73,5 %, selv om ovenstående skema viser en dåbsprocent på 15 % for det pågældende. Side 3

31 Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - Ods og Skippinge Provsti Kirkelig velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet/bisat m. præst Antal Antallet af kirkelige vielser i Ods og Skippinge Provsti var i 26 på 146, og dette er det højeste antal vielser i provstiet i den række, som er præsenteret her. I 211 er antallet af vielser lavest med 73, mens 212 bød på 79 vielser. Antallet af kirkelige velsignelser har i de fleste været meget begrænset med undtagelse af 27, hvor der var 23 kirkelige velsignelser. Antallet af konfirmationer er svingende i hele perioden. Sammenligner man med diagrammet over børnetallets udvikling på side 11 og g ud fra, at børn i Ods og Skippinge Provsti konfirmeres som14-ige, burde antallet af konfirmationer være faldet i 29 i forhold til et før, da der er færre 13 ige (= konfirmation i 29) end 14 ige i 28. Men diagrammet ovenfor viser, at antallet af konfirmationer steg i 29 i forhold til et før. I 21 steg antallet af konfirmationer også til trods for et nogenlunde tilsvarende antal 12-ige i 28 (= konfirmation i 21) som 14 ige samme. Det tyder altså på, at flere tilvalgte konfirmationen i 29 og 21. Til gengæld ligger antallet af konfirmationer i 211 lidt lavere end et før, men dette harmonerer nogenlunde med et mindre antal 11-ige i 28 (= konfirmation i 211). Antallet af kirkelige begravelser ligger meget jævnt i den viste periode. I 26 blev 88,1 % af alle afdøde kirkeligt begravet, i 211 er andelen 87,7 % og i 212 er andelen faldet til 84, %. (Skema 7) Side 31

32 Til slut Hermed videregives analysen af de statistiske data for provstiet. Vi håber, at analysen og det omfattende talmateriale vil give jer inspiration og være oplæg til samtale om provstiets kirkeliv samt til jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 32

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013 Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013 Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen

Læs mere

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.

Læs mere

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts

Læs mere

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Sogneprofil X-strup Sogn 2014 Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt B 2014

Distriktsprofil Distrikt B 2014 Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt C 2014

Distriktsprofil Distrikt C 2014 Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2014

Provstiprofil Kolding Provsti 2014 Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015 Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014 Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014 X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk. X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

Læs mere

Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Sogneanalyse af et sogn i Danmark Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015 Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere