Referat. Mødedato: 19. februar Mødelokale: Mødelokale 121, Tønder Rådhus. Starttidspunkt for møde: 15:00. punkterne 18-27

Transkript

1 Mødedo: 19. februar 2015 Mødelokale: Mødelokale 121, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Fraværende: Lars Rytter var forhindret i deltage i punkterne februar 2015

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Orientering fra borgmesteren. 4 2 Ledelsesinformion ultimo januar Budget temamøde 6 4 Låneramme Tilførsel af ekstra ressourcer til integrion i Reform af refusionssystemet - tilpasninger af udligningssystemet 11 7 Udbudsplan for varer og tjenesteydelser Udvikling af bryllupsturismen og traktive vielser 16 9 Frigivelse af midler til nurstier, -formidling og - tilgængelighed Frigivelse af anlægsmidler til velfærdsteknologipulje Forlængelse af erhvervslejekontrakt med Udlændingestyrelsen vedr. Nr. Løgum Centralskole Forlængelse af erhvervslejekontrakt med Udlændingestyrelsen vedr. Aaløkke Ansøgning om tilskud til erhvervelse af bygninger til ny Løgumkloster Højskole februar

3 14 Etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde Driftsoverenskomst mellem foreningen Skærbæk Fritidscenter f.m.b.a. og Tønder Kommune Henvendelse fra Løgumkloster Fjernvarme om ekspropriion af areal Opløsning af Sydjysk Affaldsvarme I/S Stregi for By- og Landsbyfornyelsen i Tønder Kommune Udkast til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Anmodning om udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for butik i Toftlund Kvalitetsstyring på nur- og miljøområdet - godkendelse af ledelsens evaluering Kvotefordeling flygtninge Genoptagelse af tidligere ansøgning om fritagelse af ejendomssk vedr, ejendommene Brundtland Allé 3 og 5, samt Tankegangen 40, i Toftlund 43 Lukkede dagsordenspunkter 24 Personsag salgssag Personalesag Momskontrol - aftalegrundlag februar

4 1. Orientering fra borgmesteren P Sagsfremstilling Orientering fra borgmesteren. Det indstilles, orienteringen tages til efterretning. Beslutning 1. Erhvervsprojekter. 2. Rengøringsudbud. 3. Konference om mindretalspolitik i f.m. 60 året for København-Bonn erklæringerne. 19. februar

5 2. Ledelsesinformion ultimo januar P Sagsfremstilling Der udarbejdes ledelsesinformion for Økonomiudvalget pr. 31. januar Afsnit 1-5 indeholder oplysninger for den samlede virksomhed, mens afsnit 6 vedrører Økonomiudvalgets område. Da forbrugstallene først er tilgængelige efter den 5. februar 2015, vil ledelsesinformionen blive eftersendt. Lovgrundlag Styrelsesloven. Bilag 0115 Politiskafrapportering_Kommunalbestyrelsen Fagchefen for Økonomi og Borgerservice indstiller, Ledelsesinformion ultimo januar 2015 tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. 19. februar

6 3. Budget temamøde S Sagsfremstilling Som en del af den indledende fase i budgetlægningen for 2016 har fagudvalgene drøftet de politiske muligheder og behov for gennemføre strukturændringer, som både kan nedbringe de faste omkostninger og give mulighed for effektivisering af de variable (stordriftsfordele). Overvejelserne fra disse drøftelser samles nu på et fælles temamøde den 26. februar 2015 for hele Kommunalbestyrelsen. Forslag til dagorden og indhold for temamødet fremlægges og drøftes på Økonomiudvalgets møde. Direktionen indstiller, programmet drøftes inden udsendelse. Beslutning Dagsordenen godkendt. 19. februar

7 4. Låneramme G Sagsfremstilling Der er i forbindelse med regnskab 2014 udarbejdet en opgørelse på de områder, hvor kommunen har låneadgang for Låneadgangen er reguleret ved bekendtgørelse nr af 17. december 2013 (Lånebekendtgørelsen). Beslutning om optagelse af lån skal være truffet af Kommunalbestyrelsen senest den 31. marts 2015 og lån skal være optaget senest den 30. april Udnyttes adgangen til låneoptagelse ikke inden denne do, bortfalder muligheden for optage lån vedr priser Automisk låneadgang: Kr. Energibesparende foranstaltning Byfornyelse Lån til betaling af ejendomssk Mellemtotal Deponering i forbindelse med lejeaftale Hybler Nørremarksvej Dispension i kr. Lånemulighed i h.t. forbrug i kr. Dispension/deponeringsfritagelse Økonomi- og Indenrigsministeriets dispension af 30/ på det ordinære anlægsområde Økonomi- og Indenrigsministeriets dispension af 30/ til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale I alt for dispensioner Økonomi- og Indenrigsministeriets dispension af 30/ til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner Bloktilskudsfordelt låneadgang 0 0 Låneramme 2014 i alt Lovgrundlag Bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning m.v. Bilag Låneramme februar

8 Fagchefen for Økonomi og Borgerservice indstiller, der optages lån på 29,2 mio. kr. Lånet optages med maksimal løbetid på 25 år og iøvrigt i overensstemmelse med Finansiel stregi, borgmesteren bemyndiges til på hjemtagelsestidspunktet vælge det billigste lån i sædvanlig låneinstitution samt, indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Direktion, 5. februar 2015, pkt. 4: Indstillingen godkendt med den korrektion direktionen indstiller lånoptagelsen følger budgettets forudsætning om 23 mio. kr. Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

9 5. Tilførsel af ekstra ressourcer til integrion i G Sagsfremstilling Kommunerne forventes samlet på landsplan, skulle modtage og boligplacere flygtninge i Det svarer til en forhøjelse på flygtninge fra oprindeligt For Tønder Kommune udgør den foreløbige beregnede kvote 120 flygtninge i 2015, hvilket er en stigning fra den oprindeligt meddelte kvote på 44. Udviklingen i Tønder Kommune i antallet af flygtninge under integrionsprogrammet er fordoblet i 2014, fra et løbende antal på ca. 40 i løbet af de senere år til i starten af januar 2015, være nået op på 90 voksne flygtninge. Der er i budgetforliget for 2015 indarbejdet en budgetudvidelse på 0,2 mio. kr. til integrionsafdelingen i forhold til den hidtidige stigning. Det stigende antal flygtninge og herunder særligt den ekstraordinære høje kvote for 2015 betyder, der er behov for flere personaleressourcer i integrionsafdelingen, for kunne håndtere opgaven med modtagelsen og integreringen af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Forvaltningen vurderer, der ved kvoten på 120 flygtninge er behov for tilførsel af minimum 2 årsværk. Ved en større kvote end 120 vil der være behov for yderligere 1 årsværk. Der er behov for tilføre personaleressourcer fra 1. marts Tønder Kommune vil i 2015 med en kvote på 120 flygtninge kunne forvente, få et ekstraordinært tilskud på samlet ca. 2,825 mio. kr., jf. beregninger på baggrund af forståelsen mellem regeringen og KL. Heraf er der et ekstraordinært integrionstilskud på 1,640 mio. kr., der er tiltænkt i forhold til kunne håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Økonomi De ekstraordinære tilskud foreslås tilført integrionsområdet til dækning af udgifter under Arbejdsmarkedsudvalget og administrionsudgifter under Økonomiudvalget. Når den endelige kvote kendes, kan der forelægges en mere præcis vurdering af ressourcebehov, og de bevillingsmæssige forhold kan bringes på plads. De ekstraordinære tilskud i 2015 forventes udgøre ca. 2,825 mio. kr. med en kvote på 120 flygtninge. Heraf udgør det ekstraordinære integrionstilskud vedr. håndtering af flygtninge, herunder sagsbehandling og modtagelse af flygtninge, ca. 1,640 mio. kr. Finansieringen af udgifterne i 2016 afklares i forbindelse med budget 2016, når resultet af forhandlingerne mellem KL og regeringen vedr. kommunernes økonomi for 2016 er faldet på plads. Bilag Præsention Integrionsområdet.ppt 19. februar

10 Fagchef for Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, de ekstraordinære tilskud tilføres til integrionsområdet, de bevillingsmæssige forhold for 2015 bringes på plads, når den endelige kvote foreligger, finansieringen i 2016 afventer budgetlægningen for 2016, og sagen videresendes med anbefaling til Økonomiudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget, 4. februar 2015, pkt. 5: Indstillingen anbefales. Jens Nissen deltog ikke under behandlingen af dette punkt. Beslutning Indstillingen anbefales, idet udgiftsbevillingen i 2015 til de 2 stillinger fra 1. marts 2015 fastsættes til kr. Finansieringen for 2016 af helårsudgiften på kr. indgår i budgetlægningen for 2016, idet beløbet reserveres til formålet. 19. februar

11 6. Reform af refusionssystemet - tilpasninger af udligningssystemet A Sagsfremstilling Regeringen har i dag indgået aftale med Venstre, Det Konservive Folkeparti og Dansk Folkeparti om en reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Aftalen ligger i forlængelse af forliget om en ny beskæftigelsesindss fra juni 2014, hvor det blev aftalt gennemføre den af regeringen foreslåede refusionsomlægning med virkning fra 1. januar Reformen omfter som udgangspunkt alle forsørgelsesydelser og er dermed den største reform af det kommunale finansieringssystem på beskæftigelsesområdet i en lang årrække. Nedenfor følger en gennemgang af de væsentligste punkter i aftalen. Selve refusionsomlægningen ligger i høj grad i tråd med den tidligere foreslåede model: - Refusionssserne for den stslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser. Refusionsssen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge og 20 pct. fra efter uge Tidspunktet for nulstilling af refusion, dvs. hvor kommunen igen får 80 pct. refusion, sker efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år. - Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 1. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionsss, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om en ny beskæftigelsesindss. Disse personer vil fortsætte på de eksisterende refusionssser frem til en eventuel revisitering. Ovenstående ændringer svækker imidlertid incitamentet til oprettelse af fleksjob, hvor kommunerne i dag kan hjemtage 65 pct. refusion. Derfor indføres med reformen et særskilt tilskud til kommunerne for understøtte forts oprettelse af fleksjob pr. 1. januar Refusionsomlægningen indebærer endvidere en omftende administriv omlægning af det nuværende system. Det vil bl.a. være kompliceret og tidskrævende udvikle den fornødne itunderstøttelse. Den konkrete understøttelse og implementering vil derfor blive drøftet med KL. Men henblik på mindske utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne indeholder aftalen en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt: - Med virkning fra 1. januar 2016 foretages en initial tilpasning af udligningssystemet. Det sker ved, udligningsniveauet i landsudligningen øges, mens grænserne for hhv. overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses. Tilpasningen vil specielt komme yderkommunerne til gode. - Der etableres en midlertidig kompensionsordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 procent af beskningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Metoden afviger fra den sædvanlige praksis for opgørelser af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. De har traditionelt været opgjort, så der tages hensyn til kommunens størrelse, og her skal man jo være opmærksom på, et specifikt kronebeløb i en kommune ikke har samme betydning i en anden kommune. De midler, der ligger udover 19. februar

12 loftet, vil blive samlet i en reserve til kommuner, der stilles særligt vanskeligt som følge af refusionsomlægningen. - Slutteligt igangsættes et arbejde i Finansieringsudvalget med henblik på en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar Partierne er enige om medvirke til gennemføre udligningsændringer, så der ikke sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen, således disse kan træde i kraft fra KL er repræsenteret i Finansieringsudvalget på embedsmandsniveau. Ovenstående uddybes i den vedhæftede aftaletekst og bilag til aftaleteksten. Desuden vedhæftes kommunefordelte tabeller med virkningen af refusionsomlægningen og tilpasninger i udligningssystemet i 2016 og Det bemærkes, der er tale om foreløbige beregninger, idet det på nuværende tidpunkt ikke er muligt indregne den seneste udvikling, bl.a. virkninger som følge af de seneste reformer på beskæftigelsesområdet mv. Bilag Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystem Bilag 1 Et nyt refusionssystem på beskæftigelsesområdet Bilag 2 Tilpasninger i udligningssystemet på kort og længere sigt Bilag 3 Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde Refusionsomlægning tabel 2016 Refusionsomlægning tabel 2017 Fagchefen for Økonomi og Borgerservice indstiller, Økonomiudvalget orienteres om reformens indhold og udligningsmæssige konsekvenser. Direktion, 5. februar 2015, pkt. 6: Sagen tages med som orienteringspunkt på næste økonomiudvalgsmøde med en anbefaling om udligningstilskuddet reserveres indtil konsekvensberegning af reformen foreligger Der etableres et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget som erhvervsudvalg om igangsætning af initiiver der kan øge beskæftigelsen. 19. februar

13 Beslutning Økonomiudvalget tilslutter sig Direktionens anbefaling af, det foreløbigt opgjorte nettoprovenu til Tønder Kommune af beskæftigelsesreformen og ændringen af udligningsordningen på 5,6 mio. kr. for 2016 og på 10,9 mio. kr. i 2017 reserveres, indtil konsekvensberegning af reformen foreligger. Økonomiudvalget inviterer Arbejdsmarkedsudvalget til fællesmøde om udmøntningen af beskæftigelsesreformen i Tønder Kommune. 19. februar

14 7. Udbudsplan for varer og tjenesteydelser G Sagsfremstilling Udbud & Indkøb har på baggrund af nuværende aftaler indenfor levering af varer og tjenesteydelser til Tønder Kommune, der har kontraktudløb i 2015/16, samt tilkendegivelser fra fagområderne, udarbejdet en udbudsplan for Udbudsplanen er en rammeplan, der har til formål identificere og afsætte ressourcer til de vare- og tjenesteydelsesområder, der skal konkurrenceudsættes gennem udbud i Udkastet til udbudsplanen har været i høring i de enkelte fagområder, og har været behandlet på fagchefmøder med deltagelse af projektejerne. Der er kommet enkelte tilbagemeldinger, som er indarbejdet i den vedhæftede udbudsplan. I Tønder Kommunes udbudsplan er indarbejdet de udbud, der afvikles i fællesskab med Aabenraa Kommune som led i Sønderjysk Udbuds Samarbejde (SUS). Udbudsplan 2015 indeholder i alt 31 udbudsområder, hvoraf langt hovedparten (29) er genudbud af eksisterende aftaler, der udløber i løbet af 2015 eller starten af Derudover bliver enkelte af områderne genudbudt allerede nu på trods af senere kontraktudløb. Dette for synkronisere aftalerne i Sønderjysk Udbuds Samarbejde, så der fremover er kontraktudløb samtidig med Aabenraa Kommune. I det omfang udbudsafdelingen har deltaget i udbud af IT-kontrakter, er disse IT-udbud også medtaget i udbudsplanen. For alle områder med en anslået volumen i kontraktperioden over kr gælder, disse områder skal i EU-udbud i henhold til Udbudsdirektivet. Alle vareindkøb med en anslået volumen i kontraktperioden over kr skal annonceres nionalt efter tilbudsloven. Udbudsplan 2015 kræver flere ressourcer end der er tilstede i Tønder Kommunes udbudsafdeling. Gennemførelsen af de 31 udbud kan således kun opfyldes ved, nogle af udbudene løftes i regi af SUS, ligesom udbudspligten på andre områder løftes ved, Tønder Kommune tilslutter sig nionale forpligtende aftaler gennem SKI - Stens og Kommunernes Indkøbs Service. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en nærmere vurdering af, hvilken fremgangsmåde der bedst imødekommer Tønder Kommunes behov i henhold til Udbuds- og Indkøbspolitikken. Udbudsplanen for varer og tjenesteydelser er i den henseende en dynamisk plan, hvor der i løbet af året kan ske fravigelser og komme ad hoc udbud til på baggrund af den løbende udvikling i Tønder Kommunes forbrug af varer og tjenesteydelser. I henhold til den af Kommunalbestyrelsen vedtagne kompetenceplan ligger beslutningskompetencen hos Økonomiudvalget. Lovgrundlag Udbudsdirektivet, Direktiv nr. 2004/18/EF, og Tilbudsloven Bilag Udbudsplan for varer og tjenesteydelser februar

15 Fagchefen for Sekretari, IT og HR indstiller, udbudsplan for varer og tjenesteydelser 2015 godkendes, og indstillingen videresendes til Økonomiudvalget. Direktion, 5. februar 2015, pkt. 2: Indstillingen godkendt Beslutning Indstillingen godkendt. 19. februar

16 8. Udvikling af bryllupsturismen og traktive vielser G Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har afs kr. i et engangsbeløb til udvikling af bryllupsturismen og Tønder kommune bliver endnu mere traktiv som bryllupssted. Udviklingsmulighederne består i øge antallet af vielser samt skabe grundlag for meromsætning hos erhvervslivet for de udenlandske brudepar, der bliver viet i kommunen. Der arbejdes fra erhvervsfolk i Tønder Kommune på tilbyde bryllupspakker og Rømø-Tønder turistforening har vist interesse for udvikle et bryllupskoncept. Til en idefase vil et godt udgangspunkt være en nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af erhvervsdrivende, Turistforeningen og Borgerservice. Der foreslås en workshop hvor relevante erhvervsdrivende, turistforeningen, Borgerservice deltager og Kalb PR & Kommunikion fungerer som facilitor. Formålet med workshoppen er fremkomme med forslag til tiltag, der kan fremme bryllupsturismen. Workshoppen foreslås afholdt i marts med en beskrivelsesfase i april og maj samt en forventet fremlæggelse for økonomiudvalget i juni måned Som input fra administrionens side til workshoppen foreslås der, der arbejdes videre med etableringen af en vielsesportal, fordi giftefogederne mærker en efterspørgsel fra brudeparrene, som gerne vil vide noget om foto, overnning, blomster osv. før det kommer til Danmark til anmeldelse. En vielsesportal giver brudeparrene mulighed for orientere sig forinden de træffer beslutning om den kommune de ønsker vies i, mods en traditionel brochure på pænt papir som først bliver udleveret når brudeparrene er i Tønder. En vielsesportal vil samle de tilbud som de forskellige aktører har et sted og giver brudeparrene en nem og hurtig adgang til de relevante oplysninger og tilbud der er. Samtidig vil det være et godt redskab for vore giftefogeder i kommunikionen med brudeparrene. Vielsesportalen skal vedligeholdes og driftes hvilket er en nødvendighed for portalen bliver en succes. Økonomi Der er afs et engangsbeløb i 2015 på kr. Bilag Baggrundsnot Attraktive vielser Bryllupsturisme og traktive vielser 19. februar

17 Fagchef for økonomi og borgerservice indstiller, direktionen sender punktet videre til økonomiudvalget til godkendelse. Direktion, 5. februar 2015, pkt. 3: Indstillingen godkendes med den bemærkning, inden workshoppen afholdes, afklares det juridisk hvordan ejerskonstruktion og drift af vielsesportal kan finde sted. Beslutning Indstillingen godkendt. 19. februar

18 9. Frigivelse af midler til nurstier, -formidling og - tilgængelighed P Sagsfremstilling I budget 2015 er der afs anlægsmidler til forbedre borgernes og turisternes adgang til og formidling af bynær nur. Projektet er delt i to faser og strækker sig over årene : Fase 1. Planlægning og registreringer af bynære adgangs- og stimuligheder til nurområder ved de største byområder i Tønder Kommune (2015) Fase 2. Anlægsaktiviteter og formidling ( ) Økonomi Udgiften til fase 1 er budgetteret til kr. Udgiften til fase 2 er budgetteret til 0,8 mio. kr. i hvert af årene Fagchef for Miljø og Nur indstiller, der gives en anlægsbevilling til projekt "Nurstier, - formidling og - tilgængelighed" på kr., det i budget 2015 afste rådighedsbeløb til "Nurstier, -formidling og - tilgængelighed" på kr. frigives, og indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Teknik- og Miljøudvalget, 3. februar 2015, pkt. 4: Indstillingen anbefales. Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

19 10. Frigivelse af anlægsmidler til velfærdsteknologipulje P Sagsfremstilling Velfærdsteknologi er et prioriteret stregisk indssområde. Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til bevare eller udvikle velfærdsydelser. Formålet med afprøvning og implementering af velfærdsteknologi er bidrage til, : Borgerne er mere selvhjulpne og oplever forbedret livskvalitet Arbejdsgange er effektiviseret, og medarbejdernes fysiske belastning er reduceret Driften er effektiviseret, samtidig med kvaliteten er bevaret eller forøget Der er i forbindelse med budget 2015 afs anlægsmidler til igangsætning af projekter, der kan være med til afprøve velfærdsteknologiske løsninger. Det er især på Sundhedsudvalget og Socialudvalgets område, der har vist sig et behov for løbende, kunne igangsætte projekter, herunder afprøve velfærdsteknologiske løsninger. Der arbejdes aktuelt med afprøvninger af eksempelvis følgende løsninger: Interaktiv touch skærm, som aktiverer borgere med funktionsnedsættelser både kognitivt og motorisk gennem spil, video, lyd og billeder samt andre funktioner vaske-tørretoiletter Apps til hjælp med struktur på hverdagen for handicappede. Projektet afprøver en screeningsmetode Baby-simulorer til (Unge mødre) Der arbejdes i 2015 på igangsætning af et pilotprojekt på et plejecenter omkring afprøvning af kommunikionsskærme. Det har til formål, beboerne oplever større selvstændighed og medindflydelse på egen hverdag, samt øget kontaktmulighed med familie og medarbejdere. Der arbejdes løbende på afdækning og afprøvning af mulige velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologipuljen er i henhold til kompetenceplanen forankret under Sundhedsudvalget og administreres af fagchefen for Sundhed og Arbejdsmarked. Økonomi Der er afs i alt 0,300 mio. kr. på investeringsoversigten for 2015 til velfærdsteknologi. Fagchef for Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, der meddeles en anlægsbevilling på 0,300 mio. kr. i 2015 til en pulje til afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger under Sundhedsudvalget, der frigives 0,300 mio. kr. af det afste rådighedsbeløb i budget 2015 til afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger under Økonomiudvalget, indstillingen videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sundhedsudvalget, 2. februar 2015, pkt. 5: Indstillingen godkendt. 19. februar

20 Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

21 11. Forlængelse af erhvervslejekontrakt med Udlændingestyrelsen vedr. Nr. Løgum Centralskole G Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen har indgået lejeaftale med Tønder Kommune omkring Nr. Løgum Centralskole til brug som aktivitets- og uddannelsescenter for asylsøgere. Lejeaftalen er indgået for en tidbegrænset periode gældende frem til 31. december Udlændingestyrelsen har søgt om forlængelse af kontrakten frem til 31. juli Udlændingestyrelsen betaler en årlig husleje på kr. til kommunen. Forbrugsafgifter afregner lejer direkte med forsyningsselskaber ligesom de selv betaler for renhold af udearealer og vintervedligehold. Tønder Kommune har den udvendige vedligeholdelse af bygningen i lighed med øvrige kommunale bygninger. Udlændingestyrelsen har indvendig vedligehold. Forvaltningen vurderer, lejekontrakten kan forlænges til 31. december 2016 på samme vilkår som i bestående lejekontrakt og huslejen fastholdes som nuværende, da kommunen ikke har udgifter forbundet med lejemålet. Lovgrundlag Udlændingelovens og Erhvervslejeloven Økonomi Huslejeindtægter på kr. årligt. Bilag Erhvervslejekontrakt Fagchefen for Ejendom, Plan og Drift indstiller, lejekontrakten med Udlændingestyrelsen forlænges frem til 31. juli 2017 på samme vilkår som nuværende lejekontrakt. Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

22 12. Forlængelse af erhvervslejekontrakt med Udlændingestyrelsen vedr. Aaløkke G Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen har indgået lejeaftale med Tønder Kommune omkring plejecenter Aaløkke til brug som asylcenter. Lejeaftalen er indgået for en tidsbegrænset periode gældende frem til 15. august Udlændingestyrelsen har søgt om 2 årig forlængelse af kontrakten. Udlændingestyrelsen betaler en årlig husleje på kr. til kommunen. Forbrugsafgifter afregner lejer direkte med forsyningsselskaber ligesom de selv betaler for renhold af udearealer og vintervedligehold. Tønder Kommune har ikke haft udgifter i forbindelse med etalering af asylcenteret. Vi har dog den udvendige vedligeholdelse af bygningen i lighed med øvrige kommunale bygninger. Udlændingestyrelsen har den indvendige vedligehold ligesom de betaler for brandalarmeringsanlæg. Forvaltningen vurderer, lejekontrakten kan forlænges til 31. december 2016 på samme vilkår som i bestående lejekontrakt og huslejen fastholdes som nuværende, da kommunen ikke har udgifter forbundet med lejemålet. Lovgrundlag Udlændingeloven og Erhvervslejeloven Økonomi Huslejeindtægter på kr. årligt. Bilag Erhvervslejekontrakt Fagchefen for Ejendom, Plan og Drift indstiller, lejekontrakten med Udlændingestyrelsen forlænges frem til 31. juli 2017 på samme vilkår som nuværende lejekontrakt. Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

23 13. Ansøgning om tilskud til erhvervelse af bygninger til ny Løgumkloster Højskole Ø Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede den 11. december 2014 yde et tilskud på kr. til det videre arbejde i bestyrelsen bag etablering af en ny højskole i Løgumkloster. Bestyrelsen fremsender nu en ansøgning om tilskud til erhvervelse af bygninger til højskolen. Konkret søges om 1 mio. kr. i tilskud og 1 mio. kr. i kommunegaranti for driftskreditter og ministeriel godkendelse. Bestyrelsen vil derudover søge fonde, da der er forhandlet en købspris på bygningerne på 4 mio. kr. + 1 mio. kr. til nødvendig renovering. For kunne optage første hold højskoleelever pr. 1. januar 2016 skal bestyrelsen indgive ansøgning til Undervisningsministeriet senest 28. februar. Bilag Signeret ansøgning TK.pdf Prospekt.pdf Dagsordenspunkt Ansøgning om økonomisk støtte til forarbejdet omkring etablering af Løgumklost.docx NOTAT Løgumkloster Højskole.doc Direktionsstaben indstiller, der tages stilling til den politiske proces. Direktion, 5. februar 2015, pkt. 9: Sagen videresendes til Økonomiudvalget med anbefaling om et anlægstilskud på 1 mio. kr., idet der ikke lovligt kan stilles garanti for driften. Indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen. Beslutning Indstillingen anbefales under forudsætning af, starten på den nye højskole er fuldt finansieret. Anlægstilskuddet skal via kassen finansieres af merindtægten på forlængelsen af lejekontrakterne med udlændingestyrelsen. 19. februar

24 14. Etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde A Sagsfremstilling Regeringen og KL indgik i juni 2014 aftale om kommunernes økonomi for 2015, hvor der blandt andet var enighed om en reform på beredskabsområdet. Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder, overdragelse af mere specialiserede beredskabsopgaver fra sten til kommunerne samt et effektiviseringskrav. Inden 1. januar 2016 skal de nuværende 87 kommunale beredskaber være reduceret til cirka tyve tværkommunale beredskaber. I gennemsnit skal et af de nye tværkommunale beredskaber således dække et samlet areal på ca kvadrkilometer og have et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Releret til sønderjyske forhold vil det nye beredskabssamarbejde dække et samlet areal på ca kvadrkilometer og have et samlet befolkningsgrundlag på ca indbyggere hvilket vurderes opfylde kravene til det nye tværkommunale beredskab. Set i forhold til antallet af brandstioner og antal brandfolk i relion til resten af landet bliver det kommende sønderjyske beredskabssamarbejde et af landets største med i alt 50 brandstioner og ca anste, frivillige brandfolk, frivillige med kontrakt med beredskabet og ungdomsbrandværn. Reformen åbner dog også op for, den enkelte kommune i et nyt tværkommunalt samarbejde selv kan finde den rette balance mellem det ønskede serviceniveau, realisering af stordriftsfordele og forts tilpasning af beredskabet til lokale forhold. I fortsættelse af denne aftale godkendte borgmestrene i de fire sønderjyske kommuner i september 2014 et kommissorium for udarbejdelse af forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde. 19. februar

25 En projektgruppe har, med udgangspunkt i Kommissorium for udarbejdelse af forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde, udarbejdet en rapport om muligheder og udfordringer i et fælles beredskabssamarbejde i Sønderjylland. Rapporten afdækker muligheder og udfordringer i to forskellige modeller for et fremtidigt sønderjysk beredskab. De to modeller baserer sig på et forpligtende tværkommunalt samarbejde og en egentlig sammenlægning. Rapporten lægger op til en samarbejdsmodel idet denne bl.a. vil tilgodese ønsket om fastholde de frivillige brandværns position. Da der under processen imidlertid opstod tvivl om kravet til samarbejdsformen, skrev de 4 sønderjyske kommuner til KL for få en endelig afklaring. Denne afklaring fremgår af bilag 1 og fastslår, der skal etableres en sammenlægning i et fælles selskab. Med udgangspunkt i dette svar fra KL besluttede Det Sønderjyske Koordinionsudvalg på sit møde den 8. december 2014 følgende: Arbejdsgruppen udarbejder på baggrund af KL s præcisering vedrørende det retlige grundlag et modelforslag baseret på KSL 60 og med en politisk udpeget bestyrelse og en beredskabskommission. Forslaget skal forholde sig særligt til samarbejdet med de frivillige brandværn, som har en væsentlig rolle nu og i fremtiden i forbindelse med det sønderjyske beredskab. Forslaget behandles af borgmestrene på et ekstraordinært Koordinionsudvalgsmøde ultimo januar 2015 og med henblik på behandling i de respektive byråd senest i marts Forslaget skal forholde sig til såvel den politiske som den administrive organisering. Det meddeles KL, de fire sønderjyske kommuner etablerer et 60 selskab pr. 1. januar Med udgangspunkt i Koordinionsudvalgets beslutning af 8. december 2014 er der i bilaget beskrevet forslag til den fremtidige samordning af de fire sønderjyske kommunale beredskaber i et 60 selskab. 19. februar

26 På Koordinionsudvalgsmødet den 26. januar 2015 blev det besluttet, de fire sønderjyske kommuners beredskab samordnes i et 60 selskab pr. 1. januar bestyrelsen sammensættes af de fire borgmestre samt yderligere et medlem fra de fire deltagende kommuners byråd - i alt 8 medlemmer. Beredskabskommissionen udgøres af 17 medlemmer: 4 borgmestre, 4 byrådsmedlemmer (en fra hver deltagende kommune), politidirektøren, 8 medlemmer fra de frivillige - 2 fra hver kommune - hvoraf den ene fra hver kommune har stemmeret. der nedsættes en administriv styregruppe, der til koordinionsudvalgets møde i marts forelægger forslag til opgave- og rollefordeling mellem central og decentral løsning. Styregruppen præsenterer forskellige scenarier. den administrive styregruppe udarbejder konkret oplæg til den fortste etablering af selskabet - heri indgår håndtering af de værdier, som kommunerne bringer ind i selskabet. Koordinionsudvalgets anbefaling sendes i bred høring med frist til udgangen af marts Der udarbejdes fælles høringsbrev, udsendelsesliste og meriale. Vedrørende proceduren blev det besluttet sagen behandles i byrådene i de fire sønderjyske kommuner i februar 2015, idet Koordinionsudvalget anbefaler til de fire sønderjyske byråd, der på byrådsmøderne i februar 2015 træffes principiel beslutning om etablering af et 60 selskab til ikrafttræden den 1. januar 2016, byrådene udpeger borgmester og et kommunalbestyrelsesmedlem til bestyrelsen, der bemyndiges til sikre forberedelsen af 60 selskabet - herunder rekruttering og ansættelse af beredskabschef for det fælles sønderjyske beredskab, politidirektøren inviteres til deltage i forberedelsen af 60 selskabet, og byrådene på deres møde i juni 2015 behandler og godkender den endelige selskabsdannelse. Bilag Beskrivelse af den fremtidige samordning Beredskabssamarbejde Sønderjylland, rapport Svar fra KL om de juridiske rammer for etabl.pdf 19. februar

27 Kommunaldirektøren indstiller, Koordinionsudvalgets indstilling om der på byrådsmøderne i februar 2015 træffes principiel beslutning om etablering af et 60 selskab til ikrafttræden den 1. januar 2016, byrådene udpeger borgmester og et kommunalbestyrelsesmedlem til bestyrelsen, der bemyndiges til sikre forberedelsen af 60 selskabet - herunder rekruttering og ansættelse af beredskabschef for det fælles sønderjyske beredskab, politidirektøren inviteres til deltage i forberedelsen af 60 selskabet, og byrådene på deres møde i juni 2015 behandler og godkender den endelige selskabsdannelse. Beslutning Indstillingen anbefales, idet Økonomiudvalget lægger vægt på, det fælles sønderjyske beredskab bevarer en decentral forankring af opgaverne gerne i en 1:4-model, hvor det centrale niveau består af de opgaver, hvor der er reelle stordriftsfordele, mens der på det det decentrale niveau sikres en tæt og smidig dialog med brandværnene og en fortsættelse af det tætte samarbejde med den øvrige kommunale forvaltning. Det indstilles, Lars Rytter udpeges som Tønder Kommunes andet medlem af bestyrelsen. 19. februar

28 15. Driftsoverenskomst mellem foreningen Skærbæk Fritidscenter f.m.b.a. og Tønder Kommune A Sagsfremstilling Mellem foreningen Skærbæk Fritidscenter f.m.b.a. og Tønder Kommune er der udarbejdet et nyt forslag til driftsoverenskomst gældende med virkning fra 1. januar I henhold til forslaget til driftsoverenskomst oppebærer foreningen Skærbæk Fritidscenter alle indtægter fra udlejning, entréindtægter, kontingenter, arrangementsbetalinger, fortjeneste ved mad- og kiosksalg, indtægter ved leje af reklamerettigheder og eventuelle forpagtningsafgifter. Et over driften eventuelt tilvejebragt overskud forudsættes anvendt til drive et Fritidscenter i Skærbæk, hovedsagelig med henblik på idrætsudøvelse, kunst og kultur. Den er etableret med almennyttige formål, jf. 2 i vedtægter for foreningen Skærbæk Fritidscenter f.m.b.a. Tønder Kommune stiller årligt et budget til rådighed til varetagelsen af opgaver vedrørende foreningen Skærbæk Fritidscenter i henhold til nærværende aftale. Budgettets størrelse fastsættes årligt i henhold til retningslinjer fasts af Tønder Kommunalbestyrelse. Bogholderi og regnskabsførelse varetages af institutionen og skal i forbindelse med regnskabsafslutningen og senest 15. januar i efterfølgende år aflevere et specificeret regnskab og dokumention for afholdte udgifter/indtægter, således regnskabet kan optages med artsspecifikion i forbindelse med kommunens regnskabsaflæggelse, og med henblik på kunne anmelde moms til refusion fra udligningsordningen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem samt gældende regler, der retter sig mod drift af selvejende institutioner, som der er indgået driftsoverenskomst med. Regnskabet vil indgå som en del af det samlede kommunale regnskab og vil sammen med det overordnede kommunale regnskab indstilles til godkendelse hos Kommunalbestyrelsen. Foreningen kan ikke uden kommunens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overdragelse af lån. Lovgrundlag Driftsaftalen afløser driftsaftale, deret mellem foreningen Skærbæk Fritidscenter og tidligere Skærbæk Kommune. Bilag Driftsoverenskomst med Skærbæk Fritidscenter Fortegnelse over ejerlejligheder 19. februar

29 Direktøren for Kultur og Fritid indstiller, forslag til driftsaftale mellem foreningen Skærbæk Fritidscenter f.m.b.a. og Tønder Kommune godkendes, og indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Kultur- og Fritidsudvalget, 4. februar 2015, pkt. 6: Driftsaftalen tilrettes med de faldne bemærkning, hvorefter indstilligen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

30 16. Henvendelse fra Løgumkloster Fjernvarme om ekspropriion af areal P Sagsfremstilling Løgumkloster Fjernvarme har henvendt sig til Tønder Kommune med anmodning om, Tønder Kommune eksproprierer et areal fra en priv lodsejer til brug for fjernvarmeværkets igangsætning af etape 2 i projektforslaget for solvarmeanlæg i Løgumkloster. Kommunalbestyrelsen har den 26. juni 2014 vedtaget kommuneplantillæg nr og lokalplan nr , der åbner op for etape 1 i fjernvarmeværkets etablering af et solenergianlæg i Løgumkloster. Lokalplanområdet omfter arealer på østsiden af Dravedvej, herunder mr. nr. 2284, Løgumkloster ejerlav, som tilhører en priv lodsejer. De øvrige arealer i lokalplanområdet tilhører Tønder Kommune samt KFUM-Spejderne. Løgumkloster Fjernvarme har ikke kunnet nå til enighed med den prive lodsejer om et salg af arealet, og anmoder derfor Tønder Kommune om ekspropriere arealet, da erhvervelse af mriklen ifølge Løgumkloster Fjernvarme er væsentlig for projektets gennemførelse som helhed. Ifølge varmeforsyningslovens 16 kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere et areal, såfremt det vurderes, arealet er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledning og varmeforsyningsanlæg, og det ikke er muligt indgå en frivillig aftale med den pågældende lodsejer. Ved afgørelsen herom skal der foretages en afvejning af hensynet til almenvellet overfor hensynet til den prive ejendomsret. Gennemførelse af ekspropriionen sker efter proceduren herfor i vejloven. Herefter skal Kommunalbestyrelsen først træffe principbeslutning om iværksættelse af ekspropriionen, hvorefter der udarbejdes en plan for gennemførelse af ekspropriionen og indkaldes til en åstedsforretning. Efter åstedsforretningens afholdelse har ejeren en høringsfrist på 3 uger, hvorefter Kommunalbestyrelsen kan træffe den endelige beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriionen skal gennemføres. Beslutningen om ekspropriion kan påklages til Energiklagenævnet. Afståelse af et areal ved ekspropriion sker mod erstning. Hvis der ikke kan opnås enighed med lodsejeren om erstningens størrelse, skal kommunen indbringe erstningsspørgsmålet for taksionskommissionen. På baggrund af henvendelsen fra Løgumkloster Fjernvarme og ovenstående beskrivelse af retsgrundlaget skal der ske en formel stillingtagen til, hvorvidt Tønder Kommune skal arbejde videre med forberede en ekspropriion af det omhandlede areal. Såfremt der træffes principbeslutning om ekspropriion vil sagen blive sendt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget. Lovgrundlag Lov om varmeforsyning og lov om offentlige veje. Bilag Ansøgning om ekspropriion 19. februar

31 Direktøren for Centralforvaltningen, Teknik og Miljø indstiller, Økonomiudvalget drøfter, hvorvidt der skal iværksættes ekspropriion af mr. nr. 2284, Løgumkloster af hensyn til etablering af et solvarmeanlæg, og indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen til principbeslutning om iværksættelse af proceduren for ekspropriere arealet. Beslutning Økonomiudvalget indstiller, fjernvarmeværkets ansøgning om ekspropriion ikke imødekommes. Henning Schmidt kan ikke følge denne indstilling. 19. februar

32 17. Opløsning af Sydjysk Affaldsvarme I/S G Sagsfremstilling Bestyrelsen for Sydjysk Affaldsvarme I/S har på sit møde den 27. august 2014 besluttet anmode Tønder Kommune, Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Vejen Kommune og Affaldsregion Nord I/S bestyrelser om forhåndsgodkende opløsningen af selskabet snarest muligt. Sydjysk Affaldsvarme I/S er et fælleskommunalt samarbejde om det brændbare affald, og blev godkendt af de kommunale tilsynsmyndigheder i henhold til kommunestyrelseslovens 60 i Samarbejdet ophørte 1. juli 2013 samtidig med Haderslev Kraftvarmeværk stoppede. Sydjysk Affaldsvarme bestod oprindeligt af følgende interessenter: Affaldsregion Vest I/S, Affaldsregion Nord I/S og Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune udtrådet af selskabet i 2003 og som følge af kommunalreformen i 2007 er det nu Tønder Kommune, som er interessent i selskabet i stedet for Affaldsregion Vest I/S. Parterne har i oktober 2009 udarbejdet et udkast til et nyt grundlag for selskabets vedtægter, benævnt "Samarbejdsaftalen". Samarbejdsaftalen blev ikke underskrevet af parterne og heller ikke godkendt af Stsforvaltningen, blandt andet fordi der ikke kunne opnås enighed mellem interessenterne om kompetenceoverdrage affaldsopgaver til Sydjysk Affaldsvarme I/S. Vedtægterne for Sydjysk Affaldsvarme er fra juni 1994 og indeholder ikke særlige bestemmelser om selskabets opløsning. Bestyrelsen for selskabet indstiller, principperne om opløsning fra udkast til samarbejdsaftale benyttes ved udarbejdelse af opløsningsaftalen, idet disse også er udtryk for gældende praksis for de kommunale tilsynsmyndigheder. Principperne fremgår af pkt. 4 i udkast til opløsningsaftale. Opløsningsaftalen er betinget af såvel interessenternes som Stsforvaltningens godkendelse i henhold til 60 i lov om kommunernes styrelse. Lovgrundlag Styrelsesloven Økonomi Fordeling af nettoformuen er i udkast til opløsningsaftale fasts som følgende: Af revisionsberetning af 21. marts 2014 fremgår, egenkapitalen i Sydjysk Affaldsvarme pr. 31. december 2013 udgjorde kr. Endvidere fremgår af revisionsberetningen, selskabet havde kortfristet gældsforpligtigelser på kr. ultimo Det er endvidere oplyst i revionsberetningen, samtlige anlægsaktiver er nedskrevet tilregnskabsmæssig værdi på 0 kr. i regnskabet, idet selskabet ikke længere har aktiviteter, mens selskabet har en likvidbeholdning på i alt kr. ultimo Affaldsregion Nord I/S -36/ ,60 kr. Tønder Kommune -17/ ,40 kr. Omkostninger ved likvidion af selskabet ,00 kr. 19. februar

33 I alt ,00 kr. Bilag Opløsningsaftale - Sydjysk Affaldsvarme IS - UDKAST Fagchef for Miljø og Nur indstiller, opløsning af Sydjysk Affaldsvarme I/S, herunder opløsningsaftalens fastste fordeling af selskabets formue, godkendes, Tønder Kommune på forhånd accepterer de ændringer i opløsningsaftalen samt den fastste fordeling af nettoformuen, som måtte blive krævet af Stsforvaltningen i forbindelse med Stsforvaltningens godkendelse af opløsningsaftalen efter kommunestyrelsesaftalens 60, og indstillingen videresendes til Kommunalbestyrelsen. Beslutning Indstillingen anbefales. 19. februar

34 18. Stregi for By- og Landsbyfornyelsen i Tønder Kommune P Sagsfremstilling Stregi for By- og Landsbyfornyelsen i Tønder Kommune er vedtaget i Byfornyelsesloven er blevet ændret pr. 1. janaur 2015 og dette giver anledning til stregien skal godkendes igen, da loven giver nogle ændringer. Stregiens formål er lave en sammenhængende indss for de stslige byfornyelsesmidler og for få foretaget overordnede drøftelse af, hvordan de stslige midler bruges mest hensigtsmæssigt. De ændringer der er føjet til Stregien er følgende: årstallet for kunne modtage støtte er ændret fra 1950 til 1960 tilskudsmulighederne er ændret fra 25 % til 50 % ved ikke bevaringsværdige bygninger og fra 33 % til 75 % ved bevaringsværdige bygninger Der er valgt arbejde med en fordeling som er følgende: ikke bevaringsværdige bygninger 25 % og i særlige tilfælde op til 50 % SAVE 1-2 op til 75 % SAVE 3-4 op til 33 % og i særlige tilfælde op til 75 % Med dette vil vi forsøge tilgodese bygninger med en høj bevaringsværdi i kommunen, således disse kan bevares på bedste vis. i forbindelse med områdefornyelse kan der opkøbes og nedrives tomme erhvervsbygninger i byer mellem og indbygger. forsamlingshuses støttemulighed følger ejerboliger. Der er dog tilføjet i særlige tilfælde kan der ydes støtte til samtlige støtteberegittet udgifter, hvor istandsættelse ellers ikke kan gennemføres. I Byfornyelsesloven er der mulighed for yde kommunal garanti for byggelån til dækning af de støtteberettigede udgifter, både ved udlejningsejendomme og ved prive ejendomme. Det er blandt andet en betingelse finansering ikke kan gennemføres, medmindre der stilles sikkerhed for lånet. Lovgrundlag Lov om byfornyelse og udvikling af byer Bilag Forslag til byfornyelsestregi februar

35 Fagchefen for Ejendom, Plan og Drift indstiller, stregien godkendes med de ændringer der er tilføjet, der ikke ydes kommunal garanti for byggelån til dækning af de støtteberettigede udgifter, det er ansøgninger modtaget i 2015 som behandles med baggrund i de ændringer der er trådt i kraft , og sagen vidersendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Teknik- og Miljøudvalget, 3. februar 2015, pkt. 5: Indstillingen anbefales. Beslutning Indstillingen anbefales. Lars Rytter var forhindret i deltage i behandlingen af denne sag. 19. februar

36 19. Udkast til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan P Sagsfremstilling Udkast til tillæg nr. 2 til spildevandsplan omhandler separkloakering i Frifelt. Separkloakering sker ved, Tønder Forsyning A/S lægger to separe rør i vejen. Det ene rør er til sanitært spildevand, det andet til tag- og overfladevand. På nuværende tidspunkt løber begge spildevandstyper i et rør. Når det regner mere, end røret kan rumme, vil der ske udløb af en blanding af spildevand og regnvand til vandløb. Når separeringen er gennemført vil regnvandet blive udledt til vandløb via et forsinkelsesbassin og spildevandet vil blive pumpet til Brøns renseanlæg og på længere sigt til Skærbæk renseanlæg. Dette udkast tillæg nr. 2 til spildevandsplanen vil give borgerne i Frifelt mulighed for træde ud af kloakforsyningen for tag- og overfladevand, og få penge tilbage til selv håndtere tagog overfladevand på egen grund. Tillægget fastlægger også placering af regnvandsbassin. Endelig omfter udkast til tillæg nr. 2 også nogle justeringer af kloakoplande i forhold til spildevandsplan Justeringen omfter afgrænsningen af kloakoplandet for 4 ejendomme, idet to ejendomme i Borg inddrages i kloakoplandet, da ejendommene ligger indenfor kort afstand af de øvrige, som skal kloakeres, hvilket giver lige vilkår for alle ejendomme i Borg og er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinier. De øvrige ændringer omfter en ubebygget grund og et vandværk uden sanitært spildevand, der tages ud af planen. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan skal danne det juridiske grundlag for en mulig ekspropriering i forbindelse med køb af arealer til projekterne. Forvaltningen har vurderet tillæg nr. 2 til spildevandsplanen ikke kræver en miljøvurdering, da der er tale om mindre ændringer i et begrænset område af kommunen. Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Økonomi Forsyningen afholder udgifter til separkloakeringen. Borgerne skal selv afholde udgifter til kloakarbejde på egen grund. Bilag Udkast til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplanen_ rev 1docx.docx Fagchef for Miljø og Nur indstiller, forslag til tillæg nr. 2 til spildevandsplanen vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger, og indstillingen videresendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Teknik- og Miljøudvalget, 3. februar 2015, pkt. 7: Indstillingen anbefales. 19. februar

37 Beslutning Indstillingen anbefales. Lars Rytter var forhindret i deltage i behandlingen af denne sag. 19. februar

38 20. Anmodning om udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for butik i Toftlund P Sagsfremstilling Der søges om indretning af dagligvarebutik på Melvang 3 i Toftlund. Området er ikke omftet af lokalplan og er i kommuneplanen udlagt til blandet bolig og erhverv, uden mulighed for indretning af detailhandel. Der kræves derfor både lokalplan og kommuneplantillæg. Ejendommen ligger ca 350 meter fra Toftlund bymidte. Opførelse af konkurrende butikker i umiddelbar nærhed af bymidten, men uden for bymidten, vil kunne svække bymidten ved gøre oplevelsen af bymidten mere diffus. Butikker bør enten placeres i bymidten eller i så stor afstand til denne, de ikke udvander bymidten. Efter Nurstyrelsens vejledning om detailhandelsplanlægning (s. 11) må enkeltstående butikker ikke indrettes nærmere end 500 meter i luftlinje fra bymidter. Toftlund Handels- og Håndværkerforening har været hørt om ansøgningen og udtaler "butikken ligger for langt fra bymidten og man på den konto vil trække handlen væk fra byen." Lovgrundlag Planloven Bilag melvang3 Fagchefen for Ejendom, Plan og Drift indstiller, ansøger meddeles, Tønder Kommune ikke er sindet igangsætte planlægning af en dagligvarebutik på Melvang 3 i Toftlund. Teknik- og Miljøudvalget, 1. december 2014, pkt. 16: TMU anbefalede, der igangsættes en planlægning af en enkeltstående daligvarebutik på den angivene adresse. Økonomiudvalget, 22. januar 2015, pkt. 26: Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt. Henning Schmidt henholder sig til forvaltningens indstilling. Sagen blev ved en fejl behandlet som lukket punkt, hvorfor den genfremsendes til orientering som åbent punkt. 19. februar