portræt NOGET PÅ HJERTE

Transkript

1 midterside SVED OG TÅRER s.12 Fotograf på arbejde i Indien portræt NOGET PÅ HJERTE s.16 En undervisers bekendelser bagsiden MINISTERIET LUKKER s.24 Tak for det, siger redaktionen! Foto Jeppe Carlsen FOKUS: BORGEN Rasmus Nielsen fra Altinget kunne ikke forestille sig at være presserådgiver for en politiker på Borgen. For ham handler det om at finde konflikten og sandheden. Og at holde den journalistiske fane højt. FOKUS s.9 Tekst Jakob M. Volf IMAGE DJH er kendt for jura og kommunalreform ikke journalistik Danmarks Journalisthøjskole er slet ikke synlig i mediebranchen, når det handler om holdninger og information om skolens fag, journalistik. Det konkluderer en ny undersøgelse, som skolen har bestilt om sig selv. Når en af de tre journalistuddannelser bliver nævnt i medierne, er det i 70% af tilfældene DJH, der popper op. Men det er for det meste Oluf Jørgensen, som snakker jura, eller Roger Buch der mener noget om kommunalreformen. Når man tæller op, hvor tit vi er i pressen, ser det jo meget godt ud. Men dem, vi har talt med, siger altså: Jamen det er skidegodt, at Roger Buch er i pressen, og der står Danmarks Journalisthøjskole efter hans navn. Men vi savner at høre noget om journalistik, fortæller rektor på DJH, Kim Minke. Vi skal være utilfredse Imageundersøgelsen talte blandt andre med Berlingske Tidende, TV2-Nyhederne, Ritzau og Allerkoncernen. Den viste et klart ønske fra branchen om, at skolen skal markere sig mere, når det gælder den journalistiske faglighed. De hører simpelthen ikke nok om og fra Journalisthøjskolen. Jeg får tilsendt Illustreret Bunker. Det er det eneste, jeg hører fra jer, lyder det fra en af de interviewede medievirksomheder. Kim Minke er enig i kritikken: Vi er ikke synlige nok lige netop på det med journalistik. Og eftersom det er vores kerneområde, er det berettiget at være utilfreds. Der skal vi simpelthen mere på banen. En Uillustreret Bunker Hvordan DJH skal komme på banen med sine journalistiske fortræffeligheder, er der ikke noget klart bud på. Men én af ideerne i den faglige støbeske er et blad som Illustreret Bunker, fortæller Kim Minke. Mange medievirksomheder læser bladet, men kan godt mærke, at de ikke er Illustreret Bunkers målgruppe. Derfor diskuterer vi at lave et blad selv uden så mange illustrationer, om man så må sige. fortæller han. En anden strategi er at gå målbevidst efter at markere sig i fagpressen. Her nævner Minke blandt andet Journalisten og Børsens medietillæg. Imageundersøgelsen bliver diskuteret på DJH s bestyrelsesmøde den 17. juni. Illustreret Bunker juni årgang nr. 5

2 2 ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005 INDENFOR N 2 Short story 3 Bertel Trodser EVA Ingen foto-reform på vej 4 Studerende dømmer DJH Praktik til direktørtid 5 Få mangler at få praktikplads Ny sproglærer ansat 6 Studienævnet arbejder for dig Ringe rygere Større åbenhed på DJH 7 Tag evalueringerne alvorligt... For din egen skyld En videnstest bliver til 8 Hvordan jeg lærte at stoppe bekymringerne om Mini-roger og BAAL Kvinder skal sikre fodbolddrenges succes FOKUS 9 Spin i skyggen af Connie 10 Dagbog fra Borgen 11 Journalisten, du zapper forbi Flittig praktikant 12 Midtersider: Sats på en historie 14 Alt om politk INDHOLD Short Story - historien i billedet Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt en kort tekst til brasen@mail.djh.dk eller mien@mail.djh.dk Tekst og foto Søren Østerlund Der er fyldt med mennesker på natklubben SchwuZ i Berlin. Diskoteket er for homoseksuelle og har i andledningen af Eurovisionens Melodi Grand Prix opsat en storskærm, men ikke alle synes lige interesserede i showet... oesterlund@mail.djh.dk UDENFOR 15 Uddannelse over alle grænser 16 I er bange for at have noget på hjerte 18 DJH erne bliver hjemme 19 Kreativitet - Det får du hos Das Büro Jeg begrænser ikke mig selv FORBRUGER R R 20 Kragelunds konfrontation 21 Bliv indenfor hele sommeren Festivalguide DEBAT 21 Svar til Mads Ellesøe 22 Det er i orden at være højrøvet Svar til Pia Færing Fejl i Journalisthøjskolens optagelsesprøve 2 Ros til nogle. Ikke til andre 23 Klumme: Journalistik på kanten (K)om igen selv Kære Jeppe Ny redaktion Efter sommerferien indtages kontor 223 af et nyt hold redaktører. Den gamle redaktion byder velkommen om bord til Mette M. Mandrup, Thomas Hartz-Olsson, Martin Burlund, Søren Søgaard (ansv.) samt Brian Berg og Uffe Weng (begge foto). Den gamle redaktion ønsker det nye hold held og lykke! Mie Schärfe, Kristian Brasen, Karen Clemént, Martin Thimes Langballe, Ole Hall og Dorte Stenbæk. illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk mobil redaktionen dorte stenbæk (ansv.) karen clement martin thimes langballe ole hall dortes@mail.djh.dk karenc@mail.djh.dk lang@mail.djh.dk olehalll@mail.djh.dk kasserer morten perregaard annoncer dorte stenbæk billedredaktører mie schärfe kristian brasen bagsiden mads zacho morten szygenda mortenp@mail.djh.dk dortes@mail.djh.dk mien@mail.djh.dk brasen@mail.djh.dk bagsiden@mail.djh.dk illustrationer katrine damkjær stud.århus-ansvarlig anders lai katrin@mail.djh.dk anderslj@mail.djh.dk oplag 2000 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse tryk avistryk nord udgivelse 9. juni årgang nr oplag næste udgave Avisen udkommer næste gang efter sommerferien. Er du tilmeldt vores mailingliste, vil du løbende få opdatering om idéudvikling, deadline mv. Alternativt kan du maile til ib@mail.djh.dk

3 ILLUSTRERET BUNKER JUNI INDENFOR N LEDER Tekst Peter Torstensen 18 MÅNEDERS PRAKTIK Mere holdning, tak! Bertel trodser EVA Journalisthøjskolen Der er det svært at komme ind! Mon ikke stort set alle med tilknytning til DJH er stødt på den udtalelse på et eller andet tidspunkt. Fra onkel Niels til familiefesten, fra den tidligere klassekammerat, man tilfældigt stødte ind i på gaden, eller bare fra frisøren. Alle er de imponerede over, at det er lykkedes én at komme ind for optagelsesprøven med alt det dersens paratviden er uhyggeligt svær. De har nemlig selv set den i avisen. Men det er så også det eneste, de har set eller hørt til Danmarks Journalisthøjskole. DJH er ellers ofte nævnt i medierne. Den nyligt afsluttede imageundersøgelse konkluderer, at der står DJH på 70 procent af de omtaler, der er i medierne om journalistuddannelserne i Danmark. Det er imponerende. Der er bare ét lille problem. Når DJH er nævnt, handler det sjældent om journalistik. Man ser ikke Minke udtale sig om den tiltagende brug af journalister som eksperter. Ej heller ville man se tv-underviserne på banen under en mediestorm om brugen af skjult kamera. Derimod taler Oluf Jørgensen meget om jura. Og Roger Buch står på langt de fleste journalisters kildeliste men under emneordet kommunalreform. Man skulle da ellers tro, at DJH ville være kendt for journalistik! Nyskabende journalistik. Journalistik med perspektiv. Journalister, der rykker. Eller i hvert fald holdninger til journalistik. Indtil videre har ledelsen planer om at nedsætte en fokusgruppe, der skal se på de studerendes opfattelse af ordet innovativ. Derudover går rektor Kim Minke med overvejelser om, hvorvidt skolen skal lave sin egen pendant til nærværende medie. En start, men lad os håbe, at der kommer mere end det. Det er selvfølgelig vigtigt at få information ud om, hvad der sker på skolen men en anden vigtig ting er også, at skolens undervisere og ledelse begynder at involvere sig i debatten om journalistik. For de må jo have en holdning til det. En holdning til, hvad man må etisk, moralsk og praktisk. Denne holdning vil de fleste studerende gerne møde. Vi savner den. Vi vil nemlig så utrolig gerne diskutere journalistik. Man ser det alle steder i timerne, til forelæsningerne og måske mest i Fredagsbaren. Diskussionerne blusser op konstant, om det så er dækningen af Irak-krigen, eksistens af moral hos Qvortrup eller om Operation X primært er underholdning eller journalistik. Der skal være mere plads til holdninger og diskussioner om, hvad det er, vi skal, og hvad vores rolle som journalister skal være. Vi kan ikke blive gode uden. Og disse diskussioner skal foregå på skolen og i medierne begge steder med både studerende og ansatte fra DJH involveret. Forhåbentlig er imageundersøgelsen første skridt på vejen mod en egentlig plan for bedre medietække. I disse moderne tider er det et must. Hvis skolen fortsat skal trække folk til optagelsesprøven og ikke bare folk, men de bedste folk så bliver DJH nødt til at gøre sig bemærket. Og det kunne jo være fedt, hvis onkel Niels i stedet sagde: Journalisthøjskolen jeg har hørt, at de er så dygtige! ib@mail.djh.dk Trods anbefalingen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har Bertel Haarder besluttet at bibeholde 18 måneders praktik på DJH Praktikken bør højst vare 12 måneder. De sidste seks måneder af Journalisthøjskolens praktik bruges først og fremmest til at give den journaliststuderende en rutine, som lige så godt kan tilegnes efter endt uddannelse. Så klart lyder konklusionen fra Danmarks Evalueringsinstituts rapport om journalistuddannelserne i Danmark. En konklusion, Bertel Haarder ikke har taget til efterretning. Undervisningsministeriet bekendtgjorde forleden, at der ikke vil blive pillet ved længden af de århusianske journalistspirers praktikophold. Politisk beslutning Først og fremmest mener vi, at de 18 måneders praktik stadig har høj værdi trods EVA s anbefaling, forklarer direktør for de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen. Han tilføjer: Det ville desuden være for dyrt at omlægge det sidste halve års lønnede praktik til SU-betalt Tekst Martin Thimes Langballe Fotojournalistuddannelsen er ikke en del af 1. delsreformen. Så klart udtrykker leder af reformudvalget Henrik W. Jørgensen sig. Ifølge Henrik W., har reformen af førstedelen haft højeste prioritet, så derfor er der ikke sket noget nyt med fotojournalistuddannelsen. Det samme gælder for 2. delen. Men hvilke af de to forløb på DJH, man har tænkt sig at reformere næste gang, er, ifølge Henrik W., stadigt usikkert. Lederen af fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter, mener ikke, at fotojournalisterne umiddelbart står for skud. skolegang. Derfor har vi i stedet pålagt Praktikudvalget at præcisere, hvad der forventes af praktikstederne og herefter følge op på disse krav. Ivan Sørensen fastslår dog, at det i sidste ende er en politisk beslutning, der er taget af ministeren. Grydeklar Medforfatter af evalueringsrapporten og kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen, Kirsten Bohl, synes, det er ærgerligt, at ministeren ikke følger instituttets anbefaling: DJH bruger for meget tid på at gøre de studerende grydeklare til praktikperioden. Det er trist. De burde hellere gøre skoleopholdet bedre og praktiktiden kortere, slår hun fast. Ikke bare rutine På Journalisthøjskolen jubler KaJ derimod over ministerens beslutning: Som det ser ud nu, så kører 2. og 3. semester godt, fortæller han og uddyber, at det kun er småting, han gerne ser ændret ved fotografernes uddannelse. En mindre rettelse De mange ændringer, der er blevet foretaget på den nye 1. del, blandt andet inkorporering af billeder i 1. årsprøven, har betydet, at der på 1. semester skal undervises i grundlæggende billedforståelse. De fotojournalister som allerede har grundviden, må bære over med det, fortæller Henrik W. Det er kun halvanden dags Vi er rigtig glade for ministerens beslutning; det er helt sikkert, udtaler bestyrelsesmedlem i KaJ, Jeppe Dong Abrahamsen. Han fortsætter: 18 måneders praktik hjælper helt klart den studerende til at få mere ud af 2. delen, end 12 måneders praktik ville gøre. De sidste seks måneders praktik er ikke bare ren rutine, men indeholder også læring. En forkortelse af praktiktiden på DJH ville derudover ensarte de tre journalistuddannelser i Danmark, mener Jeppe Dong Abrahamsen: Når folk søger ind på DJH, så ved de, at der her er en mere praktisk tilgang til faget end på RUC og SDU. Blandt andet i kraft af, at vi har 18 måneders praktik, og de andre kun 12 måneder. Den forskel skal der være. Det står jo også i evalueringsrapporten, påpeger han. petertors@mail.djh.dk FOTO TIL ALLE Ingen foto-reform på vej Både skrivende og fotojournalister skal have billedundervisning på det nye 1. semester men alligevel er fotojournalisterne ikke en del af den nye reform oplæg i auditoriet og så kommer der en fotounderviser ud i klassen og giver feedback på de billeder, der bliver taget, afslutter han. Søren Pagter mener, at fotoundervisningen på 1. semester også kan komme fotojournalisterne til gode, til trods for at de må formodes allerede at have styr på de fleste af grundelementerne. Det er især billedbevidstheden, som fotojournalisterne har godt af at få indsigt i tidligt, siger han. lang@mail.djh.dk

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR JUNI 2005 Tekst Jakob M. Volf IMAGE Afskedsreception for 3. semester Fredag den 17. juni siger DJH på gensyn til 3. semester, inden de skal ud i praktik. Det foregår i kantinen klokken 13, hvor der vil være vin og Kim Minke til alle. mandrup@mail.djh.dk DJH s image Imageundersøgelsen offentliggjort på DJH s hjemmeside DJH s imageundersøgelse, Snapshot af Danmarks Journalisthøjskole, er blevet offentliggjort på skolens hjemmeside. Her har man mulighed for at downloade den i sin fulde længde. Adressen er mandrup@mail.djh.dk Opdatering? Jyllands-Posten kalder Danmarks Journalisthøjskole støvet. En ikke helt forkert mærkat, hvis der er tale om skolens nyhedsbrev. Den senest tilgængelige udgave, man kan finde på DJH s hjemmeside, er fra december Det er vist godt, at støvmider kun trives i bogreoler og ikke i cyberspace. karenc@mail.djh.dk Skole i ferien Hvis du bliver træt af sol og sommer i din ferie, så er der stadig mulighed for at gemme sig bag DJH s beskyttende mure i juli måned. Skolens nordindgang er åben mandag - fredag , mens sydindgangen er lukket. Telefonomstillingen er åben Salg af bøger, kopikort mv. er der lukket for hele juli måned. karenc@mail.djh.dk Lidt læsning Selv om sommerferien slutter til august, så betyder det ikke, at du behøver at lægge hyggelæsningen på hylden. Lars Bjerg og Gitte Luk udkommer nemlig hver med en ny bog. Lars Bjergs Vær god omhandler etik, værdier og kvalitet i journalistik. Gitte Luk har, ikke overraskende, slået sig på en lidt anden genre og forsøger endnu engang at få styr på det forfløjne komma med bogen Få styr på kommaet. karenc@mail.djh.dk Flytte-flytte købmand Skær ned på DJH Studieleder på journalistuddannelsen i Roskilde, Jørgen Poulsen, langer i seneste nummer af SDU ernes blad, Lixen, ud efter DJH erne. Det eneste logiske vil være at begrænse optagelsen til DJH. Dér er arbejdsløsheden, og dér er problemerne med at få praktikpladser, lyder det fra studielederen. Han forsøger dermed at sende aben videre, efter at uddannelsen i Roskilde har fået beskeden om, at de skal skære i deres optag af studerende fra 100 til 75. Meldingen kom fra Videnskabsministeriet på baggrund af evalueringsrapporten EVA om de tre journalistuddannelser. De vil i samme ombæring målrette uddannelsen i Roskilde mod informationsjournalistik. Den melding falder heller ikke i god jord hos Jørgen Poulsen. olehall@mail.djh.dk Er du på vej til København i praktik? Eller skal du starte på DJH til februar? Hvis du er lidt snedig og heldig, kan du måske finde din nye drømmeresidens på KaJ s boligbørs på storyreader$17. Lige nu er der tre københavnske og fire århusianske bytte-boliger ledige. Kommende odenseanere må væbne sig med tålmodighed, da der i skrivende stund ikke er nogen tilbud på øen i midten. Hvis du har lyst til at smide en annonce på markedet, så skriv en mail med telefonnummer og adresse til Kalika Bro-Jørgensen på bro@mail.djh.dk karenc@mail.djh.dk Studerende dømmer DJH I den første imageundersøgelse af Journalisthøjskolen giver de studerende dumpekarakter til blandt andet innovation og fremsynethed. Fokusgrupper skal opklare, om undersøgelsen giver et troværdigt billede af skolen DJH er hverken moderne, innovativ eller fremsynet. Sådan lyder dommen fra en stor del af de studerende og dimittender, der i foråret deltog i en imageundersøgelse af skolen. Knap en tredejdel svarede, at DJH i ringe eller meget ringe grad er en moderne uddannelse. Det samme gjorde sig gældende for skolens fremsynethed, mens 47 procent var uenige eller helt uenige i, at DJH er innovativ. Svarene er markant mere negative end de sædvanlige evalueringer, Studienævnet gennemfører. Der vil nu blive nedsat fokusgrupper, som blandt andet skal hjælpe med at forklare, hvad de studerende forstår ved innovativ. Tekst Martin Thimes Langballe Her gør det ondt To af de svar, der er kommet i undersøgelsen, er særligt foruroligende. Det drejer sig om kompetencerne i tværmedialitet og analyse. 45 procent af de studerende på DJH synes, at deres evner enten er dårlige eller meget dårlige, når det kommer til både tværmedialitet og analyse. Ifølge rektor, Kim Minke, hænger det sammen med, at man i en lang periode kunne undgå at få kompetencer i mere end et medium. Det kan man ikke længere, siger han. Alligevel mener de nuværende studerende, at deres kompetencer er for dårlige. Med hensyn til analyse må DJH erne se i øjnene, at to et halvt år på en højskole ikke kan matche en lang akademisk uddannelse. som for for eksempel Cand. Scient Pol. Skolen er blevet bedre og kan blive bedre endnu, men der er grænser for, hvor godt det kan gøres på så kort tid, siger Kim Minke. Billede eller virkelighed Af de grupper, som svarede på imageundersøgelsen, er de ansatte markant mest positive over for skolen. Hvorfor det forholder sig sådan, giver undersøgelsen ikke noget svar på. Den kan heller ikke forklare, hvorfor de studerende samlet giver DJH lavere karakterer, end de giver deres enkelte forløb. De fokusgrupper på studerende, som Kim Minke vil have nedsat efter sommerferien, skal hjælpe med at give svarene. De skal også hjælpe med at opklare, om det billede, som undersøgelsen giver af skolen, har hold i virkeligheden. Det er en image-undersøgelse, så den spejler folks opfattelse af DJH s image og ikke nødvendigvis virkeligheden, påpeger Panik til direktørtid Så er der endelig sket noget. Praktikudvalget, der varetager praktikken for journalistuddannelserne i Danmark, har besluttet, at alle ansøgninger på Panikdagen skal udleveres på DJH klokken otte om morgenen. Udvalget har bøjet sig, og vi sikrer nu, at der ikke går noget tabt i posten, siger Pia Færing, sekretær i praktikudvalget. Og netop problemer med Post Danmark var der mange af på den netop overståede Panikdag. Men det er ikke kun problemer med Postmand Per, der ligger til grund for ændringen. Især de mellemstore medier har brokket sig over systemet, fortæller Pia Færing og forklarer, at netop de medier alt for mange gange har ringet forgæves. Michael Ulveman, chefredaktør på Dagbladenes Bureau, var én af kritikerne af det tidligere uddelingssystem. Det lagde et pres på alle os andre i processen om at handle hurtigt. Jeg kunne ikke se en eneste fornuftig begrundelse for ikke at ligestille alle medier ved for eksempel at udlevere ansøgningerne klokken otte. Så ved man i det mindste, at man ikke er flere timer bagud i forhold til dem, der er villige til at slå en postarbejder i jorden for at få fingre i ansøgningerne. Jeg tror, at det vil skabe mere ro - til glæde for alle. Om ikke andet rykkes ansættelsesproceduren ud i dagslys, hvor den hører hjemme, fortæller Michael Ulveman fra kontoret i København. Kim Minke. Den interne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, som skal hjælpe DJH til at forbedre sit image både på skolen og i resten af mediebranchen. jmvolf@mail.djh.dk IMAGEUNDERSØGELSE Dicar lavede i foråret en imageundersøgelse for DJH med 28 spørgsmål 1466 personer fordelt på fi re grupper af nære interessenter blev bedt om at svare på undersøgelsen: 985 studerende, 197 dimittender, 179 praktikvejledere og 115 ansatte De ansatte var den mest positive gruppe og lå i gennemsnit et halvt point over de tre andre grupper 909 personer har svaret på undersøgelsen. 816 har svaret på alle spørgsmålene I næsten alle områder af undersøgelsen vurderedes DJH s image et sted mellem middel og god Nære interessenter udgør en tredjedel af en større undersøgelse af DJH s image. De to andre delundersøgelser ser på mediearbejdspladsers syn på DJH og DJH s synlighed i mediebilledet NYE TIDER Fra næste panikdag bliver alle ansøgninger udleveret på skolen klokken otte. Dermed slutter mange års brug af postbokse og snu omveje for praktikstederne Nye muligheder Ændringen af reglerne indebærer også, at der vil være et udleveringssted i København, formentlig i Pressens Hus i Skindergade. Pia Færing mener dog ikke, at et udleveringssted i København vil betyde, at medierne vil foretrække at hente dem dér. I er jo i Århus, så her vil medierne også være. Dog siger Pia Færing, at muligheden for at få udleveret ansøgninger i København på sigt kan være årsag til, at praktikstederne spreder ansættelsesperioden ud over længere tid, end det er tilfældet nu. lang@mail.djh.dk

5 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR JUNI Tekst Mette Mandrup Foto Kristian Brasen STADIG PANIK Få mangler at finde praktikplads Selvom der endnu ikke er fundet praktikpladser til alle, er praktikantvejleder Pia Færing stadig optimistisk Da anden runde af praktiksøgningen skulle i gang, var statistikken ikke opløftende for de studerende, der ikke havde fundet praktikplads. Der var 14 pladser til 37 studerende. Alligevel var praktikvejleder Pia Færing optimistisk. Sidste år så statistikken værre ud, men vi endte alligevel med overskydende pladser, sagde hun. Mange er i gang Fristen for ansøgninger var den 30. maj, og syv af praktikstederne har ansat praktikanter. De sidste syv har fået ansøgninger, men de er ikke færdige med samtalerne endnu. I skrivende stund skal 18 af de studerende enten til samtaler hos de praktiksteder, der stadig mangler praktikant, eller også er de selv ved at skaffe sig en praktikplads. Nogle er ved at få godkendt ophold i udlandet. De resterende 12 studerende har ikke fortalt Pia Færing, om de er i gang med at skaffe sig en praktikplads. Udmærkede pladser På trods af at 12 studerende ikke har søgt de opslåede stillinger, mener Pia Færing ikke, at pladserne er for dårlige. Der har ikke været nogle dårlige evalueringer på pladserne, siger hun. I stedet mener hun, at det er de studerende, der har for store krav. Det er, fordi det ikke går efter folks hoved, mener hun. Men hun er stadig helt sikker på, at der er praktikpladser til alle, der vil have en praktikplads. mandrup@mail.djh.dk INGEN PANIK Christan Pedersen har endnu ikke fået en praktikplads, men han er ikke i panik. Tekst Martin Thimes Langballe Ny sproglærer ansat Søren Boy Skjold skal fremover danne team med Gitte Luk Kim Minke har oplyst Illustreret Bunker, at skolen har fundet en ny sproglærer. Søren Boy Skjold der har undervist på Den Gode Historie på dette semester, skal fremover danne team med sproglærer Gitte Luk. Søren Boy Skjold er cand.mag i dansk og filosofi, og har i tre år undervist i dansk på Teknisk Gymnasium i Holstebro. Siden fik han smag for journalistik og søgte derfor ind på den journalistiske diplomuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Han afsluttede i 2001 diplomuddannelsen. Siden SPROG har han arbejdet som informationsmedarbejder i Århus kommunes Børn og Unge-afdeling samt været freelancejournalist. lang@mail.djh.dk

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR JUNI 2005 Tekst Mette M. Mandrup SEJR Studienævnet arbejder for dig Studienævnet arbejder med ting, der berører de studerendes hverdag. Det har nu vedtaget to forslag, der skal gøre livet på DJH lidt nemmere Studienævnet er der for elevernes skyld. Det har det for alvor bevist efter at have gennemført to forslag, som vil komme eleverne til gode. Det første forslag gik ud på, at pensum skal være tilgængeligt for de studerende, senest 14 dage før et forløb begynder. Idéen bag det er, at folk skal kunne forberede sig bedre til de forløb, de har, siger Jens Sillesen fra 3. semester, der er medlem af Studienævnet og manden bag forslaget. Han har også stået bag det andet forslag, der går ud på, at der ikke må gå mere end seks uger fra en eksamensopgave er afleveret, til der ligger en bedømmelse. Det er tåbeligt, at det går så langsomt, som det gør, siger han. Derfor valgte han at stille forslaget, som blev vedtaget samme dag. Indflydelse på elevernes hverdag Studienævnet tager sig kun af ting, der berører de studerende direkte. Derfor er det superinteressant for den almene studerende, mener Sara Schlüter, der går på 7. semester og er næstformand i Studienævnet. Nævnet behandler blandt andet de studerendes ansøgninger om merit, ansøgninger om orlov, klager over eksamen, og det tager sig af at godkende evalueringer fra de forskellige forløb. Studienævnet er det sted, der sørger for, at tingene går som de skal, forklarer Sara Schlüter. Studienævnet består af otte medlemmer. Fire lærere og fire studerende. De studerende stiller op for at blive medlem. De opstillede studerende bliver enige om, hvem der sidder i nævnet, og hvem der er med som suppleanter. Flere forslag på vej De to beslutninger er bare eksempler på, hvad Studienævnet laver. Forslagene til ændringer bliver løbende taget op. Vi har noget på programmet omkring evalueringer, siger Sara Schlüter. Hun ved endnu ikke præcist, hvordan forslaget kommer til at se ud, men hun og nogle andre studerende er i gang med at skrive på et forslag om, at underviserne skal tage deres evalueringsresultater med til den mundtlige evaluering i klassen. Det skal fremme en konstruktiv evaluering. Evalueringerne handler om at få bedre forløb, siger hun. Hun kan endnu ikke sige, hvornår hun vil tage forslaget op i Studienævnet. mandrup@mail.djh.dk Tekst Sejer Stenum Foto Martin Stampe SVINERI UDEN FILTER Tekst Ole Hall IKKE BESTÅET Ringe rygere Rygerkantinen er mere svinet, end den røgfri er. Gør noget ved det for din egen, dine medstuderendes og rengøringspersonalets skyld Større åbenhed på 3. semester Deep Throat s opgivelse af anonymiteten har skabt mode. 3. semester er hoppet med på vognen Mette Munch er 2. semesterstuderende og ryger. Hun læner sig tilbage i den hvide stol. Placerer en cigaret fast mellem læberne og fyrer op under den. Blæser al ilt væk i en halv meters længde fra munden. Hun tænker sig lidt om, smiler, og svarer så: Når jeg husker det, så rydder jeg op efter mig. Jeg skal ikke spille Det har ingen konsekvenser at svine, og der er ingen kontrol - Mette Munch, 2. semester hellig. Det er da ikke altid, jeg får det gjort. Mette sidder i et hjørne af rygerkantinen og arbejder. Klokken er fire, og bortset fra hende og en gruppe ved et andet bord er kantinen tom. Et hurtigt blik ud over de runde borde afslører, at hun ikke er alene om at glemme manererne efter frokost. Tallerkener, skrald af alle afskygninger, kaffepletter og gratisaviser ligger spredt ud over de fleste borde. Og synet er stort set det samme på en hvilken som helst eftermiddag efter skole. Træder man et skridt ud og ind i den røde kantine, er det begrænset med antallet af syndere. Stort set alle borde er ryddet for tallerkener og bestik. Mette har et bud på, hvorfor der er så stor forskel. Jeg tror, at når der ser så klamt ud i rygerkantinen, så er folk ligeglade med at rydde op efter sig selv, fortæller hun. Uforståeligt Men det er ikke alle, der er ligeglade. Finn Christensen er rengøringsleder på DJH. Han står i spidsen for det rengøringskorps, der gør skolen til et rent sted at være. Han har selv ansvaret for de to kantiner. Nogle gange er det yderst få, der rydder op efter sig og sætter tallerkener og bestik på stativet, siger han. Finn møder på skolen klokken fem hver morgen, og synet af svineriet i rygerkantinen er ikke ligefrem opmuntrende. Det første jeg oplever, når jeg ser den, er, at jeg har det mindre godt, end før jeg trådte ind. Det er træls at se, og jeg forstår ikke, at folk ikke rydder op efter sig. Konsekvenserne er klare og nogle dage til at få øje på. Hvis der er meget at lave, er jeg længere tid om arbejdet. Det betyder, at jeg er nødt til at knokle, og nogle dage må jeg springe støvsugningen over. Manglende selvjustits Mette Munch har røget til bunds. Hun undgår diskret æbleskroget og den tomme Lurpak-bakke og skodder cigaretten omhyggeligt i bunden af askebægeret. Den smudsede kantine er ikke noget, der som sådan generer hende, men hun synes alligevel, det er et rarere sted at være, når der er rent. Og det er elevernes eget ansvar i hvert fald i skoletiden. Der er ingen til at rydde op, før rengøringspersonalet møder morgenen efter. Mette kan ikke huske, hvornår en medstuderende sidst har mindet hende om at huske tallerkenen på vej ud. En større selvjustits eleverne imellem ville måske gøre problemet mindre, mener Finn Christensen. stenum@mail.djh.dk I slipstrømmen af at århundredets guldkilde Deep Throat (nu også kendt som Mark Felt) afslørede sin rolle i Watergate-sagen, skete der ting og sager på DJH. Ud af anonymitetens skab sprang 125 studerende fra 3. semester ved en fejl. Studieadministrationen var ved et uheld kommet til at lække Jeg er ked af fejlen - Karin Degn-Andersen en fil ud, der viste, hvilke navne der gemmer sig bag studienumrene. Dermed kan man fremover se, hvem der får 13 eller dumper. Med maksimal nysgerrighed og minimal journalistisk integritet satte Bunkerens udsendte sig for at bruge sin nytilegnede viden. En hurtig samkøring i Excel viste, at fem drenge og en pige var dumpet i mediejura. De fik en med spørgsmålet: Hvad synes du om, at alle kan se, du er dumpet? For fem ud af seks betød det ikke det store. Enkelte af dem syntes, det var ret sjovt. Den sjette syntes, det var flovt og lidt pinligt. Kvajebajer Det var studiesekretær Karin Degn-Andersens pegefinger, der klikkede den forbudte fil af sted. Hun beklager fejlen. Jeg havde to filer liggende og kom simpelthen til at tage den forkerte, siger hun. Hun fortæller, at der ikke er nogen egentlig politik på området, men at skolen normalt holder de studerendes identitet hemmelig ved eksamensopgaver. Blandt andet afhænger det af, om underviser og censor skal kende den studerendes identitet eller ej. Jeg er ked af fejlen. Og det er virkeligt træls for dem, det er gået ud over. Jeg kan kun beklage, undskylder studiesekretæren og tager fejlen på sine skuldre. For at råde en smule bod på miseren giver hun nu kvajebajere til de seks mediejura-dumpere. Øllene kan afhentes hos den normalvis omhyggelige Karin Degn- Andersen i lokale 411. olehall@mail.djh.dk

7 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005 EVALUERINGER Tekst Ulla Stilling Pedersen Tag evalueringerne alvorligt......for din egen skyld DJH s studerende er blevet bedre til at evaluere, men alligevel får mere end halvdelen af evalueringerne stadig ikke svar nok Det er stadig et problem, at for få studerende evaluerer forløbene, fortæller formand for studienævnet, Lars Bjerg. For at evalueringsskemaerne skal tegne et dækkende billede af undervisningen, vil Journalisthøjskolen helst have alle svarprocenterne op på over 85, men der er lang vej endnu, til det mål er nået. På forårssemestret har (af de forløb studieadministrationen indtil nu har modtaget evalueringer på) kun 48 procent af forløbene haft så stor svarprocent i evalueringer- 7 ne. Til sammenligning var tallet i efteråret 36 procent, så der er sket en forbedring, siden skolen per 1. januar skiftede til det elektroniske evalueringssystem Opinio. Hvis få studerende evaluerer, gælder det, ligesom i alle andre statistikker, at det er for usikkert, om det kun er de mest utilfredse, eller dem, der ikke har noget at klage over, der svarer. Lars Bjerg fortæller, at studienævnet ikke kan bruge svarene til noget, hvis under 50 procent af et hold evaluerer et undervisningsforløb. Så kan de kun forholde sig til det, underviseren siger. På dette semester har fire undervisningsforløb indtil videre været så dårligt evalueret. Det drejer sig om samfundsfag på 1. og 2. semester og skriftlig fortælleteknik på 2. semester. Samme tal var tre procent højere i efteråret. Generelt er det auditoriefagene, der er dårligst evalueret. Høj kvalitet og troværdighed Journalisthøjskolens image er afgørende for hver eneste af dens studerende. Når du skal søge prak- tikplads eller job, bliver du vurderet på, hvilket uddannelsessted du kommer fra, og hvad kvaliteten og indholdet af undervisningen er her. Lars Bjerg mener, at et af redskaberne til at holde et højt niveau og bevare et godt image er at evaluere undervisningen og at tage det alvorligt. Tidligere foregik evalueringen på papir ved afslutning af et undervisningsforløb. Herefter regnede underviseren gennemsnittet ud, og selvom han afleverede alle skemaerne til studieadministrationen, kunne han i princippet godt pynte på tallet ved for eksempel at tage de tre dårligste væk, fortæller Lars Bjerg. Derfor er Opinio et mere sikkert evalueringsværktøj. Lars Bjerg mener dog også, at det gamle system havde sine fordele. Jeg tror, at en af hovedårsagerne til, at færre evaluerer i dag er, at der ikke længere er direkte øjenkontakt. Så føler de studerende sig ikke så forpligtede til at aflevere, siger han. Det samme er sandsynligvis også grunden til, at så få evaluerer auditoriefagene. Ikke overraskende er Den Gode Historie på 1. semester det forløb, der har højest svarprocent. ullas@mail.djh.dk OPINIO Evalueringerne er en feedback fra de studerende til underviserne. Derudover bruger studienævnet evalueringsskemaet som kvalitetskontrol til at holde øje med, om underviserne underviser som de skal. Skalaen på evalueringsskemaerne er 1-5, og hvis en klasses gennemsnit for et undervisningsforløb er under 3, skal læreren til samtale og sammen med studienævnet finde ud af, hvad problemet er. Gennem en længere periode har der været et generelt fald i antal studerende, der evaluerede forløbene, og det er en af grundene til at Journalisthøjskolen i januar skiftede til det elektroniske evalueringssystem, Opinio. OPTAGELSESPRØVE Tekst Thomas Hartz-Olsson Illustration Katrine Damkjær En videnstest bliver til Videnstesten en central del af optagelsesprøven på Danmarks Journalisthøjskole, men hvordan bliver den egentligt til, og hvem bestemmer, hvad vi skal kunne svare på? Har du længe gået og tænkt over, hvordan skolens videnstest egentligt bliver til? Det har jeg. Så jeg fik en snak med Erik Farmann, formand for Optagelsesnævnet, om almen viden, multiple choice og 50 spørgsmål med forkerte svar. Det er efterår igen. Farmann og hans kernegruppe er atter begyndt at rive sider ud af aviser og skrible løs på den lille linierede, hver gang der er nyheder i fjernsynet. Det indledende heat af skabelsen af videnstesten er begyndt. Når den første sne har lagt sig, og den sidste nytårsraket er fyret af, går tremandsgruppen, bestående af Erik Farmann, Solveig Schmidt og en bibliotekar, i gang med heat nummer to. De efterhånden mange måneders bunker af avissider og fyldte notesblokke bliver sat i system. Efter længere tids diskussion, riven i håret og ideudvikling på et plan, vi journaliststuderende slet ikke kan forstå, kommer de frem til 60 spørgsmål. Og det er først nu, det bliver hårdt! Man skal have gang i begge hjernehalvdele, udtaler Erik Farmann. Det er svært at svare forkert n F F e c d f t s I d v h e m af sit hold og tre igennem igen. I år var der for et Krydsordsforlaget POB Keesing A/S, mener ja. Jeg synes, den rammer rigtigt edt. Både politisk, men også mnerne er godt spredte, siger n. Og indtil videre er det da ller ikke lykkedes nogen at tage sen på prøven. Rekorden er på rigtige ud af 50. ultiple choice eneste mulighed a videnstesten blev indført i arten af 90 erne, var den meget mmere at lave, men meget ærere at rette, faktisk umulig at tte. Man prøvede sig med en test a Odenses, uden svarmuligher, og det gik ikke særligt godt. er var blandt andet stor tvivl om, vad der egentligt talte som et gtigt svar. De må være meget dygtige i dense, vi kunne i hvert fald ikke tte prøverne, fortæller Erik armann. Så derfor gik man over multiple choice. En prøve, som år havde en topscorer med 45 gtige, og som 74 prøvedeltagere dumpede. hartz@mail.djh.dk

8 8 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR JUNI 2005 Tekst Jonas Kryger Hansen Illustration Katrine Damkjær GALLAFEST Hvordan jeg lærte at stoppe bekymringerne mini-roger og elske BAAL Mørket sænker sig over Frøberts Auditorium. Snakken dæmper sig på de billige bagerste rækker. Forrest sidder aftenens nominerede med klamme håndflader og fugtige overskæg. En sagte summen høres. Et sted dernede har to af dem fået øje på hinanden. Pludselig slår en gnist, så endnu en, og nu eksploderer det summende energifelt imellem dem. Det er rektor Kim Minke, som i et splitsekunds øjenkontakt har fanget Banjo Kims iris i et jerngreb. Rivaliseringen om at vinde en DJH Award i kategorien Årets Havenisse er brudt ud i lys lue. Kategoriens tredje nominerede og udråbte darkhorse, Rengørings-Finn, holder vejret, mens en sveddråbe nervøst løber gennem det glinsende hvide motherfucker-skæg på hagen. Auditoriets øredøvende stilhed brydes, da Tore Plougheld, favorit til at vinde en Award i kategorien Jeg-vilbare-gerne-høre-mig-selv-indei-Frøberts, rejser sig og stiller et spørgsmål til salen. Han får lov at gå på talerstolen. På vej over mod den lille pult med mikrofonen glider han i en pøl af brylcreme. Tore bliver måbende liggende på gulvet, ude af stand til at røre sig, fordi den klistrede masse af brylcreme lænker ham til gulvet. Han kigger op og gisper. Fra en paddehattesky af mørkebrunt hennapulver høres en sagte klynken, som langsomt ændrer karakter og ender i et drenget hyl. Det er Roger Buch, nomineret i Jeg-synes-da-selv-mit-garn-erfedt -kategorien, som opdager, at han ved et uheld har tømt sin taske med hårplejeprodukter på den røde løber. Rogers gråd bliver stadig mere øredøvende, mens han nu vakler mod talerstolen. Knapperne i hans smoking sprænger, maven deler sig, og ud af det åbne sår kommer en tro kopi i miniformat af Rogers ansigt. Parasitten smiler og græder samtidigt. Den skiller læberne og brøler med en gennemtrængende, himmelhøj fistelstemme mod det fyldte auditorium. I løb holder de sig resolut til ørerne. Frøberts Auditorium tømmes lynhurtigt for skræmte studerende. Da sidste mand er ude, får de låst begge døre og blokeret dem. Den store folkemængde står forskrækket og forstenet hen. Magisk musik tryllebinder pludselig den chokerede forsamling, og hurtigt stimler de sammen om den store røde dør, som er indgang til kantinen. Da den glider op, rammes de alle af et inferno af øl, sprut og charmerende bartendere fra Fredagsbaren. Rockguderne BAAL brager en hedonistisk fest i gang, og resten af aftenen flyver af sted. Der bliver festet. Næste dag gløder telefonerne. Af helt forklarlige årsager husker nærmest ingen, hvad der skete i kantinen. Endnu færre tør tro på, at de var ved deres fulde fem i auditoriet. Den efterfølgende mandag er så normal som alle andre på Danmarks Journalisthøjskole: Rengørings-Finn skurer gulvet i skolens foyer med citronduftende vaskevand. De studerende står trætte og kaffehungrende i kantinekøen. Roger udtaler sig i liveudsendelser om kommunalreformen på både DR og TV2. Men han gør det samtidigt. Aftenens program jjkryger@mail.djh.dk Fredagsbaren og KaJ s GALLA- FEST den 11. juni 2005 på Journalisthøjskolen Program: 20.30: DJH Awards 22:00: Coolsville 23.30: Baal 01.30: DJ Kopping Billetter sælges hver dag i kantinen fra Hvem synes du skal vinde en Award og have Den Forgyldte Ida-Bolle med hjem? Stem på de nominerede her: award05 Tekst Christian Kjær Foto Simon Bohr MODUS-SUPPORT Kvinder skal sikre fodbolddrenges succes Flere kvinder og mindre fokus på studiet. Det er ingredienserne, hvis FC Åben Modus skal have en chance for at klare sig i spillet om oprykning To af de næste tre kampe skal vindes, og så er pladsen i oprykningsspillet sikret. Det går godt for FC Åben Modus, der ligger på en flot tredjeplads i serie 6. Den fornemme placering er resultatet af den topstyring, der hersker fra ledelsessiden i fodboldklubben. Der er en høj grad af topstyring, men det tror jeg, spillerne er glade for, siger træner Lasse Hørbye, der peger på, at det kan få store konsekvenser for spillernes liv, hvis pladsen i det fornemme oprykningsspil sikres. Jeg tager kun dem med, der er klar til at drosle ned på deres studier, advarer træneren, der i forvejen kun udtager de spillere til kampene, der trofast møder op til træning. De feterede stjerner fra FC Åben Modus træner i forvejen to gange om ugen. Alligevel mener Lasse Hørbye, det kan blive nødvendigt at sætte antallet af træningspas op til tre gange om ugen, såfremt holdet sikrer sig adgang til det forjættede oprykningsspil. Stjerne hentet i Barcelona Den ubetingede stjerne hos FC Åben Modus er spanieren Daniel Velasquez, der bærer det magiske 10-tal på spillertrøjen. Spanieren blev i sin tid importeret direkte fra Barcelona, hvor Lasse Hørbye fandt ham ved en af de lokale grisefester. Træneren spottede hurtigt talentet, der var mere interesseret i legen med bolden end i dansen om grisen. Efter ankomsten til FC Åben Modus viser spanieren med det samme sit værd, og han udgør i dag rygraden på holdet. Han er uvurderlig for os. Han har præsteret at tilkæmpe sig et straffespark i syv kampe i træk. Og hver gang har han, på det efterfølgende straffespark, scoret med et fladt skud langs jorden til højre for målmanden, fortæller træneren, der i første omgang frygtede, at det kunne blive vanskeligt at få stjernens spilletilladelse til Danmark. Men vi fandt hurtigt ud af, at han har en dansk mor, så det var alligevel ikke svært at få hans BEHÅREDE GUMMIBEN Modus-drengene slapper af efter mandagens 4-3 sejr over FC Kammeraterne i Gellerup spilletilladelse til Århus, beretter Lasse Hørbye begejstret. Kvinder på lægterne Trods de gode resultater mener succestræneren, at holdet kan blive endnu bedre og måske nå nærmest Liverpoolske højder. Midlet hedder flere kvinder. Der var engang to kvinder ude at se os, og da spillede holdet bedre. Mine drenge spiller uden tvivl bedre med kvinder på sidelinien, så jeg vil helt klart gerne have flere af dem på lægterne, drømmer Lasse Hørbye, der formentlig snart kan gøre drømmen om deltagelse i oprykningsspillet til virkelighed. c_kjaer@mail.djh.dk

9 ILLUSTRERET BUNKER JUNI FOKUS: BORGEN Tekst André Eeg Jensen Foto Jeppe Carlsen SPIN Spin i skyggen af Connie På en tirsdag eftermiddag hvor Bilka-sagen og Connie Hedegaard er det varmeste indenrigspolitiske emne i dagens aviser, er der stor aktivitet hos den konservative pressetjeneste Der står gribbene og venter, siger Frank Korsholm med et glimt i øjet, da han når toppen af hovedtrappen på Christiansborg. Frank Korsholm er pressechef for Det Konservative Folkeparti, og de gribbe, han omtaler, er en flok journalister, der står i Christiansborgs vandrehal. Flere af dem står klar med pen og papir og håber på at få en kommentar fra Bendt Bendtsen om Bilka-sagen, når han forlader Folketinget. Frank Korsholm fortsætter videre med hurtige skridt, og få minutter senere er han på tredje sal på Christiansborg, hvor den konservative pressetjeneste holder til i fem store sammenhængende kontorer. Frank Korsholm sætter sig til rette på sit kontor, hvor plakater af Claude Monets malerier hænger i rammer langs den ene væg. På en reol står små skilte side om side med slogans henvendt til den nye strukturreform Demokrati Ja tak Farum Nej tak og Værløse siger Nej. Jeg kan godt tillade mig at være uenig med mit parti af og til, siger han med et smil og afslører samtidig, at han kommer fra Værløse. Ensporede journalister Mobiltelefonen ringer, og han besvarer den. Lad os da bare offentliggøre den mail fra Connie, så vi kan få afdramatiseret sagen, lyder en af de sidste sætninger, inden han afslutter samtalen. Primære opgaver? Dem er der ingen af RÅSPIN Frank Korsholm er som konservativ pressechef den, der skal få partiets politikere i medierne. - Lars Kaaber Det var endnu et opkald, der drejede sig om Connie Hedegaard. Ofte svigter journalisterne deres research, og ser sig blinde på en historie, der ikke er der, sukker Frank Korsholm og udtrykker ærgrelse over den drejning, som Bilka-sagen har taget i medierne. Hans mobiltelefon ringer igen, og endnu en strategisk samtale omkring Connie Hedegaard er i gang. Mediehjælp til politikere Ikke langt derfra sidder Lars Kaaber og skriver på sin computer, mens et sølvgråt fjernsyn på væggen har DR1 kørende på skærmen. Lars Kaaber er journalistisk leder på den konservative pressetjeneste. Primære opgaver? Dem er der ingen af, siger han grinende og skruer ned for fjernsynet, inden han beretter om en hverdag med mange gøremål. Jeg fortæller vores folketingsmedlemmer, hvordan de skal vinkle deres historier. De har mange gode hensigter, men uden en vinkel kan de ikke få mediernes interesse, fortæller Lars Kaaber om en af sine opgaver. Andre dele af hans job går ud på at skrive pressemeddelselser og få pressen til at omtale konservative mærkesager. Jeg bruger sådan set den journalistiske trekant og forsøger at gøre sproget så nemt som muligt for pressen. Samtidig skriver jeg citaterne i en form, som Radioavisen bruger. Arbejdet skiller sig dog på nogle punkter ud fra den klassiske Lad os da bare offentliggøre den mail fra Connie, så vi kan få afdramatiseret sagen journalistik: Vi arbejder hele tiden med en hensigt, fastslår Lars Kaaber om det at vinkle partiets historier positivt, inden han kort tid efter forlader kontoret. I mellemtiden har Frank Korsholm afsluttet en samtale på mobilen og forsynet sig med en cola fra pressetjenestens fælleskøleskab. Lars er nok gået ud på - Frank Kosholm gangene for at snakke med pressen. Vi har nogle historier, vi gerne vil have ud, forklarer han om Lars Kaabers forsvinden, men udtrykker samtidig en forventning om, at Connie Hedegaard vil være i pressens søgelys resten af ugen. Frank Korsholm er bevidst om, at hans funktion som pressechef, og at de opgaver det medfører, bliver opfattet forskelligt. Spindoktor, det har jeg ikke noget imod, at folk kalder mig. En spindoktors opgave er at brande et parti, og det er jo det, jeg laver, siger han uden tøven. andreeeg@mail.djh.dk PRESSETJENESTEN De Konservatives pressetjeneste har 12 ansatte, heraf fi re journalister En af pressetjenestens vigtigste opgaver er at hjælpe de konservative folketingsmedlemmer med at komme til orde i medierne. Normalt er det ministrene, som tager mediernes opmærksomhed. Ud over pressetjenestens støtte har de konservative ministre hver deres uafhængige spindoktor. I august måned tager pressetjenesten imod deres første praktikant, som vil være tilknyttet i et halvt år. Praktikanten kommer fra DJH.

10 10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS JUNI 2005 Tekst Martin Hjort, 6. sem., praktikant på Ekstra Bladet Arkivfoto Brian Berg FOKUS: BORGEN Når man som ny praktikant første gang træder ind på Christiansborg, er det ofte en overvældende oplevelse. Selv om man har haft et fornuftigt praktikforløb med gode historier, indtil man forcerer hovedtrappen, skubber de store trædøre op, flasher sit pressekort ved portvagten og bevæger sig ind i forhallen, så kan det være meget let vise sig at være en stor mundfuld pludselig at stå dér. Midt i parlamentet. Det gælder i høj grad om at tænke kreativt specielt når man er på en avis som Ekstra Bladet, hvor pligtstof og fælleshistorier ikke er noget, man er så pjattet med. Det gør det ikke altid lige nemt at være på Christiansborg. Det handler i høj grad om at have gode kilder. Det kan godt være svært, når man er praktikant, der kun er på redaktionen i relativt kort tid. Det tager tid at skabe sig gode kilder. Det kræver selvsagt en vis fortrolighed. Men selvfølgelig er det muligt. Dagbog fra borgen Tirsdag Det er ugedagen for Statsministerens ugentlige pressemøde. Det er klokken sharp. Statsministeren er en punktlig mand. Man kan stille uret efter ham - han er der på slaget. Det er blevet tilladt at filme fra pressemøderne. Det er noget, Fogh indførte, da han indtog Statsministeriet i Men selvom det er nyt, så er der stadig ting, der er, som det altid har været. Eksempelvis rejser pressen sig for Statsministeren, når han kommer ind kun for at sætte sig ned igen umiddelbart efter. Interessant skue men sådan er det bare. Der er en stor spørgelyst denne tirsdag. For Ekstra Bladet er det især én sag, der har interesse. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har været på fodboldtur til Tyrkiet, betalt af TV3. Men Jens Rohde er ikke bare politisk ordfører. Han er også medieordfører og en af drivkræfterne bag privatiseringen af TV2. Interessekonflikt? Det er i hvert fald ikke en sag, der behager Statsministeren, da min kollega Anders Langballe spørger ind til den. Tilbage på bladets kontor, der ligger på tredje sal, bliver jeg ringet op fra redaktionen på Rådhuspladsen. Skuddrabet på Rust på Nørrebro er kun få dage gammelt, og de vil gerne have mig til at spørge nogle københavnske politikere om, hvad fa en de vil gøre ved det. Jeg tager fat i de tre mest seriøse bejlere til overborgmesterposten; Ritt Bjerregaard, Søren Pind og Klaus Bondam. Pind finder jeg på borgen, hvor han jo også har sin gang. De andre ringer jeg til. Onsdag Det er i dag, hollænderne skal til stemmeurnerne, og skal sige ja eller nej til forfatningstraktaten. Jeg skal dække det for avisen, og følger med på tv og via nyhedsbureauerne. Da det står klart, at det bliver et nej, går der ikke lang tid, før også den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende siger ord. Derefter fletter jeg min artikel sammen. Samtidig laver jeg nogle små enheder med kommentarer fra danske politikere. Torsdag Der sker ikke det store i dag. Jeg laver et par småting, som jeg godt ved, der ikke har nogen særlig stor chance for at ende i avisen. Næste dag kan jeg se, at det var rigtig set. Det er altid irriterende at skrive til papirkurven. Men sådan må det være nogle gange. Frokosten i Snapsetinget spiser jeg blandt andre sammen med Naser Khader fra Det Radikale Venstre. Fredag har vi praktikdag på bladet hele dagen. Lørdag Jeg har weekendvagt på den politiske redaktion. Jeg sidder på redaktionen på Rådhuspladsen. Der er dødt på Christiansborg i weekenden, så det vil ikke give mening at sidde derovre. Der er uro i Sandy Brinks bagland. Hendes kredsformand er i oprør over den måde, hans folketingsmedlem er blevet behandlet på, efter at hun har været ude og kritisere formand Helles valg af personlig rådgiver, Morten Boje. Sådanne historier er altid interessante. Det bliver til en meget god historie. Lørdag aften skal jeg ud og dække afslutningen på Vild med dans. Jeg erkender, at det lyder fesent, men det er faktisk noget, jeg selv har bedt om. Jeg er sgu lidt pjattet med den udsendelse. Søndag Grundlovsdag. Politikerne lufter deres ideer foran en samlet presse. Det er normalt ikke noget, Vidste du, at... vi gør ret meget ud af. Fællesstof har ikke nogen særlig høj prioritet på Ekstra Bladet, med mindre at man kan finde en egenvinkel. Men lidt opkog på hvad der er blevet sagt, bliver det dog til. Derudover laver jeg en opfølgning på Sandy-historien, der er i avisen denne søndag. Der er flere kredsformænd, der bakker Sandy Brinck op. Mere konflikt. lauridsen@mail.djh.dk Man som journalist skal være akkrediteret for at få adgang til Christiansborg på valgaftenen. Også selvom man er medlem af Folketingets Presseloge 120 pressefolk fra landets forskellige medier er tilknyttet Folketingets presseloge. De skriver dagligt om det, der foregår i Folketinget Otte nuværende folketingsmedlemmer er uddannet journalist og/eller har arbejdet med journalistik: Eigil Andersen (SF), Søren Espersen (DF), Connie Hedegaard (C), Magnus Heunicke (S), Lars Christian Lilleholt (V), Per Stig Møller (C), Helge Sander (V) og Inge Støjberg (V) Ét folketingsmedlem er tidligere pressefotograf: Christian H. Hansen (DF)

11 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER JUNI Tekst André Eeg Jensen FOKUS: BORGEN Journalisten, du zapper forbi De direkte udsendelser fra folketingssalen på DR2 har ikke mange seere, men kræver timelange forberedelser Synet af folketingssalen i TV betyder for mange personer et hurtigt tryk på kanalvælgeren videre til næste program. Lange folketingsdebatter tænder bare ikke, når der er dømt eftermiddagshygge i sofaen. Christian Brandt Pedersen er 32 år og programmedarbejder på DR2 s direkte sendinger fra Christiansborg, der går under navnet Folketinget i dag. For denne udsendelse betyder titlen som programmedarbejder, at han både er producer, researcher og sætter grafik på skærmen under udsendelsen. Selvom debatterne nogle dage ikke starter før klokken 13, så møder Christian allerede ind klokken otte i DRs lokaler under Christiansborg. Lige nu har han dog bevæget sig op i stueetagen, hvor han har sat sig ved et massivt bord af træ i Snapsetingets café nær hovedindgangen. Jeg har typisk tre til fire timers research op til hver folketingsdebat, fortæller han og uddyber, hvad researchen indebærer. Jeg finder materiale om de emner, der skal debatteres, og sætter mig ind i lovforslag og dagsordenen. Bagefter skriver jeg hele udsendelsen ned som et manuskript En del af Christians research bliver omskrevet til små faktuelle tekster, der kan sættes på skærmen under debatten, som han følger fra sin plads i DR s lokaler. Det har været en god dag, hvis mine tekster rammer alle de ting, som de snakker om i folketingssalen, siger Christian og fortæller, at der også i skærmteksterne af og til er plads til mindre seriøse facts om for eksempel politikernes hobbyer. Stress før udsendelsen Ifølge Christian er der lovforslag, som skal gennemføres af pligt, og de er ikke interessante, fordi politikerne står i kø til talerstolen blot for at tilslutte sig forslagene. Mest spændende er debatterne om skat, velfærd og integration, hvor politikerne virkelig kan diskutere, siger Christian og afslører, at det også er under de lange debatter, at han har mindst at se til. Lige nu er jeg meget stresset, for folketingsdebatten går i gang om en time, og jeg har ikke alt klar endnu. Den hektiske del er altid forberedelsen før udsendelsen, fortæller han med en ellers upåvirket stemme. At de direkte folketingsdebatter ikke har høje seertal, er han selvfølgelig klar over. Vi konkurrerer om de seere, der ikke er på arbejde, med de kanaler der viser soaps om eftermiddagen, siger Christian, men gør opmærksom på, at mange interesseorganisationer følger udsendelsen. På vej tilbage til DR-lokalerne, hvor han skal fortsætte arbejdet, tilføjer han: Der er ingen lov, som forpligter os til at vise folketingsdebatten, men da vi er en public servicekanal, vil vi gerne tilbyde folk muligheden for at følge med. andreeeg@mail.djh.dk Politik på tv Folketinget i dag på DR2 har normalt mellem og seere om dagen, afhængig af ugedag og politisk indhold. Færrest seere er der om formiddagen, hvorefter seertallet stiger i løbet af eftermiddagen. Folketinget debatterer fra klokken 13 tirsdag og onsdag, og fra klokken 10 torsdag og fredag. DR2 slutter udsendelserne kl. 17, også selvom debatten ikke er slut. Mandag er der ingen folketingsdebat, så her holder Christian Brandt Pedersen ofte fri. Tekst Lasse Hørbye Foto Anders Birch FOKUS: BORGEN Flittig praktikant Minister betalte ikke regninger - Af Hakon Mosbech En sort dag for Aukenfløjen - Af Hakon Mosbech Ny ministerkrise for Fogh - Af Hakon Mosbech Lykketoft stikker til radikale - Af Hakon Mosbech Det er blot nogle af de 289 overskrifter, som Hakon Mosbech har forfattet i sit knapt hele år på Politiken. Heraf er en del af dem skrevet om Christianborg og det politiske liv. Blandt andet har han været dybt involveret i Henriette Kjær-sagen om ubetalte regninger. Henriette Kjær-sagen var meget interessant at arbejde med, fordi det var et længere forløb med grave-journalistik, som krævede grundig research både i ugerne op til den første artikel blev trykt og i forløbet bagefter. Det var enormt udfordrende, siger Hakon Mosbech. Lange dage Hakon Mosbech nød sin praktiktid på Christiansborg, men det var også hårdt arbejde. Man gik tidligt hjem, hvis klokken var seks om aftenen. Langt de fleste dage mødte jeg ind ved ti-tiden om formiddagen, hvorefter jeg så var færdig langt ud på aftenen, reflekterer Hakon Mosbech over sine tre måneder i Politikens lille kælderredaktion på Christiansborg. På Politiken er det nemlig sådan, at man får enten tre eller seks måneder af sin praktiktid på Christiansborg. Hakon Mosbech har netop afsluttet sine tre, og han kan fra sin nuværende plads på kulturredaktionen se tilbage på at have dækket Folketingsvalg, sagen med Henriette Kjær, samt Socialdemokraternes og SF s formandsvalg. Sammenspist Jeg kunne godt have brugt mere end tre måneder derinde. Det går bare så stærkt i den lille landsby, som Christiansborg er. Det ene øjeblik sidder man og interviewer sine kilder, det næste øjeblik spiser man frokost med dem i kantinen,«siger han. Og hvis der er noget særligt, han bed mærke i derinde, var det netop sammenspistheden mellem journalister og politikere. Forholdet mellem de to parter er ifølge Hakon Mosbech på mange måder venskabeligt. Umiddelbart kan det godt virke problematisk, at politikere og journalister har så tæt et forhold på kryds og tværs, fortæller han og fortsætter: Men for langt de flestes vedkommende ser det ud til, at de sagtens kan finde ud af at adskille tingene. Og så kan det på nogle måder måske være en fordel med det tætte forhold. Selv nåede han ikke at knytte nogle venskaber til politikere derinde. Han mener, at der var for kort tid til det og tilføjer, at han desuden heller ikke har brug for at være venner med sine kilder. hoerbye@mail.djh.dk BYLINE Hakon har haft hundredevis af bylines i Politiken. Mange af historierne er fra Borgen

12 12 ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005 Tekst Kristian Brasen Foto Poul Madsen DØENDE Koli-fiskerne var de første til at bosætte sig på de syv oprindelige øer, der senere kom til at udgøre mulimillion byen Bombay. Deres traditioner er ved at dø, efterhånden som byens skyskrabere lukker sig omkring dem, og de fleste lever i fattigdom Sats på én historie Han er blevet truet, spyttet efter og gav på et tidspunkt op. Men fotojournaliststuderende Poul Madsen vender stadig tilbage til Koli-fiskerne langs Bombays kyst for at fotografere dem, før de forsvinder. Det er deres kultur, han vil dokumentere SKIDT Badhwar Park på Colaba er et af koliernes sidste tilholdssteder i Bombay.»Stranden«, der mest består af affald og menneskelort, bruges til at hive bådene op på, når de skal repareres Hvad har du lært ved at fotografere indere i et fire en halv måned? Det har givet mig en masse selvtillid at kunne producere gode billeder hernede, men omvendt har jeg også oplevet en masse personlige skuffelser. Jeg kan ikke blive vred på alle indere, fordi der er to idioter, der knalder mig en på låget, spytter efter mig eller sviner mig til. Nogle dage har jeg slet ikke haft overskud til at tænde for mit kamera, mens jeg andre dage har masser af energi og bare tæsker derudaf. Man får lyst til at fotografere hele Indien, og det kan man ikke! Så mister man fokus, skyder på løst og fast, og så ender det med ingenting. For mig handler det om at holde sig til én historie - død og kritte - og så satse på den. Lige meget hvor lang tid den tager. Når du laver research hernede, og dine aftaler pludselig holder, du får skrevet artikler og du efterfølgende får dine ting solgt, så begynder du at tro på, at du kan, og det er noget jeg virkelig glæder mig over. Også at jeg ikke bare er fotograf, men altså kan skrive en artikel, interviewe og få det hele til at gå op i en højere enhed. Hvad mangler du i din serie, som du skal tilbage til Indien efter? Jeg mangler at komme helt ind på livet hos nogle af fiskerne. Der mangler nærhed, og det er det, jeg søger. Nogle gange ved inderne simpelthen ikke, hvordan de skal tackle sådan en som mig. Nogle peger fingre og fniser, andre kommer konstant op for at spørge, hvor jeg kommer fra, og så er der dem, der finder på at kyle sten i hovedet på mig eller kræver penge. Nogle gange bliver jeg truet, andre gange budt på te. Og igen andre gange må jeg gå rundt med bøjet overkrop for ikke at blive opdaget af politiet. Det er hårdt arbejde fra ende til anden, og derfor håber jeg på at kunne få mere tid sammen med nogle enkelte fiskere, når jeg kommer tilbage til Bombay. Hver gang jeg tager ud for at fotografere fiskerne, har jeg den her følelse af at overskrider min

13 ILLUSTRERET BUNKER JUNI DOKUMENTATION TRO En ældre fiskerkone beder. De fleste kolier er katolikker, og de konverterede i sin tid, da portugiserne koloniserede dele af Indiens vestkyst KOLI MÆND Fiskerne taler deres egen dialekt og går i lændeklæder FANGST Fiskere lander fangsten ved Sasson Dock på Colaba i det sydlige Bombay GENERATIONSSKIFT De unge kolier vil ikke være fiskere, som deres forfædre har været det gennem generationer. Grunden til dette skal findes i den moderne og vestlige kultur. I stedet spiller de computerspil, snakker i mobiltelefoner og går i fitnesscenter egne grænser. Så ud over at være en knaldgod og relevant historie, er det også en form for arbejde, der tænder en gnist i mig! Hvor langt tid har du brugt på serien indtil videre? Nogle af billederne er helt tilbage fra februar, men på et tidspunkt gav jeg op - noget jeg aldrig har gjort før, men så for nylig sagde jeg til mig selv»fandme nej, du kan gøre det her. Du kan fortælle den her historie,«og så er jeg gået igang igen. Det behøver ikke at være til World Press eller Årets Pressefoto, eller hvad ved jeg. Jeg laver historien, fordi jeg finder den interessant, og så må det koste sved og tårer. brasen@mail.djh.dk Flere billeder Serien er langt fra færdig endnu, siger Poul, der opfatter denne serie, som den første kladde til en større historie Poul Madsen har siden februar været i Indien for at tage sidste semester praktik på Bombay avisen The Indian Express Den 8. juni ankommer han til Danmark, men skal tilbage til Indien senere på måneden. Han fi k tildelt Danidas Verdensbilledlegat sammen med journaliststuderende Frederik Hølge for projektet»no silence in the court«i Indien. Læs om legatet på Se fl ere billeder og info omkring Poul Madsens Indienstur på ORDEN En fisker redder nettene ud foran Bombays skyline

14 14 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS JUNI 2005 Tekst Karen Clement Foto Jeppe Carlsen FOKUS: BORGEN Alt om politik På Borgen kan det være en fordel at have kontor helt ude på fløjen. For det er ude på gangene, det meste foregår. I hvert fald når man er journalist Er der noget, du gerne vil vide om dansk fødevarepolitik? Eller miljøpolitik? Du kan højst sandsynligt finde svaret på Altingets hjemmeside. Manden bag, Rasmus Nielsen, blandede sin journalistiske baggrund med iværksætterlyst og startede en nicheportal om dansk politik. Synlighed For at sidde i Folketingets presseloge skal politik være ens hovedfokus. Men for at arbejde på Borgen er det ikke nok. Ud over at være en dygtig journalist eller politiker skal man også være en handelsmand. Der er journalister herinde, og politikerne kan frit vælge, hvem de vil bruge. Der foregår en form for handel på gangene, og hvis man ikke er synlig, så bliver man meget hurtigt glemt. Rasmus Nielsen gør sig selv synlig ved at være der og være tæt på kilderne. Og så er der jo den fordel, at mit kontor ligger yderst i fløjen, så der er en lang tur hen ad gangene, når man skal til møde eller frokost. På den tur møder jeg mange mennesker. Small talk, og så at være vigtig nok til, at politikerne vil bruge ens medie. Man bliver nødt til at bringe sig selv i en position, hvor det kan betale sig for politikerne at give os de forskellige oplysninger. Altinget skal kæmpe mere end for eksempel de tre store morgenaviser og Ritzau. Alligevel viser en undersøgelse, foretaget af ejour, at Rasmus Nielsens position er meget god. Altinget er, sammen med Ritzau, politikernes absolutte favoritsted, når de skal have adgang til nyheder. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har udtalt, at Altinget bringer nogle af de politiske historier, som ikke kommer ud andre steder.«i gamle dage Da Altinget startede, var ambitionerne ikke ligeså høje, som de er i dag. En af Rasmus Nielsens bekendte startede netdoktor.dk. Det inspirerede Rasmus og satte ham i gang med at lave sin egen internetportal. Der var en enorm fremgang på internettet, og sammen med to andre arbejdede jeg på at lave en forbrugerportal, forklarer han. Men det var ikke så lige til. De to andre mente, at det var bedst at lave en portal, der havde en bred appel og beskæftigede sig med mange emner. Det var Rasmus uenig i. Han ville gerne lave en HANDELSMAND I gangene på Chrisiansborg er det vigtigt at kunne snakke med folk, mener Rasmus Nielsen nicheportal. Jeg er god til dansk politik, og der fandtes ikke rigtig noget om det på nettet dengang (1999 red.). Jeg havde tidligere arbejdet med både radio, tv og avis, så det virkede spændende at arbejde med nettet. Altinget har i dag otte ansatte og skal til at ansætte to mere. Kritisk niche I dag er det med stor tilfredshed, at Rasmus Nielsen kigger på sit værk. Vi har bevist, at en nicheavis om politik rent faktisk kan tjene penge og skabe arbejdspladser. Arbejdspladser, som han helst vil have besat af journalister og ikke af universitetsuddannede. Det er min erfaring, at journalistuddannede dækker vores behov bedst. Rasmus Nielsen mener ikke, at universitetsuddannede, på trods af stor viden, kan løse opgaverne på samme måde som journalister. Vi lever af at lave kritisk journalistik, og derfor er det vigtigt med medarbejdere, der er gode til at få ideer og forstår rollen som uvildig. Det mener han ikke altid, at de universitetsuddannede kan. De skal være embedsmænd. De opdrages til at være loyale og har sværere ved at indtage den kritiske rolle. Jeg kunne for eksempel aldrig være presserådgiver. For mig gælder det om at finde konflikten og sandheden. Altingets redaktør forstår heller ikke, hvordan folk kan skifte mellem at være journalist og politiker så tit. Som for eksempel Connie Hedegaard. Lige nu står hun jo i opposition til regeringen med hele den der Bilka-sag. Det må være en meget underlig situation at sidde i. Der er så mange mennesker, der gerne vil have noget med information og formidling at gøre, men vi vil gerne holde den journalistiske fane højt, forklarer han. ALTINGET karenc@mail.djh.dk Portalen henvender sig primært til politikere, embedsmænd, politiske journalister og uddannelsesinstitutioner. Indholdet beskriver de som en redaktionel fokus på Folketinget som institution, partierne og forholdet mellem den lovgivende magt og medierne. Ansvarshavende chefredaktør, Rasmus Nielsen, er uddannet journalist fra DJH. Tidligere har han været redaktør af EF-Kommissionens nordiske blade, været radiovært, studievært og skrevet klummen Indenfor murene til Kristeligt Dagblad. Indtil Altinget tog sin begyndelse i 1999, drev han Folketingsredaktionen for TV 2-regionerne.

15 ILLUSTRERET BUNKER JUNI UDENFOR Tekst Karen Clement Foto Martin Stampe PRAKTIK Uddannelse over alle grænser Som studerende på DJH har vi mulighed for både at tage en del af vores praktik og et semester i udlandet. En mulighed, man skal benytte sig af, hvis man spørger Mads Ellesøe Mads Ellesøe valgte at tage 8. semester på udveksling i San Francisco. En beslutning der har givet ham et indblik i et mediebillede uden for Danmark, praktisk erfaring og et misundelsesværdigt netværk af dygtige journalister. At kende én, der kender én, der kender... Som så meget andet journalistik startede Mads karriere i USA med en brandert. Mens han tog et semester på San Francisco State University, mødte han en aften på en bar en pige, der lavede undersøgende journalistik for New York Times. Gennem hende kom han i kontakt med Center for Investigative Reporting (CIR). For at kunne forlænge sit ophold afleverede Mads ikke sin hovedopgave, Man finder ud af, at det er som med alt andet nyt: Man skal bare lige i gang. og han kunne på den måde blive et halvt år mere i San Francisco og blive tilknyttet CIR. Opholdstilladelse var ikke et problem, da han igennem universitetet kunne få ophold til det, der kaldes academic training. En praktik, som han -Mads Ellesøe må være i tilsvarende den tid, han har gået på universitetet. Det krævede lige, at man skulle sno sig lidt om reglerne, men på DJH var de meget hjælpsomme, fortæller Mads, der endte med at bruge et lille år i San Francisco og kom hjem i slutningen af maj. Center for Investigative Reporting (CIR) er et freelance produktionssted med fastansatte medarbejdere. Det vil sige, at de finder og laver undersøgende historier og derefter afsætter dem til medier som CNN, CBS, NPR (radio) og forskellige aviser. Så når historien er fundet, skal den ofte laves i flere formater. Man kan vel godt kalde det en slags freelance gravegruppe, medgiver Mads, da intervieweren udbeder sig en mere hjemlig betegnelse. Internationalt netværk Mads Ellesøe mener ikke, at journalistik i udlandet skal gøres sværere, end det er. Det er jo ligesom i Danmark. Man tager telefonen og ringer. Når man lige er kommet over hurdlen med at skulle interviewe på engelsk, så er det ikke så meget anderledes, forklarer han. Man finder ud af, at det er som med alt andet: Man skal bare lige i gang. Og i gang er han kommet, især med at skabe sig et netværk. Jeg arbejdede på en historie om international handel med atomvåbendele sammen en af centerets redaktionelle leder, der hedder Mark Schapiro. Han har lavet historier om børnearbejdere i Pakistan, de største afsløringer omkring Prestige-forliset ud for Spaniens kyst og prøvet på at købe atomvåben i det gamle Sovjet. Han har kilder over hele verden, og jeg ved, at jeg altid kan ringe til ham, hvis jeg har brug for noget. Omvendt ved journalisterne på CIR, at de kan ringe til Mads, hvis de skal bruge en skandinavisk vinkel. Heltene Mens Mads arbejdede på CIR, fik han mulighed for at følge det, han kalder nok verdens allerfedeste journalistklasse på Berkeley. Her røg han på et eksklusivt hold i undersøgende journalistik med 15 elever, der blev undervist af journalist-ikonet Lowell Bergmann (Lowell er den 60 Minutes journalist, som Al Pacino portrætterer i filmen The Insider). Af de tre gæstelærere Mads havde i den tid, han var på holdet, var to af dem fra New York Times og havde modtaget Pulitzerprisen. Den tredje havde succesfuldt brugt 15 år på at få hemmeligtstemplede dokumenter ud af FBI. Det var den vildeste mulighed, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg ikke var taget til udlandet - Mads Ellesøe Det var den vildeste mulighed, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg ikke var taget til udlandet. Det var fedt at møde store amerikanske journalister, som jeg beundrer så meget. Og jeg ved, at jeg kan kontakte Lowell Bergman, og at han kan sætte mig i kontakt med de rigtige personer hos så godt som alle amerikanske medier, hvis jeg har den rigtige historie,«forklarer en begejstret Mads. Modet til at kontakte kilder, og ikke kun danske kilder, bruger Mads da også nu. Han har lige afleveret hovedopgave, hvor han har kilder med fra fem kontinenter. VERDEN SOM ARBEJDSPLADS Mads Ellesøe er netop vendt hjem fra 1 år i USA. Tag af fadet Rent professionelt mener Mads, at hans markedsværdi er blevet større. Der er ikke mange andre nyuddannede, der har de samme erfaringer, som jeg har nu. Alene det burde være grund nok til at tage til udlandet. Og hvis det ikke er, så er der flere. Det er sundt at opdage, at der er et mediebillede uden for Danmark. Desuden kan man finde rigtig mange historier, som man faktisk bare kan kopiere til danske forhold og så lave herhjemme. Når man engang er færdig på DJH og får kone og børn, så har man ikke de samme muligheder. Så det er nu, man skal tage ud. Og så får man det endda serveret på et sølvfad med SU og det hele. karenc@mail.djh.dk

16 16 ILLUSTRERET BUNKER PORTRÆT JUNI 2005 Tekst Lars Borking Foto Brian Berg I er bange for at have noget på Der er meget angst på skolen. Som om de studerende er bange for, at det, de har på hjerte, er for dumt, eller ikke litterært nok, eller ikke politisk eller psykologisk skolet nok. Det er dødfrustrende som lærer, mener Henrik Laier, der i dag er ansvarlig for 7. semesters TV-linje. Jeg har ikke noget imod nogle lidt naive idealer. Men jeg har noget imod at mærke en tomhed. En mangel på lyst til at gøre noget. De studerende håber på at kopiere det, som allerede bliver lavet. Der er ikke noget oprør. Det er ikke ligesom Arkitektskolen, hvor de studerende siger, at det skrammel, der bliver lavet i dag, det kan de gøre bedre. Regelrette tæsk Da Henrik var barn, var det ikke regler, han gik mest op i. Han var som en lille terrier, der for sent finder ud af, at benene, den har kastet sig over, er for store, fortæller Henriks søster Gitte. Han er rødhåret og hidsig, og hvis han bliver drillet, går han i kødet på hvem som helst. De første fem år i skolen får Henrik tæsk næsten hver dag. Og storesøsteren svinger sin hjerte, Der er meget angst på skolen. Som om de studerende er bange for, at det de har på hjerte, er for dumt taske over hovedet og fisker ham ud af slåskampene, før han får for mange mul. Jeg var for principiel og forstod ikke at sætte en finger i jorden, siger Henrik. Men han tog også mange stik hjem, fordi han var hurtig i hovedet og god til at spille fodbold. Og så fik han eftersidninger. Henrik husker, at han sad efter hver eneste lørdag hele sin skolegang. Han nægtede at stå bag stolen og sige salmevers. Nægtede at adlyde den autoritære respektform. Tingene skulle skilles ad. Jeg ville gerne sige salmevers, men ikke bag min stol, ærbødigt til Hr. Lærer. Da eleverne skulle skrive den lille tabel tre gange på et stykke papir, afviste Henrik bestemt. En gang var ok, det kunne jeg sagtens. Men så stod den der jo. Hvorfor skulle jeg så skrive den igen? At gå ind i et tomrum Det er meget nemmere at formulere, hvad man er imod, end at stå på en åben bane og sige, hvad man gerne vil. Ligesom oprøret er - Henrik Laier fraværende på Journalisthøjskolen, har den kreative side af faget hårde vilkår, mener Henrik. Det er provokerende at gå ind i et tomrum og sige hvad handler tilværelsen om? Hvad er det, jeg indeholder og vil udtrykke? Den kreative side af faget kan sammenlignes med kunstakademiet, hvor man arbejder med tomhed. Hvor man arbejder uden facit. Hvor de studerende skal søge en sandhed, en helt personlig sandhed. Det gør man ikke på Journalisthøjskolen. Her er teorien, at alting skal foregå under pres. Det er deadlines, det skal gå hurtigt, det skal ikke være kunst - det skal bare være færdigt. Blodige i navlen Mange af de historier, jeg bliver konfronteret med, er ikke drevet af en lyst til at fortælle noget. De er mere drevet af en lyst til selv at få en oplevelse. Selv at blive kigget på. Det er få gange, jeg ikke på et semester har været konfronteret med en studerende, der ville ud og lave noget om sex-klubber. Men de fleste af de historier, jeg har set, er ikke lavet med henblik på at udvide folks horisont eller eftertanke, de er opstået i den bare nyfigenhed. Historierne er drevet af nysgerrigheden til at være i nogle udkantsområder og komme tilbage og fortælle; jeg var der. I stedet for at komme tilbage og fortælle, hvad det har forårsaget af skred i mig, som det måske også siger Henrik Laier. Han taler til dig og mig. I 11 år har han undervist på Journalisthøjskolen, hvor tonen er giv mig nogle regler, så skal jeg følge dem. kunne gøre i dig - eller hvad det har fået mig til at tænke på, eller hvad jeg har forstået ved seksualitet ved at være på en sexklub. Men det standser ved nysgerrigheden og så promoveringen af hold kæft, hvor har jeg et spændende liv - jeg kommer på sex-klub. I 11 år har Henrik Laier sendt journalister på vej ind i branchen, og han undrer sig. Vi er i en periode af Danmarks historie, hvor vi for første gang siden 1864 går aktivt i krig. Men medierne diskuterer det ikke for alvor. Historierne i pressen handler om, hvorvidt Lykketoft har en sexet røv og om kostpyramiden vender rigtigt. Når man om tyve år tænker tilbage på i dag, så vil man tænke De må sgu da have været fuldstændigt blodige i navlen af at pille sig selv. Hvad mener du? Journalister kan ikke være objektive. Det er hverken muligt eller ønskeligt. Journalister skal tage stilling til, hvad de mener. Man kan ikke kommunikere, hvis man ikke mener noget. Så er man en båndoptager. Rollen som leverandør af oplysninger er udspillet. Det er slut, mener Henrik Laier. Som eksempel nævner han TV2 s dækning af en af bombekampagnerne i det tidligere Jugoslavien. Her stod

17 PORTRÆT ILLUSTRERET BUNKER JUNI GØR FORSØGET UDEN LYST Oprøret mangler på DJH, mener underviser Henrik Laier. Han efterlyser, at flere studerende tager stilling til deres historier Her er teorien, at alting skal foregå under pres, det skal være deadlines, det skal gå hurtigt, det skal ikke være kunst - det skal bare være færdigt - Henrik Laier journalisten et sted i Italien på en flyveplads og rapporterede. Det var sort som i en negers røvhul, og journalisten vidste intet. Ved et tilfælde kom der én forbi, som kendte lyden på bombemaskinernes motorer, og derfor kunne journalisten sige: Den er god nok, nu er flyene på vej. Men den oplysning er værdiløs, når man samtidig kunne gå på nettet og se, hvor bomberne faldt, fordi almindelige mennesker lagde oplysningerne ud. Hvis ikke jeg har energien til at komme med en eller anden analyse, så har jeg ikke lyst til at give noget af mig. Hvis ikke jeg sender en historie afsted med noget energi, hvordan skal der så opstå energi i min modtager? Vi har brug for journalister, der undersøger sagen og kommer med en analyse. Journalister der fremlægger fair, og som skaber sammenhæng og perspektiv. Det kan man kun, hvis man tør tage stilling til det, der foregår. På tre hjul mod friheden Selv har Henrik Laier altid haft holdninger. Som for eksempel da han som lille ikke ville finde sig i, at hans mor bandt ham med en snor i gården. Hun prøvede at begrænse min virketrang og bevægelsesfrihed, fortæller han. Han voksede op i Voldparken i udkanten af København. Når hans mor var i tørrekælderen, fik han en sele om overkroppen, en krog i nakken og ti meter snor fastgjort i tørrestativet. Det var lidt besværligt, når han legede med de andre børn. Han husker stadig fornemmelsen af at løbe sammen med nogle venner, indtil snoren strammedes, og det sagde smak. Og Henrik sad tilbage på jorden, mens de andre løb videre. Jeg ville have min frihed, og når det lykkedes mig, stak jeg af over voldene på min trehjulede cykel. larsb@mail.djh.dk Journalister skal tage stilling til, hvad de mener. Man kan ikke kommunikere, hvis man ikke mener noget. Så er man en båndoptager - Henrik Laier

18 18 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR JUNI 2005 Tekst Ole Hall KURSUS Betaling for nyheder på nettet I forbindelse med omlægningen fra broadsheet til tabloidformat lagde dagbladet Information hele avisen på nettet. Dette er nu lavet om, så der kun er begrænset adgang for ikke-abonnenter. Berlingske Tidende har fulgt denne trend og har lukket for store dele af siden, så man med betalings-læsning kan få adgang til overskrifter. Også Børsen vil snarligt følge trop. hartz@mail.djh.dk For meget Ritzau-stof i MetroXpress Gratisaviserne henter meget af deres stof hos nyhedsbureauet Ritzau, som er ejet af dagbladene. Dagbladene ønsker nu at begrænse især MetroXpress brug af bureauets stof. Ritzau har derfor fået Konkurrencestyrelsen til at se på en standard-kontrakt, som gør, at Ritzau-stof kun må udgøre 25 procent af det samlede redaktionelle indhold. Hvis Konkurrencestyrelsen siger god for kontrakten, kan det koste MetroXpress millioner af kroner om året. hartz@mail.djh.dk DR har fået nyt logo For tredje gang i historien får DR nyt logo. Logoet består fortsat af de to bogstaver D og R, men formen er ændret en smule, så den passer bedre til digitale medier som tekst-tv og mobiltelefoner. Farven er i samme omgang ændret til en renere rød farve end tidligere. Ændringen er sket samtidig med, at DR har skudt den nye kampagne i gang: DR ikke som de andre. DJH erne bliver hjemme Mens de fleste DJH ere bliver i trygge omgivelser i Århus, tager journaliststuderende fra Roskilde og Odense til Oslo. Her får de en uges koncentrat af norsk politik og kultur De seneste fem år har Dansk- Norsk Samarbejde afholdt kurser i Oslo for danske journaliststuderende. De studerende fra Roskilde og Odense har været meget interesserede, men der har været færre tilmeldinger fra Århus. Det er kursusleder Audun Bakke, der kan berette om denne tendens. Han tror, det skyldes, at RUC erne og SDU erne kommer fra mindre uddannelser, hvor man kommunikerer mere fra mund til mund og derved får hinanden med. mener, at der er masser af grund til at rive en uge ud af kalenderen og diskutere det norske samfund. Det er et spændende og afvekslende program, hvor vi præsenterer et mangesidet billede af det norske samfund og giver kontakter til fremtidigt journalistisk arbejde, fortæller han. Blandt de mange oplægsholdere er en af hans favoritter den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg, der blandt andet også har været FN s flygtningekommissær og ambassadør i Danmark. Han er en utrolig spændende person at høre, og så giver han fantastisk indsigt i udenrigspolitiske forhold. Ud over forelæsningerne om politik, historie og kunst er der sat tid af til at besøge forskellige institutioner og organisationer i Oslo og omegn. Blandt andet byder programmet på en hel dag i Stortinget, hvor kursusdeltagerne vil møde repræsentanter fra de forskellige partier. ter er også på programmet. I den norske presseklub vil der være middag med en gruppe unge norske journalister, der enten lige er kommet i arbejde eller er ved at afslutte deres journalistuddannelse. Her vil man få lejlighed til at udveksle erfaringer med ligesindede. Audun Bakke mener, at de sociale aktiviteter, gåturene i fjeldet og ikke mindst de kulinariske oplevelser fra gourmetkøkkenet, gør kurset til en komplet oplevelse. Og vinkælderen er udsøgt men dyr, lyder det ærligt fra kursuslederen. Tilmeldingsfristen er den 15. juli. Få dage efter får kursusdeltagerne fremsendt det endelige program og et kompendium med baggrundsstof. Studerende fra 7. og 8. semester har fortrinsret til kurset. Blandt de øvrige interesserede vil der i tilfælde af for mange tilmeldte blive trukket lod. Der er i alt 25 pladser på kurset, der afvikles i sidste uge af august. olehall@mail.djh.dk Afvekslende program Audun Bakke forstår ikke, hvorfor DJH erne holder sig tilbage. Han Mere end bare fagligt Andre mere sociale arrangemen- olehall@mail.djh.dk Ny distributionsstøtte til uge- og månedsblade Fra 1. november 2005 vil en ny distributionsstøtte afløse den nuværende tilskudsordning til uge- og månedsblade, der er momsfritagne. Det blev besluttet i Folketinget efter en forespørgselsdebat og afstemning. De blade, der får gavn af denne støtte, er blandt andre Weekendavisen, Computerworld og Berlingske Nyhedsmagasin. hartz@mail.djh.dk Mindre public service-tv og dybdeborende dokumentar på TV2 I de kommende år vil der komme mindre public service-tv og dybdeborende dokumentar på TV2. Det mener oppositionen i Folketinget. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har afvist at forholde sig til, hvad der sker, hvis en række retssager om statsstøtte ender med en milliardregning til TV2. Det gør, at kanalen ikke kan lægge planer for de næste års sendeflade, mener Socialdemokraterne. hartz@mail.djh.dk Sjællandske skifter navnet til SJÆLLANDSKE Overgang til tabloidformat, nyt design og ikke mindst ny titel kommer til, når Sjællandske Medier skifter navnet på dagbladet Sjællands Tidende til det mere strømlinede SJÆLLANDSKE. Forvirret? Ikke hvis det står til udgiveren Sjællandske Medier: Vi håber dermed at stoppe noget af den navneforvirring, der har præget vort hus og vore produkter i de senere år, hvor stadig flere aktiviteter er kommet til, forklarer ansvarshavende chefredaktør Søren Baumann. Samtidig skifter Sjællandske Mediers andre dagbladsudgivelser også navn. Navnene skifter således på Næstved Tidende, Møns Tidende, Vordingborg Dagblad og Præstø Avis. Datoen, hvor SJÆLLANDSKE s nye look vil åbenbare sig, er den 25. oktober, oplyser Danske Dagblades Forening og Forhandlingsorganisation. burlund@mail.djh.dk Tekst Ole Hall Foto Martin Stampe Kreativitet det får du hos Das Büro Lars Bech fra fotobureauet Das Büro er vild med kreativitet og nyskabelse. Bureauet indstifter nu en pris Hvorfor en Das Büro pris? Det er en mulighed for at lave noget anderledes. I modsætning til årets pressefoto, hvor det er meget pressefoto-agtigt, så har vi valgt at lave den mere design-agtig. Det er nogle anderledes historier, man kan lave. Det er en pris, der er mere kreativ, end det man ser på Årets Pressefoto. Ikke et ondt ord om Årets Pressefoto, men bare sådan at der er et kreativt alternativ. Derfor har vi også valgt et dommerpanel med en magasin-mand og en designer. Hvordan gør man sig fortjent til prisen? Vinderen skal være en, der tør tage nogle chancer, og som tør fortælle en historie, der er anderledes. En som tør sætte sig ud over de normale kriterier, der er for en god historie, og så skal det selvfølgelig være fedt, flot PRISGIVERE Lars th. sammen med den anden halvdel af Das Büro, Ulrik Jantzen. og gennemført. Det skal være nyskabende, og nyskabende er jo svært at definere på forhånd. Hvorfor får vinderen kroner? Det er fordi, vi giver en halv SU. Hvorfor ikke en hel? Det er jo princippet i det. En halv SU syntes vi bare klingede fedt. Det eneste, fotograferne skal gøre, er jo at lægge det over på en cd, så har de chancen for at få en halv SU. Vi syntes, det lød sjovt. Om det bliver to gange SU næste gang, det ved jeg ikke. Men det er æren, det kommer an på. Så skal vi ikke hænge os så meget i beløbet. FOTOPRIS FOTOPRIS olehall@mail.djh.dk Fotojournaliststuderende på DJH har haft mulighed for at indlevere en billedeserie med op til 25 billeder. Overrækkelsen fi nder sted på Journalisthøjskolen fredag den 17. juni.

19 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR JUNI Tekst Karen Clement Foto Martin Stampe PRAKTIKANT Jeg begrænser ikke mig selv Esben Nielsen er fotopraktikant på Jyllandsposten. Et job, der har den fordel, at man ikke har et bestemt stofområde, men kan bevæge sig i alle genrer Jeg møder Esben på Jyllands Posten i Viby. Det er sidst på eftermiddagen, og der er forholdsvis stille. Velkommen til Århus største parcelhus, smiler Esben og hentyder til de lavloftede rum med atriumgårde imellem. Vi sætter os i det hjørne af redaktionen, hvor rygepolitikken endnu ikke har gjort sit indtog, og snakker om praktiksted, hundsende journalister, samarbejde og hvordan man får armene ned. FotoJOURNALIST Man kan gøre det på to måder. Enten er man med i hele processen sammen med journalisten, for eksempel hvis det er en reportage. Ellers får man bare en fotobestilling. Hvis det er et interview, så tager jeg derned en halv time før og bliver der et stykke tid ind i interviewet, forklarer Esben. En dag som i dag, hvor Esben har aftenvagt, kan det være lidt sværere at være opdateret, fordi han ikke ved, hvad der er foregået i løbet af dagen. Men så snakker han med journalisten, når han kommer ud til opgaverne. Forresten, så skriver jeg også selv, fortæller han. Jeg har lavet et portræt af Skolegade, hvor jeg selv skrev. Det er der ret gode muligheder for at gøre her på JP. Og altså, vi er jo fotojournalister. Esben skriver, fordi han godt kan lide det og synes, at det er sjovt. Jeg er jo ikke så god til det som journalisterne, men måske kan det alligevel forbedre mine chancer, når jeg engang skal ud og have job. Det her bliver simpelthen for Århus Onsdag-agtigt Samarbejde For det meste fungerer samarbejdet med journalisterne rigtig godt. Altså, der er jo nogle enkelte røvhuller, men de er mest undtagelsen. Esben har én gang prøvet at køre hjem fra et job i protest. Men det var også sammen med en journalist, der er kendt for ikke at behandle praktikanter særlig godt. Kommunikationen kan glippe, men for det meste kører det godt, forklarer Esben. At blive hundset rundt med er ikke normalt, og praktikanterne fungerer på lige fod med de fastansatte. Faktisk tror jeg tit, at vi får nogle sjovere opgaver, fordi vi kan hive en weekend ud af kalenderen uden problemer. Vi har ingen forpligtelser over for kone og børn, sådan som mange af de ældre fotografer har. Armene op og ned igen Alligevel mener Esben, at der også kommer et tidspunkt, hvor man må erkende, at hverdagen eksisterer. Lige når man starter i praktik, så er der en tendens til, at man render rundt med armene oppe og 100 kilometer i timen, men på et tidspunkt bliver man simpelthen nødt til at slappe af. Hvis man kun koncentrerer sig om avisen, så mister man Esben Nielsen al kontakt til andre mennesker. Så ender det bare med, at man ikke har overskud til at lave opgaverne ordentligt. På opgave I dag skal Esben ud og tage et portræt til JP Århus serie Barndommens Gade. Motivet er en dame og den ejendom, hvor hun voksede op. Hun bliver stillet foran opgangen til ejendommen, og Esben tager en masse billeder. Journalisten vil gerne have hende ned på legepladsen bagved. Journalisten kan ikke se, at billedet foran opgangen kan blive fedt, forklarer Esben, da jeg spørger ham om, hvem der typisk bestemmer, hvilke billeder, der skal tages til en artikel. Men jeg gider ikke at tage kampen op dernede i dag. Så vil jeg hellere gemme krudtet til en anden dag og et andet billede. Men selvfølgelig skal det laves ordentligt. Esben sætter da også foden ned, da journalisten vil have billeder af damen, der gynger på legepladsen. PRAKTIKANT Man skal vælge sine kampe, og ikke bruge alt krudtet på at diskutere de mindre vigtige opgaver Det her bliver simpelthen for Århus Onsdag-agtigt. Tre minutter senere befinder Esben sig alligevel på selv samme gynge efter ordre fra Illustreret Bunkers fotograf. Det er jo noget andet. Det er, fordi Esben engang har sagt, at JP Århus er en legeplads, begrunder fotografen sit valg med. Esben nikker. Det er ok. Dagens opgave er en stille og rolig hverdagsopgave. Og på en stor avis som Jyllands Posten er der mange opgaver, gerne to-tre per dag, så der skal nok blive tid og plads til noget med mere udfordring i. Det er vel den afgørende forskel på at være på en stor eller en lille avis. På en stor avis er der flere opgaver, men på en lille er man tættere på beslutningstagerne og kommer til at kende dem, der laver historierne, bedre. På JP skal man selv opsøge feedbacken. Man bliver ret hurtigt kastet ud i opgaverne selv, og grænserne er meget flydende. Jeg har brugt Jan Dagø meget. Han er en kæmpe gevinst for praktikanterne her på JP. Han går benhårdt til billederne. Rock n roll Bortset fra de åbenlyse goder i form af fri bil, telefon og computer, er der også den fordel, at der er så mange fotografer, at der er plads til, at man kan forfølge en idé og få stor frihed til at lave det, man gerne vil. Også uden for Danmark. Udlandstingene er sjove. Der går totalt rock n roll i den. Esben har, sammen med en anden praktikant, været i Göteborg og Malmö for at lave en singleguide. Snart skal han til Grønland. Udgangspunktet er en ide, han selv har fået, men nu bliver der puttet flere historier på. Det skal handle om amerikanske soldater, der træner på indlandsisen. Min egen historie om grønlandske unge bliver ikke prioriteret så højt her. Det er ikke en nyhed. Det er sådan mere nice to know og ikke need to know. Men hvis ideen er god nok, så kan man godt få lov til at lave den. Jeg begrænser ikke mig selv. Jeg giver den max gas, og så må der være nogen, der stopper mig. Jeg er her jo for at lære noget. karenc@mail.djh.dk

20 20 ILLUSTRERET BUNKER JUNI 2005 FORBRUGER R R Tekst Ole Hall Foto Uffe Weng INSPIRATOR Kragelunds konfrontation Forberedelse, fakta og forskelsbehandling. DR-programmet Konsums vært Jacob Kragelund giver gode råd om konfrontationens svære kunst Bilforhandlere der skjuler sandheden om sikkerhedstest, private vagtværn der sjusker og taxachauffører der overtræder fartgrænserne. Jacob Kragelund har fanget dem alle på skjult kamera. Når historien er hjemme, finder han de ansvarlige og konfronterer dem for åben skærm. Sådan er det, når man laver afslørende journalistik. Ubehagelig konfrontation Som en del af en seks mand stor redaktion har 30-årige Jacob Kragelund researchet og tilrettelagt to gange otte udseendelser, som man har kunnet se torsdag aften klokken på DR1. Konceptet er klart. Konsum går ud på, at Jacob leger forbruger med skjult kamera. Og netop de lyssky optagelser kan være hård kost for Jacobs interviewofre. Det er ubehageligt for folk, specielt for de små firmaer, når de finder ud af, at de er blevet optaget med skjult kamera. Nogle reagerer kraftigt på det. Men Jacob mener ikke, det gør så meget, så længe det er de rigtige, det går ud over. Det ubehagelige er, når jeg laver et interview med direktøren og kan se, at ekspedienten står i baggrunden og frygter for sit job. Forskelsbehandling Helt bevidst behandler Jacob sine interviewofre forskelligt. Hvis det er en stor kanon, vi har med at gøre, for eksempel direktøren for Bauhaus, så synes jeg, det første spørgsmål er det vigtigste. Der får vi hans umiddelbare reaktion, hvor han ikke ved, hvor han skal kigge hen, og man kan se, at han er nervøs. Det er enormt effektfuldt på tv, så det kan jeg godt finde på at bruge, siger Jacob og fortsætter. Men er det en mindre erhvervsdrivende, så vil jeg hellere bruge de første totre spørgsmål på at snakke om noget andet, så han kan nå at vænne sig til, at han står foran et kamera. Aggressivitet koster sympatien Et af Jacobs mantraer er, at han forsøger at være så rolig som muligt. Men det er dog sket, at han er blevet revet med. Der var en situation med en tv-operatør, hvor jeg efterfølgende godt kunne se, at jeg havde været lige lovlig aggressiv. Det var den lille mand, som næsten stod og skjulte sig bag en printplade. Der kunne jeg måske godt være gået lidt mindre aggressivt til værks, siger Jacob og kigger op. Problemet er ifølge ham, at sympatien skifter ejermand, hvis journalisten ikke tøjler temperamentet. Jeg borede meget i det samme. På en måde var det fair nok, for han havde ikke svaret på mit spørgsmål. Men omvendt skal RO PÅ Jacob Kragelund mener det vigtigste er, at journalister styrer temperamentet man også hele tiden passe på, at sympatien ikke vælter over på den anden side. For seerne kan godt regne ud, når man har med en lille mand at gøre. Jacob mener derfor ikke, at det gavner et konfronterende interview, at man går til den. Det er slet ikke nødvendigt. Folk hører godt, hvad man spørger om, selvom man bare spørger helt almindeligt. Hvis man har en god historie, så er der ingen grund til at puste den op til noget større, end den er. Så helt nøgternt fremlægger jeg blot de kritikpunkter, jeg har. Journalistik er ikke underholdning Jacob mener ikke, at formidlingen behøver at være underholdende. Måske derfor ligger stilen på TV2 s seersucces Operation X fjernt for ham. For mig tipper den over, når jeg ser Operation X. De tager lidt for meget parti, siger Jacob og uddyber. Jeg synes, at journalistik handler om at indsamle fakta og fremlægge dem. Så må folk selv om, om de vil blive forarget eller ej. Det er ikke os som journalister, der skal pådutte folk at blive forarget. Jacobs ordvalg er derfor mere afdæmpet. Min personlige stil er bare at være stille og rolig. Sådan er det. Og folk har det fint med, at det foregår stille og roligt. Det tror jeg. olehall@mail.djh.dk OM JACOB KRAGELUND I sommeren 2002 blev Jacob Kragelund færdig på Journalisthøjskolen. Han fi k job på DR-programmet Rapporten, hvor han arbejde et halvt år sammen med journalist Jens Olaf Jersild. Sammen med DR-Livsstils udviklingscoach Ulrik Roos udviklede Jacob Kragelund i foråret 2004 programmet Konsum. Programrækken er nu overstået, men Jacob Kragelund fortsætter på DR. Hvad han skal lave fremover, kan han endnu ikke afsløre. Fif til den konfronterende journalist Tjek fi rmaets hjemmeside. Hvad skriver de om sig selv, og kan de leve op til det, de fortæller på deres profi l? Tag det med til interviewet som sådan en lille ekstra ting. Så har direktøren lidt sværere ved at slippe af sted med en forklaring om, at der vist er en enkelt medarbejder, der har misforstået noget. Lad svarene hænge lidt i luften. Nogle gange begynder kilden selv at sige lidt mere og graver måske hullet lidt dybere, end det var i forvejen, og det gør jo ikke noget. Tag den med ro. Du skal huske, at du ikke er ude for at diskutere med folk. Du er ude for at spørge folk om noget. Jeg plejer at sige, jeg har ikke nogen holdning til det, jeg står og spørger folk om. Jeg forholder mig til fakta. Og så spørger jeg folk, om de er tilfredse med fakta eller ej. Snak ikke med din kilde om interviewets emne, før I går i gang. Snak om alt muligt andet end lige præcis det, som interviewet handler om. Det giver det mest ægte interview. Vær ikke bange for pauserne. Det, der virker allerbedst på tv, er, når der ikke er nogen, der siger noget. Så hvis du stiller et spørgsmål, og der ikke bliver svaret, så bare ti stille. Stil åbne og korte spørgsmål.