Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune.

Transkript

1 Jacob Gewitz og Jens Sønderskov fik ved sidste møde i handicaprådet til opgave at se på følgende punkter i den eksisterende handicappolitik: Bolig efter behov Uddannelse og undervisning Arbejdsliv Efter nøjere at have gennemgået punkterne er det egentlig vores oplevelse, at der ikke er noget galt med den eksisterende fokusbeskrivelse, men at det største problem ser ud til at have været, at det er vanskeligt at se i hvilken udstrækning, der i handling er fulgt op på politikken. Der ligger således ikke en klar offentlig status på området, hvilket ikke umiddelbart ser ud til at der har været tilfældet siden politikken i 200 blev vedtaget. I det perspektiv og under forudsætning af at denne formodning kan have en grad af sandhed, er det vores indstilling, at der i højere grad end tidligere er et stort behov for opfølgning på den formulerede politik på disse punkter. Det synes relevant, at handicaprådet ved jævnlige møder (F.eks. hvert andet år) orienteres om status og får mulighed for drøftelse af politikken med henblik på eventuelle justeringer og nye tiltag, således at handicappolitikken bliver et dynamisk og handlingsorienteret redskab i Skanderborg Kommunes arbejde med handicapområdet. I vores drøftelser har vi inddraget de synspunkter, der blev formuleret i en mail til de politiske udvalg: Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune. Denne henvendelse har to fokuspunkter. Dels at sætte fokus på Handicaprådets inddragelse i sager i udvalgene, der har et handicapmæssigt perspektiv. Dels at sætte fokus på bredden i handicapbegrebet. Handicaprådets inddragelse. Ifølge vedtægterne for Handicaprådet i Skanderborg Kommune skal handicaprådet rådgive Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet skal høres i sager, som har betydning for mennesker med handicap, med henblik på at rådgive Byrådet i handicappolitiske spørgsmål. Rådet kan behandle lokalpolitiske sager og kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer.

2 Handicaprådets indflydelse er således afhængigt af, hvilke sager, de kommunale udvalg skønner, er af en karakter, så handicaprådet skal inddrages. Med afsæt i erfaringer fra det tidligere handicapråd og i nogen grad fra den korte periode, de nuværende udvalg og det nuværende handicapråd har virket, vil vi opfordre til, at alle udvalg tænker handicapaspektet med i deres arbejde. Ved udformningen af kommunens nuværende sundhedspolitik lykkedes det ved aktiv henvendelse handicaprådet at komme i dialog med kultur- og sundhedsudvalget, så vores bemærkninger fik indflydelse på udformningen. Socialpolitikken var til høring, uden at det førte til egentlig dialog eller indflydelse. I dette forår har kvalitetsstandarder på handicaprelevante områder været til høring på et så fremskredent tidspunkt, at enhver form for dialog var forgæves. Handicap vil ofte relateres til fysisk tilgængelighed. Alligevel måtte der aktiv henvendelse til, før vi kom i dialog om kulturhusets ombygning, og det var på væsentlige punkter for sent. Derimod er det lykkedes at få en tilgængelighedsrevisor tilknyttet byggeriet på fælleden på et tidligere tidspunkt end påtænkt. Høringer er en formalitet, hvis indholdet i det fremlagte reelt er besluttet. Toget er gået, som kommunaldirektør Lisbeth Binderup udtrykte det. At fremsende sager til høring behøver således ikke at være ensbetydende med, at handicaprådet tildeles en reel rådgiver- eller vejlederfunktion. Bredden i handicapbegrebet Når der i de politiske udvalg tales om handicapområdet synes begrebet umiddelbart at dække de meget tydelige og eksplicitte handicapområder, tydelige fysiske eller psykiske handicaps. Derfor vil der ofte være en vis umiddelbar forståelse af problemer med f.eks. fysisk tilgængelighed, ledsagerordning for fysisk/ psykisk handicappede og lign.. Det synes derimod at være vanskeligt at bringe fokus på mindre tydelige handicaps. Således er der en ikke ubetydelig gruppe af mennesker, der på grund af mindre handicaps ligger i en gråzone til et almindeligt livsforløb med job på overenskomstmæssige vilkår, almindelig bolig og forventning om at kunne mestre eget liv m.v., som kræver særlig årvågenhed fra det politiske system. Det er borgere, som vil være delvist selvhjulpne, har en vis erhvervsevne og i vid udstrækning vil være i stand til at indgå i positive sociale sammenhænge. Der kan f.eks. være tale om forskellige diagnoser: ADHD, OCD, borderline, asperger syndrom, borgere med generelle eller specifikke indlæringsproblemer eller andre kognitive dysfunktioner. Handicaprådet vil opfordre til, at fokus skærpes på denne gruppe, således at vi i kommunen lever op til vores egen formulerede politik på området, hvor vi bl.a. har fokus på, at vil hellere vil træne end pleje eller sagt med andre ord, at vi tør tro på forebyggelse på dette område fremfor efterfølgende behandling.

3 Handicaprådet er opmærksomme på, at lovgivningen på området er ualmindelig kompliceret, men vi har også vedtaget en helhedsorienteret/tværfaglig indsats, som i højeste grad synes relevant i denne sammenhæng, idet det tværfaglige ikke blot begrænses til et udvalgsområde. Der vil ligge elementer fra uddannelse, arbejdsmarked, handicap, sundhed og socialområdet m.v. Handicaprådet håber med denne henvendelse, at de politiske udvalg i større udstrækning inddrager handicaprådet i sager, der er defineret i vedtægterne for rådets arbejde, således at både de tilrettelagte processer giver rådet mulighed for at afgive svar og at handicapområdets bredde og kompleksitet er udvalgene bevidste. Rammeaftale og kommunens udviklingsstrategi er eksempler på områder, hvor vi i nærmeste fremtid særdeles gerne vil deltage i en drøftelse. Med venlig hilsen Handicaprådet. Bolig efter behov For mennesker med handicap er det særdeles vigtigt at have en bolig, der er tilpasset ens behov i forhold til blandt andet alder, funktionsnedsættelse og aktivitetsniveau. Den rette bolig kan for den enkelte borger medvirke til at højne livskvaliteten. Skanderborg Kommune vil arbejde for: At mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicap og sindslidelser - så vidt det er muligt - skal have adgang til at bo i boliger, der passer til deres fysiske, psykiske og sociale behov samt økonomiske formåen. At nye og eksisterende handicapboliger og botilbud indrettes bedst muligt for den enkelte borger med handicap. At boligbyggeri i Skanderborg Kommune bygges efter almene tilgængelighedskrav, så der fremadrettet vil være et bredt udvalg af boliger for borgere med forskellige handicaps og behov. Boliger med visitation Mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicaps og psykiske lidelser har meget varierede behov og ønsker. Derfor skal der være et bredt udvalg af forskellige boformer, så det er muligt at vælge bolig ud fra ens særlige behov. Ved tildeling af bolig skal der tages hensyn til borgerens alder og livssituation. Helhedstilbud til unge med særlige behov. Der sættes særlig fokus på viceværtsboliger, hvor unge med særlige behov tilbydes bolig med støtte. Målgruppen skal værre så bred, at tilbuddet er gældende for alle med behov for kontaktperson og/ eller behov for støtte til etablering af social netværk. Et tilbud som sikrer den bedste udslusning til voksenliv og egen bolig.

4 Uddannelse og undervisning Uddannelse og undervisning er en af de grundlæggende forudsætninger for menneskers udvikling, selvstændighed og tilknytning til arbejdsmarkedet. Skanderborg Kommune vil arbejde og kontinuerligt forbedre sin eksisterende indsats for: At sikre børn, unge og voksne med handicap adgang til undervisning og uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes situation, ønsker og ressourcer. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tilrettelægges og udføres efter den unges individuelle behov og i samråd med forældrene. At der tilbydes specialiserede undervisningstilbud til mennesker med handicap, når de ikke med kompensering kan deltage i almindelig skolegang, eksempelvis børn og unge med autisme eller andre diagnoser. At der sættes særlig fokus på unge, der befinder sig i grænselandet mellem STU og EGU. At Skanderborg Kommune går forrest ved centralt at tilbyde inkluderende elevforløb for unge med handicap, herunder forløb under STU og EGU lovgivningen. Arbejdsliv Mange mennesker med handicap har ressourcer til og et ønske om at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen har medansvar for at sikre den nødvendige støtte med særlige ansættelsesvilkår og individuel tilpasning af arbejdspladser. Skanderborg Kommune vil arbejde for videreudvikling af: Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, hvor der arbejdes for, at mennesker med handicap opnår eller fastholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Den eksisterende indsats omkring mentorordninger. Specialiserede jobkonsulenter, der kan være bindeled mellem det enkelte menneske med handicap og arbejdspladserne. Herunder opfølgning og bistand - når det enkelte menneske med handicap er i arbejde. Den eksisterende indsats i forhold til etablering af arbejdspladser med særligt hensyntagende vilkår. I den sammenhæng er det en central målsætning, at kommunen går forrest og viser det gode eksempel ved bl.a. fra centralt hold at tilbyde inkluderende elevforløb for unge med handicap, herunder forløb under STU og EGU lovgivningen.

5