Borgernes Europaår 2012: unionsborgerskab på lokalt og regionalt niveau

Transkript

1 Baggrundsnotat Borgernes Europaår 2012: unionsborgerskab på lokalt og regionalt niveau Dette notat giver en introduktion til borgernes Europaår 2013 og kommer især ind på dets lokale og regionale indvirkning. Regionsudvalgets medlemmer og andre politiske beslutningstagere og berørte parter i EU's regioner og byer kan bruge disse baggrundsoplysninger i deres kommunikationsaktiviter under og om dette europæiske år. Unionsborgerskabet en juridisk realitet eller et langsigtet ideal? Unionsborgerskabet er ikke et betydningsløst begreb, men en klar status, der udtrykkeligt defineres og beskrives i EU-traktaterne (artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Som statsborger i en af EU's medlemsstater er man også unionsborger/eu-borger, hvilket indebærer særlige rettigheder ifølge EU-lovgivningen, især retten til: a) at færdes og bosætte sig frit i alle EU's medlemsstater b) ikke at blive forskelsbehandlet på grund af sin nationalitet c) at stemme og opstille til valg ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU man har sin bopæl d) at modtage hjælp fra et andet EU-lands ambassade eller konsulat uden for EU på samme vilkår som en statsborger fra dette land, e) at indgive andragender til Europa-Parlamentet og at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner (på ethvert officielt EU-sprog) f) sammen med andre EU-borgere at organisere eller støtte et borgerinitiativ for at opfordre til, at der vedtages ny EU-lovgivning. Unionsborgerskabet, som er blevet styrket gennem traktatrevisioner og afgørelser fra EU-Domstolen og nu også er medtaget i EU's charter om grundlæggende rettigheder (kapitel V), omfatter individuelle rettigheder, som er blevet udviklet sideløbende med den europæiske integration i de sidste årtier. Denne udvikling afspejler en stærk vilje til at gå videre end indre markedsstrategien og nærme sig en reel politisk union med borgeren i centrum for det europæiske projekt, hvilket også blev understreget af Kommissionens formand, Barroso, i dennes tale om Unionens tilstand. På alle niveauer i EU må vi samarbejde om at sikre, at unionsborgerskabet er en håndgribelig realitet i borgernes liv. Endemålet for EU's unionsborgerskabspolitikker er at få alle EU-borgere til at føle sig hjemme, hvor de end befinder sig i EU, og til at føle sig som sande europæere, selv når de er hjemme. DA

2 - 2 - Dette indebærer, at man skal styrke deres EU-rettigheder og sikre, at de rent faktisk kan anvende dem i deres dagligdag. Det indebærer også, at borgernes aktive deltagelse i EU's liv fremmes gennem skabelse af egentlige europæiske offentlige rum, hvor de kan fremlægge deres bekymringer og idéer om EU's udvikling, samt gennem projekter, hvor de kan arbejde, studere og leve sammen med andre EU-borgere. Dette vil være med til at forme en fælles europæisk identitiet (parallelt med det nationale statsborgerskab og regionale eller lokale identiteter). Denne debat står højt på EU-institutionernes politiske dagsorden og kommunikationsdagsorden, da dens perspektiv og langsigtede mål rækker ud over EU's rationelle og funktionelle kollektive historie. Den kommer på det rette tidspunkt i den nuværende situation med økonomisk krise og tillidskrise og med henblik på borgernes Europaår i 2013 og valget til Europa-Parlamentet i Hvorfor et europæisk år for borgerne? I 2012 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at sætte skub i debatten om det europæiske unionsborgerskab og oplyse EU-borgerne om deres rettigheder, især de nye rettigheder, som blev indført med Lissabontraktaten. I sin rapport om unionsborgerskab 2010 meddelte Kommissionen, at den ville foreslå udpegelse af 2013 til borgernes Europaår for at sikre, at borgerne får kendskab til deres rettigheder og kan udøve dem i deres dagligliv. Kommissionens forslag blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i november Målet med Europaåret er at gøre borgerne mere bevidste om deres rettigheder og muligheder i EU og gå i dialog med dem om udviklingen af unionsborgerskabet og af det europæiske projekt i almindelighed. Med særligt fokus på de milllioner af borgere, der pendler på tværs af landegrænser eller rejser rundt i EU hvert år, og for at tilvejebringe et egentligt europæisk rum for borgerne vil Europaåret belyse: hvilke rettigheder EU-borgerne har hvordan EU-borgerne kan udnytte dem hvad der udgør de vigtigste forhindringer hvilken effekt EU-rettighederne eventuelt kan få hvordan og hvorfor borgerne bør involvere sig i EU's demokratiske liv. Hvad sker der i 2013? Europa-Kommissionens aktiviteter Europaåret 2013 skydes officielt ind den 10. januar 2013 i Dublin, samtidigt med mødet mellem Kommissionen og det irske formandskab, og vil forme sig som en "dialog med borgerne". Lignende dialoger vil blive afholdt rundt om i Europa i løbet af 2013, således at debatten om EU-spørgsmål bringes ud til befolkningen i EU, og der skabes ægte europæiske offentlige rum blandt kommunerne i EU.

3 - 3 - Med et budget på 1 mio. EUR (det endelige budget vil blive bekræftet med Rådets og Europa-Parlamentets officielle vedtagelse) er samarbejde med bl.a. institutionelle partnere helt afgørende for at gøre det europæiske år mere synligt. Kommissionen vil samarbejde med aktører i civilsamfundet og en række europæiske og nationale organisationer, som har dannet en "alliance" med henblik på borgernes Europaår. Kommissionen har også udviklet et kommunikationsværktøj og et slogan, "Det handler om Europa. Det handler om dig", som vil kendetegne Europaårets aktiviteter. Kommissionens vedtagelse af sin anden rapport om unionsborgerskabet i maj 2013 bliver et af Europaårets konkrete resultater. Rapporten vil gøre status over fremskridtene siden 2010 og fremsætte flere forslag for at fjerne hindringerne for, at EU-borgerne får det fulde udbytte af unionsborgerskabets fordele. Den vil være baseret på en omfattende offentlig høring, der startede i maj 2012, og på resultaterne af begivenheder som dialogen med borgerne og den aktuelle begivenhed. Regionsudvalgets aktiviteter Regionsudvalget deltog i forberedelserne til det europæiske år og arrangerede et forum den 28. november i tæt samarbejde med Kommissionen (næstformand Redings kabinet, Generaldirektoratet for Kommunikation og Generaldirektoratet for Retlige Anliggender). På forummet præsenterede Regionsudvalget en undersøgelse om unionsborgerskabets indvirkning på lokalt og regionalt niveau, og det fremlagde materiale for sine medlemmer og andre interesserede på lokalt niveau til støtte for kommunikationen af det europæiske år. Materialet omfatter et "unionsborgerpas", dvs. en publikation, der henvender sig til den brede offentlighed, om EU's mangfoldighed og EU-borgernes fælles rettigheder. Det vides endnu ikke, i hvor høj grad Regionsudvalget og dets medlemmer vil blive aktivt involveret i interinstitutionelle borgerdialoger og andre arrangementer. På det politiske område vil Regionsudvalget drøfte (og vedtage) en initiativudtalelse om EU-borgernes valgrettigheder, udarbejdet af regionsudvalgsmedlem György Gémesi (på dagsordenen for CIVEX-underudvalgets møde den 4. december 2012). En relateret udtalelse om forslag til forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde er også under forberedelse af regionsudvalgsmedlem Sértı-Radics (på dagsordenen for samme CIVEX-møde). Begge udtalelser forventes vedtaget af Regionsudvalgets plenarforsamling den 31. januar-1. februar Hvorfor fokusere på EU-borgernes rettigheder i det europæiske år? EU-borgernes rettigheder er nu mere end nogensinde et vigtigt led i håndteringen af de store problemer, EU står over for i dag. Unionsborgerskabet føjer en politisk dimension til den økonomiske integrationsproces. Borgerrettigheder fremmer forståelsen af den europæiske integrations værdi og det værdifulde i, at borgerne deltager i dens udformning. F.eks. vil retten til fri bevægelighed få større betydning i fremtiden, da arbejdskraftens mobilitet, beskæftigelse på tværs af grænserne og livslang læring bliver mere og mere udbredt. Det er af afgørende betydning for gennemførelsen af Europa 2020-strategien. På den anden side kan retten til at

4 - 4 - stemme og stille op til lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, retten til at indgive andragender og - ved hjælp af det europæiske borgerinitiativ muligheden for at tage initiativ til EU-lovgivning give den voksende EU-skepsis et stærkt modsvar. Det viser klart, at borgerne uanset statsborgerskab og opholdssted har det første og det sidste ord i EU's lovgivningsproces. EU-borgerne støder stadig på mange forhindringer for anvendelsen af deres rettigheder. Rapporten om unionsborgerskab af 2010 (en ny rapport fremlægges 9. maj 2013) pegede på tre områder, hvor handling er nødvendig. For det første skal det det sikres, at unionsborgernes rettigheder fuldt ud håndhæves af medlemsstaterne i praksis. Der skal føres nøje tilsyn med gennemførelsen af EU-direktiver i nationale love eller administrative bestemmelser i hver medlemsstats retssystem. For det andet anbefales det at fjerne alle administrative hindringer og gøre det enklere at udnytte de individuelle rettigheder. Den tredje konklusion var, at borgerne stadig er for lidt bevidste om deres rettigheder. Det blev også bekræftet af en Eurobarometerundersøgelse (EB 294) i I denne undersøgelse angiver de fleste unionsborgere (79 %), at de er bekendt med udtrykket "unionsborger", mens kun 43 % siger, at de ved, hvad det betyder, og mindre end en tredjedel af respondenterne fra de 27 EU-medlemsstater (32%) anser sig selv for at være velinformerede om deres rettigheder som unionsborgere. Da det europæiske år først og fremmest er en kommunikationsplatform, bør det reagere på dette behov og mobilisere alle interesserede parter på europæisk, nationalt og lokalt niveau omkring opgaven med at kommunikere og rådgive. Hvilken rolle kan lokale og regionale myndigheder spille for at sikre EU-borgernes rettigheder? Lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle på dette område, da de er tættest på borgerne. Som borgernes første kontaktpunkt skal de gøre dem mere bevidste om deres rettigheder og pligter som EU-borgere og tage alle nødvendige skridt til at tilskynde dem til at udnytte disse rettigheder, sikre, at de håndhæves korrekt og fjerne alle hindringer. De er også i første linje, når det drejer sig om at byde nyankomne EU-borgere velkommen og få dem til at føle sig hjemme i deres nye samfund. De er desuden en afgørende støtte for medborgere, der ønsker at tilbringe en del af deres liv et andet sted i EU. De spiller en central rolle ved at påpege, at initiativer af denne art er meget værdifulde og gensidigt berigende. I en rapport, som Regionsudvalget har bestilt i 2012, har eksterne eksperter fra Centre for Strategy & Evaluation Services (CSES) givet en oversigt over, hvilken rolle lokale og regionale myndigheder kan spille i forbindelse med de forskellige rettigheder, EU-borgerne har.

5 - 5 - EU-borgerrettighed Fri bevægelighed og opholdsret Stemmeret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i bopælsmedlemsstaten Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg Ret til at klage til den europæiske Ombudsmand Ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet Ret til god forvaltning: ret til at blive hørt, ret til aktindsigt i personlige akter, pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger, ret til erstatning for skader forvoldt af EU, ret til at modtage svar på ethvert officielt EU- sprog Ret til aktindsigt i dokumenter Ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse, hvis en EU-borgers land ikke er repræsenteret Lokale og regionale myndigheders rolle Lokale og regionale myndigheder kan spille en vigtig rolle ved at udbrede kendskabet til og lette udnyttelsen af disse rettigheder, som er centrale for unionsborgerskabet og for det indre markeds funktion Optagelse af EU-borgere på valglisten sker sædvanligvis på kommunalt niveau Inddragelse af udenlandske statsborgere, oplysning om muligheder for optagelse på en valgliste og fremme af deltagelsen i Europa-Parlamentsvalg Registrering og inddragelse af udenlandske statsborgere, oplysning om muligheder for optagelse på en valgliste og fremme af deltagelsen i kommunale valg Styrkelse af det lokale tilhørsforhold med andre tiltag Informering af borgerne om muligheden for at klage til den europæiske Ombudsmand Kendskab til eksistensen af en lokal eller regional ombudsmand er knyttet til retten til god forvaltning Informering af borgerne om eksistensen af denne ret Retten gælder direkte for EU's institutioner og medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder Tilsvarende pligt til god forvaltning gælder for lokale og regionale myndigheder i henhold til national lovgivning Retten gælder direkte for EU's institutioner og medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med artikel 42 i EU's charter om grundlæggende rettigheder Tilsvarende pligt gælder for lokale og regionale myndigheder i henhold til national lovgivning Oplysning og bevidstgørelse

6 - 6 - Regionsudvalget har inden for de sidste to år vedtaget nogle udtalelser, der bekræfter anbefalingerne i rapporten om unionsborgerskab I udtalelsen om rapporten om unionsborgerskab (2010) påpeger Regionsudvalget, at de lokale og regionale myndigheder skal være mere aktive i de inddragelsesprocesser, der vil blive etableret for at give borgerne bedre mulighed for at medvirke til at fastlægge EU-politikker, der i praksis udmønter deres rettigheder. Udtalelsen om Stockholmprogrammet for frihed, sikkerhed og retfærdighed (2010) understreger, at regioner og byer bidrager til en levende "kultur for grundlæggende rettigheder" med en særlig forpligtelse til at gennemføre de principper om politisk deltagelse, der er forankret i Lissabontraktaten og i medlemsstaternes forfatninger. Desuden anbefaler både denne udtalelse og den initiativudtalelse, der er under udarbejdelse, at der ses nærmere på muligheden for at give EU-borgere udvidede muligheder for at deltage i valg i deres bopælsland. Flere oplysninger Europa-Kommissionen: Unionsborgerskab: Rapport om unionsborgerskab 2010: Eurobarometer 294: Forslag til afgørelse om borgernes Europaår 2013 (COM/2011/0489 final): OMfinal&an_doc=2011&nu_doc=489 Websted for Europaåret 2013: Europa-Parlamentet: Vedtagelsesprocedure, borgernes Europaår: Alliance for borgernes Europaår: Civilsamfundsnetværk: Regionsudvalget: Websted om forummet den 28. november 2012 og om det europæiske år 2013 (inkl. materiale): Udtalelse om rapport om unionsborgerskab (Pella, 2010): Udtalelse om Stockholmprogrammet (Poppenhäger, 2010):

7 - 7 - Forslag til udtalelse om EU-borgernes valgrettigheder (Gémesi, forventes vedtaget i januar 2013): Forslag til udtalelse om europæiske politiske partier og politiske fonde (Sértı-Radics, forventes vedtaget i januar 2013): V/037&id=21751 Rapport om lokale og regionale myndigheders fremme af unionsborgerskabet og EU-borgernes rettigheder (redigeret af CSES, 2012): Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Udtalelse om borgernes Europaår (GobiĦš, 2012): CDR _00_00_TRA_INFO EWN/dhw