Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik

Transkript

1 Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik 1

2 Indhold Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol...3 Baggrundsinformation...3 Overordnede konklusioner...4 Tal og fakta-bokse...5 Samlede omkostninger og perspektivering...8 Horsens Kommune og Region Midtjylland...10 Horsens Kommunes rusmiddelpolitik

3 Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol Sundhedsstyrelsen og KORA har januar 2017 udgivet 3. udgave af en analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger i forbindelse med borgernes overforbrug af alkohol. Rapporten tager udgangspunkt i data fra 2014 og viser de gennemsnitlige kommunale meromkostninger for overforbrug af alkohol på landsplan. Af rapporten fremgår det, at borgere har et skadeligt forbrug og er afhængige af alkohol, det vil sige at mindst borgere over 15 år har et alkoholforbrug over højrisikogrænsen. Hver år dør mindst danskere som følge af et stort alkoholforbrug, hvilket betyder tabte leveår, pga. for tidlig død og tab af raske leveår. De kommunale omkostninger på alkoholområdet går til medfinansiering i sundhedsvæsenet, alkoholbehandling, genoptræning i kommunen og til forskellige støttende tilbud i forbindelse med sociale følger af et stor alkoholforbrug. Det kan eksempelvis være overførselsindkomst, hjælp til børn og unge i familien, pleje og omsorg samt plejebolig. Baggrundsinformation Rapporten er baseret på udtræk fra en lang række patientregistre og administrative registre. Omkostninger, der ikke umiddelbart kan belyses på baggrund af registerdata, eksempelvis kommunale udgifter til hjemmesygepleje og kommunal genoptræning er ikke medregnet. Opgørelsen af omkostningerne bør således betragtes som et minimumsestimat. Fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), Lægemiddelstatistikregisteret (LMR) samt Landspatientregisteret (LPR) er borgere med et overforbrug af alkohol identificeret. For disse er der fundet tilsvarende kontrolpersoner uden alkoholoverforbrug. Kontrolpersonerne er identiske med hensyn til køn, alder, geografi, civilstand og uddannelsesniveau. De kommunale omkostninger i de to grupper er sammenlignet og meromkostningen for alkoholoverforbruget er udregnet. Borgere med overforbrug af alkohol kan deles op i to grupper. 1. Borgere som er identificeret på baggrund af registreringer i Landspatientregisteret med en alkoholrelateret diagnose. Disse registreringer er ikke nødvendigvis forbundet med et systematisk overforbrug, men kunne dække over behandling for et styrt på cykel i alkoholpåvirket tilstand. 1 Udgør 35% af populationen i undersøgelsen. 2. Borgere, der har modtaget alkoholbehandling, enten offentlig betalt behandling i et alkoholbehandlingscenter, identificeret på baggrund af det Nationale Alkoholbehandlingsregister, og /eller modtaget medicinsk behandling for alkoholproblemer, identificeret ved oplysninger fra Lægemiddelstatistikregistreret om behandling med Antabus eller Campral. Udgør 65% af populationen i undersøgelsen. 1 Bør ikke ske, idet aktionsdiagnosen i så fald vil være et hul i hovedet, et brækket ben eller andet. Kontakter der har et systematisk alkoholmisbrug vil typisk få det registreret som bi-diagnose og dermed indgå. 3

4 Det er vigtigt at understrege, at der således ikke er tale isoleret om de borgere der er i kommunal misbrugsbehandling. Man kan som borger godt via egen læge være i behandling med de ovenstående præparater, og samtidig ikke være en del af den kommunal misbrugsbehandling. De borgere vil stadig tælle med i denne rapport. Rapporten dækker dog kun over kendte misbrugere. Det vil sige, at de borgere, der ikke har erkendt et misbrugsproblem eller som har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug i form af rusdrikkeri 2, tæller ikke med i rapporten. Overordnede konklusioner Borgere med overforbrug af alkohol får hyppigere anbragt deres børn (5 gange hyppigere), modtager oftere overførselsindkomster (2-3 gange højere) og bor i højere grad i plejebolig (6-7 gange højere). Samlede kommunale meromkostninger svarer samlet til 3,5 mia. kr. blandt borgere med et overforbrug af alkohol. Dertil kommer betydelige regionale sundhedsomkostninger, samt kommunale omkostninger, som ikke har kunnet medregnes i analysen, herunder hjemmesygepleje, kommunal genoptræning, omkostninger til plejebolig mv. En gennemsnitskommune med borgere har meromkostninger på 31 mio. kr. fordelt på 20,2 mio. kr. til overførselsindkomster, 4,4 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser, 4,1 mio. kr. til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge, samt 2,7 mio. kr. til personlig og praktisk hjælp. Meromkostningen er på kommunale kroner, for en borger med overforbrug af alkohol, sammenlignet med en borger uden overforbrug. Tilsvarende koster sygehuskontakterne, der er alkoholrelateret kr. pr. borger. Medfinansieringen giver en kommunal meromkostning svarende til cirka kr. pr borger, dog kun kr. pr borger, der er i alkoholbehandling. De kommunale udgifter til overførselsindkomster svarer til et årligt merforbrug på kr. pr. borger med overforbrug. De kommunale meromkostninger forbundet med anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn er på mellem 30 og kr. pr. barn relativt til kontrolgrupperne Meromkostninger forbundet med personlig og praktisk hjælp vurderes til kr. Et individuelt tilrettelagt alkoholbehandlingstilbud i Horsens Kommune koster: kr. for en ambulant behandling kr. for en omfattende behandling. 3 2 Mere end 4 genstande på en gang. 3 Horsens Kommunes rusmiddelpolitik 4

5 Tal og fakta-bokse De næste 6 sider gengiver udvalgte tabeller og fakta fra rapporten for hele landet. Tabel 1: Den procentvise aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) Aldersgrupper Andele (%) år 15,2 6,0 9, år 6,0 12,7 10, år 14,0 25,5 21, år 23,7 29,0 27, år 25,4 20,4 22, år 12,7 5,9 8,3 80+ år 3,0 0,6 1,4 Bemærkning: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Beregninger fra KORA og SST, baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Danmarks Statistik. (Tabel 5) Tabel 2: Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af borgere med alkoholoverforbrug Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) Uddannelse Andele (%) Ufaglært 43,0 36,2 38,6 Gymnasial 5,9 5,1 5,3 Erhvervsuddannelse 33,1 37,0 35,6 Kort videregående 2,6 3,1 2,9 Mellemlang videregående 7,3 10,9 9,7 Lang videregående 3,0 4,2 3,8 Andet 5,0 3,5 4,0 Bemærkning: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Beregninger fra KORA og SST baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Danmarks Statistik. (Tabel 6) Uddannelsesfordelingen er vist i tabel 2. Uddannelserne er opdelt i hovedgrupper for uddannelseslængde samt kategorien ukendt. Kategorien ukendt omfatter typisk udlændinge, som ikke har konverteret deres uddannelse til en dansk uddannelse samt ældre borgere, for hvem uddannelse er underregistreret. For borgere i gruppen med en alkoholrelateret sygehuskontakt er andelen af ufaglærte, gymnasialt uddannede og ukendte større end i gruppen i alkoholbehandling. Dette er i overensstemmelse med aldersprofilen, som viser en overvægt af unge og gamle borgere relativt til gruppen i alkoholbehandling, jf. tabel 1. 5

6 Tabel 3: Procentvise andele af borgere i de to grupper med alkoholoverforbrug, der får overførselsindkomster sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholover Kontrolgruppe Alkoholoverforbrug Kontrolgruppe forbrug Antal borgere (N) Overførelsesydelse Andele (%) Andele (%) Kontanthjælp 14,7 5,3 17,9 5,4 Førtidspension 24,5 8,6 21,6 9,7 Fleksjob 1,2 1,5 2,7 2,1 Skånejob 0,2 0,2 0,6 0,3 Løntilskud 0,8 0,8 2,4 1,1 Sygedagpenge 12,9 5,4 18,6 6,7 Bolig- og 39,8 20,6 36,5 20,7 børnetilskud Øvrig kontanthjælp 4 11,5 5,6 18,0 6,3 Kilde: Beregninger fra KORA og SST på baggrund af data fra Danmarks Statistik Der er signifikant forskel fra borgere med og uden overforbrug af alkohol, med undtagelse af fleksjob, skånejob og løntilskud (de gråtonede felter) for borgere med alkoholrelaterede sygehuskontakter, hvilket kunne skyldes, at der ikke nødvendigvis er tale om et systematisk overforbrug af alkohol. Tabel 4: Gennemsnitlige kommunale ydelser (overførsler og andre ydelser) per borger i de to grupper med alkoholoverforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholoverforbrug Kontrolgruppe P-værdi 5 Alkoholoverforbrug Kontrolgruppe P-værdi Antal borgere (N) Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunale ydelser Kontanthjælp kr kr. 0, kr kr. 0,000 Førtidspension kr kr. 0, kr kr. 0,000 Fleksjob kr kr. 0, kr kr. 0,010 Skånejob 53 kr. 63 kr. 1, kr. 81 kr. 0,000 Sygedagpenge kr kr. 0, kr kr. 0,000 Øvrig kr kr. 0, kr kr. 0,000 kontanthjælp Kommunalt kr kr kr kr. betalt overførselsind komster i alt Boligtilskud kr kr. 0, kr kr. 0,000 Børnetilskud 703 kr kr. 0, kr kr. 0,000 Kommunale ydelser i alt kr kr. 0, kr kr. 0,000 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 4 Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse 5 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til kontrolgruppen. 6

7 I forhold til medfinansiering af sundhedsvæsenet, viser der sig en signifikant forskel på alle parametre, uanset om det er borgere med alkoholrelaterede sygehuskontakter eller i behandling, relativt til kontrolgrupperne. Tabel 5: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger til medfinansiering af sundhedsydelser i de to grupper med alkoholoverforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholoverfor brug Kontrolgruppe P-værdi Alkoholoverfor brug Kontrolgruppe P-værdi Antal borgere (N) Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske kr kr. 0, kr kr. 0,000 stationære behandlinger Somatiske kr kr. 0, kr kr. 0,000 ambulante behandlinger Praksissektoren 458 kr. 398 kr. 0, kr. 365 kr. 0,000 Psykiatriske kr. 83 kr. 0, kr. 84 kr. 0,000 stationære behandlinger Psykiatriske 498 kr. 146 kr. 0, kr. 140 kr. 0,000 ambulante behandlinger Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt kr kr. 0, kr kr. 0,000 7

8 Tabel 6: Gennemsnitlige omkostninger per barn for anbringelse og anden hjælpeforanstaltning for de to grupper med alkoholoverforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholoverforbrug Kontrolgruppe P-værdi Alkoholoverforbrug Kontrolgruppe P-værdi Antal borgere (N) Antal børn (N) Anbringelser - Gennemsnitlige omkostninger per barn Døgninstitution - åben kr kr. 0, kr kr. 0,000 Kommunalt døgntilbud 981 kr. 403 kr. 0, kr. 30 kr. 0,000 Socialpædagogisk kr kr. 0, kr kr. 0,000 opholdssted Akutinstitution 816 kr. 303 kr. 0, kr. 136 kr. 0,350 Familiepleje kr kr. 0, kr kr. 0,000 Slægtsanbringelse kr. 314 kr. 0, kr. 190 kr. 0,000 Netværksfamilie kr. 138 kr. 0, kr. 73 kr. 0,000 Kost-, ungdoms- eller 313 kr. 52 kr. 0, kr. 41 kr. 0,020 efterskole Eget værelse 648 kr. 230 kr. 0, kr. 115 kr. 0,000 Døgninstitution - sikret 907 kr. 102 kr. 0, kr. 236 kr. 1,000 Ukendt (a) 501 kr. 62 kr. 0, kr. 236 kr. 1,000 Omkostninger til anbringelser i alt per barn kr kr. 0, kr kr. 0,000 Andre hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Fast kontaktperson kr. 452 kr. 0, kr. 413 kr. 0,000 Aflastning kr kr. 0, kr kr. 0,000 Personlig rådgiver 27 kr. 0 kr. 0,170 9 kr. 12 kr. 1,000 Praktikophold 141 kr. 29 kr. 0, kr. 23 kr. 0,870 Omkostninger til andre hjælpeforanstaltninger i alt per barn kr kr. 0, kr kr. 0,000 Anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger per barn totalt kr kr. 0, kr kr. 0,000 Kilde: Beregninger fra KORA og SST på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister Samlede omkostninger og perspektivering Der er samlet fundet et betydeligt merforbrug af kommunalt finansierede ydelser i de to grupper af borgere med alkoholoverforbrug. Den ene gruppe er identificeret på baggrund af en alkoholrelateret diagnose. Den anden gruppe er identificeret på baggrund af oplysninger om alkoholbehandling. I tabel 7 er de årlige omkostninger per borger for kommunerne opgjort samlet. Differencen i omkostninger mellem borgere med alkoholoverforbrug med en alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe er på kr. per borger. Dette tal dækker over meromkostningen inden for bare et år. I gruppen i alkoholbehandling er meromkostningen på kr. per borger. Når der tages hensyn til antallet af borgere i hver af grupperne, kan den totale meromkostning, for de ydelser, der er inkluderet i nærværende analyse, opgøres til 8

9 3,456 mia.kr. årligt. Dertil kommer et ikke ubetydeligt regionalt forbrug samt en række kommunale omkostninger, som det ikke har været muligt at få omkostningsdata for, fx hjemmesygeplejepleje og kommunal genoptræning. Meromkostning til borgere med et overforbrug af alkohol i en gennemsnitskommune med borgere, er på 31,4 mio. kr. årligt, fordelt på 20,2 mio. kr. til overførsler, 4,3 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser, 5,4 mio. kr. til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge samt 4,7 mio. kr. til personlig og praktisk hjælp (se tabel 8). Tabel 7: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper med alkohol overforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres kontrolgruppe Borgere i alkoholbehandling og deres kontrolgruppe Alkoholrelateret sygehuskontakt Kontrolgruppe P- værdi Alkohol behandling Kontrolgruppe P- værdi Antal borgere (N) Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunal medfinansiering af kr kr. 0, kr kr. 0,000 sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og ydelser kr kr. 0, kr kr. 0,000 mv. Anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger kr kr. 0, kr kr. 0,000 Personlig og praktisk hjælp kr kr. 0, kr kr. 0,000 Kommunale omkostninger i alt kr kr. 0, kr kr. 0,000 Kilde: Beregninger fra KORA og SST på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 8: Kommunale årlige meromkostninger i Danmark samt i en gennemsnitskommune i de to grupper med alkoholoverforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper Meromkostninger for gruppen af borgere med overforbrug af alkohol i forhold til kontrolgruppe Meromkostninger for gruppen af borgere med overforbrug af alkohol i forhold til kontrolgruppe. Kommune med indbyggere Kommunal medfinansiering af kr kr. sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og ydelser kr kr. mv. Anbringelser og andre kr kr. hjælpeforanstaltninger Hjemmehjælp (Pleje og praktisk kr kr. hjælp) Kommunale omkostninger i alt kr kr. 9

10 Horsens Kommune og Region Midtjylland Tabel 9: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper med alkohol overforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper, Region Midtjylland Region Midtjylland Alkoholrelateret sygehuskontakt Kontrolgruppe Signifika ns Alkohol behandling Kontrolgruppe Signifikans Antal Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninge kr kr. JA kr kr. JA r Kommunale overførsler og kr kr. JA kr kr. JA ydelser mv. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger kr kr. JA kr kr. JA Personlig og praktisk hjælp kr kr. JA kr kr. JA Kommunale omkostninger i alt kr kr kr kr. Tabel 10: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper med alkohol overforbrug sammenlignet med deres respektive kontrolgrupper, Horsens Kommune Horsens Kommune Alkoholrelateret sygehuskontakt Kontrolgruppe Signifikans Alkohol behandling Kontrolgruppe Signifikans Antal Kommunal medfinansiering af kr kr. JA kr kr. JA sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og kr kr. JA kr kr. JA ydelser mv. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger kr kr. JA kr kr. NEJ Personlig og praktisk hjælp kr kr. JA kr. 470 kr. JA Kommunale omkostninger i alt kr kr kr kr. Som det fremgår, så ligger Horsens Kommune nogenlunde som regionsgennemsnittet, når det handler om de borgere, der har en alkoholrelateret sygehuskontakt. Kontrolgruppen ligger relativt højt, særligt i forhold til kommunale overførsler og ydelser. Det kan skyldes, at Horsens kommune har relativt flere børnefamilier. I forhold til borgere i alkoholbehandling, så Ligger Horsens Kommune noget lavere end regionsgennemsnittet. Her er det anbringelser og personlig/praktisk hjælp, der gør forskellen. 10

11 Horsens Kommunes rusmiddelpolitik Visionen for Horsens kommunes Rusmiddelpolitik er, at borgerne skal have mulighed for at leve et Trygt og Sundt liv med eller uden rusmidler. Der er indarbejdet et helhedsperspektiv, hvor de forskellige politikker indtænkes, og samtidig er der fastsat nogle principper for politikken, som grundlæggende handler om sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing og indsats, mestring, robusthed, borgernes potentiale, civilsamfund, samskabelse, fællesskaber, evidens, innovation og udvikling. Der er i rusmiddelpolitikken opsat følgende mål: UNGE OG RUSMIDLER MÅL 1: Der skal, senest i 2020, kunne måles en positiv udvikling i forhold til 2015 unge og deres forbrug af rusmidler i forhold til EFFEKTIV BEHANDLING MOD STOFFER MÅL 2: Der skal, senest i 2020, kunne måles en større effekt af stofmisbrugsbehandling, så flere af de der har et forbrug af stoffer, og afslutter et stofbehandlingsforløb, enten er stoffri eller oplever en reduktion i forbruget. EFFEKTIV BEHANDLING MOD OVERFORBRUG AF ALKOHOL Mål 3: Der skal, frem mod 2020, være en stigning i antallet af borgere som gennemfører en behandling. Endvidere er der sat nogle strukturelle indsatser, primære, sekundære og tertiære indsatser. Strukturelle indsatser: Forebyggelse gennem styring, regulering, indirekte tilskyndelse og indretning af de fysiske rum, som bidrager til at gøre det sunde valg nemmere Primære indsatser: Trivselsfremme, oplysning og vejledning til børn, unge og andre borgere, fora t fremme robusthed i forhold til alkohol og stoffer. Sekundære indsatser: Tidlig opsporing og tidlig indsats med fokus på borgere, der er i risikogruppen for at udvikle eller allerede har udviklet, et begyndende overforbrug/misbrug Tertiære indsatser Indsatser, behandling og rehabilitering til borgere og deres pårørende, hvis borger er i overforbrug eller på vej ud af det Horsens Kommunes rusmiddelpolitik er meget bred og favner fra folkeskolen til livets afslutning. Der tænkes i både traditionel og utraditionel misbrugsbehandling, i fleksibilitet og borgernærvær, i familie og individ og ikke mindst i oplysning og opfordring, samt støtte og vejledning frem for stigmatisering og udstødelse. Horsens Kommunes indsats for borgere med et overforbrug af alkohol er fremtidsorienteret og har fokus på den forebyggende og oplysende indsats, sideløbende med behandlingstilbud til dem der har brug for det, med borgeren i fokus. 11