Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 31. august 2012 Uge 35 Et kæmpe nederlag for vores demokrati - den 1.september er en sorgens dag Vi er bitre på den danske fødevareminister. Hun har sat dybe ar i vores tillid til det danske folkestyre. I generationer er danske love foretaget på baggrund af den til enhver tid eksisterende viden. Randzoneloven er gennemtrumfet på trods af eksisterende faglig viden. Ministeren har manipuleret, fremsat usande påstande og været nedladende mod vores erhverv, der hvert år er basis for flere hundrede tusinde arbejdspladser og som stod bag 57 % af vores nettoeksport i Ministeren har ladet hånt om virkeligheden. Aldrig i danmarkshistorien er en lov i den grad blevet trumfet igennem på trods af fakta og faglig dokumentation. Randzoneloven er en politisk lov, gennemtrumfet som en magtdemonstration mod danske fødevareproducenter. Fødevareministeren har af uransagelige årsager en antipati mod danske landbrugere og hun skal nok vise, hvem der bestemmer. Ministeren har vundet første halvleg med sin magtdemonstration. Men en kamp spilles, som alle ved, til ende. 27. april 2012 stævnede vi staten for virkemidlerne i vandplanerne, herunder randzonerne. Vi vinder sagen. Derfor er randzonerne et midlertidigt sort kapitel for Danmark. Vi skal ikke miste modet. Selv om demokratiet og fagligheden har tabt første slag, så vil den afgørende kamp udspilles i retssystemet. Her taler EU-retten, og lovligheden af de danske love vil blive testet. I løbet af de sidste måneder er alle faglige argumenter løbet ud i sandet. Derfor kan randzoneloven ikke overholde proportionalprincippet, der siger, at der ALTID skal sættes ind med den mindst indgribende foranstaltning for at løse et problem. Det gør man ikke med randzoneloven, da der findes bedre alternativer, og den danske stat vil derfor dumpe ved EU-retten. Valget er dit Vi kan endnu ikke 100 % gennemskue konsekvenserne af ikke at følge randzoneloven. Vi har dog fået sikkerhed for, at der ikke er risiko for træk i EU-støtten, som følge af regler om krydsoverensstemmelse (KO). Det vil sige, at hvis lodsejerne vælger at gøre som de plejer, så kan det være forbundet med en risiko for, at man bliver idømt en bøde. Vi kan ikke vurdere bødens omfang. Det er op til retten at vurdere, om den enkeltes overtrædelse af randzoneloven har konsekvenser for miljøet med mere. Randzonernes kvælstofreducerende effekt er af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) vurderet til at være på tons kvælstof fra rodzonen, svarende til tons kvælstof til recipienten (de indre fjorde). Det svarer til en miljøbelastning på ca. 10 kg N/ha. Uden at vide det, kan det blive bødens størrelse. Altså 10 X 20 kroner pr. Ha. svarende til 200 kr./ ha randzone. Som sagt kun et gæt. Jeg kan ikke, som direktør for en stor landbrugsorganisation opfordre vore medlemmer til at bryde loven, med risiko for personlige erstatningskrav. Men jeg kan appellerer til vore medlemmers hjerter og det demokrati, vi troede på indtil i dag. Jeg kan græde af vrede over det demokratiske Danmark, som jeg troede ville beskytte borgerne mod udemokratiske indgreb. Jeg kan græde over alt den spildte mælk, som det er at fjerne landbrugsproduktionen på arealer svarende til 1-3 gange Bornholms areal, i en tid hvor vi har brug for hver en arbejdsplads. Og jeg kan frygte, at hvis fødevareministeren slipper godt fra dette, hvad er så det næste hun finder på? Randzoner på 20 meter? Forbud mod vedligeholdelse af dræn og dræning af landbrugsjord? Forbud mod overvintrende afgrøder? Forbud mod majs? Kun fantasien sætter grænser. Hvis der ikke længere skal være en faglig begrundelse for en lov, og hvis love gennemtrumfes af politiske årsager, hvad kan ministeren så ikke finde på? Love skal være fagligt begrundet. Politiske love hører ikke hjemme i et demokrati. Ministerens

2 behandling af danske landmænd ligner metoder, som anvendes i lande, vi normalt ikke bryder os om at sammenligne os med. Vi står ved vores ansvar som landbrugsorganisation Vi havde håbet at vore udmeldinger de sidste mange uger og de mange faglige argumenter havde fået ministeren til at ændre mening. Det er ikke lykkedes, det må vi erkende. Alligevel tror jeg, at det var tæt på. Hvis Landbrug og Fødevarer havde bakket op om vores boykot, og erhvervet havde stået samlet omkring et nej til randzonerne, havde vi stoppet eller fået udsat loven. Det virker hult at være imod en lov og så alligevel acceptere den. Jeg må minde om tænkeren Søren Kierkegaards sætning: At turde, er at miste fodfæstet for en stund, - ikke at turde er at miste sig selv for evigt. Landbrug og Fødevarer turde ikke og fortsatte ad den glidebane som organisationen har fulgt de sidste 25 år. Altid retræte, aldrig en sejr. Altid fodslæbende, aldrig et klart og rungende nej! Her er valget for danske lodsejere: Valget står imellem to onder: 1. Man kan vælge at udlægge randzoner, selvom det kunne vise sig forkert og landmanden ikke kan modtage den forudsatte kompensation og hektarstøtte og hvad heraf medfølger af mistet harmoniareal. 2. Eller man kan undlade at udlægge randzoner, med risiko for at modtage en bøde. Der ingen krydsoverensstemmelse (træk i EU-støtten) på de ti meter randzoner. Kun på de to meter bræmmer langs de højt målsatte naturlige vandløb. Du kan regne med Bæredygtigt Landbrug vi går lige til kanten. Randzoneloven har også gavnet landbruget For første gang i mange år har et stort antal danske landmænd sagt nej til en meningsløs lov. Vores kritik, modstand og opfordring til at modsætte sig loven har givet genklang i det danske samfund. Jeg er ikke enig med de kritikere som mener, at randzonedebatten har skadet vores erhverv. Jeg har gennem flere måneder - og så sent som i den 30. august - talt med journalister uden for erhvervet, der har sympati og respekt for, at vi siger fra. De deler frustrationen med os, og føler aversion mod en minister, der kalder sit eget erhverv for grimme ting. Langt størstedelen af den danske befolkning bakker landbruget op omkring værdien af arbejdspladser og eksport samt det faktum, at landbruget holder liv i og på landet. Mette Gjerskov har med sin arrogante og nedladende attitude mistet megen forståelse og opbakning. Det er en situation, vi skal vide at udnytte. Landbruget spøger man ikke med. Ministeren skal huske sig selv på, at hun er erhvervets minister. Hun er ikke kun minister for de godt to procent af landets befolkning, der er medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening. Ugens Gjerskov Det væsentligste argument for at randzoneloven ikke er blevet trukket tilbage eller udsat, er at ministeren har lovet sine venner adgang til hektar landbrugsjord. Danmarks Naturfredningsforenings udtalelser om at melde lodsejere, der ikke laver randzoner, bekræfter dette. Om ministerens løfte indgår i en studehandel med den største naturforening, ved jeg ikke, men det forhindrer ministeren i at lytte og reagere rationelt. Ministeren har med sit løfte til sine politiske venner gjort det svært for hende at indlede en retræte. Ministeren har valgt at adlyde sine venner i DN, frem for at lytte til det erhverv, som hun er minister for. Konklusionen må på den baggrund være, at hvis ikke vi kan komme af med loven her og nu, må et samlet landbrug arbejde på at komme af med

3 ministeren. Ministeren har siden sin indtræden som erhvervets minister kun fokuseret på, hvordan hun kunne provokere og chikanere landbruget. Ministre kommer og går. Vi har hidtil ingen eksempler på at en minister har kunnet sidde på trods af det erhverv, hun er minister for. Presset på ministeren øges og vi stopper ikke før ministeren er gået af. Sådan er det. Vi havde gerne hjulpet Mette Gjerskovs venner med mere natur Vi har lige fra Bæredygtigt Landbrugs fødsel fremlagt forskellige forslag til, hvordan vi sammen kunne finde mere natur af høj kvalitet. Vi har tilmed fremlagt en finansieringsplan for tiltagene. Planen har opbakning fra den nye organisation Natur og Samfund. Planen kunne over en årrække have skabt op mod hektar kvalitetsnatur. På en konstruktiv måde og i samarbejde med landbruget. Vi ønsker ikke længere at række hånden frem mod ministeren. Vi har trukket hånden til os. Den kommer ikke frem igen, før randzoneloven er taget af bordet. Det er en skam for ministeren, fordi kvalitetsnaturarealer kunnet have været til større gavn for truede plantearter, insekter og for bevaring af truede naturtyper i Danmark. Ministeren har med sin arrogante fremtoning ikke kun skadet forholdet til sit erhverv. Hun har også skadet naturen. Vi kommer gerne tilbage til forhandlingsbordet, men ikke før randzonerne er fjernet. Forskere: Randzoner fjerner blot tons kvælstof DMU gjorde i 2009 Naturstyrelsen opmærksom på, at randzonernes effekt kun vil være ca. en fjerdedel af de beregninger, som blev beregnet i forbindelse med Grøn Vækst. Bæredygtigt Landbrug beder nu Fødevareministeren og Miljøministeren om at medtage oplysninger fra DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) fra 2009 under udarbejdelsen af randzoneloven, så randzonearealet kan blive tilpasset virkeligheden i og omkring de danske vandløb. DMU stillede allerede i 2009 spørgsmål til Naturstyrelsens beregninger af randzonernes kvælstofeffekt i brevet Bemærkninger til ændring af bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer (flerårige afgrøder). J.nr.NST I bemærkningen til Naturstyrelsen redegjorde DMU for, at udvaskningen fra ha randzoner kunne reduceres med tons kvælstofudvaskning fra rodzonen. I den tidligere regerings Grøn Vækst planer er der beregnet en effekt på tons kvælstof til recipienten (fjorde og kystvande). I notatet slår DMU fast, at: DMU s vurdering fra 2009 er lavet i forhold til udvaskningen, hvorimod lovforslagets angivelse er udledning til vandmiljøet uden at det er nærmere defineret, hvor i vandmiljøet (vandløbskant eller til kystområder eller lignende) man har beregnet udledning til (citat slut). Bemærkningen har stor indflydelse på effekten af randzonerne, da der sker en betydelig reduktion af kvælstofindholdet i vandløbene på vej mod recipienten. Fra dræn til vandløb og frem til recipienten, foregår det, der kaldes retention, hvilket på godt dansk forstås som fordampningstab eller omdannelse af nitrat til frit kvælstof. Denne retention reducerer normalt indhold af nitrat med 3 6 gange afhængig af afstanden fra drænudløb til recipienten. Det vil sige, at effekten af randzonerne ikke er tons kvælstof, men i stedet tons kvælstof. Dette informerede DMU Naturstyrelsen omkring d. 10. januar 2011, men informationerne er tilsyneladende ikke nået frem til ministrene, eftersom Miljøministeren og Fødevareministeren fastholder den store kvælstofbegrænsende effekt af randzonerne. En effekt som DMU altså allerede i 2009 stillede spørgsmålstegn ved. For folketingspolitikerne betyder beregningerne fra 2009, at det vil være langt lettere at finde alternative virkemidler til randzonerne, der kan virke i recipienten, så som stenrev, muslinger samt indsatser, hvor der bevisligt er problemer med for meget kvælstof, som ved udløb fra rensningsanlæg og sommerhusområder. Bæredygtigt Landbrug forventer nu, at Miljøministeren og Fødevareministeren tager de nye oplysninger med i udarbejdelsen af randzoneloven og de kommende vandplaner, da tallene beviser, at udledning af kvælstof til recipienten, (fjorde og kystvande), blot er en fjerdedel af det tal, som kvælstofreduktionerne er beregnet på baggrund af.

4 Vi har længe haft en fornemmelse af, at embedsfolk i ministerierne glemmer at informere ministrene om relevante faglige informationer. Som minister er man dybt afhængig af om de informationer ministeren modtager, er faglig korrekte og ikke kun et udtryk for embedsfolkenes egne politiske overbevisninger. Vi forventer nu, at implementeringskravene bliver rettet til med det samme, så landbrugserhvervet ikke skal tvinges til at fjerne et problem, som reelt ikke eksisterer i det omfang, som der er lagt op til i lovgivningen. Iltsvind i danske farvande Igen i år udgiver DCE (Nationalt Center for miljø og energi) en iltsvindsrapport for de danske farvande. Som man kan se af kortet, er det de samme fosforbelastede områder, der igen i år rammes. Østersøen, det sydfynske øhav ned mod Flensborg Fjord og Limfjorden, i Lovns Bredning. Sidstnævnte er belastet af generationers udledning af spildevand fra Skive og Viborg. Vi vil benytte anledningen til at spørge de respektive ministre, hvordan kortet hænger sammen med påstande om dansk landbrug, som årsag til iltsvind? Kommunerne mangler oplysninger om randzonerne Ifølge formand for kommunernes teknik- og miljøudvalg sker der ikke noget med selve implementeringen af randzoneloven, før kommunerne har fået de nødvendige oplysninger om, hvor randzonerne skal placeres og hvordan implementeringen skal finansieres. Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, kan ikke genkende miljøminister Ida Aukens udtalelser om, at der er en stor majoritet af kommunerne, som er klar til at gå i gang med implementeringen af randzonerne. Så længe den økonomiske side af sagen ikke er på plads, sker der ikke det store med implementeringen af randzonerne. Personligt er jeg heller ikke meget for at kommunerne begynder at implementere randzonerne, før vi har fået af vide fra politikerne, hvor mange penge, vi kan regne med at modtage fra staten til selve implementeringen. Men en lov er en lov og den skal overholdes, siger Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for miljø-og teknikudvalget i Kommunernes Landsforening til www. baeredygtigtlandbrug.dk. Randzonerne bliver en kæmpe opgave for kommunerne Martin Damm tilføjer, at han uden at ryste på stemmen kan sige, at randzonerne står langt fra top ti på kommunernes ønskeliste, og at han heller ikke regner med, at der sker noget med selve implementeringen, før kommunerne har fået de nødvendige oplysninger om, hvor randzonerne skal placeres og hvordan implementeringen skal finansieres.

5 Det bliver en kæmpeopgave at finde ud af, hvor randzonerne skal være. Derfor kommer der til at gå en rum tid, før kommunerne har fuldt overblik over, hvor de forskellige randzoner skal være. Selv om loven om randzonerne træder i kraft på lørdag, så bliver det ikke aktuelt for kommunerne at starte selve implementeringen her og nu. Vi mangler en masse oplysninger, inden vi kan gå i gang med denne kæmpe-proces siger Martin Damm. Kender intet til Aukens udtalelser Martin Damm understreger, at han ikke kender noget som helst til miljøminister Ida Aukens udtalelser på det åbne samråd i Folketinget om, at der er stor majoritet i kommunerne, der er klar til at gå i gang med implementeringen af randzonerne. Denne udtalelse er Miljøministerens, og hvor hun har disse oplysninger fra, må du spørge hende om. Det er i hvert fald ikke min erfaring, at kommunerne står på spring for at gå i gang med implementeringen. Så længe der ikke er nogen afklaring om økonomien, så kommer der ikke til at ske det helt store. På nuværende tidspunkt er der ikke kommet noget udspil fra politikerne om, hvor meget staten vil bidrage med til selve implementeringen, og det er først når økonomien er på plads, at der kommer gang i selve i processen, siger Martin Damm. Martin Damm vil på nuværende ikke forholde sig til den offentlige adgang til randzonerne, som kommunerne ifølge loven også skal tage sig af. Der findes en hel del usikkerheder på dette område, som Martin Damm skal have helt på plads inden han kan udtale sig om denne del af randzonelovgivningen, fortæller han til Af Justinus Johannesen, journalist, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk Vigtigt: udfyld og send medlemskartotekskort til os, hurtigst muligt Det er af allerstørste vigtighed, at vi modtager skemaerne fra de, som endnu ikke har haft tid til at udfylde dem. Så selv om det er årets travleste tid, håber vi alligevel, at du vil afse tid i weekenden til at få udfyldt skema. Det tager så kort tid, men medlemskartotekskortene er af så stor vigtighed for os. Du kan hente kortet ved at følge nedenstående link: Beregneren For at vore medlemmer kan lave konsekvensberegninger for egne bedrifter, har vi lagt en simpel beregner ind på vores hjemmeside. Den ene kolonne beregner indkomsttab pr. år. Den anden kolonne formuetab. Så er man i tvivl om konsekvenserne af vandplanernes virkemidler, er man nok ikke længere i tvivl efter at have lagt data ind i beregneren. Advarsel: kræver gode nerver! Følg linket herunder for at gå direkte til beregneren: Hjælp os med at hjælpe dansk landbrug Vi har stævnet staten for de danske særlove i forbindelse med Vandplanerne. Det er en stor og særdeles bekostelig sag. Det var en stor beslutning med store konsekvenser for økonomiske og menneskelige ressourcer. Hvis du synes, at vi Bæredygtigt Landbrug gør et godt stykke arbejde vil vi være særdeles taknemlige for økonomisk støtte.

6 Hvis du ønsker at støtte vores stævning, kan du indbetale til nedenstående kontonummer. Her målrettes midlerne med det ene formål, at afskaffe de danske de danske særlove, der begrænser dansk landbrug i forhold til vore konkurrenter i de øvrige EU-medlemslande. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Vi ved, at det er svære tider for mange husdyrproducenter. Når vi så alligevel modtager donationer fra disse, er det et signal til os om, at man har stor tillid til os og vores advokat. Vi vil leve op til tilliden, ved at love at vi vinder sagen mod staten. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen