Holberg's Bidermann-eksemplar?
|
|
- Vibeke Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 s. 1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Holberg's Bidermann-eksemplar? På rejse fra Utopia over Enø til Fiolstræde Version [1.8a ] Indhold Gunnar Sivertsen's disputats Holberg's tilståelse Måske er Holberg's»Bidermann«brændt i 1813? Bredo von Munthe af Morgenstierne's eksemplar og Abraham Lehn's Slægt og venner Lehn's-Langager's eksemplar Rasmus Andersen på Enø Brix og Billeskov Endnu et eksemplar Johansen's godtgørelse Men hvem kunne læreren være? Hvem eleven? En anden grund til at afvise Johansen's hypotese Lehn og brødrene Gram Lehn, Tordenskjold og Holberg Hvordan kan man tolke fundene af de to»utopia«? Skriften, Mylius og Lehn Konklusion? Hvad kan man bruge»historien«til? Eventuelle videre overvejelser Henvisninger Gunnar Sivertsen's disputats Norske Gunnar Sivertsen blev for nylig doktor på jesuittermunken Jacob Bidermann's latinske»utopia«, som Holberg har brugt som inspiration for»jeppe på Bjerget«og andre af sine værker. Sivertsen har set nærmere på Bidermann og hans fiktive rejseroman, på Knud Lyne Rahbek's noget for unuancerede håndtering af samme - og på hvordan senere tiders Holberg-forskere har støttet sig til Rahbek i stedet for at gå ad fontes, direkte til den latinske kilde [se Sivertsen 2006].
2 s. 2 Holberg's tilståelse At Holberg har brugt»utopia«har vi ikke fra fremmede, men fra hestens egen mund:»den fierde [Komedie] kaldes Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde/ en af Bidermanni gamle Historier/ som Autor har udført i en Comoedie. Dette er den eeneste Materie som icke er opspunden udi Autors egen Hierne/ hvorfor hand ingen Berømmelse forlanger deraf/ hvor vel de artige Klygter/ som legges udi Bondens Mund/ og bevæge alle slags Tilskuere til idelig Latter/ ere hans egne. Den blev spillet første gang meget ilde formedelst en Forvirring som samme Aften reisede sig blant Acteurerne/ - men anden gang alle Folk til Fornøjelse/ sær formedelst Personen Monsieur Gram der agerer saa naturlig en Siellands Bonde.«[Fra: Just Justesens Betenkning over Comoedier, 1723, se: Dén måde Holberg omtalte Bidermann på tyder på at han og hans forfatterskab var bredt kendt, i det mindste i det akademiske Danmark, og derfor må man formode at der cirkulerede nogle eksemplarer af»utopia«i København. [Se konkrete informationer i Billeskov Jansen 1956 i Langager 1977, s. 42 f.]. Måske er Holberg's»Bidermann«brændt i 1813? Det kunne vel nok være en smule interessant, historisk og musealt set, hvis man kunne finde Holberg's eget eksemplar af»utopia«- men desværre er hans bibliotek gået til. Efter Holberg's død i 1754 kom biblioteket til Sorø Akademi, hvor det - sammen med hovedbygningen - gik op i flammer i Hvis Holberg havde et eksemplar - hvad man i høj grad kan formode, men ikke vide - er det dog ikke sikkert at det er kommet med til Akademiet, det kan fx have været lånt ud. Bidermann's»Utopia«, Köln 1649-udgaven. Nederst th Baroniet Rosenørn-Lehn's stempel, der imidlertid først kan være påført i 1820'erne hvor der blev udstedet adelspatent på dette navn. Bredo von Munthe af Morgenstierne's eksemplar og Abraham Lehn's Vi véd at Holberg's slægtning Bredo von Munthe har ejet et eksemplar af»utopia«- i Köln 1649-udgaven - for der blev solgt et sådant fra hans bo på en bogauktion , men vi véd ikke hvor Munthe havde det fra eller hvornår han havde købt det - ej heller hvem der var køberen i 1757, men der er en vis, omend temmelig svag, mulighed for at det var godsejer Abraham Lehn [ ] der blev den nye ejer, enten med det samme eller straks efter.
3 s. 3 Under alle omstændigheder har Lehn anskaffet sig et eksemplar af netop 1649-udgaven; han kan have købt det i årene før sin død i sommeren 1757, men han kan også have købt det omkring 40 år tidligere i 1717, da han læste til artium (studentereksamen), og i så fald beholdt det, selv om han - af økonomiske eller andre grunde - solgte sit første bibliotek, eller hovedparten af det, til Universitetet efter Københavns brand i 1728 [se nærmere Kroman 1963, s. 157]. Lehn's eksemplar forblev i slægtens eje i 200 år, men blev solgt på en bogauktion i 1939 og kom derefter i Holberg-forskeren Th. A. Müller's besiddelse ( ). Efter hans død kom det på en ny auktion hvor det blev købt af tandlæge E. Langager. I dag ejes det af Det Kongelige Bibliotek. Slægt og venner Bredo von Munthe: Holberg (f. 1684) og Bredo von Munthe (f. 1701) kendte hinanden udmærket. Holberg boede i sin barndom en tid hos Bredo von Munthe's far - Otto Munthe, præst i Froen i Gudbrandsdalen - déngang var Bredo dog endnu ikke født. Da Bredo von Munthe begyndte på universitetet i 1718 fik han Holberg som privatpræceptor (dvs. som særlig vejleder eller tutor), og flere år senere benyttede Holberg sig af ham som advokat eller som juridisk sagkyndig. Måske har Holberg lånt Bredo von Munthe sin Bidermann, eller Munthe kan have fået den som erindring efter Holberg's død? Noget stærkt indicium foreligger ikke for nogen af delene - kun en vis, temmelig svag, mulighed. Abraham Lehn: Holberg vidste formentlig tidligt om Abraham Lehn - for han var en kendt figur i København. Til at begynde med kendte Holberg og Lehn måske ikke hinanden personligt, men senere havde de - ifølge Lehn's regnskaber - forretningsmæssige relationer, eftersom Lehn havde lånt penge af Københavns Universitet og skulle afregne renter med universitetets kvæstor (forretningsfører), dvs. Holberg. Der vides ikke noget om at de i øvrigt skulle have haft berøring med hinanden, bortset fra at Lehn allerede i 1719 begyndte at købe Holberg's værker, først»peder Paars«- hvad enten han déngang vidste hvem der gemte sig bag pseudonymet Hans Michelsen eller ej [se Bendixen 1964, s. 72 og 84 samt note s. 190]. Munthe og Lehn: Det var ikke kun Holberg og Lehn der kendte hinanden, det gjaldt også Bredo von Munthe og Lehn, muligvis allerede fra universitetet omkring 1718? Ligesom Munthe - på et senere tidspunkt - bistod Holberg juridisk, bistod han også Lehn, og eftersom Lehn samlede på interessante bøger - og sikkert havde en formodning om hvad Munthe ejede af sådanne - er det meget tænkeligt, at han gik til eller var repræsenteret ved auktionen efter Munthe's død. (Bredo von Munthe købte Bækkeskov Gods nord for Præstø i 1741, men havde formentlig også en bolig i København). Lehn og frk. Munthe: Lehn må have kendt en frk. Munthe, eftersom han (ifølge egne noter) sendte hende et stykke vildt i Måske var hun, mener Erik Kroman, søster til professor Casper Munthe og opholdt sig hos ham, der både var slægtning af, kollega til og lejer hos Holberg i Fiolstræde? Hvis der var tale om en søster, kan det evt. have været den ugifte Gunhild Helene Munthe ( ), men det vides ikke om hun var været i København på dét tidspunkt - det har snarere været enken Anne Margrethe Myhre født Munthe ( ), for hendes søn - Hans Myhre ( ) - blev senere gift med Caspar Munthe's plejedatter, Mette Kølichen [Kroman 1963, s. 157, og internetoplysninger om Munthe-slægten]? Forsendelsen kunne indikere en vis - vel nok»tynd«- forbindelse mellem Lehn og»holberg's«i Fiolstræde. Lehn's-Langager's eksemplar Tandlæge Langager fik sin Bidermann billigt, sandsynligvis fordi den indeholdt så mange noter i marginen. Efter anskaffelsen undersøgte Langager bogen grundigt og skaffede sig palæografisk hjælp - dvs. hjælp til at undersøge håndskriften - fra dr. Erik Kroman fra Det Kongelige Bibliotek [se nærmere i Langager 1957 og endvidere i Kroman 1963]. Kroman og Langager mente at noterne var fra begyndelsen af 1700-tallet, og at det med ret stor sikkerhed kunne siges at de var skrevet af Holberg, eftersom der var et par karakteristiske træk der kunne genfindes i de få eksempler på Holberg's håndskrift der kendes fra dén tid. Kroman skrev dog også - ved en senere lejlighed - at Holberg's håndskrift ikke kunne kaldes egentlig særpræget og at andre havde en skrift der lignede meget [se Kroman 1963, bl.a. s. 171, og endvidere udtalelse af den håndskriftskyndige Kaare Olsen der gengives i Billeskov 1956, s. 44 f. Holberg's egen skrift kan bl.a. ses i Dahlerup 1926].
4 s. 4 Rasmus Andersøn på Enø Et særligt tema i undersøgelsen var at der i Lehn's-Langager's eksemplar - indvendigt bag bindets forside - var anført ordene»rasmus Andersøn paa Een-øe«. Tilskriften ligner noternes håndskrift og er formentlig et ejermærke, men kan muligvis være noget andet, en note af en slags. Langager fandt derefter frem til at der havde været en Rasmus Andersøn på Enø, som havde været fæstebonde, som havde fået 8 børn - og som var død i marts Udskrift fra Karrebæk Sogns kirkebog. Der står at Rasmus Andersøn af Enø er blevet begravet, 86 år gammel. Kirkebogen er fundet på: Det er forsøgt - her - at fjerne uvedkommende tekst fra ovenstående og nedenstående linier. Langager har formentlig helt ret i at det næppe kan have været Rasmus Andersøn der læste i bogen, for sandsynligvis kunne han - som det var vanligt blandt fæstebønder déngang - hverken læse eller skrive. Langager mente at det i stedet kunne være Holberg der havde foretaget tilskriften på bindets inderside, ikke for at anføre et ejermærke, men for - på passende sted - at huske et navn han havde hørt, evt. fra den unge Thott til Gavnø som han havde mødt i Paris. Holberg selv vides ikke at have været blot i nærheden af Enø eller at have kendt nogen derfra. Måske har Holberg overvejet Rasmus Andersøn på Enø som model, i så fald til Jeppe eller til Erasmus Montanus' far eller bror? Langager undersøgte tilsyneladende ikke en helt anden - vel ikke så fjerntliggende - mulighed, nemlig at dén der brugte bogen (og som formentlig skrev tilskriften) ikke var den formentlige ejer - Rasmus Andersøn - men derimod en studerende søn eller måske en sønnesøn eller dattersøn? Hvis kirkebogen fra Karrebæk er korrekt, blev Rasmus Andersøn født i 1643, og han har derfor næppe haft råd til at sende en søn til universitetet og forsyne ham med en bog som denne før omkring 1673, snarere først nogle år senere. Om en sådan person - en studerende søn, sønnesøn eller dattersøn i årene omkring kan identificeres eller ej, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Brix og Billeskov Nogle forskere, som Hans Brix, var enige i Langager's konklusion, at Lehn's og hans eksemplar havde været Holberg's, andre var meget skeptiske eller negative, således F.J. Billeskov Jansen [se Brix 1959 samt Billeskov 1956 og 1971]. Endnu et eksemplar Mange år senere dukkede endnu et eksemplar op af»utopia«, som er blevet beskrevet af Holberg-samleren dr.polit. Paul Johansen, først i en artikel i Det Kongelige Bibliotek's»Magasin«i 1992, senere i en artikel i»politiken«fra 1996; sidstnævnte artikel er dog skæmmet af en irriterende trykfejl: Nedennævnte Mylius bliver artiklen igennem kaldt Mygind. Fremkomsten af det»nye«eksemplar satte Lehn's-Langager's»gamle«eksemplar i et nyt lys. Fremkomsten svækkede på afgørende punkter hypotesen om at Holberg havde været ejer af det»gamle«. Havde Holberg været ejer, og var det virkelig hans skrift man fandt i noterne, var det nemlig mere sandsynligt at han havde været
5 s. 5 ejer af det»nye«end af det»gamle«. Dertil kom at man - for at få hovedhypotesen til at hænge sammen - måtte etablere en hjælpehypotese om Holberg som latinlærer for Abraham Lehn - der ikke var meget sandsynlig, men som på den anden side ikke kunne udelukkes fuldstændigt. Til gengæld tabte den tidligere hjælpehypotese - om Bredo von Munthe's»medvirken«- i betydning, se også nedenfor. Johansen's godtgørelse Johansen har godtgjort at det»nye«eksemplar - der er trykt i Dillingen i er forsynet med noter som Lehn's- Langager's, og at de tilmed er skrevet med samme håndskrift (men - pga en forskel i skrivemåde i mindst ét tilfælde - næppe på helt samme tidspunkt). Hans meget antagelige formodning er at de to eksemplarer har været en latinlærers og hans elevs. Mest tænkeligt var det»nye«eksemplar»lærerens«, for det har flest noter og anmærkninger, mens Lehn's-Langager's var»elevens«; Lehn's-Langager's eksemplar er i øvrigt forsynet med tegn der kan fortolkes således: Til næste gang: Herfra og dértil. Eftersom det»nye«eksemplar,»lærerens«, er trykt i 1691, må det - formentlig - antages at noterne i begge eksemplarer er fra dette eller snarere et lidt senere tidspunkt. Men hvem kunne læreren være? Hvem eleven? Sandsynligheden taler for, mente Johansen, at læreren var Holberg og eleven den omtalte Abraham Lehn. Undervisningen skulle have fundet sted i 1717, lige før Lehn skulle op til artium (studentereksamen) i december. Johansen anerkender - direkte eller indirekte - hypotesen om at håndskriften i Lehn-Langager-eksemplaret er Holberg's og skrev: Hvem var nu den elev, som Holberg underviste i latin? Langager mente som nævnt, at hans bog var Holbergs bog, og han undrede sig over, hvordan den var kommet i Abraham Lehns besiddelse. Når vi nu ved, at det var»elevens«bog, som Abraham Lehn ejede, hvad er da naturligere end at antage, at denne elev netop var Abraham Lehn. Han har ikke villet skille sig af med sin gamle skolebog. Så falder næsten alle brikkerne på plads. [Johansen 1996] Det er korrekt at Lehn ejede»elevens«eksemplar, men vi véd ikke det mindste om hvor eller hvornår han har anskaffet det; måske er det købt fra Bredo von Munthe's samling i hvad man tidligere havde gættet på - men formentlig stammer det slet ikke fra Bredo von Munthe's samling og kan i så fald været købt allerede i 1717 eller på et andet tidspunkt fra omkring 1717 og frem til Lehn's død Johansen's formodning - om at Holberg skulle være involveret i de to eksemplarer - er imidlertid ikke videre sandsynlig, for den forudsætter temmelig mange hjælpehypoteser dels at Lehn læste Bidermann frem til sin eksamen - hvad vi i øvrigt ikke véd noget om dels at Holberg underviste ham - hvad vi heller ikke har anden viden om dels at Holberg indførte noter både i sit eget eksemplar og i»elevens«- hvad der ikke ligner Holberg's øvrige undervisningspraksis dels at Holberg og Lehn havde købt deres eksemplarer - med eller uden noter - allerede før eller omkring 1717, endvidere at Lehn havde beholdt sit eksemplar og ikke afhændet det, og endelig at»lærerens«eksemplar (Holberg's?) ikke var blevet flammernes bytte i København i 1728, ej heller var kommet til Sorø (og brændt dér i 1813), men i stedet dukket op - fra en ukendt ejer - i (Den senere skolemand Adam Hauch har øjensynligt købt bogen dét år, for han anført sit navn og tilføjet: Hauch vare født i Sorø, men fulgte 12 år gammel sin familie til København hvor han blev student i 1854 og senere tog eksamen i filologi). Skulle den tidligere formodning opretholdes om at Lehn's-Langager's eksemplar,»elevens«eksemplar, havde været»rundt om«bredo von Munthe (som i så fald havde overtaget det fra Holberg), så forekommer det besynderligt at»lærerens«(i sagens natur så Holberg's basiseksemplar) kunne findes intakt»ude i byen«i Langt mere sandsynligt er det at Lehn har erhvervet sit eksemplar - inkl. noter - fordi han var bogsamler, ikke fordi han nødvendigvis havde læst Bidermann engang. Hvornår han har erhvervet eksemplaret kan ikke vides, men det er formentlig i den sidste del af sit liv, ikke i den første - og hvis det er erhvervet fra Munthe's bo, så er noterne ikke Holberg's.
6 s. 6 Peder Benzon Mylius, én af Holberg's fjerne bekendte og måske impliceret i denne historie. Miniature på Frederiksborg Slot (A 4676). Malet omkring 1720 af Johannes Bøhling den ældre (ca ). Miniaturen var på Rønningesøgaard indtil Den blev erhvervet af museet i 1933/34 fra antikvitetshandler Morhbutter. Tak til Steffen Heiberg, Frederiksborg Slot, for oplysningerne om billedet. Foto: Bjørn Andersen, Der er imidlertid også en anden - forholdsvis tungtvejende - grund til at Johansen's hypotese om Holberg's ejerskab og noteskrivning næppe har noget for sig, for dén der indstillede Lehn til studentereksamen, examen styli et artium, var hans lærer gennem nogle år, magister Peder Benzon Mylius, og det var givetvis ham og ikke Holberg, der tog sig af latinundervisningen. For det første udgjorde latinen en vigtig del af examen, for det andet var Mylius givetvis god til latin - på niveau med, men måske endda bedre end Holberg? - og for det tredje var det dét Mylius fik sin betaling for og levede af. Holberg og Mylius kendte ganske vist hinanden, men muligvis ikke allerede i 1717, derimod - med en vis sikkerhed - senere, for det fremgår af Holberg's fodnoter i»danmarks Riges Historie«, der udkom , at han har haft adgang til Mylius' manuskript om Cort Adeler [Se Rahbek 1812, s. 439 m.fl. steder og Billeskov 1953, kommentar til Epistel 398]. Men derfra og til at Mylius skulle have inddraget Holberg i Lehn's eksamensforberedelse i det sene efterår 1717 er der temmelig langt. Desuden har jeg svært ved at forestille mig at lige netop Holberg ville bruge tid på at kopiere noter fra ét eksemplar af»utopia«til et andet; han ville - som ellers i sin undervisning - have dikteret dem. Lehn og brødrene Gram Tilføjelse [ ]. Det fremgår af Gram 1942, at Abraham Lehn satte stor pris på historikeren og filologen Hans Gram og ønskede ham som præst - efter afdøde Knud Leonard Schritzmeier - i Errindlev-Olstrup (på Lolland) hvor han havde kaldsretten. Da Gram imidlertid ikke havde taget teologisk eksamen, men var blevet magister, og vel især fordi han ønskede at fortsætte som professor m.v. i København, foreslog han sin lillebror Magnus [Mogens Nielsen Gram, født 1697], og ham blev det. Mogens Gram blev kaldet til Errindlev i 1726 og blev gift med sin forgængers enke; da hun døde i 1728, blev han gift med Margrethe Pedersdatter Rud fra Rødby. Han blev i sit kald til sin død i Se punkterne 66 og 67 s i Gram 1942 [dansk oversættelse; oprindelig latinsk version findes s. 36; realkommentarer s. 186]. Tilføjelse [ ]. Lehn og Mylius kom godt ud af det med hinanden gennem en del år, men på et tidspunkt er de tilsyneladende kommet alvorligt uoverens; grunden er mig ubekendt. Hans Gram skrev i 1739:»En Scaliger, en Grotius, en Heinsius, en Jo. Meursius, malede end og af vores gamle König [Jacob Coning] eller Nicolai Wichmann, eller anden slig Fuskere, der vidste at giøre Ansigter vel lignende uden videre Finesse, ere mig mere angenehme, end hvis Mr. Abraham Lehn vilde hafve foræret mig det tres-magnifique Portrait, som hand til Paris ved den berømte Rigaut lod giøre af sin Hofmester og da værende Favori (nu Lands-Dommer i Siælland, Justitz-Raad Mylius) og siden, da hand blef vred paa ham, forærede til Sal. Kroch, hvilken Kunst-Tableau mange saae paa med Forundring, som eet af de beste Rigaut havde giort.«[gram 1907, s. 178; Rigaud's billede ejes i dag af Statens Museum for Kunst - se:
7 s men er langtidsudlånt til ambassaden i Stockholm]. Lehn, Tordenskjold og Holberg Abraham Lehn gav ufrivilligt anledning til Tordenskjold's fatale duel med oberst Staël von Holstein i november Staël havde noget tidligere på året bondefanget Lehn under dennes og Peder Benzon Mylius' udlandsrejse, lokket ham til sit spillebord og påført ham et stort tab. Da Tordenskjold - der var en ret nær bekendt af Lehnfamilien - efter Lehn's afrejse mødte Staël, kom de i diskussion om Lehn-hændelsen, hvilket førte til duellen og Tordenskjold's død [se evt.: Hvis Holberg havde undervist Lehn, kendt ham personligt på dette tidspunkt eller interesseret sig nærmere for ham, ville det have været nærliggende hvis han havde medtaget en interessant detalje eller to i sin omtale af duellen. Holberg's omtale findes sidst i Epistel 398 fra 1750, men der står absolut intet i dén henseende [se Wad 1925 og Billeskov Jansen's kommentar til epistlen i Billeskov 1953]. Tilsvarende gælder, hvad der dog har mindre betydning, at Lehn's rolle i Tordenskjold-duellen end ikke antydes i de epistler hvor Holberg i øvrigt omtaler dueller. Hvordan kan man tolke fundene af de to»utopia«? Måske har Holberg - til at begynde med - lånt sig frem, måske har han erhvervet et eksemplar af»utopia«før han begyndte at skrive»jeppe«, det vides ikke, men det er meget sandsynligt at han på ét eller andet tidspunkt har anskaffet sig et eksemplar, fx da han var professor i eloqventia, latinsk stil [ ]? Et sådant»tidligt«eksemplar er dog formentlig gået tabt under Københavns brand i Måske har Holberg genanskaffet»utopia«senere, han trækker på den i nogle af sine senere værker, men i givet fald har han næppe - på et så sent tidspunkt - tilføjet de omtalte noter, og ikke blot i ét, men i to eksemplarer, for hvad skulle det tjene til? Og det hænger slet ikke sammen med forestillingen om at Holberg skulle have undervist Abraham Lehn; Lehn havde forlængst taget sin studentereksamen osv. Det kan ikke med sikkerhed siges, ej heller fuldstændig udelukkes at Holberg har været ejer af ét af de to omtalte eksemplarer; men har han været ejer af ét af disse to, så er det muligt at det har været af dét»elev«- eksemplar som Abraham Lehn - i så fald - må have købt mellem Holberg's død 1754 og Bredo von Munthe's i Den mulige forbindelse Lehn < Bredo von Munthe < Holberg kunne pege i dén retning, men noget stærkt indicium foreligger ikke, kun en vis, temmelig svag, nærmest usandsynlig mulighed. Hvis Lehn lige siden 1717 havde beholdt et»elev«-eksemplar af»utopia«, så ville det ikke være inkonsistent med forestillingen om at han kan have læst latin med Holberg, og i så fald måtte Holberg's eksemplar have været det»nye«,»lærerens«. Men hvornår har Holberg så givet slip på dét igen? Til hvem? Hvorfor? Og hvordan er det lykkedes at netop dette eksemplar har kunnet overleve Københavns brand i 1728 (og evt. Akademiets i 1813)? Linien fra Holberg til det»nye«eksemplar,»lærereksemplaret«, er meget lang og skrøbelig, og den er så vanskelig at forklare at hypotesen - at eksemplaret skulle have været Holberg's og noterne hans - forekommer at være meget»tynd«. Det synes langt mere sandsynligt at Holberg's (evt. sidst anskaffede) eksemplar kom til Sorø, og at det gik til grunde med resten af hans bibliotek i Skriften, Mylius og Lehn Hvis det er mest sandsynligt at Lehn ikke har læst latin med Holberg, så er det givetvis heller ikke Holberg der har skrevet noterne, men en helt anden. Skriften i de to eksemplarer ligner ganske vist Holberg's på nogle punkter, men der er ikke ført afgørende bevis for at skriften også er hans, for referencematerialet - Holberg's andre noter og breve fra den relevante periode - er meget begrænset [se Dahlerup 1926], og flere andre tolkningsmuligheder kan tænkes. Mylius og Lehn?: Det er ikke meget sandsynligt at de to»utopia«i stedet har været brugt af henholdsvis Mylius og Lehn. For det første véd vi jo fortsat ikke om Lehn læste Bidermann i 1717, og for det andet ligner Mylius' håndskrift ikke noterne i»utopia«. Jeg har ikke undersøgt Mylius' arkiv, som findes på Landsarkivet i Odense, men kan se af en facsimile af en regnskabsbog - som Mylius førte for Abraham Lehn fra 1718 til at der er et pænt stykke»vej«fra noterne i de to»utopia«til Mylius' regnskabsbemærkninger [se Bendixen 1964, over for s. 22]. Konklusion?
8 s. 8 Noterne er formentlig skrevet af en ukendt latinlærer i den første del af 1700-tallet, og Holberg har næppe ejet noget af de to eksemplarer. Muligvis levede denne lærer af at føre elever op til artium eller - eventuelt - af at give supplerende latinundervisning til universitetsstuderende. Eftersom der er bevaret to eksemplarer med tilsvarende noter (der har»overlevet«branden i 1728), er det tænkeligt at de ikke har været ejet eller benyttet af københavnere. Én af den ukendte lærers elever kan - jf. tilskriften i Lehn's-Langager's eksemplar - have haft relationer til Rasmus Andersøn på Enø. Hvis det fx var den ældste søn der brugte bogen, kunne sønnen hedde»anders Rasmussen«, men var det en sønnesøn eller dattersøn er der mange andre navnemuligheder. Hvad kan man bruge»historien«til? Vi vidste fra begyndelsen at Holberg havde ladet sig inspirere af Bidermann, for det har Holberg selv skrevet. At man evt. har identificeret Holberg's eksemplar gør ikke meget fra eller til i tydningen af Holberg og hans arbejdsform eller af»jeppe«. Hvis man nemlig kunne antage at det er Holberg der har skrevet alle noterne, så ville vi egentlig kun få bekræftet - hvad vi vidste i forvejen - at Holberg ikke har læst Bidermann for at skrive»jeppe«, men at han har kunnet skrive»jeppe«fordi han allerede - af undervisningsmæssige grunde - havde læst Bidermann. For at vide hvordan Holberg har benyttet sig af Bidermann må der - under alle omstændigheder - noget helt andet til, en grundig - indholdsmæssigt baseret - sammenligning af den rigtige»utopia«med Holberg's værker. Blandt andet fordi det var den rigtige»utopia«holberg læste - og ikke Rahbek's. I en sådan undersøgelse bør det selv sagt indgå som et mindre element at man ser på relevante partier i»utopia«som Holberg ikke har benyttet sig af i»jeppe«og andre værker. Det behøver vi ikke»holberg's«noter til, vi kan»nøjes«med at læse Bidermann's»Utopia«og Holberg's værker. Oprindelig skrevet , men dog ikke som aprilsnar.
9 s. 9 Eventuelle videre overvejelser Kan man komme længere mht en palæografisk undersøgelse af Holberg og af noterne? (såvel som af H'et på forsiden af 1691-eksemplaret) Kan man finde dokumenter - der er skrevet af andre - med en håndskrift der ligner den i noterne eller som ligner Holberg's? Kan man finde dokumenter som er skrevet af Holberg's lærer i Bergen og hans forgænger som professor i eloquentia, Søren Lintrup? (Eller af tilsvarende»kandidater«). Er det tænkeligt at Mylius har afgivet»andre«spor som kan henføres til ham i de to eksemplarer? Kan man identificere slægtninge af Rasmus Andersen fra Enø der kan have brugt Lehn-Langager-eksemplaret enten hos en privatlærer, på en latinskole eller på universitetet? Er der andre spor i de to»utopia«der kan bidrage til en oplysning af hvem der har ejet eller brugt dem i første halvdel af 1700-tallet? (Noterne kan dateres til at være skrevet tidligst i 1691, eftersom de fleste af noterne, forlæggene, findes i Dillingen-eksemplaret). Kan man have nogen idé om hvor mange eksemplarer af Køln-1649 eller Dillingen-1691 der har været i omløb i København eller i øvrigt i Danmark-Norge? [se Billeskov 1956, s. 42 f.]. Henvisninger Andersen 2004: Dan H. Andersen:»Mandsmod og kongegunst - en biografi om Peter Wessel Toredenskiold«, Aschehoug 2004, især s. 306 ff. Bendixen 1964: Kirsten Bendixen:»Abraham Lehns Indtægts- og Udgiftsbog «, Det Kongelige Danske Selskab For Fædrelandets Historie, København Billeskov 1953: F.J. Billeskov Jansen (red.):»ludvig Holberg: Epistler«, Bd. VII, Kommentarer, H. Hagerup, København Billeskov 1956, se: Langager Billeskov 1971: F.J. Billeskov Jansen (red.):»ludvig Holberg: Værker i tolv bind«, bd. IX, Rosenkilde og Bagger, København 1971, over for s Brandes-1884: Georg Brandes:»Ludvig Holberg (1884)«. Udvidet digital udgave: Heri også forskelligt biografisk materiale om Holberg, Lehn og Mylius. Brix 1959: Hans Brix:»Rasmus Andersen paa Een-Øe. Et Holberg-Problem«, i:»berlingske Aftenavis« Dahlerup 1926: Verner Dahlerup (red.):»holbergs Breve«og»Holbergs Breve. Atlas«. Gads Forlag, København Gram 1907:»Breve fra Hans Gram - Etatsraad, Geheimearchivar, Professor Udgivne af Herman Gram«, V. Thaning & Appels Forlag, København 1907 (med tillæg af 1910). Gram 1942:»Vita Johannis Grammii / Hans Grams Levned beskrevet af hans Broder og Fostersøn Laurids Gram«, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, i kommission hos Gyldendal, København Indledning af Th.A. Müller, historisk indledning, redaktion af den latinske tekst og kommentarer ved Bjørn Kornerup, fordanskning af den latinske tekst ved Otto Foss. Holberg 1723: Ludvig Holberg:»Just Justesens Betenkning over Comoedier«, trykt første gang Houmøller 1952: Sven Houmøller:»Abraham Lehn og bibliotekerne paa Berritzgaard og Oreby«. Privattryk Johansen 1992: Paul Johansen:»Endnu en Holberg Bog. Rasmus Andersøn paa Een-Øe går igen«i:»magasin fra Det kongelige Bibliotek«, 7. årgang nr. 1, juni 1992, s. 23 ff. Johansen 1996: Paul Johansen:»Holberg som latinlærer. Den læsebog, han brugte, blev forlæg for Jeppe på Bjerget«i:»Politiken« Karrebæk 1719: Karrebæk Sogns Kirkebog for 1719: Kroman 1956, se: Langager 1977.
10 s. 10 Kroman 1963: Erik Kroman:»Rasmus Andersøn paa Een-øe eller Ludvig Holberg«i:»Acta Philologica Scandinavica«bd. 26 (1963), s. 153 ff. Langager 1957: E. Langager:»Rasmus Andersøn paa Een-Øe eller Ludvig Holberg«, København Langager 1977: [E. Langager]: Den Satiriske Raptus. Rasmus Andersöns Betenkning Over Boglige Konster Eller Forsvars-Skrift for Hans Mikkelsen, København Heri bl.a. F.J. Billeskov Jansen's brev til E. Langager af og E. Kroman's brev til E. Langager af Müller 1943: Th. A. Müller:»Den Unge Ludvig Holberg «, Gyldendal, København Rahbek 1812: Knud Lyne Rahbek (red.):»ludvig Holbergs Udvalgte Skrifter«bd. 20:»Danmarks Riges Historie«Ottende Bind, København Sivertsen 2006: Gunnar Sivertsen:»Kilden til Jeppe paa Bierget«, Oslo Kan downloades fra: Min kommentar til disputatsen kan findes på: Wad 1925: G.L. Wad:»Tordenskjold og Abraham Lehn«i:»Personalhistorisk Tidsskrift«. Ottende Række 4. Bind, s. 97 ff. Artiklen kan findes på:
11 s. 11 BA's Holberg-sider De fleste af mine Holberg-artikler indgår i»et åbent sind? Om Holberg's tænkning«. Bogen foreligger som foreløbig udgave, der kan downloades gratis. Den vil blive udbygget og bearbejdet i løbet af De artikler der har med»jeppe på Bjerget«at gøre vil dog blive udgivet for sig i I bogen er der afsnit om Holberg's breve, hans fortolkning af naturretten og folkeretten, hans arbejde som filosof og teolog - og en særlig del af hans historieskrivning; som eksempler på det sidste er valgt 'historier' om den albanske fyrste Skanderbeg og om profeten Muhammed. I tilknytning til bogen har jeg samlet et udvalg af Holberg-ting [PDF] og lagt i en digital udgave på internettet. Det drejer sig bl.a. om komedien om Gert Westphaler, en række epistler og om værket om natur- og folkeretten. Desuden har jeg påbegyndt en oversigt over links (og litteratur) om Oplysningstiden. ANDRE ARTIKLER (ENKELTE AF DISSE ER AF ANDRE FORF.): ABRACADABRA: DIGITAL HOLBERG: artikler der er listet på Open Directory Project, her er de opdelt i emnegrupper Holberg's egne tekster på nettet Rahbek's Holberg-udgave Billeskov Jansen's udgave af: Værker i tolv bind (indholdsfortegnelsen) Litteraturliste Teater: Holberg-teater i Kalundborg Holberg i Korsør Krabasken i Kalundborg [indgår i»et åbent sind«] Niels Klim i Kalundborg Niels Klim på Falster Antihelten Jeppe [indgår i»et åbent sind«] Jeppe på gyngende grund [om dansk-polsk opsætning; indgår i»et åbent sind«] Naturretten. Retsforhold (Supplerende): Holberg og Bierne Holberg, Naturretten og juristerne (Ditlev Tamm i Kalundborg) Hugo Grotius Deres velfortjente straf (udstilling i Kalundborg) Personer: Holberg's konger (Frederik IV, Christian VI og Frederik V) Holberg's uven, juristen og historikeren Andreas Hojer Africanus og Gynther fra Havrebjerg Steder: Sorø Brorupgaard - Havrebjerg Tersløsegård: Holberg's gods ved Sorø Theobald Stein's Holberg-statue ved Det Kongelige Teater i København Sprog: Sprog og typografi hos Holberg Udgivere og forskere: Thomas Bredsdorff (Holberg-medaljen 2005) Du kan åbne linkene så de fremkommer i denne ramme - eller så de fremkommer i et nyt vindue; brug højreklik til at vælge. Denne rammes adresse: Udgiver: Kultursociolog Bjørn Andersen
Georg Brandes' Holberg-bog
1/6 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Georg Brandes' Holberg-bog Udvidet digital udgave 2007 Version 2.8-24.11.2007 Georg Brandes:»Ludvig Holberg«Gratis. Klik ovenfor for at hente
Læs mereEddie Murphy og den poetiske retfærdighed
1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Eddie Murphy og den poetiske retfærdighed»jeppe på Bjerget«og»Trading Places«Version 1.1-26.02.2007»Jeppe på bjerget«er langtfra det eneste»stykke«hvor
Læs mereKnud Lyne Rahbek's Holberg-udgave
1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Knud Lyne Rahbek's Holberg-udgave 1804-1814 Version 1.2-28.03.2007 [indholdsoversigten vil senere blive udbygget] Knud Lyne Rahbek. Billedet er
Læs mereJeppe på gyngende grund
1 / 8 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Jeppe på gyngende grund Version 1.2. - 04.05.2006. Tekst og fotos: Bjørn Andersen. Siden må citeres med kildeangivelse Bådteatret i København
Læs mereOle Thestrup's Jeppe (2007)
1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Ole Thestrup's Jeppe (2007) Det Danske Teater spiller»jeppe på Bjerget«Version 1.4a - 30.01.2007 Jeppe på Bjerget. Det Danske Teater 2007. Ole
Læs merePræsten, degnen og. Artiklerne blev bragt 6.10.2006, 7.10.2006, 13.10.2006 og 18.10.2006. Baggrundsside: http://bjoerna.
1/ 7 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Præsten, degnen og baronen Artikler i»sjællandske«version 1.0-22.10.2006 Vi bringer i den kommende tid nogle artikler om stridigheder, der
Læs mereIndskud: Gunnar Sivertsen's disputats. En kilden sag
c Indskud: Gunnar Sivertsen's disputats. En kilden sag For første gang i lange tider er der i efteråret 2006 kommet en norsk disputats 11, der vedrører Holberg. Den er skrevet af Gunnar Sivertsen der længe
Læs mereNiels Klim i Kalundborg
1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Niels Klim i Kalundborg Version 1.7-15.02.2006. Billederne kan forstørres ved at klikke på dem. Fotos: BA, 2006 Holberg var nysgerrig, videbegærlig
Læs mereNiels Klim på Falster
1 / 14 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Niels Klim på Falster Version 1.1-26.04.2006. Billederne (bortset fra det første og det sidste) kan forstørres ved at klikke på dem. Fotos:
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereVed sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.
Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereKØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG
KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereLitteraturhistorie. 3 Grammaticus, Saxo: Saxos Danmarkshistorie 42 Kilde: Saxos Danmarkshistorie Gads Forlag, 2000 ISBN:
1 NN: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom, udg. af Preben Meulengracht Sørensen og Gro Steinsland Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 NN: Ravnkels saga 22 Kilde: Islændingesagaerne: Samtlige sagaer
Læs mereHolbergske masker på Tersløsegård
1/7 Holberg.nu 11/2008 Holbergske masker på Tersløsegaard Version 1.0 29.04.2008 Kontakt Holberg.nu Holberg.nu's forside Tekst og fotos: Niels Damkjær Holbergske masker på Tersløsegård På Tersløsegaard
Læs mereKrabasken i Kalundborg
bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Krabasken i Kalundborg Version 2.4-06.09.2005. En forkortet udgave blev trykt i»kalundborg Folkeblad«02.09.2005 Røsnæs Fyr. Foto: BA, 2005 Holberg
Læs mere1.1 Eksempler på gotiske skrifter
1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den
Læs merePædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk
Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet
Læs mereKENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen.
1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mariann Trolledahl Solrød Center 46 2680 Solrød Strand Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed
Læs mereSlægten Storm. Peder Pedersen Storm Just Pedersen Storm Peder Justesen Storm Frederik Christian Valdemar Storm Frederik Peter Evald Hinnerup Storm
Slægten Storm Peder Pedersen Storm Just Pedersen Storm Peder Justesen Storm Frederik Christian Valdemar Storm Frederik Peter Evald Hinnerup Storm Dette kompendium beskriver Peder Pedersen Storm og slægtninge.
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereMOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959
MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt
Læs mereEt brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette
Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier
Læs mereHolberg.nu 27/2009. Sorø Amatør Teater. Et par knap så påklædte acteurs - Carsten Holm (tv) og Jesper Bernøe (i front) Ludvig Holberg's
s. 1 Holberg.nu 27/2009 Sorø Amatør Teater Et par knap så påklædte acteurs - Carsten Holm (tv) og Jesper Bernøe (i front) Ludvig Holberg's Den Stundesløse Museumsgården i Sorø Fotos og lydklip fra forestillingerne
Læs mereLITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom
1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Oversætter: Springborg, Peter; Lassen, Annette: Ravnkels saga 22
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereDen første portræt fotograf på Bornholm
Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede
Læs mereLITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom
1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Red.: Lund, Karin Birgitte; Red.: Lassen, Annette: Ravnkels saga
Læs mereSlægtshistorisk Forening Vestsjælland
Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereHistorie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten
Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle
Læs mereOldefar Andreas Nicolai Høeg
1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereABRACADABRA: DIGITAL HOLBERG
1/20 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk ABRACADABRA: DIGITAL HOLBERG Holberg-sider på internettet Version 4.07-24.07.2007 Indhold Ludvig Holberg. Biografi. Bibliografi Personer Steder
Læs mereDEN STORE FEST. Tales of Glory
Jesus indbyder til fest i Himlen. De, der siger ja tak til indbydelsen; får lov til at være med 1 DEN STORE FEST Tales of Glory Til brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Lukas 14, 15-24 Rekvisitter:
Læs mereK E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************
1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende
Læs mereBREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.
BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereHerman Bang. Dramatik
Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet
Læs mereArkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne
Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende
Læs mereEt hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.
Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.
Læs mereI dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.
15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus
Læs mereSørupvej 11 Sørup, Fredensborg
Sørupvej 11 Sørup, Fredensborg Sørup Vaskeplads set mod Esrum Sø ved indkørslen til Sørupvej 62, 1918. Fotograf ubekendt. Matrikelnummer Ejendommen omfatter i dag arealerne på matr.nr. 1bt, 1bu, 1 eo,
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereSpecial-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv
E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereOdense Bispestols gods, skifter 1731-1835
1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen
Læs mereOm at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde
Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereAlfred Sylverius Madsen og Brita S Larsdatter
Alfred Sylverius Madsen og Brita S Larsdatter Dette kompendium er en primært beskrivelse af Alfred Sylverius Madsen og hustru, Brita Stina Larsdatter. Kompendiet starter med en beskrivelse af Hans Olsen,
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs mereWENDELBOES RADIOSKOLE
Vi skal frem til 1927 hvor EBW havde opnået rang af Søminemester i Søværnet. Alt hvad der havde med radio at gøre hørte under Søminevæsenet. EBW havde udover sit arbejde stor interesse for alt der havde
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereIkke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.
2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs merePersonrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1
Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.
Læs mere-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)
Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis
Læs mereHeden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre
Heden familietræ 1) Heden familien Denne beskrivelse af Heden-slægten tager udgangspunkt i karetmager Lars Jensen, der i 1905 fik tilladelse til at anvende navnet Heden. Beskrivelsen omtaler Lars Jensens
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0136 Klager: Odsgard Consult Rønvej 10 2600 Glostrup Indklagede: John Bjarne Hansen Peder Lykkes Vej 93, 3. tv. 2300 København S Parternes påstand: Klagerens påstand
Læs mere2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside
2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside Driftsmateriellet Forord 1980 1980 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk Side 0.010 Driftsmateriellet Forord 2014 Genoplivning af et 40 år
Læs mereOmfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø
Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø H.P. Rosenmeier Marts 2015 Denne lille artikel er en bearbejdet og udbygget udgave af en kommentar til UfR 2015 s. 702 Ø i min
Læs mere19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.
1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og
Læs mereKlager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand
1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt
Læs mereK E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:
Den 19. september 2014 blev der i sag nr. 137/2013 A mod registreret revisor B afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. november 2013 har A klaget over registreret revisor B. Revisornævnet
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1
Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen
Læs mereNo. 13 Mette Kirstine Pedersen
Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mere4. KLASSE. Metodeværkstedet
4. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 4. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk
Læs mereGrønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer
Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereKENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.
1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Peter Schultz Jensen og Morten Nancke Dalumvej 17 5250 Odense SV Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede i salgsopstillingen
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs mereBilleder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes
Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereLykke Mathilde Hansen
Iver Kierutsen/Kierndtsen gmd i Illebolle 29 May 1686 pg 1-100 -107 WIFE: Karen Hecksdtr CH: Hans Iversen 26 Kierud Iversen 25 Niels Iversen 19 Johanne Iversdr = Jacob Hansen i Lindelse Johanne blev begravet
Læs mereLæs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre
Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville
Læs mereSELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Læs mereEjendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.
Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereAt plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.
Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en
Læs mereAntikken i Europæisk Litteratur
1 NN: Reception 1 Kilde: The Oxford Classical Dictionary Oxford University Press, 2003 ISBN: 0198606419 2 Iser, Wolfgang: Tekstens appelstruktur 2 Kilde: Værk og læser: En antologi om receptionsforskning
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereAntikken i europæisk litteratur
1 NN: "Reception" 1 Kilde: The Oxford Classical Dictionary Oxford University Press, 2003 ISBN: 0198606419 2 Iser, Wolfgang: "Tekstens appelstruktur" 2 Kilde: Værk og læser: En antologi om receptionsforskning
Læs mere