Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier"

Transkript

1 Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at bruge sproget meget, så barnet kan afkode ords forskellige betydninger udvikle og udvide skabeloner (sætningsstrukturer) At barnet: selv aktivt kan danne sig en forståelse af, hvad ord betyder, og hvordan man laver sætninger øver sig i at forstå ord og sætninger Redskab: understøttende sprogstrategier, der støtter en rig og mangfoldig sproglig interaktion med barnet Introduktion: understøttende sprogstrategier Hvad er understøttende sprogstrategier: Kommunikative teknikker e som voksne kan bruge til at støtte og styrke barnets talesproglige kompetencer under alle former for interaktioner og samtaler Strategier der inddrager barnet aktivt i samtalen med henblik på at give barnet så mange lejligheder som muligt til at bruge talesproget Strategier som udvider og udvikler børns sprog, så de bruger flere ord, længere sætninger og fortæller flere detaljer Strategier som understøtter børns kommunikative og narrative færdigheder De 10 understøttende sprogstrategier Sprogpakken har på baggrund af forskningsreviewet udvalgt 10 understøttende strategier, som støtter børns sprogtilegnelse: 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt 1

2 - Styrker den fælles opmærksomhed - Understøtter tt barnets afkodning af mening - Støtter barnets positive interesse i at bruge sproget - Åbner op for et rigere sprog - Opfodrer barnet til at bruge flere ord - Støtter udviklingen af længere sætninger (de sproglige skabeloner) Understøttende sprogstrategier - Giver barnet tid til at afprøve sin sproglige forståelse: - brug af nye ord - nye og længere sætninger Det tager lang tid og mange forsøg at lære sprog! - Støtter direkte barnet i at - lære nye ord - udvikle et mere komplekst sprog Når barnet fx peger og siger Kat! kan den voksne fortolke og udvide ved at sige: Ja, katten løber op i træet. 2

3 Barnet lærer ikke ord, men betydninger, og det skal have tid til at forstå, hvordan ord og betydning hører sammen. Derfor skal barnet igen og igen præsenteres for ordet i de mange forskellige sammenhænge, ordet bruges i. 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Barnet har brug for at forstå meningen med ordet, og derfor er det vigtigt at forklare betydningen af nye ord. 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen Vi lærer alle bedst noget nyt ved at forbinde det med noget, vi allerede kender det gælder også, når børn lærer sprog. 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen Ved fx at tage afsæt i en fast vending, som barnet kan, kan barnet lære at udvikle en skabelon, som kan varieres. Fx kan Bamse er sød udvides til: Petra er sød, Kaninen er sød, eller Bamsen er blød, Bamsen har tøj på. 3

4 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte Børn lærer implicit sprog ved at afkode det, de voksne siger. Barnet ser, hvordan den voksne gør, og har derfor ikke brug for at blive rettet direkte. Udvid og fortolk i stedet, hvad barnet siger, og brug selv sproget korrekt. 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Sproglege er en direkte adgang til at lege med ords betydninger og ordenes lyde. Understøttende sprogstrategier Opsummering understøttende sprogstrategier er konkrete redskaber til at styrke den sproglige interaktion og skabe gode rammer for børns sproglige udvikling styrker alle børns sprog uanset deres sproglige niveau har en positiv effekt på børns sprogtilegnelse, uanset om det er forældre eller pædagoger, der anvender dem Både pædagoger og forældre kan lære at anvende understøttende Sprogstrategier. Videnskabelige undersøgelser Videnskabelige studier har undersøgt effekten af at støtte forældres samtaler med børn ved at instruere forældre i, at Vælge en enkelt begivenhed at tale med barnet om Drage barnet ind i samtalen ved at bruge hv-spørgsmål Reagere på barnets svar ved at følge barnets svar op med relaterede spørgsmål Stille hv-spørgsmål om specifikke, meningsfulde begivenheder, hvori barnet har deltaget. (fx en tur til stranden, barnets sidste fødselsdagsfest, en familiesammenkomst hos en slægtning eller en udflugt med børnehaven) Begrænse brugen af spørgsmål, der kun kræver et ja- eller nej-svar fra barnet Gentage og udvide, hvad barnet siger med tilføjelse af flere detaljer Følge barnets interesser ved at stille spørgsmål (fx ved at stille spørgsmål som Hvad skete der ellers? eller Hvad kunne du bedst lide ved at gå i Tivoli? ) Hjælpe barnet med at forbinde hans eller hendes egne erfaringer med andre begivenheder (fx ved at stille spørgsmål som Hvor har du ellers set en klovn? eller Hvad kunne du lide ved at gå i cirkus? ) (Reese & Newcombe, 2007, Reese et al 2010, Reese et al, 2010, Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse, Servicestyrelsen, 2011) 4

5 Effekten af understøttende sprogstrategier Viser en generel positiv effekt mht. at øge tilegnelsen af tidlige talesproglige kompetencer, især tidlig sprogforståelse tidligt ordforråd sproglig kompleksitet kontekstuafhængigt sprog narrative kompetencer Understøttende sprogstrategier g kan bruges i samtaler i hverdagen og i alle former for samtaler. omfatter alle samtaler, der finder sted i såvel spontane som tilrettelagte situationer og aktiviteter. Samtaler i hjem og daginstitution Forskellige tilbagevendende former for samtaler Planlagte samtaler med et fælles fokus Planlagte og spontane samtaler i rutinesituationer Samtaler i leg Fabulerende og fortællende samtaler Samtaler i forbindelse med praktiske gøremål 5

6 Mange samtaler i hverdagen er tæt knyttet til hverdagens rutinesituationer. Rutinesituationer er kendetegnet ved at de er dagligt tilbagevendende - et kontinuerligt øverum det t er forudsigelige begivenheder en kendt ramme de er genkendelige i både hjem og daginstitution de kan rumme mulighed for 1-1 kontakt mellem voksen og barn Forudsætninger for en god samtale Sprogligt miljø og organisatoriske udfordringer.. Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse i samtaler i børnehaven Hvordan barnet bliver opfattet/defineret er bestemmende for det samspil, der kan etableres mellem barn og voksen Husk, at det der siges, er det der kan siges. Hvilken sprogbrug og tone accepteres i institutionen? I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i daginstitutionen nogle børn, mens den ekskluderer andre? 6

7 Fælles drøftelse: Hvilken betydning tillægges samtalens form og indhold I jeres virksomhedsplan? I den pædagogiske debat i institutionen? I den daglige planlægning på stuen? I din egen planlægning af dagens aktiviteter? Organisatoriske udfordringer Hvad er de organisatoriske udfordringer? Hvad forhindrer, at samtalen udfolder sig? Hvad kan hjælpe til, at samtalen udfolder sig? Hvad vil I gerne gå hjem og gøre anderledes? Fokuserede indsatser: Sprogpakken Fokuserede indsatser Børn med fokuserede og særlige behov har brug for en større dosis, for at de understøttende, sprogstrategier har en effekt mere tid og målrettet støtte at strategierne målrettes hvilke strategier kan understøtte den valgte indsats? 7

8 Fokuserede indsatser: Børn, der er indplaceret i Fokuseret indsats, kan have forskellige typer af vanskeligheder, der resulterer i forskellige sproglige profiler Lydlige vanskeligheder Receptive vanskeligheder Produktive vanskeligheder Kommunikative vanskeligheder To læringsstrategier: 1. Implicit læring 2. Eksplicit læring Fokuserede indsatser Fokuserede indsatser kræver en eksplicit, målrettet og struktureret indsats. Fokuseret indsats Fokuserede indsatser: Udfordring: Stor og sammensat børnegruppe med forskellige forudsætninger Mulig løsning: Få og enkle mål, som kan omsættes i hverdagen Gøre noget for den fokuserede gruppe, som alle børn har glæde af Børn med receptive og produktive vanskeligheder: Brug de understøttende sprogstrategier i de daglige rutiner til at stimulere og udvikle børnenes sprog Introducér nye ord for barnet, men sørg for at forklare ordenes betydning tydeligt og brug nye ord i forskellige sammenhænge Tilbyd børn med vanskeligheder ekstra støtte i forbindelse med åbnende spørgsmål Vær opmærksom på at give tilstrækkelig tid til at tænke og svare! Sørg for at børnene øver sig i at tale. De skal sige noget! Husk at inddrage forældrene i, hvordan de bedst kan støtte deres barns sproglige udvikling 8

9 Fokuserede indsatser: Børn med kommunikative vanskeligheder Børnenes es udfordring: d At forstå de andres intentioner e og afkode, hvad der forventes af dem Den voksnes hjælp: Opstil klare rammer og giv enkle og overskuelige kommunikative opgaver Opstil klare regler for sproglig interaktion: ved samling ved gruppeaktiviteter på ture ud af huset Fokuserede indsatser: Opgave 1. Udvælg, hvilken sproglig profil I vil have fokus på? (produktive, receptive, lydlige eller kommunikative vanskeligheder?) 2. Opstil mål for den fokuserede tilrettelæggelse af en eller flere af de daglige samtaler 3. Beskriv, hvordan I vil organisere rutinerne i dagligdagen, så børn med fokuserede behov kan inkluderes i hele børnegruppen 4. Beskriv, hvordan I vil informere og/eller involvere forældre 9

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Indholdsfortegnelse Forskningskortlægning / 1 1 Overordnet introduktion / 3 1.1 Baggrund / 3 1.2 Konceptet

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje. Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov

Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje. Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1. Formål... 1 1.2. Baggrund... 1 1.3. Proces... 1 1.4.

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere