K O MmagasinET BERØMT BEDRE ANDERS HAR EN MISSION: magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 50 / september / 2010

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 50 / september / 2010 KOMMUNIKATION OG SPROG 40 ÅR DA MUKHTAR HAVDE FØDSELSDAG OG BLEV BERØMT NINA & NICKY ANDERS HAR EN MISSION: AKADEMIKERE SKAL OMSÆTTE VIDEN TIL FÆRDIGHEDER AT GØRE MASKINOVERSÆTTELSER BEDRE

2 indhold 6 / akademikere skal OMsÆTTE ViDEn TiL FÆRDigHEDER Vi vil jo gerne have rigtig mange flere virksomheder til at få øje på de højtuddannedes kvaliteter, men hvordan bliver de højtuddannedes kompetencer sat i spil ude i virksomhederne? Hvor vigtigt er det at akademikere har forretningsforståelse? Og på hvilken måde skal de have det? Hvordan oplever virksomhederne at uddannelserne og dermed de højtuddannedes kompetencer matcher deres behov? Vi har besøgt en mellemstor virksomhed midt i Danmark. Autocom i Odense svarer blandt andet at de højtuddannedes uddannelse giver en stor viden, men også at det er ikke nok i sig selv. Viden skal omsættes til færdigheder og der er et stykke vej fra det ene til det andet. 12 / Da MUKHTaR HaVDE FØDsELsDag Og BLEV BERØMT Mukhtar er buschauffør på buslinje 3A i København og berømt. Det blev han næsten fra den ene dag til den anden da Arriva som led i en intern kommunikationskampagne fejrede hans fødselsdag og filmede det. Det er nemlig ikke kun hans 1600 kolleger der har set den lille film hvor passagererne synger fødselsdagssang for Mukhtar. Mere end 2,3 millioner mennesker fra hele verden har set filmen på Youtube. KS-medlem Marianne Færch skal som forretningsudvikler hos Arriva skaffe gladere buschauffører og flere passager og det har Mukhtar bidraget til. 17 / 40 ÅR PÅ ildsjælenes LEgEPLaDs I år er det 40 år siden Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning, forløberen for Kommunikation og Sprog, blev stiftet. Vi fejrer jubilæet med en særlig midtersektion i dette nummer af KOM. Her ser vi blandt andet på hvad der har været forbundets styrke i de forløbne 40 år. Og ingen tvivl om at der er nogle ildsjæle der fortjener hyldest. - Uden de mange ildsjæle der gennem årene har kæmpet for medlemmerne og for forbundet, havde vi ikke kunnet fejre 40-års jubilæum, skriver KS-formand Per Lindegaard Hjorth. 26 / FODEn indenfor? Flere ledige KS-medlemmer er stærkt utilfredse med løntilskudsjobordningen. Det forbedrer ikke udsigterne til fast job, og de straffes økonomisk for at arbejde, siger de. KS-formanden er enig: der er flere problemer med modellen. 31 / anders HaR En MissiOn: at gøre MasKinOVERsÆTTELsER BEDRE Mindst to tredjedele af alle sætninger indeholder mønstre som de moderne oversættelsesprogrammer ikke kan oversætte. En ung dansk forsker Anders Søgaard fra Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet har identificeret hvad problemet er, og han har gjort det så godt at hele verden får gavn af hans forskning.

3 3 LEDER TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTH FOTO / CaRsTEn snejbjerg KOMMUniKaTiOn Og sprog FYLDER 40 ÅR KS fylder 40 år den 27. oktober i år. Jeg føler det som et meget stort privilegium at være med til at fejre jubilæet sammen med alle medlemmer og samarbejdsrelationer. Selv har jeg været medlem af forbundet i 30 år, og i stort set hele den periode har jeg været aktiv i KS. Jeg har mødt utrolig mange spændende mennesker som jeg har lært meget af og fået inspiration fra, og jeg har lært rigtig meget af arbejdet i studenterorganisation, virksomhedsklub, kredsbestyrelse, regionsbestyrelse, hovedbestyrelse og så videre. Mit KS-arbejde har givet mig mange kompetencer som jeg har kunnet bruge i min karriere i både private og offentlige virksomheder. Vi kender alle følelsen når vi bliver inviteret til en rund fødselsdag hos en vi holder specielt meget af, og gerne vil fejre med en tale, en sang eller lignende. Vi lader tanker flyve tilbage i tiden, får en varm følelse i hele kroppen og begynder at tænke på hvad det er der gør fødselaren så speciel. Og det helt specielle ved KS er jo at KS altid har givet plads og rum til medlemmer med ønske om at få indflydelse, at gøre en forskel for andre, at påvirke udviklingen og indsatsområderne. Ildsjæle har altid kunnet få afløb for deres skabertrang i KS. Den kultur blev født helt tilbage ved starten da nogle meget fremsynede, energiske og nytænkende kvinder tog initiativet til dannelsen af KS. I forbundets første leveår kæmpede de første ildsjæle en indædt kamp for at få projektet til at lykkes. Da forbundet blev stiftet i 1970, var formålet: At samle Danmarks korrespondenter med eksamen fra handelshøjskolerne omkring varetagelse af standens faglige, økonomiske og sociale interesser At hævde korrespondentuddannelsens betydning for samfundet At virke for at medlemmerne vedligeholder og udbygger deres faglige uddannelse At samarbejde med andre organisationer i spørgsmål der har fælles interesse Det er områder KS har arbejdet med siden starten, stadig arbejder med og sikkert altid vil arbejde med. Men der er så sandelig også områder hvor vi allerede har vundet betydelige sejre. Vi har arbejdsrettens ord for (1985) at KS organiserer det erhvervssproglige område med den betydning at KS har sin egen overenskomst for korrespondenter i staten og andre KS-medlemmer hører under AC-overenskomsten i stat, kommuner og regioner. Vi forhindrede at korrespondentuddannelsen blev lagt ud på handelsskolerne Vi sørgede for at de erhvervssproglige uddannelser blev til BA- og MA-uddannelser. Og vi arbejder stadig i dag aktivt med i uddannelsesinstitutionernes aftagerpaneler for at sikre uddannelser inden for kommunikation, sprog, kultur, medier og så videre på et højt fagligt niveau,. Jeg kunne nævne mange flere sejre i KS 40-årige historie. Alle disse sejre er vundet takket være to grupper af mennesker: Alle de medlemmer der er så stolte af deres fag, uddannelse og forbund, at de har brugt deres fritid til at gøre en forskel. Og alle de medarbejdere der er ansat i forbundets sekretariat og har hjulpet tusindvis af medlemmer med juridisk bistand, karrierevejledning og så videre. Til alle jer skal der lyde et rungende TAK for indsatsen. Jeg håber at vi også i årene fremover kan gå mange sejre og fælles oplevelser i møde. Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer til jubilæumsreceptionen i en af de fire regioner. Per Lindegaard Hjorth Formand Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 51/ /10 05/11 52/ /11 10/12 annoncer DG Media a/s Telefon Fax epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) grafi sk design og produktion Falk og musen grafi sk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE HER FÅR DU EN OPDATERING MED NYHEDER FRA OG KOMMUNIKATION OG SPROGS UGENTLIGE NYHEDSBREV. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU FØLGE MED I NYHEDERNE HVER DAG, OG DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET. PRAKTIK SKAL GIVE BÅDE LØN OG UDDANNELSE - Studerende skal ikke misbruges som billig arbejdskraft i erhvervslivet. Det er der en vis fare for i øjeblikket hvor der er så meget kamp om job, studiejob og praktikstillinger. Og derfor mener vi i KS at der bør opstilles nogle principper så vi sikrer de studerende løn for det arbejde de udfører, og uddannelse i henhold til formålet med deres akademiske uddannelse, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. KS-hovedbestyrelsen tog spørgsmålet op på det seneste møde, og efter en livlig debat kunne man konkludere at spørgsmålet om uddannelsespraktik og løn er ret så principielt. - Vi taler om de praktikjob der varer op til et semester, og som giver studiemerit, det vil sige ECTS-point. På størstedelen af det akademiske område, og her er det især kommunikationsuddannelserne der er relevante, men det kan også være dansk, litteratur- og medievidenskab og oversættelse, er det normale princip at praktik har status som valgfag. I KS vil vi lægge vægt på at studiepraktik ikke må være studietidsforlængende. Den skal være faglig relevant, det vil sige at der skal ligge en opgavebeskrivelse som skal være godkendt af uddannelsesinstitutionen og også gerne af KS. - Og så skal den studerende have løn, svarende til differencen mellem SU og tilladt optjening ved erhvervsarbejde, men hvis den studerende kan få mere i løn er det selvfølgelig o.k. Derimod mener vi ikke at fraværet af løn nødvendigvis skal betyde at den studerende skal fravælge praktik. Såfremt den faglige del er i orden, kan praktikken jo stadig opfylde sit uddannelsesmæssige behov, siger Per Lindegaard Hjorth og understreger i den forbindelse at det er vigtigt at der er fagligt relevante sparringpartnere til stede i virksomheden til at vejlede og uddanne praktikanten. - Dette bør også fremgå af den kontrakt som praktikaftalen bygger på, påpeger Per Lindegaard Hjorth og opfordrer alle studerende KS-medlemmer til at indsende deres praktikkontrakt til kommentering i sekretariatet sådan som de kan gøre det med cv og ansættelseskontrakter. KS MEDIER SKAL HAVE ET SERVICEEFTERSYN Tre fjerdedele af KS-medlemmerne bruger jævnligt et eller flere af forbundets medier. Det viser den undersøgelse af KS-medlemmernes brug af forbundets medier som KS gennemførte i foråret medlemmer deltog. Det er først og fremmest KOM magasinet som medlemmerne læser, men også nyhedsbrevet har en pænt stor gruppe læsere. Undersøgelsen viser blandt andet også at medierne har bedst fat i de unge medlemmer der arbejder med kommunikation eller er uddannet inden for kommunikation eller marketing, er generelt mere tilfredse med KOM end andre. de yngste og ældste er mest tilfredse og bruger samtidig længst tid på at læse KOM dem der bruger længst tid på at læse, er også mest tilfredse. der er en lille overvægt af kommunikationsfolk og ledige der læser torsdagsnyhedsbrevet som på nuværende tidspunkt har abonnenter. - Vi er glade for alle de tilbagemeldinger vi har fået fra medlemmerne. Det viser et stort engagement. Det er imidlertid længe siden vi sidst har kigget grundigt på vores mediestrategi, og derfor har hovedbestyrelsen nu besluttet at nedsætte en taskforce der skal give medierne, fra KOM magasinet, til hjemmesiden, nyhedsbreve, medlemsnettet og Facebook-siden et eftersyn, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. - Undersøgelsens resultater kommer nu til at danne baggrund for arbejdet i en ny taskforce vi har nedsat under hovedbestyrelsen, forklarer Per Lindegaard Hjorth. Her vil vi diskutere og vurdere den fremtidige strategi for KS medlemskommunikation og komme med et oplæg til hovedbestyrelsen om, hvilke forandringer vi tror der bliver behov for i den kommende tid, siger formanden. Han er selv en del af den nye taskforce, hvor også HBmedlemmerne Cathrine Holm Nielsen og Martin Kristiansen deltager sammen med afdelingsleder Susanne Møller Pedersen og redaktør Anne Nimb fra sekretariatet.

5 KS HJÆLPER CBS MED FREMTIDEN CBS, Copenhagen Business School, er i gang med at planlægge fremtidens uddannelser, og det har KS-medlemmerne hjulpet med. I juni måned svarede mere end 1000 KS-medlemmer på spørgsmål om deres uddannelse og jobindhold, og alle disse besvarelser skal CBS nu bruge til planlægningen af fremtidens sprog- og kommunikationsuddannelser. De spørgsmål som KS-medlemmerne besvarede, fokuserede dels på forholdene i de virksomheder hvor medlemmerne arbejder, dels på individuelle forhold. Skemaet indeholdt blandt andet spørgsmål vedrørende tekstproduktion, sprogog kommunikationspolitik, fremmedsprog og oversættelse, brugen af it-systemer samt sociale netværk. I alt svarede KS-medlemmer på spørgeskemaet. Mere end 75 procent er privatansatte, og de mest almindelige jobtitler er projektleder, oversætter, kommunikationsmedarbejder og direktionssekretær. De fleste har kommunikations- og sprogpolitik Vi spurgte blandt andet om den virksomhed hvor KS-medlemmerne arbejder har en kommunikationspolitik, om den har en sprogpolitik, og i hvor høj grad politikkerne anvendes. 30,4 procent har en sprogpolitik Sprogpolitikken anvendes i næsten 80 procent af virksomhederne 42 procent har en kommunikationspolitik Kommunikationspolitikken anvendes i næsten 80 procent af virksomhederne Virksomhederne bruger mange sprog Vi spurgte også hvilke fremmedsprog der anvendes i organisationen. Og svarene viser at fremmedsprogene vel egentlig har det ganske godt. Alle anvender engelsk, men de bruger også tysk (53 procent ), fransk (32 procent ), og spansk (22 procent) samt italiensk og russisk anvendes i mere end 10 procent af virksomhederne. Undersøgelsen fortæller en masse mere om KS-medlemmernes arbejdsopgaver og virksomhedernes brug af deres kompetencer. Hvis du har lyst til at se hele undersøgelsen, kan du sende en mail til jcn@kommunikationogsprog.dk, så sender vi den til dig. EN POSTGANG FOR SENT KS har i øjeblikket en del henvendelser fra både tidligere og nye medlemmer som ønsker indmeldelse i KS fordi de er kommet i klemme, typisk i forbindelse med opsigelse. Det er imidlertid en postgang for sent først at henvende sig her når skaden er sket. - Ifølge vores vedtægter varetager KS ikke medlemmers interesser i sager der er opstået før tidspunktet for indmeldelsen. Såfremt hovedbestyrelsen finder at der foreligger særlige omstændigheder, kan der imidlertid gøres undtagelser herfra, og man har som nyt medlem altid mulighed for at forsøge at få en sådan dispensation ved at spørge hovedbestyrelsen. Det har et tidligere medlem som nu vil melde sig ind igen fordi vedkommende har fået brug for vores bistand, netop gjort, fortæller KS-formand Per Lindegaard Hjorth. - På det seneste hovedbestyrelsesmøde besluttede vi at der ikke forelå særlige omstændugheder i hendes tilfælde, og at vi skal bruge ressourcerne på de loyale medlemmer. - Vores loyale medlemmer kan selvfølgelig ikke være tjent med at vi bruger kræfter på disse shoppere, siger formanden. NY fanside på Facebook Vi har lige straks 40-årsjubilæum i KS og har derfor besluttet at ændre vores Facebookstrategi en smule. Vi har oprettet en fanside som fremover vil rumme alle vores Facebook-aktiviteter. Det betyder at man nu kan følge med i hvilke arrangementer vi har i kalenderen, hvornår vi kommer ud på studiestederne, hvilke netværk vores medlemmer kan deltage i og en masse andre nyheder fra os. Den skal først og fremmest bruges til at kommunikere med vores studentermedlemmer og studerende fra hele landet, så de kan følge med i hvad der sker hos KS, som Formand Per Lindegaard Hjorth understreger: - Vi kan se at rigtig mange studerende bruger Facebook aktivt i deres hverdag, derfor er det vigtigt for KS at være synlige der hvor de studerende er. Vi ved også at de erhvervsaktive KS-medlemmer i højere grad bruger LinkedIn end Facebook. Og KS har også en profil på LinkedIn som man kan forbinde sig til. Du finder KS på både Facebook og LinkedIn ved at søge på vores navn. 4/5 NY FORHANDLINGSCHEF Jacob Suhr begyndte 1. september i sit nye job som forhandlingschef i Kommunikation og Sprog. Her kommer han til at stå i spidsen for det team der blandt andet arbejder med juridisk og anden form for rådgivning i forhold til KS-medlemmerne. 42-årige Jacob Suhr kommer til KS med erfaring fra begge sider af bordet. Han har været ansat i både DJØF og Dansk Magisterforening på fagforeningssiden og i Roskilde Amts personaleafdeling på arbejdsgiversiden. De seneste godt syv år har han varetaget chefstillinger inden for det personalejuridiske område. Jacob Suhr er cand.merc.jur. fra Handelshøjskolen i København, Vi er meget tilfredse med at vi nu har fået Jacob med om bord, siger direktør John Stolberg, KS. Vi har ønsket at få en markant profil som både kan styrke KS i forhold til den individuelle juridiske medlemsrådgivning og samtidig tilføre forbundets politiske ledelse kompetent rådgivning omkring politikudvikling og interessevaretagelse, blandt andet i AC. Og så glæder vi os også til at få gavn af Jacobs erfaringer på overenskomstområdet. Jacob har jo været ansvarlig for og deltaget i DM s overenskomstforhandlinger på det offentlige område ved OK-05, OK-08 og OK-11, siger John Stolberg. - I min optik er en fagforenings vigtigste opgave at levere løsninger til og for medlemmerne. Når det drejer sig om løn- og ansættelsesvilkår, er der tit tale om overenskomster, lovgivning, retspraksis med videre som er mere komplicerede end godt er. Her er det vores opgave ikke bare at levere varen i form af de bedst mulige resultater, men i lige så høj grad at gøre det hele let forståeligt for det enkelte medlem. Et andet fokusområde vil være at tænke det gamle fagforeningsområde altså løn og vilkår sammen med karriere- og karriereudvikling, lokale arrangementer m.v. i endnu højere grad end i dag, siger Jacob Suhr.

6 HØJTUDDANNET I JOB TEKST / ANNE NIMB FOTO / CHRISTEL SKREE AKADEMIKERE SKAL VIDEN DE HØJTUDDANNEDES UDDANNELSE GIVER EN STOR VIDEN, MEN DET ER IKKE NOK I SIG SELV. VIDEN SKAL OMSÆTTES TIL FÆRDIGHEDER OG DER ER ET STYKKE VEJ FRA DET ENE TIL DET ANDET. Vi vil jo gerne have rigtig mange flere virksomheder til at få øje på de højtuddannedes kvaliteter, men hvordan bliver de højtuddannedes kompetencer sat i spil ude i virksomhederne? Hvor vigtigt er det at akademikere har forretningsforståelse? Og på hvilken måde skal de have det? Hvordan oplever virksomhederne at uddannelserne og dermed de højtuddannedes kompetencer matcher deres behov? Det er spørgsmål som man kun kan få svar på ved at spørge virksomhederne og de højtuddannede medarbejdere selv. Vi har fundet sådan en virksomhed og sådan en medarbejder i hjertet af Danmark Odense. Virksomheden hedder Autorola Group Holding og har datterselskaber i 16 lande primært i Europa. I Danmark kender de fleste koncernen under de danske selskabsnavne Autocom.dk, Bilsalg.dk og Bilpriser.dk mens selskaberne i udlandet er kendt under navnet Autorola. Fælles for alle selskaberne er at de arbejder i krydsfeltet mellem bilsalg og internettet. Bilpriser.dk er Danmarks førende bilvurderingshjemmeside mens alle øvrige selskaber håndterer onlinebilauktioner. For auktionsselskaberne gælder det at kun bilforhandlere kan købe bilerne og omsætning genereres af de salærer som køber og sælger betaler når en bil er solgt. Det danske selskab Autocom.dk er det eneste af auktionsselskaberne hvor også private kan sætte bil til salg på auktionen og derved nyde godt af auktionsfeberen blandt landets bilforhandlere. Den fynske koncern er ejet af brødrene Peter og Martin Grøftehauge. Koncernen har eksisteret siden 2001 og beskæftiger i dag 250 medarbejdere. 70 af dem sidder på hovedkontoret i Odense mens resten er fordelt i de øvrige europæiske selskaber samt Australien. Mange typer medarbejdere Virksomheden beskæftiger mange typer medarbejdere. En stor gruppe er sælgerne som alle er erfarne fra bilbranchen, en anden stor gruppe er IT-udviklerne. Og så er der finansfolkene, produktudviklerne og endelig den afdeling hvor vores KS-medlem hører til: International marketing og kommunikation en afdeling som servicerer hele organisationen i intern og ekstern marketing og kommunikation. 1. maj 2010 blev KS-medlem Nina Kaad Jensen, cand.mag. i international virksomhedskommunikation fra SDU, ansat som marketingkoordinator i koncernens internationale marketing- og kommunikationsafdeling. Nina Kaad Jensens arbejdsopgaver spænder bredt fra at være ansvarlig for international pr og intranet til håndtering af markedsføringen for Autocom.dk. - Alt hvad vi gør, skal være en god businesscase, det vil sige at det skal kunne ses på bundlinjen. Det gør vi ved at skaffe biler og få sat dem til salg. Det er succeskriteriet, siger hun. Men hvilke krav er det så virksomheden har til en medarbejder der skal løse den opgave? - Vi bygger på et værdisæt som vi kalder RAR det står for Resultatorienteret, Ansvarsbevidst og Respekt. Og det er nok det første af ordene vi skal lægge særligt mærke til når vi taler om de forventninger vi har til de medarbejdere vi ansætter. For resultatorientering er en meget vigtig egenskab her hos os, siger Ninas chef, Nicky Strandstoft, der er international marketing & communications manager. - Selvom vi sidder på mindre end én procent af det samlede europæiske B2B-marked for salg af biler, er vi i den europæiske toptre, så vi kan roligt kalde os selv for pionerer inden for onlinebilauktioner. Det er klart vores mål at vi vil være nummer et og den foretrukne europæiske partner på vores marked. Og vi har tænkt os at gøre det selv. Vores vækst er skabt af en

7 6/7 OMSÆTTE TIL FÆRDIGHEDER smuk symbiose mellem højtuddannede kompetencer og dygtige bilfolk. I de senere år har vi brugt vores indtjening på at åbne op og på at vokse i udlandet, og den udvikling vil man se fortsætte, siger han. Faglighed og personlighed Og hvilken slags medarbejdere har Autocom så brug for for at kunne gøre det? - Man kan dele det vi efterspørger, op i to dele: Faglighed og personlighed. Da vi ansatte Nina, valgte vi bevidst at søge en medarbejder med meget sammensatte kompetencer. Vi ville gerne have en der kunne både noget kommunikation og noget marketing en som var i stand til at arbejde med forskellige værktøjer og i forskellige retninger, siger Nicky Strandstoft. - Vi vurderede ansøgerne på deres viden, det vil sige deres uddannelse og ikke kun deres færdigheder. I mine øjne bygger færdigheder nemlig på erfaring,og det kan man ikke forvente at en nyuddannet har. Derfor er det også ekstremt vigtigt at vi kan se at der er motivation og vilje til at ville lære til stede. Nina søgte jobbet selvom hun ikke havde alle de kompetencer vi efterspurgte. Det viser selvtillid, og det er noget vi også kan bruge. - Vi har en del højtuddannede ansat, og en af kvaliteterne er absolut at de ikke er bange for at give deres mening til kende, så vi får en god sparring til gavn for det vi beskæftiger os med. En af de mange gode grunde vi har til at ansætte højtuddannede, er at de kan udfordre og blive udfordret. De bringer en viden med fra deres studier som gør at de er gode til at tænke rundt om opgaven inden de går i gang, gennemskue ting og ikke kun tænke i løsninger. Der ligger noget struktur i de akademiske uddannelser som gør at man kan håndtere den slags projekter som vi arbejder med her, fortæller Nicky Strandstoft. Nina Kaad Jensen supplerer: - Jeg synes også at min uddannelse har givet mig en evne til at tænke længere frem end bare at løse en opgave, og det kan jeg bruge i mit job. Men det er også en meget stor udfordring at arbejde med store projekter hvor der er penge involveret. Vores vækst er skabt af en smuk symbiose mellem højtuddannede kompetencer og dygtige bilfolk

8 DET MÅ HANDLE OM AT FÅ FORTALT HVAD EN HØJTUD- DANNET KAN BIDRAGE MED OG SAMTIDIG MINDE BÅDE VIRKSOMHEDER OG NYUDDANNEDE OM FORSKELLEN PÅ VIDEN OG FÆRDIGHEDER NICKY STRANDSTOFT OG NINA KAAD JENSEN CHEF OG MEDARBEJDER I EN VIRKSOMHED DER HAR GODE ERFARIN- GER MED AT ANSÆTTE HØJTUDDANNEDE. Skarpt forretningsfokus Nina blev uddannet for snart to år siden og har haft et par job af kortere varighed inden hun kom til Autocom. - Begge mine to første job kunne jeg gå direkte ind i fra dag et, men sådan har det ikke været her hos Autocom hvor der er mange opgaver som er nye for mig, og hvor det meget skarpe fokus på forretning og bundlinje også var uvant. For mig har det betydet at jeg hver gang noget koster penge, har skullet finde ud af hvad det ville give af resultater. Og det synes jeg ikke min uddannelse har klædt mig på til, så jeg har måttet lære en masse nyt om analyser af målgrupper, medier, marked, kendskabsgrader og så videre, fortæller Nina Kaad Jensen. Hvor vigtigt er det at akademikere har forretningsforståelse? - Det er vigtigt. Ikke forventeligt, men det gør absolut ikke noget hvis man forstår den side af det. Vi er her for at tjene penge, og det skal man være indstillet på. Så man må ikke synes at det kommercielle er noget farligt noget, siger Nicky Strandstoft. - Der er meget learning by doing i det, mener Nina. Hendes opfattelse af forretningsforståelse er at man skal kunne favne og tænke i hvad ethvert tiltag betyder for forretningen. - Man skal tænke bundlinjeorienteret, siger hun. Studiejob giver forretningsforståelse Kan man forvente at en nyuddannet har forretningsforståelse? - Jeg tror ikke man får den gennem uddannelsen, men gennem studiejob og praktik. Forståelsen for hvad erhvervslivet har behov for, kommer gennem et relevant studiejob. Så jeg vil råde de studerende til at få sig nogle relevante studiejob der kan give dem forretningsforståelse. Selve uddannelsen giver en stor viden, og det er et vigtigt fundament at bygge videre på, men det er ikke nok i sig selv. Den skal omsættes til færdigheder, forklarer Nicky Strandstoft. Så mange flere virksomheder burde ansætte højtuddannede? - Danmark er karakteriseret ved at vi har en underskov af små og mellemstore virksomheder, og de har ikke stærk tradition for at ansætte højtuddannede, så det må handle om at få fortalt hvad en højtuddannet kan bidrage med og samtidig minde både virksomheder og nyuddannede om forskellen på viden og færdigheder. Men fordelen ved en højtuddannet medarbejder er helt klart at de er fremme i skoene og rigtig gode til at gå fra skole til virksomhed og derved omsætte viden til færdigheder, slutter Nicky Strandstoft.

9 8/9 Ad Hoc Translatørservice ønsker Kommunikation og Sprog TILLYKKE med 40 års jubilæet! A D HOC A TRANSLATØRSERVICE D HOC T O L K E S E R V I C E Ad Hoc Translatørservice A/S Telefon Ad Hoc Tolkeservice A/S Telefon Fredericiagade 16 DK-1310 København K adhoc@adhoc.dk

10 Boost dit netværk fortæl dine kolleger om de netværksmæssige og økonomiske fordele ved at være medlem af kommunikation og sprog og få et gavekort på 500,- kroner når din kollega melder sig ind!

11 10/1111 og få gavekort på 500 kroner! Hvad med en biograftur for fire personer, en rejse eller en måneds træning inkl. personlig træner? Nysgerrig? Send KS info til 1241 ** så ringer vi dig op! **Pris på sms: 0 kr. + alm. takst, betales via mobilregningen. Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, tlf

12 INTERN KOMMUNIKATION TEKST / ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

13 12/13 DA MUKHTAR HAVDE FØDSELSDAG OG BLEV BERØMT MUKHTAR ER BUSCHAUFFØR PÅ BUS- LINJE 3A I KØBENHAVN OG BERØMT. DET BLEV HAN NÆSTEN FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN DA ARRIVA SOM LED I EN INTERN KOMMUNIKATIONSKAM- PAGNE FEJREDE HANS FØDSELSDAG OG FILMEDE DET. DET ER NEMLIG IKKE KUN HANS 1600 KOLLEGER DER HAR SET DEN LILLE FILM HVOR PASSAGERERNE SYN- GER FØDSELSDAGSSANG FOR MUKHTAR. MERE END 2,3 MILLIONER MENNESKER FRA HELE VERDEN HAR SET FILMEN PÅ YOUTUBE.

14 Ude i Ejby Industrikvarter vest for København ligger Arrivas busanlæg for linjerne 2A og 250S. Her lugter af olie og diesel, og det minder mest om et autoværksted. Ikke et af den slags steder man forestiller sig at en verdensomspændende reklamesucces er blevet til. Men store succeser behøver ikke blive til i smarte kontorer i city. De kan også blive til i et busanlæg i et industrikvarter. Oppe på første sal finder vi nemlig KS-medlem Marianne Færch, forretningsudvikler hos Arriva. At være forretningsudvikler indebærer at hun skal sørge for at få flere til at køre med bus. Det gør hun blandt andet via projektet Bedre Bustur som er paraplynavnet for et brugerdrevet innovationsprojekt i busdriften. Og nu kommer vi så til sagens kerne og hvorfor vi besøger KS-medlem Marianne Færch på busanlægget i Glostrup: Et af kampagneelementerne i projektet Bedre Bustur er nemlig blevet en bemærkelsesværdig stor succes. Det er filmen med buschaufføren gejstrede mail fra læreren, fortæller Marianne Færch. Flashmob Ideen bag Mukhtar-filmen opstod egentlig mere som et internt kommunikationsprojekt end et eksternt. Kampagnen er udviklet sammen med bybird / Kadaver som fik ideen til at optage Mukhtars fødselsdagsfejring på film som en såkaldt flashmob. En flashmob er en gruppe af mennesker der forsamles pludseligt på et offentligt sted og fælles udfører en usædvanlig handling hvorefter de spredes igen. Det er et ret nyt fænomen som er ved at brede sig, og fejringen af Mukhtars fødselsdag er helt i tråd med det: Folk i bussen bryder pludselig ud i sang, og bussen bliver også mødt af en demonstration der viser sig at være glade fødselsdagsfejrere. I tilfældet med Mukhtars fødselsdag blev det så optaget på film som rigtig mange altså har haft lyst til at se på nettet. BUSCHAUFFØRER ER IKKE VANT TIL SÆRLIG MEGET ANERKENDELSE SNARERE DET MODSATTE SÅ VI HAR GJORT ALT MULIGT FOR AT FORKÆLE DEM Mukhtar der får sig en fødselsdagsoverraskelse da bussen bryder ud i fødselsdagssangen I dag er det Mukhtars fødselsdag. Filmen blev lagt på nettet midt i maj måned, og i løbet af få dage nåede den op imod en million visninger på YouTube. I begyndelsen af august havde den været vist 2,3 millioner gange, og Mukhtar er blevet berømt. Han har svært ved at overholde sin køreplan fordi folk hilser på ham når de kommer op i linje 3A, og Arriva får henvendelser fra hele verden fordi filmen virkelig rører folk. - Der er for eksempel en skoleklasse i USA der har lært fødselsdagssangen, og vi får be- - Vi har aldrig tidligere lavet noget der har givet så meget opmærksomhed, så vi er rigtig glade og stolte, også fordi den jo er udsprunget af kernen i vores kampagne: At chaufførerne skal mærke at vi sætter pris på det de gør. Var egentlig mest til internt brug Mukhtar var på ingen måde forberedt på at hans fødselsdag skulle være noget ganske særligt i år. Han havde egentlig fri på dagen, men det var muligt at alliere sig med en af hans kolleger, og Mukhtar er en rigtig flink fyr, så da kollegaen spurgte om han ville tage hans vagt sagde Mukhtar selvfølgelig ja. - Det var helt tilfældigt at det blev ham. Det var bare fordi det var den dag vi havde hyret et filmhold som optog filmen ved hjælp af et skjult kamera, siger Marianne Færch. Og det var også tilfældigt at filmen blev så kendt, for vi havde kun forestillet os at den skulle bruges internt i Arriva. Vi havde tænkt at lægge den ud på vores kampagnesite og også You Tube, men vi havde troet at det ville være medarbejdere der primært ville kigge på den. Men den bredte sig jo så ud i løbet af få dage. Hvis man går ind og kigger på siden med Mukhtar-filmen på YouTube, vil man se at der er en stribe kommentarer skrevet af forskellige folk fra hele verden. Nogle af dem er racistiske eller beskylder Arriva for at være det. Nogle af dem giver store roser, andre udtrykker skuffelse over at det bare er en reklame og slet ikke rigtigt. Men de fleste af kommentarerne er søde og rørende. - Med nettet og den hurtige udbredelse af indhold bliver det svært at sikre sig mod ubehagelige reaktioner. Man er så at sige nødt til at slippe kontrollen over kommunikationen, forklarer Marianne Færch.

15 14/15 Du kan se Mukhtarfi lmen på YouTube her: watch?v=xgoytntswyy MaRiannE FÆRCH: VI HAR ALDRIG TIDLIGERE LAVET NOGET DER HAR GIVET SÅ MEGET OPMÆRKSOMHED Chaufførerne forkæles Bedre Bustur er resultatet af at Arriva og trafikselskabet Movia har søgt penge hos staten for at kunne lægge ekstra kræfter i at få flere folk til at køre med bus. - Indtil 2008 var der ikke noget incitament for busselskaberne til at få flere til at køre med bussen, for vi fik ikke flere penge ud af det. Siden 2008 har vi imidlertid haft en aftale om at vi får en andel af den øgede omsætning fra flere passagerer, og af denne går så en del til Arriva og en del til chaufførerne. Der er således en hel del mere i Bedre Bustur-projektet end vi som passagerer kan se. 50 procent af aktiviteterne handler om intern fokus og 50 procent om ekstern. Man har blandt andet også haft en dieselsparekampagne hvor den mest miljøvenlige chauffør på linje 3A blev kåret. - Buschauffører er ikke vant til særlig meget anerkendelse snarere det modsatte så vi har gjort alt muligt for at forkæle dem. En stor del af det handler således om intern kommunikation hvor vi skal vide hvad chaufførerne synes er fedt er det en ny bus, et nyt chaufførsæde, et nyt slips eller hvad? - Tanken er at chaufførerne leverer en bedre service ude hos brugerne hvis de er tilfredse med deres job, fortæller Marianne Færch som også har haft hyret en skuespiller klædt ud som geisha til at forkæle chaufførerne i deres pauselokale. Ideen med at synge fødselsdagssang er også med i forkælelsespakken som altså ikke bare har kørt på nettet, men i lige så høj grad på gaden. 49 nationaliteter Marianne Færch at der er omkring chauffører i Københavns-området, og at de har 49 forskellige nationaliteter. Ofte kan de ikke rigtig tale dansk når de bliver ansat, og de skal også have et buskørekort, så der er noget uddannelse der skal fungere. Lige i øjeblikket er der stor efterspørgsel på chaufførjob, men sådan er det ikke altid. - Chaufførerne er jo vores frontmedarbejdere, og derfor har de stor betydning, så vi gør meget ud af at engagere dem fra starten gennem møder, uddannelse og andre aktiviteter. Foreløbig kører incitamentskampagnen frem til 2011 og på fem udvalgte buslinjer. Kampagnen bygger på et researcharbejde hvor man har spurgt danskere hvad man kan gøre for at gøre deres bustur bedre. - Vi havde såkaldte stoppestedsværter placeret på udvalgte stoppesteder. De talte med passagerne om hvad vi kan gøre for at gøre deres bustur bedre, men vi har også holdt workshopper med folk der næsten aldrig kører bus, folk der kører i bil, og folk der kører i tog. De tilbagemeldinger vi har fået fra kunderne, har blandt andet resulteret i at vi har videreuddannet chaufførerne, for eksempel i konflikthåndtering, forklarer Marianne Færch. og hun pointerer samtidig at Arriva kan se en helt klar effekt i form at flere passagerer på de linjer hvor kampagnen har kørt. 150S og 173E har oplevet en passagerstigning på 21 procent. Flere passagerer og større tilfredshed giver penge i både Arriva og chaufførernes kasse. På et enkelt kvartal var der for eksempel kroner til deling på to af linjerne. Og Arriva har jo så også fået en masse opmærksomhed og pæn omtale ud af de forskellige Bedre Bustur-kampagner, også den seneste om de nye kærlighedssæder gav pæn medieomtale. Det har så også haft den konsekvens at Marianne Færch er blevet ret vant til medieoptræden. Så det har været noget af en karrierestart for Marianne Færch der blev færdig som cand.mag i retorik og engelsk i januar Via sit netværk fik hun efter nogle måneder jobbet hos Arriva, og det trives hun mere end godt med. - Jeg har fået en interesse for busser som jeg aldrig kunne forestille mig. Og det har jeg jo ikke så meget på grund af busserne som på grund af alle de mange mennesker man møder her. Det er en meget stor kvalitet ved jobbet at der er så mange forskellige mennesker herude. Så selvom det bestemt ikke virker særlig fancy når man lige kommer herud, så er det vildt spændende alligevel, slutter hun.

16 J O U R N A L I S T I K F O R K O M M U N I K A T I O N S F O L K Master i journalistik Master i journalistik kombinerer det bedste fra den journalistiske og den akademiske verden og giver dig en praktisk indføring i journalistiske arbejdsmetoder og genrer. INFORMATIONSMØDER København: 28. oktober hos Politiken kl Odense: 28. oktober hos Fynske Medier kl Uddannelsen giver dig blandt andet: Træning i journalistiske arbejdsmetoder og journalistisk formidling Indblik i det journalistiske nyhedsbegreb Kompetence til at foretage etiske valg og fravalg Kendskab til medielovgivningen Forståelse for mediernes rolle i samfundet Uddannelsen foregår i Odense og varer to år på deltid. Søg nu og senest 1. december Uddannelsen starter 4. februar Kontakt os på tlf , masterjournalistik@sam.sdu.dk eller gå ind på Uddannelsen er relevant for dig, hvis du allerede har erfaring inden for journalistik, kommunikation eller andre typer formidling, men gerne vil styrke din journalistiske faglighed. LOST IN TRANSLATION? Sprog som en hård kompetence Studieskolen inviterer sammen med Dansk Industri (DI) og med Kommunikation og Sprog som medarrangør til debatmøde om sprogkompetencer og sprogpolitik i danske og internationale virksomheder. Oplæggene og debatten vil tage udgangspunkt i centrale spørgsmål: - Bliver sprog betragtet som en strategisk kompetence når virksomheden skal være aktiv på den globale scene? - Hvad betyder sproget for kommunikationen i en virksomhed der har repræsentationer i flere lande? - Hvordan skaffer virksomhederne de nødvendige sproglige kompetencer? - Bliver sprog betragtet som en hård kompetence ved ansættelser? - Er det nok at kunne engelsk? Kan vi engelsk godt nok? Program Kl Velkomst v. Charlotte Lorenzen, Studieskolen og Charlotte Rønhoff Dansk Industri Kl Oplæg v. Tore Håkonsson, senior vice president, Vestas Nacelles. Sprog som en strategisk kompetence når virksomheden skal være aktiv på den globale scene. Kl Mulighed for introduktion til digital sprogtest samt at nyde lidt god mad og vin Kl Oplæg v. Hanne von Wovern, Danisco: Erfaringer med sproglig fleksibilitet og effektiv forretning i en virksomhed med engelsk som arbejdssprog. Kl Paneldebat Kl Mulighed for introduktion til digital sprogtest samt at nyde lidt god mad og vin Onsdag 13. oktober 2010 kl Dansk Designcenter, H.C. Andersens Boulevard 27 Tilmelding til tilmeld@kommunikationogsprog.dk Flere oplysninger fra konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen, jcn@kommunikationogsprog.dk

17 /

18 1980 FORBUnDET KOMMUniKaTiOn Og sprog 1970 TEKsT / FORManD PER LinDEgaaRD HJORTH, ÅR 1991 PÅ ildsjælenes LEgEPLaDs KOMMUniKaTiOn Og sprog HaR LigE 1994 FRa BEgYnDELsEn i 1970 VÆRET ildsjælenes LEgEPLaDs. UDEn DE MangE ildsjæle 1984 DER gennem ÅREnE HaR KÆMPET FOR MEDLEMMERnE Og FOR FORBUnDET, HaVDE Vi ikke KUnnET FEJRE 40-ÅRs JUBiLÆUM, skriver FORManD PER LinDEgaaRD HJORTH Det er meget tankevækkende og ikke mindst 1975 en meget speciel følelse at få lov til at skrive en artikel om vores forbund i anledning af 40-års jubilæet. 40 år tilbage i tiden er vi i 1970 hvor jeg selv gik i 4. klasse og glædede mig helt vildt til at skulle begynde at lære engelsk næste skoleår var året hvor kommunalreformen trådte 1976 i kraft, rødstrømpebevægelsen blev grundlagt i at vi i dag har meget vanskeligt ved at forestille Danmark og slumstormere besatte en ejendom på Nørrebro. Men mens jeg løb rundt i Vojens som en bitte knægt med forslåede knæ og legede med alle kammeraterne, var der ved at ske noget skel sættende 1977 ovre i det store, ukendte København. En gruppe af korrespondenter med Bess Lindhardt i spidsen var i gang med at grundlægge den fagforening som vi i dag kender som Kommunikation og Sprog Bess drive og energi udsprang af stor utilfredshed med manglende anerkendelse af hendes faglige kvalifikationer og ikke mindst en løn der langtfra modsvarede hendes og kollegernes kvalifikationer. Det var derfor hun tog initiativ til at kontakte andre korrespondenter, og heldigvis var hun ikke den eneste ildsjæl på det tidspunkt. Cirka 250 korrespondenter mødte den 27. oktober 1970 op til en stiftende generalforsamling. Efter generalforsamlingen var Handelshøjskolens Korrespondentsammenslutning (HAK) en realitet. Forbundets første ildsjæle var født, og de havde kastet sig ud i et projekt der baserede sig på frivillighed og ulønnet arbejdskraft. Jeg tror For hvis ikke de hundredvis 2006 af medlemmer os hvilken indsats Bess og hendes kolleger lagde for dagen for at få dannet en organisation der skulle være med til at sikre faglig anerkendelse og ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for korrespondenter. Heldigvis var Handels højskolen i København venligt stemt over for projektet og hjalp med adresser på dimittender fra de sidste 10 år. Hvordan skulle missionen ellers være lykkedes i en tid uden kopimaskiner, mobiltelefoner, og internet? De første men ikke de sidste 1998 ildsjæle Bess og hendes kolleger var forbundets første ildsjæle der var drevet af en oprigtig harme over manglende faglig anerkendelse på egne og fagfællernes vegne og af lysten til at forbedre forholdene for ligesindede samt ikke 1999 mindst af troen på at projektet ville lykkes. Med de var heldigvis ikke de sidste. De før ste ildsjæle var med til at grundlægge ikke kun det vi i dag kender som Kommunikation og Sprog, men også en kultur med ildsjæle som på frivillighedens basis uegennyttigt yder en kæmpe indsats til glæde og gavn for andre medlemmer. der igennem 40 år på forskellige tidspunkter i deres livs- og karriereforløb har været frivillige i KS, havde engageret sig i forbundet og været de bærende kræfter i udviklingen af KS, ville KS i dag ikke have været et anerkendt forbund 2007 for kommunikations- og sprogfolk der indgår som en ligeværdig partner med andre organisationer i Akademikernes Centralorganisation (AC) og i forhold til arbejdsgiverorganisationerne. Hvilke ildsjæle og situationer tænker jeg på? Jeg tænker for eksempel på forbundets første bestyrelser som trods megen modstand kæmpede videre i deres fritid, holdt bestyrelsesmøder på privatadressen, selv måtte besvare alle henvendelser fra medlemmer og måtte slæbe foreningens arkiv med sig 2010 fra sted til sted. Jeg tænker også på mange af forbundets første

19 18/ medlemmer til hvem der ved generalforsamlingen i 1975 lød følgende tak: TAK til alle medlemmer, som trådte til med store og små checks, da vi bad om økonomisk bistand til at klare det skarpe hjørne af vor oplysningskampagne i efteråret. Mon nogen overhovedet kan forestille sig 1972 hvad der ville ske hvis hovedbestyrelsen i dag iværksatte en indsamling blandt medlemmer til gennemførelse af en kampagne? ildsjælene i kredsene Efterhånden som forbundets første ildsjæle have 1983 opnået det de ville, kastede de sig over nye pro jekter eller valgte blot at koncentrere sig om noget helt andet. Men der kom heldigvis nye til. Her tænker jeg specielt på alle de hundredvis af medlemmer der gennem årene har gjort et kæmpe arbejde som medlemmer af en kredsbestyrelse. I 1978 blev 1974 forbundets første kreds oprettet, nemlig Fynskredsen. I perioden op til 1989 kom flere kredse til, så antallet af kredse kom op på 13. De mange ildsjæle i kredsene har spillet en meget væsentlig rolle i udviklingen af KS. Kredsene blev etableret med henblik på 1976 Forbundets ledelse, hovedbestyrelsen, blev at synliggøre KS centralt og lavede et hav af 1975 spændende arrangementer for medlemmerne. Etableringen af kredsene var en milepæl i KS historie da forbundet på den måde kom meget tættere på det enkelte medlem. Kredsene ydede en kæmpe indsats, men havde ingen reel indflydelse på forbundets politik. dengang valgt ved urafstemning. Det lyder jo meget demokratisk, men nogle af os kan huske at der vist stort set aldrig var en egentlig afstemning. Med etableringen af kredsene viste KS atter en af sine store styrker, nemlig at lytte 1987 til hvad 1977 medlemmerne vil, og lade demokratiet komme til orde. Men ildsjælene måtte på banen igen, og de arbejdede nu for medlemsdemokratiet. Der skulle være en større sammenhæng mellem kredsene og forbundsledelsen. Som forbundets 1978 øverste myndighed indførtes derfor et landsmøde hvor de ca. 55 delegerede blev valgt i forbundets 13 kredse. Rigtig mange var nervøse for den nye struktur: Var vi modne, parate etc. til en struktur der stillede større krav til det enkelte medlem og dermed også til kredsene? Selvfølgelig var vi det. Alle ildsjælene i forbundet viste atter en gang at vi som medlemmer brænder for vores Og HER HAR VI SÅ FEM ILDSJÆLE DER I 1996 BLEV UDNÆVNT SOM ÆRESMEDLEMMER: BAGEST FRA VENSTRE BIRGIT MEISE, LONE HASFORTH OG LIS KNUDSEN. FORREST FRA VENSTRE BESS LINDHARDT OG HANNE NIELSEN. forbund og kan få tingene til at ske. Atter en gang viste vi i KS at vi var parate til at indføre ændringer, og det er i høj grad forbundets ildsjæle der var med til at gøre disse ændringer til en succes. Legeplads for ildsjæle At vi i KS ikke er bange for ændringer, er indførelsen af vores nuværende struktur ligeledes et lysende eksempel på. Og ikke nok med det. Hele strukturprocessen viser også med al tyde Vores nuværende aktivitetsstruktur er en kæmpe legeplads for de mange ildsjæle. Og ildsjælene boltrer sig i dag i forskellige netværk eller i en regionsbestyrelse. Fælles for disse ildsjæle og de ildsjæle der ikke 2007 længere er aktive, er at de gør og har gjort en forskel. Jeg er overbevist om at de tidligere syv for- 1997mænd for KS ligesom jeg er alle disse ildsjæle dybt taknemmelige for det store arbejde de har ydet. De har brugt en stor del af deres dyrebare fritid for at gøre en forskel for alle medlemmer. Og det er deres fortjeneste at KS i dag er et respekteret og anerkendt forbund med indflydelse på uddannelserne, overenskomster og lighed at KS er et forbund der oprigtigt ønsker at inddrage medlemmerne og lade dem finde gode samarbejdsrelationer med erhvervslivet. løsningerne. KS er et forbund der lytter til hvad En stor tak til alle ildsjælene. Det er jeres medlemmer vil. Vi har derfor i dag en struktur hvor ethvert medlem har fortjeneste at alle medlemmer i dag kan være muligheden for at stolte af en 40-årig der er fuld af energi, vigør lave de aktiviteter som han eller hun brænder og kampgejst. Et stort til 2010 lykke til os alle. for og samtidig få økonomisk støtte til det

20 KOMMUniKaTiOn Og 1980 sprog: 40 ÅR 1970 TEKsT / anne nimb FOTO / MiKaEL HJULER Da DE PÆnE 1991 PigER 2001gi hendes brev blev faktisk starten 2006 på det vi i dag BEss LinDHaRDT VaR DEn FØRsTE FORManD FOR HaK, som Ks HED DEngang. HUn FORTÆLLER HER OM HVORDan DET gik TiL Da DET HELE BEgYnDTE I foråret 1970 sendte en ung korrespondent som var ansat på Plumrose, et brev til alle dem der inden for de sidste år havde bestået handelshøjskolens tresproglige korresponden teksamen. Brevskriveren spurgte på initiativtagernes vegne om de gode sprogkundskaber havde åbnet dem mulighed for at udfolde sig selvstændigt og nå til en ansvarsfuld post. Eller har De, som de fleste af os, måttet erkende, at Deres muligheder i sørgelig grad begrænses af et traditionsbundet system, hvor vi på for hånd sættes i bås, uden hensyn til uddannelse og kvalifikationer. Brevet mundede ud i en opfordring til at slutte sig sammen for at opnå bedre vilkår for korrespondenter Brevskriveren hedder Bess Lindhardt, og kender som Forbundet Kommunikation og Sprog. Svarprocenten var opmuntrende nok til at hun og de øvrige 2007 initiativtagere kunne udsende et opråb hvor man manende spurgte: Vil I være underbetalte kontordamer med 1997kendskab til sprog, eller vil I være virkelige kapaciteter man regner med, også lønmæssigt? Det var i hvert fald 500 korrespondenter som ikke var i tvivl om hvad de helst ville. Så mange meldte nemlig positivt tilbage, og cirka halvdelen af dem mødte op til stiftelsen af HAK Handelshøjskolens Korrespondent sammenslutning den 27. oktober Det var vores mål sammen at skabe en fagforening som kunne arbejde for at skabe bedre 1999 forhold for korrespondenter i erhvervslivet, husker Bess Lindhardt som i høj grad havde prøvet på egen krop hvad det ville sige at være 2010

21 20/ K PÅ BaRRiKaDERnE job 1973 i Spanien og havde fået jobbet på Plumrose højtuddannet med en lav status i en virksomhed. Hun var kommet hjem fra et selvstændigt som på det tidspunkt lige var blevet lagt ind under ØK. I Spanien var hun blevet anerkendt for sin sproglige kunnen, så kontrasten til Plumroses virksomhedskultur hvor korrespondenterne og det de kunne, ikke blev regnet for noget, var 1974 stor. - Vi sad fem på rad og række på skrivestuen og arbejdede fra Arbejdet bestod overvejende i at skrive efter diktafon. Direktørerne indtalte deres manuskripter på fremmedsprog, og det var de bestemt ikke alle lige gode til selvom de alle nu mente at deres sprogkund skaber var så fremragende, og derfor skulle resultatet som kom ud af skrivemaskinen, være en ordret gengivelse af direktørens ord. Det var aldeles forbudt at rette noget som helst, så der blev sendt mange breve af sted med fejl, fortæller hun. Flinkeskolen Det var ikke bare oplevelserne fra Plumrose, men også tidligere erfaringer fra blandt andet Udenrigsministeriet hvor man heller ikke fik lov at rette chefernes fejl, og hvor lønnen oven Men den pæne pige gjorde det stadig på 1987 i købet 1977 var virkelig elendig der gjorde Bess Lindhardt temmelig irriteret. Men hun er jo fra en tid hvor alle havde gået i flinkeskolen, og det indebar at man fandt sig i ting og var taknemmelig for lidt for lidt Jeg havde aldrig været medlem af en fagforening, og jeg vidste heller ikke meget om hvordan arbejdsmarkedet fungerede, for jeg havde aldrig interesseret mig for sådan noget. Men irritationen over ikke at blive anerkendt og over ikke at få løn i forhold til hverken uddannelse eller fortjeneste blev efterhånden tilstrækkelig stor, og derfor henvendte Bess Lindhardt sig til sprogstudierne på Handelshøjskolen i København hvor hun fik kontakt til en underviser i jura. Han fortalte at et afgangshold på sprogstudierne netop havde drøftet muligheden for en fagforening for korrespondenter, og dem kontaktede Bess Lindhardt så. - Vi tog ret hurtigt kontakt med Firma Funktionærerne som viste stor interesse for at optage korrespondenter. Men vores interesse for sam arbejdet faldt da det viste sig at Firma Funktionærerne kun ville optage korrespondenter som enkeltpersoner og ikke som en samlet gruppe. Heller ikke HK viste interesse for at gøre noget specielt for korrespondenter. Faktisk rubricerede HK korrespondenter under uden uddannelse da korrespondenterne ikke havde en lærlingeuddannelse som andre kontorfolk. - Så vi måtte gøre noget selv, og derfor skrev vi så brevet til de sidste 10 årgange, og derfra gik der slag i slag. Vi fik bestyrelse, vedtægter og et medlemsblad, fortæller Bess Lindhardt, som blev den første formand. den pæne måde, så jeg talte ikke højt om det på jobbet på det tidspunkt var jeg på Politikens Pressefoto, og jeg var ikke sikker på andet end at de ville grine af det hvis jeg fortalte at jeg var gået i gang med at lave en fagforening, siger hun. - Vi var klar over at det gjaldt om at lave overenskomster, og at det kunne man ikke med 100 medlemmer. Det gjaldt om at blive mange, så vi måtte i gang med at hverve nogle medlemmer, og derfor blev næsten al energien i starten brugt på at hverve nye medlemmer. Vi 1996 men det lykkedes dog til sidst. 1997at blive skolelærer fordi der er lige løn for lige 1998 havde ikke noget kontor og projektet baserede sig på frivillig og ulønnet arbejdskraft. Men vi fik lov til at låne faciliteter, duplikeringsmaskine og så videre af Handelshøjskolen. Allerede fra starten udgav vi et lille blad som blev duplikeret med stencils på gammeldags vis Vældig stolt Indtil foreningen fik egne lokaler i 1975, havde 2003 den adresse hos skiftende formænd. Bess Lindhardt husker tydeligt at hendes eget hjem var omdannet til kontor med hendes lille søn løbende rundt mellem benene på de fagbevidste korrespondenter. - Det var baseret på ren idealisme eget kontor turde vi slet ikke drømme om. Og med arbejdere der skulle have løn slet ikke så dristige var vi ikke. Vores langsigtede mål var helt klart at opnå overenskomster og anerkendelse, men vi havde svært ved at skaffe kræfter til det administrative arbejde i foreningen, så vi var flere gange tæt på opløsning, 2005 fortæller Bess som efter et par år som formand var startet på en seminarieuddannelse. På generalforsamlingen i 1973 var hun nødt til at tage et år mere selvom hun ret beset ikke var korrespondent mere. Det var rigtig svært at finde nogen der ville være aktive i bestyrelsen, Ja, den største kamp var at finde nogen der ville. Selvom alle syntes det skulle fortsætte, så havde folk også små børn og så videre, så der var ikke så meget tid 2007 til over til den slags. I dag er Bess Lindhardt ret stolt af det hun var med til at begynde. Da hun forlod faget for arbejde og gode arbejdstider som passede godt med min situation som enlig mor var der 200 medlemmer. - Vi havde trods alt fået opbygget en gruppe mennesker der følte fællesskab og solidaritet og var klar til at gå på barrikaderne, siger hun Og det har været vældig imponerende at følge med i forbundets udvikling siden, og det er dejligt at der er kommet så meget mere prestige til faget, slutter hun. 2010

22 Birgit Meise, formand Arbejdsløshedskasse den 1. januar Dette 1976 forbund og a-kasse. anerkende vores ret til at forhandle overenskomst for vores medlemmer på det statslige arbejdsmarked. Denne stadfæstede ret betød samtidig at vi 1978 kunne søge optagelse I en hovedorganisation HiLsEnER TiL DEn 40-ÅRigE : Da Vi FOR alvor slog igennem Jeg havde fornøjelsen at være formand for Erhvervssprogligt Forbund og Arbejdsløshedskasse i otte år fra 79 til 86. Allerede den første dag af mit formandskab var en milepæl i forbundets historie. I 1978 under Lis Knudsens formandskab fik vi efter en hård kamp tilladelse til at etablere vores egen a-kasse, og således startede Erhvervssproglig var af vital betydning for vores evne til at tiltrække nye medlemmer og dermed sikre vores videre eksistens. Overordnet set vil jeg betragte de otte år som en vækst- og konsolideringsperiode. Medlems tallet steg kraftigt med omkring 700 nye med lemmer hvert år, og vi slog for alvor igennem som organisationen for handelshøjskolernes og universiteternes erhvervssproglige dimittender og kandidater. Ikke kun medlemstallet, men også organisationen havde vokseværk. Vi gik fra 2,5 til op i nærheden af 40 medarbejdere i Nu skulle vi stadfæste vores berettigelse på arbejdsmarkedet. Vi indgik den første samarbejdsaftale med Dansk Arbejdsgiverforening, og vi måtte varsle den første strejke i forbundets historie samt en tur i Arbejdsretten før vi 1986 I 1973 begyndte jeg at læse til tosproglig 1987 fik 1977 rettens ord for at Finansministeriet skulle hvorefter vi gik i forhandling med og blev optaget i FTF. Jeg sled desværre et par direktører (eller tre) op i den periode, men kort før min afgang fik vi ansat Jan Ankler der jo blev hos os i 25 år om det så skyldes at jeg stoppede, skal jeg lade være usagt! Hvornår bliver man engageret i fagligt arbejde? Jeg husker at vi var temmelig 2006 mange. Både 1997 universitetet som jurastuderende. I rus-ugen at se den entusiasme mine efterfølgere godt og solidariteten med kolleger havde lejret sig i Efterfølgende har jeg kun fulgt forbundet fra sidelinjen hvor jeg har kunnet glæde mig over støttet af et dygtigt personale har lagt for dagen og de mange vigtige mål de har nået. Jeanette Ørsted, formand KaRRiERE som FOR- ManD ikke PLan- LagT, MEn HELLER ikke TiLFÆLDigHED Er det underbevidstheden som omsider skaber kontakt til erkendelsen fordi øjet utallige gange har set rodede bunker af flyveblade fra HAN- DELSHØJSKOLENS KORRESPONDENT- SAMMENSLUTNING (HAK) med et markant (rødt hak-logo indsættes) ligge og flyde på Handelshøjskolen på Fabrikvej? Eller er det ved det personlige møde hvor energi og drivkraft overføres fra person til person i kraft af ideen? Eller er det følelser, en fornemmelse af at noget ikke er rigtigt, og her er et apparat som kan gøre noget ved uretfærdighederne? korrespondent og meldte mig tror jeg nok relativt hurtigt ind i HAK uden at det i øvrigt medførte nogen form for aktiv deltagelse i organisationens liv. Inden jeg kom på Handelshøjskolen, havde jeg været en tur omkring blev vi modtaget på DJØF s kontor og blev præsenteret for fagforeningen og det behov der også var for at varetage interesser for andre end LOs medlemmer. Der blev jeg studentermedlem med det samme, og det var helt naturligt at tage det principielle tilhørsforhold med over i korrespondentuddannelsen. Mens jeg læste, havde jeg også et studenterjob i lufthavnen, og på et tidspunkt nedlagde vi arbejdet. Som studentermedarbejder var jeg naturligvis solidarisk med de øvrige medarbejdere og deltog i nogle faglige møder i løbet af mine vagter. Konflikten drev hurtigt over, men stemningen, følelsen af retfærdig kamp for bestemte forhold 2003 mig. Kort sagt nogle frø var sået. I sommeren 1977 fik jeg et job i Udenrigsministeriet. Jeg var for længst blevet korrespondent, men havde, efter et studieophold i Frankrig straks indskrevet mig på overbygningen EA med henblik på at blive cand.ling.merc. Udenrigsministeriet havde mange korrespondenter som i årenes løb havde gjort karriere, men som især i hjemmetjenesten var dårligt lønnede fordi de var underlagt HK-overenskomsten. Der var også en fornemmelse af at HK-medlem skab sikrede karrieremulighederne og dermed lønudvikling, således at korrespondenter som ønskede at stå uden for HK, ikke fik helt de samme udviklingsmuligheder. HAK havde givetvis kontakter til korrespondenter i UM, men hvad der var den egentlige katalysator for at indkalde til et møde hvor ba nen kunne kridtes op, husker jeg ikke længere. Under alle omstændigheder blev der i forsommeren 1978 indkaldt til et møde i Bankernes Hus i Amaliegade. Dengang var Udenrigsministeriet spredt på mange forskellige adresser, og Danida hvor jeg arbejdede, lå i Amaliegade. medlemmer af HAK og medlemmer af HK. Fra HAK var mødt Lis Knudsen, som var formand, og Bent Hyldkrog, som var kommitteret for HAK. Hvad en kommitteret var, anede jeg ikke, men givetvis var han betydningsfuld, for 2007 det var ham der førte ordet, og han lagde ikke fingrene imellem i sine skarpe holdninger til HK. Han var bestemt en mand efter mit hjerte. Bent gjorde også et stort indtryk på mig ved at kommentere indretningen. Mødesalen var et fint eksempel på funkis-indretning (såvidt jeg husker) med spejle og fine lysekroner, og det havde Bent (også) forstand på Mødets formål var at samle korrespondenterne og give HK modspil. Jeg havde ikke noget imod HK, men kunne overhovedet ikke se berettigelsen af HK som 2010 repræsentant for handelshøjskoleuddannede (et synspunkt som ikke

23 22/ har ændret sig i de forløbne år, og som jeg vil bevare til min dødsdag), og derfor var det for mig helt naturligt at vi snart efter mødet stiftede en klub i Udenrigsministeriet til varetagelse af vores specielle interesser. I månederne derefter blev der også nedsat et statsudvalg og et EA/ED-udvalg, og som medlem af disse begyndte jeg at have min faste gang i Badstuestræde til sene eftermiddagsmø der med rabarbertærte fra van Hauen. Når det 1976 gode ideer og godt humør. Også i dag fødes om vi måske ikke altid oplevede netop som en Kærlige hilsener jeg slipper det aldrig helt gik højt gik vi efterfølgende på italiensk restaurant hvor måltidet altid afsluttedes med brændende Sambucca. Gastronomi var én ting, men samtidig blev det indgangen til mødet med utallige engagerede mennesker fra andre statslige arbejdspladser og med forbundets og A-kassens dygtige med arbejdere som alle arbejdede for en sag som vi sammen brændte for. Resultaterne i de første år var ikke store. De statslige arbejdspladsers ledelser ville ikke tale med os fordi Finansmini steriet ikke ville, men flammen brændte videre 1984 Jan Kobbernagels altid stærke opbakning bag fordi vi havde en god sag, og måske fordi vi fornemmede at der var en understrøm af sympati hos beslutningstagerne. Det er alt sammen meget længe siden og temmelig underligt at sidde her og mindes. Tiden var en anden, den var moden til den kamp selv kamp, men snarere som en morsom fritidsinteresse indtil det en dag blev et fuldtidsjob for mig. Tak for det! Det var faktisk mægtig sjovt. og det er fantastisk dejligt at tænke på alle de motiverede, brændende sjæle der igennem alle årene hver for sig bidrog med hårdt arbejde, nye ideer og nye kampe tages op af frivillige og motiverede medlemmer som ingen organisation kan leve uden i samdrægtighed med gode, loyale medarbejdere. Til lykke til Kommunikation og Sprog. Jeannette Ørsted 1978 Inge Müller Neiiendam: Jeg var med fra den spæde start og husker arbejdsmøder i starten i HAK-dagene i et lokale, vistnok i en stueetage (?) i Nørre Farimagsgade hvor Bent Hyldkrog, altid ulasteligt klædt i et meget engelsk-udseende jakkesæt med vest og dertil lyst krøllet hår med sin vældig specielle stemme sad for bordenden. Jeg tænker på blandt andet også på et landsmøde i Varde (ingen klar fornemmelse af årstal) hvor det lykkedes mig at få etableret et trestemmigt kor til afslutningsmiddagen! Jeg har dog ikke været aktiv i foreningsarbejdet siden jeg fik børn Bedste hilsner Inge 1995 ideel ramme kan ikke findes til denne niende prisoverrækkelsesceremoni som på få dage nær er sammenfaldende med Forbundet Kommunikation og Sprogs 40-års jubilæum. Fra Hedorfs Fond skal der i anledning af ju bilæet ud over en lykønskning 2006 lyde en stor tak 1997 en international kapacitet inden for fagfeltet omskifteligheder i strukturer og fagligheder formand, Hedorfs Fond: Ole Wiberg, alle gode gange ni På sit sidste bestyrelsesmøde i Hedorfs Fond i 1993 foreslog tidligere rektor, professor Jan Kobbernagel, oprettelsen af den første og fortsat eneste danske pris for erhvervssproglig forskning. At dette forslag netop kom fra Jan Kobbernagel i øvrigt stærkt sekunderet af en nær ven og kollega, nu professor emeritus Jens Rasmussen var kun naturligt i betragtning af Handelshøjskolens sprogstudier og den hertil knyttede forskning. Som afløseren i formandsstolen blev det min behagelige udfordring at implementere forslaget. I henhold til de udarbejdede vedtægter uddeles prisen hvert andet år til en forsker der havde udmærket sig ved en betydelig udvikling af forskning inden for de erhvervssproglige studier i Danmark, især ved opnåelse af ny erkendelse, faglig og pædagogisk udvikling samt brobygning mellem de erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske discipliner Prisen blev oprindelig udformet som et rejselegat på kr , men er siden forhøjet til kr I forbindelse med prisoverrækkelsen gennemføres en højtidelig ceremoni i de senere år i samarbejde med Forbundet Kommunikation og Sprog hvor Fonden inviterer som key note speaker. Det oprindelige indstillingsudvalg bestod ud over undertegnede af prorektor Bente Kristensen, Copenhagen Business School, og professor Morten Nøjgaard, Syddansk Universitet. Begge de sidstnævnte blev i 2007 i henhold til vedtægternes aldersbestemmelser erstattet af lektor Karen Margrethe Lauridsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og professor Per Øhrgaard, Copenhagen Business School. Siden 1994 er prisen foreløbig uddelt til følgende otte forskere: Lita Lundquist, Heribert Picht, Johannes Wagner, Arnt Lykke Jakobsen, Bodil Nistrup Madsen, Inger Lassen, Gyde Hansen og Sven Tarp. I løbet af det sidste år er der i indstillingsudvalget til formålet suppleret med konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen, Forbundet Kommunikation og Sprog gennemført en tilbundsgående evaluering af prisens aktuelle position, ikke mindst i lyset af de seneste års inden for det erhvervssproglige område. Som et blandt flere resultater heraf er prisens betegnelse ændret til Hedorfs Fonds Pris for International Virksomhedskommunikation og Sprog ligesom der er foretaget både faglige og sproglige tilpasninger i overensstemmelse med 2003 den udvidede fokusering. Endvidere gives den til enhver tid siddende formand for Forbundet Kommunikation og Sprog (aktuelt Per Lindegaard Hjorth) en plads i indstillingsudvalget. Forberedelserne til den niende uddeling er nu 2004 iværksat, blandt andet gennem udsendelse af anmodning om indstillinger af kandidater hos de relevante universiteters rektorer og dekaner ligesom forberedelserne til overrækkelsesceremonien er sat i gang. Det er i denne forbindelse en særlig ære at Hedorfs Fond af Carlsbergfondet den 4. november igen er givet adgang til 2005 at disponere over Carlsberg Akademi. En mere for et altid positivt samarbejde KS-medarbejder: Anders Witzel, konsulent i KS kommunikationsafdeling og søn af en tidligere Jeg husker især 1) At jeg og en god håndfuld andre unger hjalp Peter Post med at pakke i tusindvis af kuverter med alverdens forskellig kommunikation til medlemmerne og at slikordningen blev inddraget fordi nogle af DE ANDRE børn spiste for meget! 2) Juletræsfester for hele familien da jeg var MEGET lille med julemænd og en and som kunne trylle med kort! 2010

24 Handelshøjskolens Korrespondentsam menslutning (HAK) blev stiftet. HAK optog korrespondenter fra handelshøjskolerne. Bess Lindhardt vælges som formand selvstændig statsanerkendt a-kasse EsF indgår samarbejdsaftale med Dansk Arbejdsgiverforening om direkte forhandlinger i formand Foreningen får for første gang eget 1975 Lone Hasfeldt (nu Hasforth) vælges som ny kontor i Nørre Farimagsgade 1976 Hanne Nielsen bliver ny formand Navneskifte til Erhvervssprogligt Forbund. Medlemstallet når Lis Knudsen vælges til formand I de følgende år får EsF kredse over hele 1978 Den første lokale kreds EsF-Fyn bliver stiftet. Danmark. Medlemsbladet skifter navn fra Korrespondenten til Sprog & Erhverv 1979 Birgit Meise bliver ny formand. Forbundet får Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse. Udgivelsen af studenterblade begynder 1991 Jeanette Ørsted vælges ind i FTF s forret ningsudvalg. EsF opretter en jobbank som får Forbundet får regionskontor i Århus medlemmer 1981 sager der vedrører individuelle ansættelsesforhold for medlemmerne 1985 Arbejdsretten afsiger en dom, der giver EsF medhold i at forbundet organiserer det erhvervssproglige område i staten. EsF bliver medlem af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 1986 EsF indgår overenskomst med staten Jeanette Ørsted bliver formand. EsF går for første gang i konflikt. 12 medlemmer, ansat i Industrialiseringsfonden for Udviklingslande strejker for at få en ordentlig løn. Forbundets kursusvirksomhed formaliseres med EsFteruddannelse Nye vedtægter, der styrker kredsene i forbundsstrukturen og gør landsmødet til øverste myndighed, vedtages. Studenterklubberne stiftes under navnet YES Yngre Erhvervssproglige studerende Første ordinære landsmøde holdes i oktober 1996 navnet Esf Jobservice. Der indgås samarbejdsaftale med Handelshøjskolen i København, DA og erhvervslivet om magasinet Dialog. Og der indgås samarbejdsaftale med Translatørforeningen. Medlemstallet når EsF indgår aftale med PFA om pensionsordninger for medlemmerne. Forbundet flytter til Skindergade EsF bliver medlem af AC. Translatørforeningen integreres i EsF. SprogSelskabet der senere er blevet til Medlemsbutikken, stiftes 25-års jubilæum Forbundet får en hjemmeside 1999 Birgitte Jensen bliver formand Samarbejde med Dansk Journalistforbund om fælles a-kasse og it-afdeling Erhvervssprogligt Forbund skifter navn til Forbundet Kommunikation og Sprog og får samtidig et nyt logo og optagelsesområde Medlemsbladet skifter navn fra Sprog & Er hverv til KOM magasinet og forbundet bliver medlem af DEA, Danmarks Erhvervsforsker Akademi 2006 Landsmødet beslutter at arbejde for en ny 2005 forbundsstruktur der skal gøre organisationen mere demokratisk. Forbundet får to nye netværk, marketingnetværket og freelancenetværket. Kommunikations- og Sprogforum på CBS. Første udgave af tidsskriftet Language at Work som KS udgiver sammen med Handelshøjskolen, Århus Universitet og Syddansk Universitet Arbejdsløshedskassen bliver lagt sammen med journalisternes A-kasse og går nu under 1997navnet: A-Kassen for Journalistik, Kommuni kation og Sprog (AJKS) Efter en urafstemning 2008 blandt forbundets medlemmer blev den nye struktur vedtaget 28. februar Per Lindegaard Hjorth vælges til ny formand. Forbundet flytter til Hauser Plads

25 24/ Kom til 40-års jubilæumsreception i Kommunikation og sprog Med deltagelse af forbundsformand Per Lindegaard Hjorth og en ekstern foredragsholder 1 Mandag 25. oktober kl Hornungstuen aarhus Universitet Husk dagen, og kom og vær med til at feste Bestyrelsen i Ks-region Midtjylland 1973 Ks-region Midtjylland i aalborg fejrer vi Kommunikation og sprogs 40- års jubilæum med en festlig reception. i dagens anledning får vi besøg af en stand-up-komiker som vil give os sin egen humoristiske vinkel på faget kommunikation og sprog. nærmere oplysninger følger pr. via Ks-Medlemsnet. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen 1974 Tirsdag 26. oktober Venlig hilsen Bestyrelsen i Ks-region nordjylland Ks-region nordjylland 40-års jubilæum torsdag 28. oktober kl sted: House of innovation, Jernbanegade 27 i Kolding. Ekstern foredragsholder holder festtalen som vil handle om udviklingen af det erhvervssproglige arbejdsmarked gennem 40 år. Forbundsformand Per Lindegaard Hjorth vil være til stede ved receptionen. Ks-region syddanmark Husk datoen, og kom og vær med til at fejre Ks-dagen. Jubilæumsreception Ks i 40 år Dato: onsdag 27. oktober 2010 Tid: sted: Ks lokaler, Hauser Plads 20, 3. i København Festtaler over emnet god kommunikation og kendskab til sprogs indvirkning på dansk eksport. Kommunikation og sprog viser vejen ud af krisen. alle medlemmer får elektronisk invitation tilmelding nødvendig. Ks-region sjælland

26 LEDIGHED TEKST / ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION / MAJ RIBERGÅRD FODEN INDENFOR? FLERE LEDIGE KS-MEDLEMMER ER STÆRKT UTILFREDSE MED LØNTILSKUDSJOBORDNINGEN. DET FORBEDRER IKKE UDSIGTERNE TIL FAST JOB, OG DE STRAFFES ØKONOMISK FOR AT ARBEJDE, SIGER DE. KS-FORMAND ER ENIG: DER ER FLERE PROBLEMER MED MODELLEN. Seks til tolv måneders job med løntilskud, og så er det ud af klappen igen. Ingen nye kompetencer og ingen udsigter til fast arbejde. Den historie kan flere KS-medlemmer berette om. Især offentlige arbejdspladser er ifølge flere medlemmer KOM magasinet har talt med, særdeles dygtige til at udnytte ordningen så den ene ledige afløser den næste. Men det er ikke rimeligt, lyder det fra flere. - Formålet med løntilskudsordningen er jo at hjælpe mig som jobsøgende, men det virker som om det hovedsageligt kommer virksomhederne til gode, siger et medlem med korrespondentbaggrund. Hun ønsker at være anonym fordi hun frygter at kritikken kan skade hendes fremtidige jobmuligheder. Hun kan berette om flere tilfælde hvor arbejdsgivere målrettet er gået efter at få fyldt rækkerne ud med billig arbejdskraft og hvor der ikke har været meget fokus på hendes ønsker om opkvalificering og eventuel senere fastansættelse. Blandt andet blev hun afvist til et løntilskudsjob på et turistkontor fordi hun ønskede fri en dag om ugen så hun kunne tage kurser for at genopfriske sine sprogkompetencer. - Jeg har ikke haft mulighed for at holde mine sprogkundskaber ved lige i en del år, så derfor synes jeg det er meget relevant for mine muligheder på arbejdsmarkedet at gøre noget ved det mens jeg er ledig. Men det var meget tydeligt at det var de slet ikke interesserede i. De skulle bare have en billig fuldtidsmedarbejder og ikke så meget mere besvær, fortæller hun. I værste fald kan løntilskudsjob ligefrem være skadelige for cv et, mener hun. - Hvis man ender med ikke at få fast job, så ser det jo skidt ud. Hvordan skal du forklare fremtidige potentielle arbejdsgivere at du var i løntilskud et halvt år uden at det førte til en ansættelse? spørger hun. Piccolinejob på hospital Et andet KS-medlem, 58-årige Karin Kvorning, er også skuffet over løntilskudsjobordningen. Hun blev i sin forrige ledighedsperiode sendt ud til en stilling på et hospital et arbejde hun betegner som et piccoline-job. Det faglige udbytte var ikke-eksisterende da jobbet hovedsageligt bestod i at gå frem og tilbage med sagsmapper og journaler til forskellige afdelinger, brygge kaffe og tage kopier. Og stillingen ledte af gode grunde heller ikke til fastansættelse. For da Karin røg ud, stod den næste kandidat klar til jobbet selvfølgelig med løntilskud. - Jeg synes det er udnyttelse. Det virker som om det vigtigste er at få os anbragt et sted. Så kan man sige at man har gjort noget for os, og virksomheden behøver ikke bruge penge på at ansætte en medarbejder til rigtig løn. Karin Kvorning bebrejder dog ikke den enkelte arbejdsplads for at udnytte ordningen. Det er systemet hun retter kritikken imod. - Jeg kan godt forstå hvis man er økonomisk presset, at se det som en mulighed for at få løst nogle opgaver billigt. Problemet er at det kan lade sig gøre. Det er loven der er skruet forkert sammen, siger hun.

27 26/2727 Hun blev ledig for godt halvandet år siden og har været i løntilskudsjob igen. Denne gang som sekretær på en skole et job som indholdsmæssigt ikke gav det store, men hun var glad for stedet også selv om det var helt åbenlyst at der ikke stod en fastansættelse og ventede da løntilskuddet udløb. Individuel sagsbehandling Karin Kvorning mener at det er spild af hendes tid at sende hende ud i job der hverken giver hende nye kvalifikationer, eller hvor fastansættelse aldrig vil komme på tale. Det samme gælder de virksomhedspraktikker som mange private og offentlige arbejdspladser også benytter. - Jeg har været i år på arbejdsmarkedet. Jeg har ikke brug for at blive sendt ud i praktik, siger hun. KS-formand Per Lindegaard Hjorth nikker genkendende til de to kvinders historier. Det er ikke enkeltstående tilfælde, og Kommunikation og Sprog er stødt ind i en del eksempler fra offentlige virksomheder hvor løntilskudsordningen fungerer som en svingdør. - Vores erfaring er, at løntilskudsjob i private virksomheder i mange tilfælde fører til fast arbejde. Men vi ser det meget sjældent i det offentlige, siger han og giver kritikerne ret i at ordningen på nogle områder ikke fungerer efter hensigten. Tal fra Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, AJKS, viser også at det offentlige er storforbruger af ledige i løntilskud. I 2009 ansatte det offentlige 160 ledige fra AJKS, mens det private kun stod for 74. Men ikke alle medlemmer er utilfredse med løntilskudsordningen. Nyuddannede Catharina Pedersen er ansat i seks måneder som kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune hvor hun hjælper til med intranettet. Hun ser det som en god mulighed for at få noget relevant joberfaring frem for deltage i jobcentrets mere eller mindre relevante aktiveringstilbud. - Jeg vil ti gange hellere sidde i kommunen og lære noget jeg kan bruge senere hen, end at spilde tiden på meningsløse kurser, siger hun. Af samme grund oplever hun ikke jobbet som udnyttelse af hendes arbejdskraft. - Jeg kan se på rigtig mange jobopslag at man efterspørger it- og webkompetencer, og det får jeg virkelig øvet mig i her. Så jeg synes ikke jeg arbejder gratis, siger hun. - Tal fra Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) viser at der i 2009 var 160 medlemmer i løntilskud på offentlige arbejdspladser. 74 var samme år i løntilskud i private virksomheder. - Ledige med løntilskudsjob i det offentlige modtager dagpenge mens de er i løntilskud og ingen løn. Private virksomheder kan hæve løntilskudskronerne og betaler så den ledige en normal løn. - Selv om en person er ansat i et fuldtidsløntilskudsjob, har man status som ledig. Det betyder at man stadig skal være aktivt jobsøgende og samtidig bruger man af sin dagpengeperiode. - Regeringen og Dansk Folkeparti satte dagpengeperioden ned fra fire til to år i forbindelse med deres spareplan. På nuværende tidspunkt vil hun gerne forlænge med et halvt år mere, men hun har dog ikke forventninger til at der står en fast stilling til hende når kontrakten udløber. - Der er ansættelsesstop i kommunen, så udsigterne er ikke så gode lige nu. Men hvem ved hvordan det ser ud om et halvt år? I hvert fald prøver jeg at gøre mig så uundværlig at de er nødt til at ansætte mig, siger Catharina Pedersen. Pædagogisk problem KS-formand Per Lindegaard Hjorth mener at løntilskudsordningen er en glimrende ide når den kommer ledige til gavn, som i Catharinas tilfælde. - Som udgangspunkt er løntilskudsjob en rigtig god måde at få skabt sig et netværk, nye kvalifikationer og måske også få en fod indenfor, siger han. Det væsentlige er dog at jobindholdet er relevant, og at den ledige ikke presses ud i jobbet. Men han understreger samtidig at forbundet gerne så store ændringer i den måde ledige bliver behandlet på. - Der er et grundlæggende pædagogisk problem i systemet. Det går ud på at man kontrollerer og pisker folk. Hvis man fra politisk side virkelig mener at man gerne vil have de ledige i arbejde, er man nødt til at se dem som individuelle personer med forskellige behov og muligheder. Der findes nemlig ikke to ledige som er ens, siger han og peger blandt andet på at jobcentrene er overbebyrdede med ledige hvis sager de ikke kan behandle på et seriøst niveau. - Jeg har kendskab til et jobcenter hvor tre ansatte skal holde samtaler med ledige på tre måneder. Det er klart at så korte samtaler ikke kan afdække den lediges kompetencer og finde egnede løsninger der fører til beskæftigelse, siger han. Straffes på pengepungen Et yderligere problem ved løntilskudsordningen er at man stadig har status som ledig på trods af at man udfører et job på fuld tid. Det betyder blandt andet at man skal være aktivt jobsøgende, mens man arbejder. - Paradoksalt fordi alle ved at det i sig selv kræver en stor indsats at søge job, siger Per Lindegaard Hjorth. Men det betyder også at de ledige bruger af deres dagpengeperiode, mens de er i løntilskudsjob. Og på den måde rykker de tættere på kontanthjælp. Det rammer både i medlemmernes retfærdighedssans og helt kontant i deres privatøkonomi. - Jeg synes det i den grad er urimeligt at jeg udfører et job for næsten ingen penge, og samtidig bruger jeg af mine dagpenge, siger Karin Kvorning. Det samme siger Inge Langeskov-Nielsen et KS-medlem der også har været gennem løntilskudsjob i det offentlige. Hun mener de offentlige arbejdspladser slipper for billigt: - Jeg gjorde mit bedste, ja mere end det. Og alligevel får man intet for det. Det er heller ikke rimeligt at man i job med løntilskud i det offentlige ikke i det mindste får lidt mere end det som svarer til understøttelsen, siger hun. KS-formanden er enig. Forbruget af dagpengeperioden bør stilles i bero i en periode hvor man arbejder i løntilskud: - Det er kun rimeligt at man ikke bliver straffet for at yde en indsats på arbejdsmarkedet.

28 KS: GIV PRAKTIKANTERN PRAKTIK TEKST / ANDERS KLEBAK VIRKSOMHEDERNE LOVER KOMMENDE PRAKTIKANTER MASSER AF SPÆNDENDE OPGAVER, ET KREATIVT MILJØ OG FRI ADGANG TIL ESPRES- SOMASKINEN. MEN LØN OG UDDANNELSESMÆSSIGT INDHOLD ER DET VIGTIGSTE, SIGER KS-FORMAND PER LINDEGAARD HJORTH. LØN OG Byens bedste kantine, billet til Roskilde Festival, transportudgifter betalt. Det skorter ikke på attraktive frynsegoder for studerende der er på jagt efter praktikplads. Desværre står frynsegoderne ofte alene. I de fleste opslag står der enten at der ikke følger løn med, eller også er lønspørgsmålet slet ikke nævnt. Og det er ikke i orden, mener Kommunikation og Sprog der er bekymret for at praktikanter i stigende grad bliver brugt som billig arbejdskraft. - Jeg tror det bedste om praktik-virksomhederne. De vil gerne bidrage til de studerendes uddannelse, men vi kan godt være lidt bekymrede for at nogle ser det som en mulighed for at få løst nogle opgaver med gratis arbejdskraft, siger Per Lindegaard Hjorth. De seneste par år er antallet af praktikstillinger eksploderet. Blandt andet fordi stadig flere universitetsuddannelser tillader meritgivende praktikker. Boomet i praktikopslag skærper nødvendigheden af aflønning og uddannelsesmæssigt indhold, mener Per Lindegaard Hjorth. Forbundet foreslår derfor en løn der som minimum svarer til differencen mellem SU og det SU-reglerne tillader man kan tjene ved siden af ved erhvervsarbejde. Lønnen i praktikken skal dels afholde virksomheder fra at bruge gratis studerende til at få løst opgaver der burde løses af færdiguddannede, dels sikre at de studerende får en økonomisk belønning, for deres indsats, siger KS-formanden. Hårfin balancegang Kreativt miljø, søde kollegaer og international stemning er andre plusord virksomhederne forsøger at sælge praktikstillingerne med. Og det er helt fint at det er et spændende sted man havner som studerende, siger Per Lindegaard Hjorth. Men han peger på en anden vigtig ting i praktikforløbet, nemlig at studerende er under uddannelse. Derfor skal der stilles krav til at praktikkens indhold er fagligt relevant og kan ses som en naturligt del af den studerendes uddannelse, siger han. - Vi mener det er rigtig godt med mulighed for praktik hvor man kan omsætte sin teoretiske viden til praksis. Men det er afgørende at vægten ligger på uddannelse og ikke på arbejde, siger han. Han siger samtidig at der er en hårfin balancegang mellem det uddannelsesmæssige og det arbejdsrelaterede. For hvis ikke praktikanten indgår i rigtige arbejdsopgaver, går det også ud over læringen. KS ønsker derfor en formaliseret praktik, hvor der både er en fast vejleder tilknyttet og hvor praktikforløbet er igennem en godkendelsesproces hvor blandt andet KS og uddannelsesinstitutionen er inde over. En anden mulighed er, at praktikstederne skal akkrediteres for at kunne modtage praktikanter, som det for eksempel foregår på journalistuddannelsen. Men den løsning er formentlig ikke realistisk da der er tale om mange forskellige uddannelsestyper og praktikstillinger der passer til disse, vurderer Per Lindegaard Hjorth. Friske input En af duksene på praktikområdet er boligadministrationsselskabet BO-VEST. Kommunikationsafdelingen tager en praktikant hvert semester som både får løn og uddannelsesplan. Kommunikationskonsulent Martin Kristiansen, som både fungerer som praktikantvejleder og er ansvarlig for praktikordningen i BO- VEST, mener at praktikanter er en god investering for arbejdspladsen. Også selv om det koster arbejdstid for de fastansatte at sparre, rådgive og støtte praktikanterne. - Det giver os både et fagligt og socialt løft at have praktikanter, siger han. Det er en måde at få rystet posen. De kommer med friske øjne og ser på de ting vi laver. Og så kommer de også med den nyeste teoretiske viden. Hvad præcis praktikanterne får i løn, vil BO- VEST ikke afsløre lønnen afhænger desuden af den enkelte praktikants kompetencer. Men ideen med at give løn er dels at kunne tiltrække interessante kandidater, dels at give praktikan- Fakta: Det mener KS om praktik: - Praktikken skal være faglig relevant. Det vil sige at der skal ligge en opgavebeskrivelse som skal være godkendt af uddannelsesinstitutionen og også gerne af KS. - Der skal være en praktikantvejleder som følger den studerende med sparring og rådgivning. - Den studerende skal have løn mindst svarende til differencen mellem SU og tilladt optjening ved erhvervsarbejde. - Ovenstående bør fremgå af den kontrakt som praktikaftalen bygger på. - Alle studerende der overvejer praktik kan sende praktikkontrakt til kommentering hos KS eksperter.

29 28/2929 E UDDANNELSESPLAN terne ro til arbejdet i boligadministrationsselskabet. Når økonomien er lagt an på SU og studiejob, vil mange nemlig vælge at arbejde ved siden af praktikstillingen og den situation ønsker Martin Kristiansen at undgå: - Vi vil gerne have at de har fuld fokus på os når de er i praktik. Både for vores skyld, men også for deres egen uddannelses skyld. Det kan de ikke hvis de skal på arbejde på en café når de får fri hos os. BO-VEST får typisk mellem 15 og 20 ansøgninger når de slår en stilling op, og har for noget tid siden strammet op på hvilken baggrund man skal have for at komme i betragtning. I dag er det kun studerende fra uddannelser hvor praktikken giver merit. Folk der tager et semester fri mellem bachelor- og kandidatdelen, bliver altså ikke ansat. Det samme gælder færdiguddannede der søger praktik. Ikke forefaldende arbejde BO-VEST ansætter typisk praktikanter med kommunikationsfaglige uddannelser fra CBS, RUC og KUA. Ved ansættelsessamtaler taler man et forløb igennem hvor praktikantens og BO-VESTs ønsker forenes. Der bliver også kigget på den enkelte praktikants kompetencer. Blandt giver mindre skrivetest et billede af den studerendes skriftlige kommunikationsevner. - På den måde afdækker vi styrker og svagheder og hvor vi for eksempel skal sætte ind, siger Martin Kristiansen. Typisk har kommunikationsafdelingen nogle konkrete opgaver den gerne vil have løst, men hvis praktikanten selv har ideer som ser realistiske ud, er der også mulighed for det, fortæller han. Et praktikantforløb foregår normalt ved et par ugers introduktion. En række mindre løbende opgaver giver den daglige rutine og fornemmelsen af at skulle forholde sig til deadlines, samarbejde og andre ting der hører til. Desuden skal praktikanten løse en større opgave. Det kan for eksempel være usability-test af en hjemmeside eller brugerundersøgelser. Undervejs holder praktikanten og vejlederen jævnlige møder. Afdelingen håndterer en lang række forskellige opgaver blandt andet kommunikation med beboerne i de ca boliger selskabet administrerer, beboerforeninger, antenneforeninger og samarbejdspartnere. Så der er flere forskellige opgavetyper at kaste sig over, siger Martin Kristiansen. Han understreger samtidig at det ikke er kopiering og kaffebrygning praktikanterne bliver ansat til. Også administrative opgaver holdes de væk fra. Der skal være et fagligt relevant indhold i opgaverne. - Det er ikke meningen de skal lave forefaldende arbejde hos os. Det skal være rigtige kommunikationsopgaver, siger han. For at sikre at kursen bliver fastholdt i praktikforløbet, får praktikanterne en skriftlig kontrakt som uddannelsesstedet har godkendt. - Vi laver en funktionsbeskrivelse for at holde alle parter på sporet. På den måde ved vi hvad vi har forpligtet os til, siger Martin Kristiansen.

30 LEDIG TEKST /ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG Løntilskudsjob i det private erhvervsliv: PÅ LIGE FOD MED KOLLEG DER ER STOR FORSKEL PÅ AT VÆRE I ET LØNTILSKUDSJOB I DET OF- FENTLIGE OG I DET PRIVATE. I DET OFFENTLIGE FÅR MAN SIN UNDER- STØTTELSE I LØN MENS MAN I DET PRIVATE FÅR EN RIGTIG LØN, OG SÅ ER DET VIRKSOMHEDEN DER FÅR TILSKUD TIL LØNNEN. KS-MEDLEM LOUISE FIBIGER RAVNKILDE ER I PRIVAT LØNTILSKUD HOS DYRENES BESKYTTELSE. Da Louise Fibiger Ravnkilde blev færdig som cand.ling.merc. i engelsk og kommunikation i slutningen af 2009, gik hun straks i gang med at søge job. Der blev sendt ansøgninger til det ene drømmejob i kommunikationsverdenen efter det andet. Hurtigt måtte Louise dog sande at det ville blive svært at springe direkte fra uddannelsen og ind i et drømmejob. Det kunne godt blive nødvendigt at tage et trampolinjob på vejen, og derfor gik hun i gang med at gå efter job som en kandidat sagtens kan udfylde, men hvor det ikke var en kandidat der blev søgt. Job som hun kunne se kunne være et springbræt til noget mere. Efter at Louise ændrede sin jobsøgningsstrategi, begyndte der at komme hul på bylden. Hun blev kaldt til samtaler. Det skulle imidlertid vise sig at det først og fremmest var et godt netværk blandt Louises studiekammerater der var vejen frem. Og i dag sidder Louise faktisk i det hun kalder et drømmejob som kommunikationsmedarbejder i Dyrenes Beskyttelse. Foreløbig ansat i seks måneder i en løntilskudsstilling. - Når man er helt nyuddannet, tænker man at man ikke har et godt netværk ude i det virkelige liv. Men sådan behøver man imidlertid slet ikke tænke. Det er gået op for mig at man bestemt ikke skal undervurdere at man har et netværk i de folk man kender som sidder i studiejob rundt omkring, siger Louise og fortæller at studiejob også har været en god ide for hende: - I studietiden lagde jeg vægt på at kvalificere mig så godt som muligt til et job. Det gjorde jeg blandt andet gennem et studiejob i studenterorganisationen Get A ling på CBS. I begyndelsen var jeg matchmaker det er sådan en KS-MEDLEM LOUISE FIBIGER RAVNKILDE ER GLAD FOR AT HENDES JOB I DYRENES BESKYTTELSE ER EN PRIVAT LØNTIL- SKUDSSTILLING. SÅ ER JEG MERE PÅ LIGE FOD MED DE ØVRIGE MEDARBEJ- DERE, OG DET ER OGSÅ EN KLAR FOR- BEDRING AF MIN ØKONOMI I FORHOLD TIL STUDIETIDEN, HVILKET ET LØN- TILSKUDSJOB I DET OFFENTLIGE IKKE HAVDE VÆRET. der finder relevante studiejob til de studerende og lægger dem på Get A lings hjemmeside. Senere blev jeg projektkoordinator. Det indebærer blandt andet ansvaret for at få de cirka 20 frivillige Get A ling ere til at være aktive og engagerede. - De sidste par år var jeg projektleder i Get A ling hvor jeg også har lært at arbejde for at skabe fokus på sprogstudierne på CBS både i forhold til at skabe bedst mulige vilkår for de studerende, men også i forhold til arbejdsmarkedet, fortæller hun. - Det var via en medstuderende som jeg i sin tid var introvejleder for på CBS, jeg blev gjort opmærksom på at der var mulighed for at få et løntilskudsjob her i Dyrenes Beskyttelse fordi der var en medarbejder i løntilskud der skulle på barsel. Louise henvendte sig til Dyrenes Beskyttelse og blev i første omgang ansat i en fireugers praktik. Efter halvanden uge blev hun tilbudt at fortsætte i seks måneders løntilskud, dog med den klare besked at hun ikke skulle gøre sig for store forhåbninger om at det kunne blive til et rigtigt job. Fortsat jobsøgende I et løntilskudsjob skal man være projektansat, og i dette tilfælde handler projektet om at skrive tekster til en ny hjemmeside til Dyrenes Beskyttelse. Louise udfører også andre opgaver, men det er først og fremmest skrivning og bearbejdning af tekster til den nye hjemmeside det gælder. - Og det er lige præcis sådan noget jeg hele tiden har tænkt at jeg gerne vil lave, så det er

31 30/3131 ERNE JOB- KLUMMEN TEKST / REGINE WOWK ANDERSEN OG METTE MINOR ANDERSEN, KOMMUNIKATIONSTEAMET.DK faktisk mit drømmejob, også selvom det kun er for et halvt år, siger hun. Louise skal være i Dyrenes Beskyttelse indtil den 5. januar I hele perioden skal hun fortsat være aktivt jobsøgende, hvilket kan være svært når man har travlt i sit første job som det jo også er selvom det er et løntilskudsjob. - Det kan være svært at finde motivationen, og det er også en slags stressfaktor at man stadig skal søge, trykke sig ind på jobcentrets hjemmeside osv. Hvad enten du skal finde en løntilskuds-stilling eller et rigtigt job, kræver det jo at du er meget opsøgende selv. Du skal udnytte dit netværk og være meget fremme i skoene, mener Louise. Lønnen er OK Som løntilskudsansat i en privat virksomhed får Louise overenskomstmæssig løn som nyuddannet kandidat, og hun har samme ansættelsesvilkår som dem der er rigtigt ansat, bortset fra at stillingen er tidsbegrænset. - Jeg synes det er en rigtig god ordning for begge parter at man har mulighed for at se hinanden an i et fireugers praktikforløb. Og det er også godt fordi det er så svært som det er for de nyuddannede at få job. En meget stor del af dem jeg har læst med, er i løntilskudsjob. Og som tiderne er, er det en win-win-situation for begge parter. - Så jeg nyder det og får en masse ud af det. Men jeg er også glad for at det er en privat løntilskudsstilling, så jeg er mere på lige fod med de øvrige medarbejdere, og fordi det jo er en klar forbedring af min økonomi, hvilket et løntilskudsjob i det offentlige ikke havde været. KOMPETENCER ER KONKRETE Vi søger en åben, udadvendt teamplayer der kan holde mange bolde i luften. Hvis det lyder som dig, så tøv ikke med at søge jobbet!. Jobannoncer er fyldt med klicheer hvor man sjældent får en klar fornemmelse af hvad det egentlig er for en person virksomheden har brug for. For hvad mener de egentlig med åben? I hvilke sammenhænge er det man skal være udadvendt? Hvilke arbejdsopgaver er det konkret man skal kunne have i gang på samme tid? Hvem er dét man skal arbejde sammen med og om hvad? Hvis du for tiden læser jobannoncer og søger nyt arbejde, er der god grund til for en stund at ignorere klicheerne og analysere virksomhedens reelle behov, og hvordan du med dine faglige kompetencer kan bidrage til at skabe værdi for virksomheden. Det enkle og simple råd til din jobansøgning lyder: Tell and show! Først skal vi lige en omvej forbi begrebet kompetence. En kompetence er kort forklaret en kvalifikation du kan omsætte i praksis vel at mærke med succes. Det vil sige at hvis du har taget et kursus i lønforhandling, er lønforhandling en af dine kvalifikationer. Hvis du ved dine sidste to lønforhandlinger har opnået at få en lønforhøjelse på kr., er lønforhandling en af dine kompetencer. Hermed kommer vi til lakmusprøven for dine kompetencer. Kan du komme med gode eksempler, der understøtter dem? At kunne argumentere og skabe positive associationer hos den du skal overbevise, er altafgørende for din troværdighed. Så derfor: Underbyg altid beskrivelsen af dig selv og dine kompetencer med gode og konkrete eksempler. Hvis du for eksempel fremhæver din evne til at samarbejde, så nævn et godt eksempel hvor et samarbejde under vanskelige betingelser er lykkedes for dig. Det gør dine ansøgninger overbevisende og slagkraftige og øger sandsynligheden for at virksomheden har lyst til at møde dig til en samtale. Og når du kommer til samtale, bruger du akkurat samme strategi giv konkrete eksempler på dine kompetencer! Det kræver lidt hjemmearbejde, men vil med garanti gøre dine fremtidige jobsamtaler til bedre oplevelser. Så opfordringen herfra: Giv virksomhederne bedre ansøgninger end de jobannoncer de slår op! I de kommende numre af KOM kan du læse flere jobklummer med gode råd fra kommunikationsteamet.dk

32 SPROGTEKNOLOGI TEKST / JØRGEN CHRISTIAN WIND NIELSEN OG ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG ANDERS HAR EN AT GØRE

33 32/3333 MISSION: MASKINOVERSÆTTELSER BEDRE MINDST TO TREDJEDELE AF ALLE SÆTNINGER INDEHOLDER MØNSTRE SOM DE MODERNE OVERSÆTTELSES- PROGRAMMER IKKE KAN OVERSÆTTE. EN UNG DANSK FORSKER HAR IDENTIFICERET HVAD PROBLEMET ER, OG HAN HAR GJORT DET SÅ GODT AT HELE VERDEN FÅR GAVN AF HANS FORSKNING. Uberørt af menneskehånd. Det er ikke lige den etiket man først tænker på når man iagttager de oversættelser der kommer ud af de moderne oversættelsesprogrammer. For maskinoversættelserne har stadig i høj grad brug for menneskehænder hvis systemernes oversættelser skal være korrekte. Oversættelsesprogrammerne kan nemlig kun oversætte enkle sætninger og konstruktioner. Hvis der står det mindste uventede, bliver systemerne forvirrede, og resultatet bliver noget værre volapyk. Faktisk indeholder mindst to tredjedele af alle sætninger mønstre som de nuværende systemer ikke kan oversætte. Tag for eksempel den faste vending slå op som man på engelsk oversætter med break up. Google Translate oversætter sætningen han slog op med sine veninder med he broke up with his girlfriends, men systemet bliver forvirret når udtrykket ikke optræder som en samlet enhed. Google Translate oversætter for eksempel sætningen han slog aldrig op med sine veninder med he never beat up his girlfriends. Nu har en ung dansk forsker som til daglig har sin gang på Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet, fået hul på bylden. 28-årige Anders Søgaard har identificeret et af hovedproblemerne ved maskinoversættelser, og han har gjort det så godt at Stanford University i USA har udviklet et nyt oversættelsessystem ved navn Phrasal på baggrund af hans forskning. Det skal sikre langt bedre oversættelser i programmer som blandt andet Google Translate. - Det er ikke sådan at jeg har forsket for hverken Stanford eller Google. Jeg har i øvrigt sammen med kollegaer fra Tyskland og Hong Kong været med til at kortlægge nogle af de principielle vanskeligheder der er med maskinoversættelse. I maskinoversættelse er problemet ofte datamangel fordi sprog hele tiden fornys, men der er også principielle vanskeligheder. Især kan de fleste systemer ikke oversætte opbrudte oversættelsesenheder, forklarer Anders Søgaard (AS). Google Translate er et frasebaseret oversættelsessystem. Ved at registrere hvilke danske udtryk der konsekvent optræder sammen med et tilsvarende engelsk udtryk, udleder systemer at to fraser nok er oversættelser af hinanden uden nogen form for analyse, syntaks eller semantik. Systemet leder kun efter fraser der optræder som en sammenhængende klump tekst. Derfor er opbrudte oversættelsesenheder et problem. Systemet kan ikke genkende de involverede fraser. Men det kan det nye Phrasal. - I både frase- eller syntaksbaserede systemer er det største problem at der findes fraser som ikke optræder som en samlet enhed i datamaterialet. For eksempel når vi på dansk siger slå til. Det er en enhed der kan brydes op af et adverbium som nu slå nu til, og lige så snart man gør det, får systemet problemer. Og det er der rigtig mange eksempler på. Problemets omfang er faktisk overraskende stort. Jørgen Christian Wind Nielsen (JCN): Vi er langt med vores forskning her i Danmark når den kan bruges af et af verdens største universiteter og i verdens mest udbredte oversættelsesprogram. Det er kun få år siden at vi I branchen havde vældig meget fokus på at der ved udviklingen af sprogteknologiske værktøjer skulle findes noget på dansk. Det skulle være udviklet i Danmark af danskere. Men behøver man at være dansker for at lave dansk sprogteknologi? AS: Når man arbejder med statistikbaserede systemer er det som regel underordnet hvilket sprog man arbejder med. Man ved om oversættelseskvaliteten er god nok, fordi man arbejder med referencedata eller testdata som baserer sig på menneskelige oversættelser. Dem kan man sammenligne med. På den måde kan man evaluere oversættelseskvalitet uden at kunne sproget. De statistikbaserede systemer er således sproguafhængige. JCN: Hvad er det så du har gjort, som er så opsigtsvækkende? AS: Det er at identificere hvad problemet er, og på den måde motivere folk til at udvikle nye former for maskinoversættelse. For både fra-

34 BLÅ BOG se- og syntaksbaserede systemer er det største problem at der findes fraser som ikke optræder som en samlet enhed i datamaterialet. For eksempel når vi på dansk siger slå til. Det er en enhed der kan brydes op af et adverbium som nu slå nu til, og lige så snart man gør det får systemet problemer. Og det er der rigtig mange eksempler på. Problemets omfang er faktisk overraskende stort. Man kalder den her slags enheder for diskontinuerte fraser, og de leder næsten altid til oversættelsesfejl. Den type fejl vil man kunne fange flere af i Stanford Universitys nye Phrasal. Her har man taget den teknologi man bruger i systemer som Google Translate, og tilføjet en ganske simpel udvidelse. Det er konceptuelt uhyggeligt simpelt. JCN: Når man arbejder med interkulturel kommunikation kan man have behov for at oversætte til flere forskellige sprog i realtid, det vil sige samtidig med at man taler. Hvordan går det? AS: Man kan i dag lave maskinoversættelser der går rigtig stærkt. Men i mange applikationer er der en lang række ting der kan gå galt undervejs. Det amerikanske militær arbejder for eksempel på en smartphone-applikation der tillader tale til tale-oversættelse mellem engelsk og forskellige afghanske sprog så soldater lettere kan tale med afghanere, og her er det også genkendelse og talesyntese der kan gå galt. Kvaliteten af sådan et system vil afhænge meget af om systemet bruges til at oversætte hvad som helst, eller om soldaterne blot skal kunne stoppe en bil og bede om at se passet. Men der sker rigtig meget inden for real-time translation og interaktiv halvautomatisk oversættelse. Man kan gøre det meget smartere end blot at maskinoversætte og så få en oversætter til at rette oversættelsen. I interaktiv oversættelse understøtter maskinoversættelse oversætterens arbejde ved hele tiden at foreslå ord og fraser, givet det oversætteren allerede har skrevet. JCN: Hvornår tror du at kvaliteten af en maskinoversættelse bliver så god at oversættelsen ikke behøver blive gået igennem af et menneske? Anders Søgaard, 28 år, adjunkt på Københavns Universitet, Center for Sprogteknologi. Uddannet kandidat fra CBS i sammensatte navneord og ph.d. fra KU om matematiske analyser af grammatikteorier. Forsker i maskinoversættelse og kunstig intelligens. Som 18-årig gik han på Forfatterskolen i København og fik i løbet af halvandet år udgivet to digtsamlinger og en roman på Gyldendal. Hans forskning resulterede for nylig i at Stanford University fik udviklet et helt nyt maskinoversættelsessystem, Phrasal. AS: Det afhænger meget af opgaven. For langt de fleste virksomheder kan det betale sig at bruge maskinoversættelse og så have en oversætter siddende til at rette det til. Men der er også situationer hvor man kun bruger maskinoversættelse. Så sniger der sig nogle fejl ind som man enten beslutter sig for at leve med, eller også forsøger man at bruge forskellige systemer, sprogmodeller eller text mining til at identificere fejl og rette dem automatisk. Hvis man har to systemer der hver laver omtrent lige mange fejl og fejlene er jævnt fordelt, hvilket de sandsynligvis ikke er, kan man med en vis portion held reducere fejlene med 50 procent. Hvis systemerne kan sige hvor sikre de er på en oversættelse, kan de også bede om bruger om et forslag til en bedre oversættelse. Det kaldes aktiv læring. En af grundene til at Google Translate bliver bedre og bedre, er at systemet også lærer af brugernes forslag til oversættelser. JCN: Google har leveret maskinoversættelsens folkelige gennembrud. Men er Google af den grund løbet med sejren? AS: Google har både leveret et folkeligt gennembrud og mange kvalitative ryk. Det kan de blandt andet fordi de er dygtige til at tiltrække dygtige forskere. Det er et sted mange forskere gerne vil arbejde, og de klarer sig rigtig godt i officielle evalueringer af maskinoversættelsessystemer. Men mange landvindinger finder sted andre steder end hos Google. Google er stærkt profileret, men der er en lang række forskningsinstitutioner som også er langt fremme. JCN: Kan vi forvente at teknikken udvikler sig og det bliver mere brugervenligt? AS: Brugervenlighed er et kæmpe indsatsområde, og der forskes både i interaktiv maskinoversættelse og automatisk identifikation af mulige fejl i fuldautomatiske oversættelser som vil gøre det lettere for virksomheder og privatpersoner at anvende maskinoversættelsesteknologi. JCN: Hvad er baggrunden for at du brænder så meget for dette som du gør? AS: Jeg har læst filosofi og sprogvidenskab og beskæftiger mig stadig med spørgsmål omkring bevidsthed og forståelse, men savner tit metode og anvendelighed. Sprogteknologi er et af de områder inden for humaniora hvor der ikke er så langt fra forskning til faktura, og der er en stærk metodisk evalueringskultur som gør at man sjældent er i tvivl om hvorvidt noget er godt eller skidt. JCN: Hvor ser du dig selv fremadrettet? AS:Jo længere tid man har beskæftiget sig med et felt, jo større behov har man for at beskæftige sig med de store, virkeligt grundlæggende problemer. Det skal betyde noget, det man gør. På det fundamentale niveau handler alt det her om læring, og hvilken rolle data spiller i læring. Maskinoversættelsen vil altid gå anderledes til en tekst, end et menneske vil. Computere har langt mere arbejdshukommelse end mennesker for eksempel. Men det er interessant at forske i hvordan mennesker løser de samme problemer.

35 34/3535 Lønsedlen for september er noget særligt......den skal du nemlig bruge til årets lønstatistik. Lønstatistikken er værdifuld i alle de situationer hvor du skal forhandle løn, og jo flere der er med, jo bedre bliver statistikken Fredag d. 25. september får alle forbundets medlemmer en henvendelse via med spørgsmål om løn og andre arbejdsforhold. Hvis vi ikke har din -adresse, sender vi et brev med et link og en kode som du skal bruge for at åbne det elektroniske spørgeskema. Det er vigtigt at få rigtig mange svar Derfor beder vi dig om at bruge ti minutter på at besvare spørgeskemaet. Så er du med til at gøre lønstatistikken så pålidelig og detaljeret som muligt. Du kan vinde Alle der sender deres svar senest mandag 26. oktober kl. 9, deltager i lodtrækningen om 10 x 3 flasker vin. Din vinderchance fordobles hvis vi har dit svar senest 9. oktober kl. 9. Har vi din rigtige -adresse? Tjek dine personlige oplysninger på KS Medlemsnet. Resultaterne af undersøgelsen udsendes med KOM magasinet midt i december og kan ses på forbundets hjemmeside Spørgeskemaet til lønstatistikken sendes kun til de medlemmer som vi har -adresse på, så sørg for at vi har din rigtige -adresse. Du kan både tjekke vores oplysninger og rette i dem ved at gå ind på KS Medlemsnet via hjemmesiden.

36 E F T E R U D D a n n E L s E KS HAR MANGE SAMARBEJDSAFTALER Forbundet har indgået samarbejdsaftaler med en række centrale kursusudbydere der sikrer et stort og varieret udbud af efteruddannelseskurser. Samarbejdet foregår normalt på den måde at medlemmer af KS får rabat på udvalgte kurser hos vores samarbejdspartnere, eller som tilfældet er det med Dansk Kommunikationsforening, Danske Sprogseminarer og nu også Translatørforeningen og Rhetor, rabat på alle åbne kurser. I andre tilfælde står KS selv som arrangør. Listen over samarbejdspartnere finder du på vores hjemmeside under KS Efteruddannelse. Vores aktuelle samarbejdspartnere er: AIS Sprog Artikulation Dansk Kommunikationsforening Danske Specialmedier Danske Sprogseminarer Rhetor Translatørernes Sprogtræning Translatørforeningen Du finder link til vores samarbejdspartnere her: dk/?id=1551 Du er altid velkommen til at henvende dig til sekretariatet hvis du har spørgsmål eller kommentarer. KOMMUNIKATIONSSTRATEGI OG -POLITIK MED UDGANGSPUNKT I FORRETNINGEN En effektiv kommunikationsstrategi, der er integreret med virksomhedens visioner, mål og indsatsområder, og som peger på nogle konkrete handleplaner og ressourcer til at opfylde de kommunikationsstrategiske mål. Hvordan skruer man lige den sammen? Dette kursus giver dig metoder og redskaber til at formulere, udvikle og forankre en kommunikationsstrategi. Du får kreative værktøjer og modeller, der hjælper dig med at sætte strategien i system - fra analyse af situation og udfordringer, over metoder til at definere mål, interessenter og budskaber, til måder at prioritere indsatser og ressourcer samt måle effekten. Hvem skal du møde? Lars Sandstrøm er kommunikationsrådgiver i Bysted A/S. Lars har 16 års erfaring i at rådgive og undervise offentlige og private virksomheder i strategisk kommunikation og branding, som han også har skrevet to bøger samt en lang række analyserapporter og artikler om. Mikkel Bechshøft er kommunikationsrådgiver i Bysted A/S og har ekspertise i særlige facetter af den kommunikationsstrategiske proces, herunder strategi for anvendelse af sociale medier november Sted: DKFs lokaler, Strandvejen 100, Hellerup Arrangør: DKF KURSUS. Kurset løber over to dage 8. og 9. november kr. for medlemmer af DKF, kr. for ikke-medlemmer, kr. for medlemmer af KS Kursus i Århus november 2010 Kl TOLKENS ROLLE I TEORI OG PRAKSIS (ALLE SPROG) Translatørforeningen - Café-møde Beskrivelse: Malene Visholm og Ginnie Henriksen har skrevet speciale om retstolkning og har i den forbindelse sammenlignet tolkeadfærd og -praksis i Danmark, Storbritannien og forskellige amerikanske stater. De vil i deres oplæg fortælle om retstolkens rolle i teori og praksis og herunder komme ind på hvordan tolken selv og de øvrige parter i retssalen opfatter tolkens rolle. Herefter er ordet frit, og der vil være lejlighed til at udveksle erfaringer, både fra retstolkning og fra tolkning i andre situationer. Onsdag 6. oktober 2010, kl Handelshøjskolen i Århus/ASB, Fuglesangs Allé 4, lokale K101 Pris: Medlemmer af KS: kr. 200,- Studentermedlemmer i KS: kr. 100,-

37 36/3737 Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dk KNÆK KODEN FORTÆL HISTORIEN BAG TALLENE Dansk Kommunikationsforening Mange kommunikatører mister modet når det handler om formidling af de tørre tal i den forretning, de er ansat i årsrapporter, kvartalsregnskaber, fondsbørsmeddelelser, aktiekurser, tabeller og figurer. Og det er rigtigt ærgerligt. For tallene rummer væsentlige historier både i private og offentlige virksomheder. Og som kommunikatør er det vigtigt at forstå virksomheden til bunds for at kunne kommunikere den. Men hvordan tyder man årsregnskabet? Hvad siger tallene om virksomheden? Hvilke signaler sender din virksomheds valg af regnskabspraksis, og hvad betyder dette valg for kommunikationen? Dette kursus giver dig grundlaget for at dykke end i tallene, finde historierne og fortælle dem både til ejerne, medierne og medarbejderne. Du lærer at finde nøglebudskaberne og indarbejde dem i for eksempel årsrapporten, på hjemmesiden eller i pressematerialet. Hvem skal du møde? THOMAS EINFELDT er kommunikationsrådgiver med speciale i finansiel kommunikation og investor relations. Tid og sted: 11. november 2010 kl , DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af KS DANSKE SPROGSEMINARER FYLDER15 ÅR Danske sprogseminarer fylder 15 år og udbyder derfor en række kurser til halv pris. Du kan se den samlede oversigt på hjemmesiden under Ks Efteruddannelse. nogle titler er: Sproglig branding kursus i at indføre en sprogpolitik Har jeres virksomhed en tydelig sproglig profil? Har I retningslinjer for hvordan I skal skrive? Og ved alle medarbejdere hvordan de får disse anbefalinger omsat til praksis, for eksempel når de skal skrive til internettet eller til en kunde? Et klart og præcist sprog i alt fra hjemmesider til er forudsætningen for gennemslagskraft og genkendelighed hos kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter. For sproget siger lige så meget om hvem I er, som de flotte billeder i den nye produktbrochure. Vi ser på hvad der skal til for at skabe succes med sproglig branding, både inden for den private og offentlige sektor. Sociale medier i virksomheden opnå kommerciel værdi med bl.a. LinkedIn, Facebook og Twitter De sociale medier på nettet har ændret den måde vi kommunikerer på som individer og i organisationer. De sociale medier går på tværs i virksomheden, hvilket betyder at man kan udfolde nettets potentiale inden for bl.a. HR, markedsføring, kommunikation, innovation og support. På dette seminar bliver du undervist i sociale medier, netetikette, kultur og metoder. Du får gennemgået hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan trænge igennem med dine budskaber. Hver deltager får stillet en pc til rådighed. Tyske regnskaber og årsrapporter At oversætte en årsrapport kræver både faglig viden på området og et højt niveau af sproglig viden, herunder beherskelse af den relevante fagterminologi som når det drejer sig om tysk ikke altid er så let at finde frem til. Sigtet med dette seminar er at give dig mulighed for at styrke dine kompetencer på begge disse områder. Målgruppen er translatører og oversættere der arbejder professionelt med oversættelse af årsrapporter mellem dansk og tysk.

38 KOMMUNIKATION TEKST / PREBEN SEPSTRUP OG PERNILLE FRUENSGAARD KOMMUNIKATION SKABER STØRRE ULIGHED VI TÆPPEBOMBES MED FLERE OG FLERE KOMMUNIKATIONSPRODUKTER FRA FLERE OG FLE- RE MEDIER. EVNEN TIL AT HÅNDTERE DE STORE MÆNGDER INFORMATION ER AFGØRENDE FOR VIRKNINGEN AF MÅLRETTET KOMMUNIKATION I ENHVER SAMMENHÆNG. OG DEN EVNE VARIERER MEGET I BEFOLKNINGEN. Begreber som videns- og informationskløfter (knowledge and information gaps), kommunikationsstærk og -svag indgår ikke i den strategiske kommunikations værktøjskasse. Det er en fejl fordi disse fænomener har betydelige konsekvenser for effekterne af strategisk kommunikation af enhver slags. Den grundlæggende (teoretiske) indsigt skriver sig tilbage til Når mængden af medieformidlet kommunikation til et socialt system øges, vil segmenter med høj socioøkonomisk status have tilbøjelighed til at erhverve denne information hurtigere (og i større omfang) end segmenter med lav socioøkonomisk status (Tichenor, Donohue et al., 1970:19 20) og kan i dag for eksempel illustreres med kampagnen Det Nye Tv-Signal om overgangen til digitalt tv: Efter tre måneders intensiv massekommunikation var der 35 procent af befolkningen (16 år+) der i januar 2009 ikke vidste om det mest benyttede tv i husstanden var berørt af slukningen af det analoge tv-signal. Det gjaldt 50 procent med højest syv års skolegang, 39 procent med otte-ni års skolegang, 27 procent med mellem/real/10. klasse og 29 procent med studenter/hf-eksamen. Samme måling viser en tilsvarende tydelig sammenhæng mellem uddannelse og kendskab til at det analoge tvsignal forsvinder. De 35 procent kan vi kalde gennemsnitseffekten, og det er som regel den vi fokuserer på, og ikke hvad vi kunne kalde fordelingseffekten. Generelt illustrerer de mange effektmålinger i kampagnen om Det Nye Tv Signal at jo bedre ressourcer en person har, jo bedre er personen stillet med henblik på at agere i egen interesse. Andre danske undersøgelser for eksempel fra Teknologisk Institut og Jensens og Holms alt for oversete resultater fra den danske del af de store OECD-undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem evne til at bruge computer, internet, finde, forstå og anvende information og skolegang, uddannelse og beskæftigelse som udtryk for kommunikationsstyrke. Er det bare relevansopfattelsen, der er på spil? Det er tæt på en social naturlov at de informations- og ressourcestærke har lettere ved at øge deres ressourcer end de mindre informations- og ressourcestærke. For både forskere og praktikere er det derfor en væsentlig udfordring at overvinde og ikke øge informationskløfterne og overhovedet at nå de ønskede resultater i mindre kommunikationsstærke målgrupper. Fra sikker sex til mobiltelefoner er det indlysende at målgruppens oplevelse af emnets relevans er afgørende for effekten. Det interessante i forhold til informationskløfter og kommunikationsstyrke er at der på tværs af situationsbestemte forhold (for eksempel alder, køn, indkomst) og heraf følgende relevansoplevelse er personer der generelt opfatter færre emner som relevante. Og at disse personer eksponeres mindre for information, bruger mindre information og forstår budskaberne dårligere end andre. Var der for eksempel storforbrugere af tv der uanset relevansen ikke fik forberedt sig i tide på overgangen fra analogt til digitalt tv fordi de ikke blev opmærksomme på eller forstod kampagnens budskab? Mærkeligt nok har hverken teoretikere eller praktikere interesseret sig for om der findes generelle træk der har større betydning end situationsbestemte forhold som relevans og motivation. Er der personer (og mål) der ikke kan nås med massekommunikation? Risikerer ikke kommercielle afsendere at skabe (større) uligheder gennem informationsarbejde? Er det næsten altid de samme personer der indgår i grupperne informationsstærke, mindre stærke og svage? Vi mener at det måske ilde hørte svar er JA, og at det er afgørende for den strategiske kommunikations effekter at finde en løsning. En opdateret forståelse Alle samfund består af grupper med meget forskellige ressourcer med henblik på at kunne tilegne sig massekommunikation med tekst, grafik og andre illustrationer. En stor del af borgerne har svært ved at få nytte af strategisk kommunikation der kræver en form for læsning. I lyset af informationssamfundets og de digitale mediers udvikling foreslår vi en opdateret sammenfatning af problemet i ti punkter: 1. en persons kommunikationsstyrke er afgørende for personens udbytte og dermed afsenderens effekt af strategisk (masse)kommunikation 2. kommunikationsstyrke er et udtryk for evnen til at finde, forstå og bruge kommunikation. 3. befolkningen kan groft opdeles i (25 procent) kommunikationsstærke, (50 procent)

39 38/39 mindre -stærke og (25 procent) svage. 4. fordelingen af kommunikationsstyrke medfører informationskløfter i befolkningen 5. kommunikationsstyrken er i et betydeligt omfang selvforstærkende 6. kommunikationsstyrken og skellene medfører ulighed med hensyn til at kunne deltage i det komplekse, moderne informationssamfund 7. forskellig kommunikationsstyrke fører til forskellig brug og anvendelse af massemedier og kommunikationsprodukter 8. kommunikationsskellene medfører problemer for borgerne, for samfundet og for afsenderne af strategisk kommunikation. Problemerne kan primært afhjælpes gennem forbedring af læse- og forståelsesfærdigheder og sekundært gennem kommunikative tiltag 9. Modtagerens kommunikationsstyrke har afgørende betydning for viljen til at finde, forstå og bruge information. Det er derfor næppe rigtigt (om end udbredt) kun at se manglende eksponering som et penetrationsproblem. 10. Digitalisering, , internet og mobiltelefoner lukker ikke informationskløfterne, snarere tværtimod. Problemet er ikke løst når de nu 40-årige bliver 90 år. Hvis der findes tilstrækkelig information (for eksempel om at undgå fosterskader eller om prisen på vaskemaskiner), vil de kommunikationsstærke få et stort udbytte med ringe besvær. De mindre stærke vil få et middel udbytte med middel besvær, og de kommunikationssvage vil få et ringe udbytte med stort besvær. Over tid vil strategisk kommunikation derfor føre til voksende informationskløfter i befolkningen. Øgede mængder af information vil snarere øge end mindske kommunikationsskellene. Både stærke, mindre stærke og svage kan opleve et positivt udbytte af kommunikationsprodukter, men de stærke vil opleve større nytte i forhold til besvær end de mindre stærke. Og hva så? For samfundet er den bedste mulighed for at reducere informationskløfterne at forbedre de mindre stærke gruppers læse- og forståelsesfærdigheder. Afsenderne af strategisk kommunikation må ikke overlade de mindre informationsstærkes udvikling til en diskussion om penetration og tilgængelighed, men skal inddrage vilje og relevans over for opfattede omkostninger. Afsenderne af strategisk kommunikation må gennemføre et gennemtænkt valg mellem massekommunikation, netværkskommunikation og ukonventionel kommunikation. Overvej netværkskommunikation til de mindre kommunikationsstærke, vær forsigtig med ukonventionel kommunikation, brug de mindre stærkes medier, undgå overdrevet kreativ, abstrakt, indirekte, tosidig kommunikation, husk at hvis læsning er svær, er læsning på skærm dobbelt så svær. Hvis udformningen ikke kan differentieres efter målgruppe, så tal med og tænk på de mindre stærke og ikke på guldkorn eller dine kommunikationsstærke venner. Der er meget mere om informationskløfter og kommunikationsstyrke i den netop udkomne nye udgave af Sepstrup & Fruensgaards bog Tilrettelæggelse af kommunikation. Læs mere Jensen, P. T. og A. Holm (2000). Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys, AKF-Forlaget. Empirisk dokumentation af kommunikationsskel og forskelle i kommunikationsstyrke ud fra evnen til at læse, forstå og bruge tekster. Forfatterne bruger ikke begreberne kommunikationsskel og kommunikationskløfter, men undersøgelsen demonstrerer klart disse fænomeners eksistens. Jensen, P. T. og A. Holm (2001). Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet, AKF-forlaget. Undersøgelse af SID s medlemmer med udgangspunkt i Jensen og Holm. Resultaterne viser kommunikationsstyrkens betydning, men bruger ikke begrebet. Sepstrup, P og Fruensgaard, P: Tilrettelæggelse af kommunikation - Kommunikations- og kampagneplanlægning, Academica, 4. udgave, Teknologisk Institut (2005). Analyse af danskernes IKT færdigheder, Teknologisk Institut: 52. Teknologisk Institut (2007). Borgernes IKT-færdigheder i Danmark, Teknologisk Institut: 134. Tichenor, P. J., G. A. Donohue et al. (1970). Mass Media Flows and Differential Growth in Knowledge. Public Opinion Quarterly: Den oprindelige formulering af the knowledge gap hypothesis. FOR BÅDE FORSKERE OG PRAKTIKERE ER DET EN VÆSENTLIG UDFORDRING AT OVERVINDE OG IKKE ØGE INFORMATIONSKLØFTERNE OG OVERHOVEDET AT NÅ DE ØNSKEDE RESULTATER I MINDRE KOMMUNIKATIONSSTÆRKE MÅLGRUPPER

40 WHAT S NEW? - Finansiel rapportering og danske selskabslovregler - på engelsk Dine faglige kompetencer bliver ajourført så du kan implementere de sproglige konsekvenser af de nye regelsæt der har baggrund i ændrede love og regnskabsstandarder i din hverdag. Formål: Indhold: Ny terminologi og tekstformulering (DA og ENG) inden for finansiel regnskabsrapportering Nyt fra IFRS-rapporteringen De ændrede danske ledelsesmodeller og selskabsformer- på dansk og engelsk Sproglige og terminologiske udfordringer i praksis Deltagernes egne jobmæssige udfordringer på baggrund af indsendte spørgsmål. Spørgsmål: Deltagerne opfordres til at indsende spørgsmål til info@sprogtraening.com senest 14 dage før afholdelse af kurset Målgruppe: Din baggrund er BA/ED/CLM eller tilsvarende med erfaring i oversættelse af økonomiske/juridiske tekster. Kursusleder: Underviser: Lektor, cand.interpret. Lise Mourier, Translatørernes Sprogtræning Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse Der udstedes diplom efter kurset Tid og sted: Kursusdato: kl Tilmeldingsfrist: Kursusstedet er Ascot Hotel i det centrale København. Tilmelding til tilmeld@kommunikationogsprog.dk. Der udstedes diplom Pant engelsk e f t e r u d d a n n e l s e Kurset beskæftiger sig med terminologien omkring pant og sikkerhedsrettigheder. Kurset afdækker og belyser de forskellige begrebers og termers indhold, både på dansk og engelsk (BrE og AmE). Spørgsmål: Deltagerne opfordres til at indsende spørgsmål til info@sprogtraening.com senest 14 dage før afholdelse af kurset Der udstedes diplom efter kurset. Målgruppe: Din baggrund er BA, cand. ling. merc. eller tilsvarende niveau med kendskab til juridisk oversættelse. Kursusleder: Underviser: Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprogtræning. Tid og sted: Kursusdato: kl Tilmeldingsfrist: Kursusstedet er Ascot Hotel i det centrale København Tilmelding til tilmeld@kommunikationogsprog.dk. Der udstedes diplom efter kurset. Pris: Medlemmer kr ekskl. moms. Andre kr ekskl. moms. Tilmeldingsfrist: 19. november 2010 Pris: Medlemmer kr ekskl. moms. Andre kr ekskl. moms. Tilmeldingsfrist: 15. oktober kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling