Notat NOTAT. Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN. Opsamling på desk research Temaer og problemstillinger. 8.
|
|
- Merete Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat NOTAT Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Opsamling på desk research Temaer og problemstillinger 8. februar Indledning Formålet med dette notat er at opstille en bruttoliste over temaer og problemstillinger for udviklingen af en erhvervsstrategi for Vestegnen i eksisterende materiale. Bruttolisten bygger på en desk research, hvor relevante undersøgelser, planer og andet skriftligt materiale er blevet gennemgået. Det vil sige at resultatet er et billede af, hvilke temaer og problemstillinger, der hidtil har været sat fokus på. I opstillingen af de relevante temaer og problemstillinger er der inddraget centrale elementer af den regionale planlægning og udvikling, herunder i særlig grad Forslag til Fingerplan Opstillingen bygger samtidig videre på tidligere fælles arbejde med erhvervsudvikling på Vestegnen især Dialogprojektet i form af Revitalisering af Hovedstadens Vestegn og Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen. Desuden er Vestegnskommunernes planstrategier, kommuneplaner og erhvervspolitik blevet gennemgået for gennemgående temaer samt særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. Endeligt er specifikke undersøgelser blevet inddraget, for eksempel Avedøre Holme Status, muligheder og strategi og Udviklingsmuligheder langs Ring 3 i Gladsaxe Kommune. I det følgende præsenteres først den opstillede bruttoliste over temaer og problemstillinger. Herefter udspecificeres det enkelte tema med fokus på udfordringer og muligheder med hensyn til såvel regionale som lokale forhold. 2. Præsentation af bruttoliste Sammenstillingen af viften af kilder dækkende fra regionale tendenser til lokale hensyn har resulteret i opstillingen af nedenstående bruttoli-
2 2 ste over temaer og problemstillinger for udviklingen af en erhvervsstrategi for Vestegnen. Temaer og problemstillinger er først og fremmest udvalgt således at de er gyldige for alle kommuner på Vestegnen, men der vil stadig forekomme problemstillinger, der er væsentligere for nogle kommuner end for andre. Bruttolisten er overordnet set delt op efter de tre hovedområder for udviklingen af en erhvervsstrategi for Vestegnen, henholdsvis erhvervsudvikling, erhvervsområder og infrastruktur. Inden for hvert af disse tre hovedområder er listen opstillet således at de mest generelle temaer og problemstillinger står først, hvorefter de bliver gradvist mere specifikke. Der er lagt mest vægt på at beskrive udfordringer og muligheder for de mere generelle temaer og problemstillinger. Erhvervsudvikling 1. Udfordringen fra udvikling af håndfladen og de ydre byfingre 2. Omdannelse af de ældre erhvervsområder 3. Styrkelse og markedsføring af Vestegnens bymidter 4. Styrkelse og markedsføring af Vestegnens kultur og natur 5. Erhvervsuddannelse 6. Bedre service til erhvervslivet 7. Fokus på det rummelige arbejdsmarked Erhvervsområder 8. Styrkelse af særlige erhvervsgrupper 9. Konflikt mellem nye og traditionelle erhverv 10. Omlægning til boligområder 11. Modernisering og udbygning af produktionsbygninger 12. Forskønnelse af de ældre erhvervsområder 13. Fremme af liv i erhvervsområderne Infrastruktur 14. Etablering af Ring Etablering af sydgående højhastighedsbane 16. Etablering af letbane langs Ring Forbedring af busforbindelser til erhvervsområderne 18. Forbedring af slidt infrastruktur i erhvervsområderne Listen gør sig ikke ud for at være fuldstændig og vil bl.a. blive suppleret og videreudviklet som et produkt af de igangværende interview og opstartsseminaret i marts.
3 3 3. Bruttoliste for erhvervsudvikling 3.1 Udfordringen fra udvikling af håndfladen og de ydre byfingre Vestegnskommunerne bliver presset af erhvervsudviklingen centralt i fingerbyens håndflade på den ene side og på den anden side fra de yderste led i byfingrene og det øvrige hovedstadsområde uden for fingerbyen. I de centrale områder af København sker der i disse år en hastig erhvervsudvikling, der talt i etagemeter langt overgår udviklingen i den resterende del af hovedstadsområdet. Fingerplan 2007 lægger op til, at der sættes fokus på byfingerforlængelse, for eksempel en udvidelse af Roskildefingeren mod Ringsted og/eller Holbæk. Byfingerforlængelse drøftes allerede i en arbejdsgruppe nedsat af Miljøministeriet. Der arbejdes samtidig på udvikling af de ydre byfingre gennem en række dialogprojekter. I Nordsjælland inviteres syv kommuner således til at deltage i et dialogprojekt med det formål at drøfte de fremtidige byudviklingsmuligheder i Nordsjælland, herunder en dialog om lokaliseringsmuligheder for videnserhverv og kontorarbejdspladser omkring en potentiel ny station mellem Hillerød og Allerød. Tilsvarende og formenligt endnu mere interessant for Vestegnen inviteres kommunerne i den sydlige del af Køge Bugt til et dialogprojekt om den fremtidige byudvikling i den sydlige del af hovedstaden. Vestegnskommunernes væsentligste fordele i forhold til udvikling af erhvervsområder i håndfladen er relativt lavere leje- og grundpriser og de fordelagtige transportforhold mod vest og syd. På den anden side er der også muligheder knyttet til udviklingen i fingerspidserne og nærheden til centrum, lufthavnen og Sverige. 3.2 Omdannelse af de ældre erhvervsområder Erhvervsstrukturen på vestegnen har været domineret af traditionelle industrierhverv, hvis produktion i disse år flytter ud af landet i større omfang. Derfor satses på etablering af en række andre erhvervsgrupper herunder først og fremmest administrations- og serviceerhverv, der har været i stor fremgang i Hovedstadsområdet generelt og forventes fortsat at være i vækst. I gennemgangen af planstrategier og kommuneplaner er det tydeligt at denne strategi er meget dominerende blandt Vestegnens kommuner. Muligheden for omlægning er størst i de stationsnære områder, men samtidig giver Fingerplan 2007 forbedrede muligheder for indplacering af kontor- og serviceerhverv i bygninger på op til etagemeter i de ikke-stationsnært beliggende erhvervsområder.
4 4 Mulighederne for omlægning giver anledning til konkurrencemæssige udfordringer i forhold til den generelle udvikling i Hovedstadsområdet såvel som mellem de enkelte kommuner på Vestegnen. I forhold til den generelle erhvervsudvikling i Hovedstadsområdet bliver der særligt i håndfladen udlagt store arealer til erhverv med bygningen af mange etagemeter til følge. Derfor er der i dag et stort overudbud af erhvervsarealer i hovedstadsområdet. For eksempel var andelen af tomme kontorlejemål 6-8,5 % i Dette overudbud er med til at bremse den ønskede omdannelse og fornyelse af de eksisterende erhvervsområder. Prioriteringen af udvikling af erhvervsarealer i håndfladen forventes tilmed at fortsætte da rummeligheden stadig er stor bl.a. i følgende områder: Der er fortsat store erhvervsudviklingsmuligheder i Ørestadsområdet, der i Fingerplan 2007 anbefales at have en høj prioritering. Omfattende byudviklingsmuligheder i Valby med en stor del i stationsnærhed bl.a. med åbning af Carlsberg området og Grønttorvet. Udvikling af Århusgadeområdet og, når dette er færdigt omkring år 2015, udvikling af Nordhavnen. Københavns Kommune peger generelt på udviklingsmuligheder langs Øresundskysten svarende til en hel Ørestad. Store muligheder omkring Flintholm station, der nu er en af de bedst betjente stationer i hovedstadsområdet. Muligheder i Nord ved Tuborg-området og Gladsaxe Erhvervsområde, som dog ikke er stationsnære. Dertil kommer som nævnt oven for en forventet forøgelse af udbuddet af jomfruelige arealer til erhvervsudvikling længere ude i byfingrene og i det øvrige hovedstadsområde, hvor rummeligheden for nybygning af erhvervsetagemeter ligeledes er stor. Det gælder blandt ved trekroner station og Roskilde Universitet i den ydre Roskilde-finger. Konkurrencen for tiltrækning af administrations- og serviceerhverv bliver således meget hård. Dertil kommer den interne konkurrence mellem Vestegnskommunerne, der vil opstå, hvis de alle følger en strategi om at omlægge erhvervsområder til administrations- og serviceerhverv. Den eksterne konkurrence kan påvirkes ved at øve indflydelse på forhandlingerne mellem staten og kommunerne omkring rækkefølgen af udviklingen af erhvervsområder i storbyområdet. Den interne konkurrence kan påvirkes ved at koordinere planlægningen af vestegnskommunernes erhvervsudvikling.
5 5 En lang række andre forhold som stationsnærhed, byliv og forskønnelse gør sig også gældende i forhold til omlægning til administrationsog serviceerhverv, hvilket bliver behandlet i en række temaer og problemstillinger i bruttolisten. 3.3 Styrkelse og markedsføring af Vestegnens bymidter Et helt centralt element for erhvervsudviklingen på Vestegnen er egnens og kommunernes attraktionsværdi som sted at opholde sig. Det første centrale tema for at sikre denne attraktionsværdi er styrkelse og markedsføring af Vestegnens bymidter. Et gennemgående tema for planstrategier og kommuneplaner blandt vestegnskommunerne en netop styrkelse af bymidterne. Styrkelse af bymidterne indeholder flere elementer, hvoraf et flertal af Vestegnskommunerne nævner: fortætning af boliger omkring de stationsnære områder, tiltrækning af flere og bedre detailbutikker, forskønnelse gennem byfornyelse og markant arkitektur, samt etablering af cafeer og aktivitetsmuligheder, der giver mere liv i bymidten. Styrkelse af bymidten i Vestegnskommunerne står overfor konkurrencemæssige udfordringer, der svarer til omlægningen af erhvervsområderne. Ekstern vil kommunerne skulle konkurrere med udvikling af bymidter i det centrale storbyområde, f.eks. den nuværende byfornyelse i centrum af Valby og en måske kommende udvikling omkring Flintholm station. Internt ligger Vestegnens bymidter relativt tæt, hvorfor de ofte konkurrere om de samme beboere og besøgende samt de samme detailhandlende. Hvis alle kommuner arbejder for styrkelse af deres respektive bymidter vil denne konkurrence blive endnu mere intens. 3.4 Styrkelse og markedsføring af Vestegnens kultur og natur Et andet centralt tema for at gøre Vestegnen mere attraktiv er kommunernes natur og kulturliv. Det handler bl.a. om: at satse på etablering af kulturinstitutioner på Vestegnen, at skabe gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser gennem etablering af de rette faciliteter, at øge herlighedsværdien af de grønne arealer i såvel landzoner som byzoner, samt at øge tilgængeligheden til de grønne arealer gennem forbedring i stisystemer og anden infrastruktur.
6 6 3.5 Erhvervsuddannelse En række kommuner sætter fokus på et forbedret samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv for at sikre videndeling og ikke mindst gode lokale praktikpladser. Et sådan samarbejde vil både kunne styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne og virksomhedernes vidensopbygning og rekruttering. Et element af denne satsning er at placere uddannelsesinstitutioner i erhvervsområderne, som det for eksempel er gjort på Avedøre Holme. Spørgsmålet er, om denne udvikling skal fortsættes og i så tilfælde hvordan? 3.6 Bedre service til erhvervslivet Et standard element i enhver kommunes erhvervspolitik. Spørgsmålet er, om der er behov for, at der arbejdes med en fælles strategi for kommunernes service til erhvervslivet i forbindelse med udviklingen af Vestegnens erhvervsstrategi? 3.7 Fokus på det rummelige arbejdsmarked Socialt samarbejde mellem virksomheder og kommune er ligeledes et element i flere kommuners erhvervspolitik. Spørgsmålet er som oven for, om der i udviklingen af en erhvervsstrategi for vestegnen er behov for at sætte fokus på samarbejdet omkring sikringen af det rummelige arbejdsmarked? 4. Bruttoliste for Erhvervsområder 4.1 Fremme af særlige erhverv i erhvervsområderne En række erhverv går igen på tværs af kommunernes planstrategier, kommuneplaner og erhvervspolitik. Det drejer sig om: IT og Kreative erhverv Transport og engroshandel Særligt pladskrævende udvalgsvarer Iværksættere og vækstvirksomheder Håndværksvirksomhed Styrkelsen af disse grupper vil støtte omdannelsen af Vestegnens erhvervsområder. Den centrale udfordring i den forbindelse ligger i at udnytte de forskellige erhvervsområders potentiale bedst muligt og samtidig undgå konflikter mellem forskellige erhvervstyper. Overordnet set vil det ikke være muligt for Vestegnen at foretage en gennemgående omlægning til administrations- og serviceerhverv, da Fingerplan 2007 i forlængelse af Regionplanen lægger op til bevarelse af traditionelle erhverv i hovedstadsområdet. Det understreges for eksempel, at der i den indre Køge byfinger er begrænsede byggemuligheder til kontor- og centerformål, mens de gode lokaliseringsmu-
7 7 ligheder til traditionelle erhverv bør opretholdes. Samtidig lægger Fingerplanen op til, at der sikres arealer til transport og engroshandel med optimal adgang til motorvejsnettet og det øvrige overordnede vejnet, hvilket er tilfældet for en række erhvervsområder på Vestegnen. Hvis der skal sikres attraktive forhold for eksempel kreative erhverv og udvalgsvarer er der således brug for at modvirke interessekonflikter mellem de forskellige erhverv. Dette kræver først og fremmest differentierede miljøzoner, hvilket er en helt central problemstilling for planlægningen af erhvervsudviklingen i Vestegnskommunerne. Mange erhvervsområder har fordele, der gør det særligt anvendeligt for specifikke erhvervsgrupper. Her tænkes for eksempel på: Udvalgsvarer langs Roskildevej/Hovedvejen Transport og engroshandel i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet Administrations- og servicevirksomheder i stationsnære områder. Kreative erhverv som film og design i særligt inspirerende omgivelser. For at udnytte disse fordele er der behov for at sikre den rette koordination mellem kommunernes erhvervsområder, den rette miljøzoneinddeling og den rette markedsføring af det enkelte område. Det kræver blandt andet en revurdering af områder udpeget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, branding af det enkelte område for at påvirke udviklingen af området en bestemt retning, yderligere fortætning i de stationsnære områder, mere fleksible omdannelsesmuligheder i de ikke-stationsnære områder med større hensyntagen til det enkelte områdes særlige forhold. 4.2 Konflikt mellem nye og traditionelle erhverv Mange af Vestegnens erhvervsområder har en hensigtsmæssig placering i forhold til miljøfølsomme anvendelser. Selvom miljøbelastningerne fra mange af de nye typer virksomheder bliver stadig mindre, er der stadig betydelige gener knyttet til den tunge trafik. Omdannelsen og differentieringen af områderne indebærer, at nye anvendelser flytter ind. Det medfører miljøkonflikter mellem erhvervsvirksomheder indbyrdes og mellem erhverv og andre anvendelser. For at undgå disse konflikter anbefales i dialogprojektet at plangrundlaget, der ofte består af ældre byplanvedtægter og lokalplaner, moderniseres på grundlag af en kommunal strategiplanlægning for erhvervs-
8 8 områderne og i et samarbejde med områdernes virksomheder. Herunder understreges væsentligheden af, at der i planlægningen indgår en velovervejet zonering og regulering, der kan minimere de gensidige miljøgener. En central problemstilling på Vestegnen i denne sammenhæng er, om erhvervsområdernes beliggenhed skal anvendes til at tilgodese transportvirksomheders behov for tilgængelighed eller kundeorienterede virksomheders behov for synlighed. 4.3 Omlægning til boligområder Det er et ønske om at lokalisere nye boliger i Vestegnskommunerne for at medvirke til nedbringelse af pendlingen ind i kommunerne og for at imødekomme det store pres på boligmarkedet i hovedstadsområdet. En problemstilling i denne sammenhæng er at kommunerne er stort set fuldt udbyggede. Med den manglende kapacitetsudnyttelse i erhvervsområderne og de nye lempeligere regler for etablering af boliger i erhvervszoner er der derimod en mulighed for at lokalisere nye boliger her. Integration af boliger og erhverv i det samme område er blandt sket i området omkring Albertslund Station. Udfordringen er at kombinere forskellige behov for erhverv og boliger i det samme område, herunder at udfase erhverv, der er dårligt forenelige med boliger i de pågældende områder. Dette en miljømæssigt velfungerende zonering imellem de fremtidige boligområder og de erhverv, der fortsat skal eksistere i områderne. En anden udfordring for lokaliseringen af boliger på vestegnen er de mange boligbyggerier, der er undervejs i det indre byområde samt udlægning af nye boligarealer særlig i de ydre byfingre. Dog er flertallet af boliger i det indre byområde i et prisleje, der gør at omdannelse af erhvervsområder til boligformål nogle steder kan være økonomisk attraktivt i forhold til at skaffe boliger til indkomstgrupper, der ikke har råd til at bo mere centralt. 4.4 Modernisering og udbygning af produktionsbygninger Dialogprojektet peger på, at der er brug for en massiv indsats for at gennemføre en bygningsmæssig modernisering og udbygning af de mange produktionsbygninger, der blev opført i 60 erne og 70 erne. Der er brug for en fornyelsesindsats, som åbner både for rokering af virksomheder, omformning af eksisterende tomme bebyggelser, nedrivning samt en udvikling af de arkitektoniske og bymæssige kvaliteter i områderne.
9 9 4.5 Forskønnelse af de ældre erhvervsområder Forslumning er et tema for mange erhvervsområder på Vestegnen. Et væsentligt element i løsningen af dette problem er at opnå en højere grad af udnyttelse i områderne, men meget kan gøres gennem en aktiv forskønnelse af områderne. Forskønnelse af erhvervsområderne kræver samarbejde mellem kommunen og erhvervs- og grundejerforeninger. Mulige konkrete tiltag inkluderer: beplantning langs vejsider, etablering af grønne områder, mere ensartede og konsekvente regler for skiltning, pæne facader, forbedret belysning, samt introduktion af kunst og åbne steder i bybilledet. 4.6 Fremme af liv i erhvervsområderne Mange erhvervsområder inviterer ikke til andet en de direkte arbejdsrelaterede aktiviteter. Derfor er der mulighed for at gøre dem mere imødekommende i et samarbejde mellem kommuner og erhvervs- og grundejerforeninger ved at udvikle faciliteter, der inviterer til andre former for aktiviteter. Indsatsen hænger nært sammen med forskønnelsen af erhvervsområderne. Konkrete tiltag kan for eksempel være: udnyttelse af tomme bygninger til kulturelle formål, etablering af nye idrætsfaciliteter, introduktion af cafeer eller lignende, samt etablering af forskellige typer af institutioner i områderne, samt bedre parkeringsforhold særligt for lastvogne. Dialogprojektet peger på, at i dele af erhvervsområderne på Vestegnen er der opstået centerlignende områder med mange publikumsrettede og serviceprægede aktiviteter inden for detailhandel, engroshandel, salg af særligt pladskrævende varegrupper, udstillinger mv. Desuden peges på at nogle steder vil en større integration med omliggende byområder kunne åbne for indplacering af kultur- og fritidsaktiviteter i ledige erhvervsbygninger. Der er et stigende behov for fritidstilbud og et stigende pres på de grønne kiler og de grønne områder mellem boligområderne. Der kan skabes yderligere attraktionsværdier, hvis de rekreative muligheder forbedres ved at skaffe plads til de mange, fritidsaktiviteter som kan være pladskrævende og støjende.
10 10 5. Bruttoliste for infrastruktur 5.1 Etablering af Ring 5 Svar fra regeringen omkring etableringen af Ring 5 tyder på at regeringen ingen planer har, om at bidrage hertil på nuværende tidspunkt. NIRAS forventning er således at der ikke vil ske nogen udvikling i denne sammenhæng inden for de kommende år. En Ring 5 motorvej vil kunne bidrage til erhvervsudviklingen særligt i den vestlige del af Vestegnen ved at skabe bedre tværforbindelser mellem byfingrene. 5.2 Etablering af sydgående højhastighedsbane En linieføring af en sydgående højhastighedsbane langs Køge Bugt til Ringsted er under debat. I øjeblikket foretages VVM undersøgelser af de to muligheder for kapacitets udvidelse på jernbanestrækningen mellem København og Ringsted, henholdsvis i forbindelse med den nuværende linieføring mod vest til Roskilde og den potentielle mod syd langs Køge bugt. Etableringen af en sådan højhastighedsbane er et muligt infrastrukturtema for erhvervsudviklingen på Vestegnen. Bl.a. vil det kunne give mulighed for etablering af nye erhvervsområder i Ishøj. Det er dog stadig uvist om en sådan bane rent faktisk bliver gennemført og i så tilfælde hvornår dette sker. 5.3 Etablering af letbane langs Ring 3 Etableringen af en tværgående letbane langs Ring 3 er synes umiddelbart, at kunne have en større positiv effekt på den potentielle erhvervsudvikling på Vestegnen. Derfor er det et oplagt tema for projektet. Etableringen af stationer langs den nye letbane giver mulighed for intensiv arealanvendelse i erhvervsområder i stationernes nærhed. Derved vil der i flere erhvervsområder i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk, og Ishøj kommuner i højere grad end det er tilfældet i dag kunne omdannes til administrations- og serviceerhverv med kontorbygninger på mere end etagemeter. Spørgsmålet er bl.a. hvordan Vestegnen bedst udnytter en potentiel letbane langs Ring 3? 5.4 Forbedring af busforbindelser til erhvervsområderne Ikke-stationsnære erhvervsområder vil kunne styrkes gennem en forbedring af busdækningen i området. I dialogprojektet er mulighederne for at kvalitetsudvikle busbetjeningen baseret på S-busser mv. blevet diskuteret. Erfaringer peger på at kvaliteten ikke svarer til banebetjening, men at det er muligt at øge bussernes attraktion gennem særlige tiltag. Når kommunerne overtager det direkte økonomiske ansvar for
11 11 busdriften, vil der blive et nyt og større incitament til at sammentænke busbetjening og byudvikling. 5.5 Forbedring af slidt infrastruktur i erhvervsområderne Som nævnt forekommer mange ældre erhvervsområder på Vestegnen slidte, hvilket også gælder infrastrukturen. For eksempel vil udbedring af veje, klarere skiltning, samt etablering af cykelstier og fortov kunne styrke erhvervsområdernes funktionalitet og attraktivitet. En sådan indsats hænger nøje sammen med arbejdet for forskønnelse af erhvervsområderne og forsøget på at skabe mere liv i områderne. 6. Litteratur Det desk research, der ligger bag denne opstilling af temaer og problemstillinger tager først og fremmest udgangspunkt i hver af de otte vestegnskommuners eget planlægningsmateriale, dvs. kommunernes: 1. Planstrategier 2. Kommuneplaner 3. Erhvervspolitik Derudover er der fundet relevant input fra følgende kilder: Carl Bro, Alstom og Arriva (2004): Ring 3 Letbanen i et Offentligt Privat Partnerskab. Deloitte og HUR (2006): Udviklingsmuligheder langs Ring 3 i Gladsaxe Kommune. Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn (2006): Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen, Dialogprojekt: Revitalisering af Hovedstadens Vestegn. Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn of Discus A/S (2004): Afslutningsnotat om Projekt Udvikling af Det Rummelige Arbejdsmarked. Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn (?): Behovet for Ring 5 og behovet for, at staten overtager ansvaret for amtsvejen. Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn (?): Identifikation og udpegning af de væsentligste erhvervspolitiske behov. Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn (?): Dialogprojekt: Revitaliseirng af Hovedstadens vestegn Glostrup Kommune (2002): Mod år HUR Plan (2005): Regionsplan 2005 for Hovedstaden
12 12 Hvidovre Kommune (2006): Debatoplæg - Hvidovre Kommunes erhvervspolitik København Amt og Deloitte (2006): Letbanen Lyngby Glostrup - Økonomi og finansiering. Københavns Amt og HUR (2003): Korridorprojektet - Beslutningsgrundlag for højklasset kollektiv trafik Lyngby-Glostrup. Københavns Amt (2003): Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane. Københavns Amt (?): En letbane på tværs af København? Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen (2007): Fingerplan 2007 udkast. Oxford Research (2007): Avedøre Holme Status, muligheder og strategi, for Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme og Hvidovre Kommune Region Hovedstaden Fingerplanen Vækstforum for Region Hovedstaden (2006): Partnerskaber for viden, vækst og velfærd (udkast).
Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereErhverv og beskæftigelse
Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at
Læs mereNotat. A. Overordnede ændringer. Modtagere: MBU/ØU/KB. Orientering om Forslag til Fingerplan 2019
Notat Modtagere: MBU/ØU/KB Orientering om Forslag til Fingerplan 2019 Regeringen har den 24. januar 2019 offentliggjort et regeringsudspil for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad - initiativer til
Læs mereDebatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard
Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj 2011 Holger Bisgaard Planlovens hovedstadskapitel sætter rammen for revisionen Fingerbystrukturen skal videreføres 4 geografiske delområder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er en kommuneplan...1/18. Kommuneplanens indhold...2/18. Sammenhænge...3/18. Landsplanredegørelsen...
Indholdsfortegnelse Hvad er en kommuneplan...1/18 Kommuneplanens indhold...2/18 Sammenhænge...3/18 Landsplanredegørelsen...4/18 Landsplandirektiver Fingerplan 2007...6/18 Landsplandirektiv Detailhandel
Læs mereStrategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen
Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereBilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN
KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereFingerplanen hvad siger den?
Fingerplanen hvad siger den? Tune Lokalrådsforening 12. april 2018 Christina Berlin Hovmand Kontorchef Erhvervsstyrelsen Fingerplan 1947-2017 Baggrund historie Hvad regulerer Fingerplanen i dag? Støjzone
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mere5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.
5 fremtidsbilleder Februar 2019 Fingerplanen er mere end et ikon. Den sætter rammen om vores hverdag og vores fælles fremtid GIV FINGERPLANEN EN HÅND Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14. marts
Læs mereAlbertslund. Høje-Taastrup. Brøndby Hvidovre. Vallensbæk. Ishøj. Regionale sammenhænge
Albertslund Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Regionale sammenhænge Redegørelse - Regionale sammenhænge Samarbejdet med Ishøj Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 indgik
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN
Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2
Læs mereNotat til dagsordenspunkt
Notat til dagsordenspunkt Emne Bilag: Greve kommunes forslag til ændringer af Fingerplanen, Spor 2 -notatform Sagsnr. 253-2017-23094 Dokumentnr. 253-2017-128617 Dato 22. august 2017 Administrativ enhed
Læs mereIndholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold...
Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308 Hvad er en kommuneplan...3/308 Kommuneplanens indhold...4/308 Sammenhænge...5/308 Landsplanredegørelsen...6/308 Landsplandirektiver
Læs mereUdkast til høringssvar Fingerplan 2013
Greve Kommune Borgmesteren NATURSTYRELSEN Haraldsgade 53 2100 København Ø Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dato: xx juni 2013
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereNOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017
Plan og Udvikling Sagsnr. 281105 Brevid. 2650335 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 26. september 2017 Kommunerne i kan inden den 15. oktober 2017
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereTILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.
TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereDe regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Læs mereErhvervspolitik i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Central- og Skatteforvaltningen CSFMST 4. UDKAST Erhvervspolitik i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune December 2006 1 Forord Erhvervslivet står til stadighed overfor store udfordringer.
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereHøringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden
Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne
Læs mereDer er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.
Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til
Læs mereRegionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse
Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereSamarbejdsaftale om en letbane i Ring 3
[Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden
Læs mereMILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen
Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...3/265
Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/265 Borgmesterens forord til Forslag til...3/265 Hvad er en kommuneplan...5/265 Kommuneplanens indhold...6/265 Sammenhænge...7/265 Landsplanredegørelsen...8/265
Læs mereNotat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019
Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereBILAG C. Planstrategi 2011-2023
BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold
Læs merePlanunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus
FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen
Læs mereByplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer
Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.
Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.
Læs mereNOTAT: Forslag til Fingerplan 2019
Plan og Udvikling Sagsnr. 281105 Brevid. 3064940 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Fingerplan 2019 19. februar 2019 Staten har udsendt forslag til Fingerplan 2019 i høring indtil
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereIdekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010
Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 IDEKATALOG FRA ERHVERVSKONFERENCE DEN 27. MAJ I FURESØ MARINA 1. Bedre muligheder for væksterhverv Oprette en accountmanager / erhvervsmentor som indgang
Læs mereOpsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder
Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder april 2013 Indhold Baggrund side 3 Problemstilling side 4 Kort over boliger og erhverv i erhvervsområder side 5 Forklaring af miljøklasser side 6 Gruppens
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mereBorgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereHELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE
Notat Lyngby-Taarbæk Kommune HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE 17. november 2016 Projekt nr. 224817 Dokument nr. 1221970545 Version 1 Udarbejdet af MALN Kontrolleret af MST Godkendt af PFK Opsamling på workshop
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereOplevelser og erhverv som udviklingsmotor
Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik
Læs mereORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER
BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereSammenfattende redegørelse
Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september
Læs mereForslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune
Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereForslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber
Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
BEK nr 1488 af 11/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., j.nr. 2018-9359 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landsplandirektiv
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs merePlanlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand
Planlovsdage Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet 14. marts 2019 Christina Berlin Hovmand Agenda 1 Indledning 2 Fokus i arbejdet med udspillet 3 Plads til alle 4 Vækst, viden
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereFingerplan 2013. Hovedbudskaber
Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Jesper Bundgaard, Naturstyrelsen ISBN: 978-87-7279-679-6
Læs merePolitisk udspil om Danmarks hovedstad og forslag til Fingerplan 2019
Politisk udspil om Danmarks hovedstad og forslag til Fingerplan 2019 14. marts 2019 Sigmund Lubanski Agenda 1 Indledning 2 Fokus i arbejdet med udspillet 3 Plads til alle 4 Vækst, viden og virksomheder
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne af Fingerplan 2007 med overvågningsprogram.
Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00115 Ref. ankly Juni 2007 Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne af Fingerplan 2007 med overvågningsprogram. Forslag til Fingerplan 2007 er omfattet af Lov om
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereErhvervsliv i byerne - et debatoplæg
Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,
Læs mereF I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet
Læs mereDen danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen
Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereForslag til landsplandirektiv
Forslag til landsplandirektiv Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1 og 2, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af
Læs mereBilag 1. Ændringer af Stationsnærhedsprincippet. Titel på forslag. Forslaget kort * Kort beskrivelse af forslag (maks. 300 tegn)
Bilag 1 Titel på forslag Ændringer af Stationsnærhedsprincippet Forslaget kort * Kort beskrivelse af forslag (maks. 300 tegn) 1. Stationsnærhedsprincippet ændres, så kommunerne kan udpege stationære områder
Læs mereFingerplan 2007. Forslag til. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Høringsfrist til 13. april 2007
F O R S L A G T I L F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Forslag til Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Høringsfrist til 13. april 2007 2 F O R S L A G T I L F I N G E R P L
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereEmne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400
Læs mereTo nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag
To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af
Læs mereOmdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli /14250 Bent Pødenphant
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli 2013 13/14250 Bent Pødenphant bpt@vd.dk 7244 2766 Naturstyrelsen Tværgående planlægning Att. Hanne Krag Kaasgaard nst@nst.dk og Kerteminde Kommune plangeodata@kerteminde.dk
Læs mere